ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2011
|
|
- Kurt Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2011
2
3 Trafikken over Øresundsbron Trafikken over Øresundsbron de første 10 år kan opdeles i to vidt forskellige perioder henholdsvis og Fra åbningen og frem til 2007 lå den årlige vækst i biltrafikken på mellem 10 og 17 procent. I 2007 blev succesen for alvor slået fast, da virkeligheden overhalede de oprindelige trafikprognoser fra åbningsåret. I jubelårene steg biltrafikken henholdsvis 16 og 17 procent. I 2008 blev denne tendens pludselig brudt i form af en opbremsning i trafikvæksten i andet halvår. Årsagen var den tiltagende finanskrise, som hverken gik Danmark eller Sverige ram forbi. Årene har været præget af lavvækst gennem hele perioden med en vækst i trafikken på 5 procent. Kombineret med sne og is både i starten og slutningen af året blev 2010 det første år med et fald i biltrafikken over Øresundsbron på 0,4 procent. Gennemsnitlig daglig trafik over Øresundsbron Antal køretøjer
4 køretøjer om dagen har i gennemsnit passeret Øresundsbron i Til sammenligning har i alt 55 millioner køretøjer passeret Øresundsforbindelsen siden åbningen den 1. juli Heraf udgør personbiler 95 procent af alle køretøjer, lastbiler 4 procent og busser 1 procent. Den regionale integration mellem Sjælland og Skåne og især mellem København og Malmø har sat sit præg på trafikudviklingen og sammensætningen af trafikken i perioden Alle former for trafik er steget, men pendlingen er uden sammenligning den trafikkategori, der er steget mest. Bilpendlerne udgjorde 5 procent af al personbiltrafik på Øresundsbron i 2001, mens de i 2010 udgjorde 42 procent. Trafikken stiger mest i forårs-, efterårs- og vintermånederne, hvor trafikbilledet er præget af pendling, forretningsrejsende, fragttrafik samt endags- og weekendture. Trafikudviklingen er derfor i høj grad præget af den økonomiske udvikling, om end trafikken over Øresundsbron er vokset langt kraftigere end væksten i samfundet. 4
5 Trafik og BNP Indeks 1995 = Økonomisk aktivitet (BNP) i Sverige Økonomisk aktivitet (BNP) i Danmark Trafikken over Øresund 2010 Drivkræfterne bag trafikudviklingen varierer mellem de to perioder og Fra 2000 til 2007 var drivkræfterne primært: Tilpasning til den øgede tilgængelighed, som åbningen af Øresundsbron medførte Stigende forskel i boligpriser (og dermed leveomkostninger) mellem den danske og svenske side af sundet Stigende mangel på arbejdskraft på den danske side af sundet Stigende integration af erhvervslivet på tværs af sundet 5
6 De voldsomt stigende boligpriser i hovedstads området fik i 00 erne mange danskere til at vælge at bosætte sig i og omkring Malmø, samtidig med at de bibeholdt deres job på den danske side. Flere og flere valgte at følge efter, og migrationen til Skåne toppede i 2007 samme år som boligpriserne. På det tidspunkt lå salgsprisen på et hus i København i gennemsnit 35 procent højere end et hus i Malmø. Den anden voldsomme drivkraft bag den stærke vækst i pendlingen var den stigende mangel på arbejdskraft, som bredte sig i hovedstadsområdet. De højere lønninger i København gjorde det relativt nemt for de danske arbejdsgivere at rekruttere svenske løn modtagere for at mætte det danske arbejdsmarked. Og antallet af svenskere, der fik deres første danske job, kulminerede ligesom migrationen til Skåne i 2007, hvor svenskere for første gang fik arbejde i Danmark. Rejseformål for personbiler over Øresundsbron % 19% 19% 29% 11% 19% 18% 5% 42% 28% Erhverv Pendling Fritid Miniferie Ferie 6
7 Den regionale fritids- og erhvervstrafik steg også, men dog ikke lige så markant som pendlingstrafikken. Den regionale fritidstrafik blev fordoblet fra biler i døgnet i 2001 til biler i 2007, og erhvervstrafikken steg fra biler i døgnet i 2001 til biler i Væksten i den internationale ferietrafik var i forhold til den øresundsregionale trafik mere moderat og steg fra biler i døgnet i 2001 til i Lastbiltrafikken på broen blev i samme periode for doblet fra 420 biler i døgnet i 2001 til 930 biler i Årsagen til denne vækst var blandt andet den stigende internationale handel, hvor lastbiltrafikken fra kontinentet til den skandinaviske halvø siden midten af 90 erne steg med 5 procent om året. Lastbiltrafikken på Øresundsbron voksede dog endnu hurtigere, da 7
8 S V E R I G E Kattegat SKÅNE D A N M A R K København Kalundborg Roskilde Storebælt SJÆLLAND Vordingborg Helsingør Helsingborg Hillerød Landskrona Ø r e s u n d Lund Malmø Trelleborg Kristianstad Simrishamn Ystad BORNHOLM LOLLAND FALSTER Femern Bælt Rødby
9 broen desuden trak trafik fra Helsingør-Helsingborgruterne, og da der samtidig var en positiv udvikling i den lokale distributionstrafik i København-Malmø området. Blandt andet losses en stor del af personbilerne til det danske marked i dag i Malmø havn og fragtes med lastbil over Øresundsbron til de danske bilforhandlere. De sidste tre år kan betegnes som lavvækstår for Øresundsbron. Trafikken over broen voksede 5 procent i 2008, men midt på året blev tegnene på stagnation meget tydelige, og det har præget udviklingen siden da. På trods af det voldsomme fald i den økonomiske aktivitet, som finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur betød, så har Øresunds bron klaret sig pænt. Mens antallet af køre tøjer, der blev sejlet med færgerne mellem Helsingør og Helsingborg, er faldet hvert år siden 2008, og trafikken på Storebæltsbroen er faldet i såvel 2009 som 2010, så er det først i 2010, at der ses et fald i trafikken på Øresundsbron. At det først er i 2010, at trafikken viger tilbage på Øresundsbron, skyldes, at faldet i den svenske krone fik danskerne til at valfarte til især Malmø for at handle billigt; til gengæld tog svenskerne på færre fritidsture til den danske side end tidligere. I løbet af 2010 har den svenske krone genvundet sin tidligere styrke, og svenskerne er begyndt at rejse igen, mens danskerne tager på knap så mange ture som i Den svenske økonomis flotte vækstrater i 2010 har smittet af på fragttrafikken over Øresund. Samtidig er en del trafik flyttet fra færgerne mellem Helsingør og Helsingborg til Øresundsbron, der havde en vækst på 10 procent i fragttrafikken i
10 Togtrafikken Togtrafikken over Øresundsbron veksler mellem højfrekvent passagertrafik, primært øresundstog og internationale godstog samt materieltog. I 2010 kørte der passagertog og godstog over broen, hvilket svarer til 179 tog i døgnet. Øresundstoget fungerer primært som transportmiddel internt i regionen, hvor 90 procent af passagerrejserne er regionale. Fire ud af fem togpassagerer er bo siddende i Sverige, og en ud af fem bor i Danmark. En meget lille andel er udlændinge. På dansk side går tognettet forbi Københavns Lufthavn via Københavns Hovedbanegård til Helsingør. På den svenske side forgrener nettet sig efter Malmø mod Gøteborg, Kalmar og Karlskrona. Antallet af togpassagerer er i gennemsnit vokset med 8 procent per år i de første 10 år af broens levetid. I 2001 var der i gennemsnit daglige rejsende med toget over Øresundsbron. I 2010 tog dagligt den samme tur. Pendlingen tegner sig for hovedparten af væksten og er vokset fra personrejser i døgnet i 2001 til i Omkring 60 procent af de rejsende med øresundstog er job- eller studiependlere. Af de resterende 40 procent er hovedparten fritidsrejsende, mens kun en lille andel er erhvervsrejsende og ferierejsende. Antallet af togrejsende over Øresundsbron er ligesom biltrafikken faldet for første gang i Men hvor biltrafikken kun faldt med 0,4 procent, er antallet af togrejsende faldet med 5 procent. Togpendlingen faldt alene med 11 procent. Til sammenligning slap bilpendlingen med nulvækst i
11 Gennemsnitlig daglig trafik over Øresundsbron Antal personrejsende Tog Bil
12 Gevinster for de rejsende Med åbningen af Øresundsbron blev rejsetiden over det sydlige Øresund forkortet markant. I samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter omregnes den sparede rejsetid til kroner og ører ved hjælp af tidsværdier. En tidsværdi er værdien af den tid, som man bruger som trafikant målt i kroner. Værdien af tiden er højere, når der er tale om erhvervsrejser eller pendlingsrejser i forhold til fritids- og ferieture. Ud over kortere rejsetid er de gennemsnitlige rejse omkostninger ved at køre over Øresundsbron væsentligt lavere end før broens tilkomst, hvilket er endnu en gevinst for de rejsende. Ved at anvende Transportministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse er den samlede gevinst for de rejsende eller det samlede konsumentoverskud beregnet til 11,5 milliarder danske kroner i de første 10 år af broens levetid 1. Beregningerne viser, at overskuddet vil stige til 28 milliarder danske kroner efter 20 års drift. På dette tidspunkt vil Øresundsbron have genereret et konsumentoverskud, der er større end omkostningerne ved at bygge den. Øresundsbron kostede 22,4 milliarder danske kroner, eksklusive renter i byggeperioden, omregnet til 2010-priser. 1. JR Consult: Ex-post konsumentanalyse. Samfundsøkonomisk analyse af konsumentoverskuddet for Øresundsbron Analysen er udarbejdet for IBU-Øresund og Øresundsbron. IBU-Øresund står for Infrastruktur og Byudvikling Øresund og var et Interreg-projekt mellem Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden og 25 andre parter i Øresundsregionen i perioden
13
14 Et fælles arbejdsmarked Inden Øresundsbron åbnede, var pendlingen over det sydlige Øresund meget begrænset. Kun omkring personer havde deres bopæl i det ene land og job i det andet. Den øgede tilgængelighed i form af den faste forbindelse gjorde det imidlertid muligt for langt flere at pendle over det sydlige Øresund med en acceptabel rejsetid. Og i løbet af Øresundsbrons levetid er pendlingen over Øresund tidoblet. I alt pendlere pendlede i 2010 til job eller studier på den anden side. Pendlerstrømmen er steget med imponerende vækstrater på mellem 20 til 40 procent om året frem til 2008, hvor finanskrisens effekter på arbejdsmarkedet begyndte at vise sig. Pendlingen ligger i dag på samme niveau som i Ud over den øgede tilgængelighed har pendlervæksten været drevet af forskellene i boligpriser og lønninger mellem Danmark og Sverige. Samtidig er det dog også en historie om trafikstrømme mellem metropolen Gennemsnitlig daglig pendling over det sydlige Øresund Antal pendlere Jobpendlere i bil Jobpendlere i tog Pendlere med flyvebåde Studerende i tog
15 København og lillebroren Malmø, hvor den største by helt naturlig vil tiltrække arbejdskraft. Derfor er pendlertrafikken også meget ensrettet. Omkring 96 procent af alle pendlere bor i Sverige og arbejder i Danmark. Pendlerstigningen var de første år efter åbningen af Øresundsbron primært drevet af en stigende forskel på boligpriserne mellem den danske og den svenske side. Det fik mange danskere til at bryde op og flytte til Skåne, samtidig med at de beholdt deres job på den danske side af sundet. København er en metropol med 1,3 millioner indbyggere og har et bredt og varieret arbejdsmarked. Sammenlignet med arbejdsmarkedet i Malmø er lønnen højere og arbejdsudbuddet større her, hvilket er en naturlig tiltrækningsfaktor for den svenske arbejdskraft. Det var imidlertid først i 2005, at svenskerne for alvor blev synlige på de danske arbejdspladser. Den økonomiske højkonjunktur i Danmark medførte, at arbejdsgivere fik sværere og sværere ved at mætte efterspørgslen på arbejdskraft. Det indebar, at stadig flere danske virksomheder begyndte at rekruttere svensk arbejdskraft. Enkelte mindre virksomheder valgte endog at flytte produktionen helt og holdent til Skåne for at få adgang til den arbejdskraft, der var behov for. Antallet af svenskere, der fik deres første danske job, kulminerede i 2007, hvor svenskere for første gang fik arbejde i Danmark. Derefter satte finanskrisen ind, og antallet af svenskere, der har fået job i Danmark, er siden faldet år for år. I 2010 fik svenskere for første gang job i Danmark. Pendlerne er generelt set yngre, veluddannede og højtlønnede. Og denne profil er blevet skærpet siden broens åbning. Lidt over halvdelen af pendlerne tilhørte alderskategorien 25 til 44 år i 1999 i 2008 var det 63 procent. 15
16 Her bor pendlerne 1 pendler 10 pendlere 100 pendlere pendlere km
17 Her arbejder pendlerne 1 pendler 10 pendlere 100 pendlere pendlere km
18 Før Øresundsbron var der allerede en vis inte gration af det danske og svenske arbejdsmarked inden for visse sektorer, for eksempel transport området, hvor mange svenskere arbejdede i Københavns Lufthavn. Og på sundhedsområdet var danske arbejdsgivere allerede begyndt at rekruttere svenske sygeplejersker og læger. Der findes i dag pendlere inden for alle brancher, men seks ud af 10 arbejder inden for it og forskning, handel, tele kommunikation og transport. Pendlernes bopælsgeografi har ændret sig fundamentalt. Før broen åbnede, boede 38 procent af pendlerne på den svenske side i Malmø kommune og 27 procent i Helsingborg kommune. I dag er der en stor koncentration af pendlere tæt på brofæstet, og 60 procent af pendlerne bor i dag Malmø kommune. 18
19 Et fælles boligmarked I 1999, året før Øresundsbron åbnede, boede der danskere i Malmø. Samme år havde svenskere deres bopæl i København. I dag bor der omkring danskere i Malmø og svenskere i København. Faktisk har danskerne i perioden udgjort Malmøs største udlændinge gruppe. Åbningen af så stor en infrastrukturinvestering som Øresundsbron vil altid medføre en vis omallokering af såvel personer som virksomheder. Men denne proces er i Øresundsregionen blevet forstærket af blandt andet af de voldsomme boligprisstigninger, som især det hovedstadsregionale boligmarked i Danmark oplevede i det første tiår af det nye århundrede. Hvor det var forventeligt, at boligpriserne på hver sin side af Øresund ville nærme sig hinanden, skete det modsatte frem til Boligpriserne på den svenske side af sundet steg ganske vist i perioden, men ikke nær så meget som de danske. Fra 1999 til 2007 steg boligpriserne i Stormalmø med 119 procent, mens boligpriserne i det nuværende Region Hovedstaden steg 134 procent. I begyndelsen af 2007 satte prisforskellen på et enfamiliehus i Region Hovedstaden og Stormalmø rekord. På det tidspunkt var det 35 procent billigere at købe hus i Stormalmø end i Region Hovedstaden. Mens man på den danske side i gennemsnit måtte lægge 3,5 millioner kr. på bordet for et hus på 140 m 2, kunne man nøjes med 2,3 millioner, hvis huset i stedet lå i Malmø eller en af Malmøs omegnskommuner. 19
20 Efter at være steget ekstraordinært voldsomt siden starten af 2005 begyndte boligpriserne på den danske side at falde i andet halvår af De svenske boligpriser, der ikke havde oplevet samme himmelflugt som de danske, fortsatte derimod med at stige indtil midten af Siden da er de svenske boligpriser faldet, selv om der er tale om er mere moderate prisfald end på den danske side af Øresund. Der er i dag en forskel på boligpriserne på cirka 5 procent. I alt er personer flyttet fra Sjælland til Skåne siden åbningen af Øresundsbron, mens har kørt flyttelæsset den anden vej. Antallet af personer, der er flyttet fra Sjælland til Skåne, satte med flytninger i 2007 rekord samme år, som boligpriserne begyndte at falde i Danmark efter 13 år med stigende priser. Det har da også været billigere boliger, der i stor stil har været udslagsgivende for de danskere, der har valgt at flytte til Skåne, men også de lavere svenske bilpriser og generelt lavere leveomkostninger vejer tungt. Det er primært danskere, der flytter i begge retninger. En del af de danskere, der har bosat sig i Skåne, vælger efter nogle år at vende tilbage til Danmark primært for at reducere pendlingstiden, men også for at komme tættere på familie og venner. Nogle flytter også tilbage, fordi de ønsker at sætte deres børn i danske skoler. De seneste par år har de danske boligprisers fald også fået flere danskere til at vende tilbage til Danmark samt fået flere svenskere til at bosætte sig i Danmark. 20
21 Migration mellem Sjælland og Skåne Antal personer Fra Sjælland til Skåne Fra Skåne til Sjælland Nettotilflytning til Skåne
22 Hvor flytter de fra og til 40 procent af dem, der flytter til Skåne, flytter fra København efterfulgt af Frederiksberg og Helsingør, der gennem årene har leveret 5 procent af alle sjællandske udflyttere. I alt 85 procent af alle, der er flyttet fra den danske del af Øresundsregionen til Skåne, har tidligere boet i Region Hovedstaden. Malmø er den skånske by, der har taget imod flest nye danske bysbørn i perioden I alt 60 procent af alle tilflyttede sjællændere, svarende til omkring personer, har valgt at bosætte sig i Malmø. Danskerne har i høj grad valgt at bosætte sig i de bydele af Malmø, hvorfra det er let komme til Danmark, det vil sige tæt ved brofæstet og i byområderne tæt ved motorvejen samt i centrum af byen. De næst største tilflytterkommuner er Helsingborg og Landskrona. Henholdsvis 7 procent og 5 procent af de sjællændere, der er flyttet til Skåne i perioden, har bosat sig i disse kommuner. 22
23 Forventninger til trafikudviklingen i fremtiden Øresundsbron udarbejder hvert år tre scenarier for den forventede udvikling i trafikken over broen. Middelscenariet, vækstscenariet og stagnationsscenariet. Trafikscenarier daglig trafik over Øresundsbron Antal køretøjer I middelscenariet forventes Øresundsbron at blive passeret af biler i døgnet i 2020 og biler i Den årlige trafikvækst ventes at falde fra 4 procent i 2012 til 2,8 procent i I 2020 forventes åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt at have en positiv effekt på Øresundsbron, og trafikvæksten forventes at blive 4,1 procent. Herefter forventes den årlige trafikvækst at falde, indtil den stabiliserer sig på et niveau på 1,8 procent i Faktiske trafik 2010 Vækstscenario Middelscenario Stagnationsscenario
24 Middelscenariet viser det mest sandsynlige forløb, og det er vejindtægterne fra dette forløb, der indgår i Øresundsbro Konsortiets budgetplanlægning. Middelscenariet kaldes ofte for trafikprognosen, og i det omfang der ikke henvises til et specifikt scenario, er det middelscenariet, der refereres til. Vækst- og stagnationsscenarierne viser det spænd, Øresundsbro Konsortiet forventer, udviklingen kan følge. Middelscenariet er baseret på følgende forudsætninger: Den faste forbindelse over Femern Bælt åbner i 2020 En stabil økonomisk udvikling i Danmark og Sverige i de kommende 10 år En videreførelse af den nuværende og planlagte trafik- og infrastrukturudvikling i Danmark og Sverige. Et mindre omfang af trængselsafgifter eller stigende benzin- og energipriser vil ikke påvirke den langsigtede prognose, men prognosen er ikke stabil over for store ændringer En positiv regional udvikling, hvor politikerne eller andre instanser som minimum ikke komplicerer det at agere på tværs af Øresund, og hvor der fortsat er økonomiske forskelle på Malmø og København med hensyn til løn og boligomkostninger Uændrede konkurrenceforhold i forhold til færgerne mellem Helsingør og Helsingborg 24
25 Effekten af en fast forbindelse over Femern Bælt Fra 2025 ventes en fast Femern Bælt-forbindelse årligt at bidrage med ekstra personbiler, lastbiler og busser over Øresundsbron. Det svarer til biler i døgnet eller 3 procent af trafikken over Øresundsbron i Der er i alle tre scenarier taget højde for den forventede åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt i De effekter, som åbningen af Femern Bælt-forbindelsen forventes at få på trafikken over Øresundsbron, er beregnet med udgangspunkt i trafikprognoser fra Femern A/S. Det forventes, at der går fem år, fra Femern Bælt-forbindelsen åbner, til den fulde effekt på trafikken over Øresundsbron viser sig. 25
26 Kapacitet Vejforbindelsen Øresundsbrons motorvej har en kapacitet på cirka biler i timen i hver retning. Det er specielt kapaciteten i tunnelen, som vil begrænse trafikken på broen, da den er bygget uden nødspor. I dag opstår der typisk køer i og omkring betalingsanlægget, men i løbet af en årrække vil ny teknologi bevirke, at faste kunder (blandt andet pendlerne) vil kunne passere betalingsanlægget uden at skulle sænke farten, og at betalingsanlægget vil kunne håndtere den fremtidige trafik. på selve forbindelsen, vil der opstå kapacitetsproblemer på tilfartsvejene. Af samme grund opgraderes Øresundsmotorvejen mellem Ørestad og Tårnbytunnellen i løbet af Med de nuværende forventninger til trafikken vil der opstå trængselsproblemer i morgenmyldretiden mellem kl og kl i retning mod Danmark omkring Men før der opstår kritisk trængsel 26
27 Jernbaneforbindelsen På grund af trafikkens forskellighed (passagertog og langsomtkørende godstog), ønsket om en stabil køreplan med mulighed for at indhente opståede forsinkelser samt et ønske om mindst to godstogskanaler per time begrænses den køreplanlagte trafik i myldretiden til cirka ni passagertog i timen i hver retning. De kommende års forventede stigning i efterspørgslen på togtrafik vækker dog i realiteten et behov for en 5-minutters køreplan for øresundstog og en tilsvarende udvikling i banegodstransporterne samt de lange persontransporter med nye gennemgående tog fra Sverige gennem Danmark til Tyskland via Femern Bælt-forbindelsen. Opfyldelse af prognosen kræver således en forbedret kapacitet på de tilstødende strækninger, herunder gennem Københavns Lufthavn, Ørestad, baneshunten til Ny Ellebjerg og på Københavns Hovedbanegård samt ikke mindst strækningen Lund- Malmø og øvrige tiltag på Södra Stambanan. For både vej- og jernbane gælder altså, at en løsning af trængselsproblemerne på landsiden er mere påtrængende end tiltag på selve Øresundsbron. En udvidelse af infrastrukturen til og fra broen er således en forudsætning for en yderligere øresundsintegration. 27
28 Historien bag Øresundsbron Øresundsbron blev ikke blot bygget for at forbedre forbindelserne mellem Skandinavien og det europæiske kontinent, men også for at forbedre det økonomiske og kulturelle samarbejde mellem Danmark og Sverige og åbne for en sammensmeltning af den danske og svenske del af regionen. Broen skal altså ikke kun være en transportkorridor for biler og tog. Broen skal være bindeleddet i Øresundsregionen, der dermed kan være med helt fremme blandt de regionale kraftcentre i Europa. Regionen ligger rent geografisk godt placeret nær vækstmarkederne i Østeuropa, det nordiske marked og Østersøområdet. 28
29 Virksomheden bag Øresundsbron Danmark og Sverige indgik den 23. marts 1991 en aftale om at bygge en fast forbindelse over Øresund. Godt et år senere indgik de to landes regeringer en aftale om at oprette en fælles dansksvensk virksomhed, Øresundsbro Konsortiet I/S, der ejes ligeligt af de to lande via to moderselskaber, det danske A/S Øresund og det svenske Svensk- Danska Broförbindelsen SVEDAB AB. Øresundsbro Konsortiet fik til opgave dels at bygge og derefter at drive Øresundsbron, dels at låne penge til at finansiere anlægsudgifterne. Aftalen fra 1991 fastslår, at anlægget og driften af den faste forbindelse over Øresund skal finansieres gennem brugerbetaling, og Øresundsbro Konsortiet opkræver derfor betaling af brugerne af vejforbindelsen over Øresund. Derudover betaler det svenske Banverket og det danske Banedanmark et fast årligt beløb for brug af baneforbindelsen. Indtægterne fra såvel vej som bane skal dække både driftsog renteomkostninger samt tilbagebetaling af de lån, der er optaget for at finansiere byggeriet det gælder både kyst til kyst-forbindelsen og land anlæggene på begge sider af Øresund. Da Øresundsbron stod færdigbygget i 2000, havde Øresundsbro Konsortiet en nettogæld på 19,6 milliarder DKK, og Øresundsbrons to moderselskaber, A/S Øresund og SVEDAB AB, havde en samlet gæld på 10,5 milliarder DKK. Ved udgangen af 2010 udgjorde Øresundsbro Konsortiets nettogæld 18,1 milliarder DKK. 29
30 I 2004 nåede Øresundsbron den første økonomiske milepæl og kunne for første gang nedbringe gælden. I 2009 blev næste vigtige milepæl passeret, og virksomheden fik for første gang et positivt resultat før værdiregulering. Virksomhedens gæld vurderes at være tilbagebetalt 35 år efter åbningen af den faste forbindelse. Landanlæggene vil først være tilbagebetalt en del år senere. Øresundsbro Konsortiets prisstrategi er baseret på princippet om finansiel stabilitet, og at frekvente kunder skal kunne køre til lav pris. Kunderne kan enten tegne en aftale med Øresundsbro Konsortiet eller betale kontant eller med kreditkort i betalingsanlægget. Kunder, der indgår en aftale, får både mulighed for rabat på bropassagerne og hurtig passage gennem betalingsanlæggets automatiske baner ved at bruge en brobizz (elektronisk sender). Udgivet af Øresundsbro Konsortiet Marts 2011 Design: BGRAPHIC Foto: Brissing, Steen Brogaard, Colourbox, DSB, Jens Hasse Istockphoto, Stig-Åke Jönsson, Mark Karrass, Andreas Kindler, Susanne Kronholm, Søren Madsen, Werner Nystrand, Plattform, SJ, Sjælsø, Miklos Szabo og Wonderful Copenhagen. Tryk: Nofoprint as
31 Rapporter og analyser Øresundsbro Konsortiet har udarbejdet en række rapporter og analyser om Øresundsregionen, som du finder i biblioteket på Du er velkommen til at downloade dem og citere herfra, blot du oplyser kilde. Spørgsmål vedrørende denne publikation kan stiles til Britt Andresen, analysechef ban@oresundsbron.com analyse@oresundsbron.com Presserelaterede spørgsmål Sanna Holmqvist, presseansvarlig sho@oresundsbron.com press@oresundsbron.com Generelle forespørgsler info@oresundsbron.com
32 Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade København V Danmark Tlf Øresundsbro Konsortiet Kalkbrottsgatan 141 Box Malmö Sverige Tlf info@oresundsbron.com
Ø-analyse. Øresundsbron nedjusterer forventningerne til trafikken
Ø-analyse N R. 1 J A N U A R 2 1 1 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Øresundsbron nedjusterer forventningerne til trafikken Tre år med lav vækst i trafikken over Øresund som
Læs mereTrafikudvikling over Øresund
Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,
Læs mereTRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI
R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele
Læs mereØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2013
ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2013 VELKOMMEN De elegant svungne kurver over sundets blide bølger. De slanke pyloner, der strækker sig mod himlen. Den menneskeskabte ø Peberholm, der huser ikke bare tunnelmundingen,
Læs mereÅrsagen til den høje vækst i pendlingen er: At mange danskere flytter til Malmöområdet.
Ø-a n alyse NR. 1 JANUAR 28 Aktuel analyse om Øresundsregionen Ny langsigtet prognose for øresundstrafikken I 27 blev Øresundsbron passeret af 18.5 køretøjer i døgnet trafikken er således fordoblet i løbet
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND
62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del
Læs mereÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS
ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden
Læs mereØ R E S U N D S R E G I O N E N
WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere
Læs mereØresundsbron og regionen 15 år
Øresundsbron og regionen 15 år Udgivet af Øresundsbro Konsortiet, 2015 Foto: Peter Brinch/Øresundsbron Carolina Romare/Filmlance Newcopter/Øresundsbron Femern A/S Design: Fikon Design AB Tryk: Tryckfolket,
Læs mereForbindelsen over Storebælt
Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere
Læs mere10 år ØresundsBrOn OG regionen Ø r e s u n d s B r O k O n s O r t I e t
10 år ØresundSBRON OG REGIONEN ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 1 0 www.oresund10.com Indhold En region i udvikling Øresundsbron et regionalt symbol 2 Trafikudvikling Trafikspring på Øresund
Læs mereTrafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund
Læs mereTrafikken over Øresund
Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mereRigshospitalets kvalitetsfondsbyggeprojekt. Creep og kvalitet. International akkreditering af regionens hospitaler
Forretningsudvalgets møde den 14. juni 2011 Bilag til meddelelser Meddelelse nr. 35.01 Meddelelse nr. 35.03 Meddelelse nr. 35.06 Meddelelse nr. 35.08 Meddelelse nr. 35.11 Meddelelse nr. 35.15 Rigshospitalets
Læs merePÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI
R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser
Læs mereværd at vide om ØresundsBron Ø r e s u n d s B r o k o n s o r t i e t
værd at vide om ØresundSBRON ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 8 Indhold Indledning 1 Fakta Historien om Øresundsbron 2 Øresundsregionen 4 Øresundsbro Konsortiet 6 Øresundsforbindelsen 7
Læs mereDanske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør
Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund
Læs mereø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t
ØresundSBRON OG REGIONEN ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 9 Indhold Indledning Øresundsbron en regional forbindelse 1 Vækst uden grænser En region i bevægelse 2 Danskere og svenskere søger
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereFremtidens infrastruktur i Øresundsregionen
Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Otto Anker Nielsen Professor Leder af Transport DTU Afdelingsleder for Transportmodeller Otto Anker Nielsen Overblik Hvorfor en langsigtet strategi? Seneste
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereStore anlægsprojekter skaber vækst
Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereSITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN
i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst
Læs mereØ-analysE. Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund. Sammenfatning. Beslutningstagerne og regionen
Ø-analysE N R 1 J U N I 2 1 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund Sammenfatning Beslutningstagerne og
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereAdministrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst
Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereIBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund
IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store
Læs mereInfrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse
Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29
Læs mereTILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014
TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 1 2 Modellen og kortene er fremstillet af Tetraplan A/S på vegne af Region Skåne og Ørestat III-projektet i 2014. Grafik: Jenny Willman, wilmadesign.se
Læs mereBilligere boliger på den anden side af Øresund
Ø-analyse N R. 1 m a r t s 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Billigere boliger på den anden side af Øresund Siden åbningen af Øresundsbron i 2000 er stadig flere danskere
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereØresundsregionen - logistikcentrum, integration og
Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen
Læs mereTogfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September
Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på
Læs mereBrotakster og Øresundsintegration
Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mereSAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)
SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132
Læs mereRING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN?
RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN? VELKOMMEN! IBU og Ring 5-korridoren v/henrik Sylvan (TDL) Infrastrukturstrategier i hovedstadsområdet v/annette Christensen (DI) Trafikpolitik og klimapolitik
Læs mereUd og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren
Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund
Læs mere- Et tigerspring for jernbanen
- Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt
Læs mereDerfor rejser vi over Øresund
R A P P O R T Derfor rejser vi over Øresund ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t A P R I L 2 1 Indhold Indledning 1 Sammenfatning 2 Rejser over Øresund 4 Væksten foregår på Øresundsbron 4 Flest arbejdspendlere
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg
Læs mereDen samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland
Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk
Læs mereFast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information
Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør Kort om Skanska Stiftet i 1887 i Sverige International virksomhed siden 1897 Børsnoteret på Nasdaq Stockholm Indtjening
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereFast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling
Læs mereInfrastrukturen i Øresundsregionen
Dato: 17. august 2007 Infrastrukturen i Øresundsregionen Sammenfatning Øresundsregionens udvikling og infrastruktur har stor national interesse for både Sverige og Danmark. Regionens transportsystem har
Læs merePendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019
Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs merePriser, barrierer og trafikstrømme over Øresund
Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereØresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder
Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Af økonom Agnete E. Fich Øresundskonsortiet, analyseafdelingen aef@oresundskonsortiet.com 1. INDLEDNING Øresundsmodellen beskriver den
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende
Læs mereFaktaark om En fast Kattegatforbindelse
Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereStorebæltsforbindelsens trafikale effekter
Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12
Læs mereTeknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 432 Offentligt 13. september 2018 Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen Femern A/S Trafikmodellen bag Femern-prognosen Trafikprognosen
Læs mereNotat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 443 Offentligt Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen 10 April 2013 To: From: Transportministeriet Scandlines har i en skrivelse
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister
Læs mereSjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland
Sjælland på sporet 26. oktober 2017 Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Hovedopgaver Sundhed Regional udvikling Det sociale område Vores
Læs mereUd og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren
Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund
Læs mereErfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark
Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereINFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND
FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereTrafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Dato: XX. februar 2018 Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er meget vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mere2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Læs merevejtrafikkens udvikling
vejtrafikkens udvikling >>> Trafikindikatorer for på de næste sider er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. HOVEDTENDENSER
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereØ-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid
Ø-analyse N R. 4 a u g u s t 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Øresundsregionens muligheder for at blive
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs merevejtrafikkens udvikling
vejtrafikkens udvikling >>> Trafikindikatorer for 213 på de næste sider er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. HOVEDTENDENSER
Læs mereSjælland baner vejen frem
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland
Læs mereFolk flytter fra København, men kun få kilometer væk
Juli 018 Foto Colorbox Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk København er en populær by at bo i. Alligevel er der flere, som flytter fra end til København. Alt tyder på, at folk bliver boende
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereLeo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron
Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation
Læs mereBroeffekter. og muligheder. i Øresundsregionen
Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen 1 Om denne rapport Denne rapport indeholder resultater fra to rapporter, som Öresundskomiteen og Øresund Direkt er bestillere af, samt beregninger foretaget
Læs mereIBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009
IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereKommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereNy fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport
Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. METODE... 6 2.1. Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed... 6 2.2. Modellering af betalingsvillighed...
Læs mereTrafikcharter. Greater Copenhagen
12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget
Læs mereKøbenhavn er Sydsveriges hovedstad
København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad
Læs mereValg af trafikmodel hvorfor FTC?
Trafikprognosen Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Landstrafikmodellen: ikke opdateret med den internationale trafik, men data fra LTM indgår i FTC-prognosen. Trans-Tools modellen: Ikke tilpasset korridoren.
Læs mereStorstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereVækstområde Øresund. side 1
Vækstområde Øresund 1 Om Vectura Dannet ved fussion af Vägverket e og Banverkets rådgivningsdivisioner 100 % ejet af den svenske stat Nordens største faglige miljø inden for trafik Mere end 1200 konsulenter
Læs mereTransportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND INDLEDNING 3 Indledning Mobilitet: Udfordringer og muligheder De seks nordsjællandske kommuner Frederikssund, Halsnæs,
Læs mere