gør arbejdspladsen til et læringsrum danskuddannelse og sprogmentor er en stærk og effektiv cocktail

Transkript

1 nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 gør arbejdspladsen til et læringsrum danskuddannelse og sprogmentor er en stærk og effektiv cocktail Af Annie Nielsen, Bifrost og Marselisborg Praktisvidencenter Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Indtil nu har fokus været på at skabe de lovgivningsmæssige og pædagogiske rammer for danskundervisning. Der er ikke brugt mange ressourcer eller tanker på at udvikle arbejdspladserne til læringsrum. Nytænkning og ændret praksis kommer ikke af sig selv. Integrationsministeriet har støttet projektet Jobkvalificerende sprogpraktik, hvor der er blevet udviklet og afprøvet metoder i sprogpraktikker og brug af sprogmentorer. Det foregik på arbejdspladser i Horsens, Silkeborg og Greve. Udviklingsarbejdet er udført af Bifrost, MENTOR company, Sprogcenter Midt og CLAVIS i samarbejde med jobcentre og lokale virksomheder. Brugen af mentorer er et velkendt og anerkendt redskab i beskæftigelsesindsatsen. Men hvad er en sprogmentor? En sprogmentor er ikke en erstatning for den professionelle sproglærer, men skal gennem sit arbejde forbedre den uformelle læring på arbejdspladsen. Sproglæreren får en ny opgave som sparringspartner for sprogmentoren. Lovgivningsmæssigt giver Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats mulighed for at anvende mentorstøtte, bl.a. hvis sprog udgør en barriere for beskæftigelse. Virksomhederne kan få afsat timer til at støtte praktikanten sprogligt samt tilskud til at sende en medarbejder på mentorkursus. De økonomiske ressourcer gør det muligt i højere grad at inddrage virksomheder og virksomhedscentre i en samlet aktiv indsats. Læs videre side 10

2 INDHOLD side 3 side 6 side 7 NYT FRA UNDERVISNINGSMINISTERIET almene uddannelser Dynamisk ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog Af Hanne Trebbien Daugaard, Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet erhvervsfaglige uddannelser Ældre hjælper unge på vej Af journalist Charlotte Mortensen arbejdsmarkedsuddannelser Så kører det - fastholdelse af etniske minoritetskursister i AMU-uddannelse Af Michael Svendsen Pedersen, Roskilde Universitet NYT FRA INTEGRATIONMINISTERIET DANSKUDDANNELSER side 10 side 12 side 15 side 19 side 20 opslagstavlen Gør arbejdspladsen til et læringsrum danskuddannelse og sprogmentor er en stærk og effektiv cocktail Af Annie Nielsen, Bifrost og Marselisborg Praksisvidencenter Effektiv undervisning for yngre læger ny undervisning i kommunikation og dansk hospitalskultur får europæisk sprogpris Af Marianne Jensen, Lærdansk Aarhus og Carsten Puggaard, Sprogcenter Viborg Komijob sådan forankrer man et beskæftigelsesprojekt i danskuddannelserne Af Casper Hernández Cordes, KOMIJOB, Københavns Sprogcenter informationsmøder, konferencer, efteruddannelse Informationsmøder i censorcirkler 2011 Grundkursus i testteori sept i København side 9 Nye statistikker på danskuddannelsesområdet til voksne udlændinge Af Mette Kjærgaard Thomsen og Luise Jarl, Analyseenheden side 21 nye rapporter og materialer Udgives af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddannelses- og skoleområder: Undervisningsministeriet: Grundskole og folkeoplysning, Erhvervsfaglige uddannelser, Forberedende voksenundervisning (FVU), Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Almen voksenuddannelse (avu)/højere forberedelseseksamen (hf), Gymnasiet (Det almene gymnasium), handelsgymnasium (HHX), teknisk gymnasium (HTX), Korte og mellemlange videregående uddannelser samt øvrige tilbud, herunder vejledning. Integrationsministeriet: Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det flyvende tæppe udsendes elektronisk fire gange årligt. Dette nummer er udsendt maj Deadline for næste nummer: Tilmelding til nyhedsbrevet: Du kan tilmelde dig Det Flyvende Tæppe via Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: Nye og gamle nyhedsbreve kan læses på adressen: Uddannelse/Uddannelse%20og%20undervisning%20 for%20voksne/uddannelser%20for%20voksne/ Arbejdsmarkedsuddannelser/Tosprogede/Det%20 Flyvende%20Taeppe.aspx, eller søg Det flyvende tæppe på: Det Flyvende Tæppe offentliggøres på Bidrag til det Det flyvende tæppe skal være korrekturlæste og korte, dvs. max 1-2 A4 sider. Redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag til artikler. Redaktion og kontaktpersoner i Integrationsministeriet: Peter Villads Vedel (ansvarshavende): pvv@inm.dk Kontaktpersoner i Undervisningsministeriet: Annette Ramsøe, e-post: annette.ramsoe@uvm.dk Anna Raundahl, e-post: anna.raundahl@uvm.dk Layout: Tingkov Design DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 2 ud af 23

3 Undervisningsministeriet / almene uddannelser dynamisk ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog ny test med fokus på indlæringspotentiale Af Hanne Trebbien Daugaard, Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Når voksne har læsevanskeligheder, kan der være mange årsager på spil. Som ordblind har man særligt svært ved afkodningen af ordene. Ordblindes kernevanskelighed i afkodningen kan defineres som vanskeligheder med at lære at udnytte skriftens lydprincip. Lydprincippet udgør de grundlæggende konventioner for, hvordan bogstaver og bogstavfølger hænger sammen med sproglyd i alfabetiske skrifter (Elbro, 2007). Ordblindes afkodningsvanskelig heder går ofte ud over forståelsen af det læste, men den begrænsede læseforståelse er altså ikke det primære problem, men en følge af den besværede afkodning. Som læser på et andet- eller fremmedsprog vil man typisk også opleve læsevanskeligheder. Når man læser en tekst på et sprog, som man behersker væsentligt ringere end sit modersmål, støder man fx på mange helt eller delvis ukendte ord, hvilket forringer forståelsen af teksten. Manglende øvelse eller erfaring og begrænset eller mangelfuld undervisning i at læse på et andetsprog kan også vanskeliggøre læsningen (jf. August & Shanahan, 2006; Gellert, 2009). Hvordan finder man andetsprogede ordblinde voksne? Andetsprogsvanskeligheder og orblindevanskeligheder kan selvfølgelig optræde sammen. Det er givet, at der er personer, som har vanskeligt ved at læse tekster på dansk som følge af både andetsprogsvanskeligheder og orblindevanskeligheder, men i praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere, om en andetsproget voksens læsevanskeligheder på dansk alene skyldes generelle vanskeligheder med det danske sprog, eller om der faktisk derudover også kan være tale om ordblindhed. Derfor opstår der ofte tvivl om, hvorvidt en andetsproget voksen først og fremmest har behov for almindelig andetsprogsundervisning, eller om den voksne faktisk bør tilbydes ordblindeundervisning. De gængse ordblindetest på dansk har ikke vist sig egnede til gruppen af andetsprogede voksne. Disse test kræver bl.a. en del verbal instruktion, som mange andetsprogede voksne netop pga. deres dansksproglige vanskeligheder kan have svært ved at forstå. Blandt andet af den grund vil mange ikke-ordblinde voksne med dansk som andetsprog opnå resultater på testene, der ligger på niveau med dansksprogede ordblinde. Test af højtlæsning af ord og nonsensord bruges med succes i diagnosticeringen af dansksprogede ordblinde. Mange læsefejl i strid med skriftens lydprincip er almindeligvis en indikator på ordblindhed. Men ved højtlæsning af ord er det selvfølgelig en fordel at kende de danske ord, man skal læse; og det gør andetsprogede langtfra altid. Og når højtlæsningen foregår på en persons andetsprog, kan udtaleproblemer gøre det vanskeligt at vurdere fejl i højtlæsningen. De traditionelle ordblindetest kan altså give et misvisende indtryk af andetsprogede voksnes læsefærdigheder og vanskeligheder. Det gør det vanskeligt at skelne andetsprogede ordblinde voksne fra andetsprogede voksne, der ikke er ordblinde (Dansk Videnscenter for Ordblindhed, 2006; Gellert, 2009). For at forbedre institutionernes muligheder for at identificere andetsprogede ordblinde voksne finansierede Undervisningsministeriet i 2009 et projekt, der havde til formål at udvikle og afprøve et testmateriale til denne målgruppe. Udviklingen og afprøvningen af det nye materiale blev varetaget af Center for Læseforskning. I alt 21 institutioner og 160 voksne med hhv. dansk som enten andetsprog eller modersmål deltog i afprøvningen. Hovedparten af deltagerne havde en kort skolegang bag sig, og alle havde modtaget læseundervisning på dansk. En del af det nyudviklede materiale består af en dynamisk ordblindetest. Tanken bag vil blive beskrevet i det følgende. Den aktuelle test og afprøvning beskrives nærmere i en rapport, der er udgivet af Undervisningsministeriet i forbindelse med materialet (Daugaard, Elbro & Gellert, 2011). En dynamisk ordblindetest Den dynamiske ordblindetest undersøger den voksnes indlæringspotentiale for at komme til at læse. Der indgår hverken danske ord eller bogstaver i testen, men lidt af et nyt alfabet. Det nye alfabet består af tre nye symboler (bogstaver) med tre tilhørende lyde. Først skal den voksne lære og huske koblingen mellem disse bogstaver og deres lyde. Derefter skal den voksne lære at læse helt simple nonsensord med de nye bogstaver. At testen er dynamisk, indebærer, at DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 3 ud af 23

4 Undervisningsministeriet / almene uddannelser dynamisk ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog ny test med fokus på indlæringspotentiale... fortsat den voksne undervejs får hjælp til at lære at læse de simple ord, og at den voksne får feedback på sin læsning. Hvis den voksne lærer at læse de simple ord indenfor et på forhånd fastlagt antal forsøg, går man videre og tester den voksnes mere selvstændige læsning af lidt længere og sværere ord. Ordblindes kerneproblem er som nævnt det at lære at udnytte skriftens lydprincip, og en test af potentialet for at lære at udnytte skriftens lydprincip i et nyt alfabet lægger sig dermed faktisk endnu tættere op ad definitionen af ordblindhed end traditionelle ordblindetest. I gruppen af voksne andetsprogede kan det desuden være en ekstra fordel at se på indlæringspotentialet frem for det aktuelle læseniveau på dansk, da dette niveau i høj grad kan formodes at afspejle forskelle i den mængde danskundervisning, som de voksne har fået. Som nævnt kan de verbale instruktioner til de gængse ordblindetest i sig selv være årsag til, at mange andetsprogede voksne klarer sig dårligt på disse test. I den dynamiske ordblindetest gives instruktionerne til den voksne nonverbalt i form af gestus for netop at forhindre, at det er forskelle i de voksnes generelle danskproglige færdigheder, der fører til forskelle i resultaterne på testen. Den indflydelse, som den voksnes udtale kan have på et testresultat, er også søgt minimeret. Læsningen af de nye ord kan godt bedømmes som korrekt, selv om den voksne læser ordene højt med en udtale, der i nogen grad afviger fra en almindelig dansk udtale. Afprøvningen af den dynamiske ordblindetest viste, at testen er følsom over for ordblindevanskeligheder. Den kunne i høj grad differentiere mellem de deltagende dansksprogede ordblinde og ikke ordblinde voksne. Der var desuden en vis grad af overensstemmelse mellem de andetsprogede voksnes resultater på testen og et eksternt mål for testens gyldighed. Dette mål var vurderinger foretaget af de andetsprogede deltageres undervisere. Underviserne var forud for undersøgelsen blevet bedt om at udpege formodentlig ordblinde og ikke ordblinde andetsprogede voksne til afprøvningen. Afprøvningen viste, at andetsprogede voksne, der scorede lavt på testen, ofte var blevet udpeget som formodentlig ordblinde af deres undervisere. Der var dog langt fra tale om nogen perfekt overensstemmelse mellem testresultater og undervisernes udpegning. En sådan perfekt overensstemmelse var da heller ikke forventet. Som nævnt kan det være en meget vanskelig opgave at vurdere, om en andetsproget voksen, der oplever læsevanskeligheder, faktisk er ordblind. På den anden side skulle der gerne være en rimelig overensstemmelse mellem undervisernes vurderinger og de voksnes testresultater. Ellers ville man næppe kunne stole på testresultaterne. En række mere konventionelle sprog- og læsetest indgik også i afprøvningen, så resultaterne på den dynamiske test kunne sammenlignes med resultater på disse test. Det er her værd at bemærke, at de andetsprogede voksne som gruppe klarede sig bedre med den nye, dynamiske test end med mere konventionelle og sprogafhængige læsetest. Det indikerer, at det med den dynamiske ordblindetest er lykkedes at ophæve noget af den indflydelse, som begrænsninger i dansksproglige færdigheder normalt kan have på andetsprogede voksnes testresultater. Den statistiske sammenhæng mellem resultaterne på den dynamiske læsetest og deltagernes kendskab til danske ord er da også klart mindre (r = 0,42) end for mere konventionelle tests vedkommende (stillelæsning af ord, r = 0,75, højtlæsning af nonsensord, r = 0,55). Begrænsninger og perspektiver Det er ikke hensigten, at den dynamiske ordblindetest skal stå alene i vurderingen af, om en andetsproget voksen er ordblind. Sammen med testmaterialet er der udgivet en vejledning, hvori der foreslås en procedure, som også indbefatter interview samt højtlæsning af tekst og nonsensord skrevet med det almindelige latinske alfabet (Undervisningsministeriet, 2011). Materialet er som nævnt foreløbig primært afprøvet på voksne med kort skolegang. Der indgik i afprøvningen kun ganske få deltagere fra Danskuddannelsernes første moduler og slet ingen deltagere, der ikke på testtidspunktet havde gennemgået en alfabetisering på dansk og påbegyndt en læseudvikling. Det kan på baggrund af disse begrænsninger i afprøvningen ikke anbefales at bruge materialet og Undervisningsministeriets tilhørende vejledende scoregrænser på voksne, der ikke har modtaget undervisning i at læse på DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 4 ud af 23

5 Undervisningsministeriet / almene uddannelser dynamisk ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog ny test med fokus på indlæringspotentiale... fortsat dansk eller på personer, der har eller går på en gymnasial og/eller længere uddannelse, da det er uvist, hvordan man skal bedømme resultaterne. Hvis man ønsker bedre redskaber til identifikation af ordblinde i andre grupper, fx studerende med dansk som andetsprog eller voksne, der ikke har modtaget læseundervisning på dansk, må der gennemføres nye undersøgelser, der omfatter personer fra disse målgrupper. Det vil være oplagt at gennemføre en langtidsundersøgelse, hvor man afprøver relevante test (herunder den nyudviklede dynamiske ordblindetest) med sprogcenterkursister, der ikke eller kun i meget begrænset omfang har fået læseundervisning på dansk, og undersøger, hvorvidt testresultaterne viser sammenhæng med den efterfølgende udvikling af kursisternes læsefærdigheder. Hvis der i en sådan undersøgelse viser sig tydelige sammenhænge mellem kursisternes resultater med fx den dynamiske ordblindetest og deres senere læseudvikling, vil det være rimeligt at konkludere, at de pågældende test kan bidrage til at identificere voksne med ordblindelignende vanskeligheder fra et tidligt tidspunkt i danskuddannelsesforløbet. Forventningerne til anvendeligheden af dynamisk testning understøttes af udenlandsk forskning, der viser, at den tidlige udpegning af ordblinde børn kan blive væsentligt mere præcis, hvis man ud over traditionelle test inddrager dynamiske test af afkodning (fx Fuchs m.fl., 2007) og sproglydsopmærksomhed (fx Spector, 1992). Denne gevinst ved dynamisk testning, hvor man fokuserer på indlæringspotentialet frem for blot det aktuelle færdighedsniveau, omfatter også børn med et andet modersmål end skolesproget (fx Petersen, 2009). Det vil derfor være oplagt at igangsætte en langtidsundersøgelse, hvor den dynamiske ordblindetest afprøves med børn i indskolingen sammen med andre nyudviklede dynamiske test af relevante sproglige færdigheder. Disse test skal afprøves både med elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog, hvorefter børnenes læseudvikling følges nogle år frem. Hvis en sådan undersøgelse viser, at de dynamiske test giver en mere sikker tidlig identifikation af børn med forøget risiko for udvikling af ordblindhed end de nuværende gængse iagttagelsesredskaber alene, vil man fremover i Danmark have bedre muligheder for at hjælpe sådanne børn fra et tidligt tidspunkt. Litteratur August, D. & Shanahan, T. (red.) (2006). Developing Literacy in Second-Language Learners. Report of the National Panel on Language-Minority Children and Youth. Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates. Dansk Videnscenter for Ordblindhed. (2006). Rapport om afprøvning af visitationstest til brug i ordblindeundervisning for voksne. København: Undervisningsministeriet. Daugaard, H., Elbro, C. & Gellert, A. (2011). Rapport om udvikling og afprøvning af ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog. København: Undervisningsministeriet. Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder. København: Gyldendal. Fuchs, D., Fuchs, L. S., Compton, D. L., Bouton, B., Caffrey, E., & Hill, L. (2007). Dynamic Assessment as Responsiveness to Intervention. Teaching Exceptional Children, 39(5), Gellert, A. (2009). Identifikation og undervisning af voksne ordblinde med dansk som andetsprog en faglig og pædagogisk udfordring. København: Undervisningsministeriet og Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Petersen, D. B. (2009). Using Static and Dynamic Measures to Estimate Reading Difficulty for Hispanic Children. Utah State University. Spector, J. E. (1992). Predicting progress in beginning reading: Dynamic assessment of phonemic awareness. Journal of Educational Psychology, 84, Undervisningsministeriet. (2011). Vejledning til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning. København: Undervisningsministeriet. Alle henvendelser vedrørende materialet stiles til pædagogisk konsulent i Undervisningsministereiet Julie Kock Clausen, telefon , jucla1@udst.dk DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 5 ud af 23

6 Undervisningsministeriet / erhvervsfaglige uddannelser ældre hjælper unge på vej til fastholdelse Værkstedsjargonen er det vigtigste værktøj, når seniorer i Dansk metal gør en aktiv indsats for at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. Af journalist Charlotte Mortensen Niels Rasmussen på 63 år har svært ved at lade svensknøglen ligge, efter han er gået på efterløn. Kollegerne har han udskriftet med elever på autolinjens værksted på erhvervsskolen i Ringsted. Han hjælper, hvis en svejsning driller og vigtigst: hvis nogen ser ud til at hænge lidt med ørerne som han udtrykker det. Vi snakker om, hvordan bremsen fungerer, men vi kan også snakke om bajere og piger. Med tiden kommer man ind på de problemer, de går og tumler med, og så følger man op efterhånden, siger Niels Rasmussen. Sammen med 10 andre tidligere smede, automekanikere og industriteknikere fra Metal Midtsjælland hiver han hver uge et par timer ud at kalenderen til de unge. Samtidig hygger seniorerne sig, nar de mødes. På sigt skal det ske på Metal Midtsjællands kontor i Slagelse et par gange om ugen til en uformel snak og lektiehjælp. I første omgang tager seniorerne dog ud på værkstederne på skolerne. Målet er at skabe tillid. Det er jo skide sjovt at være sammen med unge mennesker! Mogens Karsberg, Senior og klejnsmed Ikke hjælpelærer men kammerat De unge, der har det svært, kommer ikke springende med deres problemer De kan godt gå og se en an i lang tid, fortæller Niels Rasmussen. Hvis det kniber med at forstå, hvad der står i bøgerne, hjælper Niels gerne med at oversætte til praksis. Intentionen er ikke at agere hjælpelærer, men at åbne for en kammeratlig snak, der kan være med til at fastholde de unge. Både elever og lærere er glade for at have en senior pa værkstedet. I en stor klasse kan det være svært at spotte de unge, før de falder fra fortæller Jan Leth, der underviser på EUC Ringsted. Han ser det som en fordel, at de unge har en ikkeautoritet at betro sig til. Nogle af dem, der er faldet fra, har måske bare haft brug for en, der lytter og kan holde på en hemmelighed Det er ikke alt, man ønsker at ens lærer skal vide. Det er rart, at der er én på venneniveau, man kan komme til, hvis man har problemer, siger Alexandra Antelica Andersen, der uddanner sig til automekaniker. Niels kan nogle tricks Jan Leth oplever også, at Niels ord har større slagskraft hos de unge. Han opbygger et tillidsforhold og kan præge dem, så de får en opfattelse af, at det kan svare sig at komme i skole. Når det kommer fra en udefra, lytter de mere, siger han. At Niels er på værkstedet, har en sidegevinst, som Claus Jørgensen, elev på autolinjen, har opdaget. Han kan nogle tricks, som man ikke får af lærerne. Han ved, hvordan man kan gøre tingene lidt nemmere eller sådan, at det bliver endnu bedre, siger han. Seniorprojekt i Fastholdelseskaravanen Etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelserne skal reduceres, så de i lige så høj grad som andre unge gennemfører en ungdomsuddannelse. For at nå dette mål har Fastholdelses-karavanen etableret mange forskellige indsatser, og en af disse indsatser er lektiehjælp til etniske minoritetsunge på erhvervsuddannelserne. Lektiehjælpen tilbydes i samarbejde med faglige organisationer, og hidtil har Fastholdelseskaravanen indgået samarbejde med Dansk Metal, HK og Dansk Erhverv om rekruttering af frivillige og etablering af lektiehjælp i faglige organisationer, i virksomheder eller på erhvervsskoler. Artiklen her har været bragt i Metal Magasinet februar 2011 og videreformidles med tilladelse fra Dansk Metal. Seniorprojektet er en del af Fastholdelseskaravanen, som er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet, støttes af den europæiske socialfond. Dansk metal ser frafald og frafaldstruede elever på erhvervsskolerne som et meget stort problem og er gået med i projektet for at bidrage til, at færre elever forlader erhvervsskolerne. Undersøgelser viser, at de elever, der falder fra, ofte har en svag familiebaggrund. Seniorernes opgave er derfor at erstatte den støtte, de frafaldstruede elever ikke har fået hjemmefra, fortæller Johan Linde, konsulent i Undervisningsministeriet. Seniorerne har et gennemgået et kursus arrangeret af Undervisningsministeriet, hvor de lærte, hvad det vil sige at være frivillig lektiehjælper. Artiklen har været bragt i Metal Magasinet DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 6 ud af 23

7 Undervisningsministeriet / arbejdsmarkedsuddannelser så kører det - fastholdelse af etniske minoritetskursister i amu-uddannelse Af Michael Svendsen Pedersen, Lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet På uddannelsescentret UCplus uddanner man buschauffører på en 6 ugers AMU-uddannelse. Langt de fleste kursister klarer uddannelsen og kan få et arbejdsliv som chauffør for et busselskab, men der er også nogen der falder fra undervejs. Her viser statistikken at det er kursister med etnisk minoritetsbaggrund der har den største risiko for ikke at gennemføre uddannelsen. For at finde ud af hvad årsagerne til den skæve statistik kunne være og udvikle nogle pædagogiske løsninger på problemet, ansøgte UCplus i samarbejde med forskere fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning fra Roskilde Universitet om midler fra AMU s Tværgående Udviklingspulje (TUP) inden for temaet Lærernes Kompetenceudvikling til et forskningsbaseret udviklingsprojekt. Projektet blev kaldt Så kører det! For at få det til at køre for de etniske minoritetskursister måtte vi først finde ud af hvorfor det var sværere for dem at holde ved. Nogle af de forklaringer der ofte ligger lige for når man skal forklare etniske minoritetskursisters problemer i det danske uddannelsessystem, er manglende sprogfærdigheder og en anderledes kulturel bagage. Det kræver da også en god beherskelse af dansk for at man kan følge med i den faglig-teoretiske undervisning, følge instruktionerne i køreundervisningen og klare den afsluttende teori- og køreprøve. På samme måde kan de regelsystemer der gælder for buskørsel, de danske færdselsregler, den danske trafikkultur og kundebetjeningen indeholde kulturelle koder der kan være nye for nogle af kursisterne. Problemet med begge disse forklaringer er at de gør kursisterne til problemet: Hvis de ikke kan sprog nok, må de have ekstra sprogundervisning; hvis de ikke kender de kulturelle koder, må de lære dem og ændre holdning og adfærd. Fokus på læringskulturen I Så kører det! forsøgte vi at vende blikket den anden vej: Hvad er det i undervisningen der skal ændres for at give alle kursister med deres forskellige baggrunde og ressourcer de bedste læringsmuligheder? For at svare på dette spørgsmål undersøgte vi to ting: læringskulturen på uddannelsen og kursisternes livshistorie. Når kursisterne deltager i en AMU-uddannelse som buschaufføruddannelsen, indgår de i en bestemt læringskultur, dvs. at der er bestemte typer af opgaver der skal løses og helst på en bestemt måde; der er bestemte måder at være en god kursist på; der er bestemte måder at kommunikere på; der er bestemte måder at omgås Michael Svendsen Pedersen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet December 2010 hinanden på osv. Hvis man kan leve sig ind i denne læringskultur, har man gode læringsmuligheder, men de kursister der ikke kan bruge læringskulturens ressourcer, vil blive marginaliserede eller helt falde fra. Læringskulturen på AMU-uddannelsen er grundlæggende præget af at læreren giver kursisterne et input om de faglige emner: kørehviletidsbestemmelser, bremsesystemet, kundebetjening osv. Derefter gennemgår kursisterne nogle testprogrammer, hvor det bliver tjekket om de kan huske det læreren har fortalt. Den gode kursist er altså en kursist der hurtigt fanger den nye viden læreren har formidlet, og kan gengive den på den rigtige måde. Man kan sige at der er tale om en input-output-læring. Der er gode grund til at læringskulturen ser ud som den gør: Uddannelsen finder sted inden for meget faste rammer: Der er et lovbestemt indhold man skal lære, der er meget strukturerede læreplaner, man skal kunne svare og køre på korrekt vis til den endelige prøve, DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 7 ud af 23

8 Undervisningsministeriet / arbejdsmarkedsuddannelser Kursisterne Men hvad siger kursisterne selv? For at høre hvordan buschaufføruddannelsen indgår i deres liv, gennemførte vi livshistoriske interviews med nogle af de etniske minoritetskursister. Nogle af de ting der gik igen i deres historier var at de have kæmpet hårdt for at få fodfæste i det danske samfund og havde haft et hårdt arbejdsliv. Når de havde valgt at blive buschauffører var det ud fra et ønske om at få bedre muligheder for at have et regelmæssigt arbejdsliv og dermed bedre rammer for et godt familieliv. Tiden på sprogcentret og på chaufføruddannelsen var således for kursisterne forbundet med et håb om at komme videre i deres voksenliv, og de var generelt meget glade for undervisningen; men det blev også klart at læringskulturen satte nogle grænser for deres læringsmuligheder: de havde brug at kunne fange mere af det sproglige input, få bedre mulighed for gennem gruppearbejde at afklare sproglige og faglige problemer, have ordbøger der dækkede det faglige indhold i undervisningen. Hertil kan man som observatør tilføje: at få bedre mulighed for at lære med udgangspunkt i egen viden, erfaringer og ressourså kører det - fastholdelse af etniske minoritetskursister i amu-uddannelse... fortsat der er meget kort tid til at lære et stort pensum osv. Lærerne fletter imidlertid også oplysninger og erfaringsbaserede historier om hvordan det er at være buschauffør ind i deres undervisning, og prøver på den måde at bidrage til at skabe en identitet som buschauffører hos kursisterne. Forudsætninger Skal kursisterne komme igennem uddannelsen, må de være i stand til at bruge disse undervisningsformer i læringskulturen som læringsmuligheder, dvs. at de må tilpasse sig dem eller blive tilpasset eller hvis ingen af disse to ting lykkes: De må falde fra. At kunne indgå i læringskulturen og benytte dens læringsmuligheder, kræver bestemte forudsætninger: Man skal kunne følge med i lærerens faglige forklaringer, hvilket kræver særlige sproglige og vidensmæssige forudsætninger; man skal kunne bruge lærerens historier om hvordan det er at være buschauffør, hvilket kræver andre sproglige forudsætninger, kendskab til lokale forhold og til de ting læreren henviser til - der var således flere kursister med anden etnisk baggrund der ikke lige fangede hvad læreren snakkede om da han beskrev en problematisk passager som Brian der står med en kølle og vil berige sig ; og man skal kunne omsætte inputtet fra lærerens og lærebøgernes beskrivelser til et korrekt output i forbindelse med de efterfølgende tests. cer. Den anden del af Så kører det! drejede sig derfor om hvordan der med pædagogiske midler kunne skabes bedre læringsmuligheder for en kursistgruppe med mange forskellige sproglige, kulturelle og livshistoriske baggrunde. Ændringer i læringskulturen Læringskulturen i AMU-uddannelsen lagde som nævnt først og fremmest op til input-out-læring, dvs. at kursisterne skulle kunne gengive den viden de havde fået gennem lærerens fremstilling af det faglige stof, med det resultat at kursisterne i et vist omfang kunne bestå uden at forstå som det blev udtrykt. I Så kører det! blev der derfor eksperimenteret med at åbne for forståelseslæring, hvor man skaber mening i den nye viden ved at relatere den til den viden man allerede har. Desuden blev der arbejdet med fællesskabslæring, der går ud på at skabe bedre læringsfælleskaber på det enkelte hold, og endelig med erfaringsbaseret læring. Nogle af de pædagogiske metoder der blev afprøvet for at skabe bedre læringsmuligheder var problemløsningsopgaver, hvor kursister får ny viden ved i fællesskab at løse opgaver hvor de kan bruge den viden og de erfaringer de allerede har, og projektarbejde hvor kursisterne i større stil arbejder med at udforme og løse problemstillinger. Der blev eksperimenteret i projektet, og der manglede ikke idéer, men det viste sig at ændringer af en læringskultur er noget der tager tid. De meget faste rammer for uddannelsen sætter i sig selv nogle begrænsninger for hvad der er muligt, men derudover kræver det tid og kræfter at lave pædagogiske eksperimenter og få styr på erfaringerne i en travl hverdag. Endelig handler det for undervisere ikke bare om at anvende nogen nye pædagogiske aktiviteter, men om at videreudvikle en professionel identitet der bygger på mange års erfaringer med at undervise. En af de ting lærerne gav udtryk for at de havde taget med sig fra projektet, var en forståelse af at faglig læring for kursister med etnisk minoritetsbaggrund også er sproglæring, og at de skulle tage højde for dette i undervisningen. Det vigtigste resultat af projektet blev måske formuleret af den lærer der sagde: Vi er begyndt at tænke på en anden måde. Dét er et godt udgangspunkt for ændringer af læringskulturer. Rapporten om projektet Så kører det! kan ses på dette link: DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 8 ud af 23

9 INTEGRATIONMINISTERIET / danskuddannelser nye statistikker på danskuddannelsesområdet til voksne udlændinge Af Mette Kjærgaard Thomsen og Luise Jarl, Analyseenheden I januar 2011 begyndte Integrationsministeriet for første gang at offentliggøre kvartalvise statistikker på danskuddannelsesområdet til voksne udlændinge. Hidtil har ministeriet offentlig en årlig rapport, som indeholder statistikker for kursistsammensætningen, undervisningsaktiviteten, de afsluttende prøver samt udviklingen over tid på danskuddannelserne. Den seneste rapport er baseret på data for 2009 (Tal og Fakta Tema. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i 2009). Med de kvartalvise statistikker bliver det muligt løbende for kommuner, udbydere af danskuddannelse samt Integrationsministeriet at følge udviklingen i aktiviteten på danskuddannelserne på nationalt niveau. De kvartalvise statistikker indeholder de nyeste tal vedrørende kursistantal, antal nye kursister, kursistsammensætningen (kursister fordelt på danskuddannelser, nationalitet, henvisningskategorier og udbydere) samt de afsluttende prøver på danskuddannelserne. De kvartalvise statistikker offentliggøres medio marts, juni, september og december og findes ligesom den årlige rapport på danskuddannelsesområdet på (under Tal og statistik). Eventuelle spørgsmål til statistikkerne på danskuddannelsesområdet kan rettes til Integrationsministeriets Analyseenhed: Mette Kjærgaard Thomsen ( mkt@inm.dk) eller Luise Jarl ( mlj@inn.dk). DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 9 ud af 23

10 opslagstavlen GØR ARBEDSPLADSEN TIL ET LÆRINGSRUM. fortsat fra forsiden. Af Annie Nielsen, Bifrost og Marselisborg Praksisvidencenter Ikke alle arbejdssituationer giver mulighed for læring. Man lærer mere dansk, hvis man arbejder sammen med andre, end hvis man arbejder alene. Som medhjælper i en kantine er det således bedre at rense grønsager sammen med en kollega end at tørre borde af alene. Det er væsentligt at prioritere arbejdssituationer, hvor der er gode indlæringsmuligheder, hvis praktikanten skal have det optimale ud af en sprogpraktik. I et supermarked spørger kunderne efter, hvor tilbudsvarerne står. Sprogpraktikanten fik derfor til opgave at læse tilbudsavisen igennem og se, hvor varerne stod i butikken, så hun kunne hjælpe kunderne. En sprogpraktikant sad ved kassen i et supermarked i de perioder, hvor der ikke var så travlt. Mentor og praktikant øvede sætninger, som var nødvendige, fx hvis der manglede byttepenge eller pris på en vare. Mentor udtalte og skrev sætningerne ned, men det var praktikanten, der selv ringede efter information og byttepenge. og arbejdsopgaverne ind i undervisningen Underviseren kan forberede kursisten på praktiksituationen ved at tænke kommunikative situationer i en arbejdsdag ind i selve undervisningen. Det er vigtigt at afklare hvilke arbejdsopgaver arbejdet indebærer, og hvornår det er nødvendigt med dansk. Er det skriftligt eller mundtligt dansk, der er behov for? Er der minimumskrav til sproglige kompetencer, og hvordan kan man som underviser støtte sprogtilegnelsen i praktikperioden? Selve samværet med kolleger giver også muligheder for at anvende og træne sproget. Det sker ikke kun i arbejdssituationer. Pauserne med smalltalk er vigtige i tilegnelsen af et alment hverdagssprog. Etnografisk metode og sprogobservationer er velegnede pædagogiske redskaber. Sprogcentrets opgaver Sprogcentrets opgave er at understøtte både virksomhed, og sprogmentor i at skabe optimale rammer i en praktikperiode og tilrettelægge dele af undervisningen, så kursisten kan udnytte de nye læringsmuligheder i praktikken. Sprogcentrets opgave i forhold til virksomheden er: at støtte virksomheden i at afklare og beskrive sproglige forudsætninger for at udføre forskellige arbejdsfunktioner at fokusere på kommunikative udviklingsmuligheder i samarbejde med mentor Sprogcentrets opgave i forhold til kursisten er: at understøtte kursistens kommunikative udvikling gennem sproglig og kulturel opmærksomhed at understøtte den uformelle læring gennem struktureret træning at give rum for kollektiv refleksion at vurdere kursistens progression i samarbejde med mentor Danskundervisning og praktik kombineret med et tæt samspil mellem danskunderviser og en sprogmentor på en virksomhed er en stærk og effektiv cocktail Lene Glyngø, leder Sprogcenter Midt Hvis undervisningen er en del af Introdansk eller Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk er det givet, at undervisningen tager udgangspunkt i de kommunikative behov på arbejdspladsen og i arbejdspladskulturen. Hvis kursisterne sideløbende med praktikperioden deltager i danskuddannelsen på forskellige hold, kan det være vanskeligere at understøtte kursisten i praktikperioden. Der er gode erfaringer med at undervise på hold på tværs af sproglige niveauer i nogle af undervisningstimerne. Kursisterne anbefaler mindst to timers ugentlig fælles undervisning, hvor praktikken er udgangspunkt for undervisningens indhold. DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 10 ud af 23

11 opslagstavlen GØR ARBEDSPLADSEN TIL ET LÆRINGSRUM. fortsat Virker det? Min lærer siger også hun kan høre, jeg er blevet bedre til dansk Kursist i sprogpraktik Erfaringer fra modelforløb viser, at hovedparten af deltagerne i sprogpraktik forbedrer deres mundtlige kommunikation. Over halvdelen forbedrer også skriftsproget. I sprogpraktikken opnås, som i almindelige virksomhedspraktikker, en indsigt i nye arbejdsområder og motivation til uddannelse. En stor andel fortsatte efter praktikforløbet i job med løntilskud eller blev tilknyttet som vikar. Når et samarbejde skal fungere Et godt samarbejde forudsætter kendskab og respekt for hinandens arbejde og faglighed. Besøg og fælles kurser giver fælles referencerammer. Gode råd: underviser besøger praktikplads underviser og mentorer fra virksomhederne deltager i et fælles mentorkursus undervisningstider for kursisten bør ikke ændres i en praktikperiode fast kontaktperson godt samarbejde med jobcentret Få mere at vide Som en del af projektet Jobskabende sprogpraktikker har vi udarbejdet foldere til henholdsvis: Praktikanter Sprogcentre Jobcentre Virksomheder Materialet kan ses og downloades fra: Kontakt Annie Nielsen, Mobil: DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 11 ud af 23

12 opslagstavlen effektiv undervisning for yngre læger Ny undervisning i kommunikation og dansk hospitalskultur får europæisk sprogpris Af Marianne Jensen, Lærdansk Aarhus og Carsten Puggaard, Sprogcenter Viborg Lægelatin og danske fraser genlød i lokalerne på to sprogskoler, da der i otte måneder blev undervist i kultur og dansk som andetsprog for yngre udenlandske læger. Lærdansk Aarhus og Sprogcenter Viborg deltog i i projekt YLVA. Projektet, som var målrettet yngre udenlandske læger, omfattede et undervisningsforløb i dansk sprog, kommunikation og hospitalskultur samt et mangfoldighedsmentorprogram. Ca. 25 læger deltog i projektet, og den afsluttende evaluering har vist en markant progression indenfor de kommunikative kompetencer herunder sproglige, pragmatiske og strategiske kompetencer samt en øget indsigt og forståelse for dansk hospitalskultur. Projektet er blevet tildelt den Den Europæiske Sprogpris X har gennemgået en kolossal udvikling, sprogligt og kulturelt. Nu foregår al kommunikation på dansk, og tidligere konfliktsituationer med sygeplejerskerne er nu blevet ændret til konstruktive dialoger. Desuden siger X nu til, når der er noget, han ikke forstår! (citat dansk kollega). Metoderne der virker Nu forstår jeg flere aspekter ved den danske hospitalskultur! Citat udenlandsk læge Der kan nævnes flere årsager til projektets succes. For det første blev der lagt et helhedssyn ned over tilrettelæggelse af undervisningen med det mål at integrere undervisning i sprog, kommunikation og hospitalskultur. Baggrunden herfor var en forståelse for, at det at kommunikere og indgå på lige fod med kolleger på et andet sprog end ens eget handler om mere end sproglige kompetencer. Det handler i høj grad også om delkompetencer under begrebet kommunikativ kompetence og om fagrelaterede, personlige, sociale og interkulturelle kompetencer. Man skal kunne beherske sproget (almendansk og fagspecifikt dansk) i mange forskellige kommunikationssituationer, kunne benytte sig af forskellige kommunikationsstrategier, have forståelse for en ny arbejdspladskultur med forskellige skrevne og uskrevne regler, og endelig skal man DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 12 ud af 23

13 opslagstavlen effektiv undervisning for yngre læger Ny undervisning i kommunikation og dansk hospitalskultur får europæisk sprogpris... fortsat besidde og kunne anvende en specifik faglig viden og navigere i interkulturelle relationer. Nu ved jeg, at det er konstruktivt at spørge ind og ikke et tegn på faglig inkompetence og jeg føler, jeg har fået nogle redskaber hertil. For det andet tog undervisningen udgangspunkt i de konkrete behov, deltagerne havde i de forskellige kommunikationssituationer, de indgik i på afdelingerne. Identifikation af de konkrete situationer skete gennem observation på afdelingerne og ved samtaler med henholdsvis deltagere og kolleger. Deltagernes niveau i forhold til kommunikationsbehovene blev afdækket gennem sprogscreening og et kompetenceafdækningsskema, udfyldt af deltagerne og en nær kollega. Jeg er blevet bedre til dansk både med hensyn til udtale, ordforråd og grammatik For det tredje lykkedes det at skabe et samspil mellem læringsrum og praksisrum. Det skete blandt andet gennem et tæt samarbejde de tre involverede parter imellem, der også muliggjorde brug af autentisk materiale. Afdelingerne leverede værdifuldt autentisk materiale til undervisningen som fx journaler, konferenceoplæg, s, videooptagelser fra læge/patientsamtaler og konference-situationer. Gæstelærere stillet til rådighed fra sygehusene gjorde det muligt at få et input på et faglig/professionelt plan og gav således undervisningen et kvalitativt løft. Desuden blev to mentor-ordninger implementeret: En sprogmentor- og en mangfoldighedsmentorordning. En sprogmentor er en nær kollega (udpeget af den udenlandske læge), der støtter sprogtilegnelses-processen i praksisrummet og samtidigt fungerer som kulturformidler. Sprogmentoren fungerer som kontaktperson mellem underviser og hospitalsafdeling og kan give løbende feedback på de udenlandske lægers progression. Endvidere opnår mentoren selv en øget bevidsthed omkring det danske sprog, arbejdspladskultur og interkulturel kommunikation, som man ellers kan gå og være blind for i hverdagen! Jeg har selv lært meget ved at være sprogmentor. Det har bragt lys over, hvor svært det er at skifte land det er ikke bare et sprogligt anliggende. Udover sprogmentorordningen omfattede projektet en mangfoldighedsmentorordning. En dansk kollega blev parret med en udenlandsk kollega fra en anden afdeling, og hermed var rammerne og rummet for en åben, legal dialog, diskussion og erfaringsudveksling sat. Målet var opkvalificering af både danske og udenlandske kolleger med henblik på interkulturelt samarbejde og kommunikation. Før følte jeg, at det altid var mig, der fik de kedeligste arbejdsopgaver, men nu har jeg taget det op, og det har ændret sig. Sidst men ikke mindst blev inddragelse af deltageres konkrete oplevelser/erfaringer fra afdelingerne opprioriteret. Deltagerne blev opfordret til at observere, audiooptage og reflektere over kommunikationen (både af sproglig og kulturel karakter) på afdelingen og efterfølgende medbringe og fremlægge deres oplevelser og iagttagelser i undervisningen. Disse blev omdrejningspunkt i undervisningen og genstand for kommunikation, diskussion og videre bearbejdning. DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 13 ud af 23

14 opslagstavlen effektiv undervisning for yngre læger Ny undervisning i kommunikation og dansk hospitalskultur får europæisk sprogpris... fortsat YLVA-projektet var initieret af HR Koncernen, Region Midtjylland, og projektpartnerne var, udover Lærdansk Aarhus og Sprogcenter Viborg, Aarhus Sygehus/Aarhus Universitetshospital, Regions-hospitalet Viborg, Lægeforeningen i Region Midtjylland og konsulentvirksomheden Inside Denmark. Projektet blev finansieret gennem tilskud fra KUL-puljen, en pulje i regi af Lægelig Uddannelse. Samarbejde, sparring og læring på tværs af sprogcentrene De to sprogcentre tilrettelagde og afviklede to forskellige undervisningsforløb, men samarbejdede og erfaringsudvekslede løbende med hinanden. I Aarhus blev deltagerne efter en grundig afdækning opdelt i ét basishold, ét udtalehold og ét eneundervisningsforløb. Deltagerne på basisholdet modtog undervisning 3 lektioner ugentligt, og der blev, med udgangspunkt i de konkrete kommunikations-situationer fra afdelingerne, arbejdet med de forskellige aspekter af kommunikativ og interkulturel kompetence. Samtidig blev deltagerne tilbudt individuel tid 1 lektion hver 3. uge. Formålet var at arbejde så målrettet som muligt med de mere specifikke, individuelle behov. På udtaleholdet blev der arbejdet målrettet med deltagernes udtalevanskeligheder, og fokus i eneundervisningen var rettet mod basale færdigheder i almendansk, da deltageren var på modul 1. På Sprogcenter Viborg blev deltagerne efter sprogscreening opdelt i 2 hold. Et hold A for de mundtligt stærke og et hold B for de mundtligt svagere. Deltagerne modtog 4 lektioner om ugen med 2 sprogundervisere. I de første 2 lektioner var deltagerne opdelt i hold A og B, hvor fokus primært var overordnede emner som hospitalskultur, konventioner for forskellig sprogbrug og læringsstrategier. De sidste 2 lektioner var sprogværksteder med varierende indhold hos de 2 undervisere, med fokus på grammatiske og udtalemæssige problematikker og ordforråd. Lægerne kunne her være på netop det sprogværksted, de havde størst behov for. Formålet med sprog-værkstederne var at imødekomme det individuelle sproglige behov så koncentreret som muligt. Sprogcentrene udarbejdede i fællesskab kompetenceafdækningsskemaet, evalueringsmaterialet og den afsluttende rapport og metodekatalog. Projektet blev til på baggrund af en række observationer fra sygehusene i Aarhus og Viborg. Observationerne pegede på et behov for opkvalificering af yngre udenlandske læger med hensyn til kommunikativ kompetence i forhold til både kommunikation med patienter, pårørende og med det øvrige sundhedspersonale. Desuden viste der sig i starten af projektet et behov for at bibringe deltagerne en øget indsigt i dansk hospitalskultur og de værdier, den bygger på, samt en forståelse for læringsstrategier og hermed et øget ansvar for egen læring/videreuddannelse. Det overordnede formål var at udvikle nye metoder til at sikre den fornødne kompetenceudvikling og fastholdelse af udenlandske læger i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland og at sikre, at kandidaterne kunne gennemføre Den Kliniske Basisuddannelse og/eller speciallægeuddannelsen. Der blev i alt visiteret 15 deltagere i Aarhus og 20 i Viborg. De udenlandske læger havde forskellige specialer på sygehusene og var kommet til Region Midt fra mange forskellige områder, hovedsagligt fra Indien, Mellemøsten og (Øst)Europa. De havde ved projektets start en indplacering på Danskuddannelse 3, modul 3-6, dog var én enkelt deltager på modul 1. Hele projektforløbet og resultaterne er beskrevet i en grundig rapport, der bl.a. er tilgængelig på Region Midtjyllands og sprogskolernes hjemmesider. Desuden er der på baggrund af evalueringen udarbejdet et metodekatalog med anbefalinger til fremtidige undervisningsforløb for udenlandsk. DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 14 ud af 23

15 opslagstavlen KOMIJOB sådan forankrer man et beskæftigelsesprojekt i danskuddannelserne Af Casper Hernández Cordes, KOMIJOB, Københavns Sprogcenter Sprogcentre, NGO-er og andre aktører der har med integration at gøre gennemfører årligt en masse projekter på baggrund af fonds- og puljemidler. Det sikrer, at en masse mennesker kan få hjælp. I en periode. Men bliver der tænkt nok på forankring? Hvordan kan man hjælpe arbejdssøgende kursister, når projektstøtten er udløbet? Det er tirsdag eftermiddag, og klokken er fem minutter i fire. Ove og fire-fem andre frivillige møder op på 3. sal på sprogcenteret. Undertegnede slæber computervognen med de tyve bærbare computere ind i lokale 8. To-tre frivillige går ud i køkkenet og henter bakken med te, kaffe, frugt og lækkerier, som vores allesammens Saida har sat frem i formiddags. Dusan og Indriesiu kommer også, nu. De er tidligere blevet hjulpet af de frivillige, og nu vil de gerne selv - som frivillige - give deres erfaring og viden videre til andre. Nu kommer de første jobsøgende udlændinge. Der bliver snakket løst og fast. Stille og roligt bliver lokale 8 forvandlet til et værksted, hvor mennesker med erfaring med det danske arbejdsmarked hjælper mennesker med udenlandsk baggrund. De skal have deres kvalifikationer og kompetencer afdækket. Og synliggjort. Der skal skrives Cv er og i ansøgninger i en form, som en dansk arbejdsgiver er vant til. Karriereguiden Karriereguiden hedder initiativet, og det er et ugentligt karriereværksted, som er blevet til i samarbejde mellem Røde Kors og Københavns Sprogcenter. Røde Kors rekrutterer og koordinerer de frivillige, og sprogcenteret lægger lokale, bærbare, te og kaffe til. Tilbuddet er for udenlandske arbejdstagere, og det gælder både kursister på sprogcenteret og alle andre inden for målgruppen, som har brug for hjælp. Dette er en historie med kun vindere: Deltagerne får hjælp til at skrive CV og ansøgninger. Det er en meget tidskrævende proces, og selvom mange skriver nogle rigtig flotte tekster, så er det sandsynligt, at de ikke kender til, hvordan et CV skal se ud i Danmark. Samfundsmæssigt er det en god løsning, for hvordan skulle jobcentrene have tid til at gøre det? Eller råd til at betale andre? Røde Kors har med samarbejdet fået stillet nogle lokaler til rådighed, og med en forankring på et sprogcenter har projektet også godt fat i målgruppen. Sprogcenteret får med et minimum af ressourcer et rigtig godt tilbud til kursisterne, og det er med til at styrke fastholdelsen af kursisterne på sprogcenteret. Nye kursister kan også rekrutteres. De frivillige får mulighed for at gøre en forskel. Samarbejdet med Røde Kors om Karriereguiden er ét eksempel på, hvad der er kommet ud af vores projekt Komijob. Det er et projekt som, med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, i perioden oktober 2008 december 2010, har gjort det muligt at tilbyde en jobguide-funktion for kursisterne. Som projektansvarlig og jobguide har jeg igennem de godt to års projektperiode haft den store glæde, at jeg er blevet givet tiden til at hjælpe mennesker med at komme videre med deres karriere. Der har været tid til individuel rådgivning, hvor jeg har hjulpet kursisterne til at få afklaring over deres muligheder for karriereudvikling i Danmark. Jeg har hjulpet dem til afklaring om uddannelsesmulighederne. Jeg har arrangeret besøg på uddannelsesinstitutioner, jobmesser, netværksmøder og DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 15 ud af 23

16 opslagstavlen KOMIJOB sådan forankrer man et beskæftigelsesprojekt i danskuddannelserne... fortsat virksomheder. Jeg har arrangeret kurser med arbejdsmarkedsrettede temaer. Jeg har faciliteret professionsbaserede netværksgrupper for højtuddannede. Jeg har hjulpet kursisterne i praktik, løntilskudsjobs, vikarstillinger, og frivilligt arbejde. Jeg har formidlet kontakt til mentorer i Kvinfo, Foreningen Nydansker, og forskellige andre mentorprojekter. Alt dette har der været tid til i min 80 % ansættelse. Men jeg har hele tiden haft et spørgsmål i baghovedet: Hvordan skal jeg hjælpe den kursist, som kommer dagen efter at projektperioden er slut, og pengene er sluppet op? Drift versus udvikling Problematikken kan summeres op i et enkelt begrebspar: Drift versus udvikling. Som organisation er et sprogcenter baseret på driften af danskuddannelser inden for modulsystemet. Da vi i foråret 2008 beskrev projekt Komijob har vores tankegang været meget præget af dette, og vi har tænkt projektet, som noget der kunne passes ind i kursisternes deltagelse i den modulbaserede undervisning. Der var tænkt en progression ind i de forskellige tilbud, fra sprogpraktik til erhvervspraktik til mentorforløb til arbejdsmarkedsrettede kurser. Men karriere-udvikling kan ikke tænkes ind i moduler og lineær progression. Kursisterne står med meget forskellige og individuelle behov og muligheder, uafhængigt af deres danskniveau, og for at imødegå dette må man tænke mere i ad hoc og mindre i curriculum. Min opgave har derfor været ved siden af de driftmæssige opgaver som jobguide at udvikle modeller som på den ene side kan hjælpe kursisterne med deres akutte behov for karrierehjælp, og på den anden side kan forankres efter projektperioden er slut. Tre modeller for forankring I forlængelse af projekt Komijob har vi på Københavns Sprogcenter erfaring med tre forskellige måder at sikre tilbud til kursisterne om karrierehjælp, som ikke baserer sig på midler fra puljer eller fonde. 1) Samarbejde med NGO. Eksemplet er naturligvis vores samarbejde med Røde Kors om Karriereguiden. Fordele: Modellen kræver ikke mange ressourcer fra sprogcenteret. Det er et åbent, fleksibelt, ad hoc tilbud til kursisterne (og udefrakommende). Ulemper: Sprogcenteret har ikke mulighed for at kvalitetssikre tilbuddet, da NGOen har ansvaret for dette. Sprogcenteret har heller ikke mulighed for at bestemme indholdet og metoderne. Anbefalinger: Sprogcenteret skal sørge for at have en løbende og grundig dialog med de frivillige. Sprogcenteret kan støtte kvaliteten ved at tilbyde fælles efteruddannelse i f.eks. kompetenceafklaring for frivillige og sprogcentermedarbejdere (vejledere og jobguides mm.). De frivillige skal nurses og anerkendes. Uoverensstemmelser skal tages mellem NGOens frivilligkoordinator og kontaktpersonen på sprogcenteret. 2) Forankring gennem egenfinansiering. Efter projektperiodens afslutning har Københavns Sprogcenter valgt at fortsætte med at have en jobguide, 12 timer om ugen, betalt af egen lomme, så at sige. Fordele: At have en jobguide er med til at tiltrække og fastholde kursister. Sprogcenteret kan tage imod kursisterne som hele mennesker, og ikke som kun som nogen der starter forfra på et sprog. Sprogcenteret har styring med kvaliteten af jobguidens arbejde. Ulemper: Det er en udgiftstung løsning. Det er ikke let at overskue, hvor god en nytteværdi sprogcenteret har af tilbuddet. Det kan være svært at måle, hvor mange kursister der rekrutteres/ fastholdes på grund af tilbuddet. Desuden er et sprogcenter normalt ikke gearet til at lave den slags analyser. Anbefalinger: Jobguiden, og de aktiviteter denne genererer, er med til at profilere sprogcenteret som et sted, hvor kursisternes karriere bliver taget alvorligt. Jobguiden kan være med til at kvalificere undervisningen på Danskuddannelserne i de danske arbejdsmarkedsforhold. Brug jobguiden som en vidensperson, et kontaktpunkt til erhvervslivet og katalysator for arbejdsmarkedsrettede udviklingsprojekter. 3) Forankring gennem indtægtsdækket virksomhed. Inspireret af erfaringerne fra Komijob har jeg søgt og fået midler hos INM til et projekt Praktikpakken, som løber i perioden aug til sept Målet med dette projekt er at udvikle en model, hvor jobcentrene køber en praktikpakke til en borger. Praktikvejlederen på sprogcenteret afdækker borgeren, skaffer praktikpladsen, og følger løbende op på praktikforløbet. Kursisten bliver også klædt på med et forkursus, og får evalueret og konsolideret læringen efter praktikken med et kursus. Fordele for sprogcenteret: Modellen giver, hvis ikke overskud, så i hvert fald et nul-regnskab for sprogcenteret. Sprogcenteret kan fortsat DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 16 ud af 23

17 opslagstavlen KOMIJOB sådan forankrer man et beskæftigelsesprojekt i danskuddannelserne... fortsat tilbyde kursisterne dette meget timetunge tilbud, og det er med til at fastholde og rekruttere kursisterne. Kursisternes dansktilegnelse bliver styrket, og deres motivation for at lære dansk øges. Set fra jobcenterets perspektiv er det en fordel, at vi har fat i målgruppen. Vi ser kursisterne hver dag, og kan sikre sammenkoblingen mellem praktik og danskundervisning. Ulemper: Modellen er afhængig af konjunkturerne og den politiske udvikling. Selvom den nye lovgivning omkring jobcentrenes skal -opgaver ifm. udenlandske arbejdstagere, som trådte i kraft 1. august 2010, er til modellens fordel, så er kommunernes mildest talt skrantende økonomi en stor usikkerhedsfaktor. Anbefalinger: Det er vigtigt med en meget tæt dialog med jobcentrene. Selvom disse normalt ikke kan gå ind i deciderede rammeaftaler, er det vigtigt med en form for aftale om, at de i princippet vil benytte tilbuddet. Skal sprogcenteret nu være (endnu) en profithungrende aktiveringsvirksomhed? Svaret er nej: Sprogcenteret tilbyder arbejdsmarkedsrettede tiltag for kommunernes borgere, fordi vi er gode til det, og fordi målgruppen har behovet, men ikke fordi det er det, vi skal overleve på. Målet er, at det skal løbe rundt økonomisk, og at kvaliteten er god nok for pengene. Forankring nok? Som det kan ses af faktaboksen, så har vi på Københavns Sprogcenter nået en del resultater med projekt KOMIJOB. Jeg synes ikke, jeg behøver at holde skjult, at der er grund til at være glad og stolt over dem. Men hvad der vil være endnu større kilde til glæde og stolthed er, når sprogcenteret om tre år stadig kan tage imod en nytilkommen kursist og sige: Ja, vi kan skam godt hjælpe dig med din karriere!. Derfor arbejder vi med forankring! En jobguide ansat på 80 % i 2 år. Resultater: 395 kursister har modtaget vejledning; 90 kursister har gennemført i sprog- eller virksomhedspraktik; 142 kursister har deltaget i arbejdsmarkedsforberedende kurser og virksomhedsbesøg; 37 kursister kom i mentorforløb gennem Kvinfo, Foreningen Nydansker oa.; 35 kursister kom i job (løntilskud, vikar, ordinære stillinger); 5 kom i frivilligt arbejde. Etablering af Karriereguiden, et ugentligt karriereværksted, hvor frivillige fra Røde Kors hjælper udenlandske arbejdstagere med CV og ansøgninger. Afprøvning og evaluering af model for professionelle netværksgrupper for højtuddannede. DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 17 ud af 23

18 opslagstavlen KOMIJOB sådan forankrer man et beskæftigelsesprojekt i danskuddannelserne... fortsat Kursistcitater om jobguiden I m impressed you have time to talk to us. Det er meget rart at have nogen som gerne vil hjælpe mig. Det er vigtigt som ny i Danmark. Jeg føler at I har været der til at hjælpe mig mere end jeg har brugt. Karriereguiden har været meget hjælpsom. Det er vigtigt at vide at du er der, og at vi kan begynde at involvere os i netværks grupper. Very needed. Om netværksgrupperne It helped me get the idea that networking is the only thing that would help get a network, then I started initiating getting more friends and mingle with more nationalities. I was a little introvert and afterwords i changed and became more sociable. DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 18 ud af 23

19 informationsmøder, konferencer, efteruddannelse mv. informationsmøder i censorcirkler 2011 Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden Igen er det tid for afholdelse af ministeriets informationsmøder i halvdelen af landets censorcirkler umiddelbart forud for kommende prøvetermin. En censorcirkel er navnet på den kreds af godkendte udbydere af danskuddannelse, der lokalt indgår i samarbejde om gennemførelsen af de centralt stillede mundtlige danskprøver. Censorcirkler Jylland Ålborg, Frederikshavn, Hjørring, Viborg, Thisted, Skive Lærdansk Århus, Randers, Holstebro, Lærdansk Herning, Syd (Skjern) (to cirkler slået sammen) Sprogcenter Midt (Horsens), Vejle (herunder Fredericia), Kolding Haderslev, Lærdansk Sydvestjylland (=Esbjerg, Varde, Vejen, Ribe), Åbenrå/Tønder, Sønderborg Fyn Lærdansk Odense (herunder Lærdansk Nyborg), Lærdansk Sydfyn og AOF-Sydfyn Alle sprogcentre på Fyn fungerer som én samlet cirkel Sjælland Lærdansk Ringsted, Sprogcenter Guldborgsund (Nykøbing F), Næstved, Slagelse, Holbæk, Kalundborg Ballerup, Hellerup, Nordsjælland (Hillerød), Furesø (Farum), Clavis (Greve + Roskilde) Vestegnens Sprog- og kompetencecenter, Køge, Høje Taastrup. København, Frederiksberg og Bornholm Sprogcenter IA, CBSI-sprogcenter, Københavns Sprogcenter, Studieskolen, VUF (Frederiksberg), Bornholm. Det er informationsmødernes formål at sikre, at prøverne gennemføres ifølge regelsættet, og at der finder fair, korrekt og ensartet bedømmelse af prøvedeltagernes præstationer sted. Derfor forventer Integrationsministeriet, at den enkelte udbyder prioriterer møderne højt ved om muligt at tilmelde samtlige eksaminatorer, udpegede og beskikkede censorer samt den prøveansvarlige, så der lokalt på det enkelte sprogcenter og i cirklen sprogcentrene imellem er konsensus om denne vigtige opgave, som er af største betydning for den enkelte prøvedeltager. Oversigt med datoer for kurserne: dk/da-dk/info_til/sprogcentre_og_andre_udbydere_af_ danskuddannelse/danskundervisning_udlaendinge.htm DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 19 ud af 23

20 informationsmøder, konferencer, efteruddannelse mv. grundkursus i testteori den september 2011 i københavn Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden Hvert år i september afholder ALTE, Association of Language Testers in Europe, et grundkursus i testteori (sprogtestning) i et af ALTEs medlemslande. I år holdes kurset i dagene den september i København i Eigtveds Pakhus. Underviserne er de internationalt anerkendte testeksperter dr. Lynda Taylor og professor Cyril Weir. Integrationsministeriet har gennem årene draget stor nytte af disse kurser, idet medlemmer af Opgavekommissionen for de fire danskprøver har været på disse kurser. Ugen efter, den september, afholdes der et kursus i Research Methodology. Her underviser dr. Hanan Khalifa, University of Cambridge ESOL Examinations, og professor Micheline Chalhoub-Deville of the University of North Carolina at Greensboro. Som det fremgår nedenfor, er kurser lidt dyrere for ikke- ALTE-medlemmer. Man kan imidlertid som privatperson være medlem af ALTE. For yderligere informationer om ALTE og ALTEs kursusvirksomhed henvises der til ALTEs hjemmeside September 2011 The ALTE Introductory Course in Language Testing 2011 ALTE is running a week-long Introduction to Language Testing course in Copenhagen in September The course will be taught by Dr Lynda Taylor, Consultant to University of Cambridge ESOL Examinations, and Professor Cyril Weir of the University of Bedfordshire. Participants are expected to have a professional interest in language testing but are not expected to have a profound knowledge of the subject area. Dates: September, 2011 Location: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, 1448 Copenhagen K Cost: The cost of tuition is 850 Euros (750 Euros for ALTE Members and Affiliates). This does not include accommodation or meals. Registration will open in April To pre-register for the course, please your name, institution and contact details to the ALTE Secretariat - info@alte.org DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 20 ud af 23