05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater"

Transkript

1 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 1 formidling af resultater

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Hovedkonklusioner Læsevejledning 6 2 Sammenhænge i de nationale test og til PISA-undersøgelserne Indplacering af elever ud fra den normbaserede og den kriteriebaserede skala Sammenhængen mellem kriteriebaserede nationale test og niveauer i PISAundersøgelserne Sammenhængen mellem PISA-resultater og de forskellige profilområder Opsamling 12 3 Betydningen af baggrundsvariable Baggrundsvariables gennemsnitlige betydning for nationale test og PISA Baggrundsvariables rolle i forudsigelse Opsamling 15 4 Forudsigelse af PISA-resultater på baggrund af de nationale test Den statistisk baserede model Sammenhæng mellem PISA-resultater og de nationale test Eksempler på modellens forudsigelser Forudsigelser på baggrund af en samlet kriteriebaseret kategorisering Opsamling 21 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM 3

4 1 Indledning og sammenfatning Undervisningsministeriet har for at styrke opfølgningen af de faglige mål i aftalen om den seneste folkeskolereform, Et fagligt løft af folkeskolen, igangsat et arbejde med at kriteriebasere de nationale test. Da de nationale test første gang blev indført i 2010, var tilbagemeldingerne af testresultaterne normbaserede og derfor uden faste kriterier for, hvornår en elevs resultater i et givent fag på et givent klassetrin var tilfredsstillende. I stedet blev resultaterne for den enkelte elev sammenlignet med andre elevers resultater, opgjort som landsgennemsnittet i I Et fagligt løft af folkeskolen er der formuleret en række konkrete faglige mål for folkeskolen. Målene er bl.a., at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, og at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Derudover skal andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik reduceres år for år. For at der kan følges op på disse nationale mål, kriteriebaseres de nationale test, så der fremover også er en fast skala, der indikerer om en elevs resultater er gode eller dårlige på baggrund af fagligt fastsatte kriterier. Arbejdsgrupper af personer med faglig indsigt i de enkelte testfag (opgavekommissionerne) har i første halvdel af 2014 formuleret en række foreløbige kriterier for at vurdere den enkelte elevs resultater i de nationale test. På baggrund af kriterierne inddeles elevernes testresultater i en række kategorier, der spænder fra utilstrækkelig til fremragende. På tidspunktet for afrapporteringen er de foreløbige kriterier ved at blive pilotafprøvet. Den nærværende undersøgelse skal ses i sammenhæng med, at der ud over de nationale test samtidig gennemføres PISA-undersøgelser i Danmark, der også indeholder kategoriseringer af elevernes faglige niveau. I forbindelse med dette projekt er der derfor blevet lagt vægt på at undersøge sammenhængen mellem de foreløbige kriteriebaserede kategorier og PISAs kategorier. Det overordnede formål med projektet er at opstille en sandsynlighedsbaseret model for at relatere resultaterne i de nationale test til resultaterne i PISAundersøgelsen fra Undersøgelsens formål er nærmere beskrevet i boks 1.1 nedenfor. Undersøgelsen tager dermed sit udgangspunkt i de foreløbige kriterier for vurdering af elevers præstationer i de nationale test og sammenholder dem med resultaterne i PISA-undersøgelsen fra Boks 1.1 Formålet med opgaven Formålet med opgaven er at klarlægge, hvorvidt resultater i de nationale test kan relateres til PISA-resultater. Målsætningen med afdækningen er således at udarbejde: En sandsynlighedsbaseret model for relateringen af resultater i de nationale test på test- og profilområdeniveau til PISA. Testniveauer, som skal inddrages, er: o o matematik (herunder profilområderne: (1) tal og algebra, (2) geometri og (3) matematik i anvendelse) læsning (herunder profilområderne: (1) sprogforståelse, (2) afkodning og (3) tekstforståelse) Relatering af de kriteriebaserede kategorier i de nationale test med kategorier i PISA Derudover ønskes det afdækket: o o hvor stort et sammenfald, der er blandt elever, der ikke har deltaget i de nationale test og PISA. eventuelt hvorvidt de socioøkonomiske effekter er ens i de nationale test og PISA. Kilde: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 2014 Grundet undersøgelsens tekniske natur afrapporteres den i to delrapporter: Delrapport 1 formidling af resultater og Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation. Hvor Delrapport 2 fokuserer på opstillingen af den statistiske model og metodiske og datamæssige udfordringer i den forbindelse, afrapporterer vi i denne rapport (Delrapport 1) resultaterne af tre spørgsmål: 4 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM

5 1. Er der en sammenhæng mellem resultaterne i de nationale test og resultaterne i PISA-undersøgelsen, og hvordan ser denne sammenhæng i givet fald ud? 2. Hvilken rolle spiller baggrundsvariable som elevens køn, herkomst og socioøkonomiske status samt sen eller normal skolestart for evnen til at forudsige testresultaterne? 3. Kan vi og i så fald hvordan fremover forudsige PISA-undersøgelserne på baggrund af de nationale test? I de nationale test måles elevernes niveau i læsning og matematik ud fra tre såkaldte profilområder inden for begge testfag. Analysen viser, at elevernes præstationer i PISA-undersøgelsen for læsning stemmer bedst overens med præstationerne inden for tekstforståelse i de nationale test. Når det kommer til matematik, er sammenhængen mellem PISA-undersøgelsen og profilområderne tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse mere jævnt fordelt med en svag overvægt for matematik i anvendelse. Undersøgelsen er gennemført for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i et samarbejde mellem DAMVAD og professor emeritus ved Københavns Universitet, cand.stat. Svend Kreiner. 1.1 Hovedkonklusioner Nedenfor opsummeres analysens hovedkonklusioner: 1. Der er en tydelig sammenhæng mellem resultaterne fra de nationale test og resultaterne fra PISA-undersøgelserne. Sammenhængen kan observeres på tværs af profilområder i både læsning og matematik, men er ikke nødvendigvis jævnt fordelt. Analyserne viser, at der er en statistisk robust sammenhæng mellem, hvordan eleverne klarer sig i de nationale test, og hvordan eleverne klarer sig i PISA-undersøgelserne. Dette betyder, at der er en høj grad af overensstemmelse imellem, hvilke kategorier eleverne indplaceres i i henholdsvis de nationale test og PISA. Elever, der indplaceres i de lavere kategorier i de nationale test som utilstrækkelig og mangelfuld, vil som regel også være indplaceret i de laveste kategorier i PISA-undersøgelserne, hhv. under 1b, 1a, 1 og 2. Sammenhængen mellem resultaterne fra de nationale test og PISA-undersøgelserne er især stærk for elever, der klarer sig mindre godt. Den tydelige sammenhæng mellem resultaterne fra de nationale test og PISA betyder samtidig, at de to test uafhængigt af hinanden når til relativt enslydende vurderinger af elevers faglige niveauer. Det er en bekræftelse af, at de nationale test siger noget relevant om elevernes faglige niveau i de områder, hvori de testes. 2. Køn, herkomst og socioøkonomisk status samt sen eller normal skolestart har betydning for resultaterne i de nationale test og i PISA-undersøgelserne. Endvidere bliver forudsigelserne af resultaterne i PISA-undersøgelserne mere præcise, hvis man tager højde for oplysninger om elevens baggrund. Oplysninger om elevens baggrund som køn, herkomst og socioøkonomisk status samt sen eller normal skolestart har en betydning for resultaterne i de nationale test og i PISA-undersøgelserne. Generelt påvirker baggrundsvariablene elevernes gennemsnitlige resultater på samme måde i de to test. F.eks. opnår piger i gennemsnit bedre testresultater i læsning, mens drenge i gennemsnit opnår bedre testresultater i matematik i begge testsystemer. Det gælder dog, at nationale test foretages på et bestemt klassetrin, hvorimod PISA-undersøgelserne er rettet mod årige elever uanset klassetrin. Dette betyder, at en sen eller normal skolestart sær- PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM 5

6 ligt får betydning for resultatet af PISA-undersøgelserne, idet elever med en sen skolestart har haft et års mindre skolegang. Beregninger foretaget i Delrapport 2 viser samtidig, at de baggrundsvariable, der er nævnt ovenfor, også har en selvstændig betydning, når vi forsøger at forudsige PISA-resultatet på baggrund af elevens præstationer i de nationale test. Dette gælder særligt køn, herkomst samt sen eller normal skolestart. Med andre ord hænger PISA-resultatet i læsning og matematik ikke kun sammen med elevernes resultater i de nationale test, men påvirkes også selvstændigt af de nævnte baggrundsvariable. 3. Der kan fremover foretages en statistisk baseret forudsigelse af, hvad en given elev vil score i en PISA-undersøgelse på baggrund af vedkommendes resultater fra den nationale test. Forudsigelser bygger på den statistiske model, der er opstillet i projektet og tager også højde for oplysninger om elevens baggrund 1. Det er muligt på baggrund af en given elevs præstation i de nationale test at komme med en statistisk baseret forudsigelse af, hvordan vedkommende vil klare sig i en PISA-undersøgelse. På baggrund af resultaterne fra et enkelt profilområde inddelt i kategorier kan de gennemsnitlige PISA-resultater (med begrænset præcision) forudsiges. Man kan ligeledes (med langt højere præcision) forudsige resultaterne i læsning og matematik ved at foretage en række beregninger på baggrund af matematiske modeller, der viser sammenhængen mellem de to test, ved at benytte baggrundsvariablene, køn, herkomst samt sen eller normal skolestart. Hvis vi f.eks. tager udgangspunkt i en dreng af dansk herkomst med normal skolestart, kan der på baggrund af disse oplysninger og hans resultater fra den nationale test foretages en statistisk baseret forudsigelse. Forestiller vi os, at hans testresultater i læsning i 8. klasse kan kategoriseres som god i sprogforståelse, god i afkodning og jævn i tekstforståelse, vil forudsigelsen være, at han i en senere PISA-undersøgelse vil score omkring 465. Dette er lidt under middel i forhold til PISAs kategoriseringer. 1.2 Læsevejledning Den resterende del af rapporten er disponeret efter de tre hovedspørgsmål i analysen. I kapitel 2 viser vi, at der en sammenhæng mellem de nationale test og PISA-undersøgelserne, og gennemgår, hvordan denne ser ud. I kapitel 3 viser vi, hvilken rolle baggrundsvariable som køn, herkomst og socioøkonomisk status mv. og sen eller almindelig skolestart spiller for evnen til at forudsige testresultaterne. I kapitel 4 viser vi, hvordan vi kan forudsige PISAundersøgelserne på baggrund af de nationale test. 1 Det bør for en god ordens skyld tilføjes, at da formålet med PISA-undersøgelserne alene er at måle resultaterne for større grupper af elever, skal forudsigelserne kun anvendes på aggregeret niveau, som f.eks. landeni- veau, og ikke for enkelte elever. Derudover gælder det, at den bagvedliggende statistiske model ikke kan anvendes til sammenligninger med andre lande, blandt andet på grund af mangel på sammenlignelige data. 6 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM

7 2 Sammenhænge i de nationale test og til PISAundersøgelserne I det følgende kapitel sammenlignes først indplaceringen af eleverne ud fra de nationale test, når man anvender de nye foreløbige kriterier med indplaceringen af eleverne i forhold til de gamle normbaserede mål. Dernæst vises, hvordan de kriteriebaserede indplaceringer af elever relaterer sig til PISAs kategoriseringer. Dette gøres ved at se på, hvordan elever konkret har klaret sig i hver af de to test. Endelig vises sammenhængen mellem de forskellige profilområder inden for læsning og matematik (med og uden de kriteriebaserede resultater) og de tilsvarende PISA-undersøgelser. 2.1 Indplacering af elever ud fra den normbaserede og den kriteriebaserede skala Som nævnt indledningsvis, er der tidligere i år (2014) blevet formuleret en række foreløbige kriterier for præstationerne i de nationale test. Som det fremgår af tabel 2.1 og tabel 2.2, der viser resultaterne for henholdsvis tekstforståelse og matematik i anvendelse, er der en fin sammenhæng mellem den nye kriteriebaserede og den gamle normbaserede skala. Samtidig viser tabellerne, at de kriteriebaserede resultater er velegnede til at sondre mellem de fagligt stærkeste og de fagligt svageste elever. Dette betyder, at de nye kriteriebaserede kategorier styrker mulighederne for at differentiere mellem forskellige grupper af særligt dygtige og særligt svage elever. For tekstforståelse i 8. klasse (tabel 2.1) fordeles elever, som scorer blandt de laveste 10 pct. på den normbaserede skala, f.eks. i de tre laveste kriteriebaserede kategorier fra utilstrækkelig til jævn, med hovedparten i kategorien mangelfuld. For midtergruppen, der er mellem 35 og 65 pct. på den normbaserede skala, gælder det, at samtlige elever indplaceres i den kriteriebaserede kategori god. Blandt de 10 pct. bedste elever på den normbaserede skala indplacerer knap 80 pct. sig i kategorien rigtig god, mens de resterende godt 20 pct. er i kategorien fremragende. For matematik i 6. klasse er der ligeledes en god sammenhæng mellem placeringen i kriteriebaserede kategorier og elevernes resultater på den normbaserede skala. Det vises for profilområdet matematik i anvendelse i tabel 2.2. TABEL 2.1 Profilområde tekstforståelse i 8. klasse Kriteriebaseret skala Utilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Total Interval, normbaseret skala Op til 10 pct. 14,3 61,9 23, pct ,0 27, pct , pct ,1 50, pct. og derover ,3 21,7 100 Samlet fordeling 1,6 6,7 21,7 46,3 21,4 2,3 100 Note: Antal elever=7.112 Note: Kun elever, der både har deltaget i de nationale test og i PISA-undersøgelsen, indgår i opgørelsen PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM 7

8 Elever indplaceret i de forskellige normbaserede intervaller placeres i to kriteriebaserede kategorier. Blandt de svageste 10 pct. af eleverne placeres omkring 2/3 af eleverne i mangelfuld, mens godt 1/3 placeres i utilstrækkelig. For gruppen fra 10 til 35 pct. er der ligeledes ca. 2/3 i mangelfuld, mens godt 1/3 placeres i jævn. Sammenlignet med tekstforståelse i 8. klasse (tabel 2.1) er der således en tendens til, at eleverne i højere grad koncentreres i kategorierne mangelfuld og god, mens jævn fanger ca. 20 pct. af eleverne. Afsnittet har dermed vist, at den normbaserede og den kriteriebaserede skala hænger fint sammen, og at de nye foreløbige kriteriebaserede kategorier er bedre til at nuancere forskelle blandt de svageste og stærkeste elever. De næste afsnit ser nærmere på sammenhængen mellem elevernes præstationer målt på den kriteriebaserede skala og PISA. Boks 2.1 De nationale test De nationale test (DNT) er it-baserede adaptive test, der siden 2010 årligt er blevet afholdt i folkeskolen. Der er tale om i alt 10 obligatoriske test fordelt på fagene dansk (læsning), matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Der testes i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin. Testenes funktion er først og fremmest at understøtte lærernes løbende evaluering af elevernes faglige niveau og derfor give en indikator på elevernes faglige niveau inden for hvert af de delområder, som hver test afdækker. Disse delområder kaldes profilområder. Hver af de nationale test består af tre profilområder. Eksempelvis er profilområderne i læsning sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. I matematik er de tal og algebra, geometri og mamatik i anvendelse. Med den seneste folkeskolereform er det blevet besluttet, at resultaterne af de nationale test fremover skal gøres kriteriebaserede. Det betyder, at de nationale test ikke længere skal opgøres i forhold til landsgennemsnittet, men i forhold til fastlagte kriterier for, hvornår en elev f.eks. er god til geometri. Fremover vil elevernes præstationer inden for hvert profilområde derfor kunne kategoriers som enten utilstrækkelig, mangelfuld, jævn, god, rigtig god eller fremragende. TABEL 2.2 Profilområde matematik i anvendelse i 6. klasse Kriteriebaseret skala Utilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Total Interval, normbaseret skala op til 10 pct. 34,5 65, pct. - 63,9 36, pct ,8 71, pct ,7 2, pct. og derover ,2 13,8 100 Samlet fordeling 5,6 32,5 19,5 35,4 6,1 0,9 100 Note: Antal elever= PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM

9 2.2 Sammenhængen mellem kriteriebaserede nationale test og niveauer i PISA-undersøgelserne Ud over de nationale test testes danske elever også i regi af OECD i de såkaldte PISA-undersøgelser. I dette afsnit belyses sammenhængen mellem de kriteriebaserede nationale test og PISA-undersøgelsen fra I PISA-undersøgelserne opdeles eleverne i niveauer fra 1 til 6 baseret på baggrund af det opnåede PISA-resultat. Der anvendes forskellige skæringspunkter af niveauerne for matematik og læsning, ligesom der er forskellige niveauer i bunden af skalaen (f.eks. er niveau 1 opdelt i flere underniveauer for læsning). PISA-undersøgelsen er nærmere beskrevet i boks 2.2. Boks 2.2 PISA-undersøgelsen PISA er en verdensomspændende undersøgelse af kompetencer i matematik, læsning og naturfag. Testene udføres i OECD-regi med en række ikke-oecd-lande som samarbejdspartnere. Første test var i år 2000, og de foretages hvert tredje år på årige, der fortsat går i skole. Seneste test er udført i år Resultaterne opgøres i PISArapporterne på nationale niveauer og ikke på elev-, skoleeller regionalt niveau. Et resultat af en PISA-undersøgelse rapporteres typisk som en såkaldt PISA-score, der spænder i intervallet fra 0 til Gennemsnittet i OECD er derfor omkring (men ikke nødvendigvis lig) 500 for alle de tre testområder. PISA-scoren er beregnet ud fra værdier fra den Rasch-model, der ligger bag ved testene (se boks 4.1). Som en følge af denne statistiske model vil elevernes resultater koncentrere sig om de midterste værdier. Der er eksempelvis langt flere elever, der scorer mellem 400 og 500, end elever, der scorer mellem 600 og 700. Denne PISA-score kan oversættes til nogle på forhånd fastsatte kategorier i intervallet fra 1 til 6, evt. med underopdelinger af kategori 1 i 1b og 1a i læsning. Kriterierne for, hvilken PISA-score det kræver at opnå en bestemt kategori, varierer lidt fra område til område. Eksempelvis kræver det i PISA 2012 en score på 607 i matematik og 626 i læsning at opnå et elevresultat i kategori 5, og 669 i matematik og 698 i læsning for at opnå kategori 6. Kategori 5 og 6 benævnes af PISA som top-performers. PISA betegner kategori 2 som et baseline-niveau for, hvad der skal til for at deltage effektivt og produktivt i livet. For at nå dette niveau skal eleven have scoren 420 i matematik og 407 i læsning. TABEL 2.3 Profilområdet tekstforståelse i 8. klasse i sammenholdt med PISAs læseresultater fra 2012 PISA-kategori <1b 1b 1a Total Kriteriebaseret skala, DNT Utilstrækkelig 10,5 26,3 26,3 28,9 5,3 2, Mangelfuld 4,5 17,9 35,0 34,6 6,9 1, Jævn 2,4 6,2 25,4 39,9 23,2 2,6 0,2-100 God 0,3 1,4 8,5 32,5 37,8 14,6 4,7 0,1 100 Rigtig god 0,1 0,2 1,5 12,1 36,1 38,2 10,3 1,4 100 Fremragende - - 1,0 3,1 15,6 47,9 31,3 1,0 100 Samlet fordeling 1,0 3,3 11,9 28,9 31,8 17,3 5,3 0,4 100 Note: Antal elever=4.156 Note: Elever under niveau 2 har i PISA-undersøgelsens terminologi utilstrækkelige læsefærdigheder PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM 9

10 I tabel 2.3 ses, at der er en stærk sammenhæng mellem placeringen i de kriteriebaserede kategorier i de nationale test for profilområdet tekstforståelse og placeringen i kategorierne for resultaterne af PISA-undersøgelsens læsetest. Da tendensen er den samme for alle tre profilområder, præsenteres her kun en tabel for tekstforståelse, som har den stærkeste korrelation med PISA. Tabeller for de resterende profilområder findes i Delrapport 2. Tabel 2.3. viser, at elever, som får den kriteriebaserede score utilstrækkelig, fordeler sig i PISA-niveauerne fra under 1b til 4, dog ligger størstedelen i 1b til 2. Det samme mønster gør sig gældende for elever som får placeringen mangelfuld, hvor der dog er en større koncentration af eleverne, som placeres i PISA-niveauerne 1a og 2, og færre i de laveste kategorier (1b og derunder). Elever, der placeres i kategorien rigtig god ud fra de kriteriebaserede nationale test indplaceres over hele spektret i PISA-niveauerne, men med en klar hovedvægt i kategorierne 3 og 4 i den efterfølgende PISA-test i læsning. Overordnet set viser tabel 2.3 dog stadig den fine sammenhæng, at de elever, som bliver placeret i de lave kategorier i de nationale test, også indplaceres i de lavere kategorier i PISA. Der kan være flere årsager til, at nogle elever scorer meget lavere eller højere i den efterfølgende PISA-undersøgelse i læsning, end indplaceringen på den kriteriebaserede skala ved den nationale test tilsagde. For det første kan det skyldes reelle bevægelser i elevernes faglige niveau, fordi der er en vis tidsforskel mellem gennemførsel af de to test. For det andet kan det skyldes forskelle i, hvad og hvordan der måles i de to test. Endelig er det velkendt, at elever nogle gang har en 'dårlig dag' på testningstidspunktet, og at testresultatet derfor ikke afspejler elevens egentlige faglige niveau. Det er i den sammenhæng betryggende, at der er så relativt få elever, som scorer 'helt ved siden af'. Det indikerer, at de to første forklaringsmuligheder formentligt ikke skal tillægges for meget vægt. Dette er vigtigt for muligheden for at forudsige et fremtidigt PISA-resultat på baggrund af resultaterne fra de nationale test, som vi vil se nærmere på i kapitel 4. TABEL 2.4 Matematik i anvendelse fra sene skolestartere 6. klasse i 2010 og PISAs matematikresultater for 2012 PISA-kategori Total Kriteriebaseret skala, DNT Utilstrækkelig 85,4 7,3 2,4 4, Mangelfuld 56,4 31,8 9,4 2, Jævn 35,8 32,8 25,9 5, God 20,2 34,1 27,7 16,0 2,0-100 Rigtig god 7,9 14,5 28,9 28,9 19,7-100 Fremragende 10,0 10,0-30,0 40,0 10,0 100 Samlet fordeling 35,9 30,5 20,5 10,4 2,5 0,1 100 Note: Antal elever= Niveau under 1 findes ikke matematik-testen. 10 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM

11 Der er den samme tendens mellem placeringen på den kriteriebaserede kategorisering af den nationale test i matematik i 6. klasse og PISAs matematiktest i 2012, som der var for læseområdet. I tabel 2.4 ses sammenhængen for profilområdet matematik i anvendelse. 2.3 Sammenhængen mellem PISA-resultater og de forskellige profilområder De nationale test i henholdsvis matematik og læsning består af hver tre profilområder, der måles for at vurdere elevernes præstation. Af pladshensyn viste det ovenstående afsnit alene resultaterne for det profilområde med den stærkeste sammenhæng til PISA-resultatet. I dette afsnit illustreres sammenhængen mellem hvert enkelt af de tre profilområder og det tilsvarende PISA-resultat i henholdsvis læsning og matematik. Sammenhængen illustreres ved hjælp af såkaldte korrelationskoefficienter, der på en skala fra 0 (ingen sammenhæng) til 1 (perfekt lineær sammenhæng) viser, hvor stor sammenhæng der er mellem profilområderne og det tilsvarende PISA-resultat. Jo højere korrelationskoefficienten er, desto større er sammenhængen. Det fremgår af tabel 2.5, at der er en stærkere sammenhæng mellem profilområdet tekstforståelse og PISAs læsetest, end der er for de to andre profilområder, sprogforståelse og afkodning. Endvidere ses, at tekstforståelse også er mere korreleret med de to andre profilområder, end disse to er med hinanden. Dette resultat understøtter, at der er en konsistent sammenhæng mellem målingen af profilområder i de nationale test og resultaterne i PISAundersøgelsen. TABEL 2.5 Korrelation mellem værdier fra Rasch-modellen på profilområder i de nationale test og PISA-undersøgelsen for læsning Sprogforståelse Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse PISA læsning 1 0,55 0,61 0,46 Afkodning 1 0,62 0,49 Tekstforståelse PISA læsning 1 0,62 Note: Alle korrelationer er statistisk signifikante på et 1 pct. niveau elever har resultater for DNT og for PISA. Af disse har resultater for begge test. For matematik har profilområderne en lidt højere indbyrdes korrelation. Korrelationen til PISA er af nogenlunde samme styrke som for læsning, men korrelationerne er mere ensartede. Det fremgår af tabel 2.6, at matematik i anvendelse har den største korrelation til såvel de andre profilområder som til PISA-undersøgelsen. Dette billede er altså tilsvarende, hvad vi så for læsning. TABEL 2.6 Korrelation mellem værdier fra Rasch-modellen på profilområder i de nationale test og PISA-undersøgelsen for matematik. Tal og algebra Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse 1 PISA matematik 1 0,58 0,67 0,48 Geometri 1 0,62 0,51 Matematik i anvendelse PISA matematik 1 0,55 Note: Alle korrelationer er statistisk signifikante på et 1 pct. niveau elever har resultater for DNT og for PISA. Af disse har resultater for begge test. Den store forskel skyldes, at det alene er sene skolestartere, der har DNT-data i matematik. Se i Delrapport 2 for uddybning. 1 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM 11

12 2.4 Opsamling Dette kapitel har vist, er der en tydelig sammenhæng mellem resultaterne fra de nationale test og PISA-undersøgelserne. Sammenhængen kan observeres på tværs af profilområder i både læsning og matematik, men er dog generelt set lidt stærkere i matematik. I det følgende kapitel ses nærmere på, hvilken betydning baggrundsvariable som køn, herkomst, socioøkonomisk status og sen eller normal skolestart har for resultaterne i de nationale test og PISA-undersøgelserne. 12 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM

13 3 Betydningen af baggrundsvariable Dette kapitel ser nærmere på, hvilken betydning oplysninger om elevens baggrund har for resultaterne i de nationale test og i PISA-undersøgelsen. Hermed får vi en indikation af, hvorvidt baggrundsvariable som køn, herkomst, sen eller normal skolestart samt socioøkonomisk status kan bruges til at forudsige PISA-resultatet på baggrund af resultaterne i de nationale test. 3.1 Baggrundsvariables gennemsnitlige betydning for nationale test og PISA Det er velkendt, at både køn, herkomst, socioøkonomisk status samt sen eller normal skolestart har en betydning for elevernes præstationer i folkeskolen. Derfor er det ingen overraskelse, at dette også ses i resultaterne fra de nationale test og PISA-undersøgelserne. Tabel 3.1 viser de gennemsnitlige PISA-resultater fordelt på ovennævnte baggrundsvariable set i forhold til det samlede gennemsnit for de danske elever i testen. Som det fremgår af tabellen, er der en tendens til, at drenge klarer sig lidt bedre end piger til matematik, mens piger i gennemsnit klarer sig bedre i læsning. Det ses endvidere, at elever af dansk herkomst i gennemsnit klarer sig en del bedre end elever med en anden herkomst både i matematik og læsning. Sene skolestartere, som er testet et klassetrin lavere end normale skolestartere i PISA-undersøgelserne, klarer sig ligeledes dårligere. Som mål for socioøkonomisk status er anvendt PI- SAs ESCS, der er et samlet indeks for socioøkonomisk status, som tager udgangspunkt i forældres uddannelse, beskæftigelse og et mål for besiddelser i hjemmet (økonomiske som kulturelle faktorer). 2 I tabel 3.1 vises de gennemsnitlige PISA-resultater for de børn, som ligger blandt de øverste 20 pct., de midterste 20 pct. og de nederste 20 pct. på dette ESCS-indeks. Ikke overraskende ses det, at jo højere socioøkonomisk status en elev har, desto bedre klarer vedkommende sig i PISA-undersøgelserne. Effekten af socioøkonomisk status er ganske betydelig. TABEL 3.1 Effekt af baggrundsvariable på gennemsnitlige resultater i PISA-undersøgelserne PISA matematik Gennemsnitlig PISA-score i datasættet Køn Herkomst Skolestart Socioøkono- misk status (PISA- ESCS) PISA læsning Dreng Pige Dansk herkomst Anden herkomst Sen Normal Høj (øverste 20 pct.) Middel (midterste 20 pct.) Lav (nederste 20 pct.) Kilde: Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation Note: Kun elever, der både har deltaget i de nationale test og i PISA-undersøgelsen, indgår i opgørelsen Note: Data om socio-økonomisk status stammer fra PISA (ESCS). Et tilsvarende mønster kan genfindes i resultaterne for de nationale test. Af tabel 3.2 fremgår, at retningen for de forskellige baggrundsvariable er den samme som i PISA-undersøgelserne: Drenge har generelt bedre resultater på de tre matematiske profilområder, piger på to af de tre profilområder for 2 Se PISA Results 2012: What Students Know and Can Do (OECD, 2014). PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM 13

14 læsning, ligesom elever af dansk herkomst generelt har bedre resultater end de af anden herkomst osv. 3.2 Baggrundsvariables rolle i forudsigelse påvirker resultaterne lige kraftigt? Dette har en stor betydning for, hvordan en statistisk baseret forudsigelsesmodel, der relaterer resultater fra de nationale test til PISA-resultaterne, skal tage sig ud. Som det fremgik af forrige afsnit, har baggrundsvariablene stor betydning for såvel resultaterne i PISAundersøgelserne som resultaterne i de nationale test. Et oplagt spørgsmål er derfor, om variablene Er effekten helt ensartet i de to test, vil baggrundsvariablene ikke bidrage med yderlige forklaringskraft, når PISA-resultaterne skal forudsiges ved TABEL 3.2 Betydningen af baggrundsvariable i de nationale test illustreret ved det gennemsnitlige resultat på hvert profilområde for forskellige grupper af elever Gennemsnit for: De nationale test Profilområde (i det anvendte data) Køn* Antal elever Matematik Læsning Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Antal elever Tekstforståelse Sprogforståelse Afkodning ,0 15,6 14, ,6 15,7 24,5 Dreng ,0 16,3 15, ,7 16,2 24,8 Pige ,7 15,4 13, ,7 15,8 25,1 Herkomst Dansk herkomst ,1 16,8 15, ,6 16,8 25,7 Anden herkomst ,4 14,3 13, ,5 13,8 23,0 Skolestart Sen ,2 14,5 23,1 Normal ,3 16,0 24,9 Socioøkonomisk status (målt ved PISA ESCS) Høj (top 20 pct.) ,3 18,5 16, ,0 18,0 26,5 Middel (20 pct.) ,0 16,1 14, ,3 16,2 25,1 Lav (bund 20 pct.) ,2 14,8 13, ,9 13,8 23,4 Note: *Da der mangler oplysninger om køn, herkomst, skolestart og socioøkonomisk status for en række elever, indgår disse ikke i beregningen af gennemsnitsresultatet fordelt på disse baggrundsvariable. De indgår dog i beregningen af det samlede gennemsnitlige resultat. For opdelingen på køn betyder det, at det gennemsnitlige resultat for såvel drenge som piger er højere end landsgennemsnittet. Samme problem gør sig gældende for herkomst, skolestart og socioøkonomisk status, men problemet er ikke på samme måde tydeligt for disse variable, da det samlede gennemsnit falder mellem de to gennemsnit for baggrundsvariablene. Note: De gennemsnitlige kriteriebaserede scorer for matematik bygger alle på resultater for elever med sen skolestart. Det følger heraf, at cellerne for matematik med normal og sen skolestart er tomme (og gennemsnittet for de med sen skolestart er det fra de nationale test i øverste række). 14 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM

15 hjælp af de nationale test. Er effekten derimod forskellig, vil baggrundsvariablene bidrage til forudsigelsen af PISA-resultaterne, ud over hvad resultaterne i de nationale test kan forklare. Som det fremgår af det følgende kapitel, er baggrundsvariablene vigtige, for at den statistiske model så præcist som muligt kan forudsige et PISA-resultat på baggrund af resultaterne i de nationale test. I dette kapital har vi vist, at køn, herkomst og socioøkonomisk status samt sen eller normal skolestart har betydning for de gennemsnitlige resultater i de nationale test og i PISA-undersøgelserne. Beregninger på den statistiske model, der er foretaget i Delrapport 2 viser, at når der er kontrolleret for køn, herkomst og sen/normal skolestart, så bidrager den socioøkonomiske variabel ESCS kun med en begrænset forklaringskraft til modellen. Da det samtidig er en variabel, der kommer fra PISA-undersøgelserne, og derfor ikke er tilgængelig fra de nationale test, er denne variabel ikke medtaget i den foretrukne statistiske model til forudsigelse af PISAresultater på baggrund af de nationale test, som præsenteres i det følgende kapitel. Dette kan grundlæggende skyldes to forhold: 1) at baggrundsvariablene af forskellige årsager påvirker resultaterne i de nationale test mere eller mindre end resultaterne i PISA-undersøgelserne, og/eller 2) at baggrundsvariablene påvirker den faglige udvikling, der er sket for eleven, fra de nationale test er gennemført, til at PISA-undersøgelserne foretages altså med andre ord forskelle i, hvor stort udbytte der opnås af skolegangen, imellem de to test foretages. Med det nuværende datagrundlag er det ikke muligt at undersøge nærmere, hvilken forklaring der dominerer, og det er heller ikke af særskilt interesse i denne rapport. I forhold til en model, der relaterer de nationale test til PISA-undersøgelserne, kan vi blot konstatere, at baggrundsvariablene bidrager til modellens præcision og dermed til evnen til at forudsige et PISA-resultat på baggrund af resultater fra de nationale test. 3.3 Opsamling PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM 15

16 4 Forudsigelse af PISA-resultater på baggrund af de nationale test Som det fremgik af kapitel 2, er det muligt at sammenligne resultaterne fra de nationale test med resultaterne fra PISA-undersøgelserne. Der er således generelt set overensstemmelse mellem elevernes testresultater i de to test. Spørgsmålet, der besvares i dette kapitel er derfor, hvordan vi fremover kan forudsige PISA-resultaterne ud fra resultater i de nationale test og oplysninger om elevens baggrund? 4.1 Den statistisk baserede model Det tekniske grundlag for at kunne forudsige PISAresultaterne bygger på beregninger foretaget i Delrapport 2. Både de nationale test og PISA-undersøgelserne er baseret på en Rasch-skala, hvorfra de oprindelige testresultater konverteres til en ny skala, hvor elevernes præstationer kan opdeles i kategorier. Rasch-modellen er nærmere beskrevet i nedenstående boks. Boks 4.1 Rasch-modellen Rasch-modellen er en statistisk model udviklet af den danske matematiker Georg Rasch omkring Modellen bruges til analyse af duelighedstest, f.eks. intelligenstest eller spørgeskemaer, der måler folks holdninger til et givent emne. Rasch-modellen er en sandsynlighedsmodel. Et særligt kendetegn ved den er sammenhængen mellem elevernes dygtighed og opgavernes sværhedsgrad, som beregnes på samme skala. Sværhedsgraden af en opgave defineres som lig med dygtigheden af den elev, der har præcis 50 procent sandsynlighed for at svare korrekt. Både PISA og de nationale test benytter Rasch-modellen til at beskrive effekten af elevernes dygtighed på svarene på spørgsmålene i de pædagogiske test. I modellen måles elevernes færdigheder på såkaldte logitskalaer. Man kan derfor tale om en PISA-logit for matematik og læsning og en logit-værdi for hver profilområder i de nationale test. En af fordelene ved logit-skalaer er, at de har intervalskalaegenskaber. Det er derfor værdier på disse skalaer, som er blevet anvendt i forbindelse med forudsigelserne af, hvad en given elev scorer i en PISA-undersøgelse. I Delrapport 2 kan man læse mere om Rasch-modellen, og hvordan den finder anvendelse i forbindelse med de nationale test og PISA-undersøgelserne. Indholdsmæssigt er der ikke større forskel på en Rasch-skala og de skalaer, som de nationale test og PISA-undersøgelserne anvender, end der er på Celsius og Fahrenheit. Begge skalaer fortæller, hvad temperaturen er. På samme måde viser både et resultat målt på Rasch-skalaen og PISAs egen skala, hvor god en elev er til f.eks. læsning. Imidlertid viser beregninger foretaget i Delrapport 2, at resultaterne i de nationale test og i PISA-undersøgelserne hænger lineært sammen, hvis man måler dem på Rasch-skalaen. Der kan derfor med fordel opstilles en lineær regressionsmodel, der beskriver den matematiske sammenhæng med udgangspunkt heri. Boks 4.2 Regressionsmodellerne for læsning og matematik Med udgangspunkt i Rasch-modellen kan der opstilles en regressionsmodel for de forventede resultater i PISA-undersøgelsen for henholdsvis matematik og læsning. Modellerne viser sammenhængen mellem logit-værdierne for de tre profilområder i enten læsning eller matematik og den forventede PISA-logit givet ved oplysningerne om elevens baggrund. Modellen for læsning er givet ved: PISA L = 0, , 119 S + 0, 099 A + 0, 438 T 0, 180 køn 0, 282 herkomst + 0, 350 skolestart hvor PISA L er resultatet af læsning i PISA-målingen, S er resultatet af sprogforståelse i den nationale test, A er resultatet af afkodning i den nationale test, og T er resultatet af tekstforståelse i den nationale test (R 2 =0,442). Modellen for matematik er givet ved: PISA M = 0, , 200 T + 0, 310 G + 0, 380 A + 0, 130 køn 0, 455 herkomst + 0, 406 skolestart hvor PISA M er resultatet af læsning i PISA-undersøgelsen, T er resultatet af tal og algebra i den nationale test, G er resultatet for geometri i den nationale test, og A er resultatet for matematik i anvendelse i den nationale test (R 2 =0,412). For begge modeller gælder det, at køn er 1 for dreng og 0 for pige; herkomst er 1, hvis der er tale om en elev med anden etnisk herkomst end dansk, og 0, hvis eleven er etnisk dansk af herkomst; skolestart er 1, hvis eleven har en sen skolestart, og 0, hvis eleven har haft en normal skolestart. 16 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM

17 Indtil videre er der kun blevet set på sammenhængen ud fra et profilområde ad gangen eller på den gennemsnitlige forskel på f.eks. drenges og pigers præstationer i de to test. Med en statistisk baseret model stilles et mere præcist spørgsmål, der benytter alle oplysningerne på et og samme tidspunkt til at forudsige, hvad resultatet af en PISA-undersøgelse vil blive. 4.2 Sammenhæng mellem PISA-resultater og de nationale test Antag, at der foreligger testresultater fra de nationale test i læsning i 8. klasse, og der ønskes et bud på, hvor eleven vil placere sig, hvis eleven senere skulle deltage i en PISA-undersøgelse. Udgangspunktet kunne f.eks. være, at der var tale om en etnisk dansk dreng med normal skolestart. Forestiller vi os, at den pågældende elevs testresultater kan kategoriseres som god i sprogforståelse, god i afkodning og jævn i tekstforståelse, kan vi forvente, at han i en senere PISA-undersøgelse vil score omkring 465, givet at hans scorer i den nationale test ligger midt i kategorierne. Dette svarer til niveau 2 i PISAs kategoriseringer i 2012, som går fra 407 til 480. og PISA-undersøgelserne beregnes altid først på Rasch-skalaen og konverteres derefter til skalaer, der er lettere at tolke på. Boks 4.3 beskriver, hvordan værdier målt på Rasch-skalaen omregnes til PISA-scorer. Boks 4.3 Omregning af logit-værdier til PISA-scorer For at kunne gennemskue, hvordan et testresultat målt på Rasch-skalaen skal tolkes, kan det blive nødvendigt at konvertere en række værdier fra én skala til en anden. I Delrapport 2 er derfor udarbejdet funktioner, som kan konvertere logit-værdier fra PISA-undersøgelserne til PISA-scorer, der er lettere at tolke på. For sammenhængen mellem testresultater målt på Raschskalaen og de scorer, som PISA anvender i egne målinger i henholdsvis læsning og matematik, benyttes følgende funktioner: PISA L = 515, , 185 logit 2, 155 logit 2 PISA M = 471, , 663 logit 5, 719 logit 2 hvor logit angiver logit-værdien målt på Rasch-skalaen. I Delrapport 2 kan man læse mere om funktionerne, og hvordan det rent teknisk er muligt at opstille en matematisk formel herfor. Endvidere bør det bemærkes, at PISA-undersøgelserne ikke har til hensigt at måle den enkelte elevs præstationer, hvorfor forudsigelserne i praksis også vil fokusere på den samlede population af elever omfattet af begge test. For at benytte regressionsmodellen for læsning i det konkrete tilfælde er det nødvendigt at omregne værdierne fra den skala, der anvendes i de nationale test, til Rasch-skalaen. Vi bliver med andre ord nødt til at gå fra Celsius til Fahrenheit. Dette er muligt, da vi i Delrapport 2 har udviklet en række metoder, der bruges til at omregne testværdier fra én skala til en anden. Når regressionsmodellerne skal bruges i virkeligheden, vil processen i praksis ikke starte med, at scoren fra den nationale test omregnes til en værdi på Rasch-skalaen. Testresultater fra de nationale test 4.3 Eksempler på modellens forudsigelser For at give et mere nuanceret billede af, hvordan modellens forudsigelser fungerer, kan det være nyttigt at tage udgangspunkt i to illustrative eksempler, selvom forudsigelserne i praksis vil have fokus på grupper af elever og ikke den enkelte elev. Første eksempel Aisha er 13 år og går i 6. klasse. Aisha er af anden herkomst end dansk og begyndte i skole et år senere end normalt. I den nationale test i matematik PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM 17

18 klarede Aisha sig ud fra de kriteriebaserede kategorier som følger: jævnt i tal og algebra, mangelfuldt i geometri og mangelfuldt i matematik i anvendelse. På baggrund ovenstående beskrivelse kan vi forvente, at Aisha ca. to år senere vil score omkring 290 i PISA-undersøgelsen i matematik. Dette svarer til niveauet under 1 i PISAs kategorisystem. Da PISA-målingen i matematik er rettet mod årige elever, vil Aisha gå i 8. klasse, på det tidspunkt testen gennemføres. FIGUR 4.1 Eksempel på forventede ændringer i PISA-resultatet i matematik Forventet PISA-score Person fra eksemplet (Aisha) 290 Ændring fra eksemplet Forventet ændring (+/-) DNT-resultater Tal og algebra +14 Jævn -> god Geometri +40 Mangelfuld -> god Matematik i anvendelse +99 Mangelfuld -> rigtig god Alle 3 profilområder > Rigtig god Baggrundsvariable Køn +13 Pige -> dreng Skolestart +41 Sen -> normal Etnicitet +45 Anden herkomst -> dansk I tabel 4.1 er vist, hvordan det forventede resultat i PISA-undersøgelsen i matematik vil ændre sig, hvis vi ændrer på Aishas præstationer i den nationale test. Af tabellen fremgår også, hvilke ændringer vi kan forvente, hvis vi ændrer på oplysninger om Aishas baggrund - altså hvis hun f.eks. havde været en dreng eller af dansk herkomst. Tabellen tager udgangspunkt i den score, som Aisha ifølge modellen for matematik statistisk set ville opnå. Herfra viser tabellen, hvor meget denne score påvirkes af, at der ændres på oplysninger fra eksemplet ( Forventet ændring ). Som vi kan se af tabellen, er de baggrundsvariable, der betyder mest for resultatet af Aishas forventede PISA-score i matematik, den sene skolestart og spørgsmålet om herkomst. Andet eksempel Jesper er 14 år, dansk af herkomst og går i 8. klasse. Jesper begyndte i skole som normalt. I den nationale test i læsning klarede Jesper sig ud fra de kriteriebaserede kategorier som følger: Rigtig godt i sprogforståelse, godt i afkodning og godt i tekstforståelse. På baggrund af ovenstående beskrivelse kan vi forvente, at Jesper ca. et år senere vil score omkring 506 i PISA-undersøgelsen i læsning. Dette svarer til niveau 3 i PISAs kategorisystem. Da PISA-undersøgelsen i læsning er rettet mod årige elever, vil Jesper gå i 9. klasse, på det tidspunkt testen gennemføres. I tabel 4.2 er vist, hvordan det forventede resultatet i PISA-undersøgelsen i læsning vil ændre sig, hvis vi ændrer Jespers præstationer i den nationale test og oplysninger om hans baggrund. Ligesom for Aisha er det også tidspunktet for skolestarten og spørgsmålet om herkomst, der er de baggrundsvariable, som betyder mest for den forventede PISA-score i læsning for Jesper. De nævnte variable påvirker dog i højere grad Aishas matematik-score end Jespers score i læsning. 18 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM

19 Boks 4.4 Eksempel på forudsigelser på baggrund af intervaller TABEL 4.2 Eksempel på forventede ændringer i PISA-resultatet i læsning Forventet PISA-score Person fra eksemplet (Jesper) 506 Ændring fra eksemplet Forventet ændring (+/-) DNT-resultater Sprogforståelse +10 Rigtig god -> fremragende Afkodning -17 God -> mangelfuld Tekstforståelse +72 God -> fremragende Alle 3 profilområder -70 -> Jævn Baggrundsvariable Køn +13 Dreng -> pige Skolestart -27 Normal -> sen Etnicitet -22 Dansk -> anden herkomst Som beskrevet i denne rapport, er den mest præcise måde, hvorpå man kan forudsige et PISA-resultat, at opstille statistisk baserede modeller, der benytter alle relevante oplysningerne på et og samme tidspunkt. Modellerne kan også give indblik i, hvordan eleverne inden for et bestemt interval af logit-værdierne for et bestemt profilområde forventes at klare sig i en senere PISA-undersøgelse. Sådanne beregninger giver muligheder for mere enkle fremstillinger af relationen mellem profilområder og PISA-resultater, men forudsigelserne er selvsagt upræcise og usikre, idet de både inkluderer oplysninger fra de andre profilområder og oplysninger om elevens baggrund. Nedenstående tabel viser således et eksempel på, hvilke resultater i PISA-undersøgelsen i læsning der kan forventes inden for bestemte intervaller i de nationale test for sprogforståelse. Tabellen viser intervallerne som logit-værdier målt på Rasch-skalaen og de dertilhørende forventede PISA-scorer. I parentesen ud for PISA-scoren er endvidere angivet det PISA-niveau, som scoren placerer sig indenfor. Forventede PISA-scorer på baggrund af opnået testresultat i sprogforståelse i de nationale test i 8. klasse Sprogforståelse (logits) Forventet PISA-score -4 til (niveau <1b) -3 til (niveau 1a) -2 til (niveau 1a) 1 til (niveau 2) 0 til (niveau 3) 1 til (niveau 3) 2 til (niveau 3) 3 til (niveau 3) PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM 19

20 4.4 Forudsigelser på baggrund af en samlet kriteriebaseret kategorisering De nationale test giver et mere nuanceret billede af elevernes færdigheder end PISA-undersøgelserne. Resultatet af de nationale test består således af en 'elev-profil' med oplysninger om, hvordan eleven har klaret sig inden for tre forskellige profilområder. I modsætning hertil giver PISA-undersøgelsen kun en samlet score for elevens færdigheder i henholdsvis læsning og matematik. Forudsigelser af PISA-resultaterne forudsætter, at der tages højde for alle tre profilområder på et og samme tidspunkt. Med andre ord udnyttes, at de nationale test giver et mere nuanceret billede til at forbedre forudsigelserne. Imidlertid vanskeliggør denne metode formidlingen, da 'elev-profilerne' omfatter mange forskellige kombinationer af resultater profilområderne imellem. For at råde bod herpå, viser tabel 4.3 og 4.4 de forventede PISA-resultater i forhold til en samlet kriteriebaseret kategorisering, som er defineret i nedenstående boks. Boks 4.5 En samlet kriteriebaseret kategorisering Testresultatet opfattes som: Fremragende, hvis præstationen har været fremragende på mindst 2 ud af tre profilområder og mindst god i det tredje. Rigtig god, hvis præstationen har været rigtig god eller bedre på mindst 2 ud af tre profilområder og mindst jævn i det tredje. God, hvis præstationen har været god eller bedre på mindst 2 ud af tre profilområder og mindst mangelfuld i det tredje. Jævn, hvis præstationen har været jævn eller bedre i mindst 2 ud af tre profilområder. Mangelfuld, hvis præstationen har været mangelfuld eller bedre i mindst 2 ud af tre profilområder. Ikke tilstrækkelig, hvis præstationen har været utilstrækkelig på to eller tre profilområder. Da der er gradsforskelle inden for hver af de samlede kriteriebaserede kategorier (og da der også er andre forhold, der har betydning for resultatet af en PISA-undersøgelse), kan der forventes flere forskellige PISA-niveauer til hver kategori. Der er i de fleste tilfælde tale om et eller højst to dominerende PISA-niveauer til hver kriteriebaserede kategori. Tabellerne viser det PISA-niveau, som det forventes, at flest elever (se procentsats) vil placere sig indenfor, på baggrund af en samlet kriteriebaseret kategorisering for henholdsvis læsning (tabel 4.3) og matematik (tabel 4.4). Resultaterne vises særskilt for elever med sen og normal skolestart, idet PISA-resultatet som illustreret i forrige afsnit særligt afhænger af, om eleven testes af PISA i 8. eller 9. klasse. TABEL 4.3 Forudsigelse af PISA-resultatet i læsning ud fra en samlet kriteriebaseret kategorisering DNT-kategori Sene skolestartere Normale skolestartere Fremragende 4 (44 %) 4 (76 %) Rigtig god 3 (73 %) 3 (71 %) God 2 (78 %) 3 (61 %) Jævn 1a (64 %) 2 (85 %) Mangelfuld 1a (56 %) 1a (70 %) Ikke tilstrækkelig <1b (78 %) 1b (67 %) Note: Parentesen angiver, hvor mange pct. af eleverne der forventes at opnå det pågældende PISA-resultat på baggrund af den samlede kriteriebaserede kategorisering. Af tabel 4.3 ses, at der er god overensstemmelse mellem den samlede kriteriebaserede kategorisering for læsning og de forventede PISA-resultater for både sene og normale skolestartere. Det ses dog også af både tabel 4.3 og 4.4, at det samme PISA-niveau kan forventes at være det hyppigst forekommende resultat inden for flere kategorier. Kilde: Kategoriseringen er foreslået af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 20 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM

21 TABEL 4.4 Forudsigelse af PISA-resultatet i matematik ud fra en samlet kriteriebaseret kategorisering DNT-kategori Sene skolestartere Normale skolestartere Fremragende 4 (67 %) 5 (90 %) Rigtig god 3 (67 %) 4 (75 %) God 3 (49 %) 3 (77 %) Jævn 2 (73 %) 2 (62 %) Mangelfuld 1 (79 %) 2 (59 %) Ikke tilstrækkelig 1 (100 %) 1 (100 %) Note: Parentesen angiver, hvor mange pct. af eleverne der forventes at opnå det pågældende PISA-resultat på baggrund af den samlede kriteriebaserede kategorisering. Forudsigelserne af PISA-undersøgelsen i matematik for normale skolestartere baserer sig på modelberegninger, idet testresultaterne fra DNT ikke er tilgængelige for disse elever. Af tabel 4.4 ses, at der også for matematik kan observeres en god overensstemmelse mellem de forventede PISA-resultater og den samlede kriteriebaserede kategorisering. Både i matematik og læsning gør det sig også gældende, at de forventede PISA-resultater for de normale skolestartere generelt set er bedre. F.eks. forventes 90 pct. af de normale skolestartere, hvis præstation ud fra den samlede kriteriebaserede kategorisering kan betegnes som fremragende, at opnå PISA-niveauet 5 i matematik. For de sene skolestartere forventes det mest hyppige resultat (67 pct.) ud fra en tilsvarende præstation i den nationale test for matematik at være PISA-niveau Opsamling Dette kapitel har vist, hvordan det fremover er muligt at foretage en statistisk baseret forudsigelse af, hvordan en given elev vil score i en PISA-undersøgelse på baggrund af vedkommendes resultater fra den nationale test og oplysninger om elevens baggrund. Endvidere er der givet eksempler på, hvordan forudsigelserne fungerer. Såfremt man er interesseret i at læse mere om undersøgelsens tekniske baggrund, henvises læseren til Delrapport 2. Boks 4.6. Rapportens datagrundlag Datagrundlaget for analyserne i denne rapport består af resultater fra de nationale test i matematik og læsning i 6. klasse i 2010 og læsning i 8. klasse fra 2011 og 2012 samt testresultater i læsning og matematik fra PISA Datamaterialet omfatter resultaterne fra de nationale test, såfremt disse forelå fra de elever, der deltog i PISA i De fleste af de elever, der deltog i PISA i 2012 gik i 6. klasse i 2009 og Idet der kun foreligger de nationale testresultater fra 6. klasse i 2010 og fra 8. klasse i 2012, da de blev testet af PISA, har det været nødvendigt at estimere effekten af undervisningen i 9. klasse, som de fleste PISA-elever havde modtaget, for at kunne opstille en statistisk model til forudsigelse. Ud over testresultater fra de nationale test ligger oplysningerne om elevens køn, herkomst, alder og socioøkonomiske status også til grund for analyserne. PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM 21

22 Klarabergsviadukten 63, SE Stockholm Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K 22 PISA-RELATERING AF DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE TEST DAMVAD.COM Grensen 13 N-0159 Oslo

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren

Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren : Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv

Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.

Læs mere

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Holmegårdsskolen - Fortroligt materiale - Indholdsfortegnelse FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTER... 4 INDLEDNING... 4 DE NATIONALE MÅL FOR

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015 Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling Beregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling Introduktion Den basale funktionalitet er denne udgave af beregneren er den samme som i Beregneren Standardudgaven

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere