Unges arbejdsbegreb. Birgitte Simonsen og Noemi Katznelson. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges arbejdsbegreb. Birgitte Simonsen og Noemi Katznelson. Indledning"

Transkript

1 Birgitte Simonsen og Noemi Katznelson Unges arbejdsbegreb På både arbejdsmarkedet og i en række samfundsmæssige organiseringer er der rift om de unge og usikkerhed om de unges krav til et fremtidigt arbejdsliv. Skal man søge at begrænse, styre og dirigere de unges valg? Skal man sætte sin lid til, at de unges orienteringer og krav er i overensstemmelse med tidens tand? Og hvorfor kan unge ledige ikke udfylde netop de huller på arbejdsmarkedet, der passer til deres kvalifikationsniveau? Artiklen søger at indkredse en forståelse af unges bevæggrunde og forventninger til arbejdet. Både unge i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og dem udenfor. Indledning Unges forestillinger om arbejde er i bevægelse og forandring. Der er ikke længere en direkte eller bare indirekte sammenhæng mellem opvækstvilkår, familiebaggrund, økonomiske status og de unges forestillinger om, hvor de er på vej hen i deres uddannelses- og arbejdsliv. De unges krav peger i retninger, som langt fra altid er i trit med, hvad der kan indfries, og hvad der er samfundets forventninger og behov. Artiklen viser, hvordan der trods forskelle i overraskende høj grad er tale om enslydende og meget høje forventninger til arbejdet blandt vidt forskellige grupper af unge, om end deres oplevelser i mødet med uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet afspejler vidt forskellige forløb, forudsætninger og muligheder. Om det er en middelklassepige fra en mellemstor jysk provinsby med drømme om at blive musiker, en københavnsk studerende fra et akademikerhjem eller en ung mand fra Avedøre Holme i et aktiveringsprojekt, lyder forestillingerne om arbejdet påfaldende ens. Forskellene træder først tydeligt frem, når vi ser på de unges muligheder for at håndtere det senmoderne samfunds krav i praksis. Her skriger forskelligheder i de unges livsudkast til himlen. Konkret tager vi udgangspunkt i fire empiriske projekter, som vi har været med til at gennemføre gennem de sidste 10 år heraf et endnu igangværende. De fire projekter omhandler på forskellige måder og med forskelligt udgangspunkt unge i varierende typer af situationer. Alle fire projekter er hovedsageligt gennemført ved brug af kvalitative metoder, om end der i et enkelt også indgår kvantitative data i baggrundsmaterialet. Artiklen vil først omtale væsentlige forhold og resultater fra de fire projekter, hvorefter de unges arbejdsbegreb vil blive indkredset og diskuteret i forhold til anvendte teoretiske struktureringer og tradi- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

2 tionelle forståelser af begrebet arbejde, som er at finde indenfor forskellige grene af sociologien. Nogle typiske citater fra de unge»umiddelbart har jeg dog ikke noget mål med mine studier, forstået på den måde, at der ikke er en bestemt stilling på den anden side af universitetet som jeg stræber efter. Det vigtigste for mig er at jeg laver noget som jeg kan forsvare over for mig selv, dvs. jeg skal synes det er interessant og værd at tage seriøst. Jeg skal nok få et job, når jeg bliver færdig hvad det bliver står endnu hen i det uvisse«(studerende, kvinde, 23 år. Simonsen & Ulriksen 1998).»Jeg studerer fordi jeg kan lide det og kan se det meningsfulde i det. Jeg har aldrig bestemt mig for hvilken retning jeg skulle vælge. Jeg har ikke et bestemt mål et kald med min uddannelse. Jeg har altid valgt ud fra interesse og ikke efter hvad jeg kunne forestille mig det kunne bruges til i sidste ende. Mine interesser er noget jeg fornemmer mig frem til, og derfor kan jeg som regel mærke mine valg før jeg bevidst træffer dem«(studerende, mand, 22 år. Simonsen og Ulriksen 1998).»Min mor siger om sit job:»det er da ikke hver dag, at jeg synes det er sjovt at gå på arbejde.«nå ok, jeg synes til gengæld at det er sjovt hver dag at stå op og spille på min bas, og det er jo det, der gør en til et godt menneske og det der i det hele taget gør at man synes hold kæft hvor er det fedt at prøve at leve på en eller anden måde«(aktiveret arbejdsløs, mand, 22 år. Katznelson 1999).»Enhver idiot kan finde ud af det. Jeg tror det er det der er ved fabriks- og samlebåndsarbejde, at stort set hvem som helst kan komme ind fra gaden og lave det. Altså det kræver en times instruktion som maskinarbejder måske. Jeg er træt af at gå rundt og føle mig som en idiot«(aktiveret arbejdsløs, kvinde, 24 år. Katznelson 1999).»Jeg har brug for at lave noget, hvor jeg kan udvikle mig som menneske jeg har ikke brug for bare at tjene penge.«interviewer:»ville det ikke være fint nok, hvis du kunne forsørge dig selv?jo, men så får jeg ikke nogen personlig tilfredsstillelse«(aktiveret ung arbejdsløs, mand, 23 år. Katznelson 1999) Denne citatmosaik stammer fra to af de yderste positioner, som unge kan befinde sig i i et uddannelseshierarki. De to første citater stammer fra universitetsstuderende, og de tre sidste er udtalelser fra unge, der ikke har været i stand til at holde sig fri af aktivering selv i den situation vi har lige nu, hvor vi har tilnærmelsesvis fuld beskæftigelse og mangel på unge. De unge, der udtaler sig i de tre sidste citater har en såkaldt problematisk baggrund og dårlige formelle kvalifikationer, mens de første citater stammer fra unge, der på ethvert overfladisk konstaterbart niveau har en god baggrund og har gode formelle kvalifikationer. Disse to sæt citater viser at der er nogle store ligheder med hensyn til, hvilke krav unge stiller til deres fremtidige arbejde. Kravene minder om hinanden, hvad enten de fremføres af højtuddannede med chancer for at få et morsomt og tilfredsstillende arbejde, eller af unge med en baggrund og kvalifikationer der gør det mindre sandsynligt, at de kan få den slags arbejde. Konsekvenserne af at have dette arbejdsbegreb er 10 Unges arbejdsbegreb

3 dog meget forskellige for henholdsvis de højtuddannede og de marginaliserede unge. En undersøgelse af unge fra begyndelsen af 1990 erne I begyndelsen af 1990 erne gennemførte Birgitte Simonsen en spørgeskemaundersøgelse og en todelt interviewundersøgelse af en række storkøbenhavnske unge (Simonsen 1993a, 1993b, 1994, 1995). Projektet beskæftigede sig med den første generation, der som børn har oplevet det husmorløse samfund. De er blevet voksne eller er ved at blive det, og der er tegn på, at opløsningen af den velkendte kønsarbejdsdeling i familien mellem den mandlige forsørger og den kvindelige husmor får nogle radikale konsekvenser for hele samfundsdannelsen. Det er iøjnefaldende, at den mandlige forsørgeridentitet og den kvindelige husmoridentitet, der udviklede sig gennem en mere end 100-årig periode (Simonsen & Illeris 1989), er under afvikling. Dermed opløses også en fast forankring i mange menneskers tilværelse, og samfundet mister en stabilitet et grundlag, der først nu bliver synligt som en underliggende forudsætning for hele det samfundsmæssige system: Villigheden til at indordne sig og påtage sig det nødvendige slid for at opretholde den familiesituation, der er blevet opfattet som målet for tilværelsen. De unges ændrede opvækstsituation berører således hele deres identitetsdannelse og livsanskuelse og synes at få vidtrækkende konsekvenser, både med hensyn til deres forhold til arbejdet og deres forhold til familieliv og kønsroller. Før havde man en bane at følge, nu må man tilsyneladende selv vælge sig et livsforløb og et normsæt. Før var spillerummet for afvigelser ringe, nu er intet givet på forhånd. Identitet bliver noget, der kan afprøves, forandres, stiliseres og leges med. Nedbrydningen af normer og traditioner frisætter især de unge, men også de midaldrende, i et kaotisk markedsmæssigt rum uden faste grænser, hvor man hele tiden personligt må vælge og forme sin livsstil og sin identitet, og hvor muligheden for at vælge om, prøve noget nyt, eksperimentere og afprøve sine grænser konstant er til stede og skaber uro og usikkerhed. Unge i Danmark findes typisk opdelt i institutionaliserede grupper, der er resultatet af folkeskolens sorteringsfunktion. Nogle er under almen/studieforberedende uddannelse i gymnasiet eller HF, nogle er under erhvervsuddannelse, nogle er på arbejdsmarkedet enten som arbejdsløse eller i jobs, og endelig er der en gruppe, der er vokset stærkt i de seneste år, som er i en vente- og afklaringsposition i forhold til den nævnte tredeling, og som typisk befinder sig på en eller anden form for kostskole, dvs. efterskole eller højskole, på rejse eller i et midlertidigt job for at tjene op til de andre aktiviteter. Som led i undersøgelsen blev bl.a. 24 unge interviewet, 12 af hvert køn dækkende hver af disse fire grupper, kontaktet på hhv. et gymnasium, en erhvervsuddannelse, et kursus for arbejdsløse og en efterskole, i alt 98 unge. Der blev altså interviewet en gruppe unge af begge køn, der uden at foregive eller tilstræbe at være repræsentativ, så dog ikke er atypiske eller ualmindelige og dækker bredt samfundsmæssigt. På baggrund af denne første interviewrunde blev der så udvalgt en gruppe på 16 unge, to af hvert køn fra hver af de fire livssituationer, til åbne, mere dybtgående interviews. De unge har massive erfaringer med familiens ustabilitet. Godt over halvdelen af interviewpersonerne er fra brudte familier og kan fortælle meget komplicerede histori- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

4 er fra deres opvækst, nogle lykkeligere end andre, men alle præget af forældrenes valgmuligheder og skift. Andre er vokset op i en familie, hvor forældrene bor sammen, men det er alligevel en påtrængende realitet for dem, at det ikke er en selvfølge, at det forholder sig sådan, og at der altid kan ske ændringer i de mest basale tryghedsskabende vilkår. De unge har altså erfaringer for, at man skal være indstillet på som voksen at kunne klare sig selv i perioder. Men meget få ønsker det sådan. Langt de fleste udtrykker forhåbninger om at komme til at leve i en stabil familie et parforhold med børn. Langt færre tror imidlertid, at det kan lade sig gøre for dem. Den meget almindelige familieform, der udgøres af en kvinde med et eller flere børn, er der kun een enkelt der udtrykker ønske om at realisere. Et vigtigt led i undersøgelsen er i denne forbindelse spørgsmålet om, hvor de unge forestiller sig at forsørgelsen skal komme fra. Den stabile forsørger/husmor-relation kunne danne et livsgrundlag, så længe den netop var stabil, for så var der baggrund for en meningsfuld kontrakt mellem kønnene. Sådan er det ikke mere, og materialet tyder da også på, at kun temmelig få piger regner med forsørgelse fra en mand. Nogle af dem tror ikke på, at de kommer til at kunne forsørge sig selv, men så er det staten, som de regner med, at der forsørger, ikke en mand. Dette skal også tænkes sammen med, at de allerfleste piger har en temmelig stærk og indholdsmættet erhvervsforestilling. Blandt drengene er der umiddelbart et noget mere udbredt ønske om at komme ind i den kendte forsørgerrolle. De ønsker arbejde, de skal tjene godt med penge, de vil gerne have kone og børn, børnene skal ikke passes for meget af andre, og konens indtægt er underordnet. Der er naturligvis store sociale forskelle i erfaringsbaggrunden, som spiller ind her. Men også når disse tages i betragtning, tyder det på, at en større andel af drengene end af pigerne har en mere traditionel forestilling om en familiedannelse, der et eller andet sted forudsætter, at en kone tager sig af familieopbygningen. Det er der umiddelbart færre piger, der regner med, så der er noget i de to køns forventninger, der ikke passer særlig godt sammen. Det er iøjnefaldende, at de unge som gruppe betragtet har massive erfaringer med arbejdsløshed og statslig forsørgelse. Enten har de selv oplevet det, er måske midt i det, eller også har deres forældre, søskende, venner eller naboer. Der er store køns- og klassespecifikke forskelle på, om man mener sig selv i en arbejdsløshedstruet position og om man i det hele taget mener, at arbejdsløshed er noget truende. Men fælles er erfaringerne med, at den statslige forsørgelse er en realitet og en rettighed. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem, hvad man yder, og hvad man modtager. Et godt liv på et højt materielt niveau opleves som noget man har krav på. Det betyder ikke, at alle har det, men det betyder, at de der ikke har det føler sig snydt og skuffede. De føler, de er blevet stillet noget andet i udsigt. Det viser sig tydeligt i forventningerne til det fremtidige arbejdsliv. De allerfleste af de unge ønsker spændende, udfordrende og interessant arbejde. Også de ret få unge, der ønsker noget ganske almindeligt manuelt lønarbejde, angiver som motivation, at de finder det spændende, at de har lyst til det. Deres udtrykte begrundelse for at arbejde går i retning af arbejdet som personlig selvudfoldelse, det opfattes ikke primært som en nødvendighed for overlevelsen. Stort set alle vil gerne arbejde, har forventninger til arbejdet, men det skal være sjovt og interessant. 12 Unges arbejdsbegreb

5 Men der er store forskelle på ønskerne afhængigt af køn og skoleform. Pigerne tenderer umiddelbart mod at være mere realistiske i deres fremtidsforestillinger end drengene. Der synes også umiddelbart at være forskel på reaktionerne på arbejdsløshed. Drengene reagerer stærkest, i hvert fald på overfladen. Frustrationstærsklerne er ret lave hos de fleste, og der er mange brudhistorier arbejds- og uddannelsesmæssigt, selvom det drejer sig om ganske unge mennesker. Disse brudhistorier kan ses som udtryk for, at de unge generelt betragtet ikke har en særlig markant oplevelse af, at de skal arbejde for at forsørge sig selv. Med hensyn til kvalifikationer har en central problemstilling i de senere år drejet sig om det stigende behov for procesuafhængige, bløde samfundslivs- og personlige kvalifikationer, som ikke i tilstrækkelig grad er udviklet i den eksisterende arbejdsstyrke. På dette felt står de unge stærkere. De har gennem deres socialisering både hjemme og i skolen i højere grad udviklet kvalifikationer som omstillingsevne, samarbejdsberedskab, selvstændighed mv. Til gengæld viser undersøgelsen, at der er ved at opstå kvalifikationsproblemer på et andet område. Det drejer sig om de basale arbejdslivskvalifikationer, om evnen og viljen til at acceptere arbejdslivets grundlæggende vilkår og opleve et selvværd og en tilfredsstillende livssituation i forlængelse heraf (Andersen m.fl. 1993). Det skal ikke forstås sådan, at de unge er dovne eller vægrer sig ved at skulle på arbejde. Tværtimod er de næsten alle stærkt orienteret mod at skaffe sig en jobmulighed. Men det er karakteristisk, at de stiller nogle mindstekrav. Arbejdet skal i en eller anden grad være tilfredsstillende eller meningsfuldt. Der er store forskelle på, hvor den enkelte har sine tærskler. Nogle vil have arbejde med store dispositionsmuligheder og personlig udvikling, andre lægger vægt på håndværksmæssig kvalitet, og nogle ønsker bare, at det er rimeligt afvekslende. Det ensformige rutinearbejde er der ingen der vil have. I hvor høj grad de unge i længden vil opretholde disse forventninger til arbejdet, hvis de ikke umiddelbart kan indfries, er det vanskeligt at sige noget om. Men materialet viser, at der er en del der allerede i års alderen er ved at springe fra. Det nye ligger i, at det hverken materielt eller bevidsthedsmæssigt stiller sig som en nødvendighed, at man skal have arbejde. På det materielle plan er en stor del af de unge indstillet på, at det kan blive nødvendigt at klare sig med statslig forsørgelse. Det er ikke på nogen måde nedværdigende eller uacceptabelt, og det er bestemt at foretrække frem for et utilfredsstillende arbejde. I undersøgelsen er bl.a. interviewet unge, der er røget helt ud af systemet. Der har på det pågældende tidspunkt ikke været pladser til dem hverken i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet, og det er meget tydeligt, at de ingen steder har haft at forankre denne oplevelse. De oplever, at det er deres egen skyld, de har jo haft mulighederne. De føler sig ikke som en del af en klasse eller lignende kollektiv identitetsskabende enhed, der kunne bidrage med nogle forklaringer på, at netop de er blevet arbejdsløse. De er i vildrede og kan egentlig ikke forstå, hvordan det er gået til, at de ikke har kunnet udnytte chancerne. Så ligger det lige for at ende med den forståelse at man bare ikke slår til, for chancerne havde jo været der. Også andre undersøgelser peger på at unge tror på markedsmekanismen, den giver i hvert fald en forklaring (Baethge m.fl. 1989, Bild m.fl. 1993, Christensen 1994). Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

6 En undersøgelse af universitetsstuderende fra midten af 1990 erne I midten af 90 erne gennemførte Birgitte Simonsen og Lars Ulriksen et 3-årigt pædagogisk forskningsprojekt om studierne ved Roskilde Universitetscenter (Simonsen 1997, Simonsen & Ulriksen 1998). Forskningsprojektet bygger på en række gruppeinterviews med vejledere og studerende samt dagbøger, som de studerende skrev i tilknytning til et semesters projektarbejde. De studerende blev også bedt om at skrive noget om deres baggrund, erfaringer og forventninger. I disse dagbøger skriver nogle direkte, at identitetssøgningen fylder meget i deres liv, mens andre beskriver studiet som en måde at få indsigt i sig selv og livet på. De studerendes begrundelser for at studere præges således i høj grad af selvudviklende, subjektive betragtninger. Andre begrundelser kan i langt de fleste tilfælde ses som varianter af temaet om, at studiet skal være spændende og givende og betyde noget for én selv som menneske og person. Også i de tilfælde, hvor begrundelsen umiddelbart falder inden for andre kategorier, ligger den personlige indfaldsvinkel ofte i baggrunden. Denne undersøgelse omfatter overvejende humanistiske og enkelte samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige studerende, og det kan derfor være meningsfyldt kort at perspektivere konklusionerne til et lignende undersøgelsesfelt. På Århus Universitet gennemfører studiekontoret en forløbsundersøgelse, hvor hele den årgang, der påbegyndte studierne i 1995, følges bl.a. i henseende til frafald, studieskift og andre parametre i relation til studieadfærden. I Århus-undersøgelsen stilles bl.a. spørgsmålet om, hvad der har været afgørende for valg af uddannelse. Der er forskellige svarmuligheder, og det er ikke direkte sammenligneligt med de mere udførlige begrundelser, der er skildret i det foregående, men det er bemærkelsesværdigt, at over 95% nævner faktoren personlig interesse som udslagsgivende. Denne begrundelse overlejrer helt andre begrundelser. Kun 38,2% nævner studiets fremtidsmuligheder som vigtigt, og kun 3,5% hæfter sig i denne forbindelse ved risikoen for arbejdsløshed for færdiguddannede. Arbejds- og forsørgelsesperspektivet på tværs af fagområderne fylder meget lidt i forhold til det personlige og interesseorienterede (Århus Universitet 1997, s. 12). Den store interesse for det personligt udviklende og eksistentielt vedkommende betyder naturligvis meget for, hvilken holdning studenterne møder deres medstuderende og deres lærere med. De har meget store forventninger og kan derfor også blive meget skuffede. Og hvis man bliver skuffet, hvad er så enklere end at holde op igen skifte studium eller prøve noget helt andet. Det sker da også i rigt mål, og det betragtes som en selvfølgelig og integreret del af livsforløbet. Hvis valget ikke viser sig at være det rigtige, skal man naturligvis holde op. I begrundelserne for at studere går ord som lyst, interesse, glæde, liv, forståelse, udvikling, meningsfuldhed, værdi og lignende igen næsten hele vejen igennem. Studiet skal være personligt meningsfuldt, det skal virkelig være noget. Udtrykket, at sværme for et fag forekommer ofte et ord, der ellers relaterer sig til kærlighedsaffærer. En undersøgelse af tilsyneladende ressourcestærke unge i et aktiveringsprojekt fra slutningen af 1990 erne I gennemførte Noemi Katznelson i 14 Unges arbejdsbegreb

7 samarbejde med Pia Olsen og Tine Jensen en omfattende evaluering (Katznelson m.fl. 1998) og et efterfølgende forskningsprojekt i et bestemt københavnsk aktiveringsprojekt, der i særlig grad får visiteret såkaldt ressourcestærke unge, som dog ikke er i arbejde eller uddannelse (Katznelson 1999). Både evalueringen og forskningsprojektet blev gennemanalyseret ved hjælp af: individualanalyser, tværgående og dybdehermeneutiske analyser og case- og forløbsanalyser. De unge, der blev interviewet og observeret indgående i projektet, har det tilfælles at de formodentlig godt kunne skaffe sig og passe et arbejde. De kunne formodentlig også godt passe en uddannelse, men de er ikke motiverede, da de vil noget andet med deres liv end det almindelige. Mange er veluddannede og velfungerende og har mange talenter, og spørgsmålet er så, hvorfor de er endt i et aktiveringsprojekt, hvor den statslige logik i udgangspunktet er at hjælpe nogen, der ikke kan hjælpe sig selv, ved at stille krav om, at man yder før man nyder. Og hvordan oplever disse unge det at være aktiveret? Undersøgelsen giver nogle markante og temmelig entydige svar. De unge på projektet er utroligt kræsne med hensyn til, hvilket arbejde de vil udføre, hvad de synes det overhovedet kan komme på tale at de skulle beskæftige sig med. De har en forestilling om arbejde som noget gennemført og entydigt lystfyldt, hvad enten de har erfaringer med det eller ej. Arbejdet vurderes alene ud fra dets muligheder for selvrealisering. Det traditionelle lønarbejde, som de kan nævne eksempler på og måske ovenikøbet har forældre, der er beskæftiget med, virker helt klart skræmmende for dem. Det lystfyldte arbejde er for disse unge nærmest synonymt med æstetisk/kulturelt orienteret arbejde. Man har lyst til at blive lydmand, musiker, skuespiller, manuskriptforfatter, producer el. lign. erhverv, der måske kan kompensere for meningstabet i det senmoderne (Drotner 1995). De unges forestillinger og billeder af det såkaldt traditionelle arbejde aftegner det som et meget fjernt fænomen et sted man keder sig, og det vil man ikke. Man kommer kun ind på at snakke om sådan noget arbejde, når man direkte bliver udspurgt om det. Udgangspunktet er ellers gennemgående de helt subjektive behov for selvrealisering. De unge, der er på dette aktiveringsprojekt, har så typisk det problem, at de faktisk ikke er kvalificeret til ønskejobbet eller ønskestudiet, et forhold som de er tilbøjelige til at fortrænge, og så bliver resultatet forvirring og vildrede. Opsummerende møder vi altså endnu engang en afvisning af det traditionelle lønarbejde og af det rutiniserede arbejde, der afvises blankt og uden forståelse. Penge spiller en meget lille rolle som motivationsfaktor, og forældrenes arbejdsbegreb og arbejdsliv lægges der i mange tilfælde en enorm distance til man skal i hvert fald ikke ind i sådan et liv, som de har. Forholdet til samfundet repræsenteres langt hen ad vejen gennem en negativ oplevelse af systemet, som er nogle andre end én selv, og som man kan være bange for og føle sig klemt af. Systemet er i hvert tilfælde ikke noget, man føler sig i pagt med eller som en del af. Det er noget, man føler sig berettiget til at få hjælp af, men som ikke har krav på at få noget til gengæld, f.eks. i form af en målrettet indsats. På det pågældende aktiveringsprojekt, som altså også er en del af systemet, lader man de unge løbe linen ud. Man giver dem mulighed for at gå i gang med det de nu forestiller sig ville være det lykkebringende for dem. De der vil spille teater får timer hos en skuespiller, de der vil indspille Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

8 CD er får mulighed for det, etc. Så sker der i mange tilfælde det, at de unge kommer til kort og er nødt til at indkassere et personligt nederlag, som de ikke kan skyde over på andre. Aktiveringsprojektet har således en temmelig klart formuleret drømmeknuserstrategi, som har til formål at få de unge sporet ind i en mere realistisk bane. Om det lykkes er svært at vide på lidt længere sigt, og her vil vi især hæfte os ved de overvældende indikatorer på et lystfunderet arbejdsbegreb, kombineret med nogle komplekse og modsætningsfyldte forestillinger om, hvad systemet kan og bør gøre for én. Et internationalt projekt fra år 2000 I dette endnu igangværende projekt (udløber oktober 2000) indgår en undersøgelse af beskæftigelses- og aktiveringsprojekter i seks europæiske lande: Belgien, Danmark, England, Holland, Portugal og Tyskland. Undersøgelsen er alene kvalitativ og bygger på en lang række interviews og deltagende observationer på projekter i de seks lande. Dette multinationale materiale diskuteres og sammenfattes i en bog, der er under udarbejdelse. I relation til det danske bidrag til undersøgelsen har vi på to forskellige aktiveringsprojekter gennemført en lang række interviews og deltagende observationer hvilket vil sige, at vi har indgået i de unges hverdag på projekterne og delvist også udenfor. Fokus i undersøgelsen er på gruppen af unge ledige og deres samspil med de aktiveringsforløb og uddannelsesprojekter, hvis formål er at integrere dem på arbejdsmarkedet. Undersøgelserne søger bl.a. at afdække de unges forskellige holdninger, begrænsninger og kritikker. For den danske del er problemstillingen typisk, hvorfor disse unge mennesker ikke er i arbejde i en samfundsmæssig situation, hvor der er mangel på unge, og hvor der også afsættes ressourcer til uddannelse til dem, der ikke hang på i uddannelsessystemet i første omgang (TSER-projektet 2000). Resultaterne fra dette projekt er særligt interessante, fordi materialet er helt nyt og dermed drejer sig om unge i en situation, hvor der er noget nær fuld beskæftigelse og mangel på unge i mange erhverv og uddannelsesinstitutioner. Det drejer sig altså om unge, som får mange tilbud, men som ikke kan leve op til dem. De unge i de to projekter, vi er gået tæt på i Danmark, er de såkaldt tungeste, der allerede har prøvet mange forskellige skoleformer og projekter. Men hvorfor er de egentlig så tunge, og hvad er det der sker? En nøjere analyse af deres situation viser nogle tilsyneladende paradoksale reaktioner. I de øvrige lande i projektet forekommer nogle lignende reaktioner, men situationen er alligevel ikke helt den samme. Vi vil derfor her koncentrere os om forholdene i Danmark. De danske projekter præges af, at deltagerne typisk er unge, der ikke kan håndtere ret store krav uden at stå af, holde op, gå hjem igen, falde tilbage i et misbrug el. lign. Det er karakteristisk, at man må tage virkelig små skridt ad gangen for at få de unge i gang med et eller andet. I det ene projekt lægges vægten på vejledning og forsøg på at få de unge i arbejdspraktik, hvilket volder store vanskeligheder. I det andet er der nogle værksteder til rådighed, og træningen går bl.a. ud på at få de unge i gang med en form for målrettet adfærd. Her er ligheden mellem projektets værksteder og en rigtig arbejdsplads med til at sløre deltagernes følelse af at være arbejdsløse og i aktivering. Det bliver muligt for dem at iklæde sig arbejdstøj og fortælle deres omgivelser, at de er på arbejde og i 16 Unges arbejdsbegreb

9 det hele taget at opleve en art normalisering af deres situation. Men situationen eksponerer så sandelig også nogle af deres problemer og tvetydighederne ved hele situationen. De unge her har oplevet, at de har svært ved at passe et arbejde, de ved også godt, at værkstedsaktiviteterne kun er som-om arbejde, og de kan ikke se sammenhængen med deres ønsker for et fremtidigt arbejde. Hvis de overhovedet er i stand til at formulere nogle vage ønsker og drømme for en fremtidig beskæftigelse, nævner de på intet tidspunkt nogle af de fag, som værkstedsarbejdet lægger op til. Enkelte oplever det som direkte uretfærdigt at blive sat til at lave noget, der slet ikke interesserer dem:»hvad skal jeg ud på smedjen for, det interesserer mig ikke en skid, og jeg skal ikke bruge det til noget.«de bliver nærmest aggressive og oplever værkstedsarbejdet som en meningsløs og tvangspræget aktivitet. Samtidig med at de på et andet plan er glade for at være med i projektet. Paradokset i relation til værkstedsarbejdet ligger i første omgang i, at de instrumentelle fag, de unge aktiveres i, hverken matcher deres egne ønsker eller behovene på arbejdsmarkedet. De aktiviteter man kan øve sig i på værkstederne, har faldende betydning i verden uden for projektet og har derfor alene deres legitimitet i kraft af den subjektive betydning, som de har for deltagernes sociale og biografiske udvikling. Legitimiteten og formålet ligger i samværet med de professionelle, i muligheden for at lære at samarbejde, i at tillære sig en arbejdsdisciplin, i at opnå succesoplevelser ved at gennemføre mindre opgaver, i en almen læring, der af de professionelle begrundes med»det kan man altid bruge til noget«osv. På denne måde skaber et sådant projekt for en del af de unge en ramme for deres tilværelse og en fast strukturering af deres hverdag. Problemet er imidlertid, at aktiveringen jo helst skal virke meningsfuld også for de unge selv i forhold til at kunne se en forbindelse mellem en nuværende situation og fremtidsdrømmen om at få et arbejde. Og denne kobling glipper meget let. De unge kan ikke selv se, at en uformel kompetence såsom at komme til tiden er et skridt på vejen. Kun de færreste opfatter selv, at de lærer noget, og at projektet giver dem bedre muligheder i forhold til deres drømme om fremtiden. Projektet opleves således måske som hyggeligt og med en rar stemning, men ikke nødvendigvis meningsfuldt i relation til deres livssituation, ligesom de ikke oplever at være stolte af at være på projektet. For det er jo noget andet, de vil og forestiller sig med deres liv, hvilket de dog ikke har særligt klare forestillinger om. Hvad er der på spil? Ser vi nu på de refererede undersøgelser på tværs og tager højde for den tidsmæssige progression, der ligger i dem, kan vi tegne følgende billede: Den første undersøgelse fra begyndelsen af 90 erne viser først og fremmest, at unge på dette tidspunkt er grundlæggende præget af manglende forsørgerbevidsthed og en tiltagende individualisering i den form, at den enkelte oplever sig selv som den væsentligste parameter for, om noget er det rigtige. Unge vælger nu jobs for at kunne få nogle gode oplevelser, ikke for at kunne forsørge sig selv, for forsørgelsen opleves som en selvfølge og hvad der er gode oplevelser afgøres helt subjektivt af den enkelte ud fra vedkommendes egne præmisser. Sådan har der altid været en lille gruppe, der gjorde, enten fordi de var indstillet på at leve meget nøjsomt, eller også fordi de tilhørte en Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

10 overklasse, hvor forsørgelse ikke var et problem. Men nu forventer alle unge at kunne vælge jobs ud fra subjektive interesser, som om forsørgelse ikke var et problem, og de har samtidig alle mulige forventninger om et godt og velbjerget liv. Disse forhold skaber nogle problemer, som vi også indledningsvis kort var inde på. Der har især været fokus på og bekymring omkring, at der er et temmelig stort (og dyrt) frafald og mange studieskift i de videregående uddannelser, at der spildes tid på fjumreår med rejser, højskoleophold o.l. Og for det andet at studenterne ikke i traditionel faglig forstand er så kvalificerede, som de burde være de har svært ved at klare studiernes krav. Det er ikke hensigten her at gennemgå, hvor meget eller hvor lidt der egentlig er om disse udsagn og bekymringer. Hensigten er at bidrage med den vinkel, at der kan ligge nogle ændringer i de studerendes motivationsstrukturer, som igen hænger sammen med bredere samfundsstrukturelle træk. Når de unge har spildtid, skifter studium eller falder fra, kan det selvfølgelig skyldes, at de ikke magter uddannelserne, at kravene er for store i forhold til de forudsætninger de har, men sådan oplever de det sjældent selv. Deres oplevelser og overvejelser går i helt andre retninger, som kan ses i forlængelse af især de refererede undersøgelser fra RUC og ÅU. Det drejer sig først og fremmest om det subjektive oplevelses- og interesseorienterede valg. I Simonsens og Ulriksens undersøgelsesmateriale er det især de humaniora-studerende, der kommer til orde, men Århus-undersøgelsen viser, at tendensen til at søge det personlige, det udviklende og det interessebetonede gælder bredere ud på de øvrige hovedområder. Pointen bliver så, at humanioras faglige indhold og traditioner i særlig grad imødekommer dette det er i hvert fald, hvad de studerende i udgangspunktet orienterer sig imod. De studerende er meget insisterende på, at det man laver skal være noget af særlig betydning, og at man selv skal være med til at bestemme, hvad der er god viden. Man skal have lyst til det, man laver, man skal være tro mod et eller andet. Det er måske det eneste pejlepunkt, der egentlig findes: Føles det her rigtigt? Er det interessant? Giver det mig noget? Er det spændende? Det er en temmelig presserende tvang at have over sit liv, at man skal have lyst. Det er en ophævelse af skellet mellem arbejde og fritid derhen, at det nu kun er fritidens normer, der gælder. Derimod er det ikke særlig langt fremme i bevidstheden, at man skal kunne leve af sin uddannelse. For de fleste i materialet er det enten underordnet eller også er det i den grad en selvfølge, at man kan leve på et ordentligt materielt niveau uden at skulle tage hensyn til det i sit studievalg. I de refererede undersøgelser er det meget få af de studerende, der overhovedet nævner den økonomiske side af et fremtidigt job. Det er meget tydeligt, at det ikke er den side af sagen, der motiverer, i hvert fald i den første del af deres studium. Man regner simpelthen den side af sagen for at være uproblematisk. Biografiforskeren Peter Alheit (1997) argumenterer med baggrund i internationale undersøgelser (Inglehart 1990) for, at den protestantiske arbejdsetos er ved at forsvinde. Vore undersøgelser understøtter og nuancerer en sådan opfattelse. De unge vil gerne arbejde, men det skal være et spændende, udfordrende og interessant arbejde, der giver mulighed for personlig selvudfoldelse. Og der er ikke som i forrige generationer de store forskelle i kønnenes forventninger til, hvad de skal have ud af deres arbejdsliv. Det betyder ikke, at der ikke er 18 Unges arbejdsbegreb

11 kønsforskelle i erhvervsvalg osv. Men i dimensionen, hvad man vil have ud af uddannelsen og arbejdet og den manglende forsørgerbevidsthed, er der ingen kønsforskelle, ligesom unge uanset social baggrund og forudsætninger alle har store forventninger til kvaliteten af deres arbejdsliv. Sådanne forventninger indfries imidlertid ikke uden videre, og hvis man som i de sidste af de her refererede projekter ser på de unge der ikke kan klare det, dropper ud og havner i aktiveringsprojekter, melder spørgsmålet sig: Hvordan går det til, at det er så svært og risikobetonet for en temmelig stor gruppe raske og normaltbegavede unge at finde sig en plads i et samfund, der har rigelig brug for dem og tilsyneladende er ovenud imødekommende? En del af svaret ligger netop i deres arbejdsbegreb, der er fundamentalt modsigelsesfyldt på en måde, der er til stor gene for dem. Stort set alle deltagerne i aktiveringsprojekterne vil på et eller andet plan gerne have et arbejde, men har svært ved at finde ud af, hvad det egentlig vil sige at have et arbejde. Er det begrebet at lave noget, der er engagerende? Er det at lave noget, som af andre kan godkendes som nyttigt? Er det at tjene penge? Det er uklart for disse unge, og dermed bliver også sammenhængen mellem aktivering og arbejde meget sløret, og de opfatter til dels det at være i aktivering som lig med det at have et arbejde. En væsentlig kilde til forståelse af de marginaliserede unges situation skal findes i samspillet mellem deres modsætningsfyldte og uudfoldede arbejdsbegreb og den nuværende samfundsmæssige situation i Danmark. På visse måder er disse unge bærere af traditionelle arbejdsbegreber, som i relation til det nuværende arbejdsmarked bliver stadig mere vanskelige at udleve på en frugtbar måde. De vil have rigtigt arbejde, der ligner det de forstår ved arbejde, men det skal også være spændende og indholdsrigt arbejde, sjovt og givende og samtidig vil eller kan disse unge ikke tage en uddannelse, der indebærer kedelige, slidsomme og krævende elementer. Der er således ikke kun tale om, at det moderne og globaliserede arbejdsmarked marginaliserer ældre ufaglærte mænd og kvinder gennem stadig stigende krav om modernisering, efteruddannelse osv. (Sennett 1999, Dupont og Hansen 1997). Også unge som er socialiseret til eller orienteret mod manuelt arbejde kommer i klemme. Og dilemmaet rækker endnu videre. På den ene side kan man sige, at disse unge primært er bærere af, hvad man kunne kalde en traditionel lønarbejdermentalitet i tråd med Thomas Højrups begreber (Højrup 1983). Deres forestillinger om, hvordan et arbejde ser ud, og hvad de på længere sigt kunne tænke sig, ligger tæt op ad det traditionelle faglærte arbejde. De snakker om at få»fri«, om hvornår de får udbetalt»løn«, og mange af de unge møder på projektet iført arbejdstøj, selvom det ikke er nødvendigt. (I den periode vi fulgte projektet, arbejdede kun få i værkstederne, mens resten lærte om madlavning og indkøb. Ikke desto mindre mødte mange fortsat iført kedeldragter og arbejdstøj). De unge har et brændende ønske om at positionere sig selv som værende i arbejde forstået ud fra den traditionelle opfattelse af lønarbejdet. På den anden side nødvendiggør deres situation, at de udstrækker dette traditionelle arbejdsbegreb til også at omfatte aktiveringsprojektet, om end det typisk opleves som at have et dårligt arbejde. En af deltagerne omtaler det som»slavearbejde«i modsætning til, hvad han kalder et»ordentligt«arbejde. Og det er jo så en slags indrømmelse af, at han jo godt ved, at projekterne ikke er ægte lønarbejde. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

12 Det er vigtigt her at være opmærksom på, at den del af de unges arbejdsbegreb, som kan karakteriseres som lønarbejderorienteret, helt overvejende er formet gennem sekundære erfaringer, forældre, venner, medier og den samfundsmæssige forståelse af arbejde, som de har fået gennem kulturelle overføringer. Kun de færreste har selv prøvet at have et arbejde i mere end meget kort tid. Den sekundært erfarede forståelse af arbejdet flyder således sammen med de unges egne primære erfaringer af livet som arbejdsløse, eventuelt kriminelle, i aktivering, på projekter osv. Alene derfor adskiller deres arbejdsidentitet sig fra en traditionel lønarbejders. Den er spændt ud mellem på den ene side en lønarbejderidentitet og på den anden side en art moderne eller fragmenteret arbejdsorientering, som knytter sig snævrere til deres egne primære erfaringer, hvor nogle af lønarbejdets typiske kendetegn har antaget andre former. I den traditionelle arbejdermentalitet spiller udholdenhed en væsentlig rolle værdigheden ved at have udholdt et tungt og krævende manuelt arbejde over mange år men udholdenheden er utrolig lav hos disse unge. De formår ofte kun at blive i en sammenhæng over kort tid og mange af dem har påbegyndt op til 10 forløb, uddannelser, jobs eller lignende uden at have formået at afslutte nogen af dem. En af de unge beskriver, hvordan han, siden han forlod folkeskolen, har været først pædagog i et par måneder, siden i tømrerlære, maskinarbejder, maler, hjemmehjælper, i slagterlære, anlægsgartner, på computerkursus alt sammen uddannelser eller jobs han har påbegyndt, men ikke fuldført. Det har været for kedeligt, eller der har bare været noget i vejen. Denne kontingens og uforpligtethed i forhold til valg og planer kan vi genkende fra mere generelle ungdomstræk, om end det her fremstår i en tilspidset form. Men der er også andre modsætninger i forhold til det traditionelle lønarbejderbegreb. Mange af de unge har svært ved at håndtere traditionelle og til dels økonomisk bestemte autoritetsforhold i forhold til f.eks. arbejdsgivere, lærere, mestre osv. De accepterer egentlig autoritetsforholdet og ønsker det måske endda, men de kan ikke holde det ud, når det kommer til stykket. De reagerer ofte spontant og følelsesladet uden forinden at have indtænkt den sammenhæng eller situation, de befinder sig i, og de er ikke i stand til at afkode de reaktioner, de møder fra omverdenen. Et meget væsentligt træk, der gør de unges arbejdsbegreb forskelligt fra det lønarbejderbegreb, de identificerer sig med, ligger i spørgsmålet om penge. Hvor penge i traditionel forstand har knyttet sig til forsørgerevnen, dvs. er noget man tjener, knytter pengene for de unge sig til forbrug, dvs. noget man har og bruger. Og forbruget bliver ligesom arbejdet noget, hvormed man kan måle sin egen position i spændingsfeltet mellem marginalisering og normalitet. Endnu et element i nogle af de unges arbejdsbegreber er i høj grad formet af en fortid som kriminelle, hvor urealistiske drømme og ønsker i relation til arbejdet slår igennem. Man forestiller sig, hvordan man kan tjene nærmest ubegrænsede mængder af penge, når bare man får fikset det helt rigtige arbejde, typisk som selvstændig erhvervsdrivende. Selvstændighedsdrømmen indebærer ligesom kriminaliteten en adgang til frihed og prestige og til at fastholde ansvarsløsheden og undvige de autoritetsformer man ikke magter at afkode og håndtere. Og der er en tendens til, at jo mere marginaliseret og håbløs situationen er, des mere norma- 20 Unges arbejdsbegreb

13 le er drømmene de bliver til karikaturer af normaliteten. For enkelte af de unge synes paradokserne i arbejdsbegreberne at blive for vanskelige til, at de kan favnes. De professionelle beskriver dem som de unge, der opgiver håbet om at realisere deres drømme og følge med ræset. De kan ikke overskue at finde en uddannelse eller kæmpe for at komme videre. Nogle resignerer og synes at opleve, at angsten for nederlag er blevet større end modet til at turde satse på en forandring. Den subjektive løsning bliver at stå stille, fordi chancen for nederlag dermed bliver mindre. En af de professionelle bruger vendingen:»når jeg bliver voksen, vil jeg være ingenting«til at beskrive disse unge. Andre af de unge, der står af eller hægtes af, formulerer ønsker som»så vil jeg bare være ufaglært«, eller»så vil jeg bare tage et kørekort«. Men de fleste af de marginaliserede unge har mange fremtidsdrømme. Det typiske er, at fremtidsdrømmene fremstår helt igennem positive og uden at integrere elementer fra den aktuelle realitet i sig. Alting arbejdsposition, boligsituation og familieforhold er anderledes. Således står fremtidsdrømmene i modsætning til det levede liv og fremtræder som negationer af den nuværende livssituation. De unge bliver nødt til at lyve eller omfortolke for at få det til at hænge sammen. Et forhold der netop er kendetegnende for deres sociale marginalisering. I det konkrete levede liv spiller drømmene for de flestes vedkommende ingen rolle. De synes alene at leve i forestillingen og så snart snakken falder på, hvordan drømme skal realiseres og på kvalifikationer og konkrete muligheder for at få en uddannelse, brister sammenhængen til drømmene. Flere af de unge viser glimtvis i samtalerne, at de kun har en meget ringe tro på, at det nogensinde vil lykkes for dem, og deres vurdering af sig selv fremstår i de situationer benhårde, nøgne og realistiske. De kan ikke få de uddannelser de ville ønske, og de har for mange gange bevist over for sig selv, at de har fejlet. Nogle af de unge forsøger som tidligere nævnt at placere ansvaret andre steder og eventuelt inddrage også strukturelle eller ydre årsagsforklaringer, mens andre ensidigt placerer ansvaret på deres egne skuldre. Og bag alt dette gemmer der sig et ønske om at komme over på den anden side at befinde sig i en såkaldt normal situation med et arbejde, og i forlængelse heraf at få en familie, børn og hus en normalkonstruktion, der beskriver antitesen af det, de oplever som det marginaliserende i deres situation uden for arbejdsmarkedet, uden fast partner, børn og et ordentligt sted at bo. De opfatter i den forbindelse arbejdet som en forudsætning for at kunne realisere de øvrige drømme. Arbejdet er forudsætningen for at blive normal. I relation til de marginaliserede unge består det generelle problem således i, at de er fanget mellem på den ene side en uudfoldet og ambivalent traditionel lønarbejderbevidsthed og på den anden side et arbejdsmarked og en samfundsmæssighed, der stiller både krav om faglige kvalifikationer, sociale kompetencer, traditionelle arbejdsdyder som ansvarlighed og pålidelighed, og moderne kompetencer som refleksivitet, evne til positionering etc. Krav som de unge ikke alene formår at leve op til, og som aktiveringsprojekterne også kun antydningsvis kan bringe de unge til at kunne imødekomme. Bevidsthedsmæssigt er disse unge helt spændt ud i en ambivalens, der på den ene side afspejler det klassiske lønarbejdsbegreb, hvor det er godt at gå i arbejdstøj, det gælder om at slippe og komme hjem, få tid- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

14 ligt fri osv. men på den anden side er denne klassiske lønarbejderbevidsthed krakeleret, fordi den ikke svarer til realiteterne på arbejdspladserne. Den klassiske indordning, hvor man mødte modvilligt op og blev sat i gang af en hård mester og bare skulle gøre som der blev sagt, bliver paradoksalt nok en ønskedrøm. Men sådan en situation ville de aldrig kunne klare, og de kan heller ikke klare det moderne krav om selvforvaltet indrestyring. I den tidligere nævnte Thomas Højrups (1983) teori fra 1980 erne fremanalyseres tre almindelige arbejdsgrupperinger spændende fra lønarbejderbevidsthed til karriereorientering, men de unge har hverken det ene eller det andet. De højtuddannede er domineret af en selvrealiserings-livsform som måske kan føre til en erhvervskarriere. Men i hvert fald så længe de er unge, prioriteres selvrealiseringen utvetydigt over karrieren, og heraf følger de mange studieskift, fjumreår m.v. De lavtuddannede er udspændt i en konfliktfyldt ambivalens mellem en utidssvarende lønarbejderbevidsthed og et krav om, at arbejdet skal være lystbetonet. I de mest udprægede tilfælde fører det til en uoverkommelig kognitiv dissonans, det hænger simpelthen ikke sammen. Fleksibel kapitalisme, turister og vagabonder Der er ingen tvivl om, at de unge vi møder lever med det og bevidsthedsmæssigt er en del af det, den amerikanske arbejdssociolog Richard Sennett (1999) kalder den fleksible kapitalisme. De har ustabiliteten og det fleksible perspektiv som en integreret dimension i deres erfaringsverden på en måde, som de ældre ikke har og knap nok kan forestille sig. Vi møder eksempelvis ingen unge, der har et livslangt perspektiv på deres uddannelse eller arbejdsliv. Tværtimod er de så indstillet på at bevæge sig hen imod noget nyt, at det praktisk repræsenterer en ny type af problemer, som hverken politikere, arbejdsgivere eller uddannelsessteder ved, hvad de skal stille op med (Simonsen 1999). Unge er meget tilbøjelige til at holde op enten på en uddannelse eller en arbejdsplads/læreplads, hvis det der foregår ikke lige imødekommer det de havde forventet. Det er et fællestræk ved alle de fire her præsenterede empiriske nedslag, at de unge har brud bag sig, som de måske slet ikke opfatter sådan, men bare opfatter som helt selvfølgelige led i en strategi det er klart, at man skal prøve sig lidt frem, og man kan da ikke lade sig binde af en aftale, en kontrakt, eller det forhold at andre har nogle forventninger til en, eller nogle overordnede nationaløkonomiske og samfundspolitiske rationaler. Sennett beklager den manglende tillid til andre. Det er ikke muligt at udvikle tillidsfulde relationer, fordi de tager tid og kræver, at man kan regne med at være sammen om noget i lang tid, være i samme båd. Men spørgsmålet er, om problemet overhovedet kan stilles sådan op, når det drejer sig om de unge. De har fra deres tidligste erfaringer og liv været vant til, at de skal skabe deres egen livshistorie. De er objektivt individualiserede, og det må de nødvendigvis gennemspille i deres praksis. Det er uhyre krævende at skulle have ansvar for alting selv, og det kræver i allerhøjeste grad tillidsfulde relationer. Men de lange tidsperspektiver findes ikke, og de unge må i stedet udvikle antenner, der hurtigt kan fortælle dem, hvor de kan placere deres tillid. Det gør de så, og kvaliteten af disse antenner er måske noget af det mest afgørende for, hvordan de klarer sig. I hvert fald fører de til, at mange af de voksne og deres foran- 22 Unges arbejdsbegreb

15 staltninger forkastes ret nådeløst. Det har de voksne og de voksnes institutioner svært ved at forstå og affinde sig med, men de kommer ingen vegne, hvis de ikke accepterer de unges præmisser og Sennett skriver på nogle præmisser, der kan være sympatiske, men ligger lysår fra, hvordan de unge opfatter situationen. De fire empiriske nedslag tyder på, at alle unge gennemspiller den objektive individualisering i forhold til arbejdsmarkedet. På trods af uhyre store forskelle i ressourcer, baggrund og muligheder er der en gennemskærende (hjerteskærende) lighed i ønsker, orienteringer og forventninger til arbejdslivet. De veluddannede, priviligerede unge har mulighed for at få lavet sig et rigt og enestående livsprojekt, mens dem i den anden ende bare oplever opløsningen. I Simonsens projekt fra begyndelsen af 1990 erne var det tydeligt, at selvom der ikke var fuld beskæftigelse, var de unge stærkt præget af det, man med Sennetts udtryk udmærket kunne kalde den fleksible kapitalisme. De følte sig ikke forpligtet af andet end deres subjektive ønsker og udviste ikke nogen stabilitet eller trofasthed overfor indgåede relationer. Simonsens og Ulriksens projekt om unge studerende viser med meget stor tydelighed den næsten grænseløse fleksibilitet, de unge tænker i i forhold til egne fremtidsmuligheder. De er både beklemte og befriede ved bevidstheden om alt det, de har inden for rækkevidde, hvis bare de spiller deres kort godt nok. De er også optaget af at lave sig en livshistorie. De føler, at de har mange vigtige beslutninger at træffe, og de ved, at de i den sidste ende selv står med ansvaret. Men de tager det på sig, og de udvikler netop de færdigheder og strategier, som er nødvendige herunder tillid og mistillid, accept og forkastelse. Katznelsons m.fl. undersøgelse tegner et billede af nogle fuldstændigt frisatte unge, der ikke opfatter sig selv som brikker i en større helhed, men som er helt optaget af at realisere sig selv. De indfanges og beskrives kun et stykke henad vejen af Sennetts påpegning af de åbne og skiftende arbejdsrelationer, men de virker ikke belastede af dem, de er måske tværtimod gearet til dem. Den udfordring de stiller sig selv, er den enorme at skabe sig et helt selvstændigt rum. Ensomt står de måned efter måned og øver sig på deres trompet eller forbereder sig på den helt individuelle karriere som lydmand, hvor der ikke er fodspor, grupper, skoleklasser eller lignende at støtte sig til. Hver enkelt elev har en helt individuel plan, som virkelig er deres egen. Hvis de møder andre på projektet, er det godt, måske kan man også finde en samarbejdspartner, men man kan ikke regne med det, og det er ikke noget, der bygges ind i det institutionelle liv. De udsatte unge i det internationale projekt derimod er dem, der ikke klarer at blive udsat for den fleksible kapitalisme. For dem bliver det at springe fra isflage til isflage og lide nederlag hver gang. De føler ikke, at de kan træffe beslutninger og vælge, for der sker hele tiden noget forkert, og de løber panden mod en mur. Deres livshistorie fragmenterer, og i den forstand er de den fleksible kapitalismes absolutte ofre. I vores fire danske empiriske studier finder vi således en polarisering med tydelige lighedstræk i forhold til den polske sociolog Zygmunt Baumans (1999) suggestive begrebspar turisten og vagabonden. Den universitetsstuderende unge er så at sammenligne med turisten, der virkelig får mange muligheder stillet til rådighed, og hvor et forbrugeræstetisk arbejdsbegreb sådan set er på sin plads, om end det også kan være krævende og ensomt at være turist i arbejdslivet, hvor der lurer kannibaler og Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

16 andre lumske risici bag alle hjørner. I den anden yderpol som vagabonderne finder vi de marginaliserede unge på arbejdsløshedsprojekterne, der, hvad enten de nu kan defineres som ressourcestærke eller ressourcesvage, oplever de ensomme, formålsløse og retningsløse sider af den ændrede arbejdsforståelse, fordi de er bærere af den men uden mulighed for at komme til at realisere den. For de unge med de kunstneriske ambitioner ligger vanskelighederne bl.a. i, at der er så få, der lykkes. På det kunstneriske marked er der i dag et kolossalt misforhold mellem udbud og efterspørgsel. Det er meget store andele af de unge, der vil være musikere, skuespillere, designere o.l. og selv om der lige nu er brug for mange til at designe hjemmesider, er det alligevel som en dråbe i havet. Det store flertal er dømt til fiasko og kommer til at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag. I bedste fald ender det med at de kan blive tilfredse med et almindeligt arbejde. For de ressourcesvage unge ligger der store og uløste vanskeligheder; der hersker en pinefuld kognitiv dissonans mellem den uklare forståelse af, hvad et arbejde er, og ens egen formåen, som er præget af afmagt og forvirring omkring, hvad man kan forvente af livet, af samfundet og af familie, venner og personlige relationer. Baumans abstrakte analyser og teoridannelser er som nævnt meget suggestive de har virkelig fat i noget væsentligt. Hvis man har forstillet sig, at den solidariske velfærdsstat, som de unge er vokset op i, har præget deres oplevelser af kravene til og fra arbejdslivet i en solidarisk eller humanistisk retning, så tager man fejl. Tværtimod synes kontrasten mellem velfærdsstatens idealer og arbejdslivets markedsstyring at have skærpet de subjektive konflikter. Det ses tydeligst hos de ressourcestærke, aktiverede unge, der føler, at der må da være nogen (systemet), der har ansvar for, at de kan få deres umulige og urealistiske drømme opfyldt. For de ressourcesvage unge, der gerne vil have et rigtigt arbejde, men ikke kan passe det alligevel, er det vanskeligere at bedømme, hvad eksistensen af velfærdsstaten betyder. Umiddelbart sørger den naturligvis for (eventuelt sammen med den nærmeste familie), at de ikke dør af sult og kulde eller sover på gaden, men om de under mindre beskyttede vilkår ville have kunnet passe et traditionelt arbejde, er det umuligt at afgøre. Her kan den europæiske empiri i det internationale projekt måske give et fingerpeg, for også unge i lande, der slet ikke har det samme velfærdsstatslige sikkerhedsnet, viser sig at have de høje kvalitative krav til arbejdets indhold, som gør det svært for dem at skabe sig en tilværelse, der hænger sammen (TSER-projektet 2000). På den ene side skabes der altså reelt frirum og mulighed for udfoldelse for en gruppe af velfunderede unge, på den anden side en tvang til forandring, fornyelse, som slet ikke ligger indenfor en anden gruppe unges rækkevidde. De unges arbejdsbegreb Umiddelbart peger analyserne i det foregående på, at de unges arbejdsbegreb drejer sig om, at arbejde er en aktivitet, hvorved man realiserer sig selv (modsvarende Maslow-pyramidens top-motiv om selv-aktualisering (Maslow 1954)). Man realiserer sig selv ved at følge sit lyststyrede arbejdsbegreb. Så enkelt er det imidlertid ikke, og ikke mindst de marginaliserede unges problemer viser hen imod, at der ligger noget mere i det. De unges arbejdsbegreb kan være meget mere uafklaret og mangetydigt og kun antage den enkle utvetydige form af selvre- 24 Unges arbejdsbegreb

17 alisering, når det hele lykkes, selv om det kan kræve svære valg og mange omveje. I nogle af aktiveringsprojekterne får de unge faktisk reelle tilbud om at realisere sig selv, og projektmedarbejderne gør alt for at imødekomme dem. Alligevel går det ikke, måske fordi oplevelsen af at realisere sig selv trods alt har nogle underliggende dimensioner, som først kommer til udtryk, når de ikke bliver indfriet. Det er måske slet ikke så tilfredsstillende (eller muligt?) bare at realisere sig selv ud i den blå luft. Selv de individualiserede unge viser sig også at have brug for den sociale accept. Det de laver kan i hvert fald ikke tilfredsstille dem i længden, dvs. de kan ikke realisere sig selv igennem det, hvis det ikke medfører et element af social anerkendelse. Arbejdet i aktiveringsprojekterne mangler netop dette element og derfor fungerer det ikke. For oplevelsesmæssigt at være gyldig skal den sociale anerkendelse manifestere sig i, at andre synes, at aktiviteten er nyttig, forstået på den måde at de kan bruge den til noget, og det vil i den sidste ende sige, at de vil betale for den i en fri udveksling (i modsætning til sociale støtteordninger), og det gælder også det kunstneriske arbejde. Det selvrealiserings-orienterede, lystbetonede arbejdsbegreb indeholder altså som uudtalte elementer stadig det, der var kernen i det klassiske (løn)arbejdsbegreb, nemlig at arbejdet skal være nyttigt (dvs. nogen skal ønske at betale for det i fri udveksling), og det skal som en selvfølgelighed, der slet ikke trækkes frem af unge, kunne indtjene en acceptabel løn for den enkelte. De unges arbejdsbegreb indeholder altså både at: acceptabelt arbejde skal være selvrealiserende, at det skal være (samfundsmæssigt) nyttigt, og det skal kunne udløse en acceptabel løn. Det er ikke en afskrivning af det traditionelle (løn)arbejdsbegreb, men en supplering af det med en (ultimativ) selvrealiserings-dimension. Den enkelte kan prioritere arbejdsbegrebets tre dimensioner forskelligt, men alle dimensionerne vil altid skulle opfyldes til et vist minimumsniveau. Og indførelsen af selvrealiserings-dimensionen (som jo altid har eksisteret for dem, der har haft mulighed for det) har en gensidig sammenhæng med det senmoderne arbejdes stadige udvikling og omskiftelighed. Tidligere kunne der ligge en selvrealisering i begrebet en karriere, dvs. en stadig udvikling gennem en bestemt type arbejde. Men for de unge i dag indgår omskifteligheden som en integreret del i selvrealiseringen, det hører med at der skal være kvalitative skift, man skal ikke bare bygge videre på det kendte og stige i graderne, man skal overskride grænser, og man skal kunne give slip på forældede funktioner. Dette sidste er uddannelsessystemet kun i ringe grad gearet til ofte modarbejder det endda aktivt de unges forsøg på at opbygge denne type kvalifikationer (som samfundet ellers efterspørger med det gentagne krav om omstillingsparathed ), f.eks. typisk ved at stille faglige krav af en karakter som de unge oplever som forældede, eller ved at forlange, at man går den lige vej gennem systemet. Omstillingsparathed, forstået i relation til den stadige selvrealisering gennem grænseoverskridelse, udvikles gennem den kombination af søgebevægelser og refleksivitet, som netop er de unges særlige karakteristika (som f.eks. beskrevet af Giddens 1996 og Ziehe 1997). Og begge dele skal med. Nogle af de marginaliserede unge er netop karakteriseret ved stadige søgebevægelser uden refleksivitet (det er dem som drømmeknuser -projektet prøver at tvinge til refleksivitet). Andre bliver hængende i den Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

18 uendelige refleksivitet uden den satsning, der skal til for at komme videre. Sennett optræder i denne forbindelse som en repræsentant for en umulig drøm om en form for stabilitet, som der (desværre?) ikke længere er rum for. Den senmoderne stabilitet består i den stadige evne til at fastholde både søgebevægelserne og refleksiviteten og det er det, der netop karakteriserer den kvalificerede turist, både i virkelighedens verden og i Baumans metafor. Den store samfundsmæssige udfordring er at finde frem til, hvordan både uddannelse, arbejdsløshedsforanstaltninger og arbejde kan lægge op til og nyttiggøre denne senmoderne stabilitetsform. Men samtidig er der et behov for måske med både Sennett og Baumann i hånden at kritisere disse nye former, dvs. at undlade bare at gøre dem til det nye mantra. Hvordan kan denne stabilitetsform kvalificeres? Hvordan kan den praktiseres, så den ikke marginaliserer en tredjedel eller flere unge. Progressionen i de empiriske projekter viser, at unges ændrede arbejdsbegreb ikke er et spørgsmål om ændrede konjunkturer der er i takt med tidens voldsomme samfundsmæssige forandringer. Det er en underliggende udvikling mod et mere og mere lyststyret og klasseopløst arbejdsbegreb, der ikke følger tilfældige svingninger i udbudet af jobs eller størrelsen af ungdomsårgangene. Træk der omsætter globalisering, markedsgørelse, individualisering og opløsning af hidtidige fællesskaber i ønsker om selvrealisering, søgebevægelser, individuelle valg. Træk der kræver en samfundsmæssig understøttelse og regulering, der forstår og accepterer de unges præmisser uden at tillade den strukturløshed og laissez-faire pædagogik, som er gift for de svageste unge i den fleksible kapitalismes æra. Litteratur Andersen V., Illeris K., Kjærsgaard C., Larsen K., Olesen H.S. og Ulriksen L. (1993): Kvalifikationer og levende mennesker, Roskilde, Ervhervs- og Voksenuddannelsesgruppen, RUC. Alheit P. (1997): Det biografiske spørgsmål en udfordring til voksenuddannelsen, i B.G. Hansen (red): Voksenliv og læreprocesser i det moderne samfund, København, Munksgaard. Baethge M., Hantsche B., Pelull W., Voskamp U. (1989): Jugend: Arbeit und Identität, Göttingen, Leske & Budrich, Opladen. Baumann Z. (1999): Globalisering, de menneskelige konsekvenser, København, Hans Reitzels Forlag. Bild T., Jørgensen H., Lassen M., Madsen M. (1993): Fællesskab og forskelle, Aalborg, Carma, AAU. Christensen A.-D. (1994): Køn, ungdom og værdiopbrud, i J. Andersen & L. Torpe (red): Demokrati og politisk kultur, Herning, Systime. Dupont S. og Hansen L. (1997): En undersøgelse af nogle årige mænds motivation og barrierer i forhold til deltagelse i voksenuddannelse et sammendrag, Undervisningsministeriet. Drotner K. (1995): Kulturkarusellen i: Kultur og aktivering til folket, Københavns Socialpædagogiske seminarium. Giddens A. (1996): Modernitet og selvidentitet Selvet og samfundet under senmodernitetten. København, Hans Reitzels Forlag. Højrup T. (1983): Det glemte folk, Livsformer og centraldirigering, København, Statens Byggeforskningsinstitut. Inglehart R. (1990): Culture shift in advanced industrial societies, Princeton, Princeton University Press. Katznelson N. (1999): Steinbeck-syndromet i aktiveringspolitikken, Roskilde Universitetscenter. Katznelson N., Olsen P. & Jensen T. (1998): Skal de vaskes, klippes og sendes i arbejde?, Roskilde Universitetscenter. 26 Unges arbejdsbegreb

19 Maslow A.(1954): Motivation and Personality, New York, Harper & Row. Sennett R. (1999): Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning, Højbjerg (Århus), Hovedland. Simonsen B. (1993a): Konsekvenser af det husmorløse samfund. Introduktion og datagrundlag, Roskilde, Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter. Simonsen B. (1993b): Konsekvenser af det husmorløse samfund. Rapport 2. Unges forhold til arbejdsliv og forsørgelse, Roskilde, Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter. Simonsen B. (1994): Konsekvenser af det husmorløse samfund, Rapport 3, Unges forhold til familieliv og kønsroller, Roskilde, Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter. Simonsen B. (1995): Konsekvenser af det husmorløse samfund, Rapport 4, At forstå unge forskningsmetodiske overvejelser, Roskilde: Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter. Simonsen B. (1997): Lærer på RUC Himmel og Helvede, Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. Simonsen B. (1999): 90 ernes krævende unge og nogle mulige pædagogiske konsekvenser, i Ungdom uddannelse og kultur, København, DEL. Simonsen B. & Illeris K. (1989): De skæve køn I og II, København, Unge Pædagoger. Simonsen B. & Ulriksen L. (1998): Universitetsstudier i krise. Fag, projekter og moderne studenter, Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. TSER-projektet (2000): At balancere på senmodernitetens knivsæg (arbejdstitel), Igangværende internationalt forskningsprojekt i seks europæiske lande, Foreløbige arbejdspapirer kan downloades fra Ziehe T. (1997): Om prisen på selv-relationel viden Afmystificeringseffekter for pædagogik, skole og identitetsdannelse, i J.C. Jacobsen (red.): Refleksive Læreprocesser, København, Politisk Revy. Århus Universitet (1997): Den grønne årgang, Århus, Studiekontoret, Birgitte Simonsen er sociolog, forskningsprofessor og leder af Center for Ungdomsforskning på Roskilde Universitetscenter. Noemi Katznelson er forskningskoordinator i Center for Ungdomsforskning på Roskilde Universitetscenter. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Ungdomsliv og læring 2014

Ungdomsliv og læring 2014 Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Status på projektet:

Status på projektet: Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere