Godkendt d Kommissorium for samarbejdsprojekt om udvikling af metodik til risiko- vurdering ved deponering af affald

Transkript

1 Kommissorium for samarbejdsprojekt om udvikling af metodik til risikovurdering ved deponering af affald 1

2 1. Introduktion I Danmark har vi gennem mange år haft fokus på at beskytte miljøet omkring de danske deponeringsanlæg. Senest implementerede vi i 2009 deponeringsdirektivet, som indeholder en række foranstaltninger i forhold til miljøbeskyttelse. Ved den danske implementering blev direktivets krav til miljøbeskyttelse tilpasset de danske forhold, og i den forbindelse introduceredes blandt andet kystnærhedsprincippet, anlægsfakto- rer samt anlægsklasserne. Seks års med den danske implementering af deponeringsdirektivet har givet et godt erfaringsgrundlag, og det er blevet klart, at der er behov for at revurdere den danske implementering af deponeringsdirektivet i forhold til miljøbeskyttelse. Det gælder særligt følgende områder: Klassificering af deponeringsanlæg i kystnære og ikke- kystnære områder. Beregning af anlægsfaktoren. I forbindelse med fastsættelse af anlægsklassificeringen ses der ved beregning af anlægsfaktoren bort fra summen af miljøpåvirkninger, idet man undlader at inddrage det samlede deponeringsareal (dvs. lukkede anlæg før 2001 og ansøgte og planlagte arealer inddrages ikke). Inddragelse af alt deponeret affald ved risikovurdering af deponeringsanlægget. Der er behov for i den samlede risikovurdering af et deponeringsanlæg også at kunne inkludere det blandede og mi- neralske affald, som udgør omkring 75% af de deponerede mængder på danske deponeringsanlæg. Kriterier for modtagelse af affald til deponering. Forudsætningerne, der ligger til grund for fastsæt- telsen af grænseværdier/modtagekriterier, synes at indeholde nogle forholdsvise konservative pa- rametervalg. Der rejses således i branchen tvivl om, hvorvidt deponeringsbekendtgørelsen yder den ønskede effektive miljøbeskyttelse. Det påpeges, at de nuværende regler er for generelle og kun dækker noget af det deponerede affald. Der er derfor i branchen et ønske om, som et kvalificeret alternativ til de generelle krav i lovgivningen, at kunne gennemføre en konkret og stedsspecifik vurdering af miljøpåvirkningen fra det enkelte anlæg. Med en stedsspecifik risikovurdering vil det være muligt at inddrage hele deponeringsanlæg- gets affaldsmængde. Det vil være muligt at vurdere om deponeringsforbuddet for blandet affald på ikke- kystnære deponeringsenheder (gældende fra 2020) for det konkrete anlæg udgør en begrundet miljørisiko, eller om det blandede affald fortsat vil kunne deponeres på anlægget uden risiko for det omkringliggende miljø. Tilsvarende vil en stedsspecifik risikovurdering kunne anvendes til at beslutte, om der uden risiko vil kunne etableres nye deponeringsenheder også på ikke- kystnære anlæg. En af de største udfordringer for de danske deponiejere er tæt knyttet til den forureningsrisiko, som det enkelte anlæg udgør i forhold til omgivelserne. Udfordringen ligger i at forudsige, hvor lang tid aktive miljø- beskyttende foranstaltninger skal være i drift efter nedlukning af deponiet (efterbehandlingstiden). Det er et grundlæggende element i dansk affaldspolitik 1, at alle omkostninger ved et deponeringsanlægs nedlukning og efterbehandling i en periode på 30 år (som udgangspunkt) skal dækkes af den betaling, an- lægget opkræver for deponering af en hvilken som helst type affald. Med det udgangspunkt skal alle deponeringsanlæg, som er godkendt efter deponeringsbekendtgørelsen, stille økonomisk sikkerhed over for tilsynsmyndigheden (Miljøstyrelsen). Sikkerhedsstillelsen skal omfatte 1 Miljøbeskyttelseslovens 50 a: Den, der driver et anlæg for deponering af affald skal sikre sig, at alle omkostninger ved etablering og drift af anlægget, herunder omkostningerne ved sikkerhedsstillelse og ved anlæggets nedlukning og efterbehandling i en periode på mindst 30 år, er dækket af den betaling, virksomheden forlanger for deponering af en hvilken som helst type affald. 2

3 alle fremtidige, forudsigelige omkostninger, som genereres af det modtagne affald. Den grundlæggende antagelse bag fastsættelsen af sikkerhedsstillelsen er, at deponering af et tons affald genererer et årelangt økonomisk træk, og at en efterkommelse af forureneren- betaler- princippet såvel som hvile- i- sig- selv- princippet derfor skal ses i et langsigtet tidsperspektiv. Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af godkendelses- myndighedens skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af miljøgod- kendelsens vilkår om nedlukning og efterbehandling. Efterbehandlings- behovet antages som hovedregel at være 30 år. Imidlertid tyder meget på, at efterbehandlingsperioden for de fleste deponeringsanlæg kan få en varighed, som rækker væsentligt ud over de 30 år. Denne usikkerhed er ensbetydende med en stor økonomisk usikkerhed for deponiejerne, da det kan betyde, at der i deponiets aktive fase ikke hensættes til- strækkelige midler til efterbehandling. Usikkerheden er tæt knyttet til det faktum, at der ikke foreligger aner- kendte metodikker/værktøjer til at vurdere, om og hvornår et deponi er ophørt med at påvirke det omkringliggende miljø i uacceptabel grad. Det er ifølge lovgivningen myndighedernes ansvar at træffe afgørelse om, at efterbehandling kan ophøre, men der er aldrig blevet fastlagt nærmere retningslinjer og et velkvalificeret grundlag for at kunne træffe en sådan afgørelse. Udgangspunktet for at kunne adressere og imødegå ovennævnte tekniske udfordringer og økonomiske usikkerheder på et systematisk og ensartet grundlag ligger i, at der etableres én operationel metodik til at gennemføre en stedspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til jord, grundvand og overfladevand 2. Konklusionen er et stort og presserende behov for, at branchen tager ansvar og bliver enige om at løfte opgaven i fællesskab. 2. Mål og succeskriterier Målet for projektet er, at der udvikles én metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til at synliggøre forureningspåvirkningen af det omkringliggende miljø; jord, grundvand, overfladevand samt natur. Metoden skal kunne anvendes for følgende deponeringsanlæg: Afsluttede deponeringsanlæg i efterbehandling Alle deponeringsanlæg i drift (kystnære og ikke kystnære) Udvidelser af bestående deponeringsanlæg Planlægning af eventuelle nye deponeringsanlæg Resultatet af projektet vil være: Eksempel: manglende sikkerhedsstillelse Hos Odense Renovation har man for en deponeringsen- hed (etape 8a) regnet på hvor mange penge, der vil mangle, hvis efterbehandlingstiden forlænges fra 30 år til hhv. 50 og 100. Bereg- ningerne viste, at der kommer til at mangle hhv. 23 mio. kr. og 65 mio. kr. i kas- sen til efterbehandling (alle andre forudsætninger end efterbehandlingstidens længde er uændret i beregningerne) En stedspecifik risikovurderingsmetode til fastsættelse af den tidsmæssige miljøpåvirkning fra de- poneringsanlæg som funktion af tiden. Grundlag for at fastsætte sikkerhedsstillelsen. Dette vil have effekt på 2 Dannelse og frigivelse af deponigas er ikke omfattet af nærværende kommissorium. 3

4 Fastsættelse af deponeringstaksten Fastsættelse af størrelse af evt. manglende sikkerhedsstillelse for igangværende og afsluttede anlæg Sikre, at kun det nødvendige beløb hensættes i de tilfælde, hvor efterbehandlingstiden vil kunne afsluttes inden for de 30 år Ensartet grundlag for at kunne vurdere ansøgninger om nye anlæg/enheder samt nye typer affald Grundlag for at kunne træffe stedsspecifikke afgørelser Grundlag for bedre at kunne udvikle nye strategier for deponering af affald Ensartet grundlag for at vurdere, hvornår deponeringsanlæg kan overgå til passiv tilstand Succeskriterierne for projektet er: At metodikken er anerkendt og forankret i sektoren At metodikken er baseret på den nyeste og bedst tilgængelige viden At metodikken sikrer, at myndigheder, anlægsejere og rådgivere har fælles forståelse af principper- ne for risikovurdering i forhold til jord, grundvand og overfladevand samt natur ved deponering af affald. At leverancerne lever op til de rammer, der findes i gældende lovgivning for bl.a. vand- og natur- områder Projektets leverancer skal være grundlaget for eventuelle ændringer i deponeringsbekendtgørel- sen. Forventede leverancer: Udvikling af en effektiv metode til at forudsige kildestyrken som funktion af tiden fra et depone- ringsanlæg/- enhed. Metode tænkes at indeholde flere trin, hvor hvert trin er afhængig af forskellige datasæt. Beskrivelse af transportsystemet nedstrøms et deponeringsanlæg, herunder skæbne for de stoffer, der siver ud fra danske deponeringsanlæg. Der lægges vægt på data, opstilling af konceptuelle modeller, samt opstilling og anvendelse af numeriske modeller. Opstilling af forudsætninger og retningslinjer for anvendelse af modeller. Udarbejdelse af metode til vurdering af opblanding og fortynding af stoffer i overfladevand, der forholder sig til gældende rammer afledt af vandrammedirektiv og habitatdirektiv Udvikling af fremgangsmåde til vurdering af risikoen (miljøpåvirkningen) Gennemførelse af økonomiberegninger der kan redegøre for konsekvenserne ved forskellige efter- behandlingstider (referencesituationen svarer til 30 år). 3. Projektindhold Idegrundlag En metodik til risikovurdering er grundlæggende i forhold til at kunne adressere en række af de udfordringer, som deponeringsanlæggene står overfor, herunder: Tilstrækkelig sikring af miljøet (jord, grundvand, overfladevand, natur) Fastsættelse af efterbehandlingstiden Beregning af variabel sikkerhedsstillelse Beslutning om overgang til passiv drift 4

5 Beslutning om ny- etableringer Beslutning om fremtidige deponeringsstrategier Udvikling af nye metoder til behandling af affald inden deponering Udvikling af nye driftsprincipper for deponeringsanlæg Beslutning om visse affaldstypers optagelse på positivlister (vil dog kræve en viden om affaldsmate- rialernes egenskaber) Metodikken bør baseres på de kendte grundlæggende principper, som er anvendt i forbindelse med fast- sættelse af acceptkriterier for modtagelse af affald på deponeringsanlæg. Dette omfatter en model for bestemmelse af kildestyrken, en model for stoftransport i umættet og mættet zone samt en model for opblanding og vurdering af stofpåvirkningen i recipienten (se nedenstående figur). Det foreslås, at metodikken opbygges som en iterativ arbejdsproces, hvor modellen indledningsvis er sim- pel, generisk og konservativ. Efter behov vil det være muligt at anvende stedsspecifikke data i modellen og inkludere mere avancerede vurderinger. Tilsvarende tilgang til risikovurdering kendes fra Miljøstyrelsens vejledende udtalelse til brug for gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering for et bestående depone- ringsanlæg for havbundssedimenter fra Metodikken bør baseres på den nyeste tilgængelige viden. Manglende viden må ikke blive en barriere for at udvikle en metodik, men håndteres i første omgang ved en konservativ tilgang, som skal være accepteret af de involverede aktører (deponiejere, myndigheder, rådgivere, brancheorganisationer og forsknings- og udviklingsinstitutioner). Sideløbende med projektet må det forsøges, om der kan rejses midler til at igangsætte de nødvendige un- dersøgelser for at tilvejebringe den viden, som mangler og som anses for at være kritisk i forhold til vurde- ringerne. Tekniske projektelementer Som grundlag for den tekniske gennemførelse af projektet anvendes den nyeste viden, som omfatter viden genereret i såvel Danmark som i udlandet. Miljøstyrelsen har gennem to miljøprojekter (Miljøprojekt om vurdering af kildestyrken fra nedlukkede og bestående deponeringsanlæg ikke publiceret endnu, og Mil- jøprojekt om afslutning af efterbehandling på deponeringsanlæg publiceres indenfor kort tid) samt den vejledende udtalelse om miljøkonsekvensvurdering for havbundssedimenter (2010) tilvejebragt et godt grundlag for udarbejdelsen af en operationel metodik til risikovurdering i forhold til jord og grundvand ved 5

6 deponering. Samtidig bør der hentes viden fra jordforureningsområdet og den nationale grundvandskort- lægning. Risikovurderingen omfatter etablering af en sammenhæng mellem kildestyrke, transport af forureningsstoffer og miljøeffekt i receptor for de relevante forureningskomponenter og baseres i mere eller mindre grad på stedsspecifikke og målte data. På baggrund af den grundlæggende model for risikovurdering, som er vist i figur 1, kan der defineres tre områder, som er knyttet til de enkelte trin i modellen: Kildestyrkemodel Transportmodel o Grundvand o Overfladevand Receptor (kvalitetskriterier for jord, grundvand, overfladevand, natur eller andre kriterier for miljø- beskyttelse) Blandt disse vil det største udviklingsbehov formentlig være knyttet til kildestyrkemodellen. For transpor- tens vedkommende findes der modeller for stoftransport i grundvand, som formentlig ved tilpasning og specificering af betingelser og databehov vil kunne anvendes. For overfladevand, der påvirkes af forurenet grundvand fra deponeringsanlæg, vil der være behov for at kunne vurdere fortyndingen af de forurenende stoffer. Det betyder, at der skal udvikles en metode til at vurdere dette. Fastsættelsen af kvalitetskriterier for grundvand og overfladevand må nødvendigvis følge eksisterende lovgivning, men der vil blandt andet være behov for at fastlægge, hvilke stoffer, der skal stilles krav til, hvor kravene skal overholdes og i hvilket miljø. Eksisterende acceptkriterier og krav til konsekvensvurderinger i deponeringsbekendtgørelsen tager udgangspunkt i et kontrolpunkt i grundvandet 100 meter nedstrøms deponeringsanlægget. Dvs. at der indenfor de 100 meter accepteres en overskridelse af kvalitetskriterierne. For overfladevand er det i dag mil- jømyndigheden, der kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter og som vurderer om stofkon- centrationen i udledningen er uden betydning for vandmiljøet. Kildestyrkemodel Kildestyrkemodellen beskriver frigivelsen af potentielle forureningsstoffer som funktion af tiden (stofflux) for det deponerede affald. Der skal opstilles en metodik, som beskriver det nødvendige datagrundlag til brug for estimering af kildestyrken, hvordan data kan tilvejebringes, og hvordan data anvendes til estimering af kildestyrken. Som udgangspunkt for arbejdet anvendes blandt andet kapitel 6 i Miljøprojekt om vurdering af kildestyrken fra nedlukkede og bestående deponeringsanlæg. Arbejdet bør omfatte konkrete eksempler, og i det omfang det er muligt, bør der udarbejdes egentlige værktøjer (f.eks. en regnearksmodel) til estimering af kildestyrken som en del af metodikken. I Miljøprojekt om vurdering af kildestyrken fra nedlukkede og bestående deponeringsanlæg er en række af de udfordringer, som skal overvindes i forbindelse med estimering af kildestyrken opsummeret. Disse omfatter blandt andet manglende viden om stofudvaskningen som funktion af tiden for især blandet og mine- ralsk affald, inhomogen vandstrømning og varierende redoxforhold i deponiet. Udfordringer, som vi på forhånd ved, vil blive genstand for diskussion. Der skal derfor være fokus på at sikre, at nyeste tilgængelig viden indhentes og kommer til at indgå i grundlaget for at tage beslutning om, hvordan udfordringerne håndteres i metodikken. 6

7 Dette skal endvidere overvejes, om følgende elementer skal adresseres i metodikken; En procedure for gennemførelse af en form for følsomhedsvurdering for særlig kritiske parametre En procedure for løbende evaluering af om estimatet for kildestyrken ser ud til at være pålidelig. En model for håndtering af klimaforandringer (gælder især for deponier nær vandområder, hvor der er risiko for periodevis vandstigning) Transportmodeller Den estimerede kildestyrke som funktion af tiden anvendes som input til en model for stoftransport gennem umættet og mættet zone. Der skal udarbejdes retningslinjer for, hvorledes man vælger de rette modeller til beregning af stedspecifik- ke stoftransportberegninger i jord og grundvand (mættet og umættet zone) og i overfladevand (vandløb, søer, kystområder). Beregningerne kan eventuelt foretages stepvis, hvor man begynder med simple beregninger med konservative beregningsforudsætninger. Hvis den efterfølgende vurdering af påvirkningen i receptor viser acceptable forhold, er mere detaljerede beregninger ikke nødvendige. Omvendt hvis den simple konservative beregning viser kritiske forhold for receptor, er der behov for at gennemføre en mere detaljeret og stedsspecifik beregning. Tilpasning af og opstilling af krav til transportmodellerne under denne metodik bør give mulighed for, at der indledningsvis foretages simple analytiske beregninger (f.eks. regnearksbaserede værktøjer). De mere avancerede og stedsspecifikke vurderinger vil kræve anvendelse af avancerede modeller (3D numeriske modeller). Datakravet vil stige markant ved at overgå fra simple analytiske beregninger til mere avancerede tre- dimensionale numeriske modeller. Der vil være behov for at der udarbejdes retningslinjer for gennem- førelsen af beregningerne. Miljøprojekt om vurdering af kildestyrken fra nedlukkede og bestående deponeringsanlæg udgør et godt grundlag for arbejdet under denne arbejdspakke. Resultatet af en beregning med en eller flere modeller vil være en (maksimal) resulterende koncentration af de stoffer, som indgår i modelleringen, i referencepunktet. Referencepunktet vælges i de enkelte tilfælde og kan være grundvand i en given afstand nedstrøms deponiet eller et punkt ved udledning til overfladevand. Receptor Påvirkningen fra deponiet vurderes som beskrevet ovenfor i et på forhånd fastsat referencepunkt (receptor), som både kan være grundvand i en given afstand fra deponiet eller overfladevand. I denne del af opgaven vil arbejdet primært bestå i at fastlægge placeringen af referencepunkter i grundvand og overfladevand og hvilke forureningsparametre, der bør inddrages samt fastlæggelse af tilhørende kvalitetskriterier. Der skal specifikt tages hensyn til om receptor er udpeget NATURA 2000 område eller er et udpeget vandområde (jf. vandplanerne). Afsluttende bemærkning I forbindelse med igangsættelse af projektet udarbejdes egentlige projektbeskrivelser for udvikling og tilpasning af kildestyrkemodeller og transportmodeller. Det skal bemærkes, at nærværende kommissorium ikke er afgrænsende for kommende projektbeskrivelser. 7

8 Mulige konsekvenser af projektet Man har i dag reelt ikke et overblik over de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ikke på et sagligt grundlag at kunne fastsætte efterbehandlingstidens længde. Projektets resultater vil give grundlaget for at kunne vurdere dette. For nogle anlæg vil stedsspecifikke vurderinger betyde, at efterbehandlingstiden vil være mere end 30 år og for andre, at den vil være mindre. Samtidig vil der være risiko for, at det viser sig, at anlæg, der står overfor at skulle lukke ned eller er nedlukket, ikke har afsat tilstrækkeligt med midler til efterbehandling. Når projektet igangsættes, må såvel deponiejere og myndigheder være indstillet på at tage ansvar og at arbejde for at sikre en fornuftig løsning på den type af udfordringer. Projektets resultater vil endvidere kunne have konsekvenser for aktuelle problemstillinger, f.eks. i relation til spørgsmålet om, det vil være muligt fortsat at deponere blandet affald på ikke- kystnære enheder. En saglig håndtering af denne type af spørgsmål bør baseres på den metodik, der udvikles i projektet. Eksiste- rende problemstillinger bør derfor så vidt muligt afvente næreværende samarbejdsprojekts resultater. Endelig vil projektets resultater i sidste ende give anledning til, at der viser sig et behov for ændringer af gældende regler på området. Det må således kunne forventes, at involverede aktører er indstillet på at tage ansvar for at skabe et kvalificeret grundlag for at kunne sikre miljøet i forbindelse med deponering også i fremtiden. Aktørerne forventes derfor at bidrage konstruktivt i projektet og at være indstillet på eventuel opfølgning af projektets resultater. 4. Projektstyring Organisering Projektet tænkes organiseret med de elementer, som er vist i nedenstå- ende figur. Projektejer Projektet skal forankres hos Miljøstyrelsen, som vil være den naturlige projektejer. Dette vil være et væsentligt element i at legitimere projektets resultater og for anerkendelsen af metodikken i sektoren. Styregruppe Projektet ledes af Miljøstyrelsen med opbakning fra en styregruppe. Sty- Projektkoordinator regruppen består af repræsentanter for organisationer, der bidrager til finansieringen af projektet samt eventuelt udpegede eksperter på områ- Branchepartnerskab det. Miljøstyrelsen fungerer som formand for styregruppen. Det er en forudsætning for styregruppens arbejde og projektets troværdighed, at de enkelte styregruppemedlemmer er i stand til at sætte sig ud over egne Arbejdspakker interesser og arbejde for opnåelse af projektets målsætning. Styregrup- pens opgave vil være at sikre projektets fremdrift, og at projektet udvikles i den rigtige retning. Den daglige fremdrift i projektet sikres af en projektkoordinator. Projektkoordinatoren vil fungere som pro- jektleder og være ansvarlig for, at projektets mål nås i overensstemmelse med de retningslinjer som Miljø- styrelsen og styregruppen sætter. Projektkoordinatoren vil endvidere være ansvarlig for, at projektet gen- nemføres inden for de aftalte økonomiske rammer og til den aftalte tid. Projektkoordinatoren refererer til Miljøstyrelsen. Som et væsentligt element i både den tekniske udvikling af metodikken samt forankringen af projektets resultater i sektoren etableres en form for branchepartnerskab, hvor alle relevante aktører involveres. 8

9 Branchepartnerskabet skal danne grundlag for at diskutere og finde konsensusløsninger på særlige problemstillinger, hvor der f.eks. enten vidensmæssigt er mangler eller, hvor der kan være grundlag for forenk- linger. Partnerskabet indstiller forslag til løsninger på centrale problemstillinger til styregruppen og Miljø- styrelsen. Partnerskabet vil være åbent for alle, der ønsker at bidrage konstruktivt til projektet med viden og arbejdskraft. Det egentlige udviklingsarbejde gennemføres under veldefinerede arbejdspakker. Der skal udarbejdes egentlige projektbeskrivelser for hver arbejdspakke. Arbejdet udbydes og gennemføres som konsulentop- gaver. Det er Miljøstyrelsen og styregruppen, som er ansvarlige for at vælge en egnet konsulent til at udfø- re arbejdet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Beslutningskompetence Styregruppen har sammen med Miljøstyrelsen den endelige beslutningskompetence. Styregruppen og Mil- jøstyrelsen er forpligtet til i videst muligt omfang at følge anbefalinger fra branchepartnerskabet. Skulle der gennem diskussioner i branchepartnerskabet opstå uenighed om håndtering af centrale elementer i arbejdet, er det styregruppen og Miljøstyrelsen, som tager beslutning om retning. Styregruppen og Miljøstyrel- sen er gensidig forpligtet til at søge konsensus i beslutninger. Kun hvis dette efter gentagende forsøg viser sig ikke at være muligt, har Miljøstyrelsen som ansvarlig myndighed på området den endelige beslutningskompetence. Procesrelaterede projektelementer Der vil blive afholdt workshops i partnerskabet, som vil have til formål at bringe kritiske elementer op til diskussion og beslutning om håndtering i relation til metodikken. Møderne vil være tilrettelagt således, at den eksisterende viden om og de særlige udfordringer ved et aktuelt spørgsmål via eksperter bringes ind i partnerskabet. Udfordringerne vil herefter gennem en styret proces blive diskuteret og et forslag til løs- ning/håndtering af udfordringen besluttet gennem en konsensusproces. Der vil som grundlag for formule- ring af projektbeskrivelserne for de enkelte projektelementer blive afholdt workshops, hvor de overordne- de retninger for projekterne aftales mellem parterne. Det vil være projektkoordinatorens ansvar at sikre tilrettelæggelse og styring af workshops. For så vidt an- går det faglige indhold vil det ske i tæt samarbejde med de rådgivere, som via kontrakt udarbejder metodikken under de forskellige arbejdspakker. Der vil i det omfang, der er behov for det blive afholdt dedikerede arbejdsgruppemøder under de enkelte arbejdspakker og for centrale videnspersoner. Afholdelse af workshops med involverede aktører skal sikre: 1. forankring hos aktørerne gennem konsensus beslutninger i forbindelse med centrale spørgsmål 2. at eksisterende og nyeste viden bliver indarbejdet som en del af metodikken. Finansiering Projektet finansieres i fællesskab af Miljøstyrelsen, Dansk Affaldsforening og DepoNet. Det skal aftales nærmere mellem parterne, hvor meget de enkelte parter kan bidrage med, og hvordan projektet økono- misk organiseres på den mest hensigtsmæssige måde. Den økonomiske ramme for gennemførelsen af den foreslåede opgave anslås at ligge på 2,5 mio. kr. ekskl. Moms. Heraf forventes kr. ekskl. moms afholdt til projektkoordinering, facilitering og - forankring 9

10 af projektet i branchen (inkl. udlæg til honorar til eksterne eksperter), og kr. ekskl. moms forventes afholdt til konsulentbistand i forbindelse med udvikling af metodikken. Udviklingsarbejdet vil ske i 3-5 projekter, som igangsættes under dette kommissorium. Der er i overslaget for budgetrammen forudsat en timetakts på 1000 kr. per time. Det antages, at Miljøstyrelsen internt afsætter de nødvendige ressourcer til at påtage sig opgaven. Delta- gelse i styregruppen og i selve branchepartnerskabet vil ske for deltagernes egen regning. Tidsplan Projektet foreslås gennemført inden for nedenstående tidsramme 1. halvår 2015 X X 2. halvår halvår halvår 2016 Etablering af rammer for projektet Rejsning af finansiering Etablering af projektorganisation X Igangsættelse af arbejdspakker X Gennemførelse af projekt X X X Projektafslutning X 18. marts 2015/JBH/JEAAB REV 6. og 19. Maj 2015/JBH/JEAAB Godkendt på møde d. 10. september