Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 6 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Plejeboligerne Østervang Godthåbsvej 83, 2000 Frederiksberg. Østervang er et kommunalt plejehjem, som er beliggende i dejlige, grønne omgivelser med egen gårdhave og Café. Her bor 130 beboere i moderne plejeboliger (hvoraf 6 er ægteparboliger). Der er 8 plejeafdelinger á beboere, Fysioterapi, Dag-og Aktivitetscenter og Værested, hvor organiseringen varetages af afdelingsledere. Fordelingen er 2 plejeafdelinger pr. afdelingsleder, som alle er sygeplejersker. Vi har også ansat demenskoordinator og klinisk udviklingssygeplejerske. Vi er en organisation i stadig udvikling og har således fået implementeret et rehabiliteringsafsnit i 2013 med plads til 8 yngre senhjerneskadebeboere. Der er tæt samarbejde med Frederiksberg Kommunes hjerneskadekonsulent. Desuden er vi i gang med implementering af projektet Virker Hverdagen i hele huset og er påbegyndt projektet I sikre hænder i et ledelsesområde med henblik på at udbrede det i hele huset. Vi har haft temaeftermiddage i 2015 vedr. rehabilitering og tværfagligt samarbejde for alle afdelinger. Det skal fremhæves som eksempel på udviklingstiltag, at vi tidligere i 2007 har haft undervisning i omsorg i 3 dage/afdelingsvis for hele personalegruppen. I 2007 var alle afdelinger også på teambuilding en hel dag med ekstern underviser fra konsulentfirmaet, Type2dialog. Endvidere i 2008 har vi haft samarbejde med nævnte firma omkring temaerne: kontaktpersonsordning,, kost, motion, nærvær og kommunikation, og fra 2009 har vi arbejdet målrettet med forankring af disse områder. Vi arbejder desuden med evaluering, som er én af vores kompetencer. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Margit Jensen Stilling: Forstander adresse:maje11@frederiksberg.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Elisabeth Bytofte Stilling:Klinisk Udviklingssygeplejerske adresse:elby01@frederiksberg.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Opgaven varetages af den kliniske udviklingssygeplejerske, klinisk vejleder med minimum 1/6 diplomuddannelse og sygeplejerske med tidligere erfaring i vejledning af sygeplejestuderende. Den kliniske udviklingssygeplejerske er Master i Voksenuddannelse. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske udviklingssygeplejerske er ansvarlig for varetagelse af kontakten til uddannelsesinstitutionerne samt er den koordinerende i forhold til modtagelse, undervisning, klinikker, studiesamtaler og intern prøve. Gennemførelse af undervisning, klinikker og studiesamtaler sker i et samarbejde med den daglige kliniske vejleder. Den kliniske udviklingssygeplejerske er sparringspartner for de kliniske vejledere. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: 2 timer pr. uge. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: 6 timer pr. uge. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Der er tale om uddelegering til andre sygeplejersker med > 2 6 års klinisk erfaring. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den daglige kliniske vejleder deltager i alle ovenstående aktiviteter bortset fra intern prøve. Den uddannelsesansvarlige (kliniske udviklingssygeplejerske) deltager i alle ovenstående aktiviteter og varetager den intern prøve. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: På Østervang er der en bred vifte af samarbejdspartnere både internt og eksternt. Internt: Sygeplejersker, sosu.assistenter, hjælpere, sygehjælpere, fysio-og ergoterapeuter, demenskoordinator, aktivitetsmedarbejdere, servicepersonale, administrativt personale, servicemænd, øvrige elever, sygeplejestuderende og fysioterapeutstuderende, nyttejobbere og mennesker i jobtræning/løntilskud. Frisør og fodterapeut. Der arbejdes med ressourcepersoner i alle grupper indenfor følgende områder: ernæring, inkontinens, dokumentation (KMD-Care), tøj/uniformer samt ressourcerne tæt på beboerne (kontaktpersonsystem). Eksternt: Praktiserende læger samt speciallæger. Hospitaler: Frederiksberg, Bispebjerg og Rigshospitalet. Der samarbejdes med diverse ambulatorier, distriktspsykiatrien og det lokale Hospice. Der er tæt samarbejde med udgående sygeplejeteam alle hverdage mellem kl Desuden Geri Team på Frederiksberg Hospital, Sundhedscentret Frederiksberg (demenskonsulenter, rådgivning om alkohol,, ernæring, faldudredning samt forløbsprogrammer). Endvidere samarbejdes der også med Sårcentret på Bispebjerg Hospital. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: En beboer, der lider af demens, er urolig og vil ikke samarbejde i forhold til den personlige pleje. Beboeren vandrer hvileløst rundt og vil ikke spise eller drikke, Den studerende drøfter situationen med den kliniske vejleder, og sammen undersøger og vurderer de, om der kunne være tale om, at beboeren er obstiperet, har smerter, en infektion eller anden problemstilling. Dette undersøges ved at observere beboeren, måle værdier og se på beboerens medicinstatus og afføringsskema. Herved kan der forsøges med forskellige handlemuligheder. Den studerende observerer, analyserer og iværksætter herefter intervention på baggrund af disse observationer samt evaluerer. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den første dag på Østervang introduceres den studerende til huset af den kliniske udviklingssygeplejerske samt bliver vist rundt og præsenteres for alle snitflader og samarbejdspartnere. Inden studerende kommer, er der blevet sendt velkomstbrev ud. Der udleveres dato for indledende/afsluttende studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet og intern prøve. I afdelingen aftales der, hvornår det er hensigtsmæssigt at afholde studiedag. Den studerende skal udarbejde en individuel studieplan. Den kliniske vejleder udvælger i samarbejde med den studerende nogle tildelte beboere, som er relevante for den studerende både med udgangspunkt i interesseområde og hvilket fokusområde den studerende ønsker at arbejde med i modul 6 på Østervang. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder fungerer som daglig sparringspartner for den studerende. Det gælder både i den grundlæggende sundheds/sygepleje hos den enkelte beboer, hvor der tages individuelle hensyn til den enkelte studerende og dennes behov for læring og i forhold til den daglige refleksion med den studerende. Den kliniske vejleder kan arrangere studiebesøg i anden afdeling i huset, hvis den studerende måtte have særligt ønske om at følge en konkret arbejdsgang. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Der tages udgangspunkt i den studerendes portfolio samt i den individuelle studieplan, som den studerende udarbejder tidligst muligt i forløbet. Ved indledende studiesamtale afdækkes, hvordan den studerende lærer bedst, og hvilke læringsstile der skal anvendes i modulet. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Vi forventer, at den studerende har deltaget i den teoretiske del af forberedelsen til dette modul, samt at den studerende deltager aktivt i praktikforløbet på Østervang og både kan sige til og fra i læringsprocessen. Desuden forventer vi, at der er en basisviden om den almindelige aldring, og hvilke sanser der svækkes med alderen. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende bliver introduceret til udviklingsprojektet Virker Hverdagen, som er i gang med at blive implementeret i hele huset. Det handler om at observere, reagere og dokumentere vedr. ændringer hos den svækkede ældre for at forebygge (gen)indlæggelser. Den studerende bliver inviteret til undervisning i demens hos husets demenskoordinator og bliver introduceret til KvaliCare E-learning undervisning vedr. ernæring og sårbehandling/forebyggelse. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 6 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 I periodens start kommer den studerende 3 dage i sundhedsplejen, hvor den studerende vil følge en sundhedsplejerske og blive introduceret til Kommunens tilbud til nyfødte og børn. Det kliniske forløb på Østervang er relateret til den befolkningsgruppe, som bor i plejebolig. Beboerne har såvel somatiske som psykiatriske sygdomme. Gennemsnitsalderen er ca. 83 år, og der er en overvægt af kvinder på plejehjemmet. De sygeplejefaglige områder, den studerende vil møde, er beboere med kroniske lidelser, folkesygdomme og aldersforandringer, herunder beboere med forskellige former for demens i forskellige stadier. Ældre med psykiatriske lidelser, beboere der lider af parkinson, sclerose, apoplexia cerebri, KOL, hjertelidelser og diabetes. Der er beboere med hypertension/hypotension, inkontinens og enkelte beboere med sår. Plejebehovet og kompleksiteten har ændret sig markant gennem det sidste par år. Da den enkelte nu er indlagt i hospitalsregi i ganske kort tid, udskrives den ældre med mange, komplekse plejebehov. Der er en del, der ønsker at afslutte livet i egen bolig på Østervang, hvilket medfører en del palliative plejeforløb, hvor den meget komplekse sundheds/sygepleje kommer i spil. Herved vil der ofte opstå mulighed for at reflektere over etiske overvejelser og problemstillinger, samfundets betydning og tilbud, samt kulturens betydning for den enkelte beboer og dennes opfattelse af sundhed og sygdom. Overvejende veksler de sygeplejefaglige opgaver mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende opgaver. -Kommunikation (hørelse, syn, afasi, mestring, hukommelse) -Væskebalance (dehydrering, ødemer, nyrepåvirkning) -Ernæring (diæter, småtspisende/fejlernærede, overvægt, sonde-og parenteral ernæring) -Udskillelse (inkontinens, katetre, stomi, obstipation) -Kredsløb (KOL, astma, hjerteinsufficiens, ilt, ødemer, hypertension/hypotension) -Sårbehandling (tryksår, diabetes, venøs/arteriel insufficiens, støttestrømper/bandagist, traumer og læsioner på hud, operationssår) -ADL (tab af funktioner, genoptræning) -Kroniske sygdomme (diabetes, gigt, demens mv.) -Psykosociale (depression, tristhed, ensomhed, konfusion, demens, misbrug) -Hjerneskade og nervesygdomme (apopleksi, sclerose, parkinson) -Knogler, led og muskler (osteoporose, frakturer, gigt, smerter) -Øjensygdomme (glaucom, cataracta) -Terminal pleje (cancer, alderdom, smerter, etik) Den studerende vil arbejde med tildelte beboere og ud fra beboernes individuelle behov/ønsker og problemstillinger skabe relation til disse. Den studerende træner og anvender kliniske metoder f.eks. ernæringsscreening, vejning og udførsel af ADL træning i samarbejde med ergoterapeut. Den studerende træner i at anvende metoder med at udarbejde og evaluere handleplaner indenfor ovenstående områder. Den studerende træner og anvender kliniske beslutningsproces ved at identificere behov/risici hos beboeren under hensyntagen til dennes plejebehov og helhedssituation. Den studerende er i et par dage i vores rehabiliteringsafsnit med henblik på at følge arbejdsgangen vedr. hjerneskadebeboere. Dertil er der et bredt samarbejde med pårørende samt tværfagligt og tværsektorielt. Der afholdes tværfaglige konferencer i alle afdelinger hver 14. dag. For at kunne yde sundheds/sygepleje til beboeren, skal den studerende indgå i relationsdannelse og dialog med beboeren. I dette samspil vil den studerende ofte skulle undervise, vejlede og informere, samt udføre motivationsarbejde. Sygeplejen i afdelingen er baseret på kliniske standarder, som den studerende vejledes til at inddrage og observere, identificere og agere ud fra. Den studerende får mulighed for at træne identificering af sygeplejebehov, opstille mål, udøve, evaluere og dokumentere kliniske situationer i udvalgte handleplaner i vores elektroniske plejeomsorgssystem. Den studerende forholder sig til relevante praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabilitering herunder evt. specifikke sygeplejefaglige standarder, retningslinjer og vejledninger i forhold til udvalgte beboere. Der anvendes KvaliCare E-learning program. Endvidere arbejdes der med den helt grundlæggende sundheds/sygepleje, samt inddragelse af relevante 5

6 hygiejniske principper. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende vil få mulighed for at administrere medicin til udvalgte beboere, efter gældende retningslinjer både nationale og lokale. Herunder få kendskab til egne, tildelte beboeres medicin mht. virkninger/bivirkninger samt interaktioner. Der er mulighed for at udarbejde handleplaner i forbindelse med observationer knyttet til et specifikt præparat. -Observere virkninger og bivirkninger af de mest brugte præparater -Overveje interaktioner -Under vejledning give injektioner -Blive bekendt med begrebet polyfarmaci -Introduceres til Sundhedsstyrelsens vejledning om medicin til den ældre, medicinske patient -Deltage i kvalitetssikring og indberetning af UTH Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Der er et utal af muligheder indenfor den medicinske sygepleje jf. ovenstående både indenfor kroniske, kritiske og komplekse sygeplejeproblemstillinger. Vi tilbyder ikke kirurgisk sygepleje. Der vil dog i varieret omfang være instrumentelle opgaver såsom sårbehandling, stomi, kateterpleje og suturfjernelse efter kirurgiske indgreb. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Der er løbende dialogmøder, hvor de kliniske vejledere og koordinatorerne mødes på tværs af Kommunen. Her udveksles forløb og gives inspiration til forandringer/forbedringer. Lokalt bliver der ansat flere sygeplejersker, og fremover uddannet flere som kliniske vejledere. Der er stor opbakning fra ledelsen, da den studerende ofte er med til at øge fokus på fagligheden samt bidrage med en øget refleksion hos det øvrige personale. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Elisabeth Bytofte Titel (er): Klinisk Udviklingssygeplejerske adresse (r): elby01@frederiksberg.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6