gør arbejdspladsen til et læringsrum danskuddannelse og sprogmentor er en stærk og effektiv cocktail

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gør arbejdspladsen til et læringsrum danskuddannelse og sprogmentor er en stærk og effektiv cocktail"

Transkript

1 nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 gør arbejdspladsen til et læringsrum danskuddannelse og sprogmentor er en stærk og effektiv cocktail Af Annie Nielsen, Bifrost og Marselisborg Praktisvidencenter Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Indtil nu har fokus været på at skabe de lovgivningsmæssige og pædagogiske rammer for danskundervisning. Der er ikke brugt mange ressourcer eller tanker på at udvikle arbejdspladserne til læringsrum. Nytænkning og ændret praksis kommer ikke af sig selv. Integrationsministeriet har støttet projektet Jobkvalificerende sprogpraktik, hvor der er blevet udviklet og afprøvet metoder i sprogpraktikker og brug af sprogmentorer. Det foregik på arbejdspladser i Horsens, Silkeborg og Greve. Udviklingsarbejdet er udført af Bifrost, MENTOR company, Sprogcenter Midt og CLAVIS i samarbejde med jobcentre og lokale virksomheder. Brugen af mentorer er et velkendt og anerkendt redskab i beskæftigelsesindsatsen. Men hvad er en sprogmentor? En sprogmentor er ikke en erstatning for den professionelle sproglærer, men skal gennem sit arbejde forbedre den uformelle læring på arbejdspladsen. Sproglæreren får en ny opgave som sparringspartner for sprogmentoren. Lovgivningsmæssigt giver Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats mulighed for at anvende mentorstøtte, bl.a. hvis sprog udgør en barriere for beskæftigelse. Virksomhederne kan få afsat timer til at støtte praktikanten sprogligt samt tilskud til at sende en medarbejder på mentorkursus. De økonomiske ressourcer gør det muligt i højere grad at inddrage virksomheder og virksomhedscentre i en samlet aktiv indsats. Læs videre side 10

2 INDHOLD side 3 side 6 side 7 NYT FRA UNDERVISNINGSMINISTERIET almene uddannelser Dynamisk ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog Af Hanne Trebbien Daugaard, Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet erhvervsfaglige uddannelser Ældre hjælper unge på vej Af journalist Charlotte Mortensen arbejdsmarkedsuddannelser Så kører det - fastholdelse af etniske minoritetskursister i AMU-uddannelse Af Michael Svendsen Pedersen, Roskilde Universitet NYT FRA INTEGRATIONMINISTERIET DANSKUDDANNELSER side 10 side 12 side 15 side 19 side 20 opslagstavlen Gør arbejdspladsen til et læringsrum danskuddannelse og sprogmentor er en stærk og effektiv cocktail Af Annie Nielsen, Bifrost og Marselisborg Praksisvidencenter Effektiv undervisning for yngre læger ny undervisning i kommunikation og dansk hospitalskultur får europæisk sprogpris Af Marianne Jensen, Lærdansk Aarhus og Carsten Puggaard, Sprogcenter Viborg Komijob sådan forankrer man et beskæftigelsesprojekt i danskuddannelserne Af Casper Hernández Cordes, KOMIJOB, Københavns Sprogcenter informationsmøder, konferencer, efteruddannelse Informationsmøder i censorcirkler 2011 Grundkursus i testteori sept i København side 9 Nye statistikker på danskuddannelsesområdet til voksne udlændinge Af Mette Kjærgaard Thomsen og Luise Jarl, Analyseenheden side 21 nye rapporter og materialer Udgives af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddannelses- og skoleområder: Undervisningsministeriet: Grundskole og folkeoplysning, Erhvervsfaglige uddannelser, Forberedende voksenundervisning (FVU), Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Almen voksenuddannelse (avu)/højere forberedelseseksamen (hf), Gymnasiet (Det almene gymnasium), handelsgymnasium (HHX), teknisk gymnasium (HTX), Korte og mellemlange videregående uddannelser samt øvrige tilbud, herunder vejledning. Integrationsministeriet: Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det flyvende tæppe udsendes elektronisk fire gange årligt. Dette nummer er udsendt maj Deadline for næste nummer: Tilmelding til nyhedsbrevet: Du kan tilmelde dig Det Flyvende Tæppe via Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: Nye og gamle nyhedsbreve kan læses på adressen: Uddannelse/Uddannelse%20og%20undervisning%20 for%20voksne/uddannelser%20for%20voksne/ Arbejdsmarkedsuddannelser/Tosprogede/Det%20 Flyvende%20Taeppe.aspx, eller søg Det flyvende tæppe på: Det Flyvende Tæppe offentliggøres på Bidrag til det Det flyvende tæppe skal være korrekturlæste og korte, dvs. max 1-2 A4 sider. Redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag til artikler. Redaktion og kontaktpersoner i Integrationsministeriet: Peter Villads Vedel (ansvarshavende): Kontaktpersoner i Undervisningsministeriet: Annette Ramsøe, e-post: Anna Raundahl, e-post: Layout: Tingkov Design DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 2 ud af 23

3 Undervisningsministeriet / almene uddannelser dynamisk ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog ny test med fokus på indlæringspotentiale Af Hanne Trebbien Daugaard, Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Når voksne har læsevanskeligheder, kan der være mange årsager på spil. Som ordblind har man særligt svært ved afkodningen af ordene. Ordblindes kernevanskelighed i afkodningen kan defineres som vanskeligheder med at lære at udnytte skriftens lydprincip. Lydprincippet udgør de grundlæggende konventioner for, hvordan bogstaver og bogstavfølger hænger sammen med sproglyd i alfabetiske skrifter (Elbro, 2007). Ordblindes afkodningsvanskelig heder går ofte ud over forståelsen af det læste, men den begrænsede læseforståelse er altså ikke det primære problem, men en følge af den besværede afkodning. Som læser på et andet- eller fremmedsprog vil man typisk også opleve læsevanskeligheder. Når man læser en tekst på et sprog, som man behersker væsentligt ringere end sit modersmål, støder man fx på mange helt eller delvis ukendte ord, hvilket forringer forståelsen af teksten. Manglende øvelse eller erfaring og begrænset eller mangelfuld undervisning i at læse på et andetsprog kan også vanskeliggøre læsningen (jf. August & Shanahan, 2006; Gellert, 2009). Hvordan finder man andetsprogede ordblinde voksne? Andetsprogsvanskeligheder og orblindevanskeligheder kan selvfølgelig optræde sammen. Det er givet, at der er personer, som har vanskeligt ved at læse tekster på dansk som følge af både andetsprogsvanskeligheder og orblindevanskeligheder, men i praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere, om en andetsproget voksens læsevanskeligheder på dansk alene skyldes generelle vanskeligheder med det danske sprog, eller om der faktisk derudover også kan være tale om ordblindhed. Derfor opstår der ofte tvivl om, hvorvidt en andetsproget voksen først og fremmest har behov for almindelig andetsprogsundervisning, eller om den voksne faktisk bør tilbydes ordblindeundervisning. De gængse ordblindetest på dansk har ikke vist sig egnede til gruppen af andetsprogede voksne. Disse test kræver bl.a. en del verbal instruktion, som mange andetsprogede voksne netop pga. deres dansksproglige vanskeligheder kan have svært ved at forstå. Blandt andet af den grund vil mange ikke-ordblinde voksne med dansk som andetsprog opnå resultater på testene, der ligger på niveau med dansksprogede ordblinde. Test af højtlæsning af ord og nonsensord bruges med succes i diagnosticeringen af dansksprogede ordblinde. Mange læsefejl i strid med skriftens lydprincip er almindeligvis en indikator på ordblindhed. Men ved højtlæsning af ord er det selvfølgelig en fordel at kende de danske ord, man skal læse; og det gør andetsprogede langtfra altid. Og når højtlæsningen foregår på en persons andetsprog, kan udtaleproblemer gøre det vanskeligt at vurdere fejl i højtlæsningen. De traditionelle ordblindetest kan altså give et misvisende indtryk af andetsprogede voksnes læsefærdigheder og vanskeligheder. Det gør det vanskeligt at skelne andetsprogede ordblinde voksne fra andetsprogede voksne, der ikke er ordblinde (Dansk Videnscenter for Ordblindhed, 2006; Gellert, 2009). For at forbedre institutionernes muligheder for at identificere andetsprogede ordblinde voksne finansierede Undervisningsministeriet i 2009 et projekt, der havde til formål at udvikle og afprøve et testmateriale til denne målgruppe. Udviklingen og afprøvningen af det nye materiale blev varetaget af Center for Læseforskning. I alt 21 institutioner og 160 voksne med hhv. dansk som enten andetsprog eller modersmål deltog i afprøvningen. Hovedparten af deltagerne havde en kort skolegang bag sig, og alle havde modtaget læseundervisning på dansk. En del af det nyudviklede materiale består af en dynamisk ordblindetest. Tanken bag vil blive beskrevet i det følgende. Den aktuelle test og afprøvning beskrives nærmere i en rapport, der er udgivet af Undervisningsministeriet i forbindelse med materialet (Daugaard, Elbro & Gellert, 2011). En dynamisk ordblindetest Den dynamiske ordblindetest undersøger den voksnes indlæringspotentiale for at komme til at læse. Der indgår hverken danske ord eller bogstaver i testen, men lidt af et nyt alfabet. Det nye alfabet består af tre nye symboler (bogstaver) med tre tilhørende lyde. Først skal den voksne lære og huske koblingen mellem disse bogstaver og deres lyde. Derefter skal den voksne lære at læse helt simple nonsensord med de nye bogstaver. At testen er dynamisk, indebærer, at DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 3 ud af 23

4 Undervisningsministeriet / almene uddannelser dynamisk ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog ny test med fokus på indlæringspotentiale... fortsat den voksne undervejs får hjælp til at lære at læse de simple ord, og at den voksne får feedback på sin læsning. Hvis den voksne lærer at læse de simple ord indenfor et på forhånd fastlagt antal forsøg, går man videre og tester den voksnes mere selvstændige læsning af lidt længere og sværere ord. Ordblindes kerneproblem er som nævnt det at lære at udnytte skriftens lydprincip, og en test af potentialet for at lære at udnytte skriftens lydprincip i et nyt alfabet lægger sig dermed faktisk endnu tættere op ad definitionen af ordblindhed end traditionelle ordblindetest. I gruppen af voksne andetsprogede kan det desuden være en ekstra fordel at se på indlæringspotentialet frem for det aktuelle læseniveau på dansk, da dette niveau i høj grad kan formodes at afspejle forskelle i den mængde danskundervisning, som de voksne har fået. Som nævnt kan de verbale instruktioner til de gængse ordblindetest i sig selv være årsag til, at mange andetsprogede voksne klarer sig dårligt på disse test. I den dynamiske ordblindetest gives instruktionerne til den voksne nonverbalt i form af gestus for netop at forhindre, at det er forskelle i de voksnes generelle danskproglige færdigheder, der fører til forskelle i resultaterne på testen. Den indflydelse, som den voksnes udtale kan have på et testresultat, er også søgt minimeret. Læsningen af de nye ord kan godt bedømmes som korrekt, selv om den voksne læser ordene højt med en udtale, der i nogen grad afviger fra en almindelig dansk udtale. Afprøvningen af den dynamiske ordblindetest viste, at testen er følsom over for ordblindevanskeligheder. Den kunne i høj grad differentiere mellem de deltagende dansksprogede ordblinde og ikke ordblinde voksne. Der var desuden en vis grad af overensstemmelse mellem de andetsprogede voksnes resultater på testen og et eksternt mål for testens gyldighed. Dette mål var vurderinger foretaget af de andetsprogede deltageres undervisere. Underviserne var forud for undersøgelsen blevet bedt om at udpege formodentlig ordblinde og ikke ordblinde andetsprogede voksne til afprøvningen. Afprøvningen viste, at andetsprogede voksne, der scorede lavt på testen, ofte var blevet udpeget som formodentlig ordblinde af deres undervisere. Der var dog langt fra tale om nogen perfekt overensstemmelse mellem testresultater og undervisernes udpegning. En sådan perfekt overensstemmelse var da heller ikke forventet. Som nævnt kan det være en meget vanskelig opgave at vurdere, om en andetsproget voksen, der oplever læsevanskeligheder, faktisk er ordblind. På den anden side skulle der gerne være en rimelig overensstemmelse mellem undervisernes vurderinger og de voksnes testresultater. Ellers ville man næppe kunne stole på testresultaterne. En række mere konventionelle sprog- og læsetest indgik også i afprøvningen, så resultaterne på den dynamiske test kunne sammenlignes med resultater på disse test. Det er her værd at bemærke, at de andetsprogede voksne som gruppe klarede sig bedre med den nye, dynamiske test end med mere konventionelle og sprogafhængige læsetest. Det indikerer, at det med den dynamiske ordblindetest er lykkedes at ophæve noget af den indflydelse, som begrænsninger i dansksproglige færdigheder normalt kan have på andetsprogede voksnes testresultater. Den statistiske sammenhæng mellem resultaterne på den dynamiske læsetest og deltagernes kendskab til danske ord er da også klart mindre (r = 0,42) end for mere konventionelle tests vedkommende (stillelæsning af ord, r = 0,75, højtlæsning af nonsensord, r = 0,55). Begrænsninger og perspektiver Det er ikke hensigten, at den dynamiske ordblindetest skal stå alene i vurderingen af, om en andetsproget voksen er ordblind. Sammen med testmaterialet er der udgivet en vejledning, hvori der foreslås en procedure, som også indbefatter interview samt højtlæsning af tekst og nonsensord skrevet med det almindelige latinske alfabet (Undervisningsministeriet, 2011). Materialet er som nævnt foreløbig primært afprøvet på voksne med kort skolegang. Der indgik i afprøvningen kun ganske få deltagere fra Danskuddannelsernes første moduler og slet ingen deltagere, der ikke på testtidspunktet havde gennemgået en alfabetisering på dansk og påbegyndt en læseudvikling. Det kan på baggrund af disse begrænsninger i afprøvningen ikke anbefales at bruge materialet og Undervisningsministeriets tilhørende vejledende scoregrænser på voksne, der ikke har modtaget undervisning i at læse på DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 4 ud af 23

5 Undervisningsministeriet / almene uddannelser dynamisk ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog ny test med fokus på indlæringspotentiale... fortsat dansk eller på personer, der har eller går på en gymnasial og/eller længere uddannelse, da det er uvist, hvordan man skal bedømme resultaterne. Hvis man ønsker bedre redskaber til identifikation af ordblinde i andre grupper, fx studerende med dansk som andetsprog eller voksne, der ikke har modtaget læseundervisning på dansk, må der gennemføres nye undersøgelser, der omfatter personer fra disse målgrupper. Det vil være oplagt at gennemføre en langtidsundersøgelse, hvor man afprøver relevante test (herunder den nyudviklede dynamiske ordblindetest) med sprogcenterkursister, der ikke eller kun i meget begrænset omfang har fået læseundervisning på dansk, og undersøger, hvorvidt testresultaterne viser sammenhæng med den efterfølgende udvikling af kursisternes læsefærdigheder. Hvis der i en sådan undersøgelse viser sig tydelige sammenhænge mellem kursisternes resultater med fx den dynamiske ordblindetest og deres senere læseudvikling, vil det være rimeligt at konkludere, at de pågældende test kan bidrage til at identificere voksne med ordblindelignende vanskeligheder fra et tidligt tidspunkt i danskuddannelsesforløbet. Forventningerne til anvendeligheden af dynamisk testning understøttes af udenlandsk forskning, der viser, at den tidlige udpegning af ordblinde børn kan blive væsentligt mere præcis, hvis man ud over traditionelle test inddrager dynamiske test af afkodning (fx Fuchs m.fl., 2007) og sproglydsopmærksomhed (fx Spector, 1992). Denne gevinst ved dynamisk testning, hvor man fokuserer på indlæringspotentialet frem for blot det aktuelle færdighedsniveau, omfatter også børn med et andet modersmål end skolesproget (fx Petersen, 2009). Det vil derfor være oplagt at igangsætte en langtidsundersøgelse, hvor den dynamiske ordblindetest afprøves med børn i indskolingen sammen med andre nyudviklede dynamiske test af relevante sproglige færdigheder. Disse test skal afprøves både med elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog, hvorefter børnenes læseudvikling følges nogle år frem. Hvis en sådan undersøgelse viser, at de dynamiske test giver en mere sikker tidlig identifikation af børn med forøget risiko for udvikling af ordblindhed end de nuværende gængse iagttagelsesredskaber alene, vil man fremover i Danmark have bedre muligheder for at hjælpe sådanne børn fra et tidligt tidspunkt. Litteratur August, D. & Shanahan, T. (red.) (2006). Developing Literacy in Second-Language Learners. Report of the National Panel on Language-Minority Children and Youth. Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates. Dansk Videnscenter for Ordblindhed. (2006). Rapport om afprøvning af visitationstest til brug i ordblindeundervisning for voksne. København: Undervisningsministeriet. Daugaard, H., Elbro, C. & Gellert, A. (2011). Rapport om udvikling og afprøvning af ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog. København: Undervisningsministeriet. Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder. København: Gyldendal. Fuchs, D., Fuchs, L. S., Compton, D. L., Bouton, B., Caffrey, E., & Hill, L. (2007). Dynamic Assessment as Responsiveness to Intervention. Teaching Exceptional Children, 39(5), Gellert, A. (2009). Identifikation og undervisning af voksne ordblinde med dansk som andetsprog en faglig og pædagogisk udfordring. København: Undervisningsministeriet og Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Petersen, D. B. (2009). Using Static and Dynamic Measures to Estimate Reading Difficulty for Hispanic Children. Utah State University. Spector, J. E. (1992). Predicting progress in beginning reading: Dynamic assessment of phonemic awareness. Journal of Educational Psychology, 84, Undervisningsministeriet. (2011). Vejledning til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning. København: Undervisningsministeriet. Alle henvendelser vedrørende materialet stiles til pædagogisk konsulent i Undervisningsministereiet Julie Kock Clausen, telefon , DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 5 ud af 23

6 Undervisningsministeriet / erhvervsfaglige uddannelser ældre hjælper unge på vej til fastholdelse Værkstedsjargonen er det vigtigste værktøj, når seniorer i Dansk metal gør en aktiv indsats for at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. Af journalist Charlotte Mortensen Niels Rasmussen på 63 år har svært ved at lade svensknøglen ligge, efter han er gået på efterløn. Kollegerne har han udskriftet med elever på autolinjens værksted på erhvervsskolen i Ringsted. Han hjælper, hvis en svejsning driller og vigtigst: hvis nogen ser ud til at hænge lidt med ørerne som han udtrykker det. Vi snakker om, hvordan bremsen fungerer, men vi kan også snakke om bajere og piger. Med tiden kommer man ind på de problemer, de går og tumler med, og så følger man op efterhånden, siger Niels Rasmussen. Sammen med 10 andre tidligere smede, automekanikere og industriteknikere fra Metal Midtsjælland hiver han hver uge et par timer ud at kalenderen til de unge. Samtidig hygger seniorerne sig, nar de mødes. På sigt skal det ske på Metal Midtsjællands kontor i Slagelse et par gange om ugen til en uformel snak og lektiehjælp. I første omgang tager seniorerne dog ud på værkstederne på skolerne. Målet er at skabe tillid. Det er jo skide sjovt at være sammen med unge mennesker! Mogens Karsberg, Senior og klejnsmed Ikke hjælpelærer men kammerat De unge, der har det svært, kommer ikke springende med deres problemer De kan godt gå og se en an i lang tid, fortæller Niels Rasmussen. Hvis det kniber med at forstå, hvad der står i bøgerne, hjælper Niels gerne med at oversætte til praksis. Intentionen er ikke at agere hjælpelærer, men at åbne for en kammeratlig snak, der kan være med til at fastholde de unge. Både elever og lærere er glade for at have en senior pa værkstedet. I en stor klasse kan det være svært at spotte de unge, før de falder fra fortæller Jan Leth, der underviser på EUC Ringsted. Han ser det som en fordel, at de unge har en ikkeautoritet at betro sig til. Nogle af dem, der er faldet fra, har måske bare haft brug for en, der lytter og kan holde på en hemmelighed Det er ikke alt, man ønsker at ens lærer skal vide. Det er rart, at der er én på venneniveau, man kan komme til, hvis man har problemer, siger Alexandra Antelica Andersen, der uddanner sig til automekaniker. Niels kan nogle tricks Jan Leth oplever også, at Niels ord har større slagskraft hos de unge. Han opbygger et tillidsforhold og kan præge dem, så de får en opfattelse af, at det kan svare sig at komme i skole. Når det kommer fra en udefra, lytter de mere, siger han. At Niels er på værkstedet, har en sidegevinst, som Claus Jørgensen, elev på autolinjen, har opdaget. Han kan nogle tricks, som man ikke får af lærerne. Han ved, hvordan man kan gøre tingene lidt nemmere eller sådan, at det bliver endnu bedre, siger han. Seniorprojekt i Fastholdelseskaravanen Etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelserne skal reduceres, så de i lige så høj grad som andre unge gennemfører en ungdomsuddannelse. For at nå dette mål har Fastholdelses-karavanen etableret mange forskellige indsatser, og en af disse indsatser er lektiehjælp til etniske minoritetsunge på erhvervsuddannelserne. Lektiehjælpen tilbydes i samarbejde med faglige organisationer, og hidtil har Fastholdelseskaravanen indgået samarbejde med Dansk Metal, HK og Dansk Erhverv om rekruttering af frivillige og etablering af lektiehjælp i faglige organisationer, i virksomheder eller på erhvervsskoler. Artiklen her har været bragt i Metal Magasinet februar 2011 og videreformidles med tilladelse fra Dansk Metal. Seniorprojektet er en del af Fastholdelseskaravanen, som er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet, støttes af den europæiske socialfond. Dansk metal ser frafald og frafaldstruede elever på erhvervsskolerne som et meget stort problem og er gået med i projektet for at bidrage til, at færre elever forlader erhvervsskolerne. Undersøgelser viser, at de elever, der falder fra, ofte har en svag familiebaggrund. Seniorernes opgave er derfor at erstatte den støtte, de frafaldstruede elever ikke har fået hjemmefra, fortæller Johan Linde, konsulent i Undervisningsministeriet. Seniorerne har et gennemgået et kursus arrangeret af Undervisningsministeriet, hvor de lærte, hvad det vil sige at være frivillig lektiehjælper. Artiklen har været bragt i Metal Magasinet DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 6 ud af 23

7 Undervisningsministeriet / arbejdsmarkedsuddannelser så kører det - fastholdelse af etniske minoritetskursister i amu-uddannelse Af Michael Svendsen Pedersen, Lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet På uddannelsescentret UCplus uddanner man buschauffører på en 6 ugers AMU-uddannelse. Langt de fleste kursister klarer uddannelsen og kan få et arbejdsliv som chauffør for et busselskab, men der er også nogen der falder fra undervejs. Her viser statistikken at det er kursister med etnisk minoritetsbaggrund der har den største risiko for ikke at gennemføre uddannelsen. For at finde ud af hvad årsagerne til den skæve statistik kunne være og udvikle nogle pædagogiske løsninger på problemet, ansøgte UCplus i samarbejde med forskere fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning fra Roskilde Universitet om midler fra AMU s Tværgående Udviklingspulje (TUP) inden for temaet Lærernes Kompetenceudvikling til et forskningsbaseret udviklingsprojekt. Projektet blev kaldt Så kører det! For at få det til at køre for de etniske minoritetskursister måtte vi først finde ud af hvorfor det var sværere for dem at holde ved. Nogle af de forklaringer der ofte ligger lige for når man skal forklare etniske minoritetskursisters problemer i det danske uddannelsessystem, er manglende sprogfærdigheder og en anderledes kulturel bagage. Det kræver da også en god beherskelse af dansk for at man kan følge med i den faglig-teoretiske undervisning, følge instruktionerne i køreundervisningen og klare den afsluttende teori- og køreprøve. På samme måde kan de regelsystemer der gælder for buskørsel, de danske færdselsregler, den danske trafikkultur og kundebetjeningen indeholde kulturelle koder der kan være nye for nogle af kursisterne. Problemet med begge disse forklaringer er at de gør kursisterne til problemet: Hvis de ikke kan sprog nok, må de have ekstra sprogundervisning; hvis de ikke kender de kulturelle koder, må de lære dem og ændre holdning og adfærd. Fokus på læringskulturen I Så kører det! forsøgte vi at vende blikket den anden vej: Hvad er det i undervisningen der skal ændres for at give alle kursister med deres forskellige baggrunde og ressourcer de bedste læringsmuligheder? For at svare på dette spørgsmål undersøgte vi to ting: læringskulturen på uddannelsen og kursisternes livshistorie. Når kursisterne deltager i en AMU-uddannelse som buschaufføruddannelsen, indgår de i en bestemt læringskultur, dvs. at der er bestemte typer af opgaver der skal løses og helst på en bestemt måde; der er bestemte måder at være en god kursist på; der er bestemte måder at kommunikere på; der er bestemte måder at omgås Michael Svendsen Pedersen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet December 2010 hinanden på osv. Hvis man kan leve sig ind i denne læringskultur, har man gode læringsmuligheder, men de kursister der ikke kan bruge læringskulturens ressourcer, vil blive marginaliserede eller helt falde fra. Læringskulturen på AMU-uddannelsen er grundlæggende præget af at læreren giver kursisterne et input om de faglige emner: kørehviletidsbestemmelser, bremsesystemet, kundebetjening osv. Derefter gennemgår kursisterne nogle testprogrammer, hvor det bliver tjekket om de kan huske det læreren har fortalt. Den gode kursist er altså en kursist der hurtigt fanger den nye viden læreren har formidlet, og kan gengive den på den rigtige måde. Man kan sige at der er tale om en input-output-læring. Der er gode grund til at læringskulturen ser ud som den gør: Uddannelsen finder sted inden for meget faste rammer: Der er et lovbestemt indhold man skal lære, der er meget strukturerede læreplaner, man skal kunne svare og køre på korrekt vis til den endelige prøve, DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 7 ud af 23

8 Undervisningsministeriet / arbejdsmarkedsuddannelser Kursisterne Men hvad siger kursisterne selv? For at høre hvordan buschaufføruddannelsen indgår i deres liv, gennemførte vi livshistoriske interviews med nogle af de etniske minoritetskursister. Nogle af de ting der gik igen i deres historier var at de have kæmpet hårdt for at få fodfæste i det danske samfund og havde haft et hårdt arbejdsliv. Når de havde valgt at blive buschauffører var det ud fra et ønske om at få bedre muligheder for at have et regelmæssigt arbejdsliv og dermed bedre rammer for et godt familieliv. Tiden på sprogcentret og på chaufføruddannelsen var således for kursisterne forbundet med et håb om at komme videre i deres voksenliv, og de var generelt meget glade for undervisningen; men det blev også klart at læringskulturen satte nogle grænser for deres læringsmuligheder: de havde brug at kunne fange mere af det sproglige input, få bedre mulighed for gennem gruppearbejde at afklare sproglige og faglige problemer, have ordbøger der dækkede det faglige indhold i undervisningen. Hertil kan man som observatør tilføje: at få bedre mulighed for at lære med udgangspunkt i egen viden, erfaringer og ressourså kører det - fastholdelse af etniske minoritetskursister i amu-uddannelse... fortsat der er meget kort tid til at lære et stort pensum osv. Lærerne fletter imidlertid også oplysninger og erfaringsbaserede historier om hvordan det er at være buschauffør ind i deres undervisning, og prøver på den måde at bidrage til at skabe en identitet som buschauffører hos kursisterne. Forudsætninger Skal kursisterne komme igennem uddannelsen, må de være i stand til at bruge disse undervisningsformer i læringskulturen som læringsmuligheder, dvs. at de må tilpasse sig dem eller blive tilpasset eller hvis ingen af disse to ting lykkes: De må falde fra. At kunne indgå i læringskulturen og benytte dens læringsmuligheder, kræver bestemte forudsætninger: Man skal kunne følge med i lærerens faglige forklaringer, hvilket kræver særlige sproglige og vidensmæssige forudsætninger; man skal kunne bruge lærerens historier om hvordan det er at være buschauffør, hvilket kræver andre sproglige forudsætninger, kendskab til lokale forhold og til de ting læreren henviser til - der var således flere kursister med anden etnisk baggrund der ikke lige fangede hvad læreren snakkede om da han beskrev en problematisk passager som Brian der står med en kølle og vil berige sig ; og man skal kunne omsætte inputtet fra lærerens og lærebøgernes beskrivelser til et korrekt output i forbindelse med de efterfølgende tests. cer. Den anden del af Så kører det! drejede sig derfor om hvordan der med pædagogiske midler kunne skabes bedre læringsmuligheder for en kursistgruppe med mange forskellige sproglige, kulturelle og livshistoriske baggrunde. Ændringer i læringskulturen Læringskulturen i AMU-uddannelsen lagde som nævnt først og fremmest op til input-out-læring, dvs. at kursisterne skulle kunne gengive den viden de havde fået gennem lærerens fremstilling af det faglige stof, med det resultat at kursisterne i et vist omfang kunne bestå uden at forstå som det blev udtrykt. I Så kører det! blev der derfor eksperimenteret med at åbne for forståelseslæring, hvor man skaber mening i den nye viden ved at relatere den til den viden man allerede har. Desuden blev der arbejdet med fællesskabslæring, der går ud på at skabe bedre læringsfælleskaber på det enkelte hold, og endelig med erfaringsbaseret læring. Nogle af de pædagogiske metoder der blev afprøvet for at skabe bedre læringsmuligheder var problemløsningsopgaver, hvor kursister får ny viden ved i fællesskab at løse opgaver hvor de kan bruge den viden og de erfaringer de allerede har, og projektarbejde hvor kursisterne i større stil arbejder med at udforme og løse problemstillinger. Der blev eksperimenteret i projektet, og der manglede ikke idéer, men det viste sig at ændringer af en læringskultur er noget der tager tid. De meget faste rammer for uddannelsen sætter i sig selv nogle begrænsninger for hvad der er muligt, men derudover kræver det tid og kræfter at lave pædagogiske eksperimenter og få styr på erfaringerne i en travl hverdag. Endelig handler det for undervisere ikke bare om at anvende nogen nye pædagogiske aktiviteter, men om at videreudvikle en professionel identitet der bygger på mange års erfaringer med at undervise. En af de ting lærerne gav udtryk for at de havde taget med sig fra projektet, var en forståelse af at faglig læring for kursister med etnisk minoritetsbaggrund også er sproglæring, og at de skulle tage højde for dette i undervisningen. Det vigtigste resultat af projektet blev måske formuleret af den lærer der sagde: Vi er begyndt at tænke på en anden måde. Dét er et godt udgangspunkt for ændringer af læringskulturer. Rapporten om projektet Så kører det! kan ses på dette link: DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 8 ud af 23

9 INTEGRATIONMINISTERIET / danskuddannelser nye statistikker på danskuddannelsesområdet til voksne udlændinge Af Mette Kjærgaard Thomsen og Luise Jarl, Analyseenheden I januar 2011 begyndte Integrationsministeriet for første gang at offentliggøre kvartalvise statistikker på danskuddannelsesområdet til voksne udlændinge. Hidtil har ministeriet offentlig en årlig rapport, som indeholder statistikker for kursistsammensætningen, undervisningsaktiviteten, de afsluttende prøver samt udviklingen over tid på danskuddannelserne. Den seneste rapport er baseret på data for 2009 (Tal og Fakta Tema. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i 2009). Med de kvartalvise statistikker bliver det muligt løbende for kommuner, udbydere af danskuddannelse samt Integrationsministeriet at følge udviklingen i aktiviteten på danskuddannelserne på nationalt niveau. De kvartalvise statistikker indeholder de nyeste tal vedrørende kursistantal, antal nye kursister, kursistsammensætningen (kursister fordelt på danskuddannelser, nationalitet, henvisningskategorier og udbydere) samt de afsluttende prøver på danskuddannelserne. De kvartalvise statistikker offentliggøres medio marts, juni, september og december og findes ligesom den årlige rapport på danskuddannelsesområdet på (under Tal og statistik). Eventuelle spørgsmål til statistikkerne på danskuddannelsesområdet kan rettes til Integrationsministeriets Analyseenhed: Mette Kjærgaard Thomsen ( eller Luise Jarl ( DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 9 ud af 23

10 opslagstavlen GØR ARBEDSPLADSEN TIL ET LÆRINGSRUM. fortsat fra forsiden. Af Annie Nielsen, Bifrost og Marselisborg Praksisvidencenter Ikke alle arbejdssituationer giver mulighed for læring. Man lærer mere dansk, hvis man arbejder sammen med andre, end hvis man arbejder alene. Som medhjælper i en kantine er det således bedre at rense grønsager sammen med en kollega end at tørre borde af alene. Det er væsentligt at prioritere arbejdssituationer, hvor der er gode indlæringsmuligheder, hvis praktikanten skal have det optimale ud af en sprogpraktik. I et supermarked spørger kunderne efter, hvor tilbudsvarerne står. Sprogpraktikanten fik derfor til opgave at læse tilbudsavisen igennem og se, hvor varerne stod i butikken, så hun kunne hjælpe kunderne. En sprogpraktikant sad ved kassen i et supermarked i de perioder, hvor der ikke var så travlt. Mentor og praktikant øvede sætninger, som var nødvendige, fx hvis der manglede byttepenge eller pris på en vare. Mentor udtalte og skrev sætningerne ned, men det var praktikanten, der selv ringede efter information og byttepenge. og arbejdsopgaverne ind i undervisningen Underviseren kan forberede kursisten på praktiksituationen ved at tænke kommunikative situationer i en arbejdsdag ind i selve undervisningen. Det er vigtigt at afklare hvilke arbejdsopgaver arbejdet indebærer, og hvornår det er nødvendigt med dansk. Er det skriftligt eller mundtligt dansk, der er behov for? Er der minimumskrav til sproglige kompetencer, og hvordan kan man som underviser støtte sprogtilegnelsen i praktikperioden? Selve samværet med kolleger giver også muligheder for at anvende og træne sproget. Det sker ikke kun i arbejdssituationer. Pauserne med smalltalk er vigtige i tilegnelsen af et alment hverdagssprog. Etnografisk metode og sprogobservationer er velegnede pædagogiske redskaber. Sprogcentrets opgaver Sprogcentrets opgave er at understøtte både virksomhed, og sprogmentor i at skabe optimale rammer i en praktikperiode og tilrettelægge dele af undervisningen, så kursisten kan udnytte de nye læringsmuligheder i praktikken. Sprogcentrets opgave i forhold til virksomheden er: at støtte virksomheden i at afklare og beskrive sproglige forudsætninger for at udføre forskellige arbejdsfunktioner at fokusere på kommunikative udviklingsmuligheder i samarbejde med mentor Sprogcentrets opgave i forhold til kursisten er: at understøtte kursistens kommunikative udvikling gennem sproglig og kulturel opmærksomhed at understøtte den uformelle læring gennem struktureret træning at give rum for kollektiv refleksion at vurdere kursistens progression i samarbejde med mentor Danskundervisning og praktik kombineret med et tæt samspil mellem danskunderviser og en sprogmentor på en virksomhed er en stærk og effektiv cocktail Lene Glyngø, leder Sprogcenter Midt Hvis undervisningen er en del af Introdansk eller Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk er det givet, at undervisningen tager udgangspunkt i de kommunikative behov på arbejdspladsen og i arbejdspladskulturen. Hvis kursisterne sideløbende med praktikperioden deltager i danskuddannelsen på forskellige hold, kan det være vanskeligere at understøtte kursisten i praktikperioden. Der er gode erfaringer med at undervise på hold på tværs af sproglige niveauer i nogle af undervisningstimerne. Kursisterne anbefaler mindst to timers ugentlig fælles undervisning, hvor praktikken er udgangspunkt for undervisningens indhold. DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 10 ud af 23

11 opslagstavlen GØR ARBEDSPLADSEN TIL ET LÆRINGSRUM. fortsat Virker det? Min lærer siger også hun kan høre, jeg er blevet bedre til dansk Kursist i sprogpraktik Erfaringer fra modelforløb viser, at hovedparten af deltagerne i sprogpraktik forbedrer deres mundtlige kommunikation. Over halvdelen forbedrer også skriftsproget. I sprogpraktikken opnås, som i almindelige virksomhedspraktikker, en indsigt i nye arbejdsområder og motivation til uddannelse. En stor andel fortsatte efter praktikforløbet i job med løntilskud eller blev tilknyttet som vikar. Når et samarbejde skal fungere Et godt samarbejde forudsætter kendskab og respekt for hinandens arbejde og faglighed. Besøg og fælles kurser giver fælles referencerammer. Gode råd: underviser besøger praktikplads underviser og mentorer fra virksomhederne deltager i et fælles mentorkursus undervisningstider for kursisten bør ikke ændres i en praktikperiode fast kontaktperson godt samarbejde med jobcentret Få mere at vide Som en del af projektet Jobskabende sprogpraktikker har vi udarbejdet foldere til henholdsvis: Praktikanter Sprogcentre Jobcentre Virksomheder Materialet kan ses og downloades fra: Kontakt Annie Nielsen, Mobil: DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 11 ud af 23

12 opslagstavlen effektiv undervisning for yngre læger Ny undervisning i kommunikation og dansk hospitalskultur får europæisk sprogpris Af Marianne Jensen, Lærdansk Aarhus og Carsten Puggaard, Sprogcenter Viborg Lægelatin og danske fraser genlød i lokalerne på to sprogskoler, da der i otte måneder blev undervist i kultur og dansk som andetsprog for yngre udenlandske læger. Lærdansk Aarhus og Sprogcenter Viborg deltog i i projekt YLVA. Projektet, som var målrettet yngre udenlandske læger, omfattede et undervisningsforløb i dansk sprog, kommunikation og hospitalskultur samt et mangfoldighedsmentorprogram. Ca. 25 læger deltog i projektet, og den afsluttende evaluering har vist en markant progression indenfor de kommunikative kompetencer herunder sproglige, pragmatiske og strategiske kompetencer samt en øget indsigt og forståelse for dansk hospitalskultur. Projektet er blevet tildelt den Den Europæiske Sprogpris X har gennemgået en kolossal udvikling, sprogligt og kulturelt. Nu foregår al kommunikation på dansk, og tidligere konfliktsituationer med sygeplejerskerne er nu blevet ændret til konstruktive dialoger. Desuden siger X nu til, når der er noget, han ikke forstår! (citat dansk kollega). Metoderne der virker Nu forstår jeg flere aspekter ved den danske hospitalskultur! Citat udenlandsk læge Der kan nævnes flere årsager til projektets succes. For det første blev der lagt et helhedssyn ned over tilrettelæggelse af undervisningen med det mål at integrere undervisning i sprog, kommunikation og hospitalskultur. Baggrunden herfor var en forståelse for, at det at kommunikere og indgå på lige fod med kolleger på et andet sprog end ens eget handler om mere end sproglige kompetencer. Det handler i høj grad også om delkompetencer under begrebet kommunikativ kompetence og om fagrelaterede, personlige, sociale og interkulturelle kompetencer. Man skal kunne beherske sproget (almendansk og fagspecifikt dansk) i mange forskellige kommunikationssituationer, kunne benytte sig af forskellige kommunikationsstrategier, have forståelse for en ny arbejdspladskultur med forskellige skrevne og uskrevne regler, og endelig skal man DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 12 ud af 23

13 opslagstavlen effektiv undervisning for yngre læger Ny undervisning i kommunikation og dansk hospitalskultur får europæisk sprogpris... fortsat besidde og kunne anvende en specifik faglig viden og navigere i interkulturelle relationer. Nu ved jeg, at det er konstruktivt at spørge ind og ikke et tegn på faglig inkompetence og jeg føler, jeg har fået nogle redskaber hertil. For det andet tog undervisningen udgangspunkt i de konkrete behov, deltagerne havde i de forskellige kommunikationssituationer, de indgik i på afdelingerne. Identifikation af de konkrete situationer skete gennem observation på afdelingerne og ved samtaler med henholdsvis deltagere og kolleger. Deltagernes niveau i forhold til kommunikationsbehovene blev afdækket gennem sprogscreening og et kompetenceafdækningsskema, udfyldt af deltagerne og en nær kollega. Jeg er blevet bedre til dansk både med hensyn til udtale, ordforråd og grammatik For det tredje lykkedes det at skabe et samspil mellem læringsrum og praksisrum. Det skete blandt andet gennem et tæt samarbejde de tre involverede parter imellem, der også muliggjorde brug af autentisk materiale. Afdelingerne leverede værdifuldt autentisk materiale til undervisningen som fx journaler, konferenceoplæg, s, videooptagelser fra læge/patientsamtaler og konference-situationer. Gæstelærere stillet til rådighed fra sygehusene gjorde det muligt at få et input på et faglig/professionelt plan og gav således undervisningen et kvalitativt løft. Desuden blev to mentor-ordninger implementeret: En sprogmentor- og en mangfoldighedsmentorordning. En sprogmentor er en nær kollega (udpeget af den udenlandske læge), der støtter sprogtilegnelses-processen i praksisrummet og samtidigt fungerer som kulturformidler. Sprogmentoren fungerer som kontaktperson mellem underviser og hospitalsafdeling og kan give løbende feedback på de udenlandske lægers progression. Endvidere opnår mentoren selv en øget bevidsthed omkring det danske sprog, arbejdspladskultur og interkulturel kommunikation, som man ellers kan gå og være blind for i hverdagen! Jeg har selv lært meget ved at være sprogmentor. Det har bragt lys over, hvor svært det er at skifte land det er ikke bare et sprogligt anliggende. Udover sprogmentorordningen omfattede projektet en mangfoldighedsmentorordning. En dansk kollega blev parret med en udenlandsk kollega fra en anden afdeling, og hermed var rammerne og rummet for en åben, legal dialog, diskussion og erfaringsudveksling sat. Målet var opkvalificering af både danske og udenlandske kolleger med henblik på interkulturelt samarbejde og kommunikation. Før følte jeg, at det altid var mig, der fik de kedeligste arbejdsopgaver, men nu har jeg taget det op, og det har ændret sig. Sidst men ikke mindst blev inddragelse af deltageres konkrete oplevelser/erfaringer fra afdelingerne opprioriteret. Deltagerne blev opfordret til at observere, audiooptage og reflektere over kommunikationen (både af sproglig og kulturel karakter) på afdelingen og efterfølgende medbringe og fremlægge deres oplevelser og iagttagelser i undervisningen. Disse blev omdrejningspunkt i undervisningen og genstand for kommunikation, diskussion og videre bearbejdning. DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 13 ud af 23

14 opslagstavlen effektiv undervisning for yngre læger Ny undervisning i kommunikation og dansk hospitalskultur får europæisk sprogpris... fortsat YLVA-projektet var initieret af HR Koncernen, Region Midtjylland, og projektpartnerne var, udover Lærdansk Aarhus og Sprogcenter Viborg, Aarhus Sygehus/Aarhus Universitetshospital, Regions-hospitalet Viborg, Lægeforeningen i Region Midtjylland og konsulentvirksomheden Inside Denmark. Projektet blev finansieret gennem tilskud fra KUL-puljen, en pulje i regi af Lægelig Uddannelse. Samarbejde, sparring og læring på tværs af sprogcentrene De to sprogcentre tilrettelagde og afviklede to forskellige undervisningsforløb, men samarbejdede og erfaringsudvekslede løbende med hinanden. I Aarhus blev deltagerne efter en grundig afdækning opdelt i ét basishold, ét udtalehold og ét eneundervisningsforløb. Deltagerne på basisholdet modtog undervisning 3 lektioner ugentligt, og der blev, med udgangspunkt i de konkrete kommunikations-situationer fra afdelingerne, arbejdet med de forskellige aspekter af kommunikativ og interkulturel kompetence. Samtidig blev deltagerne tilbudt individuel tid 1 lektion hver 3. uge. Formålet var at arbejde så målrettet som muligt med de mere specifikke, individuelle behov. På udtaleholdet blev der arbejdet målrettet med deltagernes udtalevanskeligheder, og fokus i eneundervisningen var rettet mod basale færdigheder i almendansk, da deltageren var på modul 1. På Sprogcenter Viborg blev deltagerne efter sprogscreening opdelt i 2 hold. Et hold A for de mundtligt stærke og et hold B for de mundtligt svagere. Deltagerne modtog 4 lektioner om ugen med 2 sprogundervisere. I de første 2 lektioner var deltagerne opdelt i hold A og B, hvor fokus primært var overordnede emner som hospitalskultur, konventioner for forskellig sprogbrug og læringsstrategier. De sidste 2 lektioner var sprogværksteder med varierende indhold hos de 2 undervisere, med fokus på grammatiske og udtalemæssige problematikker og ordforråd. Lægerne kunne her være på netop det sprogværksted, de havde størst behov for. Formålet med sprog-værkstederne var at imødekomme det individuelle sproglige behov så koncentreret som muligt. Sprogcentrene udarbejdede i fællesskab kompetenceafdækningsskemaet, evalueringsmaterialet og den afsluttende rapport og metodekatalog. Projektet blev til på baggrund af en række observationer fra sygehusene i Aarhus og Viborg. Observationerne pegede på et behov for opkvalificering af yngre udenlandske læger med hensyn til kommunikativ kompetence i forhold til både kommunikation med patienter, pårørende og med det øvrige sundhedspersonale. Desuden viste der sig i starten af projektet et behov for at bibringe deltagerne en øget indsigt i dansk hospitalskultur og de værdier, den bygger på, samt en forståelse for læringsstrategier og hermed et øget ansvar for egen læring/videreuddannelse. Det overordnede formål var at udvikle nye metoder til at sikre den fornødne kompetenceudvikling og fastholdelse af udenlandske læger i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland og at sikre, at kandidaterne kunne gennemføre Den Kliniske Basisuddannelse og/eller speciallægeuddannelsen. Der blev i alt visiteret 15 deltagere i Aarhus og 20 i Viborg. De udenlandske læger havde forskellige specialer på sygehusene og var kommet til Region Midt fra mange forskellige områder, hovedsagligt fra Indien, Mellemøsten og (Øst)Europa. De havde ved projektets start en indplacering på Danskuddannelse 3, modul 3-6, dog var én enkelt deltager på modul 1. Hele projektforløbet og resultaterne er beskrevet i en grundig rapport, der bl.a. er tilgængelig på Region Midtjyllands og sprogskolernes hjemmesider. Desuden er der på baggrund af evalueringen udarbejdet et metodekatalog med anbefalinger til fremtidige undervisningsforløb for udenlandsk. DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 14 ud af 23

15 opslagstavlen KOMIJOB sådan forankrer man et beskæftigelsesprojekt i danskuddannelserne Af Casper Hernández Cordes, KOMIJOB, Københavns Sprogcenter Sprogcentre, NGO-er og andre aktører der har med integration at gøre gennemfører årligt en masse projekter på baggrund af fonds- og puljemidler. Det sikrer, at en masse mennesker kan få hjælp. I en periode. Men bliver der tænkt nok på forankring? Hvordan kan man hjælpe arbejdssøgende kursister, når projektstøtten er udløbet? Det er tirsdag eftermiddag, og klokken er fem minutter i fire. Ove og fire-fem andre frivillige møder op på 3. sal på sprogcenteret. Undertegnede slæber computervognen med de tyve bærbare computere ind i lokale 8. To-tre frivillige går ud i køkkenet og henter bakken med te, kaffe, frugt og lækkerier, som vores allesammens Saida har sat frem i formiddags. Dusan og Indriesiu kommer også, nu. De er tidligere blevet hjulpet af de frivillige, og nu vil de gerne selv - som frivillige - give deres erfaring og viden videre til andre. Nu kommer de første jobsøgende udlændinge. Der bliver snakket løst og fast. Stille og roligt bliver lokale 8 forvandlet til et værksted, hvor mennesker med erfaring med det danske arbejdsmarked hjælper mennesker med udenlandsk baggrund. De skal have deres kvalifikationer og kompetencer afdækket. Og synliggjort. Der skal skrives Cv er og i ansøgninger i en form, som en dansk arbejdsgiver er vant til. Karriereguiden Karriereguiden hedder initiativet, og det er et ugentligt karriereværksted, som er blevet til i samarbejde mellem Røde Kors og Københavns Sprogcenter. Røde Kors rekrutterer og koordinerer de frivillige, og sprogcenteret lægger lokale, bærbare, te og kaffe til. Tilbuddet er for udenlandske arbejdstagere, og det gælder både kursister på sprogcenteret og alle andre inden for målgruppen, som har brug for hjælp. Dette er en historie med kun vindere: Deltagerne får hjælp til at skrive CV og ansøgninger. Det er en meget tidskrævende proces, og selvom mange skriver nogle rigtig flotte tekster, så er det sandsynligt, at de ikke kender til, hvordan et CV skal se ud i Danmark. Samfundsmæssigt er det en god løsning, for hvordan skulle jobcentrene have tid til at gøre det? Eller råd til at betale andre? Røde Kors har med samarbejdet fået stillet nogle lokaler til rådighed, og med en forankring på et sprogcenter har projektet også godt fat i målgruppen. Sprogcenteret får med et minimum af ressourcer et rigtig godt tilbud til kursisterne, og det er med til at styrke fastholdelsen af kursisterne på sprogcenteret. Nye kursister kan også rekrutteres. De frivillige får mulighed for at gøre en forskel. Samarbejdet med Røde Kors om Karriereguiden er ét eksempel på, hvad der er kommet ud af vores projekt Komijob. Det er et projekt som, med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, i perioden oktober 2008 december 2010, har gjort det muligt at tilbyde en jobguide-funktion for kursisterne. Som projektansvarlig og jobguide har jeg igennem de godt to års projektperiode haft den store glæde, at jeg er blevet givet tiden til at hjælpe mennesker med at komme videre med deres karriere. Der har været tid til individuel rådgivning, hvor jeg har hjulpet kursisterne til at få afklaring over deres muligheder for karriereudvikling i Danmark. Jeg har hjulpet dem til afklaring om uddannelsesmulighederne. Jeg har arrangeret besøg på uddannelsesinstitutioner, jobmesser, netværksmøder og DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 15 ud af 23

16 opslagstavlen KOMIJOB sådan forankrer man et beskæftigelsesprojekt i danskuddannelserne... fortsat virksomheder. Jeg har arrangeret kurser med arbejdsmarkedsrettede temaer. Jeg har faciliteret professionsbaserede netværksgrupper for højtuddannede. Jeg har hjulpet kursisterne i praktik, løntilskudsjobs, vikarstillinger, og frivilligt arbejde. Jeg har formidlet kontakt til mentorer i Kvinfo, Foreningen Nydansker, og forskellige andre mentorprojekter. Alt dette har der været tid til i min 80 % ansættelse. Men jeg har hele tiden haft et spørgsmål i baghovedet: Hvordan skal jeg hjælpe den kursist, som kommer dagen efter at projektperioden er slut, og pengene er sluppet op? Drift versus udvikling Problematikken kan summeres op i et enkelt begrebspar: Drift versus udvikling. Som organisation er et sprogcenter baseret på driften af danskuddannelser inden for modulsystemet. Da vi i foråret 2008 beskrev projekt Komijob har vores tankegang været meget præget af dette, og vi har tænkt projektet, som noget der kunne passes ind i kursisternes deltagelse i den modulbaserede undervisning. Der var tænkt en progression ind i de forskellige tilbud, fra sprogpraktik til erhvervspraktik til mentorforløb til arbejdsmarkedsrettede kurser. Men karriere-udvikling kan ikke tænkes ind i moduler og lineær progression. Kursisterne står med meget forskellige og individuelle behov og muligheder, uafhængigt af deres danskniveau, og for at imødegå dette må man tænke mere i ad hoc og mindre i curriculum. Min opgave har derfor været ved siden af de driftmæssige opgaver som jobguide at udvikle modeller som på den ene side kan hjælpe kursisterne med deres akutte behov for karrierehjælp, og på den anden side kan forankres efter projektperioden er slut. Tre modeller for forankring I forlængelse af projekt Komijob har vi på Københavns Sprogcenter erfaring med tre forskellige måder at sikre tilbud til kursisterne om karrierehjælp, som ikke baserer sig på midler fra puljer eller fonde. 1) Samarbejde med NGO. Eksemplet er naturligvis vores samarbejde med Røde Kors om Karriereguiden. Fordele: Modellen kræver ikke mange ressourcer fra sprogcenteret. Det er et åbent, fleksibelt, ad hoc tilbud til kursisterne (og udefrakommende). Ulemper: Sprogcenteret har ikke mulighed for at kvalitetssikre tilbuddet, da NGOen har ansvaret for dette. Sprogcenteret har heller ikke mulighed for at bestemme indholdet og metoderne. Anbefalinger: Sprogcenteret skal sørge for at have en løbende og grundig dialog med de frivillige. Sprogcenteret kan støtte kvaliteten ved at tilbyde fælles efteruddannelse i f.eks. kompetenceafklaring for frivillige og sprogcentermedarbejdere (vejledere og jobguides mm.). De frivillige skal nurses og anerkendes. Uoverensstemmelser skal tages mellem NGOens frivilligkoordinator og kontaktpersonen på sprogcenteret. 2) Forankring gennem egenfinansiering. Efter projektperiodens afslutning har Københavns Sprogcenter valgt at fortsætte med at have en jobguide, 12 timer om ugen, betalt af egen lomme, så at sige. Fordele: At have en jobguide er med til at tiltrække og fastholde kursister. Sprogcenteret kan tage imod kursisterne som hele mennesker, og ikke som kun som nogen der starter forfra på et sprog. Sprogcenteret har styring med kvaliteten af jobguidens arbejde. Ulemper: Det er en udgiftstung løsning. Det er ikke let at overskue, hvor god en nytteværdi sprogcenteret har af tilbuddet. Det kan være svært at måle, hvor mange kursister der rekrutteres/ fastholdes på grund af tilbuddet. Desuden er et sprogcenter normalt ikke gearet til at lave den slags analyser. Anbefalinger: Jobguiden, og de aktiviteter denne genererer, er med til at profilere sprogcenteret som et sted, hvor kursisternes karriere bliver taget alvorligt. Jobguiden kan være med til at kvalificere undervisningen på Danskuddannelserne i de danske arbejdsmarkedsforhold. Brug jobguiden som en vidensperson, et kontaktpunkt til erhvervslivet og katalysator for arbejdsmarkedsrettede udviklingsprojekter. 3) Forankring gennem indtægtsdækket virksomhed. Inspireret af erfaringerne fra Komijob har jeg søgt og fået midler hos INM til et projekt Praktikpakken, som løber i perioden aug til sept Målet med dette projekt er at udvikle en model, hvor jobcentrene køber en praktikpakke til en borger. Praktikvejlederen på sprogcenteret afdækker borgeren, skaffer praktikpladsen, og følger løbende op på praktikforløbet. Kursisten bliver også klædt på med et forkursus, og får evalueret og konsolideret læringen efter praktikken med et kursus. Fordele for sprogcenteret: Modellen giver, hvis ikke overskud, så i hvert fald et nul-regnskab for sprogcenteret. Sprogcenteret kan fortsat DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 16 ud af 23

17 opslagstavlen KOMIJOB sådan forankrer man et beskæftigelsesprojekt i danskuddannelserne... fortsat tilbyde kursisterne dette meget timetunge tilbud, og det er med til at fastholde og rekruttere kursisterne. Kursisternes dansktilegnelse bliver styrket, og deres motivation for at lære dansk øges. Set fra jobcenterets perspektiv er det en fordel, at vi har fat i målgruppen. Vi ser kursisterne hver dag, og kan sikre sammenkoblingen mellem praktik og danskundervisning. Ulemper: Modellen er afhængig af konjunkturerne og den politiske udvikling. Selvom den nye lovgivning omkring jobcentrenes skal -opgaver ifm. udenlandske arbejdstagere, som trådte i kraft 1. august 2010, er til modellens fordel, så er kommunernes mildest talt skrantende økonomi en stor usikkerhedsfaktor. Anbefalinger: Det er vigtigt med en meget tæt dialog med jobcentrene. Selvom disse normalt ikke kan gå ind i deciderede rammeaftaler, er det vigtigt med en form for aftale om, at de i princippet vil benytte tilbuddet. Skal sprogcenteret nu være (endnu) en profithungrende aktiveringsvirksomhed? Svaret er nej: Sprogcenteret tilbyder arbejdsmarkedsrettede tiltag for kommunernes borgere, fordi vi er gode til det, og fordi målgruppen har behovet, men ikke fordi det er det, vi skal overleve på. Målet er, at det skal løbe rundt økonomisk, og at kvaliteten er god nok for pengene. Forankring nok? Som det kan ses af faktaboksen, så har vi på Københavns Sprogcenter nået en del resultater med projekt KOMIJOB. Jeg synes ikke, jeg behøver at holde skjult, at der er grund til at være glad og stolt over dem. Men hvad der vil være endnu større kilde til glæde og stolthed er, når sprogcenteret om tre år stadig kan tage imod en nytilkommen kursist og sige: Ja, vi kan skam godt hjælpe dig med din karriere!. Derfor arbejder vi med forankring! En jobguide ansat på 80 % i 2 år. Resultater: 395 kursister har modtaget vejledning; 90 kursister har gennemført i sprog- eller virksomhedspraktik; 142 kursister har deltaget i arbejdsmarkedsforberedende kurser og virksomhedsbesøg; 37 kursister kom i mentorforløb gennem Kvinfo, Foreningen Nydansker oa.; 35 kursister kom i job (løntilskud, vikar, ordinære stillinger); 5 kom i frivilligt arbejde. Etablering af Karriereguiden, et ugentligt karriereværksted, hvor frivillige fra Røde Kors hjælper udenlandske arbejdstagere med CV og ansøgninger. Afprøvning og evaluering af model for professionelle netværksgrupper for højtuddannede. DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 17 ud af 23

18 opslagstavlen KOMIJOB sådan forankrer man et beskæftigelsesprojekt i danskuddannelserne... fortsat Kursistcitater om jobguiden I m impressed you have time to talk to us. Det er meget rart at have nogen som gerne vil hjælpe mig. Det er vigtigt som ny i Danmark. Jeg føler at I har været der til at hjælpe mig mere end jeg har brugt. Karriereguiden har været meget hjælpsom. Det er vigtigt at vide at du er der, og at vi kan begynde at involvere os i netværks grupper. Very needed. Om netværksgrupperne It helped me get the idea that networking is the only thing that would help get a network, then I started initiating getting more friends and mingle with more nationalities. I was a little introvert and afterwords i changed and became more sociable. DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 18 ud af 23

19 informationsmøder, konferencer, efteruddannelse mv. informationsmøder i censorcirkler 2011 Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden Igen er det tid for afholdelse af ministeriets informationsmøder i halvdelen af landets censorcirkler umiddelbart forud for kommende prøvetermin. En censorcirkel er navnet på den kreds af godkendte udbydere af danskuddannelse, der lokalt indgår i samarbejde om gennemførelsen af de centralt stillede mundtlige danskprøver. Censorcirkler Jylland Ålborg, Frederikshavn, Hjørring, Viborg, Thisted, Skive Lærdansk Århus, Randers, Holstebro, Lærdansk Herning, Syd (Skjern) (to cirkler slået sammen) Sprogcenter Midt (Horsens), Vejle (herunder Fredericia), Kolding Haderslev, Lærdansk Sydvestjylland (=Esbjerg, Varde, Vejen, Ribe), Åbenrå/Tønder, Sønderborg Fyn Lærdansk Odense (herunder Lærdansk Nyborg), Lærdansk Sydfyn og AOF-Sydfyn Alle sprogcentre på Fyn fungerer som én samlet cirkel Sjælland Lærdansk Ringsted, Sprogcenter Guldborgsund (Nykøbing F), Næstved, Slagelse, Holbæk, Kalundborg Ballerup, Hellerup, Nordsjælland (Hillerød), Furesø (Farum), Clavis (Greve + Roskilde) Vestegnens Sprog- og kompetencecenter, Køge, Høje Taastrup. København, Frederiksberg og Bornholm Sprogcenter IA, CBSI-sprogcenter, Københavns Sprogcenter, Studieskolen, VUF (Frederiksberg), Bornholm. Det er informationsmødernes formål at sikre, at prøverne gennemføres ifølge regelsættet, og at der finder fair, korrekt og ensartet bedømmelse af prøvedeltagernes præstationer sted. Derfor forventer Integrationsministeriet, at den enkelte udbyder prioriterer møderne højt ved om muligt at tilmelde samtlige eksaminatorer, udpegede og beskikkede censorer samt den prøveansvarlige, så der lokalt på det enkelte sprogcenter og i cirklen sprogcentrene imellem er konsensus om denne vigtige opgave, som er af største betydning for den enkelte prøvedeltager. Oversigt med datoer for kurserne: dk/da-dk/info_til/sprogcentre_og_andre_udbydere_af_ danskuddannelse/danskundervisning_udlaendinge.htm DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 19 ud af 23

20 informationsmøder, konferencer, efteruddannelse mv. grundkursus i testteori den september 2011 i københavn Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden Hvert år i september afholder ALTE, Association of Language Testers in Europe, et grundkursus i testteori (sprogtestning) i et af ALTEs medlemslande. I år holdes kurset i dagene den september i København i Eigtveds Pakhus. Underviserne er de internationalt anerkendte testeksperter dr. Lynda Taylor og professor Cyril Weir. Integrationsministeriet har gennem årene draget stor nytte af disse kurser, idet medlemmer af Opgavekommissionen for de fire danskprøver har været på disse kurser. Ugen efter, den september, afholdes der et kursus i Research Methodology. Her underviser dr. Hanan Khalifa, University of Cambridge ESOL Examinations, og professor Micheline Chalhoub-Deville of the University of North Carolina at Greensboro. Som det fremgår nedenfor, er kurser lidt dyrere for ikke- ALTE-medlemmer. Man kan imidlertid som privatperson være medlem af ALTE. For yderligere informationer om ALTE og ALTEs kursusvirksomhed henvises der til ALTEs hjemmeside September 2011 The ALTE Introductory Course in Language Testing 2011 ALTE is running a week-long Introduction to Language Testing course in Copenhagen in September The course will be taught by Dr Lynda Taylor, Consultant to University of Cambridge ESOL Examinations, and Professor Cyril Weir of the University of Bedfordshire. Participants are expected to have a professional interest in language testing but are not expected to have a profound knowledge of the subject area. Dates: September, 2011 Location: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, 1448 Copenhagen K Cost: The cost of tuition is 850 Euros (750 Euros for ALTE Members and Affiliates). This does not include accommodation or meals. Registration will open in April To pre-register for the course, please your name, institution and contact details to the ALTE Secretariat - DET FLYVENDE TÆPPE : 19 : 2011 : SIDE 20 ud af 23

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Sprogundervisning. Baggrund. Årskursister

Sprogundervisning. Baggrund. Årskursister Sprogundervisning Baggrund Siden 2005, hvor Regionskommunen indgik en driftsoverenskomst med daværende Bornholms Erhvervsskolen om Danskuddannelserne har Danskuddannelserne udviklet sig markant i størrelse.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet Udviklingen og afprøvningen af Vejledende Læsetest for Voksne Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Oplægsholder: Mette Nørgaard Sørensen

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Informationsmøder om Ordblindetesten Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Program for informationsmødet Baggrund for og intentioner med Ordblindetesten Trine Nobelius, Center for Udvikling af Folkeskolen,

Læs mere

Lovgivning og kompensationsmuligheder

Lovgivning og kompensationsmuligheder Døvekonsulenterne CFD s døvekonsulenter yder specialrådgivning til voksne med et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan dermed kommunikere direkte med

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 VoksenUddannelsescenter Frederiksberg byder velkommen til undervisningsåret 2015-2016 I dette program

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Tilsynsrapporten omhandler udviklingen på danskuddannelsesområdet og det førte tilsyn i perioden 2012-2014.

Tilsynsrapporten omhandler udviklingen på danskuddannelsesområdet og det førte tilsyn i perioden 2012-2014. Tilsynsrapport danskuddannelse i Frederikshavn Kommune 28. november 2014 Baggrund Frederikshavn Kommune har til opgave at føre økonomisk, administrativt og pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne for

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I Formål med IKV Den enkelte kursists sproglige og faglige færdigheder og kvalifikationer er afdækket og kendt forud

Læs mere

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Mangfoldighedstilbud August 2009

Mangfoldighedstilbud August 2009 Mangfoldighedstilbud stholdelsesberedskab 1 2 3 Danskundervisning på arbejdspladsen Oplever I, at begrænsede danskkundskaber hos medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk er en udfordring for

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Rapport om udvikling og afprøvning af ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog

Rapport om udvikling og afprøvning af ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog Rapport om udvikling og afprøvning af ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog Hanne Trebbien Daugaard, Carsten Elbro & Anna Steenberg Gellert Center for Læseforskning, Københavns Universitet

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STUforløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere