Edb-støtte i dokumentationsarbejdet: Praksis, problemer og potentiale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Edb-støtte i dokumentationsarbejdet: Praksis, problemer og potentiale"

Transkript

1 Arkiv: Tidsskrift for arkivforvaltning og arkivteknik, vol. 1 (1996), pp Edb-støtte i dokumentationsarbejdet: Praksis, problemer og potentiale Morten Hertzum Systemudvikler, Kivex, Hørsholm, Danmark Resumé. Indførelse af edb-støtte til dokumentationsarbejdet i danske organisationer er præget af beskedne resultater og stor usikkerhed med hensyn til mulighederne i at introducere edb i dokumenthåndteringen. I artiklen diskuteres tre centrale årsager til dette: (1) forståelsen af dokumentationsarbejdet er mangelfuld, og incitamentet til at forstå det bedre er svagt; (2) dokumentationsarbejdet er for ressourcekrævende i forhold til den gevinst, de involverede opnår i deres daglige arbejde; og (3) nytteværdien af meget omfattende registrering reduceres betragteligt af søgeprocessens kompleksitet. 1. Indledning Dokumentationsarbejde drejer sig om håndteringen af dokumenter og andet materiale, som ligger til grund for udførelsen af en opgave og de konklusioner, den giver anledning til. Formålet kan tage sig vidt forskelligt ud afhængig af den konkrete sammenhæng, men kendetegnes ved behovet for at sikre, at visse oplysninger knyttes sammen og forbliver tilgængelige i kortere eller længere tid. Dokumentationsarbejde er en essentiel del af arbejdet for fagfolk såsom sagsbehandlere, teknikere og forskere. Med hensyn til deres personlige dokumenter - dokumenterne på deres kontor - er fagfolks dokumentationsarbejde tæt knyttet til deres primære arbejde, for eksempel bruges bunker på skrivebordet som påmindels er om ting, der skal gøres. I modsætning hertil er det organisatoriske dokumentationsarbejde som regel adskilt fra det primære arbejde, således at journaler og arkiver er appendiks til det primære arbejde, snarere end af central betydning for dets koordinering og kvalitet. Dokumentationsarbejde er en ressourcetung opgave. I 1968 anslog det daværende Administrationsråd således, at journalisering og arkivering beskæftigede 10% af centraladministrationens administrative personale (Administrationsrådet, 1968). Ti år senere vurderede Administrationsdepartementet, at indførelse af edb-støtte i dokumentationsarbejdet ville give en arbejdslettelse på 20-30% (Administrationsdepartementet & Datacentralen, 1978). Men i årene siden da har det igen og igen vist sig, at de systemer, der er blevet indført, ikke har givet anledning til nogen arbejdslettelse. Det er denne artikels påstand, at tre centrale årsager til de beskedne resultater er at: forståelsen af dokumentationsarbejdet er mangelfuld, og incitamentet til at forstå det bedre er svagt; dokumentationsarbejdet er for ressourcekrævende i forhold til den gevinst, de involverede opnår i deres daglige arbejde; nytteværdien af meget omfattende registrering reduceres betragteligt af søgeprocessens kompleksitet. I næste afsnit gives et eksempel på, hvordan dokumentationsarbejdet foregår set fra en organisatorisk synsvinkel. I afsnit 3 beskrives den del af dokumentationsarbejdet, der foregår på fagfolkenes kontorer. Sin afgørende betydning til trods er denne del af dokumentationsarbejdet tilsyneladende overset. I afsnit 4 til 6 behandles de tre ovennævnte årsager til de beskedne resultater, der er opnået med edb-støtte i dokumentationsarbejdet. Afsnit 7 er konklusionen. 2. Det organisatoriske dokumentationsarbejde - et eksempel Følgende eksempel, fra Hertzum (1995), beskriver det organisatoriske dokumentationsarbejde i en styrelse i centraladministrationen. Ud fra en spørgeskemaundersøgelse af edb-støtte til journalisering og arkivering i alle centraladministrationens institutioner konkluderer Hertzum (1995), at denne styrelse er ganske typisk med hensyn til ikke at have fulgt indførelsen af edb i dokumentationsarbejdet op med organisatoriske ændringer eller andre tiltag til at udnytte de nye muligheder, edb-systemet giver. Styrelsen har 140 ansatte og et nyligt indført journalsystem. Selvom systemet tillader betydelige tilpasninger med hensyn til hvilke oplysninger der registreres, når et dokument journaliseres, og hvordan disse oplysninger valideres og bruges, har styrels en ikke bedt om nævneværdige tilpasninger. Før det edb-baserede journalsystem 1

2 blev indført, havde styrelsen et velfungerende, manuelt system. Det edb-baserede system blev indført for at automatisere det manuelle system, forbedre søgemulighederne og lette fremstillingen af visse lister, f.eks. en liste med hver enkelt sagsbehandlers øjeblikkelige sager. Systemet er ikke blevet fulgt op med organisatoriske ændringer, specielt har det kun berørt de ansatte, der er beskæftiget med dokumentation. Den udbredte tilfredshed med det tidligere, manuelle system har været en væsentlig grund til at bevare status quo. Ledelsen har ikke set nogen grund til at omfordele dokumentationsopgaverne eller drage nye aspekter ind i dokumentationsarbejdet. Styrelsen har ikke nogen journalenhed. I stedet har hvert kontor en ansat, der står for dokumenthåndteringen. Disse dokumentalister modtager indkommen post og fordeler den til kontorcheferne, som afgør om den hører til en eksisterende sag eller giver anledning til en ny. Derefter overdrages posten til en sagsbehandler. Udgående post afleveres til dokumentalisterne, som lægger en kopi til kontorcheferne, så de kan holde sig ajour og lettere opdage mangler. Når en sag afsluttes, skal den markeres som sådan i systemet; men i mindst ét kontor er det ikke blevet gjort i de tre år, systemet har været i brug. Listen med de enkelte sagsbehandleres øjeblikkelige sager kan således ikke fremstilles automatisk. Alle sagsbehandlere har adgang til systemet, og nogle er interesserede i at lære at bruge det; men da systemet er indført for at støtte dokumentalisterne, har det kun få faciliteter af interesse for sagsbehandlerne. Sagsbehandlerne er faktisk opmærksomme på dette, alligevel udtrykker de ikke ønsker om yderligere faciliteter. I stedet lægger en sagsbehandler afstand til systemets nøgleord og andre søgemuligheder ved selv at føre en annoteret liste over sine egne sager, i form af et tekstbehandlingsdokument. For at finde en sag går sagsbehandleren igennem denne liste, finder sagens journalnummer og beder dokumentalisterne finde sagsmappen frem. Lederne støtter ikke systemet aktivt og tror øjensynlig, at journaliseringen foregår så omhyggeligt og dækkende som praktisk muligt. Specielt er der ikke blevet udpeget nogen systemansvarlig for journalsystemet, og ledelsen er tilsyneladende ikke klar over, at den person, der uformelt har påtaget sig denne rolle, ikke kan komme igennem med sine anvisninger. Styrelsen har automatiseret de tidligere, manuelle journaliseringsrutiner og ikke haft ønsker om at gå videre end det - journalsystemet fungerer som registreringssystem og bruges praktisk talt ikke som informationssystem. Intet tyder på, at det primære arbejde lider under dette; men der ser heller ikke ud til at være gjort noget for at udnytte journalsystemets muligheder. 3. Det individuelle dokumentationsarbejde - et eksempel Selvom omstændigheder, arbejdsgange og redskaber er vidt forskellige, omfatter dokumentationsarbejdet i en organisation både den organisatoriske del og en individuel del. Den individuelle del udspiller sig på fagfolkenes kontorer, som følgende eksempel fra Hertzum (1993) illustrerer. Jacob (navnet er blevet ændret) er kemiker i en stor, dansk virksomhed. Hans dokumenter består af rapporter fra laboratorieeksperimenter, lærebøger, tidsskriftsartikler, mødeindkaldelser, korrespondance, personlige notater etc. og er fordelt på opslagstavlen, skrivebordet og reolerne. Jacob har også en pc på sit kontor. Den bruges primært til at fremstille dokumenter, ikke til at opbevare dem. Dokumenterne bliver gemt på pc en med henblik på ændringer og genbrug; men de findes også som papirkopier på hylderne. Når Jacob skal bruge et af sine dokumenter, er det så at sige altid papirkopien, han finder frem. En konkret grund til det er, at han ofte opbevarer prøver fra laboratorieeksperimenter sammen med papirkopien. Skrivebordet er forbeholdt de papirer, der er i brug i øjeblikket. Det omfatter den mappe, Jacob lige har taget et dokument fra; men det omfatter også en række mere permanente bunker, hver med sin ret veldefinerede mening. Hver bunke udgør et slags overskrift for de dokumenter, den indeholder; derudover er dokumenterne i en bunke ikke ordnet på nogen bestemt måde. Mens bunkernes overskrifter er ret permanente, udskiftes dokumenterne i dem jævnligt. Midt på skrivebordet ligger en bunke med de sidste to dages post. Posten er blevet åbnet og løbet igennem for at se om den indeholdt noget helt uopsætteligt. Det er en presserende opgave at få behandlet denne bunke; men Jacob har ofte så travlt, at han ikke får læst sin post. Ved siden af bunken med post er en anden bunke med andre presserende ting. Den indeholder i øjeblikket to dokumenter - to klager. En tredje bunke indeholder ikke-presserende læsestof og en fjerde mindre presserende ting udover læsestof. Papirer bliver i bunken med læsestof, indtil der er et hul i Jacobs kalender, eller bunken er blevet for stor. En femte bunke indeholder papirer med relation til virksomhedens kemikerforening. Denne bunke vil forblive urørt indtil kort før foreningens næste møde. Efter mødet vil papirerne formodentlig blive arkiveret, og bunken vil begynde at akkumulere materiale til det næste møde. Bag denne bunke er der en bakke med materiale, Jacob ikke ville smide væk, da han fik det, og var bange for, han ville glemme, hvis han kom det i en mappe. Et par gange om året gennemgår han bunkens indhold, og hver gang bliver det meste enten smidt ud eller lagt tilbage i bakken. 2

3 Dokumenterne i reolerne er af vidt forskellig art og organiseret efter en række forskellige kriterier, hvoraf de dominerende er: (1) Eksperimenter. En række mapper indeholder dataark med ufortolkede, eksperimentelle resultater. Det drejer sig om eksperimenter, der indgår i lange serier, og det har motiveret Jacob til at lave et standardskema for at lette og systematisere dokumentationen. Eksperimenter, der indgår i korte serier, dokumenteres sædvanligvis på en mindre struktureret måde. (2) Projekter. Projekter dokumenteres gennem rapporter, hvor de eksperimentelle data fortolkes, og der drages konklusioner. Rapporter indeholder normalt eksempler på underbyggende eksperimenter, men hovedparten af eksperimenterne medtages ikke i rapporterne. Derfor suppleres Jacobs rapporter af mapper med baggrundsmateriale såsom dataark, tidsskriftsartikler og produktspecifikationer for de brugte kemikalier. (3) Produkter. Flere mapper samler oplysninger om produkter. En opdeling efter produkter er imidlertid sårbar, da nogle nye produkter går på tværs af eksisterende produktgrupper, og andre får navn efter gamle produkter, selvom det gamle produkt var opkaldt ud fra sin kemiske oprindelse, og det nye produkt er af en helt anden art. Det kan være fornuftigt set fra et marketingssynspunkt, men det giver anledning til inkonsistens på Jacobs hylder. (4) Kilder og emner. En mappe samler tidsskriftsartikler og lignende med det fællestræk, at de alle kommer fra det samme sted, nemlig et institut Jacob samarbejder med. Andre mapper samler papirer om bestemte emner. Jacob har svært ved at finde tiden til at overføre sine dokumenter til organisationens arkiv. Det er i øjeblikket kun rapporterne, han får overført til arkivet, selvom f.eks. dataarkene indeholder megen bevaringsværdig information. For nærværende er det kun Jacob og hans laborant, der skal bruge resultaterne af deres eksperimenter, og det udnytter de til at vedligeholde deres eget arkiv og udsætte overførslen til organisationens arkiv, med risiko for at dokumenterne aldrig bliver overført. 4. Forståelsen af dokumentationsarbejdet er mangelfuld Når en organisation indfører edb-støtte til dokumentationsarbejdet, er det ikke Jacobs dokumentationsarbejde, de har i tankerne, men dokumentalisternes - hvadenten de er samlet i en særlig enhed eller sidder ude i de enkelte afdelinger. I de offentlige institutioner motiveres indførelse af journalsystemer således ofte eksplicit med institutionernes forpligtelse til på forespørgsel at give enhver borger adgang til de oplysninger, der er registreret om ham eller hende, og til at overdrage deres afsluttede sager til Rigsarkivet for at bevare materiale om den offentlige administration til brug for fremtidig forskning. De journalsystemer, der er på markedet, er ligeledes rettet mod dokumentalisternes arbejde. Indenfor de seneste år ses dog tillige en voksende interesse for at udvide registreringen af de dokumenter, der sendes og modtages, med faciliteter til sags- eller projektstyring. Kernen i disse faciliteter er at kombinere oplysninger om de dokumenter, der indgår i sagerne, med muligheden for elektronisk at holde styr på, hvor sagerne befinder sig, og hvad der efterfølgende skal ske med dem. Hver sag forsynes med en elektronisk cirkulationsliste, der viser sagens hidtidige gang, og afhængig af, hvor ensartet sagsgangen er for de forskellige typer sager, kan sagen enten automatisk sendes videre til det efterfølgende trin i sagsbehandlingen, eller cirkulationslisten kan manuelt udvides med oplysning om, hvor sagen nu skal hen. Sådanne faciliteter er primært et værktøj for lederne i deres daglige koordinering af arbejdet og til at opretholde et ajourført overblik over status for afdelingernes sager. For at vurdere sigtet med og konsekvenserne af de systemer, der indføres, kan vi for de tre hovedinteressenter i dokumentationsarbejdet - ledere, dokumentalister og fagfolk - spørge, om deres rolle i forhold til systemet er at yde eller at nyde. Ledernes rolle er at drage nytte af de oplysninger, der kan trækkes ud af systemerne, ikke at indtaste de oplysninger, som er grundlaget for disse udtræk. Den voksende interesse for at udvide journalsystemer med faciliteter til sags- eller projektstyring er udtryk for, at stadigt flere ser ledelsesmæssige muligheder i journalsystemer. Endnu er det imidlertid ganske få organisationer, der har forsøgt at realisere dette potentiale. Eksisterende journalsystemer afspejler dokumentalisternes syn på dokumentationsarbejdet og sigter på systematisk arkivering af materiale om, hvad man har gjort og på hvilket grundlag, det er sket. Journalsystemer ledsages ofte af en forestilling om, at fagfolkene selv kan journalisere deres dokumenter og søge i arkivet. Det er hidtil kun sket i meget begrænset omfang; men blandt dokumentalisterne er der udbredt nervøsitet for, at deres arbejde vil blive uddelegeret til andre snarere end støttet og bragt i fokus af de nye værktøjer. Forestillingen om, at fagfolkene selv skal betjene journalsystemet, appellerer heller ikke til fagfolkene; den pålægger dem arbejde, som dokumentalister og sekretærer i øjeblikket gør for dem. Endvidere beskæftiger systemerne sig slet ikke med det individuelle dokumentationsarbejde, til trods for at denne del af dokumentationsarbejdet hver eneste dag spiller en afgørende rolle for fagfolkenes udførelse af deres arbejde. Systemerne tilbyder således ikke fagfolkene faciliteter til at bruge deres dokumenter aktivt i koordineringen af deres primære arbejde og til at organisere dokumenter ud fra en - midlertidig - tilknytning til opgaver, personer, begivenheder og lignende af betydning for de enkelte fagfolk. 3

4 De beskedne resultater, der hidtil er opnået med journalsystemer, ser i vid udstrækning ud til at udspringe af, at den eneste del af brugen af systemerne, der har været klarhed om, har været dokumentalisternes tilføjelse af nye dokumenter til arkivet. Det er først indenfor de seneste år, det er begyndt at gå op for de implicerede, hvad edb-støtte til dokumentationsarbejdet kan bruges til - udover til automatisering af det tidligere manuelle journaliseringsarbejde. Endvidere er det tilsyneladende én gruppe, der har til opgave at yde det omfattende registreringsarbejde, mens det er andre, der kommer til at nyde godt af de muligheder, registreringen giver. En sådan skævhed har kendetegnet mange edb-systemer og ofte givet problemer (Grudin, 1994). Endelig tyder de beskedne resultater på, at de effektiviseringer, der er blevet stillet i udsigt ved visionær brug af edb i dokumentationsarbejdet, ikke er blevet prioriteret så højt. Når incitamentet har været svagt hos såvel ledelse som medarbejdere, er det en understregning af, at der er mange andre faktorer involveret end et ønske om effektivitet. En af disse faktorer er, at det kræver en indsats udover det daglige arbejde at forstå og udnytte de muligheder, der opstår når dokumentationsarbejdet støttes med edb. I mange tilfælde vil denne indsats være betragtelig og skulle ydes til trods for budgetreduktioner og en voksende sagsmængde. En anden faktor er, at det manuelle journaliseringsarbejde i de fleste tilfælde har været velfungerende, så der ikke har været et presserende behov for ændringer. En tredje faktor er formodentlig, at den magt, prestige og arbejdsglæde, der er afgørende for både fagfolk, dokumentalister og ledere, kan opnås på andre måder end ved at stræbe efter effektivitet. 5. Dokumentationsarbejdet er for ressourcekrævende Arkivering er en kritisk aktivitet, da det er en forudsætning for senere fremfinding og udnyttelse af opnåede resultater. Kravet til dokumentationsarbejdet er derfor ofte, at alt skal arkiveres. Mange steder opfyldes dette krav for indkommen og udgående post samt for større interne dokumenter; men for mange interne dokumenter er det stadig kun en hensigtserklæring. Nogle dokumenter er så uformelle, at de betragtes som personlige, f.eks. en annoteret liste over en sagsbehandlers egne sager; andre er så talrige at arkivering forekommer at være en uoverkommelig opgave, f.eks. Jacobs dataark; og atter andre forbliver uarkiverede af forskellige praktiske og vanemæssige årsager, f.eks. elektronisk post og noter fra telefonsamtaler. Ved at kræve alt arkiveret sikrer man i princippet, at uanset hvilket dokument, der senere efterspørges, så er det i arkivet. Men dokumentationsarbejdet bliver også en tidskrævende opgave, og i en travl hverdag er det påfaldende, at en anseelig del af denne tid går til arkivering af dokumenter, der med stor sandsynlighed aldrig vil komme op af arkivet igen. En måde at skabe og fastholde den nødvendige omhu i dokumentationsarbejdet på er at delegere arkiveringen til sekretærer og dokumentalister, i stedet for at tilstræbe at fagfolkene selv arkiverer. Det forudsætter dog stadig, at fagfolkene sørger for, at alle deres dokumenter når frem til en sekretær eller dokumentalist. En anden måde kunne være at automatisere udvalgte dele af arkiveringen. Selvom mange interne dokumenter er papirdokumenter er størstedelen af dem elektronisk fremstillet. Alle disse elektroniske dokumenter kan arkiveres automatisk med programmer svarende til dem, der over et netværk tager backup af dokumenterne på de enkelte medarbejderes pc ere. En sådan baggrundsarkivering vil opretholde et automatisk vedligeholdt arkiv med alle internt fremstillede elektroniske dokumenter. Den backup-funktion, der ligger i dette, er i sig selv et argument for denne type altomfattende arkivering. Baggrundsarkivering kan udover dokumenternes indhold omfatte visse andre oplysninger, såsom forfatter, dato og titel i form af filnavn. Derudover findes der en række gennemarbejdede teknikker til automatisk at knytte nøgleord til tekster, se f.eks. Salton & Buckley (1988). Den praktiske anvendelighed af disse teknikker er endnu kun mangelfuldt belyst; praktiske erfaringer kan imidlertid kun gøres, hvis nogen tager teknikkerne i anvendelse - og der gennemføres en omhyggelig evaluering. Automatisk baggrundsarkivering kan ikke stå alene, da nøgleord, fortrolighedsniveau etc. kan vælges mere præcist og mere dækkende af mennesker, end når de bestemmes maskinelt. Hensigten med baggrundsarkivering er at sørge for, at alle dokumenter registreres; at sikre solid arkivering af den store mængde dokumenter, der ikke kræver optimal præcision i arkiveringen; og derved at frigøre ressourcer til omhyggelig, manuel arkivering af udvalgte dokumenter. Det er en manuel opgave at udvælge de dokumenter, der skal have særlig behandling, samt at arkivere de dokumenter, der ikke er tilgængelige på elektronisk form. En tredje måde at skabe og fastholde den nødvendige omhu i dokumentationsarbejdet på tager udgangspunkt i, at udbyttet af arkiveringen er for lille, fremfor i at arkiveringen er for tidskrævende. Den store mængde af mindre vigtige dokumenter bruges ofte kun én gang, hvorefter de arkiveres. Disse dokumenter bliver altså arkiveret efter, de har udspillet deres rolle i forhold til det primære arbejde; det vil sige på et tidspunkt, hvor de er ved at glide ud af fagfolkenes opmærksomhed til fordel for den næste opgave, de skal i gang med. Motivationen til at arkivere vigtige dokumenter er større, både fordi forfatteren har lagt mere tid og personlighed i disse dokumenter, og fordi de oftere findes frem igen efter arkiveringen og dermed er i aktiv brug både før og 4

5 efter arkiveringen. Men også for vigtige dokumenter er arkiveringen en opgave, der kan udskydes uden umiddelbare konsekvenser for det primære arbejde. Sådanne mangler på sammenhæng mellem arbejdsgangen i dokumentationsarbejdet og den i det primære arbejde har på det seneste givet anledning til flere forsøg på at tænke dokumentationsarbejdet tættere ind i det primære arbejde, se f.eks. Bikson & Frinking (1993). Omdrejningspunktet i disse forsøg er, at der er en mere eller mindre direkte sammenhæng mellem de udfærdigede dokumenter og de kommende aktiviteter i en sag. Når et brev med et spørgsmål til en myndighed eller lignende sendes, og dokumentet arkiveres, er den hændelse, der har betydning for det primære arbejde, at sagen nu afventer svar. Når svaret kommer, følger ansvaret for den videre behandling af sagen med, således at sagen nu afventer aktivitet internt i organisationen. I et vist omfang kunne sigtet med dokumentationsarbejdet altså ændres fra at registrere dokumenter til at registrere status for sagsbehandlingen. Sådanne faciliteter til sags- og projektstyring ville placere dokumentationsarbejdet centralt i koordineringen af det primære arbejde. Selvom initiativer i denne retning er genstand for betragtelig international opmærksomhed er erfaringsgrundlaget endnu for sparsomt til at vurdere under hvilke omstændigheder og med hvilke omkostninger, ideerne er frugtbare i praksis. 6. Søgeprocessens kompleksitet Jo mere altomfattende arkiveringen bliver, jo mere støj vil arkivet indeholde. Sagt på en anden måde: Jo mindre der fravælges ved arkiveringen, jo mere skal der fravælges ved søgningerne. Søgning drejer sig om på én gang at udvælge de dokumenter, der er relevante i forhold til søgningen, og fravælge de dokumenter, der ikke er det. Der er to hovedproblemer i dette, det ene vedrører selve søgeprocessen, det andet vurderingen af de fundne dokumenters relevans i den konkrete sammenhæng. Med hensyn til søgeprocessen har ønsket om at finde størstedelen af de relevante dokumenter vist sig uforeneligt med ønsket om ikke samtidig at fremfinde et større antal irrelevante dokumenter (Blair & Maron, 1985). Det overraskende er ikke så meget, at de to ønsker er modstridende; men dels det omfang de er det i, dels hvor lille fornemmelse de, der søger, har for dette forhold. Juristerne i Blair & Marons undersøgelse var efter eget udsagn afhængige af at finde så godt som alle dokumenter, der var relevante for deres sager; men da de ikke vidste, hvor mange relevante dokumenter der var, måtte de indstille søgningen, når de vurderede, at de havde fundet tilstrækkeligt mange. De kunne basere denne vurdering på deres erfaring og på relevansen af de allerede fundne dokumenter. Når juristerne indstillede søgningerne, var cirka 80% af de fundne dokumenter relevante for sagen. Juristerne havde imidlertid kun fundet cirka 20% af de relevante dokumenter, et tal de ville have vurderet som uacceptabelt lavt, hvis de havde kendt det. En årsag til at størstedelen af de relevante dokumenter ikke kom til juristernes kendskab var, at de opbyggede deres søgninger af en række betingelser, som alle skulle opfyldes. Det skete for at reducere antallet af fundne dokumenter til en overskuelig størrelse - et hensyn der kræver flere og flere betingelser i takt med, at dokumentsamlingerne bliver større og større. Sandsynligheden for, at et relevant dokument opfylder alle betingelserne, falder imidlertid drastisk med antallet af betingelser. En anden årsag til at størstedelen af de relevante dokumenter ikke kom til juristernes kendskab var, at den rigdom af forskellige ord og vendinger, der blev brugt i dokumenterne, ikke gik igen i søgningerne. Blair & Maron fandt således, at en ulykke, som juristerne skulle finde oplysninger om, blev omtalt direkte som en ulykke i kritiske eller anklagende dokumenter; blev omtalt ved formildende omskrivninger som en ulykkelig situation eller et problem i dokumenter skrevet af personer, der var personligt involveret i ulykken; eller blev omtalt indirekte som emnet for dit sidste brev eller det der skete sidste uge. Yderligere var der relevant information at hente i flere dokumenter, der beskrev situationen før ulykken; men disse dokumenter indeholdt naturligvis ingen reference til ulykken. Problemerne med at finde de relevante dokumenter i dette eksempel kan til en vis grad henføres til, at søgningerne ikke kunne baseres på nøgleord knyttet til dokumenterne, men kun på ord, der indgik i dokumenterne. Det er ikke tilfældet i det følgende eksempel, hvor juristerne ledte efter information om emnet trap correction. Mens dette navn blev brugt i en gruppe dokumenter, blev emnet i andre dokumenter omtalt som wire warp, og en tredje gruppe dokumenter viste sig at bruge navnet the shunt correction system. Opfinderen af det system, der var tale om, var en person ved navn Coxwell, og en søgning på hans navn resulterede i en række relevante dokumenter, blot blev systemet her konsekvent omtalt som the Roman circle method. Endelig viste systemet sig at have været testet i en anden by, og i de dokumenter, der hidhørte fra disse tests, blev systemet kaldt the air truck. Mange års intensiv forskning har vist, at omfattende og omhyggelig arkivering ingen sikkerhed giver for, at et dokument vil blive fundet ved senere søgning. Søgning er så kompliceret en proces, at der ofte er endog yderst relevante dokumenter, som enten falder helt udenfor de stillede forespørgsler eller fravælges gennem den måde, betingelserne i forespørgslerne kombineres på. For at blive brugt ved en senere lejlighed skal et arkiveret 5

6 dokument endvidere ikke blot findes frem, det skal også vurderes som relevant i den konkrete sammenhæng. Og heller ikke denne proces er enkel. Et dokument fortæller ikke hvilken sammenhæng, det er blevet til i; hvis interesser det måtte tjene ved at se ud, som det gør; hvilket arbejde der er lagt i at producere det etc. Men personer, der senere støder på dokumentet, er nødt til at danne sig et indtryk af den slags ting for at kunne vurdere dokumentet som kilde. Det er ofte et anseeligt arbejde at foretage denne vurdering. Faktisk så stort, og så vigtigt, at der på en række områder findes højt estimerede publikationer, som netop har til formål at støtte denne fortolkningsproces. Et fremtrædende, dansk eksempel er Karnovs Lovsamling, hvor omkring halvdelen af teksten er noter til lovteksterne. Noterne, der hovedsagelig består af referater af det lovforberedende arbejde og af principielle sager, skrives af cirka 180 særligt sagkyndige jurister. Det arbejde, de gør én gang med stor faglig kompetence, er der efterfølgende et stort antal mindre specialiserede jurister, der bruger i deres vurdering af, om en lovtekst kan bringes i anvendelse i forbindelse med en given sag. De ovenfor diskuterede komplikationer ved søgeprocessen og vurderingen af de fundne dokumenters anvendelighed er knyttet til det forhold, at den, der søger, ikke har noget forhåndskendskab til de dokumenter, der søges iblandt. I praksis håndteres disse komplikationer ofte ved at undgå søgninger i store samlinger af ukendte dokumenter. En udbredt måde at undgå disse søgninger på, er ved at udnytte personlige kontakter. I stedet for at gennemføre en søgning fra bunden henvender fagfolk sig til kolleger for at få råd om, hvilke principielle domme der er afsagt, hvilke lignende projekter der tidligere er gennemført, hvilke dokumenter de skal læse, hvilke tidsskrifter der er centrale, hvem der iøvrigt ved noget om sagen etc. Hvis det lykkes at finde en vidende kollega, er det en meget effektiv måde at søge på, og den vil ofte give en masse kontekst, konkrete forslag og personlige vurderinger i tilgift. Et selvstændigt formål med det organisatoriske dokumentationsarbejde kunne derfor være at tilvejebringe en effektiv mekanisme til formidling af kontakt mellem fagfolk med tilgrænsende opgaver. 7. Konklusion Indførelse af edb-støtte til dokumentationsarbejdet i danske organisationer har hidtil primært drejet sig om automatisering af tidligere manuelle arbejdsgange og har kun givet beskedne resultater. Sammenlignes det individuelle dokumentationsarbejde, der foregår på fagfolkenes kontorer, med det organisatoriske dokumentationsarbejde, i form af journalisering og arkivering, er det påfaldende, så passivt det organisatoriske dokumentationsarbejde er i forhold til det primære arbejde. De indførte systemer fungerer som registreringssystemer og er som sådan et nyttigt værktøj for dokumentalisterne; men der bliver ikke gjort megen brug af det, der registreres. Det kunne i et vist omfang opnås ved at ændre sigtet med dokumentationsarbejdet fra at registrere dokumenter til at registrere status for sagsbehandlingen, to nært beslægtede aktiviteter. Initiativer i denne retning sigter på at give dokumentationsarbejdet et væsentligt element af sags- og projektstyring og derved en fremtrædende plads i koordineringen af det primære arbejde. Endnu er initiativerne imidlertid få og ideernes praktiske anvendelighed utilstrækkeligt belyst. Derudover har de enkelte fagfolk et omfattende og velfungerende dokumentationsarbejde, som imidlertid foregår helt uafhængigt af organisationernes dokumentationssystemer. Hvis systemerne skal nærme sig dette individuelle dokumentationsarbejde, må de i højere grad yde en fleksibel, situationsafhængig støtte til opretholdelsen og brugen af et aktivt arbejdsarkiv end kræve dokumenterne beskrevet med et fælles, organisationsreguleret sæt af oplysninger. Endelig understreger de komplikationer, der kendetegner fremfindingen, at det er, når oplysningerne i arkivet skal bruges, kvaliteten af dokumentationsarbejdet bliver afgjort. Efterskrift Denne artikel er baseret på min PhD-afhandling (Hertzum, 1994). Jeg er alle de personer, der hjalp mig under mit PhD-studium, taknemlig for deres bidrag til at gøre denne artikel mulig. Endvidere skylder jeg Ruben Andersen, Erik Frøkjær, Torben Høst, Niels Jacobsen og Kristian Pilgaard tak for deres præcise kritik og mange forslag til forbedringer af en tidligere version af artiklen. Referencer Administrationsdepartementet & Datacentralen (1978). Edb-journalisering i statsforvaltningen - et udviklingsprojekt. Administrationsdepartementet & I/S Datacentralen af 1959, København. 6

7 Administrationsrådet (1968). Rationalisering af statsinstitutionernes journaliseringsarbejde. Administrationsrådets sekretariat, København. Bikson, T. K., & Frinking, E. J. (1993). Preserving the present: toward viable electronic records. Sdu Publishers, Haag. Blair, D. C., & Maron, M. E. (1985). An evaluation of retrieval effectiveness for a full-text document-retrieval system. Communications of the ACM, 28(3), Grudin, J. (1994). Groupware and social dynamics: eight challenges for developers. Communications of the ACM, 37(1), Hertzum, M. (1993). Information retrieval in a work setting: a case study of the documentation part of chemists' work. I J. P. Bansler m.fl., red., Proceedings of the 16th IRIS. pp DIKU-rapport 93/16. DIKU, København. Hertzum, M. (1994). Computer support for documentation work. PhD-afhandling. DIKU-rapport 94/20. DIKU, København. Hertzum, M. (1995). Computer support for document management in the Danish central government. Information Infrastructure and Policy, 4(2), Salton, G., & Buckley, C. (1988). Term-weighting approaches in automatic text retrieval. Information Processing & Management, 24(5),

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG Kommunernes sagsbehandling digitaliseres i stigende grad. Det gælder ikke kun sagernes behandling internt, men også kommunikationen med borgere og virksomheder.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2016 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE INDHOLD 4 ARKIVLOVEN OG DET DIGITALE ARKIV FOR STATSLIGE MYNDIGHEDER Statslige

Læs mere

Forvaltningspolitiske tendenser og arkivdannelse

Forvaltningspolitiske tendenser og arkivdannelse 1 Dansk Historikermøde. 21.22.august 2009 Sessionen Statens Arkiver som samtidshistorisk kilde Forvaltningspolitiske tendenser og arkivdannelse Else Hansen, ph.d., seniorforsker Når forvaltningspolitikken

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Kvalitetsstyringshåndbog for Natur området Styring af registreringer, herunder sagsakter T2 03.09.07 Formål Afgrænsning At sikre følgende: * At registreringer i sager styres, dvs. journaliseres systematisk,

Læs mere

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Praksis Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Denne artikel indeholder en præsentation af Statens Arkiver, Danmarks nuværende praksis for indsamling af elektroniske

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Vigtige eller principielle sager - arbejdsgange i SKAT

Vigtige eller principielle sager - arbejdsgange i SKAT Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 102 Offentligt Vigtige eller principielle sager - arbejdsgange i SKAT Dato for udsendelse Til Sagsnummer - Ansvarlig fagkontor Forfatter Resumé 1. november

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne.

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne. KL notat 26-06-2014/FLN Beslutning om kassation i ESDH-systemer med tjekliste Notatet er til brug for den kommunale myndigheds beslutning, om den vil gøre brug af muligheden for kassation fra ESDH eller

Læs mere

Automatiser dine redigeringer med Sony Vegas Pro Produktion Assistant Software

Automatiser dine redigeringer med Sony Vegas Pro Produktion Assistant Software Automatiser dine redigeringer med Sony Vegas Pro Produktion Assistant Software Gary Rebholz Ved siden af din viden og færdigheder med Vegas Pro software, der intet tilbyder dig mere produktivitetsforbedringer

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Nej. Nej. Jeg træner selv en del og er uddannet massør og ved at det er noget som hjælper på stress og trivsel.

Nej. Nej. Jeg træner selv en del og er uddannet massør og ved at det er noget som hjælper på stress og trivsel. Nedenfor ses en oversigt over de forslag, der er indkommet via FKnet kampagnen Attraktiv arbejdsplads, hvor ansatte i Frederiksberg Kommune anonymt eller med angivelse af kontaktoplysninger har kunnet

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Langeland Kommune Overordnede informationer Mobilt værktøj til mobile medarbejdere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Langeland Kommune Overordnede informationer Mobilt værktøj til mobile medarbejdere Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Langeland Kommune Overordnede informationer Projektets titel: Mobilt værktøj til mobile medarbejdere Projektperiode: 1. januar 2014 1. oktober

Læs mere

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation Fredericia Kommune Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation København den 26. oktober 2005 Peter Møller Projektchef Fredericia Kommune Tlf.: 7210 7730 sfpt@fredericiakom.dk

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Få det maksimale ud af uniflow

Få det maksimale ud af uniflow Få det maksimale ud af uniflow Indgå et partnerskab med os Professionelle services Hardware Software Vi sætter os 100 % ind i jeres virksomheds krav og behov Vi leverer komplette løsninger, der opfylder

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Mini-vejledning til edoc4 med grundlæggende funktioner

Mini-vejledning til edoc4 med grundlæggende funktioner Mini-vejledning til edoc4 med grundlæggende funktioner Denne vejledning indeholder en kort præsentation af portalen i edoc version 4.1 og præsenterer de mest anvendte funktioner og arbejdsgange inkl. søgninger.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Sådan arbejdede vi tidligere

Sådan arbejdede vi tidligere F2 ESDH i 25. marts 2010 Sådan arbejdede vi tidligere Dokumentproduktion i en mappestruktur på et fællesdrev Kommunikation om sagerne internt i departementet og mellem departement og eksterne pr. e-mail

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN

STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN NOGLE AF DE BEDSTE MULIGHEDER FOR AT OPTIMERE WORKFLOWS FINDES, HVOR PAPIR OG DIGITALT MØDES Alle ved, at... DIGITALE PROCESSER STRØMLINER INFORMATIONSFLOWET

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration Præsentation af Unik Bolig 4 version 4.2.0 Den 3. og 5. november præsenterede vi den nye version af Unik Bolig 4 for 275 deltagere fra 140 kunder. Præsentationen foregik på Centerbakken i Vejle og i DR

Læs mere

Velkommen til De grønlandske kommuners journal- og arkivplan. Denne udgave er fra vinteren 2000/2001.

Velkommen til De grønlandske kommuners journal- og arkivplan. Denne udgave er fra vinteren 2000/2001. Forord Velkommen til De grønlandske kommuners journal- og arkivplan. Denne udgave er fra vinteren 2000/2001. For første gang er journal- og arkivplanen udkommet elektronisk, så planen eksisterer både i

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Aflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver. En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder

Aflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver. En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder Aflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder Version 3, juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Sekretariat for rammeaftaler, august 2014 Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Resumé: På baggrund af temadagens drøftelser og kommunernes besvarelse af

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Projekt Tab Ud. Slutmåling. Næstved Kommune

Projekt Tab Ud. Slutmåling. Næstved Kommune Projekt Tab Ud Slutmåling Næstved Kommune Baggrundsoplysninger Andet fagområde - uddybning Baggrundsoplysninger, fortsat Tidsforbrug - Borgerstøtte Gennemsnit Respondenter Hvor meget tid vil du anslå at

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

ESDH TEM ESDH-SYSTEMET CAPTIA - KVIKQUIDE: HVAD SKAL JOURNALISERES?

ESDH TEM ESDH-SYSTEMET CAPTIA - KVIKQUIDE: HVAD SKAL JOURNALISERES? ESDH Cap - SYS tia TEM ESDH-SYSTEMET CAPTIA - KVIKQUIDE: HVAD SKAL JOURNALISERES? ESDH-SYSTEMET CAPTIA 3 INDHOLD Hvorfor skal vi journalisere?... 4 Hvad skal journaliseres? Forskellige typer af sager,

Læs mere

Mastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen

Mastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen Mastercase 2011 Driftsledelse med tryk på LEDELSE Kunde: Ankestyrelsen Vi har et godt indtryk af Valcon, og vi har allerede anbefalet dem til en anden afdeling herinde, som nu selv er gået i gang med et

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

Arbejdsgange og retningslinier vedr. brug af KMD-SAG-EDH

Arbejdsgange og retningslinier vedr. brug af KMD-SAG-EDH FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Arbejdsgange og retningslinier vedr. brug af KMD-SAG-EDH KMD-sag-edh Side 1 af 10 MÅL MED ELEKTRONISK DOKUMENTHÅNDTERING 4 AFGRÆNSNING 4 SIKKERHED 4 DOKUMENTER 5 Dokumentdefinition

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ScanSuite produktbeskrivelse Scan@Suite Fleksibel dokumentskanning Produktbeskrivelse Neopost, juni 2015 DocID: ScanSuite produktblad.

ScanSuite produktbeskrivelse Scan@Suite Fleksibel dokumentskanning Produktbeskrivelse Neopost, juni 2015 DocID: ScanSuite produktblad. Scan@Suite Fleksibel dokumentskanning Produktbeskrivelse Neopost, juni 2015 DocID: ScanSuite produktblad.docx side 1/7 Overblik Neopost har udviklet en løsning, der hjælper private og offentlige organisationer

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG, Kl. 08:00 Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang Medlemmer Henrik Boesen Jacob Preil Andersen Katrine Yde Thomsen Fraværende Side 183 Indholdsfortegnelse 120. Gennemgang

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Lønmedarbejderen 2014

Lønmedarbejderen 2014 Lønmedarbejderen 2014 Bluegarden analyse September 2014 Indhold Om undersøgelsen... 3 Lønmedarbejderen i dag en betroet generalist... 4 Den typiske lønmedarbejder... 4 Alene med ansvaret... 4 Uddannelse

Læs mere

HÅNDBOG FOR GULDBORGSUND KOMMUNE ACADRE

HÅNDBOG FOR GULDBORGSUND KOMMUNE ACADRE HÅNDBOG FOR GULDBORGSUND KOMMUNE ACADRE Indledning 3 Brug af Acadre 4 Formål 4 Overordnede mål: 4 Konkrete mål: 4 Udviklingsmål (fremtidigt mål) 5 Hvem har adgang til hvad? 5 Adgang og misbrug 5 Postmodtagelse

Læs mere

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5 1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale

Læs mere

ESA. Effektiv SystemAdgang

ESA. Effektiv SystemAdgang ESA Effektiv SystemAdgang Lettere adgang til it-systemerne I den kliniske hverdag er der brug for it-systemer, der er både effektive og fleksible, for at understøtte dig bedst muligt i dit daglige arbejde.

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. 2

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. 2 DEN EUROPÆISKE UNIONS Luxembourg, den 14. juni 2013 DOMSTOL BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. 2 Overførsel fra kapitel til kapitel (i henhold til bestemmelserne i finansforordningens artikel 25, stk. 1, litra b),

Læs mere