Til Sundhedsstyrelsen. Fra Glostrup Kommune. Dokumenttype Slutrapportskabelon. Dato

Transkript

1 Til Sundhedsstyrelsen Fra Glostrup Kommune Dokumenttype Slutrapportskabelon Dato

2 1 INDHOLD 1. Indledning Om En God Start - Sammen i Glostrup kommune Metodeafsnit 3 2. Sammenfatning Hvordan kommunen har organiseret indsatsen Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Indsatsens metodeintegritet Indsatsens resultater for forældre og børn Indsatsen efter projektets ophør Anbefalinger 4 3. Organisering af indsatsen Organisering af indsatsen Opsporing, rekruttering og visitation Ledelsens rolle Analyse og vurdering Delkonklusion Implementering af indsatsen Indsatsgruppen karakteristika Uddannelse af underviserne Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse Metodeintegritet Analyse og vurdering Delkonklusion Effekten af indsatsen Effekter hos forældrene Effekter hos børnene Gennemførelse og effekt Initiativer for at fastholde deltagelse Identificerede strukturelle og processuelle barrierer Metodeintegritet og effekt Analyse og vurdering Delkonklusion Forankring af indsatsen Fokus på forankring undervejs Videreførelses af indsatsen Analyse og vurdering Delkonklusion Konklusion Anbefalinger Bilag Bilag 1: Egenevaluering Bilag 2: Organisationsdiagram Bilag 3: RACI matrice Bilag 4: Fidelitet Bilag 5: Sociale relationer 13

3 2 1. INDLEDNING Genstandsfeltet for denne evaluering er programmet En god start sammen, som det blev gennemført i Glostrup kommune fra juni 2011 december 2014 Følgende hovedspørgsmål udgør evalueringens omdrejningspunkter: Hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn? I hvilket omfang fag-personer tilegner sig de fornødne kvalifikationer? Hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet? Hvordan kommunen har organiseret indsatsen? I hvilket omfang indsatsen overgår til drift efter projektets ophør? Rapporten er udført for Sundhedsplejen i Glostrup kommune, og er udarbejdet af Rasmus Thiim Bertelsen, der har fungeret som både evaluator og projektleder for En god start sammen i Glostrup. 1.1 Om En God Start - Sammen i Glostrup kommune Programmets formål En God Start Sammen har til formål at støtte og udvikle forældrenes omsorgskapacitet og handlekompetence med henblik på at etablere tryg tilknytning mellem barn of forældre samt udvikle og fastholde sunde vaner for hele familien (SST, april 2010). Målgruppen for indsatsen i Glostrup kommune har været alle kommende forældre med terminsdato i perioden juni 2011 februar Projektets indhold Projektets kerneydelse har været et forældreuddannelsesprogram med opstart 6-8 uger før terminsdato og afslutning, når barnet var ca. 2½ år gammelt. Programmet er udviklet således, at forældrene starter på hold, hvis sammensætning er bestemt ud fra deres termin, og holdene gennemfører et forløb, der består af 11 kursusaftener. Herudover har projektet bestået af det obligatoriske værkstedskursus Let Vejen og to lokalt udviklede tilbud kaldet Barnevognsmotion og Den gode overgang. Barnevognsmotion har været et tilbud, der har rettet sig mod kvinder, der lige har født, og har dels haft til formål at hjælpe dem i gang med en sund hverdag i bevægelse, og dels at understøtte den netværksdannelse projektets andre indsatser har givet anledning til. Indsatsen har været forestået af en uddannet sundhedsplejerske og idrætsinstruktør, og har omfattet styrketræning, motion, afspænding og bækkenbundsøvelser mm.. Den gode overgang har været et tværsektorielt samarbejde mellem kommunens pædagogiske konsulent, pædagoger og sundhedsplejersker, og har taget form i en temaaften, hvor forældre og børn der har stået over for opstart i dagtilbud, har kunnet mødes og få et indblik i livet i en vuggestue via oplæg omkring dagligdagen og hygiejne, og har kunnet stille spørgsmål til fagpersoner samt samtale med hinanden på kryds og

4 3 tværs over et hyggeligt måltid mad. Som afslutning på projektet får alle familier, der har været med i projektet tilbudt et hjemmebesøg ved sundhedsplejersken, når barnet er ca. 3 år. Projektets teoretiske grundlag er bredt forankret i både forskning og faglitteratur. Det hviler således på veldokumenterede antagelser om, at livstilsvaner grundlægges tidligt i barndommen på baggrund af forældrenes vaner og livsstil og ligeledes, at mental og social trivsel har betydning for barnets sunde udvikling (SST, april 2010). Projektforløb Den 10. august 2010 ansøgte sundhedsplejen i Glostrup kommune om projektstøtte til gennemførelse af modelprojekt A: En God Start - Sammen, som det var blevet udbudt af Sundhedsstyrelsen (SST) via satspuljemidler. Den 3. december 2010 tilkendegav SST tilsagn om støtte til gennemførelse af projektet. I foråret 2011 blev seks af Glostrup kommunes sundhedsplejersker uddannet som instruktører til forældreuddannelsesprogrammet. Første hold startede op i juni 2011, og ni hold når at gennemfører i projektperioden. Derudover er der tre hold, som først afsluttes i foråret Det skal dog noteres, at man grundet frafald har været nødsaget til at sammenlægge nogle hold, og de ni hold er således blevet til fem. Tabel 1 Baseline Baseline + interim I Baseline + interim II Baseline + endline Frafald Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Total Som det fremgår af tabel 1, har der været 110 deltagere til start, hvoraf 72 (til og med hold 13) har haft mulighed for at gennemføre programmet inden for projektperioden. Af de 72 forældre tæller 41 med i indsatsgruppen (dvs. har indleveret data både ved baseline og endline). Disse 41 forældre repræsenterer 24 familier. Der har været et frafald på 31 (ca. 43 %) et tal der uddybes senere i rapporten. 38 deltagere forventes at gennemføre programmet i løbet af foråret 2015, hvilket med forbehold for yderligere frafald bringer antallet af forældre, der gennemfører op på 79 (dvs. en mulig total gennemførelsesprocent på ca. 72 %). 1.2 Metodeafsnit I henhold til Rambølls forskrifter for udarbejdelsen af denne evaluering er de anvendte statistiske analyser overvejende designet til at belyse signifikante sammenhænge i datasættet. Den begrænsede datamængde har dog i flere omgange udfordret denne fremgangsmåde, bl.a. hvad angår analyser på holdniveau, hvor populationerne ofte har været meget små. Efter Rambølls anbefalinger udvides signifikansniveauet således, at sammenhænge med en p-værdi på mellem 0,05 og 0,15 medtages som tendenser i datasættet. Evalueringens analyser er blevet suppleret med kvalitative data fra Glostrup Kommunes egenevaluering, der er baseret på en række kvalitative interviews. Egenevalueringen findes i bilag 1.

5 4 2. SAMMENFATNING Her skal de væsentligste fund og anbefalinger for hvert evalueringsspørgsmål afrapporteres. Fund og konklusioner vedrørende: 2.1 Hvordan kommunen har organiseret indsatsen Projektets organisering har været udfordret i de første år, grundet manglende prioritering af projektledelse og forandringer i projektets kontekst. Der har ikke været etableret et forpligtende samarbejde med jordemødrene ift. rekruttering. Projektets anden halvdel bærer præg af stabilitet i projektorganisationen samt en værdifuld og konstruktiv tilpasning af projektets profil. 2.2 Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Alle undervisningsforløb er blevet varetaget af de samme fire sundhedsplejesker, som alle har modtaget konceptets instruktøruddannelse. Der har løbene været mulighed for faglig sparring ved projektmøder. 2.3 Indsatsens metodeintegritet Det vurderes, at indsatsen er gennemført med høj metodeintegritet, og der har ikke været de store udsving på de forskellige hold, med undtagelser af sammenlagte hold, hvor man har vurderet det nødvendigt at ofre nogle ressourcer på at ryste de nye hold sammen, hvilket er sket på bekostning af konceptet. 2.4 Indsatsens resultater for forældre og børn Der er en fundet signifikant positiv udvikling i tilknytningsvariablen for hele den del af indsatsgruppen, der har indleveret data til denne analyse. Let vejen gruppen udviser positive signifikante udviklinger inden for forældreopfattelse og tilknytning. Datamaterialets størrelse har begrænset muligheden for statistiske analyser. 2.5 Indsatsen efter projektets ophør En God Start Sammen forankres ikke i Glostrup, men der er strategier på plads, der skal sikre færdigudviklingen af et tilpasset koncept, som forelægges politisk niveau i foråret Anbefalinger - Fortsæt programmer med fokus på tilknytning mellem forældre og barn - Fasthold værkstedet Let vejen som et element i programmet - Hav høj fokus på datadisciplin gennem hele programmet - Etabler realistiske og forpligtende samarbejdsaftaler med jordemødrene - Prioritér tilstrækkelig ressourcer til projektledelse

6 5 3. ORGANISERING AF INDSATSEN I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålet omkring kommunens organisering af indsatsen. 3.1 Organisering af indsatsen 4.1 Hvor i den kommunale organisation er indsatsen forankret? I Glostrup Kommune har En God Start Sammen været forankret i sundhedsplejen. Ved projektets start hørte sundhedsplejen under Børne- og kulturforvaltningen, men i september 2011 gennemgik kommunen en omfattende omstrukturering, hvor man nedlagde forvaltningsstrukturen og indførte en centerstruktur. Siden har sundhedsplejen været en enhed under Center for familie og forebyggelse. En god start sammen i Glostrup Kommune har været politisk prioriteret, hvorfor der løbende er blevet orienteret om projektets fremgang overfor både Sundhedsudvalg og Børne- Skoleudvalget. 4.2 Hvordan har indsatsen været organiseret? Ved indsatsens start blev der etableret en projektorganisation i sundhedsplejen, som har fungeret parallelt med sundhedsplejens øvrige aktiviteter (se bilag 2 for en grafisk fremstilling af projektorganisationen). Den omfattende omstrukturering kommunen og anden ledelsesrokering har imidlertid haft konsekvenser for projektets organisering. Således har projektet haft tre forskellige styregruppeformænd/projektejere. Først en afdelingsleder fra børne- og kulturforvaltningen, siden centerchefen for center for familie og forebyggelse og pr. første marts 2012 lederen af sundhedsplejen. Projektet har i sin levetid også haft forskellige projektledere. I den oprindelige projektansøgning var det planlagt at projektledelsen blot skulle inkluderes i ledelsesopgaverne for lederen af sundhedsplejen. Hun var imidlertid stoppet da projektet startede, hvorefter en ekstern projektleder blev ansat. Den nye projektleder var ansat fra marts 2011 til og med december 2011, hvor hun får nyt arbejde. Der ansættes en ny projektleder fra november 2011, men denne stopper igen d Fra d og frem til d varetages projektlederfunktionerne af leder af sundhedsplejen og den projektkoordinerende sundhedsplejerske, som fra projektets start har været en central aktør og tovholder for de mere administrative dele af projektet. Det skal hertil pointeres, at disse allerede fra marts 2012 etablerede et tæt samarbejde med henblik på at skabe overblik og at optimere projektets organisering. Dels for at imødekomme den uro skiftene i projektledelse og projektejerskab forårsagede, men også fordi der i den oprindelige ansøgning kun var afsat syv timer pr. uge til projektledelse. Som et resultat af dette koordinerende arbejde vurderes bl.a., at projektet ikke vil kunne gennemføreres tilfredsstillende med det aktuelle timetal til projektledelse, hvorfor man i forbindelse med genasøgningen sommer 2012 søger økonomi til flere projektledertimer. Ekstra timer til projektledelse bliver bevilget via omlægning af tildelte midler pr

7 6 Den ansættes en akademisk medarbejder i en løntilskudsstilling 31t/pr. uge. Den akademiske medarbejder ansættes i første omgang primært for at bistå i koordinering af projektet samt at sikre og kvalificere projektet i forhold til metode og evaluering. Den akademiske medarbejder tiltræder en regulær stilling som projektleder 20 t/pr. uge d Siden er denne stilling blevet øget til 27 t/pr. uge. Derudover har man i projektorganisationen prioriteret, at have faglige tovholdere som har været særligt ansvarlige for de forældrekurser og værkstedsaktiviteter som projektet har bestået af. Projektets leverancer blev forestået af forskellige projekt teams. Forældreundervisningen har været varetaget af to teams med hver to sundhedsplejersker, hvor begge også har fungeret som faglige tovholdere. Værkstedsaktiviteterne Let Vejen, Barnevognsmotion og Den gode overgang er hver tilknyttet et team af sundhedsplejersker, hvoraf én har tovholderfunktion. 4.3 Hvilke samarbejdspartnere har kommunen haft i forhold til indsatsen? Sundhedsplejen i Glostrup har haft følgende samarbejdspartnere (se i øvrigt RACI-matrice i bilag 3) - Interne samarbejdspartnere o Kommunens kommunikationsafdeling o Kommunens økonomiafdeling o Center for daginstitution og Skole o Øvrige sundhedsplejersker i Glostrup kommune o Dagtilbuddet Perlen o Dagtilbuddet Essedalen - Eksterne samarbejdspartnere o Jordemødre ansat ved Herlev hospital o Praktiserende læger i Glostrup kommune o Lokalavisen Folkebladet o Sundhedsplejen i Vordingborg 3.2 Opsporing, rekruttering og visitation 4.7 Hvordan har kommunen organiseret opsporing af målgruppen? I Glostrup kommunes udgave af model projekt A blev det besluttet, at forældreuddannelsen skulle tilbydes alle kommende forældre i perioden, og opsporingen af målgruppen blev dermed en del af rekrutteringsstrategien. 4.8 Hvordan har kommunen organiseret rekruttering af målgruppen? Den oprindelige rekrutteringsstrategi byggede på gode erfaringer med selvrekruttering, som sundhedsplejen i Glostrup havde oparbejdet i forbindelse med projekt Klar til barn. Det var således hensigten at omfattende reklame for og oplysning om projektet skulle føre til en del selvrekruttering blandt de kommende forældre i Glostrup. Rekruttering af målgruppen blev dermed tænkt gennemført i tre tempi:

8 7 1) Generel oplysning om projektet til Glostrups borgere: Der blev ophængt plakater på kommunes plakatsøjler rundt omkring i kommunen, på biblioteket, i kirken, ved apoteket og i fritidscenteret. Der blev uddelt foldere om En God Start - Sammen til kommunens dagtilbud. Endvidere er der gentagne gange indrykket annoncer om En God Start - Sammen i lokalavisen Folkebladet, der husstandsomdeles i kommunen. Derudover har man kunne orientere sig om projektet via kommunens hjemmeside. 2) Man etablerede et samarbejde med kommunens praktiserende læger, der indvilligede i at uddele foldere om projektet ved graviditetsbesøg. 3) Man etablerede et samarbejde med de jordemødre, der tilser Glostrup kommunes gravide, som også indvilligede i at uddele foldere om projektet, og som desuden blev tiltænkt en central rolle ift. rekruttering (jf. afsnit 4.4 nedenfor). Det har imidlertid været nødvendigt at udarbejde en revideret rekrutteringsstrategi, da man oplevede, at disse tiltag ikke medførte den fornødne rekruttering. Man har således siden organiseret et samarbejde med et par jordemødre, hvor disse har stået for opsporing af målgruppen, og har videregivet oplysninger til projektgruppen i den udstrækning det har været muligt (dvs. i den udstrækning borgerne har givet samtykke hertil). Dernæst har den projektkoordinerende sundhedsplejerske taget kontakt til disse forældre, og søgt at rekruttere dem til uddannelsen. 3.3 Ledelsens rolle 4.6 Hvordan har ledelsen på forskellige niveauer understøttet indsatsen? Til dette afsnit anvendes kvalitative data fra interviews af projektets instruktører og fra projektets koordinator. Den generelle opfattelse har været, at projektet fra start har manglet projektledelse, og at de syv timer pr. uge, der var budgetteret med i ansøgningen, har været utilstrækkeligt. Dette har betydet, at projektgruppen har følt, at de har været nødsaget til at overtage mange af de arbejdsopgaver, der burde have været varetaget af projektlederen. Der nævnes bl.a., at der ikke er nogen der har haft det overordnede ansvar eller overblik.. Skift i projektledelse har naturligvis medført ekstra arbejdsopgaver ift. at gøre sig bekendt med projektet, med organisationen, afholdelse af møder mv. Dertil kommer, at skift i projektledelse har betydet nye arbejdsgange. Eksempelvis er projektet undervejs blevet tilpasset til Glostrup kommunes overordnede projektmodel, hvilket bl.a. medførte udarbejdelse af et nyt projektkommissorium og en ny projektaftale. De forskellige projektledere, deres prioriteringer samt uforudsete arbejdsopgaver har alle spist af de ugentlige timer til projektarbejdet. Underviserne mener, at dette har haft konsekvenser for den faglige fordybelse, og i sidste ende påvirket forældrenes udbytte. Frustrationerne i forhold til den manglende projektledelse rækker både op internt i Glostrup Kommune, hvor man ville havde ønsket tydeligere handling og engagement fra lederniveau mhp. tilvejebringelse af mere projektledelse samt til Sundhedsstyrelsen, hvor de gerne havde set, at Sundhedsstyrelsen havde forudset denne problematik, og hertil foreslået en korrektion af den oprindelige ansøgning. Siden d. 1. januar 2013 hvor projektet har haft fast projektledelse, er disse problematikker dog udbedret, og underviserne har oplevet at have tid og ro til at fordybe sig i projektets faglige elementer.

9 8 Yderligere har omstrukturering og ledelsesforandringer i kommunen, som tidligere nævnt resulteret i skiftende styregruppesammensætninger (jf. afsnit 4.2 ovenfor). Dette har ifølge underviserne og koordinatoren haft den utilsigtede bivirkning, at ejerskabet og opbakningen til projektet har kunnet opleves svingende på styregruppeniveau. Instruktører og projektkoordinator har bl.a. oplevet, at ledelsesopbakningen til projektet i perioder har lidt under, at der har været andre og mere vigtige fokuspunkter. Denne manglende opbakning har haft en drænende effekt for projektdeltagernes gejst og energi, ligesom det har skabt mange usikkerhedsmomenter. Det er vigtigt at anføre, at det har været uheldigt og uhensigtsmæssigt for projektets drift, at der har været utilstrækkelig projektstyring og -ledelse i projektets vigtige opstartsfase, hvor der netop har været brug for planlægning og overblik ikke mindst ift. den meget vigtige rekruttering og samarbejde med eksterne parter heromkring (jf. nedenfor). Jævnfør ovenfor har styregruppeformanden dog været den samme siden marts 2012, hvilket har givet stabilitet og ro i projektorganisationen, bl.a. fordi denne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen skabte rum for en udvidelse af projektlederstillingen. Desuden har man ved de halvårlige genansøgninger løbende søgt at tilpasse ressourceforbruget i projektet således, at midlerne har kunnet anvendes bedst muligt ift. fremadrettet at optimere projektets leverancer. Sundhedsstyrelsen har støttet op om denne løbende tilpasning af ressourceforbruget. 3.4 Analyse og vurdering 4.4 Har samarbejdet med andre parter fungeret tilfredsstillende? Sundhedsplejens samarbejde med andre parter i forbindelse med forældreundervisningen i En god start sammen har primært været koncentreret omkring tre områder: Rekruttering, undervisning og logistik. Rekruttering Overordnet må det konstateres, at samarbejdet omkring rekruttering ikke har fungeret godt, og det er i dag tydeligt, at jordemødrenes kontakt til de gravide ikke har været en givende rekrutteringsbase. Fra sundhedsplejens side var jordemødrene ellers oprindeligt tiltænkt en helt central rolle i rekrutteringen. Det fremgår tydeligt i interviewene med undervisere og koordinator, at man i sundhedsplejen havde forventet, at jordemødrene spillede en central rolle i rekrutteringen i forbindelse med deres konsultation. Ud over at jordemødrene indvilligede i at uddele en folder til de gravide fra Glostrup, er der dog aldrig at være indgået konkrete aftaler om, hvordan rekrutteringsopgaven skulle varetages. Opfattelsen af at rekrutteringsopgaven primært lå hos jordemødrene deles endvidere ikke af de interviewede jordemødre, som udtaler direkte, at jordemødrene ikke har haft rekrutteringsopgaven. Jordemødrene har uddelt en folder om En God Start Sammen ved deres første møde med de gravide, men har ellers ikke været aktive i forbindelse med rekrutteringen. Det blev i øvrigt fremhævet af jordemødrene, at denne folder er én blandt mange andre, de gravide modtager ved deres første besøg hos jordemoderen.

10 9 Oprindeligt blev samarbejdet indledt ved et møde d mellem den daværende konstituerede leder af sundhedsplejen og chefjordemoderen på Herlev hospital. Her blev det bl.a. aftalt, at man skulle mødes to gange årligt, dels for at følge projektets udvikling, dels for at udvikle det tværfaglige samarbejde generelt. Denne plan er imidlertid ikke blevet fulgt, og der har ikke siden været afholdt møder mellem parterne. Sundhedsplejen har gentagne gange forsøgt at få arrangeret et møde men uden held. Det er i denne sammenhæng også væsentligt at bemærke, at jordemødrene på Herlev hospital har været i gennem store omstruktureringer i perioden (bl.a. i forbindelse med at fødeafdelingen på Glostrup hospital blev lukket), hvilket sandsynligvis kan være med til at forklare, hvorfor de planlagte møder ikke er blevet afholdt samt, at der ikke er aftalt nogen egentlig rekrutteringsproces. En jordemoder omtalte omstruktureringsprocessen som kaotisk med store begyndervanskeligheder. Dertil kommer, at Herlev hospital årligt har over fødsler 1, hvoraf kvinder fra Glostrup kommune kun udgør ca. 300 af de fødende. Det virker derfor rimeligt at antage, at det at skulle lave separate tiltag overfor en relativt lille gruppe fødende fra Glostrup mhp. at skaffe deltagere til projektet ikke har haft den højeste prioritet. I forlængelse heraf vurderes det også, at sundhedsplejens oprindelige forventninger til samarbejdet har været noget urealistiske. Undervisning I forbindelse med afvikling af undervisningen har underviserne samarbejdet med to jordemødre, der har været med på skift ved undervisningens gang 3. Der er enighed blandt de adspurgte om, at samarbejdet i undervisningen har fungeret godt. Desuden fremhæver instruktørerne, at de deltagende forældre har været meget glade for, at der har været en jordemoder med, og dette understøttes også af interview med forældre på kurset. Samarbejdet har således været effektivt ift. indsatsen, og det faglige løft jordemødrene har bidraget til vurderes som væsentligt og vigtigt. Jordemødrene har dog udtrykt frustration over organiseringen af samarbejdet, fordi de mener, der har været for lidt og for sen kommunikation mellem sundhedsplejen og jordemødrene i forbindelse med aflysning af hold, flytning af undervisning mm.. En jordemoder valgte at træde ud af samarbejdet bl.a. med henvisning til disse faktorer. Det vurderes, at den dårlige kommunikation har været en faktor, der har slidt på samarbejdet. Logistik I forbindelse med afvikling af undervisningen har sundhedsplejen etableret et samarbejde med dagtilbuddet Perlen, hvor undervisningen afholdes. Samarbejdet har overordnet fungeret. Perlen har været den faste base for undervisningen siden projektets start. Desuden har der været en række fordele ved at have undervisningen placeret i et dagtilbud. Lokalerne er indrettet til små 1 (tilgået d )

11 10 børn, dvs. med alt fra stole, borde, legetøj, madrasser, puslerum etc., og dette har givet gode rammer for undervisning og øvelser mv.. Der har været praktiske udfordringer ved samarbejdet, idet dagtilbuddets åbningstid overlapper med undervisningens start, hvilket til tider har været til gene for begge parter, og man valgte på et tidspunkt at afholde et justeringsmøde, der i overvejende grad har afhjulpet disse problematikker. 4.5 Har organiseringen omkring indsatsen været hensigtsmæssig? Det vurderes, at organiseringen omkring indsatsen i Glostrup kommune overordnet har været hensigtsmæssig, men at den har været sårbar over for forandringer i og omkring projektmiljøet. Og da der i dette projekt har været meget store forandringer i og omkring projektorganisationen de første år, har projektet lidt under dette. Der har været utilstrækkelig kommunikation med en række af projektets interessenter herunder Jordemødre, forældre, Perlen og undervisere. Derudover har rekrutteringsstrategien også krævet tilpasning. Det må på baggrund af ovenstående konkluderes, at der burde have været afsat flere midler til projektledelse, og at dette har været den største ulempe ved projektets organisering. Dels kan der argumenteres for, at en projektorganisation bliver mere robust over for forandringer, hvis der er stabil og tilstrækkelig projektledelse, og dels vurderes det, at frustrationerne fra undervisere, koordinator og eksterne samarbejdspartnere i høj grad kunne have været afhjulpet bedre, hvis der havde været flere ressourcer til projektledelse. Der er desuden bred enighed om, at det havde været en god idé at inkludere jordemødrene i projektorganisationen. Det havde for det første løftet kommunikationsniveauet, men det havde sandsynligvis også ført til en større følelse af ejerskab for projektet blandt jordemødrene, hvilket måske også kunne have forbedret rekrutteringen. Samtidig skal det dog fremhæves, at projektets kerneydelser forældrekurser og sundhedsfremmende værksteder er blevet leveret, og projektets aktører har været fastholdt gennem hele projektperioden, hvilket har givet stabilitet. Set i det lys har organiseringen været effektiv ift. indsatsen. I takt med at man erfarede, at man ikke ville få oprettet det planlagte antal hold, indgik projektets ledelse i en løbende dialog med Sundhedsstyrelsen ift., hvordan relevante tilpasninger i projektets profil kunne gennemføres, så projektets leverancer blev optimeret med baggrund i de ændrede forhold. Sundhedsstyrelsens har været en yderst konstruktiv samarbejdspartner i denne proces, og har bakket op om det nødvendige behov for tilpasning til realiteterne. Eksempelvis fik man i Glostrup lejlighed til at udvide konceptet omkring Let vejen, hvilket har givet frugtbare erfaringer om muligheden for at rekruttere direkte til dette tilbud, og har været en forudsætning for, at instruktørerne har kunnet optimere deres undervisning betragteligt. 4.9 Hvordan har opsporing/rekruttering af målgruppen fungeret? I Glostrup kommune har sundhedsplejen haft store udfordringer med at rekruttere til forældreuddannelsen. Jævnfør afsnit 4.7 & 4.8 ovenfor har den oprindelige rekrutteringsstrategi ikke

12 11 skabt den fornødne rekruttering. Sundhedsplejen har derfor været nød til selv at overtage rekrutteringsopgaven, hvilket i nogen grad har afhjulpet problemerne, men rekruttering nåede aldrig det ønskede niveau. Som konsekvens af disse vanskeligheder har man i flere omgange været nød til at aflyse planlagte hold. Man har også opstartet hold, der kun har bestået af 4-5 forældrepar. Dette har vist sig at være for lidt, og disse hold har i særlig grad været ramt af frafald og været generelt sårbare over for sygdom, afbud og lign.. Dertil kommer, at det har været for optimistisk at forvente, at 50 % af de kommende forældre i Glostrup ville deltage i projektet, som det ellers fremgår af ansøgningen. Der skal mere end en folder eller et opslag på en plakat til at rekruttere til projektet. Et effektivt samarbejde med andre parter kunne måske have skabt en bedre rekruttering, men ville have krævet, at flere læger og jordemødre individuelt havde påtaget sig opgaven, og taget sig tid til at oplyse grundigt om projektet i deres konsultation. Hertil vurderes det, at det nok er begrænset i hvilken grad sådan et samarbejde ville kunne etableres på frivillig basis. 3.5 Delkonklusion Projektet har gennem sin levetid været udsat for en række uforudsete udfordringer. Omstruktureringer i Glostrup kommune med deraf følgende omrokeringer i projektorganisationen og udskiftninger på projektlederposten samt vanskeligheder omkring rekruttering, anses her som de væsentligste. Dernæst burde der have været afsat flere ressourcer til projektledelse blandt andet for at ruste projektet mod sådanne udfordringer. Den løbende tilpasning til udviklingen har været ressourcekrævende, og har frustreret underviserne, koordinatoren og i nogen grad også projektets samarbejdspartnere. Samtidig er det dog lykkedes at levere projektets kerneydelser, og problematikken anses for afhjulpet i løbet af 2012, hvor der kom ro i og omkring projektorganisationen. Dette ændrer desværre ikke på, at den vanskelige opstart har haft varig betydning for projektets gennemførelse især ift. rekruttering. Derimod har man i et yderst konstruktivt samarbejde med Sundhedsstyrelsen formået at få det bedste ud af situationen, og har således kunne opruste indsatsen på en række andre værdifulde områder, herunder flere Let vejen forløb og en udvidet kvalitativ egenevaluering. Hvad angår rekruttering, er det vanskeligt at bedømme hvilken strategi, der skulle have været anvendt. Det kan konstateres, at den oprindelige strategi med en del selvrekruttering ikke har virket særlig godt; men samtidig er det ikke umiddelbart klart, hvordan man skulle have gennemført rekrutteringen anderledes. Det havde måske hjulet at have jordemødre og/eller de praktiserende læger repræsenteret i projektgruppen og/eller styregruppen, da dette kunne have givet dem øget ejerskab til projektet, som kunne have haft betydning for deres indsats i forbindelse med rekrutteringen. Et sådant samarbejde rummer dog strukturelle udfordringer, som følge af den måde lægerne og jordemødrenes arbejde er organiseret.

13 12 4. IMPLEMENTERING AF INDSATSEN I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålene omkring i hvilket omfang, fagpersoner tilegner sig de fornødne kvalifikationer, og hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet. 4.1 Indsatsgruppen karakteristika Forventet karakteristika I Glostrup kommune har man valgt at tilbyde indsatsen til alle de kommende forældre i projektperioden, og forventningen har derfor været, at et bredt udsnit af Glostrups borgere blev repræsenteret i projektet. Indsatsgruppens karakteristika I Glostrup kommune har indsatsgruppen bestået af 41 personer fordelt i 24 familier. Tabel 2 giver en oversigt over indsatsgruppens karakteristika, og som det fremgår, er der enkelte, der ikke har svaret på alle spørgsmål ved baseline. Programmet har ikke fanget an blandt Glostrups yngre mødre, og således er der kun én i indsatsgruppen under 25 år hun var 24 år ved første kursusaften. Indsatsgruppen er forholdsvist ligeligt fordelt ift. køn men med en lille overvægt af kvinder. 24,4 % har gået i skole mindre end 12 år, hvorimod 74,4 % har haft mere end 12 års skolegang. Nærstuderes datasættet er der dog én, der ikke har gennemført nogen uddannelse, og to der Tabel 2: Indsatsgruppens karakteristika Andel blandt indsatsgruppe % af indsatsgruppe Total % Kvinder 23 43,9 % Mænd 18 56,1 % Under 25 år ved indsatsens start 1 2,4 % Skolegang > 12 år 29 70,7 % Skolegang 12 år 10 24,4 % Uddannelse på BA-niveau eller derover 17 41,5 % Uddannelse under BA-niveau 22 53,7 % De 8 kostråd har betydning i hverdagen 27 65,9 % De 8 kostråd har ikke betydning i hverdagen 11 26,8 % Dyrker motion 28 68,3 % Dyrker ikke motion 9 22 % Overvægtige (Mænd eller kvinder før graviditet) 14 34,1 % Ryger 7 17,1 % Ikke-ryger % Bor alene 4 9,8 % Bor ikke alene 35 85,4 % kun har gennemført folkeskolens 9./10. klasse. 41,5 % af indsatsgruppen har minimum en bacheloruddannelse. Af de syv rygere er to kvinder én af dem ryger dagligt. To par bor ikke sammen, men er i forhold (én svarer endda, at han både bor alene og sammen med partner dvs. bor begge steder). I Glostrup er det ikke blevet registreret, hvem der har deltaget i Let Vejen de første gange kurset blev gennemført. Det gør for det første mængden af data for denne gruppe beskeden, og for det andet betyder det, at gruppen ikke er korrekt afgrænset, idet flere fra indsatsgruppen har modtaget indsatsen uden, at det er blevet registreret. Data på dem der både har deltaget i værkstedsaktiviteten, og Tabel 3: Let vejen gruppen Deltaget i Let vejen Opgjort i % p-værdi ved χ 2 test Total % - Kvinder 5 50 % Mænd 5 50 % 0,655 Under 25 år ved indsatsens start 1 10 % - Skolegang > 12 år 9 90 % Skolegang 12 år 1 10 % 0,189 Uddannelse på BA-niveau eller derover 4 40 % Uddannelse under BA-niveau 6 60 % 0,791 De 8 kostråd har betydning i hverdagen 7 70 % De 8 kostråd har ikke betydning i hverdagen 3 30 % 0,932 Dyrker motion 5 50 % Dyrker ikke motion 5 50 % 0,027 Overvægtige (Mænd eller kvinder før graviditet) 2 20 % 0,662 Ryger 3 30 % Ikke-ryger 7 70 % 0,249 Bor alene 0 00 % Bor ikke alene % 0,291

14 13 har gennemført forældreuddannelsesprogrammet, er således afgrænset til deltagere fra hold 12 & 13, hvor 11 ud af 17 deltog på let vejen (én har ikke indleveret data ved baseline). Denne gruppe (se tabel 3) vil blive brugt til at analysere i hvilken grad, de der har deltaget på Let vejen adskiller sig fra resten af indsatsgruppen, men man må holde sig for øje, at disse analyser altså er behæftet med usikkerhed kva ovenstående. Tabel 3 viser, at Let vejen gruppen er signifikant forskellig fra den resterende gruppe på et enkelt punkt: I Let vejen gruppen er der forholdsvis færre, der dyrker motion Hvor stor en andel hhv. gennemførte og frafaldt indsatsen i kommunen? Som det fremgår af tabel 1, har man i Glostrup kommune, oplevet et frafald på ca. 43 % (31/72). Det bemærkes, at der kun er indsamlet data fra 17 deltagere ved interim II. Tilsvarende har dataindsamling ved interim I og endline også været mangelfuld, og disse mangler vil påvirke analysen af indsatsens effekter. Dette betyder også, at den gruppe der reelt har modtaget hele indsatsen, er noget større end her opgjort. Tabel 1 Baseline Baseline + interim I Baseline + interim II Baseline + endline Frafald Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Total Instruktørerne har ikke været gode nok til at få indsamlet data, og projektlederen har dernæst ikke formået at ændre ved dette. En del deltagere har ikke ville udfylde spørgeskemaerne, som de har fundet uvedkommende eller svært forståelige. Andre har fået dem med hjem, men har aldrig fået dem returneret. 1.7 Hvilke socioøkonomiske karakteristika har hhv. gennemførelses- og frafaldsgrupperne? Med forbehold for ovenstående gives her en beskrivelse af forskellene i indsats- og frafaldsgruppens socioøkonomiske karakteristika (tabel 4). Tabel 4: Frafaldsanalyse Andel blandt % af indsatsgruppfald χ 2 test Frafald % af fra- p-værdi ved indsatsgruppe Total % % Kvinder 23 43,9 % 9 64,5 % Mænd 18 56,1 % % 0,038 Under 25 år ved indsatsens start 1 2,4 % 3 9,7 % - Skolegang > 12 år 29 70,7 % 19 61,3 % Skolegang 12 år 10 24,4 % 11 35,5 % 0,324 Uddannelse på BA-niveau eller derover 17 41,5 % 9 29 % Uddannelse under BA-niveau 22 53,7 % % 0,211 De 8 kostråd har betydning i hverdagen 27 65,9 % 18 58,1 % De 8 kostråd har ikke betydning i hverdagen 11 26,8 % 12 38,7 % 0,339 Dyrker motion 28 68,3 % 20 64,5 % Dyrker ikke motion 9 22 % 10 32,3 % 0,416 Overvægtige (Mænd eller kvinder før graviditet) 14 34,1 % 7 22,6 % 0,285 Ryger 7 17,1 % 5 16,1 % Ikke-ryger % 26 83,9 % 0,841 Bor alene 4 9,8 % 2 6,5 % Bor ikke alene 35 85,4 % 29 93,5 % 0,572 Analysen viser, at frafaldsgruppen er signifikant forskellig fra indsatsgruppen ift. kønsfordelingen forholdsvis flere mænd er faldet fra undervejs. Derudover findes der ikke signifikante forskelle på frafalds- og indsatsgruppen. Procentdelen af deltagere der ikke har uddannelse på BA-niveau

15 14 eller derover er forholdsvis større blandt frafaldsgruppen, men forskellen er ikke tilstrækkelig signifikant (0,211), og det kan således ikke udelukkes, at forskellen er tilfældig. Tabel 1 ovenfor viser en oversigt over antallet af deltagere i projektet, men den afslører også en vigtig faktor, der vurderedes at have spillet væsentligt ind på frafaldet. Som det fremgår er frafaldet markant større på hold 3 10, der alle har haft det tilfældes, at det har været små hold fra starten af nogle med kun fire deltagere. Disse hold har simpelthen været for små, dels ift. hvad der har været lagt op til af øvelser mv. i undervisningsmaterialet, men også fordi det har medført en øget sårbarhed over for sygdom og frafald. Kvalitative erfaringer peger desuden på, at deltagerne på disse hold ikke har oplevet at blive en del af et netværk en gruppe, hvilket er det interviewede fra indsatsgruppen, har sat størst pris på. Sammenhængen kan derfor meget vel være, at det element der har været vigtigst ift. af fastholde indsatsgruppen, har manglet på de små hold, hvorfor deltagerne har valgt at stoppe. Tendendsen i frafaldet blandt deltagerne på hold 3 10 har yderligere været, at der har været et relativt lille frafald på de første seks undervisningsgange, der afvikles inden for ca. 24 uger, men grundet udgangspunktet med små hold, har dette alligevel betydet, at man har været nød til at sammenlægge disse hold til to hold (H3,4 og 5 blev til et hold efter gang 6. og H7,8 og 10 til et andet efter gang 7.). Efter sjette mødegang har der imidlertid været en pause på 2-3 mdr., og flere af dem der ikke allerede var faldet fra ved gang 6. gjorde det i dette tidsrum. Deltagerne har m.a.o. antageligvis ikke rigtigt fået oparbejdet en gruppefølelse i starten af forløbet, hvor mødefrekvensen var høj, og har haft dårlig udsigt til at kunne dette fra gang 7 og frem, idet der her er længere mellem mødegangene. Dette peger i retning af, at frafaldet har strukturelle årsager nærmere end socioøkonomiske årsager. I erkendelse heraf valgte man fra slutningen af 2012 kun at oprette hold, hvis der var rekrutteret 10 eller flere deltagere. Da man aldrig rigtig lykkedes med rekrutteringen, førte dette imidlertid til, at kun ét hold blev oprettet efter denne beslutning. Det vurderes imidlertid fortsat som den rigtige beslutning, da erfaringerne pegede tydeligt i retning af, at mindre hold alligevel ikke overlevede. 4.2 Uddannelse af underviserne 2.2 Hvor stor en andel af underviserne har gennemført hele træningsforløbet? Alle fire undervisere har gennemført hele træningsforløbet, og disse har været med fra start til nu. Yderligere har to andre sundhedsplejerske fra Glostrup kommune gennemført instruktøruddannelsen med den oprindelige tanke, at disse skulle vikariere ved sygdom eller lign.. Det har dog næsten udelukkende været de fire primære undervisere, der har forestået undervisningen. 4.3 Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse 2.1. Hvordan er det sikret at underviserne har tilegnet sig de fornødne kvalifikationer til at gennemføre indsatsen? De fire primære undervisere har deltaget i samtlige af de aktiviteter, sundhedsstyrelsen og andre aktører har tilbudt, herunder seminarer og temadage. Instruktørerne har undervist i par med fast makker, men i tilfælde af sygdom eller andet der har forhindret dem i at deltage, har en instruktør fra det andet team dækket ind, og instruktørerne fremhæver, hvordan dette har været med til skabe fokus på modellen og metoden anvendt. Herudover har der været afsat tid til faglig sparring på projektmøderne gennem hele forløbet.

16 15 I slutningen af 2011 etablerede sundhedsplejen i Glostrup Kommune desuden et evalueringssamarbejde med Vordingborg Kommune, der også deltager i En God Start - Sammen. Dette samarbejde medførte, at underviserne i løbet af 2012 har været i Vordingborg ni gange for bl.a. at evaluere metodeintegriteten i deres undervisning. Et sekundært formål med denne evalueringsaftale har været at igangsætte refleksioner over metoden anvendt i egen undervisning. 4.4 Metodeintegritet 3.1 I hvor høj grad har indsatsen været gennemført med metodeintegritet (egenvurdering)? For at kunne vurdere i hvilken grad underviserne har fulgt konceptet for forældreuddannelsesprogrammet, har man udviklet logbøger til hver undervisningsgang, hvor instruktørerne bogfører i hvilken grad de mener at have fulgt det planlagte program. Denne metode muliggør, at man kan undersøge sammenhænge mellem indsatsens effekter og afvikling af undervisningen. Hvis effekter skal kunne føres tilbage til programmets koncept, er det vigtigt at kunne vurdere, i hvilken grad konceptet rent faktisk har været efterlevet. En optælling af fidelitetsscoren i logbøgerne viser, at metodeintegriteten samlet set ligger på 74,3 % (se tabel 5). Logbøgerne er kun blevet udfyldt ved 72,8 % af undervisningsgangene, hvilket gør resultatet af optællingen noget usikker. Kigges der nærmere på de beregnede fidelitetsscores, bemærkes det, at der ikke er stor variation fra gennemsnittet på de forskellige hold før holdsammenlægningerne (hhv. hold 3,4,5 og hold 7,8,10 2 ) finder sted. Efter sammenlægningerne finder vi en lav fidelitetsscore på de sammenlagte hold, hvilket dels skyldes, at man prioriterede at forsøge at få rystet de nye hold sammen bl.a. ved at afvige fra konceptet for at give tid til, at familierne lærte hinanden at kende og hørte hinandens historier. Derudover var man trods disse tiltag nød til at aflyse enkelte undervisningsgange på de sammenlagte hold pga. meget lavt fremmøde. De meget lave fidelitetsscores på de sammenlagte hold, bygger således på kun tre undervisningsgange, og der kan argumenteres for, at de er noget misvisende for det samlede billede. Udelades disse fra beregningen af den totale fidelitetsscore, når den således op på ca. 81 %. Tabel 5 Selvvurderet fidelitet Afvigelse i tidsforbrug Antal udfyldte logbøger Hold 1 80 % 25 % 9(11) 81,8 % Hold 3 82,8 % 35 % 6(6) 100 % Hold 4 80,9 % 31 % 6/(6) 100 % Hold 5 92,6 % 31 % 4/(6) 66,7 % Hold ,1 % - 2(5) 40 % Hold 7 82,4 % - 4(7) 57,1 % Hold 8 81,4 % 29 % 6(7) 85,7 % Hold 10 72,5 % 45 % 6(7) 85,7 % Hold 7,8,10 35,7 % - 1(4) 25 % Hold 12 83,8 % 22 % 6(11) 54,5 % Hold 13 72,3 % 65 % 9(11) 81,8 % Gnmsnit 74,3 % 35,8 % 59(81) 72,8 % Betragtes undervisernes uddybende kommentarer i logbøgerne, er der en del overvejelser, der går igen. Underviserne oplevede ofte en levende og spændende debat, som de valgte ikke at afbryde på bekostning af konceptet. Desuden anførtes det nogle gange, at de planlagte øvelser tog længere tid end beregnet. Endelig er der en række kommentarer, der angik praktiske forhold, der besværliggjorde overholdelsen af konceptet. Det kan eksempelvis være, at nogen kom for sent, hvilket rykkede undervisningen. Eller at der var meget uro blandt børnene. Der er også eksempler på, at der var for få fremmødte til, at det var muligt at gennemføre gruppearbejde eller at dele gruppen op i to. 2 NB. I databasen er deltagerne fortsat registreret på deres oprindelige hold, mens logbogsudfyldningerne for de sammenlagte hold er registreret ved hhv. hold 5 og hold 10

17 16 Den akkumulerede tidsafvigelse opgøres til 35,8 %. Det skal hertil bemærkes, at usikkerheden omkring data, hvad angår tidsforbrug anses for at være væsentlig højere end ved opgørelsen af fidelitetsscoren. Dels er der flere logbøger, hvor det reelle tidsforbrug ikke er udfyldt (det er kun i 58% af logbøgerne, at tidsforbruget er udfyldt), og dels er der ingen tvivl om, at underviserne fandt det svært (og irriterende og afbrydende) at skulle tælle minutter ved hvert undervisningspunkt, hvorfor de var mere tilbøjelige til at nedprioritere eller glemme denne opgave. Overordnet er det tydeligt, at underviserne tillod sig en del frihed ift. at disponere over tiden til de forskellige undervisningspunkter. 3.2 I hvor høj grad har indsatsen været gennemført med metodeintegritet (observeret)? Der er foretaget observationer med parallel udfyldning af logbøger ved fem undervisningsgange i projektforløbet, og disse data udgør således ikke en repræsentativ dækning af undervisningen, men giver alligevel et fingerpeg om den selvvurderede fidelitet. Jævnfør bilag 4 er den observerede fidelitet er lidt lavere end den selvvurderede (hhv. 82% mod 86%) og tidsafvigelsen lidt større (hhv. 34% mod 32%) end undervisernes optegnelse, men ikke markant. Dette billede ændres ikke hvis man sammenligner de enkelte undervisningsgange fremfor en overordnet sammenligning. Desuden ligger såvel observators som undervisers optegnelser relativt tæt på det overordnede gennemsnit i fidelitetsscore. Alt i alt peger dette på, at de eksterne observationer støtter undervisernes egne. 4.5 Analyse og vurdering I forhold til metodeintegriteten giver det god mening at antage, at der er sammenhæng mellem undervisernes tilegnede kompetencer og den relativt høje metodeintegritet. Underviserne udtrykte jævnligt frustrationer over, at de skulle arbejde inden for sundhedsstyrelsen snævert udstukne rammer, men de var fuldt ud bevidste om, hvad der forventedes af dem, og søgte at leve op til dette inden for rammerne af, hvad de fandt meningsfuldt. Det vurderes derfor, at de var i besiddelse af de fornødne kvalifikationer til at gennemføre undervisningen efter konceptet. Trods datausikkerheden vurderes det ligeledes, at undervisningen blev gennemføret med relativ høj metodeintegritet. Samtidig vurderes det, at det havde været vanskeligt at få metodeintegriteten højere op. Ud fra interviews og ud fra de uddybende kommentarer i logbøgerne er det fremgået, at konceptet i nogle tilfælde oplevedes for stramt udviklet til at kunne følges meningsfuldt. Som eksempel herpå kan nævnes netværksdannelse. Netværksdannelse er en central del af konceptet og en vigtig del af undervisningen, men står samtidig i et modsætningsforhold til den del af konceptet, der angår mængden af undervisningspunkter og tiden afsat til disse. Netværksdannelse foregår ikke på kommando, men opstår nærmere når de rette forhold et til stede eksempelvis ved spændende diskussioner, vigtig erfaringsdeling eller lign.. Dette harmonerer ikke med det stramme program, der skal nås, hvor underviserne var nød til at afslutte samtaler, for at bevæge sig videre til næste punkt på dagsordenen. Det virker yderligere rimeligt at antage, at sådanne afbrydel-

18 17 ser virker forstyrrende og frustrerende for de deltagende forældre, og dermed havde en generel negativ effekt på det oplevede udbytte af uddannelsen. En anden medvirkende faktor til at metodeintegriteten vurderes svær at forbedre er, at de fysiske rammer hvor undervisningen finder sted (jf. afsnit 4.4) lejlighedsvis vil have en forstyrrende indvirkning på undervisningen, hvilket er svært at ændre på. 4.6 Delkonklusion Indsatsgruppen i Glostrup endte med at være relativ lille, og en del mindre end oprindeligt antaget i projektansøgningen. Dette skyldtes først og fremmest de store problemer man har haft med at rekruttere til indsatsen, hvilket igen har sammenhæng til projektorganiseringen, og de mange forandringer der har været i denne, og i konteksten omkring projektet. Dernæst har det vist sig at være et selvstændigt problem at opstarte hold med for få deltagere, da erfaringerne har viser, at de falder fra undervejs, hvilket vurderes at være den primære årsag til frafald. Alle undervisere har gennemført hele træningsforløbet, og alle undervisere besad kvalifikationerne til at gennemføre undervisningsforløbene med høj metodeintegritet. Samtidig konstateres det, at undervisningen også er blevet gennemført med høj metodeintegritet, dog med nogle forbehold for fejlkilder forbundet med datausikkerhed. Dette billede ændres ikke, når der også tages højde for observeret metodeintegritet.

19 18 5. EFFEKTEN AF INDSATSEN I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålet omkring, hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn. 5.1 Effekter hos forældrene 1.1. Har forældrene (via deltagelse i indsatsen) opnået robusthed omkring forældrerollen? I dette afsnit analyseres deltagernes oplevelse af deres forældreopfattelse på tre niveauer et total niveau, et niveau hvor der laves analyser på holdniveau for hold 1, 12 og 13 (populationen på de resterende hold er for lille til at gøre til genstand for selvstændig analyse), og et niveau der omfatter den registrerede gruppe, der deltaget i Let vejen. Analysens resultater er gengivet i tabel 6, hvor det observeres at Let vejen gruppen, som den Gennemsnitlig udvikling i score eneste fremviser en signifikant udvikling. Udviklingen er positiv, idet scoren gennemsnitligt har bevæget sig op med 3,75 point (der kan scores mellem 16 og 80 på forældreopfattelsesvariablen). Det er interessant at hæfte sig ved, at Let vejen gruppens deltagere er fra hold 12 og 13, hvorfor der er et væsentligt overlap mellem disse grupper, men den signifikante udvikling findes alligevel ikke på disse hold. Dette skyldes, at de forældre fra hold 12 og 13 som ikke har deltaget i Let vejen, udviser negativ eller meget lille positiv udvikling i forældreopfattelsen. P-værdi ved t-test Tabel 6: Total, N:28 0,75 0,534 Hold 1, N: 7 0,86 0,770 Hold 12, N: 9 1 0,717 Hold 13, N: 5 0,2 0,871 Let vejen, N: 8 3,75 0,036 Det samlede billede er, at populationen som helhed bevæger sig en anelse i positiv retning, men denne udvikling er ikke tilnærmelsesvis signifikant Har forældrene (via deltagelse i indsatsen) opnået et bæredygtigt socialt netværk? Ligesom ved ovenstående analyse og af samme årsager gennemføres den følgende analyse for hele indsatsgruppen, hold 1, 12 og 13 og for Let vejen gruppen. Analysen vedrører en spørgeskemarække, hvor der spørges ind til en række parametre ift. deltagernes sociale netværk. Der spørges om: Hvor ofte er du sammen med en af følgende personer, som du ikke bor sammen med? Hvor ofte har du kontakt til en af følgende personer, uden at du ser dem? Vil nogen af følgende personer kunne hjælpe dig praktisk i hverdagen, hvis du har brug for det? Vil du kunne tale med nogle af nedenstående personer, hvis du har brug for støtte? Oplever du i din hverdag, at der er nogle af følgende personer, der kræver for meget af dig? Oplever du i din hverdag konflikter med nogle af følgende personer?