Styrket kvalitet i revisorbranchen 17 FORSLAG TIL BEDRE KVALITET

Transkript

1 Styrket kvalitet i revisorbranchen 17 FORSLAG TIL BEDRE KVALITET

2 FSR danske revisorer S. / 2 HVORFOR ET UDSPIL OM KVALITET? Det er afgørende for revisorbranchen, at der ikke hersker tvivl om, at det arbejde, som revisorerne udfører, er af en høj kvalitet. Revisorer er offentlighedens tillidsrepræsentanter og reviderer årligt over regnskaber fra det meste af det danske erhvervsliv og afgiver herudover et stort antal erklæringer til fx offentlige myndigheder. Dem skal man kunne fæste lid til. Heldigvis eller rettere naturligvis leverer branchen arbejde af høj kvalitet, og der er kun få alvorlige sager ved Revisornævnet eller domstolene, hvor det fastslås, at revisor ikke har gjort sit arbejde godt nok. Det er ikke det samme som, at branchen ikke kan gøre det bedre. Foreningen har netop kvalitet som det vigtigste strategiske indsatsområde i disse år, og vi har skarp fokus på alle tiltag, som kan være med til at løfte kvaliteten i branchens arbejde. Ser man på Revisortilsynets redegørelser fra de senere år, så er der desværre eksempler på, at tingene kan gøres bedre. Det er ikke nødvendigvis fejl, som er så alvorlige, at regnskabet ikke har været retvisende, eller sagen ender hos Revisornævnet eller domstolene. Men mange af fejlene burde ikke være der. Og her vil vi som branche stramme op. Kontrollen og reguleringen af branchen er meget omfattende, og standarder om revision og regnskab er mere krævende, end de nogensinde har været før. Det stiller store krav til revisor. Derfor ser vi det som vores opgave at støtte vores medlemmer mest muligt og har mange ydelser på hylderne i den forbindelse: faglige nyheder, artikler, nyhedsmails, faglige værktøjer, kvalitetsstyringssystem, kurser og konsulentbistand. Samtidig kræver vi, at vores medlemmer leverer en høj faglig kvalitet. Her udfylder vi en dobbeltrolle: Vi skal på den ene side hjælpe medlemmerne til at opfylde kvalitetskravene dér, hvor der er problemer, ligesom vi skal hjælpe dem til at holde fokus på kvalitetsarbejdet fremadrettet. Vi skal samtidig beskytte branchens og foreningens brand, således at det ikke udvandes for de mange revisorer og revisionsfirmaer, der dagligt lever op til kvalitetskravene, ved at stille krav og vise, at det har konsekvenser, hvis man ikke lever op til dem. Som i andre brancher er der enkelte brodne kar blandt revisorerne. De er heldigvis få, men der er tale om revisorer, som gentagne gange får bøder og ikke viser evne eller vilje til at rette op. De er ikke velkomne i foreningen, og vi opfordrer til, at Revisornævnet og domstole i disse enkeltstående tilfælde ikke blot giver bøder som i dag, men helt fratager den pågældende revisor ret til at praktisere i en given periode. De ganske få ødelægger meget for de rigtig mange, der gør et seriøst stykke arbejde. Vi vil også have gennemsigtighed om kvaliteten i branchen. Derfor har vi ændret vores vedtægter i foråret, så det fra 2014 er et krav for den enkelte revisionsvirksomhed at

3 FSR danske revisorer S. / 3 skrive på deres hjemmeside, hvis Revisortilsynets kvalitetskontrol har vist, at de har så alvorlige problemer med kvalitetsstyring, at virksomheden er blevet indbragt for Revisornævnet. Som nævnt har vi stort fokus på, hvad som kan gøres bedre, og arbejder intenst i foreningen med store og små tiltag, som alle kan være med til at skubbe kvaliteten i den rigtige retning. I dette udspil har vi samlet 17 forslag, som kan være med til at løfte kvaliteten yderligere. En del af forslagene har en karakter, så vi i foreningen selv kan gå videre med dem andre behøver vi hjælp til: - Vi ser gerne, at foreningens krav om at offentliggøre resultatet af kvalitetskontrol ikke bare gælder vores medlemmer, men bliver et egentligt lovkrav, så også revisionsvirksomheder uden for medlemskredsen skal opfylde det. - Der gælder i dag omfattende krav om obligatorisk efteruddannelse som betingelse for at kunne opretholde sin godkendelse som revisor, men uden at der er specifikke krav om efteruddannelse i kvalitetssikring. Det bør der være. Ud over opstramninger i lovgivningen så handler en række af forslagene også om selvjustits i foreningen. Der skal ikke herske tvivl om, at vi ikke vil acceptere brodne kar i foreningen. Det at være medlem af FSR danske revisorer skal være et kvalitetsstempel i sig selv. Nogle af forslagene lægger derfor op til en hårdere linje og mulighed for eksklusion. Endelig vil vi også gerne pege på, at kvalitet tager tid. Det er derfor ikke befordrende for en høj kvalitet, når myndighederne som de har gjort tidligere betegner revision som en administrativ byrde. I den tankegang ligger implicit, at det er af det gode at nedbringe den tid, der bruges på at revidere, mest muligt. Der er i forvejen stor fokus i branchen på at arbejde så effektivt og systematisk som muligt, men alle de krav, som i dag stilles ved en revision herunder de omfattende krav til dokumentering tager tid. Tingene skal hænge sammen, og derfor er det også vigtigt, at der er forståelse for blandt myndigheder og virksomhederne, at der bruges tilstrækkeligt med ressourcer på at revidere regnskaber. Vi vil gerne invitere vores ressortminister Henrik Sass Larsen, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og andre med ansvar for branchens kvalitet til dialog om vores udspil. Vi har et fælles ansvar og hver vores opgave med at sikre, at kvaliteten i revisorernes arbejde er høj. Vi glæder os desuden til en god dialog med vores medlemmer om branchens kvalitet. Det vil vi gøre på medlemsmøder og i andre fora, hvor vi møder medlemmerne, og vi vil opfordre medlemmerne til at sende os deres kommentarer og spørgsmål. På vegne af FSR - danske revisorer Vi synes så også, at man bør se på, hvordan kvalitetskontrollen er indrettet i dag, hvor alle revisionsvirksomheder kontrolleres på samme måde, uanset hvilken type kunder de har. Man kunne i den forbindelse overveje at justere den såkaldte enkeltsagskontrol efter, hvilken regnskabsklasse de pågældende kundevirksomheder tilhører, og reducere mængden af stikprøver i enkeltsagskontrollen af de mindre regnskabsklasser. Her vil den kontrollerede revisionsvirksomheds kvalitetsstyringssystem ligeledes kunne indgå som en væsentlig faktor for størrelsen af stikprøverne. Morten Speitzer Formand Charlotte Jepsen Adm.dir.

4 FSR danske revisorer S. / 4 1 KVALITET SOM ADELSMÆRKE Kvaliteten af godkendte revisorers arbejde må ikke betvivles. Kvalitet udgør en hjørnesten i opbygningen af den tillid og troværdighed, som er forudsætningen for hele branchens legitimitet og kundetilfredshed. Kvaliteten af godkendte revisorers arbejde kan defineres på forskellige måder. Politikere og embedsfolk har deres specifikke tilgang til kvalitetsvurderingen, mens vurderingen af kvaliteten i revisorernes arbejde tager afsæt i nogle andre kriterier fra regnskabsaflæggere. Regnskabsbrugerne har et tredje sæt forventninger til og opfattelse af kvalitet, mens medierne og herigennem offentligheden lægger et helt fjerde perspektiv på begrebet kvalitet. Det er en selvstændig udfordring, at forventningerne er så forskellige. Politikere og myndighederne stiller først og fremmest krav om, at revisorerne lever op til rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant. Det betyder, at revisorerne som uafhængig tredjemand skal sikre, at regnskaberne efter gældende lovgivning tegner et retvisende billede af regnskabsaflæggerens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Kvalitet i den betydning er, at den enkelte revisor gennemfører sin revision efter de lovgivne retningslinjer, særligt i årsregnskabsloven. Erhvervsstyrelsen og Revisortilsynet udgør i praksis de instanser, som sikrer, at de godkendte revisionskontorer udfører revision, review og for fremtiden udvidet gennemgang efter gældende standarder. Revisortilsynets kvalitetskontrol har som opgave at efterse, at alle godkendte revisionskontorer lever op til lovgivningen. Kvalitetskontrollen er obligatorisk for samtlige godkendte revisionskontorer. Kvalitetskontrollens tilgang til kvalitet læner sig op ad de formelle og regulerede kontrollérbare krav, som lovgivningen har opstillet. I praksis vil det sige, at kvalitetskontrollanten via tjeklister udfylder skemaer og udarbejder en rapport, hvoraf observationer og konklusioner fremgår. Disse rapporter udgør grundlaget for Revisortilsynets afrapportering til politikere, offentlighed og øvrige interessenter. Revisortilsynets årlige rapport deler kvalitetsvurderingen op i fire kategorier: a Ingen bemærkninger b Påtale uden fornyet kontrol c Påtale med fornyet kontrol og d Indbringelse for Revisornævnet. Kvalitet vil derfor i denne sammenhæng i høj grad basere sig på den afrapportering, som Revisortilsynet årligt giver. Regnskabsaflæggere har et andet syn på kvalitet i revisors arbejde og vil lægge vægt på branchens evne til at sikre et forretningsmæssigt udbytte af revisionen for erhvervslivet. Kvalitet vil i den betydning indeholde forventninger om at tilføre konkurrencekraft og gøre en forretningsmæssig forskel på baggrund af revision og særligt risikovurdering af virksomhedens kerneforretning. Regnskabsaflæggere ønsker desuden, at omverdenen kan fæste tillid til virksomhedens regnskab. I den forbindelse kan nævnes, at det af en undersøgelse, som FSR danske revisorer har foretaget, fremgår, at tre ud af fire revisorer finder og retter væsentlige

5 FSR danske revisorer S. / 5 fejl i virksomhedernes regnskabsmateriale i forbindelse med revisionen 1. Endelig vil kvalitet blive bedømt ud fra et pris-/ udbytte-perspektiv. Ud fra et regnskabsbrugerperspektiv vil vurderingen af kvalitet være baseret på andre kriterier. For kreditgivere, investorer og medarbejdere vil kvalitet flugte med den grad af gennemsigtighed, som regnskaberne fremviser i forhold til at træffe beslutninger for de enkelte interessenter: Kreditgivere: er regnskabsaflægger kreditværdig? Investorer: er regnskabsaflægger interessant at investere i? Medarbejdere: er det en økonomisk sund virksomhed? Endelig eksisterer en helt fjerde vinkel i det mediebillede og den opfattelse, offentligheden generelt har af kvalitet i revisorernes arbejde. I denne betydning optræder enkeltstående kritiske sager med et meget stort mediepres. Her vil det typisk være få opsigtsvækkende historier, der bærer mediernes og offentlighedens samlede indtryk af kvaliteten i branchen. I mediernes kvalitetsdiskurs vil fokus særligt være rettet mod kritiske tilstande i branchen, såsom fejl eller uetisk adfærd blandt revisorer. Medierne er udfordret på at have et ønske om at få dækket en sag tilbundsgående, men må på grund af revisorers tavshedspligt nøjes med ufuldstændig information, og det kan give vinklinger, som er meget kritiske i forhold til revisorernes rolle. Legitimitet, kundetilfredshed, usikkerhed og mediepres Hvad enten det gælder politikere, regnskabsaflæggere, regnskabsbrugere eller medier, har branchen et ufravigeligt behov for at indgå i kvalitetsdiskurser, som ikke betvivler revisorernes arbejde. Fra et politisk perspektiv gælder det i sidste instans legitimitet og høj grad af egen varetagelse af branchens interesser. Jo større utilfredshed med kvalitet i revisorernes opgaveløsninger, des mere regulering og vanskelige vilkår får branchen. For regnskabsaflæggere står kundetilfredshed og -loyalitet på spil. Disse er centrale for dels at bevare kunderne og at udvide opgaveporteføljen. En manglende kvalitet vil for regnskabsbrugere give usikkerhed. Herefter vil beslutninger blive truffet på et mindre sikkert grundlag. For medierne vil en større mængde enkeltsager være en rullende snebold. Mediernes magt kan ikke undervurderes, og impact af dårlig medieomtale sætter den samlede branche under massivt pres. 1 Se undersøgelsen her

6 FSR danske revisorer S. / 6 2 ER BRANCHEN UDFORDRET PÅ KVALITETEN? Branchen er under tilsyn af Revisortilsynet, som er det offentlige tilsyn med revisorbranchen. Hvert år udtages en lang række revisionsvirksomheder til kontrol. Hvis Revisortilsynet i forbindelse med kontrol bliver opmærksom på sager, som er alvorlige, så kan tilsynet indbringe disse for Revisornævnet, som er en uafhængig klageinstans i forhold til revisorbranchen. Revisornævnets medlemmer udpeges af Erhvervsstyrelsen og består af repræsentanter fra regnskabsbrugerne og fra revisorbranchen. Ud over Revisortilsynet kan også kunder klage til Revisornævnet. Relativt beskedent antal af sager mod revisorer indtil nu Revisornævnet behandler årligt mere end 100 klager mod revisor. Som det fremgår, er antallet af sager, som indbringes for Revisornævnet, støt stigende fra ca. 70 i 2009 til 132 i Hvert år bliver mere end regnskaber revideret, og kun i meget få tilfælde sker der fejl, som er så alvorlige, at det ender med en sag i Revisornævnet eller ved domstolene. antal årlige klager mod revisor Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Revisornævnets årsberetning 2011

7 FSR danske revisorer S. / 7 Ser man på de sager, Revisornævnet behandler, så har niveauet for sager, som ender med en bøde, indtil nu været ganske lavt. I 2011 drejede det sig om lidt over 30 sager: Sager med bøde: 33 (51%) Frifindelse: 15 (23%) Advarsel: 4 (6%) Afvist efter nævnsbehandling: 8 (12%) Ingen tillægsstraf: 5 (8%) Kilde: Revisornævnets årsberetning 2011 Det er ganske få sager sammenlignet med, hvor mange regnskaber som årligt revideres, samt det store antal af andre erklæringer som revisor afgiver. Hvordan ser det ud fremover? Ser man på de nyeste redegørelser fra Revisortilsynet, er der ikke umiddelbart tegn på, at billedet ændrer sig. Det kræver mange ressourcer at holde sig ajour og løbende tilpasse processer, så de er i overensstemmelse med de krav, som stilles. Her er man anderledes stillet som stor revisionsvirksomhed eller kædesamarbejde med egen faglig afdeling end de mange enmandsvirksomheder, som ikke har andre at trække på. Et andet billede, som tegner sig, er, at udfordringen med kvaliteten ikke mindst gælder den del af branchen, som har valgt at stå uden for FSR - danske revisorer. En gennemgang af de afgørelser, som Revisornævnet traf i 2012, viser, at 26 ud af 27 sager indbragt af Revisortilsynet endte med en bøde. Sagt på en anden måde, så får Revisortilsynet for tiden ret i 96% af de sager, som de indbringer for Revisornævnet. Det må derfor forventes, at rigtig mange af de sager, som Revisortilsynet nu indbringer for Revisornævnet, ender op med en bøde. Ser man på de sager, som Revisornævnet behandlede i 2011 og 2012, som var indbragt af Revisortilsynet, og som endte med en sanktion i form af bøde, så drejer det sig om i alt 39 sager. 18 (46%) af sagerne vedrørte medlemmer, mens 21 (54%) af sagerne vedrørte ikke-medlemmer. Ikke-medlemmer udgør 19% af branchen, men får 54% af bøderne. Det svarer til, at ikke-medlemmer får 3 gange flere bøder, end de statistisk burde Ikke-medlemmer Medlemmer Uden sanktion Påtale Revisor indbragt for revisornævnet Kilde: Revisortilsynets redegørelse om kvalitetskontrol Godkendte revisorer Kilde: FSR - danske revisorer/revisornævnet Bøder Som det fremgår, så er andelen af revisorer, som ikke får en sanktion, stor set uændret fra 2011 til Andelen af sager, som vurderes at være så grove, at de bliver sendt til Revisornævnet, falder dog en anelse. Der er noget, som tyder på, at ikke-medlemmer har en noget større udfordring med kvaliteten, end medlemmerne i FSR danske revisorer har. Hvem er særligt udfordret på kvaliteten? Der er ingen tvivl om, at de mange skærpede krav i standarder, lovgivning og inden for kvalitetskontrollen gennem de senere år har udfordret branchen og ikke mindst de helt små revisionsvirksomheder.

8 FSR danske revisorer S. / 8 3 HVAD GØRES DER I DAG FOR AT FORBEDRE KVALITETEN I BRANCHEN? Foreningen har udpeget kvalitet til den vigtigste politiske mærkesag. Foreningen vil gå i tæt dialog med politikere, embedsmænd, eksperter og interesseorganisationer. På den ene side vil foreningen forsyne disse med al relevant information, fakta og analyseresultater og på den anden side lytte til holdninger og indspark. Målsætningen er at højne kvaliteten i branchen og politikernes (og andres) opfattelse af kvaliteten i branchen. I dag har FSR danske revisorer derfor taget en række initiativer: - Foreningen tilbyder kurser, faglig hotline og værktøjer til medlemmerne, nyheder og artikler, med kvalitet som kerneydelse. - Foreningen har nedsat et Kvalitetsudvalg, hvis opgave er at medvirke til at sikre kvaliteten i revisorbranchen. Herudover understøtter foreningen medlemsvirksomhederne fagligt og forretningsmæssigt med kvalitetsstyringsværktøjer, faglige værktøjer, forretningsunderstøttende ydelser, uddannelse og efteruddannelse. - Foreningen har nedsat en kvalitets task force i sekretariatet. Task forcen har som målsætning at drive kvalitetsdagsordenen på alle niveauer, tænke nyt og følge op på eksisterende aktiviteter. Projektgruppen har allerede igangsat og vil fremadrettet sætte en række aktiviteter i søen. Eksempelvis har projektgruppen stået bag oplysningskampagnen Synlig Kvalitet. - Generalforsamlingen har vedtaget et gennemsigtighedsforslag, som indebærer, at revisionsvirksomheder, der af Revisortilsynet bliver indbragt for Revisornævnet, skal offentliggøre dette.

9 FSR danske revisorer S. / FORSLAG TIL FORBEDRINGER FSR - danske revisorer har udarbejdet 17 forslag, som alle på hver deres måde kan være med til at støtte op om at forbedre kvaliteten i branchen. ene er inddelt i 3 kategorier: - Hjælp til medlemmernes kvalitet - Krav til medlemmernes kvalitet - til skærpede krav i revisorlovgivningen FSR danske revisorers hjælp til medlemmernes kvalitet 1 Oprettelse af et kvalitetskorps, der rejser rundt og hjælper kolleger med kvalitetsproblemer 2 Særlig indsats for at afhjælpe udfordringer hos små revisionsvirksomheder 3 Virksomhedsportal for SMV-revisorer, der søger samarbejdspartnere 4 Værktøjer m.m. på regnskabsområdet 5 Flere møder for medlemmerne med kvalitet på dagsordenen 6 Analyser af problemerne for at opnå bedre kvalitet 7 Erfaringsopfølgning og evaluering af PIE-kontrollen i 2013 Krav til FSR danske revisorers medlemmers kvalitet 8 Betingelse for medlemskab af foreningen på grundlag af en due diligence -analyse 9 Foreningskontrol af medlemmer, som har fejl i kvalitetskontrollen 10 Foreningskontrol af medlemmernes interne kontrol 11 Eksklusion af revisionsvirksomhed fra FSR danske revisorer efter én eller flere kvalitetskontroller med alvorlige fejl 12 Eksklusion af revisor/revisionsvirksomhed fra FSR - danske revisorer efter én eller flere alvorlige revisornævnsbøder til skærpede krav i revisorlovgivningen 13 Aflæggelse af prøve, hvis kvalitetskontrollen tre gange i træk ikke bestås 14 Lovkrav om gennemsigtighed vedrørende kvalitetskontrol 15 Efteruddannelseskrav om brug af kvalitetssikringssystemer 16 Mere proportional kvalitetskontrol 17 Oplysning om resultat af fornyet kontrol

10 FSR danske revisorer S. / 10 FSR danske revisorers hjælp til medlemmernes kvalitet 1 Oprettelse af et kvalitetskorps, der rejser rundt og hjælper kolleger med kvalitetsproblemer Oprettelse af kvalitetskorps, som kan yde medlemsvirksomhederne bistand, fx i forhold til deres brug af kvalitetsstyringssystem og parathedstjek til kvalitetskontrol, samt tilbyde at udføre den interne kvalitetskontrol. I forbindelse med køb af Revimentor har foreningen mulighed for at få en dialog med medlemmerne om kvalitetsstyringssystemet. Det gælder naturligvis også, hvis et medlem har haft problemer med kvalitetskontrollen og derfor efterfølgende har en dialog med foreningen i forsøg på at rette op herpå. Foreningen kan oprette et kvalitetskorps, som vil kunne bistå andre medlemmer på forskellige områder i forhold til at sikre den rette brug af kvalitetssikringssystem, intern kontrol m.v. Korpset vil fx kunne tilbyde et parathedstjek af kvalitetsstyringssystemet. Foreningens medlemmer vil mod betaling kunne købe et tjek af virksomhedens kvalitetsstyringssystem, og om systemet benyttes hensigtsmæssigt i forhold til de sager, som virksomheden har. Netop ved at tage udgangspunkt i virksomhedens egne sager vil virksomheden kunne se en fordel i at benytte sig af ordningen. Især enkeltmandsvirksomheder har problemer med at få foretaget den efterfølgende interne kontrol, idet det kræver, at de typisk indgår et samarbejde med en anden revisor fra en konkurrerende revisionsvirksomhed for at få gennemført kontrollen. Netop dette synes at være en afgørende barriere for at leve op til kravene om intern kontrol. Hvis foreningen derimod tilbød at formidle kontakt til en revisor fra kvalitetskorpset, der ville kunne udføre den interne kontrol, ville det være lettere for den enkelte lille revisionsvirksomhed at overholde reglerne herom. 2 Særlig indsats for at afhjælpe udfordringer hos små revisionsvirksomheder Oprettelse af fokusgruppe bestående af enkeltmandsvirksomheder, der skal komme med forslag til, hvorledes de små revisionsvirksomheder kan hjælpes for at løfte kvaliteten. Der er erfa-grupper rundt omkring i landet, ligesom foreningen afholder medlemsmøder også i hele landet, hvor man drøfter kvalitet. Kvalitetsprojektgruppen har allerede besluttet at gøre en særlig indsats for at støtte foreningens 189 enkeltmandsvirksomheder. Derfor vil der i løbet af december 2013 som pilotprojekt blive gennemført en workshop med deltagelse af 6-8 revisorer, som driver deres virksomhed som enkeltmandsvirksomhed. Formålet er, at identificere de tre største udfordringer for enkeltmandsvirksomheder for at kunne leve op til de gældende kvalitetskrav og fremkomme med tre konkrete og realistiske forslag til initiativer, som kan være med til at styrke kvaliteten af revisors arbejde i enkeltmandvirksomheder. Hvis pilotprojektet viser sig at blive en succes, bør det overvejes at etablere et permanent netværk, som løbende kan komme med input og vurderinger af foreningens tiltag på kvalitetsområdet. FSR danske revisorer Ordningen skal finansieres ved brugerbetaling. FSR danske revisorer

11 FSR danske revisorer S. / 11 3 Virksomhedsportal for SMV-revisorer, der søger kontakt med hinanden Oprettelse af en Virksomhedsportal, hvor små og mindre revisionsvirksomheder kan søge andre revisionsvirksomheder, der vil gå sammen i erfagrupper, kontorfællesskaber, netværk eller et endnu tættere samarbejde. Det tidligere FRR havde en virksomhedsbørs, hvor revisionsvirksomheder kunne møde hinanden med henblik på et samarbejde, fusion eller lignende. Der kunne oprettes en Virksomhedsportal, som vil gøre det lettere for de mindre og helt små revisionsvirksomheder at finde hinanden med henblik på en eller anden form for samarbejde. På den måde vil de revisorer, der fortsat ønsker at drive deres virksomhed som eksempelvis enkeltmandsvirksomhed, men samtidigt har erkendt, at det er meget svært, kunne finde andre samarbejdspartnere, der kan indgå i eksempelvis et netværk, hvor der kan oprettes en faglig enhed, som skal medvirke til at styrke kvaliteten i netværkets virksomheder. FSR danske revisorer 4 Værktøjer m.m. på regnskabsområdet Fokus på brugen af værktøjer m.m. på regnskabsområdet til hjælp for de revisorer, der opstiller regnskab for deres kunder Revisortilsynets redegørelser har vist, at på regnskabsområdet kniber det visse steder med kvaliteten af revisors arbejde i de situationer, hvor revisor både opstiller regnskabet og efterfølgende reviderer dette, og det ser ud som om, at der kan være en udfordring med at holde sig opdateret med ændringer i årsregnskabsloven, ikke mindst de til enhver tid gældende notekrav. Især små og mindre revisionsvirksomheder yder dagligt regnskabsassistance til mindre kunder, som ikke selv har nogen regnskabsfunktion i virksomheden. Revisor kan uanset revisorlovgivningens uafhængighedsregler udføre regnskabsassistance og efterfølgende revision. Netop denne mulighed er til stor gavn i de kundevirksomheder, der ikke selv har den fornødne regnskabsmæssige kompetence, og hvor revisor er eneste rådgiver for virksomheden samtidig med, at samme revisor efterfølgende reviderer virksomhedens regnskab. FSR danske revisorer har udviklet let tilgængelige værktøjer, herunder tjeklister til brug for opstilling af regnskaber i såvel klasse A- som B-virksomheder. Det ser imidlertid ud til, at disse ikke benyttes i tilstrækkeligt omfang. Der er derfor behov for, at der sættes fokus på brugen af de værktøjer, der allerede tilbydes af foreningen. Hvis disse værktøjer blev benyttet i højere grad end tilfældet er i dag, ville det forhindre mange af de fejl, der ses i kvalitetskontrollen, og som skyldes ukendskab til regnskabsreglerne. FSR danske revisorer

12 FSR danske revisorer S. / 12 5 Flere møder for medlemmerne med kvalitet på dagsordenen Flere medlems-, erfa- og lokalforeningsmøder, der er målrettet mod kvalitetsdagsordenen. Der bliver løbende afholdt medlemsmøder rundt omkring i landet, hvor netop kvalitet har været et væsentligt punkt på dagsordenen. Der kunne sættes ind med yderligere møder, blandt andet forankret i lokalforeningerne, hvor man kan sætte yderligere spot på vigtigheden af at styrke kvaliteten af revisors arbejde. FSR danske revisorer 6 Analyser af problemerne for at opnå bedre kvalitet Der bør iværksættes analyser, som nærmere kortlægger, hvilke fejl som begås, og i hvilke situationer de optræder, for mere målrettet at kunne imødegå dem. 7 Erfaringsopfølgning og evaluering af PIE-kontrollen i 2013 I 2013 blev den nye kontrol af revisionsvirksomheder med kunder af særlig offentlig betydning gennemført. Der bør ses på, hvilke erfaringer som kan uddrages, og kontrollen bør evalueres. Der er p.t. ved at blive udført kvalitetskontrol af de til kontrol udtrukne revisionsvirksomheder, der reviderer PIE-virksomheder. Det er første gang, at myndighederne selv udfører denne kontrol, så såvel myndigheder som revisionsvirksomhederne har ingen erfaring at trække på. Der bør ses på, hvilke erfaringer som kan uddrages, og kontrollen bør evalueres. Når der bruges så mange ressourcer på kontrol, som det er tilfældet, bør det samtidig sikres, at den læring, som kommer ud af det, udbredes. En opfølgning vedrørende den offentlige kvalitetskontrol, som har fundet sted i 2013 af revisionsvirksomheder, der reviderer PIE-virksomheder, vil være til gavn for såvel Revisortilsynet som foreningen. Revisortilsynet og FSR danske revisorer Af Revisortilsynets redegørelser ses det tydeligt, at det dårlige resultat af kvalitetskontrollen skyldes samme fejl og mangler inden for samme områder. Der er ikke tidligere foretaget en analyse, af, hvad årsagerne kan være til de mange og gentagne fejl og mangler, der findes ved den årlige kvalitetskontrol. Tanken med en mere tilbundsgående årsagsanalyse er at finde frem til den egentlige årsag til, at revisorer og revisionsvirksomheder gentager de samme fejl inden for de samme områder år efter år. Netop ved at få afdækket årsagen til de gentagne fejl kan der sættes ind med de helt rigtige tiltag. Kunne være et samarbejde mellem Erhvervsstyrelse, Revisortilsyn og FSR - danske revisorer

13 FSR danske revisorer S. / 13 Krav til FSR - danske revisorers medlemmers kvalitet 8 Betingelse for medlemskab af foreningen på grundlag af en due diligence -analyse Forinden en revisionsvirksomhed kan blive medlem af foreningen, skal der udføres en due diligence - analyse af virksomheden, der blandt andet afdækker, hvilket kvalitetsstyringssystem virksomheden anvender, og om der ved den seneste kvalitetskontrol har været bemærkninger til systemet, ligesom oplysninger om netværksforhold og tilrettelæggelse af intern kontrol skal indgå i analysen. Ifølge foreningens vedtægter er der ikke noget krav om, at revisionsvirksomheder skal opfylde særlige betingelser udover at være en godkendt revisionsvirksomhed for at blive medlem af foreningen. Når en revisionsvirksomhed søger om medlemskab af foreningen, skal virksomheden udfylde et særligt spørgeskema omhandlende væsentlige spørgsmål om revisionsvirksomheden. Spørgsmålene skal blandt andet fokusere på de krav, som stilles, for at en revisionsvirksomhed kan opfylde kvalitetskontrollen. Der skal derfor være spørgsmål om kvalitetsstyringssystemet, om virksomheden har fået nogen anmærkninger ved den seneste kvalitetskontrol, og om den efterfølgende interne kontrol i virksomheden. Herudover skal besvarelsen af spørgeskemaer hjælpe foreningen med at vurdere, hvorvidt virksomheden opfylder de generelle krav til en revisionsvirksomhed, der skal til for at sikre kvalitet i de ansatte revisorers arbejde. På den måde bliver selve medlemskabet af FSR danske revisorer til et kvalitetsstempel i sig selv. FSR danske revisorer (kræver vedtægtsændring) 9 Foreningskontrol af medlemmer, som har fejl i kvalitetskontrollen Hvis et medlem dumper i kvalitetskontrollen, enten fordi kvalitetsstyringssystemet er mangelfuldt eller ikke benyttes tilstrækkeligt, skal der sættes ind med vejledning og kontrol af, om der sker forbedringer af kvalitetsstyringen. Hvis kvalitetskontrollen viser, at et medlem har et alvorligt problem, kan foreningens Kvalitetsudvalg beslutte, at det pågældende medlem skal redegøre over for foreningen for, hvad medlemmet har tænkt sig at gøre for at rette op på dette. Hvis redegørelsen fra medlemmet ikke er tilfredsstillende, forbeholder foreningen sig ret til at indkalde medlemmet til et møde i foreningen med henblik på nærmere at klarlægge, hvilke indsatser der skal iværksættes for at rette op på kvalitetsproblemerne. Ordningen med at indkalde revisionsvirksomheden blev indført i 2012, og indtil videre har ganske få (3) taget imod tilbuddet om et møde. Der har i alle tre tilfælde været tale om, at revisionsvirksomheden selv har ønsket et møde med foreningen for at få råd om, hvorledes kvaliteten kan forbedres. I forbindelse med Kvalitetsudvalgets gennemgang af kvalitetskontrollanterklæringer fra 2012-kontrollen har udvalget identificeret 25 sager, hvor de mener, at det afhængigt af redegørelsen fra virksomheden kan komme på tale at indkalde denne til et møde. I forbindelse med 2011-kontrollen identificerede udvalget 12 sager, der evt. kunne resultere i møde. et indebærer, at der sker en styrkelse i forhold til den hidtidige indsats med at holde møde med medlemmer, der har særligt alvorlige problemer med kvaliteten. Den nye indsats ville ikke kun bestå af en vejledningsdel, men også af en efterfølgende kontrol med, at virksomheden følger vejledningen. Den efterfølgende kontrol kunne ske ved, at revisionsvirksomheden pålægges at indsende en bekræftelse, når de indsatser, som er aftalt med foreningen for at rette op på kvalitetsproblemerne, er iværksat. FSR danske revisorer

14 FSR danske revisorer S. / Foreningskontrol af medlemsvirksomhedernes interne kontrol Dokumentation for intern kontrol skal indsendes til foreningen. Der gælder ikke nogen regler i foreningsregi om dokumentation af, at en medlemsvirksomhed har udført intern kontrol. Resultatet af de seneste års kvalitetskontrol har vist, at der ofte er problemer med den interne kvalitetskontrol enten er der ikke udført en sådan, eller også er den udført på et utilstrækkeligt grundlag. For at imødegå problemer med den interne kvalitetskontrol indføres en bestemmelse i vedtægterne om, at alle medlemsvirksomheder skal meddele foreningen, når virksomheden har udført den interne kvalitetskontrol samt resultatet heraf. Dette kunne eksempelvis ske via et elektronisk self assesment-system. FSR danske revisorer (kræver vedtægtsændring) 11 Eksklusion af revisionsvirksomhed fra FSR - danske revisorer efter én eller flere kvalitetskontroller med alvorlige fejl Hvis én eller flere kvalitetskontroller viser alvorlige fejl eller mangler, der betyder, at en medlemsvirksomhed ikke har et tilfredsstillende kvalitetsstyringssystem eller benytter det korrekt, kan bestyrelsen træffe beslutning om eksklusion fra foreningen. Vedtægterne indeholder i dag regler om, i hvilke situationer bestyrelsen kan ekskludere et medlem fra foreningen, men ikke særlige regler, der relaterer sig til kvalitetsstyring. et indebærer en ændring af vedtægterne, således at bestyrelsen fremover kan beslutte at ekskludere et medlem som følge af et ikke-tilfredsstillende kvalitetsstyringssystem, eller fordi medlemmet ikke benytter systemet korrekt. Bestemmelsen indebærer, at den endelige beslutning om eksklusion på lige fod med vedtægternes øvrige bestemmelser om eksklusion overlades til bestyrelsen, således at der ikke er tale om en automatisk eksklusion. Derved vil det være muligt at tage særlige hensyn, således at der eksempelvis ikke sker eksklusion af et medlem, hvis der foreligger særlige omstændigheder, eksempelvis sygdom eller rene bagateller, som har medført, at den pågældende virksomhed dumper kvalitetskontrollen på grund af manglende anvendelse af kvalitetsstyringssystemet. FSR danske revisorer (kræver vedtægtsændring)

15 FSR danske revisorer S. / Eksklusion af revisor/revisionsvirksomhed fra FSR - danske revisorer efter én eller flere alvorlige revisornævnsbøder Hvis et medlem/medlemsvirksomhed får én eller flere sanktioner i form af alvorlige bøder i Revisornævnet for grove overtrædelser af reglerne i revisorlovgivningen, kan bestyrelsen træffe beslutning om eksklusion af foreningen. Vedtægterne indeholder i dag regler om, i hvilke situationer bestyrelsen kan ekskludere et medlem. Ingen af disse eksklusionsmuligheder relaterer sig imidlertid til en situation, hvor et medlem har fået sanktioner i form af bøder af Revisornævnet. et indebærer en ændring af vedtægterne, således at bestyrelsen kan træffe beslutning om eksklusion af foreningen, hvis et medlem får én eller flere sager i Revisornævnet, der resulterer i alvorlige bøder, idet der er tale om grove overtrædelser af revisorlovgivningen. Dermed får foreningen i højere grad, end tilfældet er i dag, mulighed for at sikre, at dens medlemmer både har evnen og især viljen til at leve op til kravene om kvalitet i revisors arbejde. Bestemmelsen indebærer, at den endelige beslutning om eksklusion på lige fod med vedtægternes øvrige bestemmelser om eksklusion overlades til bestyrelsen, således at der ikke er tale om en automatisk eksklusion. Derved vil det være muligt at tage særlige hensyn, således at der eksempelvis ikke sker eksklusion af et medlem, hvis der foreligger særlige omstændigheder, eksempelvis sygdom eller andet lignende uforskyldt. FSR danske revisorer (kræver vedtægtsændring) til skærpede krav i revisorlovgivningen 13 Aflæggelse af prøve, hvis kvalitetskontrollen tre gange i træk ikke bestås Hvis resultatet af kvalitetskontrollen tre gange i træk medfører en bøde fra Revisornævnet, skal revisor bestå en prøve for at beholde godkendelsen. Kræver en lovændring. Med indførelse af reglerne om obligatorisk efteruddannelse blev der i bekendtgørelsen indført en særlig regel om, at en person, der har haft sin godkendelse deponeret i mere end tre år og ikke har fulgt efteruddannelse, kan gå op til en særlig prøve, der afholdes af Revisorkommissionen. Bortset fra denne bestemmelse findes der ikke bestemmelser i revisorlovgivningen, der stiller krav om en særlig prøve. Det foreslås, at der indføres en prøve, som skal bestås, hvis kvalitetskontrollen tre gange i træk er fejlet. Kravet om prøve kunne følge samme model som bestemmelsen om efteruddannelse. Kravet om at bestå den særlige prøve skal gælde, når revisor tre gange i træk er blevet pålagt en bøde af Revisornævnet, fordi revisor ikke har benyttet kvalitetsstyringssystemet korrekt på enkeltsager. Prøven skal vise, at revisor er i stand til at overholde kravene ifølge virksomhedens kvalitetssikringssystem. Erhvervsstyrelsen (kræver lovændring)

16 FSR danske revisorer S. / Lovkrav om gennemsigtighed vedrørende kvalitetskontrol Den gennemsigtighedsbestemmelse om resultatet af kvalitetskontrollen, som følger af vedtægterne for FSR danske revisorer, skal gælde for alle godkendte revisionsvirksomheder. Kræver en lovændring. Af 27 i revisorloven fremgår det, at revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder omfattet af revisorlovens 21, stk. 3, de såkaldte PIE-virksomheder, årligt skal offentliggøre en gennemsigtighedsrapport, som blandt andet skal indeholde oplysninger om, hvornår revisionsvirksomheden senest er blevet kvalitetskontrolleret. Det er derimod ikke et lovkrav at oplyse om resultatet af kvalitetskontrollen. Det er på baggrund heraf, at FSR - danske revisorer har ændret sine vedtægter, så de fra 2014 stiller krav om, at alle revisionsvirksomheder skal oplyse, om Revisortilsynet som resultat af kvalitetskontrollen har valgt at indbringe revisionsvirksomheden for Revisornævnet. Hvis der blev indført en lignende bestemmelse i revisorlovgivningen, vil alle godkendte revisionsvirksomheder også dem, der ikke er medlemmer i FSR - danske revisorer skulle oplyse, om en kvalitetskontrol har medført en sanktion fra Revisortilsynet i form af en indbringelse for Revisornævnet. Dermed vil der være gennemsigtighed i hele branchen. 15 Efteruddannelseskrav om brug af kvalitetssikringssystemer Efteruddannelseskrav om brug af kvalitetssikringssystemer. Revisorlovgivningen har siden 2008 indeholdt krav om obligatorisk efteruddannelse af revisorer. Efteruddannelsen er på i alt 120 timer fordelt over en tre-årig periode. Heraf skal de 60 timer relatere sig til de fagområder, som kræves for at bestå revisoreksamen, efter revisors individuelle behov. For at bestå revisoreksamen skal revisor naturligvis bevise, at vedkommende har forstået, hvilke krav der stilles til eksempelvis dokumentation af revisors arbejde samt efterfølgende kontrol heraf. Efteruddannelsesbekendtgørelsens bestemmelser om, inden for hvilke fagområder efteruddannelsen skal fordeles inden for de 120 timer, kunne sagtens indeholde særlige krav til efteruddannelse i brugen af kvalitetsstyringssystemer på enkeltsagsniveau. Da resultatet af kvalitetskontrollen på enkeltsagsniveau netop de seneste år har vist, at revisor har svært ved at benytte revisionsvirksomhedens kvalitetssikringssystem rigtigt, kunne krav om løbende efteruddannelse heri være hensigtsmæssigt. Erhvervsstyrelsen (kræver ændring af bekendtgørelse) Erhvervsstyrelsen (kræver lovændring)

17 FSR danske revisorer S. / Mere proportional kvalitetskontrol Kvaliteten hos de helt små revisionsvirksomheder, der alene har små og mindre kunder, bør fremover måles mere proportionalt i forhold til de opgaver, virksomhederne løser. Således som kvalitetskontrollen er indrettet i dag, differentieres denne alene ud fra, om der er tale om kontrol af revisionsvirksomheder, der reviderer PIE-virksomheder eller ej. Der er derfor ikke tale om, at der sker en differentiering af kontrollen afhængigt af, om revisionsvirksomheden har revideret en større eller mindre kundevirksomhed ifølge de forskellige regnskabsklasser. Ved at justere omfanget af enkeltsagskontrollen mere i forhold til regnskabsklasse kan man opnå en kontrol, der i højere grad tager udgangspunkt i de kvalitetskrav, som det alt andet lige vil være rimeligt at stille til en revision af en mindre virksomhed, for at revisionen kan siges at være tilstrækkelig og fagligt forsvarlig. Det ville eksempelvis være oplagt at se på mængden af de stikprøver, som tages i kontrollen. Her vil den kontrollerede revisionsvirksomheds kvalitetsstyringssystem kunne indgå som en væsentlig faktor. Jo bedre kvalitetsstyringssystem revisionsvirksomheden har, jo mindre omfattende bør kvalitetskontrollen og dermed stikprøverne være af de enkeltsager, som vedrører de mindre regnskabsklasser. 17 Oplysning om resultat af fornyet kontrol Oplysning i Revisortilsynets redegørelse om resultatet af fornyet kontrol. Der har ikke de seneste år i Revisortilsynets redegørelser været oplysninger om resultatet af den fornyede kontrol, som nogle revisionsvirksomheder som sanktion er blevet pålagt ved den seneste kvalitetskontrol. Sådanne oplysninger har imidlertid fremgået tidligere. Netop til vurdering af, hvorvidt revisionsvirksomhederne tager kvalitetskontrollen alvorligt og derfor retter op herpå, hvis de modtager en sanktion fra tilsynet i form af en fornyet kontrol, vil det være en væsentlig oplysning for foreningen, men også for offentligheden, at vide, hvorledes resultatet af den fornyede kvalitetskontrol ser ud. Oplysningen vil ligeledes gøre det muligt for foreningen at iværksætte en mere målrettet indsats over for foreningens medlemmer. Også i forbindelse hermed vil det styrke oplysningen om resultatet af den fornyede kontrol, hvis det i forbindelse hermed oplyses, hvorledes resultatet fordeler sig mellem foreningens medlemmer og de revisionsvirksomheder, der står uden for foreningen. Revisortilsynet Erhvervsstyrelsen/ Revisortilsynet