Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen"

Transkript

1 Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009 til Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance Nuværende og fremtidig konkurrence Generelle tendenser 46 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Status, konklusion og vurderinger Konklusioner og vurderinger 3

4 Status, konklusion og vurderinger Institut for Center-Planlægning (ICP) har i samarbejde med Brøndby Kommune gennemført en detailhandelsanalyse for Brøndby Kommune. Formålet med detailhandelsanalysen er at sætte de generelle udviklingstendenser i detailhandelen i relation til forholdene i Brøndby Kommune, herunder hvordan detailhandelen i Brøndby Kommune har klaret sig siden 2009, hvor sidste detailhandelsanalyse blev gennemført. Analysen skal samtidig levere input til kommunens planlægning for detailhandel i forbindelse med Kommuneplan og bidrage til en videreudvikling af detailhandelen i kommunen. Herunder har ICP vurderet det fremtidige arealbehov i kommunen, samt belyst mulighederne for etablering af yderligere detailhandel i Kirkebjerg. Siden seneste analyse i 2009, hvor omsætningstallene er for 2008, har udviklingen været noget turbulent, hvilket er illustreret i figur 1.1. Dog er både den generelle dagligvareomsætning og udvalgsvareomsætning i Danmark i 2012 på niveau med omsætningerne for Figur 1.1 Omsætningsudviklingen i Danmark 2003 til Analyserne ICP har i starten af 2013 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Resultaterne sammenlignes med resultaterne fra detailhandelsanalysen i 2009 og således beskrives udviklingen fra 2009 til

5 Status, konklusion og vurderinger Hovedanbefalinger Detailhandelen i Brøndby er præget af en rimelig dagligvareforsyning i de enkelte bydele og en udvalgsvarehandel med enkelte store butikker. Det er vigtigt, at Brøndby kommune fortsat arbejder på at forbedre og sikre en god og decentral dagligvareforsyning i alle tre bydele Brøndby Strand, Brøndbyvester og Brøndbyøster. Det er ICP s vurdering, at detailhandelen i kommunen og Brøndby Kommune i fremtiden skal arbejde på følgende: Styrk og koncentrer dagligvaredetailhandelen lokalt tæt på boligområderne Styrk og koncentrer detailhandelen på Nygaards Plads Styrk og koncentrer detailhandelen i Brøndby Strand Centrum Styrk dagligvareforsyningen i bydelen Brøndbyvester Styrk og koncentrer de store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker ved Søndre Ringvej og Roskildevej For at understøtte og styrke detailhandelen bedst muligt i Brøndby kommune bør man primært koncentrere detailhandelen i de 3 største udbudspunkter Brøndby Strand Centrum, Nygaards Plads og Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv. Hvis detailhandelen bliver spredt for meget i kommunen, vil de enkelte udbudspunkter ikke være et reelt alternativ til de nærliggende større udbudspunkter. Herudover bør man arbejde videre på at udnytte den gode tilgængelighed og synlighed, der er for store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker ved Søndre Ringvej og Roskildevej. Status på detailhandelen i Brøndby Kommune Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på m 2 og en omsætning på 819 mio. kr. inkl. moms. Brøndby Strand Centrum og Brøndbyøster Center er de største udbudspunkter i kommunen. I Brøndbyøster Center er i alt 17 butikker fordelt på Nygaards Plads og Brøndbyøster Torv. Her ligger blandt andet kommunens eneste varehus Kvickly samt discountbutikkerne Fakta og Netto. Det samlede bruttoareal til detailhandel var m 2, heraf er hovedparten disponeret til dagligvarer. I Brøndby Strand Centrum ligger i alt 14 butikker, heraf er 64 % dagligvarebutikker. De største butikker er supermarkedet SuperBest, samt discountbutikkerne Netto og Aldi. Bruttoarealet i Brøndby Strand Centrum er m 2, heraf er 89 % dagligvareareal. Omsætningen var 184 mio. kr. i 2012 og udgjorde 22 % af den samlede omsætning i kommunen. I bydelen Brøndbyvester ligger 10 butikker på Park Allé/ Kirkebjerg Torv, heraf er 70 % dagligvarebutikker. Den største dagligvarebutik er supermarkedet SuperBrugsen, som ligger i lokalcentret Park Allé. I bydelscentret Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv ligger i alt 8 butikker. Disse er primært mindre specialbutikker som købmand, kiosk, bager, blomster, apoteksudsalg, cykelhandler og genbrugsbutik. 5

6 Status, konklusion og vurderinger Dagligvarer styrket Forventet fald i befolkningstal Udviklingen i detailhandelen fra 2009 til 2013 Siden 2009 har Brøndby Kommune i alt mistet 5 dagligvarebutikker, mens der i alt er kommet 3 udvalgsvarebutikker til kommunen. Det er mindre kiosker og andre dagligvarespecialbutikker, der er faldet bort i Brøndby Kommune, mens der er kommet nogle nye større dagligvarebutikker blandt andet på Nygaards Plads. Omvendt er det samlede bruttoareal steget med 17 % i hele kommunen i perioden 2009 til Bruttoarealet til dagligvarer er steget med 26 % fra m 2 til m 2. Stigningen i bruttoarealet kan ses i alle tre bydele. Bruttoarealet til udvalgsvarer er ligeledes steget med 10 % fra 2009 til Den samlede dagligvareomsætning i kommunen er steget 16 % i perioden 2008 til 2012 fra 464 mia. kr. i 2008 til 536 mia. kr. i 2012, mens udvalgsvareomsætningen er steget 1 % fra 279 mia. kr. til 283 mia. kr. i Den generelle udvikling i Danmark er, at både dagligvare- og udvalgsvareomsætningen i 2012 er på niveau med omsætningen i Det er især i Brøndbyøster, at detailhandelen er blevet styrket i perioden 2009 til Siden 2009 er varehuset Kvickly på Nygårds Plads blevet udvidet og ombygget. Herudover er discountbutikken Fakta og Jysk blevet etableret med tilknytning til et parkeringshus. I bydelen Brøndbyøster er den samlede omsætning således steget 44 % i perioden 2008 til Omsætningen er ligeledes steget i bydelen Brøndby Strand med 6 % i perioden 2008 til Omvendt er den samlede omsætning i bydelen Brøndbyvester faldet med 12 % i samme periode. Forbrug Det potentielle forbrug fra borgerne i Brøndby Kommune var i 2012 knap 1,6 mia. kr. inkl. moms fordelt med 827 mio. kr. på dagligvarer og 753 mio. kr. på udvalgsvarer. Det samlede befolkningstal i Brøndby Kommune forventes at falde med 1 % i perioden 2012 til 2021 fra personer til personer. Der er dog forskel på befolkningsudviklingen i de enkelte områder i kommunen. I Brøndbyvester forventes en befolkningsstigning på 2 %, mens befolkningstallet forventes at falde 8 % i Nygård sogn. Dagligvareforbruget forventes at stige 2 % i perioden 2012 til 2021 til 842 mio. kr. i I samme periode forventes udvalgsvareforbruget at stige 17 % til 883 mio. kr. i Handelsbalance Handelsbalancen for dagligvarer, som er forholdet mellem omsætning og forbrug, var i % i Brøndby Kommune, mens forholdet for udvalgsvarer var 37 %. Tallene viser, at forbrugerne i Brøndby Kommune får dækket en relativ stor del af deres dagligvareforbrug ved køb udenfor kommunen, da dagligvarebutikkerne omsætter for 35 % mindre end forbruget i kommunen. Handelsbalancen for udvalgsvarer er ligeledes relativ lav, da udvalgsvareomsætningen i butikkerne i kommunen kun dækker 37 % af udvalgsvareforbruget. Udvalgsvarebutikkerne er primært enkelte meget store udvalgsvarebutikker, som tiltrækker kunder fra hele Vestegnen og i en vis grad det resterende Hovedstadsområde. I Brøndby er der ingen væsentlig koncentration af udvalgsvarebutikker med for eksempel beklædning, optik, isenkram, legetøj, boghandler der kan kon- 6

7 Status, konklusion og vurderinger Øget betydning på dagligvarer og fastholdt position på udvalgsvarer kurrere med de omkringliggende udbudspunkter Rødovre Centrum, Glostrup ShoppingCenter og Ishøj Bycenter. Set i forhold til 2008 har Brøndby dog fastholdt handelsbalancen på udvalgsvarer, mens handelsbalancen er steget fra 57 % i 2008 til 65 % på dagligvarer. Det er dog ICP s vurdering, at der trods konkurrencesituationen stadig er basis for at øge handelsbalancen for dagligvarer i Brøndby kommune. Forbrugerne køber dagligvarer så tæt på bopælen som muligt, hvis det rigtige udbud findes. Figur 1.2 Udviklingen i handelsbalancen i Brøndby kommune 1997 til

8 Status, konklusion og vurderinger Rødovre Centrum Glostrup ShoppingCenter Nygaards Plads Sdr. Ringvej/Park Allé Brøndby Strand Centrum Ishøj Bycenter Figur 1.3 Placering af større udbudspunkter Konkurrencen er stadig skarp Konkurrencesituationen intensiveres Den overordnede konkurrencesituation i regionen er gennem de senere år blevet skærpet og det ventes, at der også i de kommende år vil blive mere rift om kunderne. Rødovre Centrum er i færd med en udvidelse på i alt m 2 som åbner i august Her vil komme m 2 yderligere detailhandel, samt m 2 kundeorienterede servicefunktioner som biograf og fitness. Rødovre Centrum har før udvidelsen 93 butikker og 20 kundeorienterede servicefunktioner fordelt på m 2 butiksareal. Rødovre Centrum er et af de stærkeste udbudspunkter i Hovedstadsregionen, og tiltrækker blandt andet især forbrugerne i den nordlige del af Brøndby kommune. I Glostrup blev Glostrup ShoppingCenter udvidet og renoveret i Centret blev udvidet med m 2, således er der i dag 46 butikker og 6 kundeorienterede servicefunktioner fordelt på m 2 butiksareal. Her er et bredt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Ved siden af Glostrup ShoppingCenter ligger 2G Shopping med 7 butikker, heriblandt discountbutikkerne Lidl og Netto. Detailhandelen i Glostrup tiltrækker blandt andet forbrugerne fra Brøndbyvester. I Ishøj tiltrækker Ishøj Bycenter med hypermarkedet Bilka en del kunder fra især den sydlige del af Brøndby kommune. Her er 24 butikker og 12 kundeorienterede servicefunktioner fordelt på m 2 butiksareal. De større udbudspunkter udenfor Brøndby kommune ligger tæt på de tre detailhandelskoncentrationer i kommunen. Omkring 3 km fra Nygaards Plads ligger Rødovre Centrum og Glostrup ShoppingCenter. Kirkebjerg Torv ligger godt 1 km fra Glostrup Shoppingcenter og 6 km fra Rødovre Centrum. Ishøj Bycenter ligger 7 km fra Kirkebjerg Torv, 13 km fra Nygaards Plads og 5 km fra Brøndby Strand Centrum. Længere mod syd har det regionale shoppingcenter Waves i 2009 gennemgået en omfattende renovering og udvidelse på m 2 i den østlige del af 8

9 Status, konklusion og vurderinger centret. Centret indeholder hypermarkedet Bilka samt 86 andre detailhandelsbutikker og 25 kundeorienterede servicefunktioner med et samlet butiksareal på m 2. I Herlev arbejdes der på at etablere den største koncentration af store udvalgsvarebutikker i Hovedstadsområdet. På Herlev Hovedgade 17 (DISA) er der mulighed for i alt m 2 udvalgsvarebutikker samt m 2 dagligvarebutikker. Det er planen at opføre et varehus på m 2 samt en discountbutik på m 2. Projektet er VVM godkendt og efter planen skal Herlev Hovedgade 17 åbne primo Anbefalinger til detailhandelen i Brøndby Styrk store udvalgsvarebutikker Sikre en god dagligvareforsyning Understøt centerstrukturen Detailhandelen i Brøndby kommune er omkranset af større udbudspunkter, der kan være vanskelige at matche især på udvalgsvarer. Forbrugerne forventes også i fremtiden at være villige til at køre langt for det rigtige udbud af varer og oplevelser. Det må forventes, at butikkerne i fremtiden yderligere vil blive koncentreret i få store udbudspunkter. Ikke mindst den øgede e-handel må forventes at skubbe yderligere på denne koncentrationsproces. Derfor må det forventes at især de mindre udbudspunkter vil få vanskeligere ved at opretholde et rimeligt udbud af udvalgsvarebutikker. Det er ICP s vurdering, at Brøndby Kommune primært skal satse på at styrke de store udvalgsvarebutikker i kommunen. Derimod vil dagligvarerne fortsat blive købt så tæt på bopælen som muligt. Denne udvikling er blevet understøttet af de øgede åbningstider, der gør, muligt at nå hjem, før butikkerne lukker. Det er ICP s vurdering, at Brøndby Kommune fortsat skal sikre en god og decentral dagligvareforsyning i de tre bydele Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand. Man bør, så vidt det er muligt, understøtte den allerede eksisterende centerstruktur og etablere eventuelt nye dagligvarebutikker centralt i her. Detailhandelen bør derfor styrkes og koncentreres centralt i Brøndby Strand Centrum, bydelscenter Brøndbyøster og bydelscenter Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv. Hermed vil man kunne udnytte synergieffekten i de enkelte udbudspunkter til at tiltrække kunderne og være et reelt alternativ på dagligvaresiden til de nærliggende udbudspunkter. Det er planlovens intension at styrke detailhandelen i bymidten eller i bydelscentret samtidig med, at man skal sikre en god lokal forsyning tættere på boligerne. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at der er et tilstrækkeligt stort kundeunderlag i næroplandet til at forsyne en eventuel ny lokal butik, uden at det får alvorlige konsekvenser for den eksisterende detailhandel i bymidten eller bydelscentret. Næroplandet defineres typisk som boligerne i gå- eller cykelafstand til butikken. Etableringen af en dagligvarebutik i nærområdet, som for eksempel en discountbutik, vil generelt øge attraktiviteten for lokalområdet. Men hvis det sker på bekostning af en væsentlig svækket detailhandel i bymidten eller bydelscentret, er det ICP s vurdering, at man skal tilgodese bymidten eller bydelscentrets muligheder for at opretholde en god forsyning med både dagligog udvalgsvarebutikker. 9

10 Status, konklusion og vurderinger Arealudlæg skal placeres centralt og koncentreret Fremtidigt arealbehov og centerstruktur Beliggenheden af detailhandel vil også i fremtiden have en stor betydning. Generelt søger butikker sammen med andre, for at de kan udnytte den synergieffekt, en koncentration af butikker giver. Arealudlæg til nye butikker bør således foretages så centralt og så koncentreret som muligt, så synergien og den særlige fortættede stemning fastholdes. Samtidig skal de fremtidige arealudlæg sikre, at forbrugerne i de enkelte områder i Brøndby Kommune bliver serviceret på det rigtige niveau og får begrænset afstand til indkøb. Bymidten Brøndby Strand Centrum, og de enkelte bydelscentre og lokalcentre skal have en god lokal dagligvareforsyning. Frem til 2021 ventes det, at dagligvareforbruget i Brøndby Kommune vil stige med 2 %, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige 17 % i perioden 2012 til Udviklingen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om et faldende befolkningstal med 1,5 % i Brøndby Kommune frem til Til sammenligning forventes det samlede befolkningstal i Landsdel Københavns omegn at stige 5 % i samme periode, mens befolkningstallet i Københavns kommune forventes at stige 15 %. En arealramme for nyt butiksareal styres dels af forbrugets udvikling, dels af ønsket om at styrke detailhandelen. Det samlede bruttoareal for Brøndby Kommune var m 2 i Her var m 2 bruttoareal til dagligvarer og m 2 bruttoareal til udvalgsvarer, jf. tabel

11 Status, konklusion og vurderinger Tabel 1.1 Bruttoareal Brøndby Kommune 2013 i m 2 Detailhandel Eksisterende ramme i alt 2013 Brøndby Strand Centrum Brøndby Strand i øvrigt Brøndby Strand i alt Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv Lokalcenter Park Allé Brøndbyvester i øvrigt Brøndbyvester i alt Brøndbyøster Center Brøndbyøster i øvrigt Brøndbyøster i alt Prior parken Brøndby kommune i alt Særligt pladskrævende Tabel 1.1 Eksisterende areal og rammer til detailhandel 2013 i m 2 Det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Brøndby Kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Inden for dagligvarer er der en række butikker, der har en relativt høj arealeffektivitet. Der er en lang række - også større - butikker, der f.eks. på grund af deres koncept og beliggenhed, ikke længere har den betydning for forbrugerne, som de engang havde. Disse har ofte et relativt stort bruttoareal, da f.eks. deres lagerfaciliteter er udviklet til et væsentligt større og bredere sortiment end det, de i dag præsterer. Nye butikstyper som for eksempel giver mulighed for at prøve varen, nye udstillingskoncepter, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den 11

12 Status, konklusion og vurderinger rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er der taget højde for øget udbredelse af e-handel, for den skærpede konkurrencesituation med især butikkerne i Hovedstadsregionen og en forudsætning om, at den generelle udvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Generelt er der en tendens til, at arealeffektiviteten målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal inden for detailhandelen er faldende. I dag ligger effektiviteten i Brøndby kommune på ca kr./m 2 bruttoareal inden for dagligvarer og kr./m 2 bruttoareal inden for udvalgsvarer, hvilket som gennemsnit betragtet er lavt for dagligvarer og meget lavt for udvalgsvarer. Generelt er der meget stor forskel på arealeffektiviteten fra butik til butik. Der er en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Brøndby Kommune. Den liberalisering af lov om butikstid, der trådte i kraft 1. oktober 2012, vil generelt have en tendens til, at omsætningen tidsmæssigt vil kunne udbredes og således vil behovet for yderligere areal alt andet lige blive mindre. Det er vor vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker den nuværende detailhandel bedst muligt. Af tabel 1.2 fremgår ICP s vurdering af, hvad rammen for nyt butiksareal som minimum bør være frem til De foreslåede arealudlæg skal ses med udgangspunkt i det areal, der var til rådighed ved registreringen i Således indgår restrummeligheden samt planlagte og projekterede, men ikke åbnede butikker ikke i nedenstående tabel. Der kan være behov for, at det minimale arealudlæg tillægges en buffer, der skal sikre dynamik og fleksibilitet i planlægningen. Det er vor vurdering, at der frem til 2021 minimum bør udlægges m 2 i Brøndby kommune. Der er tale om et samlet bruttoareal til alle typer af både dagligvarer og udvalgsvarer ekskl. forhandlere af særlig pladskrævende varer. Arealudlæggene bør placeres inden for den allerede eksisterende centerstruktur for yderligere at styrke koncentrationen af detailhandel. Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Brøndby Strand Centrum Brøndbyøster Center Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv Tabel 1.2 Forslag til arealbehov til detailhandel i Brøndby Kommune 2013 til 2021 (bruttoareal i m 2 ) Det vurderes, at der som minimum bør udlægges m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarebutikker i Brøndby Kommune frem til

13 Status, konklusion og vurderinger Helt overordnet er det vor vurdering, at der på dagligvareområdet i fremtiden vil være efterspørgsel på areal især inden for discountsektoren, men også til dels fra supermarkeds- og varehuskoncepter. Forbrugerne ønsker generelt et bredere udvalg og dybere sortiment indenfor ferskvarer og specialvarer. Dette betyder ikke, at der ikke kan være ønsker eller behov for tilpasninger i dagligvarebutikkerne lokalt i kommunen. Det er vor vurdering, at Brøndby Kommune i dag generelt har en forholdsvis lav dækning af dagligvarer i kommunen som helhed, hvilket understøttes af en lav handelsbalance for dagligvarer på 65 %. Der bør derfor udlægges mere areal til dagligvarehandel i kommunen. Generelt ønsker forbrugerne at købe deres dagligvarer så lokalt som muligt, hvis det rigtige udbud findes. Derfor er det væsentligt, at der etableres en række dagligvarebutikker i Brøndby Kommune. For at styrke den eksisterende detailhandel bedst muligt bør udviklingen foregå i de eksisterende udbudspunkter i kommunen, primært i bymidten Brøndby Strand Centrum og i bydelscentrene Sdr. Ringvej/Park Allé samt Brøndbyøster Center. Herudover bør der udlægges arealer, der sikrer muligheden for en løbende tilpasning af butiksstrukturen og mulighed for at etablere de nyeste koncepter inden for dagligvareområdet i den eksisterende detailhandel. Mens dagligvarer i højere grad bliver købt tættere på bopælen, er kunderne villige til at køre længere for det rigtige udbud af udvalgsvarer. Shopping er også en udflugt og en oplevelse og ikke kun opfyldelse af et enkelt behov for en vare. Set i forhold til den tiltagende konkurrencesituation vurderes det ikke, at man i Brøndby kan etablere et stort attraktivt udbud, der vil kunne forsyne hele kommunen med udvalgsvarer. 13

14 Status, konklusion og vurderinger På udvalgsvareområdet skal det fremtidige arealudlæg ses som muligheden for at etablere større udvalgsvarebutikker, som kan styrke de eksisterende centerdannelser. Landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet fastsætter retningslinjerne for detailhandelsplanlægningen i Brøndby kommune. Brøndby Strand Centrum er udpeget til bymidte og her må Brøndby Kommune selv fastsætte det maksimale bruttoareal til butiksformål. Herudover må kommunen selv fastsætte det maksimale bruttoareal til butiksformål i bydelscenter Brøndbyøster Center, da det er en del af det indre storbyområde (håndfladen). Derimod må bydelscenter Sdr. Ringvej maksimalt indeholde m 2 bruttoareal til detailhandel, da det ligger i det ydre storbyområde (byfingrene). Herudover kommer bruttoarealer til særligt pladskrævende varer, som ikke er indeholdt i de fastsatte grænser. Særligt pladskrævende varer Der er i dag 9 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Brøndby kommune. Disse er alle bilforhandlere med et salgslokale, og de har et samlet bruttoareal på m 2. Den trafikale tilgængelighed vurderes fremover at blive meget væsentlig for disse butikstyper, da de oftest har et stort opland. Herudover er det vigtigt, at man arbejder på at koncentrere de særligt pladskrævende butikker, da især bilforhandlere har en god synergieffekt af at være placeret tæt på hinanden. Mange steder i Brøndby er der en god trafikal tilgængelighed og god synlighed. Blandt andet ved Roskildevej (Vibeholm), tilkørslen til motorring 3 og Søndre Ringvej. Det er ligeledes her, kommunens store udvalgsvarebutikker primært er placeret. Arealudlægget til særlig pladskrævende varegrupper er baseret på et skøn over hvilke butikstyper, der kan være interesserede i at etablere sig i kommunen. Brøndby Kommune har i Kommuneplan foretaget et arealudlæg på m 2 langs Søndre Ringvej. Den samlede ramme i seneste kommuneplan var således m 2, heraf er m 2 disponeret. På trods af at der generelt ikke i det kommende år vil være nogen betydelig interesse for at opføre nye butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer som biler, er det ICP s vurdering, at man bør udlægge mere areal til særligt pladskrævende butikker især på Søndre Ringvej. Der bør især være mulighed for at etablere byggemarkeder i kommunen. Det er derfor ICP s vurdering, at der bør udlægges yderligere m 2 til særligt pladskrævende varer i Brøndby kommune. Bymidten Brøndby Strand Centrum Brøndby Strand Centrum er udpeget til bymidte i Brøndby Kommune og er et væsentligt indkøbssted for dagligvarer i bydelen Brøndby Strand. Bymidten har i dag et godt udbud af dagligvarer, mens udbuddet af udvalgsvarer er på et mere begrænset niveau. Det er vigtigt, at man fortsat arbejder på at koncentrere detailhandelen i Brøndby Strand i Brøndby Strand Centrum. 14

15 Status, konklusion og vurderinger På trods af den tætte placering på større udbudspunkter som Ishøj Bycenter og Waves samt et allerede godt udbud af dagligvarer i Brøndby Strand Centrum bør man understøtte bymidtens udvikling som det væsentligste udbudspunkt i området. En eventuel etablering af et varehus i Brøndby Strand Centrum vil styrke detailhandelsudbuddet og dermed øge handelsbalancen for både dagligvarer og udvalgsvarer i området. Omvendt vil en etablering have konsekvenser for den eksisterende detailhandel i bydelen. Herudover kan bymidten suppleres med enkelte mindre standardiserede udvalgsvarebutikker, som kan understøtte centrets funktion som det primære indkøbssted i bydelen. Herudover kan der etableres større udvalgsvarebutikker, som i kraft af deres profil og sortiment kan tiltrække deres egne kunder. Det kunne for eksempel være Jysk eller Jem&Fix. Bydelscenter Brøndbyøster (Nygaards Plads) Bydelscentret Brøndbyøster er i dag et væsentligt indkøbssted for dagligvarer i det omkringliggende nærområde. Det er vigtigt, at man fortsat arbejder på at koncentrere udbuddet yderligere på Nygaards Plads, især med at styrke den fysiske sammenhæng mellem den nye bebyggelse Arkaderne og butikstorvet ved stationen. Herunder bør Kulturhuset og bibliotek i højere grad inddrages i bydelscentret. Det er ICP s vurdering, at en eventuel udvidelse af detailhandelsarealet i bydelscenter Brøndbyøster alene vil give forbrugerne i lokalområdet bedre indkøbsforhold. Set i lyset af konkurrencesituationen med den korte afstand til Rødovre Centrum vil det ikke være hensigtsmæssigt at etablere et større udbud af mindre udvalgsvarebutikker. Den type udvalgsvarebutikker, der eventuelt skulle placeres her er, enten meget lokalt orienterede som optiker, cykelhandler og farve/tapet eller qua den gode placering ved Roskildevej kan der alternativt skabes plads til flere store udvalgsvarebutikker som for eksempel autoudstyr, dyrehandel, køkkener eller møbler. 15

16 Status, konklusion og vurderinger Bydelscenter Brøndbyvester (Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv) Det er ICP s vurdering, at Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv ikke i dag udfylder sin position som bydelscenter, da detailhandelsudbuddet alene er et væsentligt indkøbssted for det absolutte nærområde. Det er vor vurdering, at der er basis for en styrkelse af dagligvareudbuddet i bydelscentreret for at kunne give borgerne i bydelen bedre indkøbsforhold. Ifølge landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet kan bydelscentret Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv maksimalt indeholde m 2 detailhandel, da det ligger i en af byfingrene. Udvidelsen af bydelscentret bør indeholde et varehus på m 2 samt en større udvalgsvarebutik og særligt pladskrævende butikker, således at man bygger videre på den type butikker, der allerede er i området. Den tætte placering på Glostrup ShoppingCenter samt den generelle udvikling, hvor de mindre udvalgsvarebutikker koncentreres i store udbudspunkter, gør det vanskeligt at etablere mindre udvalgsvarebutikker på Sdr. Ringvej, Park Allé samt på Industrivej. Man bør alene fokusere på at forbedre dagligvareudbuddet og styrke de store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker i området. Et bydelscenter skal ifølge planloven udgøre et centrum i en større bydel, og have et selvstændigt opland. Formålet med et bydelscenter er at give indkøbsmuligheder udenfor bymidten, således at der er begrænsede afstande til indkøb for borgerne. Bydelscentre må ikke være en konkurrent til en bymidte. Derfor er udbuddet typisk på et mere standardiseret niveau i bydelscentrene, mens de mere specielle udvalgsvarer og det store udbud findes i en bymidte. Kravet om en central placering i en bydel betyder således, at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart ved siden af hinanden, da de så vil betjene samme opland. Ligeledes kan der ikke placeres et lokalcenter umiddelbart ved siden af et bydelscenter med mindre man kan godtgøre, at lokalcentret har et selvstændigt opland, som ikke er det samme som bydelscentrets. 16

17 Status, konklusion og vurderinger Kirkebjerg Torv og Sdr. Ringvej/Park Allé er i dag udpeget som et samlet bydelscenter. På grund af den korte afstand på under 500 m fra Kirkebjerg Torv til Sdr. Ringvej er det ICP s vurdering, at de betjener det samme opland. Derfor er det ICP s vurdering, at Kirkebjerg Torv ikke kan udskilles som selvstændigt lokalcenter. For at sikre en god lokalforsyning med dagligvarer er det muligt at udlægge areal til enkeltstående dagligvarebutikker for eksempel i forbindelse med en byfornyelsesplan for området omkring Industrivej (Kirkebjerg Parkvej). Dagligvarebutikken skal dog alene sørge for lokalområdets daglige forsyning. Herudover skal der være mindst 500 meter i luftlinje til andre butikker. Etablering af en dagligvarebutik på Industrivej (Kirkebjerg Parkvej) forudsætter, at der etableres et tilstrækkeligt antal boliger til at forsyne en lokal dagligvarebutik med et selvstændigt opland. Det er ICP s vurdering, at detailhandelen i Brøndbyvester vil blive styrket bedst muligt ved at koncentrere detailhandelen mest muligt i bydelscentret Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv. 17

18 Detailhandelen i Brøndby kommune Detailhandelen i Brøndby kommune 18

19 Detailhandelen i Brøndby kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Brøndby kommune blive beskrevet. ICP har i marts 2013 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2012, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Brøndby kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på de 3 områder Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand (se figur 2.1). Disse områder er igen nedbrudt på en bymidte og lokalcentre, som ses i figur 2.1. Brøndbyøster Center Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv Brøndby Strand Centrum Figur 2.1 Brøndby kommune er overordnet opdelt i de 3 områder. 19

20 Detailhandelen i Brøndby kommune Antal butikker Der er i alt 77 butikker i Brøndby kommune, heraf er 70 % dagligvarebutikker jf. tabel 2.1. Antallet af butikker en nogenlunde ligeligt fordelt mellem de 3 bydele, således er 32,5 % af butikkerne placeret i henholdsvis bydelen Brøndby Strand og Brøndbyøster Center og de resterende 35 % i Brøndbyvester. Fordelingen mellem antallet af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker er dog forskellig mellem bydelene. I Brøndby Strand er 68 % dagligvarebutikker, mens henholdsvis 41 % og 76 % er dagligvarebutikker i Brøndbyvester og Brøndbyøster. I Brøndby Strand Centrum, som er udpeget til bymidte, er placeret 14 butikker, svarende til ca. 18 % af det samlede antal butikker i kommunen. Her udgør dagligvarebutikker ligeledes 64 %. I bydelscenter Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv er i alt 7 butikker, heraf er 5 af butikkerne dagligvarebutikker. Tæt herpå ligger lokalcenter Park Allé med SuperBrugsen og en farvehandel. I Brøndbyøster Center, som består af Nygårds Plads og Brøndbyøster Torv, er 17 butikker. Heraf er 82 % dagligvarebutikker. Af kommunens i alt 30 udvalgsvarebutikker er 27 % beklædningsbutikker, mens de 40 % er boligudstyrsbutikker og 33 % er butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum Brøndby Strand i øvrigt Brøndby Strand i alt Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv Lokalcenter Park Allé Brøndbyvester i øvrigt Brøndbyvester i alt Brøndbyøster Center Brøndbyøster i øvrigt Brøndbyøster i alt Brøndby kommune i alt Tabel 2.1 Antal butikker februar 2013 fordelt på brancher og områder 20

21 Detailhandelen i Brøndby kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hoved-branchegrupper. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum 2,9 2,6 * * * 2,8 Brøndby Strand i øvrigt 2,5 2,0 * * * 2,4 Brøndby Strand i alt 2,7 2,4 2,3 2,0 3,0 2,6 Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv 2,4 * * - * 2,4 Brøndbyvester i øvrigt * * - * - 3,3 Brøndbyvester i øvrigt 3,5 3,2 * 3,3 * 3,3 Brøndbyvester i alt 3,0 3,1 3,0 3,3 3,0 3,1 Brøndbyøster Center 2,7 2,7 * * - 2,7 Brøndbyøster i øvrigt 2,6 2,3 - * 2,3 2,5 Brøndbyøster i alt 2,7 2,5 * * * 2,6 Brøndby kommune i alt 2,8 2,8 2,6 2,9 2,8 2,8 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion marts 2013 fordelt på brancher og områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn. Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion lidt under middel, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også, at der er forskelle på de enkelte områder og brancher imellem. I Brøndby Strand Centrum er den gennemsnitlige attraktion vurderet til at være lige under middel. Her er det primært attraktionen af udvalgsvarebutikkerne, som er vurderet til at ligge under gennemsnittet. I Brøndby Strand i øvrigt er den gennemsnitlige attraktion vurderet til at være lavere end de resterende områder i kommunen. 21

22 Detailhandelen i Brøndby kommune Den gennemsnitlige attraktion er højest i butikkerne i Brøndbyvester. Det er primært butikkerne i Brøndbyvester i øvrigt, som er vurderet til at ligge over gennemsnittet. Hvorimod koncentrationen ved Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv er vurderet til at have en gennemsnitlig attraktion et stykke under middel. I Brøndbyøster ligger den gennemsnitlige attraktion noget under middel: Især i Brøndbyøster i øvrigt er udvalgsvarebutikkerne vurderet til gennemsnitligt at have en lav attraktion. Det skal dog understreges at der er forskel butikkerne i mellem i de forskellige områder. For at illustrere baggrunden for forskellene i den gennemsnitlige attraktion i Brøndbys 3 overordnede områder og i Brøndby kommune betragtet under ét, er attraktionens spredning vist i figurerne Som det ses af figur 2.2, fordeler butikkernes attraktion i Brøndby Strand sig omkring et middel. Langt størstedelen (56 %) af butikkerne i Brøndby Strand har Middel attraktion, mens 36 % har en Lav attraktion, 4 % har henholdsvis en Høj eller meget lav attraktion. I Brøndbyvester ligger langt de fleste af butikkerne omkring middel attraktion som det ses i figur 2.3. Der er i området ingen butikker der er blevet vurderet til at have en meget lav attraktion, derimod er der 7 % af butikkerne der er vurderet til at have en meget høj attraktion. I Brøndbyøster ligger 44 % af butikkerne under middel og 40 % ligger på en middel attraktion. I Brøndby kommune under ét (figur 2.5) fremgår det, at attraktionen fordeler sig omkring middel til under middel. Ca. 36 % butikkerne har en attraktion under middel, mens 16 % af butikkerne har en attraktion over middel. Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Brøndby Strand 22

23 Detailhandelen i Brøndby kommune Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Brøndbyvester Figur 2.4 Attraktionens spredning i % i Brøndbyøster Figur 2.5 Attraktionens spredning i % i Brøndby kommune under ét 23

24 Detailhandelen i Brøndby kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.6 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i de tre områder i Brøndby kommune samt i Brøndby kommune betragtet under ét. 58 % af butikkerne er del af en profileret kæde, hvilket er et acceptabelt kædeniveau for et udbudspunkt af denne størrelse. I Brøndby kommune betragtet under ét er halvdelen af butikkerne en del af en profileret kæde. Hovedparten af disse er dagligvarebutikker, som er med i en profileret kæde. Generelt er andelen af kædebutikker på et acceptabelt niveau i Brøndby kommune i forhold til en lang række øvrige kommuner, som ICP har analyseret igennem de seneste år. Figur 2.4 Andel af kædebutikker i de tre områder i Brøndby samt Brøndby i alt. 24

25 Detailhandelen i Brøndby kommune Bruttoarealer ICP har endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Brøndby kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum Brøndby Strand i øvrigt Brøndby Strand i alt Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv Lokalcenter Park Allé Brøndbyvester i øvrigt Brøndbyvester i alt Brøndbyøster Center Brøndbyøster i øvrigt Brøndbyøster i alt Brøndby kommune i alt Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Det samlede bruttoareal i Brøndby kommune er opgjort til m 2, hvoraf de m 2 (eller 14 %) findes i Brøndby Strand Centrum. I Brøndby Strand Centrum er langt størstedelen, ca. 89 % af arealet er disponeret til dagligvarebutikker. Det samme gør sig gældende i Brøndbyøster Center, hvor 79 % er disponeret til dagligvarer. I Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv er 57 % disponeret til dagligvarer. I bydelen Brøndbyvester i øvrigt er i alt m 2 bruttoareal til udvalgsvarer, heraf er hovedparten boligudstyr. Langt størstedelen af dette bruttoareal er placeret i møbelbutikken Ide Møbler på Søndre Ringvej. I alt er 53 % af det samlede bruttoareal i Brøndby kommune er placeret i udvalgsvarebutikker, heraf udgør 69 % boligudstyrsbutikker. 25

26 Detailhandelen i Brøndby kommune Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2012 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det ikke muligt at vise omsætningstallene fordelt på branchegrupper. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum * * * * * 184 Brøndby Strand i øvrigt 31 Brøndby Strand i alt * * * * * 215 Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv * * * * * * Brøndbyvester i øvrigt * * * * * * Brøndbyvester i alt * * * * * 275 Brøndbyøster Center * * * * * * Brøndbyøster i øvrigt * * * * * * Brøndbyøster i alt * * * * * 329 Brøndby kommune i alt Tabel 2.4 Omsætning 2012 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). Det fremgår af tabel 2.4, at den samlede omsætning lå på 819 mio. kr. i Brøndby kommune betragtet under ét. Knap 184 mio. kr. eller 22 % - kan henføres til detailhandelen i Brøndby Strand Centrum. 26

27 Detailhandelen i Brøndby kommune I alt er 26 % af den samlede omsætning i bydelen Brøndby Strand, mens 34 % er placeret i Brøndbyvester bydel og 40 % er placeret i Brøndbyøster bydel. Det er i vid udstrækning ikke muligt at vise omsætningen mere detaljeret, da der er meget få butikker i de enkelte centre, og typisk få butikker, der står for en meget stor andel af centrets omsætning. Betragtes kommunen under ét, er ca. 65 % af omsætningen dagligvarer, svarende til 536 mio. kr. Bemærk, at selvom forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper antalsog arealmæssigt behandles særskilt sidst i dette kapitel, så indgår omsætningen til private i byggemarkeder og møbelbutikker i tabel 2.4, mens omsætningen fra bilforhandlere, campingvogne og både ikke indgår. Endvidere er omsætningen fra de store dagligvarebutikker fordelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, hvor en sådan fordeling er relevant. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Desuden indgår møbelbutikker, der alene sælger møbler. I kommunen er der i alt 9 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Samtlige særlig pladskrævende butikker i Brøndby kommune er bilforhandlere. Bilforhandlerne er spredt over hele kommunen, dog er den største koncentration af bilforhandlere på Roskildevej ved Vibeholm, Roskildevej og tilkørslen til Motorring 3. Her ligger 2 bilforhandlere. Herudover ligger der en bilforhandler på Roskildevej, to på Søndre Ringvej, tre i området Vallensbækvej/Midtager og en enkel på Brøndbytoften. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Antal Areal, m 2 Bilforhandlere m. salgslokale Byggemarkeder inkl. trælast, byggea - - Plantecentre - - Brøndby kommune i alt Tabel 2.5 Bruttoarealer og antal fordelt på brancher (m 2 ). 27

28 Detailhandelen i Brøndby kommune Kundeorienterede servicefunktioner Sammen med butikkerne udgør de kundeorienterede servicefunktioner en bymidtes attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i bymidten Brøndby Strand, samt i bydelscentrene Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv og i Brøndbyøster Center. Disse er vist i tabel 2.6. Brøndby Strand Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv Brøndbyøster Center Restauranter, cafeer mv Pengeinstitutter mv Frisører, læge mv Museer, biografer mv Anden service Kundeorienterede servicefunktioner i alt Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i bymidten og bydelscentrene I alt Der er i alt 9 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan. i Brøndby Strand Centrum (bymidten). 44 % af de kundeorienterede servicefunktioner er restauranter, cafeer mv. I området ligger desuden både et kulturhus og et bibliotek. I bydelscenter Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv er 4 ud af 11 servicefunktionerne frisører, læger eller skønhedspleje, mens der er en smørrebrødsforretning og 2 grillbarer i bydelscenteret. Derudover ligger der 2 pengeinstitutter mv., et renseri og et udlejningslokale. I Brøndbyøster bydelscenter dvs. Nygårds Plads, Brøndbyøster Torv, samt Brøndby Parkvej er der i alt 23 kundeorienterede servicefunktioner, heraf ligger 10 ved Nygårds Plads. Her er 48 % af servicefunktionerne frisører og anden skønhedspleje samt læger. Derudover er 32 % restauranter, cafeer mv. 28

29 Detailhandelen i Brøndby Kommune 2009 til 2013 Udviklingen i detailhandelen 2009 til

30 Detailhandelen i Brøndby Kommune 2009 til 2013 I nærværende afsnit vil udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune fra 2009 til 2013 blive beskrevet. Resultaterne for detailhandelsanalysen 2013 vil blive sammenlignet med den tidligere detailhandelsanalyse for Brøndby Kommune foretaget i 2009 for at fastlægge udviklingen i detailhandelen. Den geografiske opdeling i 2013 er identisk med den tidligere opdeling i 2009 analysen. Udviklingen i antal butikker Sammenlignet med 2009 er der i 2013 overordnet færre butikker i Brøndby Kommune. Antallet af dagligvarebutikker i Brøndby Kommune er faldet med 4, mens der er kommet 3 flere udvalgsvarebutikker, jf. tabel 3.1. Der er små forskelle i udviklingen i antal butikker i de enkelte områder i Brøndby Kommune. I Brøndby Strand Centrum er der i alt kommet 2 butikker mere i 2013 end i Her ligger i alt 14 butikker, hvoraf 9 er dagligvarebutikker. Den største ændring i antallet af butikker er sket ved Kirkebjerg Torv, hvor der er 3 færre butikker i 2013 end i 2009, heraf 2 dagligvarebutikker. I Brøndbyvester i øvrigt er der etableret 3 nye udvalgsvarebutikker. I de øvrige dele af Brøndby Kommune er antallet af butikker nogenlunde det samme i 2013 som i Tabel 3.1 Antal butikker fordelt på brancher i 2013 (2009) i Brøndby Kommune Dagligvarer Udvalgs varer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum 9 (8) 5 (4) 2 (2) 2 (1) 1 (1) 14 (12) Brøndby Strand i øvrigt 8 (10) 3 (4) 1 (1) 1 (1) 1 (2) 11 (14) Brøndby Strand i alt 17 (18) 8 (8) 3 (3) 3 (2) 2 (3) 25 (26) Park Allé/Kirkebjerg Torv* 7 (9) 3 (4) 1 (1) 1 (1) 1 (2) 10 (13) Brøndbyvester i øvrigt 4 (4)) 13 (10) 2 (2) 7 (7) 4 (1) 17 (15) Brøndbyvester i alt 11 (13) 16 (16) 3 (3) 8 (8) 5 (3) 27 (27) Brøndbyøster Center 14 (14) 3 (2) 2 (1) 1 (0) 0 (1) 17 (16) Brøndbyøster i øvrigt 5 (6) 3 (3) 0 (0) 0 (1) 3 (2) 8 (9) Brøndbyøster i alt 19 (20) 6 (5) 2 (1) 1 (1) 3 (3) 25 (25) Brøndby Kommune i alt 47 (51) 30 (27) 8 (7) 12 (11) 10 (9) 77 (78) *Bydelscenter Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv og lokalcenter Park Allé 30

31 Detailhandelen i Brøndby Kommune 2009 til 2013 Udviklingen i bruttoareal Bruttoarealet til dagligvarer er steget ca. 29 % i perioden 2009 til 2013 set for kommunen som helhed. Der er i alt kommet m 2 mere bruttoareal til dagligvarer i Brøndby Kommune. I Brøndby Strand Centrum er der kommet 25 % mere bruttoareal til dagligvarer. Bruttoarealet til dagligvarer er steget med m 2.. Derudover er der 500 m 2 yderligere dagligvareareal i Brøndby Strand i øvrigt. I Brøndbyvester er der sket en stigning i dagligvarearealet på i alt 30 %. Dette skyldes en stigning i bruttoarealet til dagligvarer i Brøndbyvester i øvrigt, som er steget med 80 %, hvilket svarer til en stigning på m 2.. I Brøndbyøster er bruttoarealet til dagligvarer steget med m 2, hvilket svare til en stigning på 26 %. Dette skyldes en stigning i bruttoarealet i Brøndbyøster Center på m 2 med etableringen af Fakta og udvidelsen af Kvickly. Herudover er Fakta på Kærdammen renoveret og udvidet. Bruttoarealet til udvalgsvarer er steget med 10 % i perioden 2009 til 2013 i kommunen som helhed. Inden for udvalgsvarer er der i Brøndby Strand stort set ingen ændringer. I Brøndbyvester, hvor der ligger flere store udvalgsvarebutikker er bruttoarealet steget med m 2, hvilket er en stigning på 9 %. Bruttoarealet ved Park Allé/ Kirkebjerg Torv er faldet med 29 %, modsat er bruttoarealet i Brøndbyvester i øvrigt steget med 10 %. I Brøndbyøster Center er der sket en stigning i bruttoareal til udvalgsvarer på m 2, dette skyldes primært etableringen af en større udvalgsvarebutik på m 2. Omvendt er det i Brøndbyøster i øvrigt sket et fald i bruttoarealet til udvalgsvarer på 24 %. Samlet set for Brøndby Kommune er der sket en stigning i bruttoarealet til detailhandel på 17 % i perioden 2009 til 2013 fra m 2 til m 2. Tabel 3.3 Udviklingen i bruttoareal i Brøndby Kommune 2009 til 2013 Dagligvarer Udvalgs varer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum (4.000) 600 (600) (4.600) Brøndby Strand i øvrigt (1.000) 500 (600) (1.600) Brøndby Strand i alt (5.000) (1.200) (6.200) Park Allé/ Kirkebjerg Torv* (1.800) 500 (700) (2.500) Brøndbyvester i øvrigt (1.500) (15.500) (17.000) Brøndbyvester i alt (3.300) (16.200) (19.500) Brøndbyøster Center (4.900) (400) (5.300) Brøndbyøster i øvrigt (1.700) (2.100) (3.800) Brøndbyøster i alt (6.600) (2.500) (9.100) Brøndby Kommune i alt (14.900) (19.900) (34.800) *Bydelscenter Kirkebjerg Torv og lokalcenter Park Allé 31

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Frederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen

Frederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen Frederikssundsvej 272 Vurdering af konsekvenser for detailhandelen Marts 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 17 3. Konkurrencesituationen 25 4.

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland

Læs mere

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27

Læs mere

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.

Læs mere

Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet

Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Maj 2017 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Den generelle strukturudvikling i Hovedstadsområdet betyder en øget koncentrationstendens mod de større byer og har generelt betydet færre butikker i de mindre

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel 2.2. Tema om erhverv - Detailhandel Byrådets visioner og mål: mulighed for, at både bymidter og lokalcentre skal have mulighed for at udvikle sig med mere detailhandel og for at omdanne butiksarealer over

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet.

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Dagligvarebutikker i lokalcentre Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Der er fem lokalcentre i Halsnæs

Læs mere

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010 BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune

Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune Næstved Kommune Detailhandelsanalyse - Næstved kommune 22. april 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Næstved kommune 28 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse

Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse 13. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Odsherred kommune 25 3. Udviklingen

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2009 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Esbjerg Indre By 4 Fremtidig overordnet centerstruktur

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Viborg kommune. Analyse af detailhandelen. December 2008

Viborg kommune. Analyse af detailhandelen. December 2008 25.02.09 5 Viborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Viborg kommune 18 3. Statistisk bymidteafgrænsning

Læs mere