3. Skanderborg Forsyning 3 Et nyt værk må ikke lægge begrænsninger på en evt. fælles biogasproduktion i kommunen.

Transkript

1 Høringsnotat: Staben for Kultur, Borgere og Planlægnings bemærkninger til høringssvar til varmeprojekt for nyt 30 MW biomassefyret varmeværk (Høringssvar modtaget i offentlighedsfaserne 4. november januar 2015 og 28. maj-25. juni 2015) Indhold 1. Beboere i Hørning syd v. Mikael Brun Kristensen - underskrifter fra 31 på Hvedemarken, Søndermarken, Rugmarken, Hvedemarken Hvidkildevej og Hørmarken DSB Ejendomme Skanderborg Forsyning Dong Renosyd og Horten Advokater Affald Varme Aarhus / Aarhus Kommune Peter Kjær, Østerskovvej 58, 8670 Låsby Skanderborg-Hørning Fjernvarme... 8 Forkortelser: AVA: Affald Varme Aarhus /Aarhus Kommune VPA: Varmeplan Aarhus (samarbejde mellem AVA og værker i Aarhus, Skanderborg og Odder) SKHFJ: Skanderborg-Hørning Fjernvarme

2 1. Beboere i Hørning syd v. Mikael Brun Kristensen - underskrifter fra 31 på Hvedemarken, Søndermarken, Rugmarken, Hvedemarken Hvidkildevej og Hørmarken 1 Værket bør ikke placeres på det påtænkte område tæt på bynær bebyggelse. Projektet skal belyses mht. røg, støj, m.v. 2. DSB Ejendomme 2 DSB Ejendomsudvikling a/s ejer en af de berørte matrikler i ledningstracéet. De vil gerne kende den præcise placering af ledningen og hvordan processen skal foregå. De indgår gerne i dialog om det. 3. Skanderborg Forsyning 3 Et nyt værk må ikke lægge begrænsninger på en evt. fælles biogasproduktion i kommunen. Den planlagte placering er omfattet af rammeområde nr. 40.E.10 i Kommuneplan Rammeområdet er udlagt til lettere industri og særligt pladskrævende varegrupper, samt større tekniske forsyningsanlæg og lignende. Placeringen er således i overensstemmelse med Kommuneplanen. Projektet vil blive belyst - bl.a. med en miljøscreening i forbindelse med udarbejdelse og offentlig høring af en kommende lokalplan. Værket skal have en miljøgodkendelse. Skanderborg-Hørning Fjernvarme kontakter DSB Ejendomsudvikling, når det besluttes at gennemføre projektet. Ifølge notat fra advokatfirmaet Energi & Miljø fra 17. februar 2015 understøtter projektforslaget muligheden for at fremme biogasproduktion i Skanderborg, idet anlægget kan være et muligt afsætningssted for afsætning af den tørre del af restproduktet fra biogasproduktion, og SKHFJ har et økonomisk incitament til at lade andre varmeproducenter levere til fjernvarmenettet, når der ikke skal betales en fast kapacitetsbetaling til Varmeplan Århus.

3 4. Dong 4 1. Området hænger sammen med Studstrup og Varmeplan Århus (uanset tidligere tilladelse/godkendelse, varmeaftaler og evt. afbrydelse af ledning), hvilket indbefatter, at nye projekter skal være med produktion af strøm og varme samtidig, dvs. kraftvarmepligt, ellers skal der søges om dispensation. 2. De samfundsøkonomiske beregninger er ikke rigtige/konsistente (virkningsgrader, omkostninger, CO 2 - kvotepriser, m.m.). Alternativ med forsyning fra VPA er bedst. Byrådet godkendte i 2005 i forbindelse med opførelse af et flisværk i Skanderborg, at anvendelse af varme, der produceres på Studstrupværket udgår af kommunens varmeplanlægning. Det indgik i projektet, at varmeforsyning fra Århus til Skanderborg skulle afbrydes. Pga. kontrakt med AVA kunne/kan det ikke realiseres før udløb af kontrakten den 1. januar Godkendelsen og den kommende afbrydelse betyder, at Skanderborg ikke er omfattet af kraftvarmepligt og derfor heller ikke skal søge dispensation. Se mere om, hvorfor Skanderborg ikke er omfattet af kraftvarmepligt i notat fra advokatfirmaet Bech- Bruun, dateret 19. december 2014 og 24. august PlanEnergi har vurderet beregningerne og ikke fundet grund til at bede om nye beregninger. Se mere i hørningsnotat fra PlanEnergi dateret 24. august Investeringer i nye ufleksible varmeproducerende enheder understøtter ikke det samlede danske energisystem. Samproduktion af el og varme er det bærende princip. Energistyrelsen er i sin samfundsøkonomiske beregningsmetode gået bort fra kun at vurdere kraftvarmeproduktion i forhold til kulkondens. Det skyldes den øgede mængde vindmøller og udveksling af strøm med udlandet, som har bevirket, at de danske kraftvarmeværker i dag producerer langt mindre strøm end tidligere. Samtidig er der behov for at udnytte lokale bæredygtige potentialer og øge uafhængigheden af importeret brændsel.

4 4. Investering i et rent varmeproducerende varmeværk i Skanderborg vil være en overinvestering. Der er brug for kapaciteten, fordi det ikke har været muligt at opnå en aftale med AVA, og fordi al varmen fra Renosyd ifølge kontrakt med AVA skal leveres til Varmeplan Aarhus. AVA har været bekendt med Skanderborgs planer inden deres beslutning om investeringer i levetidsforlængelse af Studstrupværkets blok 3 og ombygning til træpiller samt beslutningen om etablering af et halmfyret kraftvarmeanlæg. Ifølge notat fra Advokatfirmaet Eneri & Miljø af 17. februar 2015 er projektet dimensioneret dels under hensyntagen til, at SKHFJ ønsker 95% forsyningssikkerhed, hvis fx den eksisterende fliskedel er ude af drift samt, dels under hensyntagen til Skanderborg Kommunes udbygningsplan i Kommuneplan 2013 og mulighed for at forsyne olielandsbyer med fjernvarme, dels under hensyn til hvilken størrelse anlæg, der er selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk mest fordelagtigt. 5. Renosyd og Horten Advokater 5 1. Hold fast i det gode samarbejde ml AVA, Renosyd og SKHFJ. Projektforslaget tilsigter en ensidig suboptimering for borgerne i Skanderborg by. Et projektforslag skal indeholde oplysninger om økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Disse beregninger skal efter Skanderborg Kommunes opfattelse omfatte forbrugerne i det af projektforslaget omfattede forsyningsområde dvs. forbrugerne i Skanderborg. Et projektforslag skal endvidere indeholde selskabsøkonomiske vurderinger i det i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet. Skanderborg Kommune finder, at de i projektforslaget indeholdte selskabsøkonomiske vurderinger er tilstrækkelige. Det bemærkes herved, at kommunalbestyrelsen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet og ikke kan tillægge de selskabsøkonomiske konsekvenser afgørende betydning ved behandlingen af projektforslaget. 2. Der mangler ikke varmekapacitet. 3. Det kan blive dyrere for affaldskunderne. Se kommentarer til Dongs høringssvar 4. Renosyd har en aftale med VPÅ indtil 2028, så indtil da vil Renosyd være sikret at kunne komme af med al den producerede varme til aftalt pris.

5 4. Sammenhængende forsyningsnet giver sikkerhed. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det er herefter Skanderborg Kommunes opfattelse, at spørgsmål om forsyningssikkerhed ikke i sig selv har betydning for, om kommunen kan godkende konkrete projektforslag i henhold til projektbekendtgørelsens regler. Et nyt værk vil imidlertid også give forsyningssikkerhed. Dertil kommer, at der forbindelsen til VPA kan genetableres ved godkendelse af et nyt projektforslag. Godkendelsen af projektforslaget vurderes derfor ikke at skade forsyningssikkerheden. 5. Kommunal varmeplan bør færdiggøres inden projektet vedtages. Det følger af varmeforsyningslovens 3, at kommunalbestyrelsen skal foretage en planlægning af kommunens varmeforsyning. Dette skal ske i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Denne planlægning kan ske i forskellige former. Uanset, i hvilken form og under hvilken betegnelse den overordnede planlægning udføres (f.eks. varmeplaner, varmestrategier m.v.), gælder det imidlertid, at sådanne planer eller strategier ikke er retligt bindende, hverken for kommunen, borgere eller virksomheder. Denne planlægning har således alene karakter af hensigtserklæringer, der angiver de overordnede rammer for kommunens varmeplanlægning. Projektbekendtgørelsens 4 medfører heller ikke, at en kommunes udmeldinger om den overordnede varmeplanlægning er retligt bindende. Den retligt forpligtende varmeplanlægning udøves gennem kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag for konkrete projekter i medfør af varmeforsyningsloven 4-15 a og regler udstedt i medfør heraf, herunder projektbekendtgørelsen. Det kan ikke udledes af varmeforsyningslovens 3 og 4, at en kommune ikke kan godkende konkrete projektforslag, før kommunen har foretaget og udmeldt de overordnede rammer for kommunens varmeplanlægning. Det er herefter Skanderborg Kommunes opfattelse, at spørgsmål i relation til Skanderborg Kommunes overordnede varmeplanlægning efter varmeforsyningslovens 3 ikke i sig selv har betydning for, om kommunen kan godkende konkrete projektforslag i henhold til projektbekendtgørelsens regler.

6 6. Det hænger ikke sammen, at planlægge for afbrænding af mere biomasse, samtidig med at den nationale Ressourcestrategi vil have biomasse ud af affaldsforbrændingen. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det er herefter Skanderborg Kommunes opfattelse, at spørgsmål i relation til den nationale Ressourcestrategi ikke i sig selv har betydning for, om kommunen kan godkende konkrete projektforslag i henhold til projektbekendtgørelsens regler. 7. Projektet opfylder ikke Projektbekendtgørelsen (forkert reference, kraftvarmepligt, forkerte samfundsøkonomiske beregninger, m.m.) 8. Ophør af at benytte ledningen til Aarhus kræver et nyt, godkendt projekt. Projekt fra 2005 er forældet og vil heller ikke nu blive realiseret. 9. Værket er for stort. Hvis det skal forsyne Hørning, skal det med i projektet. Ang. Kraftvarmepligt: Se svar på høringssvar 1 fra Dong. Ang. Reference: Det forhold, at varmeaftalen mellem SKHFJ og AVA er opsagt og der ikke kan opnås enighed om et fortsat samarbejde gør, at referencen i Projektforslaget er brug af de eksisterende anlæg hos Skanderborg-Hørning Fjernvarme. Se mere i høringsnotat fra advokatfirmaet Bech-Bruun af 24. august 2015 og høringsnotat fra PlanEnergi af 24. august Angående samfundsøkonomiske beregninger: Se kommentarer til høringssvar fra Dong nr. 2. Godkendelsen fra 2005 har ingen udløbsdato. Se mere i høringsnotat fra advokatfirmaet Bech-Bruun af 24. august 2015 og responsum fra advokat Bent Ole Gram Mortensen, dateret 23. september SKHFJ har regnet på et 5 MW mindre værk, men det har en dårligere samfundsøkonomi end et værk på 30 MW. SKHFJ har ikke aktuelle planer om at forsyne Hørning fra værket. Se mere i høringsnotat fra Bech-Bruun, dateret 24. august 2015.

7 10. Kommunen skal foretage en miljømæssig vurdering. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Projektet er belyst miljømæssigt (målt på emissioner), og projektet er bedre end de relevante alternativer med hhv. de eksisterende anlæg i Skanderborg og et nyt kraftvarmeværk. 11. VPA må gerne levere varme til Skanderborg. Dette er et reaktion på kommentar fra advokatfirmaet Energi & Miljø den 9. april, men har ikke relevans for, om VPA-alternativet kan tages med i projektforslaget eller ej. Se endvidere høringsnotat fra advokatfirmaet Bech-Bruun, dateret 24. august Affald Varme Aarhus / Aarhus Kommune 6 1. De økonomiske beregninger er forkerte (brændselspris underestimeret, for høj varmepris fra Studstrup, investeringer i Århus skal ikke med i de samfundsøkonomiske beregninger, referencen er forkert, m.m.). 2. Juridisk ramme er ikke korrekt; projektforslaget skal tage udgangspunkt i trepartsaftalen, som afspejler den virkelighed, som eksisterer i dag, som betyder at der er kraftvarmepligt. 3. Der er ikke brug for kapaciteten. PlanEnergi har vurderet beregningerne og ikke fundet grund til at bede om nye beregninger. Se mere i høringsnotat fra PlanEnergi, dateret 24. august Ang. Reference: Se kommentar til Renosyds høringssvar 7. Se kommentarer til høringssvar 1 fra Dong. Se kommentarer til høringssvar 4 fra Dong.

8 4. Forsyningssikkerheden vil ikke blive forøget men udnyttelsen af det eksisterende, flisfyrede anlæg i Skanderborg fra 2010 vil falde markant. Se kommentarer til Renosyds høringssvar 4. Om kapacitet: Se kommentaer til Dongs høringssvar Peter Kjær, Østerskovvej 58, 8670 Låsby 7 1. Der mangler beregning af alternativ uden fyring med biomasse, dvs. med solvarme, varmepumper, geotermi og forskellige kombinationer. Der skal regnes på scenarier, der har en vis realitet. SKHFJ har regnet på projektet og 5 andre muligheder. Da SKHFJ ikke har konkrete planer om at basere varmeforsyningen på solvarme, varmepumper og geotermi finder administrationen ikke, at det udgør en mangel ved projektforslaget, at disse alternativer ikke er inddraget. Se mere i høringsnotat fra Bech-Bruun, dateret 24. august Biomasseprisen kan stige endnu mere end de 20 %, som er regnet med i følsomhedsanalysen. Den våde biomasse er et niche-brændsel, hvor priserne i højere grad er afhængige af, hvad det koster at fremskaffe og producere. Følsomheden med en prisstigning på 20 % findes passende for denne type beregning. Se mere i høringsnotat fra PlanEnergi, dateret 24. august Skanderborg-Hørning Fjernvarme Forfatter Bent Ole Gram Mortensen. Professor, cand.jur & Ph.D. Responsum. 23. September 2013 COWI, Memo 10. februar 2015 Advokatfirmaet Energi & Miljø, notat 17. februar 2015 Indhold Skanderborg Fjernvarme A.m.b.A. s eventuelle status som central kraftværksforsynet område (bl.a. at der ikke findes regler om tidsbegrænsning af projektgodkendelser) Kommentarer til høringssvar til projektforslag for 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk (COWIs kommentarer til høringssvar fra 1. runde) Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral (advokatfirmaets kommentarer til høringssvar fra 1. runde)

9 Advokatfirmaet Energi & Miljø, notat 9. april 2015 Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral (advokatfirmaets kommentarer til, at SKHFJ er blevet bedt om nye beregninger. Dette notat var med ud i 2. offentlighedsfase) COWI, Memo 5. august 2015 Kommentarer til partshøring vedrørende projektforslag for 30 MW biomassefyret Advokatfirmaet Energi & Miljø, notat af 10. august 2015 fjernvarmeværk (COWIs kommentarer til høringssvar fra 2. runde) Vedr. Kommentar til partshøring vedrørende projektforslag for 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk (advokatfirmaets kommentarer til høringssvar fra 2. runde) Bilag: Projektforslag ( høringsrunde): samlefil dateret 1. oktober 2014 med projektforslag 19. sept beregninger for VPÅ + memo 30. sept Projektforslag, suppl. (2. høringsrunde): Memo fra COWI 31. marts 2015: Supplerende beregninger og oplysninger til Skanderborg Høringsnotat fra Staben for Kultur, Borgere og Planlægning, dateret 25. august 2015 Høringsnotat, juridiske afsnit fra advokatfirmaet Bech-Bruun, dateret 24. august 2015 Høringsnotat, Tekniske afsnit, ved PlanEnergi, dateret 24. august 2015 Notat fra COWI, 5. august 2015: Kommentarer til partshøring vedrørende projektforslag for 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk. Notat fra COWI, 10. februar 2015: Kommentarer til høringssvar til projektforslag for 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk. Notat fra Bech-Bruun af 10. marts 2015: Notat vurdering af kapacitet og reference. Notat fra Bech-Bruun af 19. december 2014: Opsigelse af overenskomst med Århus Kommune. Notat fra PlanEnergi af 16. februar 2015 Notat fra PlanEnergi af 11. marts 2015 Notat fra PlanEnergi af 19. marts 2015 Responsum fra professor Bent Ole Gram Mortensen, 23. september Skanderborg Fjernvarme A.m.b.A. s eventuelle status som centralt kraftværksforsynet område Notat fra Advokatfirmaet Energi & Miljø, 17. februar 2015 Notat fra Advokatfirmaet Energi & Miljø, 9. april 2015 Notat fra Advokatfirmaet Energi & Miljø, 10. august 2015 Alle høringssvarene