1. Kriminaliteten i 2000 og i perioden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Kriminaliteten i 2000 og i perioden"

Transkript

1 Tekstafsnit

2

3 Kriminalitetsudviklingen Kriminaliteten i 2000 og i perioden Anmeldelser Anmeldte straffelovsovertrædelser Lille stigning i antal straffelovsanmeldelser Oversigtstabel 1.1 I 2000 blev der anmeldt straffelovsovertrædelser til politiet, hvilket i forhold til 1999 er en stigning på 2,0 pct. Af stigningen på ca anmeldelser i forhold til 1999 lå hovedparten indenfor ejendomsforbrydelser, der steg med knapt anmeldelser til i alt anmeldelser i Ligeledes steg antallet af anmeldte voldsforbrydelser med 6,3 pct., mens antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldt med 6,1 pct., jf. oversigtstabel 1.1. Anmeldte og sigtede straffelovsovertrædelser Anmeldelser i alt Ændring i antal Heraf med Heraf med sigtelse sigtelse Anmeldelser i alt anmeldelser pct. pct. pct. Straffelovsovertrædelser i alt , ,9 2,03 Sædelighedsforbrydelser i alt , ,9-6,07 Voldtægt og lignende , ,6 4,19 Blufærdighedskrænkelse , ,9-10,96 Voldsforbrydelser i alt , ,3 6,33 Vold e.l. mod off. myndighed , ,1 7,51 Drab og forsøg herpå , ,9-3,18 Vold mod privatperson , ,4 9,17 Heraf: Grov vold , ,5 14,10 Trusler , ,6-4,54 Ejendomsforbrydelser i alt , ,9 1,89 Dokumentfalsk , ,8-17,59 Indbrud i alt , ,9-1,32 Banker, forretninger mv , ,0 2,51 Villaer, lejligheder mv , ,6-4,27 Fritidshuse, garager mv , ,1-5,26 Tyveri , ,0 5,87 Bedrageri , ,6 1,14 Røveri , ,3 13,34 Brugstyveri af bil , ,9-5,02 Brugstyveri af motorcykel , ,7 18,37 Brugstyveri af knallert , ,2 14,69 Brugstyveri af cykel , ,5-2,78 Brandstiftelse , ,4-2,23 Andre forbrydelser i alt , ,2 6,13 Salg af narkotika , ,7-1,75 Smugling af narkotika , ,2 77,52 Over 95 pct. er ejendomsforbrydelser Ejendomsforbrydelserne udgør hovedparten af det samlede antal anmeldte straffelovsovertrædelser - i 2000 således 95 pct. - mens de resterende 5 pct. var fordelt mellem sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser og andre forbrydelser. Under ejendomsforbrydelser udgjorde tyverier knapt 39 pct. af samtlige anmeldte straffelovsovertrædelser, indbrud 20 pct. og brugstyveri af bil og cykel henholdsvis 6 og 14 pct.

4 12 Kriminalitetsudviklingen Knapt 80 pct. var tyveri el. indbrud Lidt færre anmeldelser fik rejst en sigtelse Sigtelsesprocenten varierer efter forbrydelsens art 83 pct. af de anmeldte ejendomsforbrydelser og 79 pct. af samtlige anmeldelser i 2000 hidrørte fra tyverier, indbrud, brugstyveri af bil eller brugstyveri af cykel, jf. oversigtstabel 1.1. I 2000 blev der rejst sigtelse i 18,9 pct. af de anmeldte straffelovsovertrædelser, mod 19,5 pct. i 1999 og 20,2 pct. i Den samlede procentandel af anmeldelser med sigtelser har siden 1979 ligget mellem 19 og 22 pct., mens den før 1979 lå noget højere, jf. tabel 1.1 i tabelafsnittet. Om der er rejst sigtelse i forbindelse med anmeldelsen - og sagen i sidste ende opklares - hænger ofte sammen med forbrydelsernes art eller grovhed, og der rejses der hyppigere sigtelser ved den alvorlige personkriminalitet. Således ligger sigtelsesprocenten på over 78 pct. for voldsforbrydelser, herunder på 94 pct. for drab og forsøg på drab. Også narkotikakriminalitet - under gruppen af andre forbrydelser - havde meget høje sigtelsesprocenter, med 96 pct. for salg af narkotika og 95 pct. for smugling af narkotika. Derimod rejses der i et langt mindre omfang sigtelser ved ejendomsforbrydelser, hvor sigtelsesprocenten havde et gennemsnit på under 16 pct. Ejendomsforbrydelserne dækker dog over mange forbrydelsestyper, og også over store forskelle i kriminalitetens alvorlighed. De mere alvorlige ejendomsforbrydelser, som fx bedrageri og dokumentfalsk der begge havde en sigtelsesprocent på over 70 pct., mens indbrud og visse brugstyverier lå under 10 pct. og med sigtelsesprocenten for cykeltyverier på under 2 pct., jf. oversigtstabel 1.1. Oversigtstabel 1.2 Anmeldte straffelovsovertrædelser 2000 pr indbyggere I alt 1999 I alt 2000 Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Hele landet Hovedstadsområdet De fem største provinskommuner Kommuner med by over indbygg Øvrige kommuner Hyppigheden pr indbyggere næsten uændret Kriminalitet og bymæssighed Anmeldelser Sædelighedsforbrydelser Af oversigtstabel 1.2, der opdeler landets kommuner efter bymæssighed, fremgår det, at kriminaliteten pr indbyggere i 2000 viste en lille stigning på 1,5 pct. i forhold til 1999, - mens hyppigheden i 1999 lå 1,3 pct. lavere end i 1998 og i ,4 pct. lavere end i I 1990 lå hyppigheden af anmeldelser pr indbyggere på Kriminalitetshyppigheden varierer tydeligt efter bymæssighed, således at kriminalitet pr indbyggere er højest i de egentlige byområder og færrest i landets mindre kommuner og mindre/mindste byer. Således blev der anmeldt straffelovsovertrædelser pr indbyggere i "De fem største provinskommuner" og i "Hovedstadsområdet", mens der blev anmeldt lidt over i "Kommuner med by over indbyggere", og i "Øvrige kommuner", jf. oversigtstabel 1.2. I figur 1.1 ses en grafisk fremstilling af udviklingen i anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden Det samlede antal anmeldte straffelovsovertrædelser har indtil 1998 ligget mellem og anmeldelser årligt. Men siden , hvor antallet kulminerede med anmeldelser, har tendensen været vigende. I 2000 blev der anmeldt sædelighedsforbrydelser mod i 1999, et fald på 6,1 pct. i forhold til Antallet af anmeldte voldtægter og lignende steg dog 4,2 pct. i 2000, mens antallet af blufærdighedskrænkelser faldt med 11 pct. i forhold til Det samlede anmeldelsestal for sædelighedsforbrydelser har i perioden svinget mellem 2500 og Sigtelsesprocenten lå i 2000 på 57,9 pct., dvs. uændret i forhold til 1999, men er steget gennem 1990-erne - fra 53,4 pct. i 1990.

5 Kriminalitetsudviklingen 13 Figur 1.1 Anmeldte straffelovsovertrædelser Tusinde Straffelov i alt Ejendomsforbrydelser Voldsforbrydelser Der blev anmeldt voldsforbrydelser i 2000, hvilket er en stigning på 6,3 pct. i forhold til Antallet af anmeldte voldsforbrydelser lå i 1990 på , men er i de efterfølgende år steget stødt og har siden første del af halvfemserne ligget på over anmeldelser pr. år og har i 2000 rundet de anmeldelser. Specielt anmeldelser af vold mod offentlig myndighed er steget markant i perioden - fra 701 i 1990 til i dvs. næsten en tredobling. Denne stigning skal bl.a. ses i sammenhæng med, at rigsadvokaten d. 31. august 1994 meddelte, at politiet fremover i videre omfang skal sigte anholdte, der sætter sig til modværge (strl. 119 stk. 3). Vold mod privatperson, der udgør knapt 65 pct. af samtlige voldsanmeldelserne, omfattede anmeldelser i 2000, svarende til en stegning på 9 pct. i forhold til Vold mod privatperson er inden for de sidste 10 år steget med over 25 pct. fra anmeldelser i 1990 til næsten i Hvor det samlede antal anmeldelser har haft en vigende tendens siden 1994 har anmeldelsestallet for både sædelighedsforbrydelser og voldsforbrydelser i perioden derimod vist stigende tendens, jf. oversigtstabel 1.3. Oversigtstabel 1.3 Udvalgte anmeldte straffelovsovertrædelser = Straffelovsovertrædelser i alt Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Ejendomsforbrydelser Ejendomsforbrydelser, der omfattede 95 pct. af samtlige straffelovsanmeldelser, udgjorde i 2000 i alt anmeldelser til politiet, hvilket var en stigning på 1,9 pct. i forhold til Siden 1990 og indtil 1997 har antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser ligget over , men har siden 1998 ligget på mellem og anmeldelser. Opgørelsen af anmeldte ejendomsforbrydelser for 2000 viste, at antallet af anmeldte tyverier steg med 5,9 pct. eller mere end anmeldelser i forhold til Herunder steg tyveri fra bil, mens antallet af butikstyverier faldt. Endvidere steg antallet af anmeldte røverier med 13,3 pct. fra i 1999 til i Derimod faldt antallet af indbrud i villaer og fritidshuse med henholdsvis 4,3 pct. og 5,3 pct., lige-

6 14 Kriminalitetsudviklingen som brugstyveri af biler faldt med 5,0 pct. og dokumentfalsk med 17,6 pct. i forhold til 1999, jf. oversigts-tabel 1.1. Andre forbrydelser I 2000 blev der foretaget anmeldelser i gruppen andre forbrydelser, svarende til en stigning på 6,1 pct. i forhold til Gruppen andre forbrydelser omfatter en række forskellige forbrydelser i henhold til straffeloven, fx salg eller smugling af narkotika, falsk anklage, falsk vidneforklaring mv., jf. bilag 3. Anmeldelsestallet for salg af narkotika faldt i 2000 med 1,8 pct., mens smugling af narkotika steg med 77,5 pct. - fra 129 anmeldelser i 1999 til 229 i 2000, jf. oversigtstabel Anmeldte særlovsovertrædelser Antallet af anmeldte særlovsovertrædelser var i 2000 på , svarende til en stigning på 3,5 pct. i forhold til 1999, hvor antallet af anmeldte særlovsovertrædelser lå på Anmeldelser vedrørende overtrædelser af politivedtægten steg i 2000 med 20,5 pct. til i alt anmeldelser. Derimod var antallet af anmeldte overtrædelser af henholdsvis lov om euforiserende stoffer og udlændingeloven næsten uændret med i alt og anmeldelser i Tilsammen udgør overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og politivedtægten en trediedel af særlovsanmeldelserne. Figur 1.2 Anmeldte overtrædelser af særlovgivningen Tusinde Særlov i alt Lov om euforiserende stoffer Svag stigning i antallet af anmeldte særlovsovertrædelser Antallet af anmeldte særlovsovertrædelser har været faldende siden 1993, hvor det toppede med anmeldelser, men er nu igen svagt stigende, jf. figur 1.2. Såvel stigningen i antal anmeldte særlovsovertrædelser i perioden op til 1993 og det efterfølgende fald må i høj grad tilskrives antallet af overtrædelser af lov om euforiserende stoffer, der udgør op imod 20 pct. af særlovsanmeldelserne, og i 1988 lå på for så at stige til i 1993, mens det i dag ligger på Antallet af overtrædelser af politivedtægten har ligeledes svinget i perioden, fra anmeldelser i 1990 og i 1993 til i Og det samme gælder overtrædelser af våbenloven, der lå på anmeldelser i 1990 og i 1993 mod i Derimod er overtrædelser af udlændingeloven steget jævnt fra 1990 til 2000, fra i 1990 og i 1993 til i alt i 2000.

7 Kriminalitetsudviklingen Strafferetlige afgørelser Afgørelser Flere afgørelser i 2000 Flertallet af afgørelser vedrørte færdselsloven Andelen af domme til næsten uændret Oversigstabel 1.4 Der blev i alt truffet strafferetlige afgørelser i 2000, hvilket er en stigning på 12,1 pct. i forhold til 1999, hvor antallet faldt til afgørelser fra i Stigningen i 2000 skyldtes primært flere afgørelser indenfor færdselslovsområdet, ligesom faldet i 1999 også primært lå indenfor færdselslovens område. Antallet af strafferetlige afgørelser har siden 1994 vist en svagt faldende tendens. Næsten 60 pct. af de knapt afgørelser i 2000 var færdselslovsovertrædelser, mens næsten en trediedel var straffelovsovertrædelser og resten særlovsovertrædelser, jf. oversigtstabel 1.4. I alt var der færdselslovsafgørelser i 2000 mod i 1999, svarende til en stigning på næsten 25 pct., som primært skyldtes flere afgørelser vedrørende hastighedsovertrædelser. Udviklingen har indenfor den seneste tiårsperiode vist en jævnt stigende tendens i antallet af færdselslovsafgørelser. Antallet af domme til lå i 1999 på afgørelser mod i 2000, et fald på 7 pct. Derimod lå andelen af domme til for overtrædelse af straffeloven i 2000 på 30 pct. mod 31 pct. i 1999, mens andelen af fe for færdselslovsovertrædelser faldt fra 5,6 pct. i 1999 til 3,6 pct. i Bødeafgørelser steg med næsten 18 pct. til i alt i Knapt fik tilkendt tiltalefrafald eller tiltale undladt (rtpl. 723 og 722)og næsten blev frikendt. Strafferetlige afgørelser Afgørelser i alt pct. Lovområde Straffeloven Færdselsloven Andre særlove Afgørelsestype Ubetinget Betinget Bøde Tiltalefrafald Tiltale undladt Anden afgørelse Frifindelse Køn mv Mænd Kvinder Virksomheder antal Stigende antal bødeafgørelser Kønsfordeling Andelen af bødeafgørelser er i løbet af perioden steget fra 64 pct. til 76 pct. Mere end trefjerdedele af de strafferetlige afgørelser er i dag bøder, hvilket skal ses i sammenhæng med den stigende andel af færdselslovsafgørelser, hvor 96 pct. i 2000 blev afgjort med bøde. Kønsfordelingen mellem de strafferetlige afgørelser, har siden 1990 vist en faldende andel for mændene og en stigende for kvinderne. I 1990 havde kvinderne en andel på 13 pct., men er i dag oppe på 16 pct., mens mændenes andel i 1990 lå på 86 pct. mod 82 pct. i 2000, jf. oversigtstabel 1.4. Men kønsfordelingen varierer meget indenfor de forskellige kriminalitetsområder. Kvinderne kun har en ringe andel af afgørelserne under sædeligheds- og voldsforbrydelser - henholdsvis 1 pct. og 7 pct. - mens de andelen var 22 pct. under ejendomsforbrydelser, specielt indenfor butikstyveri, underslæb og dokumentfalsk. Endvidere er

8 16 Kriminalitetsudviklingen kvindernes andel blandt afgørelserne under færdselsloven mere end fordoblet i tiårsperioden, fra i 1990 til over i Oversigtstabel 1.5 Strafferetlige afgørelser efter overtræderens alder Afgørelser i alt pct. Aldersgrupper år år år år år år Gennemsnitsalder... 32,5 33,2 33, ,2 34,6 Anm. Afgørelser vedrørende virksomheder indgår ikke i tabellen antal Gennemsnitsalderen steg lidt Oversigtstabel 1.6 Gennemsnitsalderen for personer med strafferetlige afgørelser steg i 2000 til 34,6 år fra i de forudgående 3 år stort set at have ligget uændret på 34,1 eller 34,2 år. Gennemsnitsalderen er siden 1990 steget lidt over 2 år. Dette viser sig også ved at 58 pct. af afgørelserne i 2000 lå aldersgrupperne over 30 år, mens dette i 1990 gjaldt for 48 pct., jf. oversigtstabel 1.5. Kvinderne er i gennemsnit noget ældre end mændene, i 2000 var kvindernes gennemsnitsalder således 37,1 år, mod mændenes 34,1 år, Strafferetlige afgørelser pr indbyggere I alt år år år år år år Afgørelser pr personer Oversigtstabel 1.7 Det samlede antal strafferetlige afgørelser opgjort pr indbyggere lå i 2000 på 3.737, hvilket er en stigning i forhold af den faldende tendens, der startede i I forhold til 1990 er hyppigheden steget for alle aldersgrupper, hvilket kan være forårsaget af dels den højere gennemsnitsalder, dels de mindre yngre årgange, jf. oversigtstabel 1.6. Dom til pr indbyggere I alt år år år år år år Færre med Antallet af domme til sat i forhold til befolkningen i de forskellige aldersklasser, lå i 2000 på et gennemsnit af 472 pr indbyggere, hvilket er en nedgang i forhold både 1999 og den forudgående 10-årsperiode, hvor hyppigheden i 1990 lå på lidt over 600 pr Kun aldersgruppen årige viste en stigning i 2000, ligesom aldersgruppen år fortsat har den højeste hyppighed med over domme til pr indbyggere, jf. oversigtstabel 1.7.

9 Kriminalitetsudviklingen 17 Ubetinget straflængde Længere ubetinget straf for vold Oversigtstabel 1.8 Den gennemsnitligt udmålte straflængde lå i 2000 på 6,8 måneder for ubetinget fængsel og 19 dage for ubetinget hæfte. En lille stigning i forhold til 1999, hvor ubetinget fængsel lå på 6,4 måned og ubetinget hæfte på 19 dage. Siden 1990 har der for de ubetingede fe været tale om en svag stigning fra 17 dage til 19 dage i gennemsnit for hæfte, mens fængsel i 1990 lå på et gennemsnit på 6,4 måned og i 2000 på 6,8 måned med den mellemliggende periode lidt lavere. Ser man på de gennemsnitlige længder for fe for voldsdomme viser de helt tydelige stigninger i tiårsperioden Således lå straflængden for ubetinget fængsel ved dom for simpel, alvorlig, særlig alvorlig vold på henholdsvis 2,0, 5,0 og 36,9 måneder i 1990 mod 2,5, 6,1 og 50,8 måneder i Tilsvarende er den ubetingede hæftestraf steget fra 21 og 24 dage i 1990 for voldskategorierne simpel og alvorligere alvorlig vold, til gennemsnitlig 22 og 43 dage i 2000, jf. oversigtstabel 1.8. Gennemsnitlig straflængde ved idømmelse af ubetinget antal dage I alt ubetinget hæfte Straffelov i alt Sædelighedsforbr Voldsforbr simpel vold alvorligere vold særlig alvorlig vold Ejendomsforbr Andre straffelovsforbr Færdselslov i alt Særlove i alt antal måneder I alt ubetinget fængsel... 6,4 6,5 5,5 6,0 6,3 6,8 Straffelov i alt... 7,4 7,2 6,0 6,7 7,1 7,4 Sædelighedsforbr ,6 11, ,7 12,2 13,0 Voldsforbr.... 5,7 5,6 4,4 5,7 5,5 5,5 - simpel vold... 2,0 1,9 2,1 2,2 2,3 2,5 - alvorligere vold... 5,0 5,1 4,7 5,1 6,2 6,1 - særlig alvorlig vold... 36,9 40,0 43,6 37,2 37,3 50,8 Ejendomsforbr.... 6,0 6,6 5,6 5,5 6,2 6,6 Andre straffelovsforbr ,6 17,2 15,5 17,6 17,4 18,6 Færdselslov i alt... 2,2 2,1 2,0 2,2 2,2 2,6 Særlove i alt... 2,6 2,7 2,8 2,3 2,8 2, Afgørelser og anmeldelsesår Anmeldelsesåret for afgørelser i 2000 Oversigtstabel 1.9 Af de i alt strafferetlige afgørelser i 2000, blev anmeldt til politiet i 2000, svarende til lidt over tre fjerdedele af årets afgørelser. For afgørelserne vedrørende færdselsloven, hvor hovedparten er bødeafgørelser, var næsten 86 pct. anmeldt i 2000, mens der vedrørende straffeloven med overvejende tungere sager, Anmeldelsesåret for strafferetlige afgørelser i 2000 Afgørelser i alt Anmeldt i og før Overtrædelser i alt ,3 21,7 1,5 0,5 Straffelov ,2 34,2 3,3 1,3 Færdselslov ,5 13,1 0,3 0,1 Særlove ,5 32,0 2,8 0,7 pct.

10 18 Kriminalitetsudviklingen kun var 61 pct. med anmeldelser fra 2000 og 34 pct. med anmeldelse fra Hovedparten af afgørelserne havde et anmeldelsestidspunkt, der lå indenfor de 2 nærmest forudgående år. Mindre end 1 pct. af årets afgørelser havde et anmeldelsesår, der lå mere end 3 år før afgørelsesåret, jf. oversigtstabel 1.9. De i alt afgørelser med anmeldelsesår 2000, svarede endvidere til af de i alt afgjorte forhold i Kun 65 pct. af de afgjorte forhold (både hoved- og biforhold) havde 2000 som anmeldelsesår, mod 76 pct. af afgørelserne (dvs. alene hovedforhold), hvilket betyder at afgørelsen af et sagskompleks (et hovedforhold plus ét eller flere biforhold) kan vedrøre forhold/anmeldelser fra flere forskellige år jf. Afsnit 3: Afgørelser, tabellerne 3.27 og Afgørelser og forhold Afgørelser og forhold Oversigtstabel 1.10 I den årlige statistik om de strafferetlige afgørelser er der 3 opgørelsesenheder, afgørelser, forhold og personer (personer behandles i afsnit 1.3). En afgørelse kan gives for flere lovovertrædelser, dvs. flere forhold, eller for ét enkelt forhold, dvs. en solosag. Omfatter en afgørelse flere forhold, vil den typisk være karakteriseret ved ét hovedforhold, hvortil er knyttet et antal biforhold. Afgørelsen henviser altid til hovedforholdets overtrædelsesart. Afgørelser, forhold og solosager fordelt efter overtrædelsens art og afgørelsestype 2000 Afgørelser Forhold Solosager I alt Overtrædelsens art: Straffelov Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Færdselslov Særlove Afgørelsestype: Frihedsstraf Ubetinget Betinget Bøde Tiltalefrafald Tiltale undladt Anden afgørelse Frifindelse forskellige forhold lå bag afgørelser Næsten alle færdselssager var solosager Oversigtstabel 1.10 viser, at de afgørelser i 2000 samlet omfattede i alt forhold afgørelser vedrørte enkeltforhold (solosager). Dette betyder, at de resterende afgørelser i gennemsnit omfattede knapt 6 forhold. Et tilsvarende ræsonnement kan ikke gennemføres for de enkelte overtrædelsesarter, idet hoved- og biforhold meget vel kan ligge under forskellige overtrædelsesarter. Det fremgår af tabellen, at 96 pct. af færdselslovsovertrædelserne var solosager og resten havde i gennemsnit knapt 6 sager, mens særlovsovertrædelser havde 90 pct. solosager og de resterende gennemsnitlig næsten 8 forhold pr. afgørelse. Kun 72 pct. af straffelovsovertrædelser var solosager og resten havde gennemsnitlig knapt 6 forhold.

11 Kriminalitetsudviklingen Personer I dette afsnit opgøres antallet af de personer der har modtaget én eller flere strafferetlige afgørelser i Afsnitter omfatter følgende punkter: Personer med strafferetlige afgørelser - en oversigt Tidligere kriminalitet hos personer med dom til Personer med strafferetlige afgørelser Personer med afgørelser Som det fremgår af tekstafsnit 1.2 om 'Strafferetlige afgørelser' kan en person i løbet af et tællingsår modtage én eller flere strafferetlige afgørelser. Men i kriminalstatistikken opgøres (fra og med 1999) en person i personafsnittet kun med én overtrædelse. For personer med to eller flere afgørelser i løbet af tællingsåret vælges kun den overtrædelse, der har den alvorligste afgørelse (fx er alvorligere end bødestraf). Personer med en afgørelse for både voldsforbrydelse og ejendomsforbrydelse, vil derfor ikke optræde under begge overtrædelsesarter, men kun under den overtrædelsesart, der har modtaget den alvorligste eller strengeste afgørelse. Oversigtstabel 1.11 Personer med strafferetlige afgørelser fordelt på alder Personer i alt heraf med Afgørelser: Antal afgørelser i alt Gnsntl. antal afgørelser pr. person 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Forhold: Antal forhold i alt Gnsntl. antal forhold pr. person... 2,3 2,2 2,1 2,1 2,1 1, personer med afgørelser i 2000 Oversigstabel 1.12 I alt modtog personer en strafferetlig afgørelse i 2000 mod i i alt 13,3 pct. flere personer med én eller flere afgørelser i Antallet af personer med afgørelser er 14,2 pct. højere i 2000 end i Antallet af personer var højest i 1994, hvor det lå på i alt personer. Andelen af personer der har fået er faldet fra knapt 20 pct. i 1990 til 14 pct. i Gennemsnitligt har der været tale om lidt over én afgørelse pr. person i perioden , mens antallet af forskellige forhold pr. person har ligget mellem 2,3 og 1,9 siden 1990, jf. oversigtstabel Personer efter antallet af strafferetlige afgørelser 2000 Personer i alt Antal afgørelser eller flere I alt Personer i alt Overtrædelser ,5 10,0 2,4 1,0 0, Straffelov i alt ,6 14,5 4,9 2,4 0, Sædelighedsforbr ,2 8,0 1,0 0, Voldsforbr ,9 16,4 5,9 3,1 0, Ejendomsforbr ,2 14,1 4,9 2,3 0, Andre straffelovsforbr ,0 15,6 4,2 2,0 0, Færdselslov ,2 7,4 1,1 0,3 0, Særlove ,2 13,2 3,0 1,5 0, pct.

12 20 Kriminalitetsudviklingen personer havde kun én afgørelse Hovedparten af færdselslovsovertræderne havde kun én afgørelse Gennemsnitsalderen og andelen af kvinder er steget Oversigtstabel 1.13 Af de i alt personer med afgørelser i 2000, havde personer eller 87 pct. kun én afgørelser i løbet af året. I alt personer havde 2 eller flere afgørelser i løbet af 2000 og heraf havde personer 4 eller flere afgørelser i årets løb. Dvs. at kun en mindre andel af de personer havde 3 eller flere afgørelser i løbet af 2000, svarende til 3,6 pct. af personerne med strafferetlige afgørelser. - Dette varierer dog afhængig af overtrædelsens art, således havde fx 9,6 pct. af personerne med voldsforbrydelse 3 eller flere afgørelser i 2000, mens under 2 pct. af personerne med enten sædelighedsforbrydelser eller overtrædelser af færdselsloven havde 3 eller flere afgørelser. Over 90 pct. af personerne med en færdselslovsafgørelse i 2000 havde kun denne ene afgørelse i løbet af året og kun 7 pct. havde 2 afgørelser - noget tilsvarende gjorde sig gældende for personer med sædelighedsforbrydelser. For personer med afgørelse for voldsforbrydelse havde 73,9 pct. én afgørelse, mens 16,4 pct. havde 2 afgørelser og som sagt 9,6 pct. 3 eller flere afgørelser i 2000, jf. oversigtstabel Personer med en strafferetlig afgørelse er blevet ældre. I perioden er andelen af aldersgrupperne år faldet og gennemsnitsalderen er steget fra 32,5 til 34,6. Siden 1994 er andelen af mænd er faldet fra 84 pct. til 82 pct. i 2000, mens kvinderne er steget tilsvarende. Kvinderne udgør fortsat knapt 20 pct. af personerne med afgørelser, jf. oversigtstabel Personer med strafferetlige afgørelser fordelt på alder Personer i alt heraf med Mænd Kvinder pct. Aldersgrupper år... 14,8 12,8 11,2 10,6 10,3 10, år... 18,5 16,3 15,6 15,4 15,0 14, år... 16,3 16,7 16,2 15,2 14,7 14, år... 22,6 23,5 25,3 26,7 27,4 27, år... 16,4 17,5 17,6 17,2 16,9 17,3 50- år... 11,5 13,2 14,0 14,9 15,8 16,7 Gennemsnitlig alder... 32,5 33,2 33,6 33,9 34,2 34,6 Anm. Kønsfordelte persontal foreligger ikke fra årene før 1994 Flest med bøde Oversigstabel 1.14 Over trefjerdedel af de personer havde bøde, som den alvorligste afgørelse, mens for knapt 14 pct. var den alvorligste straf. I alt var der personer med bøde og heraf hidrørte lidt over 75 pct. fra personer der havde overtrådt færdselsloven. Over 60 pct. af de personer, som var blevet dømt for voldsforbrydelse havde, som den alvorligste afgørelse, mens dette kun var tilfældet for mindre end 30 pct. af personerne med ejendomsforbrydelser, jf. oversigtstabel Personer med strafferetlige afgørelser 2000 fordelt på afgørelsens art I alt Ubetinget Betinget Bøde Tiltalefrafald Tiltale undladt Frifindelse mv. Personer i alt Overtrædelser Straffelov i alt Sædeligh Voldsforbr Ejendomsforbr Andre straffeloven Færdselslov Særlove

13 Kriminalitetsudviklingen 21 Flest unge med voldsdomme Oversigstabel pct. af personer dømt for voldsforbrydelse var under 29 år, og for personerne dømt for ejendomsforbrydelser gjorde dette sig gældende for 51 pct. Derimod var kun 31 pct. af de personer som havde en dom for sædelighedsforbrydelse var under 29 år, mens halvdelen af de dømte lå i aldersgruppen mellem 30 og 49 år. Ligeledes lå knapt 33 pct. personerne med færdselsdomme i gruppen år, mens 48,7 pct. eller næsten halvdelen lå i aldersgruppen år, jf. oversigtstabel Personer med strafferetlige afgørelser 2000 fordelt på alder I alt Alder år år år år år 50 - år Personer i alt Overtrædelser Straffelov i alt Sædeligh Voldsforbr Ejendomsforbr Andre straf.l Færdselslov Særlove Hovedparten af de personer kom fra Kommuner på over indbyggere og øvrige kommuner, mens 27 pct. kom fra egentlige bykommuner (København og Frederiksberg samt Århus, Ålborg, Odense, Randers og Esbjerg), og 10 pct. fra Øvrige kommuner i hovedstadsområdet, jf. oversigtstabel Oversigtstabel 1.16 Personer med strafferetlig afgørelse efter bopælskommune i 2000 Hele landet København og Frederigsberg komm. Øvrige komm. i Hovedstadsområdet De fem største byer Komm. med over indbygg. Øvrige komm. Personer i alt Overtrædelser Straffeloven Sædelighedsforbr Voldsforbr Ejendomsforbr Andre straffelovsforbr Færdselsloven Andre særlove Nationalitet Oversigstabel personer eller 89,8 pct. af de i alt personer med strafferetlige afgørelser i 2000 havde ifølge politiets oplysninger dansk statsborgerskab. I alt personer havde udenlandsk statsborgerskab, hvor kom fra det Øvrige Europa, Personer med strafferetlige afgørelser 2000 efter nationalitet I alt Danmark Øvrige Europa Afrika Amerika Asien Oceanien, statsløse og uoplyst Personer i alt Overtrædelser Straffelov i alt Sædeligh Voldsforbr Ejendomsforbr Andre straf.l Færdselslov Særlove Anm. Tyrkiet indgår i Øvrige Europa.

14 22 Kriminalitetsudviklingen herunder Tyrkiet, fra Asien og fra Afrika. I alt 39 pct. var ejendomsforbrydelser og 37 pct. færdselslovsovertrædelser. Andelen af personer med voldsforbrydelser fordelte sig med 5,2 pct. blandt danske statsborgere og 8,3 pct. blandt udenlandske, jf. oversigtstabel Af de i alt personer, der i 2000 havde fået én eller flere afgørelser for overtrædelse af straffeloven, var eller 82,0 pct. danske statsborgere. Resten fordelte sig mellem asylansøgere (uden opholdstilladelse) med 3,2 pct., udlændinge med opholdstilladelse med 11,5 pct., pct. og turister mv. med 2,3 pct., mens udlændinge med ulovlig opholdstilladelse lå under én pct., jf. oversigtstabel Oversigstabel 1.18 Personer med straffelovsafgørelser 2000 efter nationalt tilhørsforhold I alt Dansk statsborger Asylansøger Udlænding med opholdstilladelse Udlændinge m. ulovlig opholdstilladelse Turister og udlændinge med visum Uoplyst mv. Personer i alt pct. Straffelov i alt ,0 3,2 11,5 0,0 2,3 0,1 Sædeligh ,3 2,4 11,0 0,0 1,1 0,1 Voldsforbr ,5 1,7 12,8 0,0 0,7 0,1 Ejendomsforbr ,1 3,8 11,3 0,0 2,7 0,0 Andre straf.l ,5 1,1 10,6 0,0 2,6 0,5 Mere detaljerede tabeller om personer med kriminalitet findes i tabelafsnit 4 (tabel ) Tidligere kriminalitet for personer med dom til Tidligere kriminalitet for personer med Omfanget af tidligere kriminalitet er undersøgt for personer med alvorligere kriminalitet, dvs. for de personer der i 2000 modtog en dom til og om hvor mange af dem der også tidligere - i en forudgående 5-årsperiode - har haft én eller flere domme til. Hvis en person har modtaget flere domme til i løbet af året 2000, er det den seneste dom i 2000, der er valgt som fen i tællingsåret. Hvis en person eventuelt har modtaget flere domme til i den forudgående 5-årsperiode, er det den seneste (dvs. den første i rækken, regnet fra den seneste i 2000) der indgår i opgørelsen af den tidligere kriminalitet. Undersøgelsen af tidligere kriminalitet kan, på grund af koblingen mellem forskellige år, kun gennemføres for personer med korrekt personnummer. Antallet af personer i undersøgelsen på i alt , er derfor noget lavere end det samlede antal personer med i 2000 der lå på Næsten halvdelen havde tidligere Af de i alt personer med afgørelse til i 2000, havde i alt eller 46,6 pct. - eller knapt halvdelen - mindst én tidligere i den forudgående 5-årsperiode. En lidt lavere procentandel end i 1999 og i 1998, hvor den lå på henholdsvis 47,1 pct. og 48,0 pct. Af personer med straffelovsafgørelse havde 47,5 pct. tidligere, og herunder havde ejendomsforbrydelser en andel på 51,9 pct., mens sædelighedsforbrydelser kun havde en andel på 26,1 pct. For personerne med færdselslovsovertrædelser i 2000 var andelen med tidligere 40,4 pct. mens den var 54,5 pct. for overtrædere af særlovene, hvor specielt lov om euforiserende stoffer ligger højt med andel på 63,1 pct.jf. oversigtstabel 1.19 og tabel 5,3.

15 Kriminalitetsudviklingen 23 Oversigtstabel 1.19 Personer i 2000 og 1999 med tidligere Overtrædelsesart i tællingsåret I alt med Med tidl. Andel med tidl. I alt med Med tidl. Andel med tidl. pct. pct. Personer i alt , ,1 Straffeloven , ,1 Sædelighedsforbr , ,2 Voldsforbr , ,7 Ejendomsforbr , ,2 Andre straffelovsforbr , ,3 Færdselsloven , ,6 Særlove , ,0 68 pct. med ubetinget i 2000 havde tidl. Oversigtstabel pct. af de personer, som havde tidligere, havde fået en ubetinget i 2000, mens dette gjaldt for 75 pct. i Lidt over 64 pct. af de i alt personer med ubetinget i 2000 havde en tidligere. For de personer, der blev idømt betinget i 2000 lå andelen med tidligere på 29 pct., dvs. kun halvt så højt, som for personer med ubetinget, jf. oversigtstabel Personer med tidligere efter afgørelsestype 2000 og Afgørelse i tællingsåret I alt med Med tidl. Andel med tidl. I alt med Med tidl. Andel med tidl. pct. pct. Personer i alt , ,1 Ubetinget , ,3 Ubetinget dom alene , ,4 Ubetinget og bøde , ,7 Betinget , ,3 Betinget dom alene , ,6 Betinget dom og bøde , ,3 64 pct. af mændene havde tidligere Næsten to trediedel af mændene med i 2000, havde også en tidligere i perioden , mens dette kun var tilfældet for knapt 30 pct.af kvinderne. Det samlede antal personer med tidligere fordelte sig næsten ligeligt med den ene halvdel under 25 år og den anden halvdel over 25 år. I aldersgruppen år havde mere end halvdelen af personerne én eller flere tidligere fe, og herunder havde aldersgruppen år den højeste andel, hvor over 60 pct. havde tidligere, ligesom aldersgruppen år havde en andel på 52 pct. Derimod lå aldersgrupperne på år og de over 50-årige væsentlig lavere med andele på 25 pct. for begge, mod henholdsvis 27 pct. og 30 pct. i 1999, jf. oversigtstabel Højeste procentandel med tidl. i byområderne De egentlige byområder som København og Frederiksberg kommuner samt De 5 største byer (Århus, Odense, Ålborg, Randers og Esbjerg) havde den højeste gennemsnitlige procentandel med tidligere på lidt over 50 pct., mens den laveste gennemsnitlige procentandel på knapt 42 pct. lå i Øvrige kommuner, dvs. de egentlige landkommuner.

16 24 Kriminalitetsudviklingen Oversigtstabel 1.21 Personer med tidligere efter alder 2000 og1999 I alt med Med tidl. Andel med tidl. I alt med Med tidl. Andel med tidl. pct. pct. Afgørelser i alt , ,1 Mænd , ,3 Kvinder , ,6 Aldersgrupper år , , år , , år , , år , , år , ,7 50- år , ,9 Procentandelen med tidligere varierede endvidere indenfor de forskellige overtrædelser, således lå procentandelen med tidligere væsentligt over gennemsnittet for særlove (med bl.a. narkokriminalitet) i de egentlige byområder, med 60,3 pct. i København og Frederiksberg kommune, jf. oversigtstabel Oversigtstabel 1.22 Personer med tidligere efter bopælskommune i 2000 Hele landet København og Frederigsberg komm. Øvrige komm. i Hovedstadsomr. De fem største byer Komm. med over indbygg. Øvrige komm. Pers. med Pers. med procentandel med tidl. I alt ,6 53,7 44,5 48,9 47,1 41,6 Straffeloven... 47,5 54,4 44,9 49,7 48,5 41,2 Sædelighedsforbr ,1 34,8 38,1 24,6 25,0 22,7 Voldsforbr ,6 44,2 39,7 45,5 42,4 37,7 Ejendomsforbr ,9 59,5 47,7 53,7 53,6 44,5 Andre straffelovsforbr ,8 53,5 47,2 41,8 44,6 39,6 Færdselsloven... 40,4 38,1 35,8 40,9 38,9 42,0 Særlove... 54,5 60,3 57,5 57,2 52,4 46,7 Anm. Ekskl. bopælskommune uoplyst antal Næsten 70 pct. havde en inden for de seneste 2 år Oversigstabel ,8 pct. af personerne med tidligere, havde fået en tidligere inden for de seneste 2 år før den seneste i svarende til knapt 33 pct. af de personer med i I alt 40 pct. af personerne med tidligere havde modtaget en tidligere indenfor ét år før den Tiden fra fen i 2000 til seneste tidligere I alt Under 1 år før 1-2 år før 2-3 år før 3-4 år før 4-5 år før Pers. m. tidl Pers. m. tidl pct. I alt ,6 29,2 15,7 9,0 6,4 Straffeloven ,2 29,3 15,4 8,5 5,7 Sædelighedsforbr ,6 26,5 19,1 16,2 20,6 Voldsforbr ,2 27,7 16,0 10,0 7,0 Ejendomsforbr ,9 29,6 14,6 7,3 4,7 Andre straffelovsforbr ,5 33,0 19,0 12,0 6,6 Færdselsloven ,1 28,8 19,3 11,7 10,1 Særlove ,3 29,1 12,0 8,8 6,8 antal

17 Kriminalitetsudviklingen 25 seneste i 2000 og knapt 30 pct. mellem 1 og 2 år før. Knapt en trediedel havde fået den tidligere mere end 2 år før fen i 2000, jf. oversigtstabel pct. havde kun én tidligere Oversigtstabel 1.24 Af de i alt personer i 2000 med tidligere havde 40 pct. eller kun én tidligere, og tre fjerdedel af disse personer var i 2000 dømt for overtrædelser af straffeloven, og noget under halvdelen for ejendomsforbrydelser. Under 10 pct. havde mere end 5 tidligere fe, og kun 69 personer havde mere end 10 tidligere fe, dog havde 15 pct. af personerne med for ejendomsforbrydelser 5 eller flere tidligere fe. Antallet af tidligere fe i I alt 1 gang 2-4 gang 5-10 gange 11 el. flere Pers. m. tidl Pers. m. tidl pct. I alt ,9 50,7 8,6 0,8 Straffeloven ,3 50,9 9,9 1,0 Sædelighedsforbr ,2 33,8 - - Voldsforbr ,1 49,8 4,9 0,2 Ejendomsforbr ,8 51,6 13,1 1,5 Andre straffelovsforbr ,0 50,9 3,7 0,4 Færdselsloven ,0 48,5 2,5 - Særlove ,9 53,9 9,7 0,6 antal To trediedele af personerne med for sædelighedsforbrydelse i 2000 havde kun én tidligere i observationsperioden (5 år), mens dette kun var tilfældet for ca. 34 pct. af personer med ejendomsforbrydelser, jf. oversigtstabel Noget under halvdelen med for vold havde tidl. Oversigtstabel pct. af personerne med tidligere, som fik dom til for voldsforbrydelser i 2000, havde også tidligere fået en dom til for en el. flere voldsforbrydelser. Derimod havde knapt totrediedel af de frihedsdømte færdselslovsovertrædere også en tidligere for færdselslovsovertrædelse. Mens der for personerne med for ejendomsforbrydelse i 2000, var en andel på 71 pct., der også tidligere havde en for ejendomsforbrydelse, jf. oversigtstabel Personer med tidligere efter overtrædelsen i 2000 og ved seneste tidligere Seneste overtrædelsesart i tællingsåret 2000 Personer i alt I alt Seneste tidligere Straffelov Særlove Sædelighedsforbr. Voldsforbr. Ejendomsforbr. Andre straffel. Personer i alt Straffeloven Sædelighedsforbr Voldsforbr Ejendomsforbr Andre straffelovsforbr Færdselsloven Særlove Færdselsloven Mere detaljerede tabeller om tidligere kriminalitet findes i tabelafsnit 5 (tabel ).

18 26 Kriminalitetsudviklingen 1.4 Retternes virksomhed Oversigtstabel 1.26 Retternes virksomhed Civile sager Straffesager Fogedforretninger Tinglysningsforretninger Konkurs- og likvidationsboer Andre sager ved fogedog skifteretter Straffesager Civile retssager Figur 1.3 Det samlede antal straffesager ved domstolene var i 2000, hvilket er en stigning på 5,2 pct. i forhold til Fra sluttedes i alt ca sager gnsntl. årlig. I de enkelte år var antallet henholdsvis , , , og I 2000 behandledes civile retssager, hvilket er en stigning på 12 pct. i forhold til året før. Efter en årrække med færre civile retssager er udviklingen vendt til en stigning for denne type retssager. Langt de fleste civile sager, nemlig 86 pct., er almindelige sager. Antallet af disse sager var i 1999 og i 2000 hvilket er en stigning på 12 pct. Boligsager er optalt til i 2000 mod i 1999, en stigning på 10 pct. Der blev behandlet ægteskabssager i 2000 mod i året tidligere. Faderskabssager er steget med 5 pct. Antallet er i 2000 mod i På grund af systemændringer ved domstolene har det ikke været muligt at fordele sagerne efter udfald. Afholdte, kundgjorte og begærede tvangsauktioner Antal Begæringer Kundgjorte Afholdte Fogedforretninger Fogedforretninger, hvortil også auktioner er medregnet, viser en stigning i 2000, hvor antallet er , dvs. en stigning på 3 pct. i forhold til året før. Langt de fleste fogedforretninger er begæringer om udlæg, for hvilke der i 2000 var en stigning på knap 5 pct. sammenlignet med Antal tvangsauktioner over fast ejendom er i 2000 optalt til og dette er en stigning på 1 pct. sammenlignet med 1999, hvor antallet var Antallet af afholdte tvangsauktioner svarer til 19 pct. af antal begærede tvangsauktioner.

19 Kriminalitetsudviklingen 27 Tinglysninger I 2000 er antal tinglysningsforretninger , hvilket er en nedgang på 30 pct. sammenlignet med Retskredsene har ændrede systemer i tinglysningen. Tinglyste pantebreve i fast ejendom var i 2000 mod i 1999, og det svarer til et fald på 32 pct.

20 28 Grundbegreber og kilder 2. Statistikkens grundbegreber og kilder Statistik siden 1832 Der er udarbejdet kriminalstatistik i Danmark siden 1832, og retsplejestatistik siden For begge statistikområders vedkommende er der i årenes løb foretaget en række ændringer i såvel indsamling som bearbejdning. I nyere tid er oprettelsen af det centrale kriminalregister pr. 1. januar 1979 en væsentlig ændring. Ændringen betød en udvidelse af populationen samt en individualisering af statistikken. En mere udførlig beskrivelse af disse ændringer er beskrevet i Kriminalstatistik 1979 og I januar 1990 oprettedes rigspolitiets anmeldelsesregister, hvorfra Danmarks Statistik siden både kvartalsvis og årligt har modtaget registerudtræk, i modsætning til de tidligere månedlige papirkopier af politiets anmeldelsesrapporter. Ændringen medførte et statistikbrud, som er omtalt i Kriminalstatistik Figur 2.1 2YHUVLJWRYHUNULPLQDOVWDWLVWLNNHQVRPUnGHU,,,,,,,9 9 )RUEU\GHOVH $QPHOGHOVH 6LJWHOVH $IJ UHOVH ) QJVOLQJ Journalnr. Journalnr. Journalnr. Journalnr. Overtrædelsens Overtrædelsens Overtrædelsens Overtrædelsens art art art art CPR-nr. CPR-nr. CPR-nr. Afgørelsestype Afgørelsestype Fængslingstype D Lovovertrædelse begås Anmeldelse registreres af politiet Politiet rejser sigtelse Frihedsstraf Indsættelse efter dom E Anmeldes ikke til politiet Anden sanktion F Anmeldes, men politiet skriver ikke rapport Frifindelse mv. Figur 2.1 viser i forenklet form sammenhængen og indholdet i statistikområderne. 2.1 Kriminalstatistikken Kriminalstatistikken opgør overtrædelser af straffeloven og særlovene (inkl. færdselsloven) i Danmark - eksklusiv Færøerne og Grønland. Hovedområder Kriminalstatistikken opdeles i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra lovovertrædelse til afgørelse eller sanktion, samt om der er

21 Grundbegreber og kilder 29 tale om en sags- eller personorienteret opgørelse. Traditionelt er der tale om følgende kriminalstatistikområder: anmeldelsesstatistik sigtelsesstatistik afgørelsesstatistik fængslingsstatistik I. Forbrydelse Hvis der begås en forbrydelse, dvs. en overtrædelse af enten straffeloven eller særlovene, herunder færdselsloven, kan der ske følgende: a. Lovovertrædelsen anmeldes og registreres hos politiet. b. Lovovertrædelsen anmeldes ikke, enten fordi overtrædelsen ikke er blevet opdaget, eller fordi de personer der har opdaget overtrædelsen, ikke mener det er nødvendigt at anmelde overtrædelsen, eksempelvis fordi det skønnes, at sandsynligheden for opklaring er lav i det konkrete tilfælde. c. Lovovertrædelsen anmeldes til politiet; men politiet registrerer ikke anmeldelsen, da det vurderes at overtrædelsen er af mindre betydning. De overtrædelser, der er beskrevet under punkterne b. og c, betegnes normalt som den skjulte kriminalitet (mørketallet). Der foretages med jævne mellemrum undersøgelser for at bestemme den skjulte kriminalitet eller mørketallet, fx i forbindelse med offerundersøgelser, hvor der både kan stilles spørgsmål om anmeldte og ikke anmeldte forbrydelser (se bl.a. Levevilkår i Danmark, Danmarks Statistik 1997). II. Anmeldelse III. Sigtelse IV. Afgørelse V. Fængsling Det er alene den anmeldte og registrerede kriminalitet, der er nævnt under punkt II.a., der behandles i dette hæfte. Danmarks Statistik modtager fra og med 1990 hvert kvartal et udtræk fra Rigspolitiets anmeldelsesregister, for anmeldelser af samtlige overtrædelser af straffeloven, og særlove med undtagelse af færdselsloven og visse færdselslovslignende særlove. Udtrækket indeholder bl.a. journalnummer, der i kodeform angiver overtrædelsens art. I forbindelse med politiets efterforskning af en anmeldelse kan der rejses sigtelse. Efter fuldført efterforskning kan sagen enten henlægges eller sigtelsen kan bibeholdes. Politiet registrerer sigtelserne i det centrale kriminalregister med tilsvarende oplysninger som i anmeldelsesregisteret tillige med personnummer eller virksomhedsnummer. Hvis en sigtelse indeholder flere forhold, samles disse til en sag, i hvilken der udpeges en hovedsigtelse. Sigtelser opgøres for nærværende kun i anmeldelsesstatistikken, hvor der kan være rejst sigtelse til en anmeldelse. Når der er rejst sigtelse, vil der blive truffet en afgørelse enten af anklagemyndigheden eller ved en domstol. Denne afgørelse registreres ligeledes i det centrale kriminalregister med oplysninger om sags- og personidentifikation, overtrædelsens art, afgørelsestype og afgørelsens konkrete indhold. Statistikken om afgørelser omfatter alle afgørelser for overtrædelse af straffeloven og lov om euforiserende stoffer. For andre love indgår alle afgørelser med enkelte undtagelser, hvoraf den vigtigste er, at mindre bøder som hovedregel ikke indgår. Hvis en afgørelse medfører en indsættelse, registreres det ligeledes i det centrale kriminalregister med angivelse af fængselstype. Statistikken omfatter indtil videre indsættelse til afsoning, anholdelser og varetægtsfængslinger.

1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden

1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden Kriminalitetsudviklingen - 11 1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden 1991-2001 1.1 Anmeldelser 1.1.1 Anmeldte straffelovsovertrædelser Fald i antallet af straffelovsanmeldelser Straffeloven Oversigtstabel

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2008:2 4. april 2008 Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser 2007 Resumé: I 2007 var der i alt 445.300 anmeldte overtrædelser af straffeloven,

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retsvæsen - A.7 106 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retsvæsen - A.7 118 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr.

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr. Afgørelser 65 Tabel 3.13 Ubetingede fængselsstraffe fordelt efter overtrædelsens art og længden af den idømte straf 2000 Unsuspended prison sentences by type of offence and length of sentence 2000 Overtrædelsens

Læs mere

Strafferetlige afgørelser

Strafferetlige afgørelser Strafferetlige afgørelser 58 Afgørelser Strafferetlige afgørelser Afsnittet indeholder følgende tabeller om strafferetlige afgørelser, hvor en afgørelser kan bestå af ét eller flere forhold (lovovertrædelser):

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø. Tlf KRIMINALITET 2009

Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø. Tlf KRIMINALITET 2009 Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk KRIMINALITET 2009 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø KRIMINALITET 2009 Danmarks Statistik kriminalitet 2009.indd 1 28-09-2010 16:04:07 Kriminalitet

Læs mere

Kriminalitet Der var desværre fejl i den oprindelige udgivelse, der udkom Fejlene er nu rettet og markeret rødt.

Kriminalitet Der var desværre fejl i den oprindelige udgivelse, der udkom Fejlene er nu rettet og markeret rødt. KRIMINALITET 2008 Kriminalitet 2008 Criminality 2008 18. aug. 2011: Der var desværre fejl i den oprindelige udgivelse, der udkom 22.12.2009 Fejlene er nu rettet og markeret rødt. Det er på siderne 13,

Læs mere

Fængslinger mv Fængslinger

Fængslinger mv Fængslinger Fængslinger 108 - Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

Fængslinger mv. 100 Fængslinger

Fængslinger mv. 100 Fængslinger Fængslinger 100 Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 5.1 og 5.2 samt 5.4 og 5.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

7. Fra barn til voksen

7. Fra barn til voksen Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens tabel

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.01 og 6.02 samt 6.04 og 6.05 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens

Læs mere

Kriminalitet 2010 Criminality 2010

Kriminalitet 2010 Criminality 2010 KRIMINALITET 2010 Kriminalitet 2010 Criminality 2010 Kriminalitet 2010 Udgivet af Danmarks Statistik 14. Dec. 2011 69. gang Oplag: 220 Printet hos ParitasDigitalService Foto forside: ScanPix Trykt udgave:

Læs mere

Kriminalstatistik. STATI STI K 101V1 n.; ; 1. Criminal statistics ;,. a; DAN MARKS _ A

Kriminalstatistik. STATI STI K 101V1 n.; ; 1. Criminal statistics ;,. a; DAN MARKS _ A Kriminalstatistik 998 Criminal statistics 998 DAN MARKS STATI STI K 0V n; ; ;, a; A Ai Kriminalstatistik 998 Udgivet of Danmarks Statistik November 999 57 árgang ISBN 87 50 083 7 ISSN 0070 3540 Pris:,00

Læs mere

Kriminalitet 2016 Criminality 2016

Kriminalitet 2016 Criminality 2016 Kriminalitet 2016 Kriminalitet 2016 Criminality 2016 Kriminalitet 2016 Udgivet af Danmarks Statistik December 2017 75. gang Foto forside: Colourbox Pdf-udgave: Kan hentes gratis på: www.dst.dk/publ/kriminalitet

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Kriminalitet 2015 Criminality 2015

Kriminalitet 2015 Criminality 2015 Kriminalitet 2015 Kriminalitet 2015 Criminality 2015 Kriminalitet 2015 Udgivet af Danmarks Statistik December 2016 74. gang Foto forside: Colourbox Pdf-udgave: Kan hentes gratis på: www.dst.dk/publ/kriminalitet

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Kriminalitet Denne udgivelse behandler følgende områder: Anmeldelsesstatistik o o

Kriminalitet Denne udgivelse behandler følgende områder: Anmeldelsesstatistik o o Kriminalitet Kriminalitet 2011-2015 Indledning Grønlands Statistik genopstarter nu statistik over kriminalitet. Dette gøres med denne udgivelse, der beskriver udviklingen af kriminalitet i tidsperioden

Læs mere

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-07-5 FORORD Flere nuværende og tidligere

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Kriminalstatistik 2003:1 Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Oversigt 1. Antal personer, sager og forhold med en afgørelse, 1992-2001 Personer Sager

Læs mere

Forord. Supplerende statistik offentliggøres i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Statistiske

Forord. Supplerende statistik offentliggøres i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Statistiske Forord Kriminalitet er den årlig publikation med kriminalstatistik om Danmark (eksklusiv Grønland og Færøerne), der i skiftende udformninger er udkommet siden 1832. Kriminalitet 2000 rummer både sammenfattende

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Kriminalstatistik for Grønland

Kriminalstatistik for Grønland Kriminalstatistik 2003:2 Kriminalstatistik for Grønland 1993-2002 Kriminalstatistik for Grønland 1993-2002 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Sammenfatning... 4 Tabel 1. Antal personer,

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Kredsrådet. Kommuner i Østjyllands Politikreds

Kredsrådet. Kommuner i Østjyllands Politikreds Kredsrådet Kommuner i Østjyllands Politikreds KRIMINALITET I KREDSEN OG PÅ LANDSPLAN Perioden januar marts 217 Straffelovsovertrædelser pr. 1. indbygger Tyveri 5,6 6,1 Indbrud 2,5 3, Øvrig straffelov,

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Kriminalstatistik STATI ST 1 K /'/ Criminal statistics 1995 DAN MARKS

Kriminalstatistik STATI ST 1 K /'/ Criminal statistics 1995 DAN MARKS Kriminalstatistik 995 Criminal statistics 995 DAN MARKS STATI ST K /'/ Kriminalstatistik 995 Udgivet af Danmarks Statistik September 997 54 árgang ISBN 87 50 0989 8 ISSN 0070 3540 Pris: 20,00 kr inkl 25%

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2010 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2005 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Centre for Economic and Business Research 2016 Opgaven CEBR har i efteråret 2015/foråret 2016 udført

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Kriminalitet 2012 Criminality 2012

Kriminalitet 2012 Criminality 2012 Kriminalitet 2012 Kriminalitet 2012 Criminality 2012 Kriminalitet 2012 Udgivet af Danmarks Statistik December 2013 71. gang Oplag: 215 Printet hos ParitasDigitalService Foto forside: Imageselect Trykt

Læs mere

Spritbilister Poul Henning Larsen. Drunken drivers

Spritbilister Poul Henning Larsen. Drunken drivers Spritbilister 1979-1994 Poul Henning Larsen Drunken drivers 1979-1994 Spritbilister 1979-1994 Udgivet af Danmarks Statistik Maj 1997 ISBN 87-501-0981-2 Pris: 132,00 kr. inkl. 25 pct. moms Oplag: 800 Danmarks

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Kriminalstatistik STATISTIK. Criminal statistics 1996 DAN MARKS. Ac) m, ..:OG L'.

Kriminalstatistik STATISTIK. Criminal statistics 1996 DAN MARKS. Ac) m, ..:OG L'. Kriminalstatistik 1996 Criminal statistics 1996 DAN MARKS STATISTIK :OG L', _ Ac) m, Kriminalstatistik 1996 Udgivet af Danmarks Statistik Februar 1998 55árgang ISBN 87 501 1009 8 ISSN 0070 3540 Pris: 214,00

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Oplysninger fra politiets årsberetninger 1997-1999. Overtrædelser af straffeloven Overtrædelser af færdselsloven Færdselsuheld

Oplysninger fra politiets årsberetninger 1997-1999. Overtrædelser af straffeloven Overtrædelser af færdselsloven Færdselsuheld NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 12 juni 2 Oplysninger fra politiets årsberetninger -. Indledning Denne statistik er udarbejdet på grundlag af

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

Statistikdokumentation for Tilbagefald til kriminalitet

Statistikdokumentation for Tilbagefald til kriminalitet Statistikdokumentation for Tilbagefald til kriminalitet 2011-2013 1 / 14 1 Indledning Formålet med Tilbagefald til kriminalitet er at belyse omfanget af ny kriminalitet blandt personer, der i et givet

Læs mere

Årsstatistik 2013 Grønlands Politi

Årsstatistik 2013 Grønlands Politi Årsstatistik 213 Grønlands Politi Årsstatistik 213 side 1 af 33 Indhold side Forord 3 1. Kriminalloven Forbrydelser mod liv og legeme Forbrydelser mod kønssædeligheden Berigelseskriminalitet 2. Særlove

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR. Langvarige varetægtsfængslinger 2009 NOVEMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR. Langvarige varetægtsfængslinger 2009 NOVEMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2010 Langvarige varetægtsfængslinger 2009 Til brug for Rigsadvokaten er der gennemført en undersøgelse af længerevarende varetægtsfængslinger. Det vil sige

Læs mere

Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2014.

Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2014. RIGSADVOKATEN Bilag Juni 2015 J.nr. RA-2014-1211-0017 Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige i 2014. Tabellerne i dette bilag indeholder data indhentet via anklagemyndighedens

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse RIGSPOLITIET 27. august 2009 Analyse Politikredsenes opgavevaretagelse 1. halvår 2009 Politikredsenes opgavevaretagelse i 1. halvår 2009 Side 2 Politiet er hurtigere tilstede to et halvt år efter politireformens

Læs mere

REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005

REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005 JUSTITSMINISTERIET FORSKNINGSENHEDEN August 2006 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2010 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen November 2009 Resume

Læs mere

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion,

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2014-2015 - 2016 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Januar 2017 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns politikreds: 2014-2016...

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materiale og begreber Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materiale og begreber Fejl! Bogmærke er ikke defineret. INDLEDNING Til brug ved Straffelovrådets drøftelser af strafferammer m.v. er der gennemført en undersøgelse af domspraksis på straffelovens område. Undersøgelsen sigter primært på en statistisk kortlægning

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER

FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER Af de forbrdelser, der henhører under denne overskrift, omfatter undersøgelsen alene bestemmelsen om trusler på livet ( ) og om racediskrimination ( b). TRUSSEL PÅ LIVET ( ) Ligeartet

Læs mere

Årsstatistik 2016 Grønlands Politi

Årsstatistik 2016 Grønlands Politi Årsstatistik 2016 Grønlands Politi Årsstatistik 2016 side 1 af 36 Indhold side Forord 3 1.0 Overtrædelser af kriminalloven 6 - Drab og voldsforbrydelser 10 - Udvalgte tal om voldsforbrydelser 12 - Seksualforbrydelser

Læs mere

FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE

FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE Undersøgelsen omfatter i alt.9 afgørelser om dokumentfalsk ved brug af betalingsmidler ( 171), dokumentfalsk i øvrigt ( 171), personelt falsk ( 17) og pengefalsk

Læs mere

UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET

UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-06-8 FORORD Flere nuværende

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Nøgletal 1. kvartal 2016 (1) Rigspolitiet April 2016

Nøgletal 1. kvartal 2016 (1) Rigspolitiet April 2016 Nøgletal 1. kvartal 2016 (1) Rigspolitiet April 2016 INDHOLD Anmeldelser og sigtelser 2016 - antal og sigtelsesprocent Anmeldelser og sigtelser 2015 - antal og sigtelsesprocent Sagsbehandlingstider 2016

Læs mere

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V.

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. Afgørelser vedrørende vold, trusler m.v. mod offentlig mndighed ( 9) er omtalt i forbindelse med øvrige voldsforbrdelser. Dette afsnit omfatter alene trusler

Læs mere

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2013-2014 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Februar 2014 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds: 2013-2014...

Læs mere

Udredning til brug. for. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet

Udredning til brug. for. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet UDKAST Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet Susanne Clausen, Merete Djurhuus og Britta Kyvsgaard Justitsministeriets Forskningsenhed August 2008 2 Forord Denne udredning omfatter

Læs mere

2. Børns familieforhold

2. Børns familieforhold Børns familieforhold 29 2. Børns familieforhold Familien er børnenes fundament figur 2.0.1 Familien og familiens vilkår er af stor betydning for et barns tilværelse og er det fundament, barnet har for

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 307 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 307 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 307 Offentligt REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Kriminalitet Criminality 2001

Kriminalitet Criminality 2001 Kriminalitet 2001 Criminality 2001 Kriminalitet 2001 Udgivet af Danmarks Statistik Nov. 2002 60. årgang Oplag: 525 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN 87-501-1257-0 ISSN 1600-843X Pris: 243,00

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om straffesagskæden. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om straffesagskæden. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om straffesagskæden Januar 2014 BERETNING OM STRAFFESAGSKÆDEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 4 A. Baggrund... 4 B. Afgrænsning og

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

September Status. Politiets og anklagemyndighedens opgavevaretagelse. 1. halvår Nøgletalsoversigt

September Status. Politiets og anklagemyndighedens opgavevaretagelse. 1. halvår Nøgletalsoversigt RIGSADVOKATEN RIGSET September 2008 Status Politiets og anklagemyndighedens opgavevaretagelse 1. halvår 2008 Nøgletalsoversigt 00:10:56 00:10:23 00:09:39 00:09:10 00:09:06 00:08:23 00:08:34 00:12:15 00:12:12

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3 Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;legalitetssikring og indberetning

Læs mere

INDENRIGSMINISTERIET Dato: 30. august 2000

INDENRIGSMINISTERIET Dato: 30. august 2000 INDENRIGSMINISTERIET Dato: 30. august 2000 Kontor: 2. udlændingekontor J. nr.: 2000/7329-11 Redegørelse for 1999 til Folketingets Retsudvalg vedrørende anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. juni 2013 Sag 76/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den 29. maj 2012

Læs mere

RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4,

RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr. 2003-120-0007 Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, 1. Indledning Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 blev retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, ændret,

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juni 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juni 2008. Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. juli 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-792-0597 Dok.: JEE41142 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2009-2011 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i årene 2009-2011.

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2002 Frederiksholms Kanal 16 Den 26. juni 2002 1220 Kbh. K. J.nr. G 3789. Strafpåstanden i sager om brugstyveri

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2002 Frederiksholms Kanal 16 Den 26. juni 2002 1220 Kbh. K. J.nr. G 3789. Strafpåstanden i sager om brugstyveri RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2002 Frederiksholms Kanal 16 Den 26. juni 2002 1220 Kbh. K. J.nr. G 3789. Strafpåstanden i sager om brugstyveri 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 317 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 11. juni 2013 Kontor: Budget- og planlægningskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Ulovligt arbejde, jf. udlændingelovens 59, stk. 2 (arbejdstager) og 59, stk. 4 (arbejdsgiver) Indholdsfortegnelse

Ulovligt arbejde, jf. udlændingelovens 59, stk. 2 (arbejdstager) og 59, stk. 4 (arbejdsgiver) Indholdsfortegnelse Ulovligt arbejde, jf. udlændingelovens 59, stk. 2 (arbejdstager) og 59, stk. 4 (arbejdsgiver) Indholdsfortegnelse 1. - 3. kvartal Tabel Statistik Side 1.0 Anmeldelser om ulovligt arbejde, jf. udlændingelovens

Læs mere

STATUSNOTAT. om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene

STATUSNOTAT. om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene STATUSNOTAT om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og overordnet vurdering... 2 2. Voldssagerne... 3 2.1

Læs mere