(HØRINGSVAR MODTAGET I OFFENTLIGHEDSFASERNE 4. NOVEMBER JANUAR 2015 og 28. MAJ JUNI 2015).

Transkript

1 HØRINGSNOTAT: HØRINGSSVAR, BEMÆRKNINGER OG INDSIGELSER TIL VARMEPROJEKT FOR NYT 30 MW BIOMASSEFYRET VARMEVÆRK Tekniske afsnit af PlanEnergi ved Jakob Worm, 24. august 2015 j. nr. 13/57386 (HØRINGSVAR MODTAGET I OFFENTLIGHEDSFASERNE 4. NOVEMBER JANUAR 2015 og 28. MAJ JUNI 2015). Indhold: Brændselspriser... 2 Investeringer i AVA... 3 Vurdering af samtlige emissioner... 4 Konsistens i Samfundsøkonomiske beregninger... 4 Sammenligning af brændselsforbrug:... 6 Data for eksisterende flisanlæg er forkerte... 6 Data for nyt biomasseanlæg er forkerte... 7 Det nye biomasseanlæg må ikke begrænse eventuel biogasproduktion... 7 Numrene i første kolonne henviser til rækkefølgen i dette skema efterfulgt af dokumentnummeret på sagen. Dokumentnummeret er skrevet på de originale høringssvar, der er vedlagt som bilag. Herudover findes informationer om høringssvarets afsender, et kort resume af høringssvaret, og administrationens bemærkninger og anbefalinger til alle høringssvar. 1

2 Brændselspriser Peter Kjær Indsigelse 2 Biomasseprisen kan stige endnu mere end de 20 %, som der er regnet med i følsomhedsanalysen. Pga: - Kul afløses af træpiller mange steder (bilag 3) - Forskel på privatøkonomi og samfundsøkonomi (bilag 4) - Det er ikke muligt at erstatte kul med biomasse. Der er ikke nok biomasse. (bilag 5) - Vi bruger allerede i dag mere træ end der produceres i DK (bilag 6) Peter Kjær har ret i at biomasse kommer til at erstatte kul på store kraftværker, og det bliver primært i form af træpiller. Dén biomasse, som skal anvendes i projektet er imidlertid en forholdsvis våd biomasse og det er et helt andet produkt end træpiller. Det er svært at spå om fremtiden for også priser på energi. Der kan måske komme en prismæssig sammenhæng hvis efterspørgslen på for eksempel flis stiger voldsomt. Men vi vurderer, at den våde biomasse er et niche-brændsel hvor priserne i højere grad er afhængige af, hvad det koster at fremskaffe og producere. Dertil kommer, at brændselspriserne i de samfundsøkonomiske beregninger er fastsat med udgangspunkt i Energistyrelsens brændselsprisforudsætninger og indeholder den af Energistyrelsen forventede stigning. Følsomheden med en prisstigning på 20 % findes passende for denne type beregning.. Aarhus Kommune Brændselsprisen er underestimeret. Brændselsomkostninger på projektet er for lave ifht. Energistyrelsens samfundsøkonomiske vejledning. Beregningerne af samfundsøkonomi i Projektforslaget tager udgangspunkt i Energistyrelsens brændselsprisforudsætning, og der er fratrukket 15 %. I projektforslaget er der argumenteret for at markedsprisen på den våde biomasse ligger 15 % under markedsprisen på standard flis. SHFJ har haft dialog med branchen om dette prisniveau. Dette finder PlanEnergi også sandsynligt, og det vurderes ligeledes retvisende at anvende den samme forholdsmæssige betragtning på de brændselspriser der anvendes i de samfundsøkonomiske beregninger. 2

3 Investeringer i AVA Aarhus Kommune Renosyd Investeringer i AVA skal ikke indgå i de samfundsøkonomiske beregninger. I beregningerne fra COWI, der følger med notatet af den 31/ fremgår at der i alternativ Varmekøb fra VPA er medtaget anlægsudgifter til energianlæg og ledning på 190 mio.kr. i opstart samt 2,5 mio. kr./år. Disse udgifter er SKHFJ s andel af udgifterne til det halmfyrede kraftvarmeanlæg i Lisbjerg mv. samt løbende vedligehold. Disse udgifter er ikke medtaget i de øvrige alternativer. COWI har i Notat af den 5/ på vegne af SKHFJ svaret på dette: For at fjernvarme-forsyne Skanderborg kræves den fornødne produktionskapacitet og en transmissionsledning til skanderborg. AVA har siden 2003 været bekendt med planerne om afkobling af Skanderborg, og har siden planlagt investering i Studstrupværket og etablering af yderligere kapacitet på halmkraftvarme. AVA kan ikke disponere over Skanderborgs fjernvarmeforsyning, og andelen i investering i anlæg, der planlægges til forsyning af Skanderborg skal derfor indregnes i samfundsøkonomien. [ ] AVA tilbyder en pris fra VPA systemet baseret på den dyreste enhed, tillagt kapitalomkostninger. I denne situation skal Skanderborg-Hørning Fjernvarme betale til investeringerne, mens AVA argumenterer for, at der ikke skal tages hensyn til investeringerne i samfundsøkonomien. De ekstra udgifter der er forbundet med at skulle levere varme fra VPA til Skanderborg skal indregnes i både samfundsøkonomien og i virksomhedsøkonomien. Den eneste forskel er, at i virksomhedsøkonomien betales investeringen over varmekøbet (kapitalomkostning), i samfundsøkonomien er metoden, at investeringen indregnes i det aktuelle år. Det er PlanEnergis holdning, at hvis der havde været tale om et fuldgyldigt alternativt burde disse anlægsudgifter have været medtaget i samfundsøkonomien i alle eller ingen af - alternativerne, da disse investeringer i VPA pågår uanset om SHFJ modtager varme fra VPA eller ej. Problematikken er dog ikke helt enkel. Dels er der tale om to forskellige afgrænsninger, og dels kan det med rette diskuteres om SHFJ hæfter for investering i VPÅ uden deres accept. I projektet ses udelukkende på forholdene i Skanderborg. Ved at medtage alternativet Varmelevering fra VPA risikere man meget nemt at sammenligne æbler og bananer. COWI har ret i at det ikke er rimeligt at friholde Varmelevering fra VPA for investeringer i kapacitet i samfundsøkonomien når disse udgifter indgår i selskabsøkonomien. PlanEnergi har regnet en følsomhed på det eksempel hvor der kun er medtaget de investering der skal besluttes fremadrettet. Det vurderes at der vil være behov for investeringer for at opretholde varmelevering til Skanderborg, og disse skal indregnes i samfundsøkonomien for VPÅ-alternativet. SKHFJ har angivet 80 mio. kr. til reinvestering i Studstrupværket efter 15 år med indregning af scrapværdi efter 20 år. Det er efter PlanEnergis vurdering ikke usandsynligt, at denne reinvestering på 80 mio.kr. i 2032 er afhængig af om der skal ske varmelevering til Skanderborg. Det er endvidere PlanEnergis vurdering, at der er tale om korrekt skønnede ekstra udgifter, der er forbundet med at skulle levere varme fra VPA til Skanderborg. PlanEnergi har udregnet samfundsøkonomien i dette tilfælde og finder at der stadig er en bedre samfundsøkonomi i biomasseprojektet frem for Varmelevering fra VPA den er dog beskeden. VPÅ-alternativet får her en samfundsøkonomi på 943 mio. kr. mod projektforslagets 931 mio. kr. På baggrund af udredningerne fra Bech-Bruun anser PlanEnergi imidlertid ikke Varmekøb fra VPA gældende på samme niveau, som de øvrige, men mere som et supplement til udredning og information i sagen. 3

4 Vurdering af samtlige emissioner RenoSyd Miljømæssig vurdering af projektet bør lægge vægt på, at samtlige emissioner (CO 2, CO 2-ækvivalenter, SO 2, NO x og PM2,5) er lavere for VPÅ-alternativet sammenlignet med projektet. RenoSyd har ret i at det ikke er entydigt miljømæssigt positivt med etablering af biomasseanlægget som foreslået i Projektforslaget. Emissioner fremgår af tabel 2 i COWIs notat af den 30/ Heraf ses det, at emissioner på de angivne stoffer er lavere for Alternativ VPÅ end for Projekt Biomasseanlæg. For CO 2 vurderes de to alternativer på samme niveau. I beregningen af samfundsøkonomien er skadevirkninger af emissionerne værdisat og har her et bidrag på 0,3 % af den total samfundsøkonomi for projektet. Det er Skanderborg Kommune som myndighed der skal sammenholde de forskellige forhold og foretage afvejningen i sin sagsbehandling. Konsistens i Samfundsøkonomiske beregninger De samfundsøkonomiske beregninger anvender antagelser, der ikke er konsistente med almindelig samfundsøkonomiske beregningsmetode. Og der er anvendt forskellige metoder i de forskellige scenarier. Dong har regnet og er kommet til at VPÅ-alternativet er mere end 100 DKKm (mio.kr.) bedre end projektet. Det har baggrund i punkterne nedenfor: Der er svaret på de enkelte punkter nedenfor, og PlanEnergi finder ikke at disse svar giver anledning til at kræve en genberegning af samfundsøkonomien i projektet. PlanEnergi henviser desuden til vurderingerne i PlanEnergis notater af den 16/2 205, 11/ og19/ AVA og Virkningsgraden på Studstrup i beregningerne er ikke rigtig. Endvidere er virkningsgraden ikke behandlet ensartet i hhv. projektforslaget og VPÅ-alternativet. COWI har i Notat af den 5/ på vegne af SKHFJ svaret på dette: Som nævnt i kommentarerne til s første høringssvar er der anvendt samme virkningsgrader for Studstrupværket, som anvendes i VPÅ' forudsætninger. PlanEnergi har fra COWi fået VPÅ-forudsætninger som er et notat fra AVA, Varmetransmission, drift af den 19/ Data for Strupværket (SSVB3bio) er angivet i notatets tabel på side 4. Heraf fremgår at Cm er 0,522 og totalvirkningsgraden er 81%. Dette stemmer overens med de data for virkningsgrader, som COWI har anvendt i beregningerne. Driftsomkostninger på projektet er for lave ifht Energistyrelsens samfundsøkonomiske vejledning Ved de samfundsøkonomiske beregninger skal der tages udgangspunkt i Energistyrelsens beregningsforudsætninger henholdsvis i almindeligt anerkendte beregningsforudsætninger, medmindre det kan dokumenteres, at andre data bør anvendes. Kommunen kan, såfremt disse skal fraviges, udøve et skøn på grundlag af forudsætningerne og de foreliggende oplysninger om de reelle forhold i projektområdet. Vedr. driftsomkostninger oplyser Energistyrelsens Teknologikatalog at drift og vedligehold for denne type anlæg totalt andrager 41 kr./mwh (5,4 EUR/MWh). Det svarer til 7,5 mio.kr./år. I projektforslaget andrager total D&V 9 mio.kr./år. Der er således ikke på baggrund heraf grund til at antage at driftsudgifterne er sat for lavt. Der er heller ikke i øvrigt grundlag for at antage dette, jf. nedenfor. 4

5 El til egetforbrug og drifts- og vedligeholdelse på projektet er ikke med. Dong vurderer det til en omkostning på 2 mio. kr. Drifts- og vedligeholdsomkostninger er de samme, selvom de to beregninger er for hhv 2013 og Vedligeholdelsesomkostninger for projektet er fra 2011/12, det bør indekseres. Alle tal bør være i samme priser, så de kan sammenlignes. - Drift og vedligeholdsomkostninger er lave i fht. SKHFJ s nuværende udgift. Overslag over anlægsomkostninger bør opdateres til nupris. I projektforslaget er drift og vedligehold kun opdelt i faste og variable udgifter og på det grundlag er det ikke muligt at se hvor stor en andel eludgifter udgør, da der også er en række andre udgifter ved drift, bl.a. løn til personale. COWI har i notat af den 5/ på vegne af SKHFJ svaret på dette: Drift- og vedligeholdelsesomkostninger til biomasseanlægget indeholder alle faste og variable omkostninger, også egetforbruget til el. Omkostningerne er baseret på regnskab for Skanderborg-Hørnings Fjernvarmes eksisterende flisfyret anlæg. Drift- og vedligeholdelsesomkostningerne til biomasseanlæg skal ses som supplement til det nuværende idet eksisterende personale indgår i drift og vagtordningen. Endvidere vil biomasseanlægget få første prioritet, hvorved det eksisterende flisfyrede anlæg kun anvendelse i vinterperioden. PlanEnergi kan tilslutte sig denne vurdering og som nævnt ovenfor, finder PlanEnergi ikke at der er grund til at antage at driftsudgifterne er sat for lavt. COWI skriver i Notat af den 10/ og 5/ på vegne af SKHFJ at de ikke mener at der er behov for at revidere anlægsbudgettet. PlanEnergi mener samstemmende, at der ikke har været prisforskydninger indenfor de sidste par år der berettiger en genberegning. Stor usikkerhed på omkostninger vedr. Studstrup i 2032, så beregninger kan fx stoppe her i stedet for at tage en stor usikker investering i levetidsforlængelse med. Det er fast praksis at samfundsøkonomien beregnes over en periode på 20 år og det vil derfor skabe stor usikkerhed i fortolkning af resultaterne at ændre på beregningsperioden. I denne situation, hvor man af gode grunde ikke kender fremtiden for Studstrupværket efter 2032, er metoden med at indsætte en reinvestering på dette tidspunkt den mest korrekte måde at håndtere denne usikkerhed på. Tilbagediskonteringstidspunktet er ikke den samme for de forskellige projekter. COWI har i Notat af den 5/ på vegne af SKHFJ svaret på dette: Dong konstaterer et års forskydning mellem tilbagediskontering for investeringer og tilbagediskontering for driftsomkostningerne. Det skyldes, at investeringerne afholdes 1. januar mens driftsresultatet falder den 31. december. F.eks. investeringer der afholdes i periodens første år, 1. januar 2017, fremstår således allerede i nutidsværdi 1. januar 2017, mens driftsudgiften over året 2017 skal tilbagediskonteres 1 år for at fremstå i nutidsværdi 1. januar PlanEnergi er enig i beregningsmetoden og har ikke yderlige kommentarer til dette. PlanEnergi anbefaler derfor at holde fast ved det nuværende beregningsgrundlag. CO 2-kvoteprisen stemmer ikke overens med Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra I projektforslaget er der regnet med en CO 2 pris for 2017 på 140 kr/ton. Den er fremkommet ved at tage udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætningspris på 119,5 kr/ton og den er ganget med faktoren 1,17 og dette er ok jf. Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april Det er også rigtigt at faktoren allerede er indregnet i de øvrige emissionsomkostninger. I den reviderede beregning af den 5. januar 2015 benytter COWI nu en CO 2 pris for 2017 på 77 kr/ton. Den er også korrekt taget fra Energistyrelsens forudsætninger, som i december 2014 er blevet ændret. Der er således taget udgangspunkt i et middelskøn hvor der ifølge Energistyrelsens tabeller nu også kan anvendes et lavt skøn eller et højt skøn. 5

6 Brændværdierne er ikke i overensstemmelse med de af Energistyrelsens oplyste beregningsværdier. Dette påvirker det samfundsøkonomiske resultat. Fortegnsfejl i tabellen på side 23. Det er uklart, hvad følsomhedsberegningerne viser. (Projektforslag af den 1/ ) COWI har i deres notat af 2/ angivet, at brændværdierne ingen indflydelse har på det samfundsøkonomiske resultat. Brændværdierne anvendes i forbindelse med omregning af brændselspriser fra en mængdebaseret pris til en pris baseret på energiindhold. Energistyrelsens brændværdi er baseret på et vandindhold på 42,3 %, i projektet er vandindholdet 45 %, hvorfor man har anvendt en brændværdi på 9,4 GJ/Ton, som man har fået oplyst fra Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatik. PlanEnergi er enig med COWI, og anbefaler at holde fast ved det nuværende beregningsgrundlag. COWI skriver i notat af 10/2 2015: Teksten i afsnit beskriver, hvad tabellen på side 23 viser. Der ses ingen fortegnsfejl i tabellen, alle følsomheder viser en besparelse ved projektet i forhold til referencen og kraftvarmealternativet. PlanEnergi: COWI bruger betegnelsen samfundsøkonomisk resultat men mener samfundsøkonomisk udgift. Det forklarer s spørgsmål og det ændrer ikke ved beregninger og konklusioner. Sammenligning af brændselsforbrug: Projektforslagets sammenligning af brændselsforbrug sammenligner ren varme med kraftvarme. Ved sammenstillingen af brændselsforbruget kan man ikke se brændselsforbruget til varme, idet tabellen også indeholder brændselsforbrug til el. COWI har i Notat af den svaret: Tabellen viser sammenstillingen af det samlede brændstofforbrug over 20 år på anlæggene. Denne brændselsmængde indgår i de samfundsøkonomiske beregninger. PlanEnergi vurderer at varme- og elproduktionen fra Studstupværker indgår rigtigt i beregningerne af samfundsøkonomien. Det ses endvidere i beregningerne at elsalget bidrager betydeligt i positiv retning for alternativet Varmekøb fra VPA. Man kunne sætte spørgsmål ved om de elpriser, som Energistyrelsen opstiller til beregningen ikke er forældede, da det aktuelle prisniveau for el er halveret i forhold til de værdier der benyttes i beregningen af samfundsøkonomien. Dette taler for at samfundsøkonomien for Varmekøb fra VPÅ på dette punkt er vurderet mere positivt end den reelt er. Data for eksisterende flisanlæg er forkerte AVA (a) Der er i projektforslaget flyttet omkostninger fra de faste D&V udgifter til de variable D&V udgifter. (b) Afskrivning og finansieringsomkostninger er sat til 0 kr. COWI har i Notat af den svaret: (a) Der er ikke flyttet udgifter fra faste til variable poster. AVA indregner fejlagtigt vedligeholdelse som en fast udgift. Udgifterne til D&V er fra regnskabet 2011/2012, men AVA sammenligner fejlagtigt med 2013/2014. (b) Afskrivning og finansieringsomkostninger er sat til 0 kr. fordi de ikke berøres af projektet. PlanEnergi er enig og anbefaler at holde fast ved det nuværende beregningsgrundlag. 6

7 Data for nyt biomasseanlæg er forkerte AVA og (a) Virkningsgrad bør være 104 %, ikke 107,9 %. (b) Variable D&V: Der skal lægges 10 kr./mwh til fordi det nye anlæg skal brænde et vanskeligere brændsel med mere jord. (c) Faste D&V: Løn og adm. bør være 6,9 mio. kr. i stedet for 1,2 mio. kr., som er for lavt sat, da det svarer til 1 ansat. COWI har i Notat af den svaret: (a) Virkningsgrad på 107,9 % er realistisk. (b) Brændsel vil være fugtigere, men ikke mere vanskelligt. (c) Løn og adm. var i 2011/2012 ca. 2,2 mio. kr. til det eksisterende anlæg. Dette personale bibeholdes. De 1,2 mio. kr. er til supplerende personale til drift af de to anlæg. Der er ikke behov for 2-3 gange så meget personale, som forudsat af AVA. I øvrigt anvender AVA i sine beregninger en 100 % flispris, dvs. AVA s beregninger angår en anden type anlæg. PlanEnergi har i notat af 19/ vurderet, hvorvidt den i projektforslaget anvendte virkningsgrad er realistisk, og er kommet frem til, at virkningsgraden på 107,9 % er det mest præcise, man på nuværende tidspunkt kan komme frem til. PlanEnergi kan desuden tilslutte sig det af COWI anførte. Det nye biomasseanlæg må ikke begrænse eventuel biogasproduktion Skanderborg Forsyning Det forventes at kunne være en god idé at samtænke biomassen til fælles biogasproduktion. Derfor er det vigtigt, at en udvidelse af biomassefyring ikke kommer til at lægge begrænsninger på en evt. fælles biogasproduktion i kommunen. Advokatfirmaet Energi og Miljø har i et brev af den 17/ svaret SKHFJ: Projektforslaget understøtter muligheden for at fremme biogasproduktion i Skanderborg, idet anlægget kan være et muligt afsætningssted for afsætning af den tørre del af restproduktet fra biogasproduktion, og Skanderborg- Hørning Fjernvarme A.m.b.a. har et økonomisk incitament til at lade andre varmeproducenter levere til fjernvarmenettet, når der ikke skal betales en fast kapacitetsbetaling til Varmeplan Aarhus (i det følgende VPÅ) uanset aftag. PlanEnergi kan tilslutte sig ovenstående, og har ikke yderlige kommentarer til dette. 7