Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Transkript

1 Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance Nuværende og fremtidig konkurrencesituation 36 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3

4 Udviklingsmuligheder og konsekvenser Rudersdal Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse med henblik på at afdække hvilke detailhandelsmæssige muligheder, der er i kommunen. Der er i analysen og vurderingerne fokus på hvilke realistiske udviklingsmuligheder, der er for Birkerød bymidte, under hensyntagen til dels etableringen af Føtex og Netto i Birkerød bymidte, dels til den intensiverede nuværende og fremtidige konkurrencesituation i markedsområdet. Desuden vurderes udviklingsmulighederne for Nærum bymidte og Holte bymidte. Detailhandelsanalysen skal bl.a. også konkret give et grundlag for de politiske beslutninger om mulig etablering af en dagligvarebutik på Vasevej samt de mere overordnede udviklingsmuligheder for bydelscentret. Desuden gives en overordnet vurdering af, hvor i kommunen der er et udækket forbrugspotentiale til dagligvarebutikker på indtil m 2. Overordnet vil detailhandelsanalysen sætte de generelle udviklingstendenser i relation til den forventede udvikling i detailhandelen i Rudersdal kommune. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om butikkernes omsætning i Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne Der var knap 200 butikker i Rudersdal kommune i maj 2011, heraf er godt 40 % dagligvarebutikker. Mere end 1/3 af butikkerne i Rudersdal kommune ligger i Birkerød/Bistrupområdet, mens der ligger ca. 50 butikker i Holte bymidte. Det samlede butiksbruttoareal er m 2 i Rudersdal kommune, heraf udgør dagligvarebutikkerne ca. 57 %. Dertil kommer ca m 2 i form af 18 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, især bilforhandlere. Den gennemsnitlige attraktion i butikkerne i Rudersdal kommune ligger generelt lidt over middel niveau. Den samlede detailhandelsomsætning i Rudersdal kommune var på knap 2 mia. kr. i 2010, heraf udgjorde omsætningen i Birkerød-området ca. 550 mio. kr., i Holteområdet ca. 500 mio. kr. og i Nærum-området ca. 300 mio. kr. Forbrug Det samlede dagligvareforbrug i Rudersdal kommune i 2010 er beregnet til ca. 1,59 mia. kr., mens udvalgsvareforbruget er beregnet til ca. 1,75 mia. kr. Set i lyset af forventningen om et mindre fald i befolkningstallet frem mod 2023 for hele Rudersdal kommune betragtet under ét, forventes dagligvareforbruget kun at stige marginalt frem til Udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 16 % til godt 2 mia. kr. i

5 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning og det samlede forbrug i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer i Rudersdal kommune er 86 %, mens den for udvalgsvarer er 34 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Rudersdal kommune er 14 % lavere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Udvalgsvareomsætningen er ca. 66 % lavere end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen. Hermed må forbrugerne i Rudersdal kommune alt andet lige få dækket en del af deres dagligvareforbrug ved køb i butikker udenfor kommunen, mens en meget væsentlig del af udvalgsvareforbruget dækkes ved køb udenfor kommunen. Det vurderes, at op mod % af borgernes dagligvareforbrug dækkes ved køb i kommunens butikker. Op mod 15 % vurderes at blive anvendt i dagligvarebutikker i Kgs. Lyngby, Hørsholm og Farum Bytorv, mens % købes andre steder. Etableringen af Føtex varehuset og en Netto i Birkerød må forventes at betyde, at handelsbalancen for dagligvarer øges med 2-3 %. Inden for udvalgsvarer får borgerne i Rudersdal dækket en stor del af deres forbrug ved køb andre steder. Det vurderes, at den korte afstand til det store udbud i Kgs. Lyngby betyder, at ca. 40 % af det potentielle forbrug dækkes ved køb her, omkring 5 % anvendes i Hørsholm, mens det vurderes at % anvendes i Københavns City og de større regionale shoppingcentre. Den resterende del anvendes på nettet, i udlandet og andre steder. Sammenligner man Rudersdal Kommune med nogle af nabokommunerne, ligger handelsbalancen i Lyngby-Tårbæk kommune inden for dagligvarer på 109 % og inden for udvalgsvarer på 215 %. I Hørsholm lå den på 98 % i 2003 inden for dagligvarer og inden for udvalgsvarer på 95 %. I Allerød lå den på 96 % i 2008 inden for dagligvarer og på 45 % inden for udvalgsvarer. At handelsbalancen indenfor udvalgsvarer er lavere i Rudersdal end i f.eks. Allerød, må tilskrives den kortere afstand til både Kgs. Lyngby og Københavns City. Også inden for udvalgsvarer må det ventes at etableringen af Føtex i Birkerød vil bevirke en mindre forbedring af handelsbalancen. Handelsbalancen for dagligvarer er steget fra 84 % 7til 86 % i perioden 1997 til

6 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser Omvendt er handelsbalancen for udvalgsvarer faldet i forhold til niveauet i I 1997 var handelsbalancen for udvalgsvarer sammenlagt 39 % for Birkerød og Søllerød kommune, mens den var 34 % i Konkurrencesituationen er blevet skærpet yderligere i denne periode med blandt andet udvidelse af Lyngby Storcenter, udvidelse af Slotsarkaderne i Hillerød og udbygning i Københavns City samt etablering af Fisketorvet Shopping Center og Field s. Ser man på de forskellige områder i kommunen, er der i Birkerød og Bistrup tilsammen en handelsbalance på dagligvarer på 90 %, denne forventes med etablering af Føtex og Netto, at stige til %. På udvalgsvaresiden ligger handelsbalancen i dag i Birkerød alene på omkring 50 %. I Holte-området ligger handelsbalancen på dagligvarer på ca. 113 % og indenfor udvalgsvarer på 46 %. Overordnede konkurrenceforhold Konkurrencesituationen er de seneste år blevet skærpet, både på dagligvareområdet, hvor der især er blevet etableret flere discountbutikker, men også på udvalgsvareområdet, hvor den generelle afmatning har betydet en skarpere konkurrence, men hvor også renoveringen og udvidelsen af f.eks. Lyngby Storcenter og etableringen af større shoppingcentre som Field s og større udvalgsvarebutikker som f.eks. Elgiganten, har betydet, at forbrugerne er blevet mere troløse. Desuden har e-handel især indenfor visse vareområder som bøger, elektronik, musik og foto taget en meget betragtelig del af markedet. Ser man på den fremtidige konkurrencesituation for butikkerne i Rudersdal kommune, vil man af kapital 5 kunne se, at der er større detailhandelsprojekter på vej mange steder i markedsområdet; Hørsholm, Hillerød, Allerød, Farum og Kgs. Lyngby. Dette begrænser alt andet lige handlemulighederne for detailhandelen i Rudersdal kommune, idet ingen af bymidterne i kommunen er blandt de betydeligste i markedsområdet set under ét. Udviklingsmuligheder og anbefalinger I det følgende gennemgås ICP s anbefalinger i relation til udviklingen af detailhandelen frem mod 2024 i Rudersdal kommune. Mobilitet og strukturel udvikling Konkurrencesituationen er igennem de seneste årtier blevet skærpet væsentligt. Den generelle strukturudvikling har medført færre, men stærkere udbudspunkter, hvilket bl.a. har været muligt i kraft af den øgede mobilitet. Den væsentligste parameter er dog, at butikker i dag kræver et væsentligt større kundegrundlag end tidligere. Omkostningerne til drift er højere, hvilket taler for større men færre enheder. Der har været en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Rudersdal kommune. Rudersdal kommunes rolle I mange kommuner er den store udfordring at definere rollefordelingen mellem udbudspunkterne. Det er typisk lettere at udstikke de helt overordnede ønsker til udviklingen, når kommunen har ét entydigt hovedcenter. 6

7 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser I Rudersdal kommune er det ICP s vurdering, at udviklingen, især på udvalgsvareområdet, skal foregå, så det primært styrker det nuværende udbud. Det vil sige i de 3 største bymidter, Birkerød, Holte bymidte og Nærum bymidte. Alle 3 bymidter har et naturligt opland med maksimalt omkring indbyggere i Samtidig ligger ingen af de 3 byer som et naturligt centrum i kommunen. Planlovens bestemmelser Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Således må dagligvarebutikker maksimalt have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. Planlovens detailhandelsbestemmelser er i Hovedstadsregionen reguleret gennem Landsplandirektiv, Om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i hovedstadsområdet. Heri udlægges Birkerød, Holte og Nærum Hovedgade til bymidter. I bymidterne må der ifølge landsplandirektivet etableres dagligvarebutikker op til m 2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker op til m 2 bruttoareal. Bydelscentre som f.eks. Vasevej må ikke have et samlet bruttoareal til detailhandel på mere end m 2. Lokalcentre må maksimalt være m 2. Den største butik i et lokalcenter må ikke være over m 2. Planlovsrevisionen, der træder i kraft den 1. september 2011, regulerer alene detailhandelsplanlægningen uden for Hovedstadsregionen. Lovændringen bevirker, at der uden for Hovedstadsregionen gives mulighed for at udlægge arealer til en udvalgsvarebutik med et bruttoareal på mere end m 2 i én af bymidterne i de byer, der har minimum indbyggere. P.t. gælder denne mulighed altså ikke Rudersdal Kommune. 7

8 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser Birkerød bymidte Generelt Set i forhold til byens og oplandets størrelse, den overordnede konkurrencesituation og det faktum, at der senere i år åbner en Føtex og en Netto, har byen og bymidten i dag en på mange måder tilfredsstillende detailhandelsforsyning. Bymidten er relativt koncentreret omkring Stiholmsvej og Hovedgaden, hvor der er gågade op til Søndervangen. Nord for Søndervangen får gadebilledet mere ekstensiv karakter og på Kongevejen ligger bl.a. Aldi og Jysk. Dagligvarer Inden for dagligvarer ligger der på nuværende tidspunkt to supermarkeder (SuperBrugsen og Irma) samt to discountbutikker (Netto og Aldi). Med etableringen af en Føtex vil der også være et varehus i bymidten. Foruden de større dagligvarebutikker ligger der en række, attraktive dagligvarespecialbutikker i bymidten. Udvalgsvarer Inden for udvalgsvarer ligger der en bred vifte af relativt små butikker. Blandt beklædningsbutikkerne ligger der bl.a. 5 attraktive damebeklædningsbutikker. Ingen af disse butikker er medlem af et profileret kædesamarbejde. I øvrigt ligger der bl.a. et par herrebeklædningsbutikker, nogle skobutikker og børnetøjsbutikker. Inden for udvalgsvarer i øvrigt ligger der ca. 17 butikker inden for relativt standardiserede varetyper som optik, køkkenudstyr o.l. Her er kædeandelen væsentligt højere, idet 12 er medlemmer af enten en kapitalkæde eller et frivilligt kædesamarbejde. Andre byfunktioner Indenfor kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt er det især restauranterne og biografen, der bidrager til bylivet. Det er væsentligt, at der sikres restauranterne gode muligheder for udeservering samt at biografen betragtes som en kulturinstitution og et mødested i bymidten. Forbedringer Generelt er der de udvalgsvarebutikker indenfor de brancher, man må forvente i en bymidte af Birkerøds størrelse og opland. Inden for en række brancheområder er der kun én butik, hvilket naturligvis gør udbuddet sårbart, hvorimod der f.eks. inden for optik er hele 3 butikker. Skal udbuddet i Birkerød bymidte forbedres markant, kræver det, at udvalget af damemodebutikker og beklædningsbutikker i øvrigt øges. Dette skal ske gennem en målrettet indsats mod nærmere definerede butikskæder inden for området. Konkret skal en centralt placeret person, en udviklingschef/bymidtechef ansat af bymidten og/eller kommunen målrettet sikre, at kæderne kender Birkerød og de muligheder, der ligger i byen. Indsatsen skal målrettes og skal ske under hensyntagen til konkurrencen fra især Kgs. Lyngby, men også i en vis udstrækning Hørsholm og Farum. Konkret bør det aktivt undersøges, om en butik som f.eks. H&M er interesseret i bymidten. H&M har de seneste år etableret flere butikker, der alene forhandler dame- og børnetøj, i lidt mindre markedsområder som f.eks. Rudersdal kommune. 8

9 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser Der er i dag tomme lejemål i Hovedgaden, men tomgangen ligger på samme niveau som sammenlignelige udbudspunkter, og er i væsentligt omfang betinget af finanskrisen og nedgangen i det private forbrug. Etablering af Føtex I forhold til etableringen af Føtex er det umiddelbart ICP s vurdering, at dette vil være en gevinst for bymidtens udvalgsvarebutikker. Der vil komme flere kunder til bymidten og nogle indkøb, der ellers ville blive foretaget i Lyngby eller Farum, vil blive foretaget i Birkerød bymidte. Etableringen af Føtex og en Netto i Birkerød må forventes at betyde, at handelsbalancen for dagligvarer øges med 2-3 %. Også inden for udvalgsvarer må det ventes, at etableringen af Føtex i Birkerød vil bevirke en forbedring af handelsbalancen. Det skal dog understreges, at der kan være butikstyper der især forhandler standardiserede udvalgsvarer som f.eks. køkkenartikler og elektronik, der vil kunne mærke konkurrencen fra Føtex, der typisk har et vist sortiment af disse varer. Ligeledes er det i forhold til balancen i bymidten problematisk, at apoteket i forbindelse med etableringen af Føtex og Netto, flytter til området ved Stiholmsvej, ligesom den eksisterende Netto på Søndervangen ventes konverteret til en Døgnnetto. Begge dele er uheldige, da butikkerne i dag ligger som en kundemagnet i den nordlige del af bymidten. Dette forstærkes af, at både Føtex og Netto får indgang alleryderst mod syd i bymidten, så kunderne ikke tvinges gennem bymidten. Prioriteret idékatalog ICP er blevet bedt om at vurdere hvilke planlægningsmæssige tiltag Rudersdal Kommune kan tage for at understøtte en realistisk udvikling af Birkerød bymidte. Realistisk i forhold til forbrugsunderlaget i markedsområdet og realistisk i forhold til den fremtidige konkurrencesituation. Forslagene er ordnet i et prioriteret idékatalog, der præsenteres i det følgende. 9

10 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser 1: Der skal alene arbejdes for at fortætte og udvikle egentlige bymidtefunktioner i den del af bymidten, der går fra Føtex til Søndervangen. Bymidten bliver for udflydende og uspændende, såfremt der er for meget gadelængde til for få funktioner. 2: Man skal målrettet søge at gøre Birkerød Bymidte interessant for nye detailhandelslejere. F.eks. kan der ved butikslukninger aktivt gøres noget for at skaffe interessante koncepter til bymidten. Dette arbejde vil som nævnt kunne varetages af f.eks. bymidtechef, erhvervsråd eller lign. 3: Det skal afklares, hvorvidt H&M er interesseret i en beliggenhed i Birkerød bymidte, og i bekræftende fald skal der arbejdes med at skaffe rum for en butik på op til m 2 i området, hvor Hovedgaden og Søndervangen mødes. Et detailhandelsmæssigt trækplaster i den nordlige del af bymidten vil sikre kundetrafikken i denne del af bymidten til gavn for de øvrige butikker og servicefunktioner i hele Hovedgaden. Et supplement eller alternativ til dette kan være, at der skabes mulighed for at etablere et attraktivt, moderne supermarked (f.eks. en stor Irma) og/eller en større discountbutik (Fakta) i den nordlige del af bymidten hvor Søndervangen og Hovedgaden mødes. Dette skal ikke ske for at sikre et tilfredsstillende dagligvareudbud, men alene for at sikre kundetrafik i den nordlige del af bymidten. Under alle omstændigheder er det væsentligt, at der også i dette område etableres attraktive p-forhold. I den sydlige del er der dels p-anlægget under SuperBrugsen samt det kommende p-anlæg ved Føtex og i den midterste del af strøget er der attraktive p-pladser omkring kirken og kirkegården. Der kunne som yderligere trækplaster etableres offentlige servicefunktioner, der med en beliggenhed her, ville kunne understøtte bylivet i Birkerød bymidte. 4: Det er en god idé at etablere boliger bymidtenært. Disse forbrugere er traditionelt trofast kunder, da de bor meget tæt på butikkerne. Alternativt eller som supplement bør der etableres kontorarbejdspladser tæt på bymidten. 5: SuperBrugsens facade skal gøres mere aktiv. 6: Man skal søge at synliggøre den attraktive bymidte for trafikanterne på Kongevejen. Dette ville kunne betyde flere kunder i bymidten. 7. Der skal arbejdes med at gøre bymidten mere synlig fra Birkerød Station end tilfældet er i dag. Man bør primært satse på at skabe en interessant visuel sammenbinding evt. med øget skiltning og ikke forsøge at etablere yderligere byfunktioner mellem stationen og den funktionelle bymidte. Bymidteorienterede funktioner skal placeres i den funktionelle bymidte. 8. Når Føtex/Netto er i drift, bør man nøje følge p-mønsteret i bymidten. Opstår der overfyldning på nogle af pladserne, bør det overvejes, hvorvidt der skal etableres en form for p-henvisningssystem. Holte bymidte I Holte bymidte domineres detailhandelen af Holte Midtpunkt, hvor der foruden en Kvickly og en Irma bl.a. ligger en række attraktive udvalgsvarebutikker. Langs Holte Stationsvej ligger der foruden Netto en række attraktive dagligvarespecialbutikker i form af bl.a. blomsterhandlere, bagerbutik og chokoladebutik. Lidt afsondret fra den funktionelle bymidte, men indeholdt i bymidteafgrænsningen i Kommuneplan 2009, ligger 3 attraktive dagligvarespecialbutikker på Kongevejen. 10

11 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser Der er en del beklædningsbutikker i bymidten især i Holte Midtpunkt - der fremstår hyggelig og indbydende. I eller i umiddelbar nærhed af Holte bymidte ligger der en række udvalgsvarebutikker med et regionalt opland. Nævnes kan bl.a. Holte Model Hobby, Naturgalleriet, Paris i Holte og Kolibri Chokolade. Overordnet er det ICP s vurdering, at udbuddet i bymidten matcher de muligheder, som oplandets størrelse og den overordnede konkurrencesituation giver markedsmæssig mulighed for. I forhold til oplandets størrelse og den overordnede konkurrencesituation har bymidten i dag en tilfredsstillende detailhandelsforsyning. Nærum Hovedgade Nærum Hovedgade fremstår som den svageste af de 3 bymidter. Dette er til dels affødt af, at der er to konkurrerende udbudspunkter i området: Nærum Hovedgade og Nærumvænge Torv. 11

12 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser I Nærum Hovedgade ligger der alene en Netto som større dagligvarebutik. Der er dog en Rema 1000 under etablering. Denne Rema 1000 ligger dog uden egentlig kommerciel kontakt til hverken Nærum Hovedgade eller Nærumvænge Torv. Generelt forekommer udbuddet spredt, idet der i butiksrækken er både boliger og andre ikke aktive facader. I Nærum Hovedgade ligger Game Fair, der har regional karakter. Gadebelægningen og gadeinventaret i Nærum Hovedgade er, trods det relativt begrænsede udbud, med til at gøre bymidten hyggelig. I Nærumvænge Torv ligger der 14 butikker med en attraktiv SuperBest som den største butik. Desuden ligger der, relativt koncentreret, en række attraktive dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Afstanden til især Lyngby er begrænset og dette bevirker, at ICP ikke vurderer, at der i større omfang vil kunne etableres f.eks. damebeklædningsbutikker i de to koncentrationer. Bydelscenter Vedbæk Bydelscentret ligger primært langs Vedbæk Stationsvej. Der ligger blandt andet 2 discountbutikker. Bydelscentret har desuden en række gode dagligvarespecalbutikker og udvalgsvarebutikker enkelte med regional betydning. Oplandets udstrækning og det nuværende udbuds karakter gør det imidlertid vanskeligt at pege på oplagte forbedringsmuligheder. Bydelscenter Vasevej Langs den indre del af Vasevej ligger et større SuperBest supermarked, en Netto samt et par dagligvarespecialbutikker og enkelte udvalgsvarebutikker. For at sikre at bydelscentret opretholder sin attraktion, er det væsentligt, at der er et attraktivt udbud af større dagligvarebutikker. De to eksisterende butikker supplerer hinanden godt og som nedenstående konsekvensvurdering viser, er der ikke et overhængende behov for yderligere en discountbutik i bydelscentret. 12

13 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser På udvalgsvareområdet og inden for dagligvarespecialbutikker er det vanskeligt at se væsentlige udviklingsmuligheder i bydelscenter Vasevej. Bydelscentret kan dog suppleres med kundeorienterede funktioner inden for sundhed og serviceområdet. Konsekvensanalyse i forbindelse med etablering af dagligvarebutik på m 2 på Vasevej Rudersdal Kommune har bedt ICP vurdere de omsætningsmæssige konsekvenser ved en mulig etablering af en dagligvarebutik med et samlet bruttoareal på indtil m 2 i bydelscenter Vasevej. Konsekvenserne er beregnet og vurderet for Butikken vil senest være etableret i 2020, så det estimerede omsætningsniveau er udtryk for en indkørt butik i fuld drift. Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: - Føtex etableres i 2011 i Birkerød bymidte. - Desuden etableres der en Netto på m 2 i forbindelse med Føtex. I den forbindelse konverteres Netto på Søndervangen til en Døgnnetto. - Der sker i øvrigt ikke nogen markant detailhandelsmæssig udvikling i bymidterne i Rudersdal Kommune. - Butikken etableres, så den får den bedste synlighed fra Vasevej og p- forholdene løses tilfredsstillende. - Der etableres Bilkaer i Kgs. Lyngby og Hillerød. - Der etableres et varehus i forbindelse med udbygning af Hørsholm Midtpunkt. - Da planerne om etablering af varehus i Allerød bymidte endnu ikke er konkrete, er det forudsat, at varehuset ikke etableres. - Farum Midtpunkt udbygges med yderligere et supermarked. - Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. - For så vidt angår den fremtidige konkurrencesituation på dagligvareområdet i øvrigt, er det i denne analyse forudsat, at der ikke etableres andre større dagligvarebutikker frem til 2023 i markedsområdet. - Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose for Rudersdal kommune. - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Det forudsættes derfor, at 2-3 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i

14 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser Metode Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2023, og der fås en omsætning for Denne omsætning vil butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster er uændret fra 2010 frem til Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen og konkurrenceforholdene og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt butikkerne etableres. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i butikkerne i Rudersdal kommune i øvrigt samt hvorvidt det vil have konsekvenser for muligheden for at udvikle detailhandelen i byerne i øvrigt. Konsekvenser I nedenstående tabel vises konsekvenserne af en etablering af dagligvarebutikker på Vasevej for detailhandelen i Rudersdal kommune. De beregnede og vurderede omsætninger i 2023 er udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2010 priser. Tabel 1.1 vises dagligvareomsætningen i Rudersdal kommune i 2010 samt den vurderede dagligvareomsætning for 2023 for en discountbutik på Vasevej. Eksempelvis viser tabel 1.1, at dagligvareomsætningen i de eksisterende butikker i Birkerød incl. Bistrup i 2010 var 523 mio. kr. Hvis dagligvarebutikken ikke etableres (0-alternativet), forventes dagligvareomsætningen i at stige til 623 mio. kr. i 2023, især som konsekvens af etableringen af Føtex og Netto i Birkerød. At omsætningen her ikke vurderes at blive højere skyldes især en betragtelig omfordeling af omsætningen samt etableringen af Bilkaerne i Hillerød og Kgs. Lyngby samt etableringen af varehuset i Hørsholm. Hvis dagligvarebutikken på Vasevej etableres, vurderes dagligvareomsætningen i Birkerød incl. Bistrup at være 596 mio. kr. Det vil sige, at konsekvensen for de eksisterende dagligvarebutikker i Birkerød incl. Bistrup såfremt dagligvarebutik- 14

15 Udviklingsmuligheder, anbefalinger og konsekvenser ken etableres, er et omsætningsfald på 27 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til et fald på ca. 4 %. Omsætning 2010 Omsætning alternativ Omsætning 2023 Projektalternativ Konsekvens Dagligvarebutik på Vasevej Birkerød incl. Bistrup i øvrigt Rudersdal kommune i øvrigt Rudersdal kommune i alt Uden for kommunen - -4 Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Rudersdal kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) ved etablering af dagligvarebutik på indtil m 2 i bydelscenter Vasevej Det vurderes, at et lokalcenter med en dagligvarebutik på m 2 bruttoareal i bydelscenter Vasevej vil kunne opnå en omsætning på 36 mio. kr. incl. moms i Som det fremgår, vil etableringen primært omfordele omsætning i Birkerød/Bistrup-området. Af anonymitetshensyn er det ikke muligt at opdele dagligvareomsætningen i Bistrup og Birkerød-området. Begge områder vil i 0-alternativet skulle afgive en del omsætning til den nye Føtex og Netto i Birkerød samt til de nye hypermarkeder og varehus. Det vurderes, at være marginalt, hvad ekstraomsætning discountbutikken kan trække til Rudersdal Kommune. Hovedparten af den omsætning butikken på Vasevej vurderes at ville kunne opnå, vil således stamme fra butikker i Rudersdal kommune. Kun ca. 4 mio. af den samlede omsætning vil stamme fra butikker uden for kommunen f.eks. butikker i Lyngby-Taarbæk Kommune. Muligheder for forbedret lokal dagligvareforsyning På baggrund af ICP s viden om omsætningen på butiksniveau samt det beregnede forbrug, er der foretaget en vurdering af, hvor dagligvareforsyningen vil kunne forbedres decentralt. I vurdering er inddraget forholdet mellem omsætning og forbrug i de forskellige områder af kommunen samt viden om butikkernes effektivitet målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal. ICP vurderer at der overordnet er mulighed for at forbedre forbrugernes lokaledagligvareforsyning i et område, der udgøres af Søllerød, Gl. Holte og Øverød. Her er forholdet mellem omsætning og forbrug relativt lavt og der er således et stort uforløst forbrugspotentiale og arealeffektiviteten er relativt høj i Nærum og Holte. Dette betyder ikke, at nye lokale dagligvarebutikker i andre dele af kommunen ikke vil kunne forbedre forbrugernes indkøbsforhold, men behovet er ikke helt så markant og især i den nordvestlige del af kommunen vil Føtex som nævnt betyde en væsentlig omfordeling af omsætningen. 15

16 Detailhandelen i Rudersdal kommune Detailhandelen i Rudersdal kommune 16

17 Detailhandelen i Rudersdal kommune Detailhandelen i Rudersdal kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Rudersdal kommune blive beskrevet. ICP har i maj 2011 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2010, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Rudersdal kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på de 12 kommuneplanområder, som der opereres med i Rudersdal kommune. Disse omfatter kommunens tre større byer (Birkerød, Holte og Nærum) samt en række detailhandelsmæssigt mindre udbudspunkter. 1. Birkerød 2. Bistrup 3. Gl. Holte 4. Holte 5. Høsterkøb 6. Sandbjerg 7. Rude Skov 8. Nærum 9. Skodsborg 10. Søllerød 11. Trørød 12. Vedbæk Figur 2.1 Rudersdal kommune opdelt på analyseområder. 17

18 Detailhandelen i Rudersdal kommune Flest butikker i Birkerød I Rudersdal kommune betragtet under ét er der i maj 2011 registreret knap 200 butikker, hvoraf ca. 60 % er udvalgsvarebutikker. Omkring 60 % af butikkerne findes i de detailhandelsmæssigt største områder Birkerød og Holte, men også i Nærum og Vedbæk er der et vist antal butikker. I de øvrige kommuneområder er der for de flestes vedkommende 1-5 butikker. I kommuneplanområde 7, Rude Skov, er der ikke registreret nogen butikker 1. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Birkerød Bistrup Gl. Holte Holte Høsterkøb Sandbjerg Rude Skov Nærum Skodsborg Søllerød Trørød Vedbæk Rudersdal kommune i alt Tabel 2.1 Antal butikker maj 2011 fordelt på brancher og områder Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel I kommuneplanområde 7, Rude Skov, er der dog registreret en planteskole. Denne indregnes for så vidt angår omsætning til private (i tabel 2.3), men indgår ikke i butiksopgørelsen. I stedet indgår den også arealmæssigt i opgørelsen af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper sidst i dette kapitel. 18

19 Detailhandelen i Rudersdal kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Birkerød 2,9 3,3 3,2 3,4 3,4 3,1 2. Bistrup 3,8 2,0 * - * 2,9 3. Gl. Holte * * - - * 2,7 4. Holte 3,3 3,0 3,2 2,9 2,7 3,1 5. Høsterkøb * * - - * * 6. Sandbjerg * * 7. Rude Skov Nærum 3,1 2,9 3,0 2,6 3,1 3,0 9. Skodsborg * * - * - 1,8 10. Søllerød * * - * - 3,0 11. Trørød * * * - - 3,0 12. Vedbæk 3,1 2,9 2,8 3,0-3,0 Rudersdal kommune i alt 3,1 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion april 2011 fordelt på brancher og områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker). Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion omkring middelniveauet, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle de enkelte områder og brancher imellem. Generelt højest gennemsnitlig attraktion i de største byer Helt overordnet betragtet er kommunens største handelsbyer Birkerød, Holte og dernæst Nærum de mest attraktive udbudspunkter i kommunen. Det er i disse byer, der findes flest butikker, ligesom butikslivet er både mest koncentreret og varieret i Nærum er udbuddet dog delt mellem Nærumvænge Torv og Nærum Hovedgade, hvorved det samlede butiksudbud kan synes mindre end det reelt er. I relation til udvalgsvarebutikkerne findes der flest kædebutikker inden for udvalgsvarer i netop Birkerød og Holte, men Nærum er betragtet under ét ret godt med. I de kommuneplanområder, hvor der kun er ganske få butikker, er detailhandelen mere fragmenteret; her findes endog meget attraktive butikker, men også mere sæsonbaserede butikker typisk med stærkt beskåret åbningstid, drevet mere på hobbybasis mv. I nogle kommuneplanområder, f.eks. i Bistrup og Trørød, er der kun få butikker, men de ligger relativt samlet og flere af dem besidder en høj attraktion. For at illustrere fordelingen bag den gennemsnitlige attraktion i Birkerød, Holte og i Rudersdal kommune betragtet under ét, er attraktionens spredning vist i figurerne 2.2 til 2.4. Sammenholdes figurerne 2.2 til 2.4, fremgår det, at det er i Birkerød, der er flest butikker med en Høj attraktion. I Holte fordeler attraktionen sig næsten som i Rudersdal kommune betragtet under ét (figur 2.4), hvor næsten halvdelen af butikkerne besidder en attraktion på Middel-niveauet. I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at attraktionens fordeling er meget normal for en kommune af Rudersdals beskaffenhed: to nogenlunde ligeværdige udbudspunkter (Birkerød og Holte), to mindre og mere lokale udbudspunkter (Nærum og Vedbæk) og relativt kort afstand til væsentligt større udbudspunkter (f.eks. Lyngby og København). 19

20 Detailhandelen i Rudersdal kommune 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Birkerød 40% 34% 22% 2% 2% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Birkerød (kommuneplanområde) 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Holte 46% 28% 18% 5% 3% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Holte (kommuneplanområde) 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Rudersdal kommune 49% 25% 19% 5% 2% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.4 Attraktionens spredning i % i Rudersdal kommune 20

21 Detailhandelen i Rudersdal kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.5 til 2.7 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Hammel, i Hinnerup, i Hadsten samt i Rudersdal kommune betragtet under ét. Sammenholdes de fire figurer, fremgår det, at fordelingen faktisk er temmelig forskellig fra Birkerød til Holte og Rudersdal kommune betragtet under ét. I Birkerød er andelen af kædebutikker (i alt 55 %) på et nogenlunde almindeligt niveau, mens andelen af kædebutikker er lav i Holte endda med tanke på, at en væsentlig del af butikkerne er beliggende i et shoppingcenter. Generelt er andelen af kædebutikker i den nedre del af middelniveauet, når der sammenlignes med lignende kommuner, hvor ICP har gennemført detailhandelsanalyser igennem de senere år. 45% 18% Frivillig Kapital Uafhængig 37% Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Birkerød (kommuneplanområde) 7% 21% Frivillig Kapital Uafhængig 72% Figur 2.6 Andel af kædebutikker i % i Holte (kommuneplanområde) 21

22 Detailhandelen i Rudersdal kommune 14% Frivillig Kapital Uafhængig 60% 26% Figur 2.7 Andel af kædebutikker i % i Rudersdal kommune Bruttoarealer ICP har endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Rudersdal kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Birkerød Bistrup Gl. Holte Holte Høsterkøb Sandbjerg Rude Skov Nærum Skodsborg Søllerød Trørød Vedbæk Rudersdal kommune i alt Tabel 2.3 Afrundede bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Det samlede bruttoareal i Rudersdal kommune er opgjort til m 2, hvoraf lidt under halvdelen findes i tilknytning til udvalgsvarebutikkerne i kommunen. Det er detailhandelen i kommuneplanområdet Birkerød, der råder over de samlet set største bruttoarealer i kommunen (ca m 2 ). Det samlede areal til detailhandel er noget mindre i Holte (ca m 2 ). 22

23 Detailhandelen i Rudersdal kommune Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2010 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt overordnet. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. I forlængelse af ovenstående har ICP valgt kun at vise omsætningstallene for kommuneplanområderne Birkerød, Holte, Nærum, Vedbæk, for Rudersdal kommune i øvrigt (dvs. de øvrige distrikter betragtet under ét) samt samlede omsætningstal for hele Rudersdal kommune. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Birkerød * * Holte Nærum * * * * * Vedbæk * * * * * 134 Rudersdal kom. i øvrigt * * * 477 Rudersdal kommune i alt Tabel 2.4 Omsætning 2010 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). Samlet detailhandelsomsætning på 1,37 mia. kr. i Rudersdal kommune Det fremgår af tabel 2.4, at den samlede omsætning lå på 1,37 mia. kr. i Rudersdal kommune betragtet under ét. Den største omsætning er registreret i kommuneplanområdet Birkerød efterfulgt at Holte (begge med en detailhandelsomsætning større end 0,5 mia. kr.), mens områderne Nærum og Vedbæk omsætningsmæssigt er noget mindre. Betragtes kommunen under ét, er ca. 30 % af omsætningen udvalgsvarer, om end andelen er højere i Birkerød. Det er boligudstyr, der udgør den største del, ca. halvdelen, af den samlede udvalgsvareomsætning. Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår Bemærk, at omsætningen til private i forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper (f.eks. tømmerhandlere/byggemarkeder) er indeholdt i omsætningstallene, selvom disse enheder ikke er medregnet i butiksopgørelsen (tabel 2.1) og arealopgørelsen (tabel 2.2). Endvidere er omsætningen fra varehuse og supermarkeder fordelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. 23

24 Detailhandelen i Rudersdal kommune I kommunen er der i alt 18 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Antal Areal, m 2 Bilforhandlere m. salgslokale Byggemarkeder Plantecentre Rudersdal kommune i alt Tabel 2.5 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Butiksoversigt (GIS) ICP har kodet både de 196 butikker og de 18 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper via GIS. Dette giver mulighed for at gengive butikkernes geografiske placering på en let og overskuelig facon. I det følgende er detailhandelen i Birkerød og i Holte gengivet, ligesom et oversigtskort med hele kommunens detailhandel er vist. Bemærk, at kodningen er sket ud fra adressepunkter, hvorfor der kan være mindre forskydninger i forhold til virkelighedens bygningsmasse. Figur 2.8 Butikker i Birkerød. Som det fremgår af figur 2.8, er detailhandelen i Birkerød især koncentreret omkring Hovedgaden over et ca. 500 meter langt forløb. Det kommende Føtex varehus vil 24

25 Detailhandelen i Rudersdal kommune blive bymidtens nye begyndelse mod sydvest, mens Superbrugsen, Irma og Netto ligger med mellemrum i forløbet langs Hovedgaden. Den nordøstlige del af Hovedgaden er den detailhandelsmæssigt svageste i dag. På Kongevejen lige ved Hovedgadens udmunding er Aldi discountbutikken dog med til at skabe en vis personsstrøm. Det ses tydeligt, at Birkerød (Birkerød Kongevej) huser en meget væsentlig andel af kommunens forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. I Holte (figur 2.9) er detailhandelen især koncentreret i Holte Midtpunkt og omkring den tilhørende parkeringsplads. Disse to forløb (butikkerne i centret og butikkerne udenfor) ernærer sig i vid udstrækning af den samme trafikstrøm, hvilket er til fordel for alle parter. Lidt for sig findes en koncentration af butikker langs Kongevejen og et mindre forløb på Øverødvej. Bemærk, at der ikke er nogen forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper i denne del af Holte. Figur 2.9 Butikker i Holte. Figur 2.10 illustrerer helt overordnet detailhandelens tyngde i de forskellige dele af kommunen. Det fremgår tydeligt, at der er flest butikker og forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper i Birkerød, lidt færre i Holte (hvor udbuddet dog er mere koncentreret) og endnu lidt færre i Nærum. I relation til Nærum ses den todelte struktur også af figur

26 Detailhandelen i Rudersdal kommune Figur 2.10 Butikker i Rudersdal kommune. Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Disse funktioner er med til at understøtte personstrømmene i en by. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i bymidterne i de større byer Birkerød og Holte. Servicefunktionerne er kun registreret i de funktionelle bymidter ikke i hele kommuneplanområdet. Som det ses af tabel 2.6, er der langt flere funktioner i Birkerød bymidte end i Holte bymidte. Dette skyldes til dels, at den egentlige bymidte simpelthen er større i Birkerød (Hovedgaden, tilstødende gader samt en lille del af Birkerød Kongevej), mens Holte bymidte i højere grad fra en forbrugers synspunkt koncentreres i og lige omkring Holte Midtpunkt. Birkerød Holte Restauranter, caféer m.v Pengeinstitutter, ejd. mgl. mv Frisører, læger, sol m.v Kultur, biograf og teater 1 - Anden service 7 1 Funktioner i alt Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i stueplan 26

27 Forbrug i Rudersdal kommune 27

28 Forbrug i Rudersdal kommune Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Rudersdal kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige områder af kommunen. Rudersdal kommune er ligesom i kapitel 2 Detailhandelen i Rudersdal kommune opdelt i kommuneplanområder, men i relation til forbrugsberegningerne er områderne 5. Høsterkøb og 6. Sandbjerg samlet i ét område. Dette skyldes den inddeling, som er anvendt i befolkningsprognosen for Rudersdal kommune. Bemærk desuden, at området 7. Rude Skov ikke indgår i forbrugsberegningerne, da der kun bor ganske få mennesker i dette område. Områdeinddelingen er gengivet i figur 3.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. 1. Birkerød 2. Bistrup 3. Gl. Holte 4. Holte 5. Høsterkøb inkl. 6. Sandbjerg 8. Nærum 9. Skodsborg 10. Søllerød 11. Trørød 12. Vedbæk Figur 3.1 Rudersdal kommune opdelt på fire hovedområder Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst- og boligforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Desuden er den seneste befolkningsprognose fra Rudersdal kommune anvendt. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2010 samt horisontåret Befolknings og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet for kommuneplanområderne, der udgør Rudersdal kommune. I alt bor der knap personer i Rudersdal kommune. Det befolkningsmæssigt største område er Birkerød med godt personer efterfulgt af Holte med knap personer. Der bor færrest i Skodsborg, Høsterkøb/Sandbjerg og Vedbæk. Folketallet i Rudersdal kommune betragtet under ét ventes at falde en smule frem mod 2023, således det samlede folketal ventes at være ca i Udviklin- 28

29 Forbrug i Rudersdal kommune gen ventes at være forskellig de respektive områder imellem målt i personer ventes den største befolkningstilvækst at ske i Vedbæk, mens de største fald i folketallet ventes at ske i Birkerød, Holte og Bistrup. Figur 3.2 Udvikling i folketal frem mod 2023 i Rudersdal kommune Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Rudersdal kommune ligger på ca kr., hvilket er knap 40 % over landsgennemsnittet (ca kr.). Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Rudersdal kommune er 2,16 personer, hvilket ligeledes er over landsgennemsnittet på 2,05. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICPs specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2010 og 2023 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i kommuneplanområderne ses i figur

30 Forbrug i Rudersdal kommune Det samlede dagligvareforbrug var mio. kr. i 2010 i Rudersdal kommune. Det forventes at stige med ca. 32 mio. svarende til en stigning på 2 % i perioden 2010 til Det samlede dagligvareforbrug forventes således at være ca mio. kr. i Stigningen i forbruget er en kombination af en generel forbrugsstigning, der mere end opvejer det let faldende befolkningstal i kommunen. I Birkerød er dagligvareforbruget beregnet til ca. 442 mio. kr. i 2010, hvilket forventes at være stort set status quo i Den største procentvise stigning i dagligvareforbruget ventes at ske i Vedbæk, hvor folketallet ligeledes oplever den kraftigste procentvise vækst: her ventes dagligvareforbruget at stige med knap 13 % frem mod Figur 3.3 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) 30

31 Forbrug i Rudersdal kommune Figur 3.4 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) Af figur 3.4 fremgår forbruget af udvalgsvarer i kommuneplanområderne. Forbruget af udvalgsvarer ligger er for 2010 beregnet til mio. kr. i Rudersdal kommune. Det forventes at stige med ca. 16 % i perioden 2010 til 2023 til mio. kr. i De største procentvise stigninger ventes i Vedbæk og Høsterkøb/Sandbjerg, hvor det årlige forbrug af udvalgsvarer i 2023 ventes at ligge mere end 20 % over niveauet. Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. daglig- og udvalgsvarer under ét, i figur 3.5. I 2010 er det samlede forbrug af detailhandelsvarer beregnet til mio. kr. I 2023 ventes dette at ligge knap 10 % højere på mio. kr. 31

32 Forbrug i Rudersdal kommune Figur 3.5 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) 32

33 Handelsbalance og opland 33

34 Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Rudersdal kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet samlet for Rudersdal kommune. Handelsbalance I Rudersdal kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 86 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 34 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Rudersdal kommune er 14 % lavere end det samlede dagligvareforbrug i Rudersdal. Udvalgsvareomsætningen er ligeledes 66 % lavere end det samlede udvalgsvareforbrug i Rudersdal. Tallene viser således, at borgerne i Rudersdal kommune må få dækket en stor del af deres forbrug ved køb udenfor kommunen. Især på udvalgsvarer må borgerne i Rudersdal få dækket en stor del af deres forbrug ved køb andre steder. Den korte afstand til det store udbud i Kgs. Lyngby men også til Københavns City betyder, at forbrugerne får dækket en stor del af deres udvalgsvareforbrug her. Mod nord trækker det større udbud i både Hillerød og Hørsholm ligeledes en mindre del af forbruget. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt Tabel 5.1 Omsætning/forbrug i Rudersdal kommune i 2010 og 1997 i mio. kr. inkl. moms. En handelsbalance for dagligvarer på 86 % er forventelig, når man tager konkurrencesituationen i betragtning. Forbrugerne kører sjældent langt efter dagligvarer indkøbsture med hovedvægten på dagligvarer sker med en højere frekvens, og tættere på bopælen. Desuden er der en rimelig dagligvareforsyning i store dele af kommunen, hvilket er med til at holde en stor del af indkøbene hjemme. Etableringen af Føtex varehuset i Birkerød må forventes at betyde at handelsbalancen for dagligvarer øges i fremtiden. Handelsbalancen for udvalgsvarernes vedkommende er forholdsvis lav i hele kommunen. På trods af et vist niveau udvalgsvarehandel i både Holte og Birkerød sker der en betydelig udhandling af Rudersdal kommune. Det vurderes, at især den korte afstand til detailhandelen i Kgs. Lyngby tiltrækker en væsentlig del af udvalgsvareforbruget fra borgerne i Rudersdal kommune. Men også de øvrige udbudspunkter i Hovedstadsområdet tiltrækker forbrugerne. Handelsbalancen for dagligvarer er steget til 86 % i 2010 fra 84 % i