Projekt Studiemødregrupper har til formål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Studiemødregrupper har til formål"

Transkript

1 Statusrapport 2 Studiemødregrupperne Randers Kommune Februar Februar 2012 Projekt Studiemødregrupper har til formål gennem etablering af en række grupper for unge mødre fra ungdoms- og videregående uddannelser at støtte de unge mødre både socialt og studiemæssigt så de opnår bedre sammenhæng mellem studie- og familieliv og bliver i stand til at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Projektrapportering udarbejdet af Liane Wagner og Jeanette Breus Møller 1

2 Forord... 3 Organisatorisk profil... 4 Fakta om målgruppen... 5 Metode og socialfaglig tilgang... 5 Gruppemetoden... 5 Den social og pædagogfaglige tilgang... 6 Mødet med mor... 6 Teoretiske overvejelser... 7 Sproget som værktøj... 7 Aktiviteter og Gruppetilbud... 8 Studiemødregrupperne Studiemødregrupperne... 9 Gruppen for uddannelsessøgende... 9 Aktivitetsgrupper og de frivillige Samarbejdspartnere Tilfredshed med Studiemødregrupperne blandt de unge mødre Rekruttering af kunder Mødre som ambassadører Facebook som socialt medie Fravær og fremmøde Problemstillinger for flertallet af mødrene Hvad kræver det af gruppelederne at arbejde med målgruppen Nye tiltag

3 Forord unge, der hverken har været under uddannelse eller i arbejde i de seneste seks måneder, vækker ikke kun bekymring hos regeringen. Også arbejdsmarkedets parter mener, at der er tale om et sørgeligt spild, og det giver forhåbninger til de reformer af førtidspension og kontanthjælp, som regeringen har bebudet. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har allerede slået fast, at regeringen vil presse de stærke unge i uddannelse eller arbejde, og for de svage unge skal der skabes særlige og målrettede forløb.(kilde, Jp.dk den ) I Studiemødregrupperne, Randers, er et mål, netop at afdække indsatser, der motiverer unge (mødre) på deres vej i uddannelse til på sigt selvforsørgelse. Dette med stor succes. Nærværende rapport er tænkt som dokumentation af praksis og som formidling af resultater overfor blandt andre servicestyrelsen, men er også målrettet Børn og Skole-forvaltningen i Randers Kommune med ønsket om fremtidig implementering. Rapporten er med selvfølgelighed tillige tiltænkt fagpersonel i Randers kommune, samt andre kommuner i Danmark, der beskæftiger sig med motivation af unge. Rapporten beskriver projekt Studiemødregrupperne erfaringer, hvilke udfordringer, der er i arbejdet med målgruppen, samt hvilke kompetencer det kræver af medarbejderne at få skabt en succes. Samtidigt belyses de problemstillinger helt unge kvinder erfarer i forbindelse med rollen som mor, samt der gives bud på, hvilke behov kvinderne har for støtte til at komme videre. Rapporten beskriver forskellige tematikker, der er relevante at forholde sig til i arbejdet med målgruppen. Projektet har anvendt divergerende medier, også sociale medier som facebook, i rekrutteringen af mødre. Det har affødt flere interne diskussioner og derfor er en forholdsvis stor del af rapporten helliget refleksion over sociale mediers betydning i arbejdet med målgruppen. Beskrivelser af gruppetilbud, teoretisk tilgang mv. er en gentagelse fra forrige års statusrapport, men en nødvendig forudsætning for særskilt at kunne tilbyde nye læsere mulighed for at forstå baggrunden for tilbuddet samt den organisatoriske forankring, den teoretiske baggrund samt den socialfaglige tilgang til mødrene. God læselyst! Projektleder Berit Svane Projektkoordinator Liane Wagner Gruppeleder Jeanette Breus Møller 3

4 Baggrund I Randers Kommune oplever man en stigende gruppe af unge mødre, der falder fra ungdomsuddannelserne, fordi de ikke har de nødvendige sociale og faglige ressourcer. Mødrene magter ikke både at håndtere de mange udfordringer, de møder som forælder og som studerende. De har ofte et begrænset netværk samt manglende forældreopbakning, hvorfor mange føler sig ensomme og marginaliserede. Studiemødregrupperne forsøger at dæmme op for denne udvikling og støtter mødrene i at blive mere sikre i forældrerollen, få et stærkere netværk og større stabilitet i deres liv samtidig med at det uddannelsesmæssige perspektiv fastholdes, så de gennemfører deres uddannelse eller motiveres til at begynde en uddannelse. I Randers Kommune var der sommeren 2009 ca. 25 kvinder under 25 år, som havde en børnesag, hvoraf ca. halvdelen er, eller kommer under uddannelse i projektperioden. Ved en målgruppeafdækning foretaget i marts 2009 vurderede uddannelsesinstitutionerne i Randers desuden, at de hvert år har unge mødre, som er frafaldstruede og har et stort behov for støtte til at gennemføre uddannelsen. Formål med Studiemødregrupperne i Randers Projektet "Studiemødregrupper" har til formål, gennem etablering af en række mødregrupper for unge mødre fra ungdoms- og videregående uddannelser, at støtte de unge mødre både socialt og studiemæssigt, så de opnår bedre sammenhæng mellem studie -og familieliv og bliver i stand til at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Studiemødregrupperne startede med forløb til enlige studieaktive kvinder i september I 2011 er projektet udvidet til også at etablere grupper med uddannelsessøgende enlige mødre. Et krav er dog, at det af samarbejdspartnere, som af mor, vurderes realistisk og relevant, at moren kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. I sommer 2011 startede Studiemødregrupperne gruppeforløb for barslende mødre, ligesom der er afholdt et efterværnsforløb for studieaktive mødre. I foråret 2012 påbegyndes et forløb for gravide og barslende mødre. Kriterier for optagelse Der er intern visitation mødrene kan kontakte projekt Studiemødregrupper og aftale et møde med henblik på indskrivning i projektet, ligesom jobkonsulent, familierådgiver, vejleder eller anden person i morens netværk er velkommen til at deltage i en forsamtale. Inklusionskriterier: ca årige enlige mødre. Studieaktive, uddannelsessøgende, barslende og gravide. Eksklusionskriterier: Mødre over 26 år, eller behandlingskrævende mødre, der ikke skønnes at kunne bidrage til eller benefitere af et gruppeforløb. Organisatorisk profil Projektet organisatorisk forankret ved Familiehuset Randers ved leder Berit Svane. Projektet har modtaget midler fra Socialministeriets satspulje Lige muligheder Den daglige funktion varetages af: Projektkoordinator og gruppeleder: Liane Wagner Telefon: Liane Wagner er uddannet pædagog, familiebehandler, supervisor samt gruppeleder efter gruppemetoden ved Ken Heap. Gruppeleder: Jeanette Breus Møller Telefon: Jeanette Breus Møller er uddannet cand.pæd.pæd.psyk, pædagog samt gruppeleder efter Ken Heaps gruppemetode. 4

5 Fakta om målgruppen Projekt Studiemødregruppe henvender sig til studieaktive, uddannelsessøgende, højgravide/barslende unge enlige mødre. Målgruppen kan kendetegnes ved at: - De er under 26 år - De er enlige forsørgere - De har et begrænset netværk - De står meget alene om opgaverne som mor (og som studerende) - De kan have et højt fravær fra studiet eller er droppet ud af flere uddannelser - Har dårlige skoleerfaringer - De ønsker opbakning og støtte til at gennemføre eller påbegynde deres uddannelse Det er afslappende og dejligt at kunne mødes i en mødregruppe et neutralt sted, og især at der bliver diskuteret vigtige emner med andre i samme situation. Mor, 20 år. Diakonhjem på Socialskolen i Oslo. Han har desuden undervist socialrådgivere/studerende i hele Skandinavien. Heap bygger sine erfaringer på arbejdet med grupper fra Skandinavien. Hans metode tager derfor højde for og er tilpasset den skandinaviske kultur og normer. Et grundlæggende princip og omdrejningspunkt i Gruppemetoden er mobiliseringen af gruppemedlemmernes egne ressourcer. Fokus er på gruppens ressourcer, potentialer og interaktion, modsat den mere traditionelle individorienterede terapeutiske tilgang. Tanken er, at netop de kollektive ressourcer øger den enkeltes mestring af sin egen livssituation. Gruppemetode bygger på en fremadrettet ressourceorienteret forståelse, som netop anerkender det enkelte gruppemedlems egne ressourcer og dermed potentielle problemløsningsevne. Gruppemetode er, med Heaps ord, udtryk for en erkendelse af, at almindelige menneskers ressourcer, deres evne til at finde egne problemløsninger og til at hjælpe hinanden undervejs, medvirker til en frigørelse af den enkelte fra den professionelle ekspertise. Projekt Studiemødregrupper vil gennem etablering af en række mødregrupper støtte mødrene både socialt og studiemæssigt, så de oplever en bedre sammenhæng mellem studie - og familieliv og således også motiveres til at påbegynde og/eller gennemføre en uddannelse. Projektet tager udgangspunkt i et helhedsorienteret familieperspektiv og fokuserer overordnet på følgende indsatsområder: Forældrekompetencer Uddannelse Netværksskabende aktiviteter Individuel støtte Metode og socialfaglig tilgang Gruppemetoden I Projekt Studiemødregrupper er vi inspireret af Ken Heaps Gruppemetode. Ken Heap er førende forsker indenfor socialt gruppearbejde, og tidl. Afdelingsleder ved Det norske Erfaringsdeling er et andet væsentligt omdrejningspunkt i gruppemetoden. Det enkelte gruppemedlem bidrager med (og understøttes i at dele) erfaringer med gruppen og den enkeltes oplevelse af at få igen, at blive lyttet til, er i sig selv styrkende og kan samtidig tilbyde problemløsninger. Selvværdet styrkes i mødet med andre (ligesindede), i det den enkeltes 5

6 (gode som dårlige) erfaringer kan bruges til noget. Mødet med ligesindede kan desuden være en trøst i sig selv, give oplevelsen af at være flere i samme båd og give en fællesskabsfølelse, der gør, at den enkelte ikke føler sig alene, og blot derfor står stærkere ( Lån af jeg-styrke ). Tesen er, at Gruppemedlemmerne kan hjælpe sig selv og hinanden ved at sammenligne holdninger og erfaringer, ved at udveksle ideer og løsninger og ved at udvikle og udvide sit netværk. Med andre ord bliver Gruppemetoden idealistisk set værktøjet til at mobilisere den enkeltes evne til at hjælpe sig selv (samtidig med, at de hjælper andre), ligesom metoden har et forebyggende sigte, støtter gruppemedlemmet med hjælp til selvhjælp, samt øger den enkeltes selvværd. De emner, vi arbejder med i gruppen, er mødrene selv med til at definere. Emnerne vil altid være relevante i forhold til det at være mor og studerende. Det kan være: - Hvordan planlægger jeg, så jeg får tid til både børn, studie og fritid? - Min rolle som mor! - Hvordan gør andre i min situation? - Hvordan får jeg pengene til at slå til? - Børns udvikling? - Samvær? - Hvor finder jeg tiden til mine lektier? Mødet med mor diskussioner af hvad et lille barn har behov for i sin sunde udvikling sætte mål og tydeliggøre handlingsmuligheder sammen med mor anskueliggøre sammenhænge, som mor kan have vanskeligt ved at se deltage i eksterne møder med mor (for eksempel på studie eller i daginstitution) Vi søger aktivt, i mødet med mor, at lytte til hendes måder at forstå sig selv og verden på. Dette for bedre at kunne få øje på, hvad hun tillægger betydning. For at mødet med mor bliver mest muligt respektfuldt og anerkendende, mener vi, det er en forudsætning at erkende, at det er i den enkelte mors møde med og oplevelse af verden, der er udviklet en forståelse af hende selv og omverden. Vi tror grundlæggende, at alle mødre ønsker det bedste for deres børn, og at de forsøger alt, hvad de kan, ud fra de redskaber, kompetencer og ressourcer, de har tillært sig. Den social og pædagogfaglige tilgang I det sociale og pædagogiske arbejde med målgruppen har vi fokus på den enkelte mors specifikke udfordringer. Nogle af vores omdrejningspunkter er: udvikling af selvværd og identitet at bygge videre på brugbare erfaringer og styrke de individuelle ressourcer At skabe struktur i hverdagen og få indarbejdet en rytme i.f.t. uddannelse at tilegne sig viden og færdigheder i relation til måder at begå sig på i forskellige sociale sammenhænge og udvikle sociale kompetencer samt få indsigt i, hvordan man virker på andre Den konkrete støtte tilrettelægges i samarbejde med mor og evt. andre personer i mors netværk. Støtten kan eksempelvis være hjælp til at strukturere sin hverdag få styr på sin økonomiske situation reflektere sin rolle som mor Som professionelle er det klart, vi møder den enkelte mor og hendes barn med en god portion faglig viden, og at vi i mødet med en mor, på baggrund heraf, skaber hypoteser om, hvad der er vigtigt at arbejde med, samt har øje for ressourcer og kompetencer, der kan sættes endnu mere i spil. Tilgangen til mor er ikke kun fagligt baseret, vi bruger også os selv som personer. Vi er af den overbevisning at uanset, hvor meget vi vil søge 6

7 at sætte os selv (som personer) i parentes. Så er dette ikke muligt. Vi er selv mennesker med bestemte måder at forstå og møde verden på. I vores arbejde er vi bevidste om, at netop vores særegne måder at forstå mødre og deres børn på ikke kun udspringer af vores faglige personligheder, men i ligeså høj grad afspejler vores egen måde at være mødre på, samt erfaringer med vores egen mor og tillige fællesskaber med andre mødre. Vi ønsker, at vores arbejde med mødrene i projektet afspejler dette. Vi ønsker åbent og indlevende at forholde os til den enkelte mor, ud fra en forståelse af, at hun er noget unikt, at hendes måder at agere på som mor, som kvinde, som veninde, som datter etc. udspringer af netop hendes erfaringsdannelse, som er gjort i samspil med andre og qua de livsvilkår hun har og har haft. Vi ønsker med vores faglighed og personlighed at understøtte mødrene i mødet med andre. Vi ønsker at støtte mor i troen på, at hun selv er medskaber af mulighederne for at ændre og/eller udvikle sin livssituation. Teoretiske overvejelser Projekt Studiemødregrupper er ikke kun inspireret af en, men flere retninger indenfor psykologien, dog overvejende indenfor den samfundsvidenskabelige videnskabsteori. Forståelsen er, at essentialistiske begreber som personlighed, er noget processuelt, noget der er flydende, konstituerbart og samtidig socialt konstitueret. Tanken er, at vi mennesker bliver til i en sproglig (talehandling) konstruktion i mellem mennesker i en samtidig bestemt kontekst, historie og kultur. Vi arbejder ikke stringent, men integrativt. Med andre ord anvender vi de teoretiske briller, der passer bedst til omdrejningspunktet. Som eksempel er det klart, vi i arbejdet med mødre og deres børn har fokus på teorier om tilknytning. Særligt den tidlige psykoanalytisk inspirerede optik har haft afsmittende effekt på, hvordan der tænkes i at være en god mor. Forskning af relationer mellem forældre og børn har gennem tiderne afspejlet det symbiotiske forhold mellem mor og barn. En tidlig etablering af et tæt bånd mellem mødre og spædbørn regnes som en forudsætning for barnets positive udvikling senere i livet. Hovedbudskabet er, at børns personlighed dannes i de allerførste år, hvilket lægger et stort ansvar på især mødrene for at give børn den rette kærlighed og omsorg, der gør dem til velfungerende mennesker. Vi er af den overbevisning, at de første omsorgspersoner i et menneskes liv og måder at være sammen på, har stor betydning. -Samtidig er vi sikre på, at senere relationer og erfaringer også influerer den enkeltes forståelse af sig selv og dennes møde med sin omverden. Barnets tidlige år og erfaringer med nære relationer er (i vores forståelse) ikke determinerende for barnets/den unges fremtidige måder at indgå i relationer med andre på. Nyere psykologisk forskning sætter da også spørgsmålstegn ved opvækstens enestående og altafgørende betydning for børns senere muligheder. Sproget som værktøj Mennesket bliver til det, det fortæller om sig selv, hører om sig selv, og forstår om sig selv. Derfor er det også gennem sproget, det gøres muligt at konstruere sin personlige livshistorie. Udfordringen, i mødet med mennesker i udfordrede livssituationer, bliver da at deltage i det processuelle qua konstruktionen af nye forståelser af dennes virkelighed/er gennem aktiv dialog. Menneskets identitet kan i vores optik forstås som en fleksibel størrelse, der kan udvikles og ændres, men altid afhængigt af sociale kontekster, relationer og sprog. Vi oplever verden forskelligt, og vi skaber verden gennem vores måder at tale om den og hinanden på. Mulighederne og potentialet for forandring ligger da også implicit i fælles meningsskabende 7

8 sproglige processer. Perspektivet er, at det er muligt at ændre forståelsen af det enkelte menneskes psykologiske grundlag, ligesom det er muligt at ændre (ikke fjerne) givne problemstillinger gennem sproget. Det anses altså som muligt sprogligt at ændre psykologiske omstændigheder. Vi kan med andre ord ikke fjerne en mors dårlige minder om sin barndom, men vi kan gennem (samtale) ændre hendes måder at forstå betydningerne og konsekvenserne af sin barndom. En dårlig barndom behøver ikke være lig med et elendigt voksenliv. Vi er af den overbevisning, at måden hvorpå, vi bruger vores sprog (italesættelsen) ikke kun påvirker os selv, og andre, men også bestemte kontekster, samspil og dermed mødet med verden. Alt til sammen influerer da forståelsen af os selv og vores virkelighed. Sproget kan i praksispædagogisk og psykologisk forstand anvendes som en form for distancering og beskyttelse, men kan dermed også være en barriere for at skabe nærvær og udvikling. I Projekt Studiemødregrupper er vi meget opmærksomme på, hvordan vi, mødre og andre samarbejdspartnere omtaler os selv, mødre og andre, vi indgår i relationer med. Vi er især opmærksomme på at introducere alternativer til det stigmatiserende sprogbrug, der ofte fylder i arbejdet med vores målgruppe ( sårbare unge mødre ). Vi tror nemlig på, at et positivt sprogbrug i høj grad understøtter og medvirker til at udvikle og ændre udfordrende forhold i en positiv retning. Det vi arbejder ud fra er et mål om sammen at skabe en positiv fremtid for mor og barn. Vi ønsker at understøtte mødrene i at lære hinanden og af hinanden, og vi ønsker gradvist at skabe positive forandringer. med sproget som værktøj. Aktiviteter og Gruppetilbud Studiemødregrupperne I Randers har afprøvet forskellige tilbud og har siden forår 2011 haft følgende tilbud (start okt med udelukkende studieaktiv gruppe) Projektet fokuserer primært på gruppebaserede aktiviteter (temadage og kreative arrangementer) og gruppemøder(behandling), men der tilbydes også individuelle samtaler, samt besøg i hjemmet i relation til specifikke udfordringer. Der afholdes udflugter og weekendture for at styrke de sociale relationer. Temaer for både gruppemøder og aktiviteter er mødrene selv med til at vælge. Der indhentes fagpersoner udefra til temadage og forskellige workshops (eks. Økonomisk Workshop - Oplæg ved seksualvejleder vedr. prævention, besøg af familierådgiver, adressekontrol og andre kommunale ansigter) Gruppetilbuddene tilbydes efter behov og afhængig af visiterede, der er fortløbende studieaktive grupper. Der har i efteråret 2011 været særdeles travlt, da der sideløbende har været afholdt fire grupper, det har medvirket til en nedprioritering i relation til afholdelse af først og fremmest netværksskabende aktiviteter, bisidderfunktion og besøg i hjemmet(konsulentfunktionen)og i mindre grad de individuelle samtaler. Fra forår 2011 skrivende stund ser tilbuddene således ud: 1. Daggruppe en hverdag om ugen fra for uddannelsessøgende (fra efterår 2011 pause) 2. Intensiv studieaktiv gruppe en eftermiddag om ugen fra Aktivitetsgruppe med forskellige temaer (madlavning og lign) to aftner om måneden (fra 2012 står frivillige for gruppen) 4. En motionsgruppe, der mødes en gang ugentlig om formiddagen og træner sammen (fra okt står en frivillig for gruppen) 5. En efterværnsgruppe der mødes en fast hverdagseftermiddag/aften hver anden uge fra (evalueres 2012) 6. En barselsgruppe, der mødes fast hver anden tirsdag fra (fra 2012 en kombineret graviditets/barselsgruppe en gang ugentligt fra ) 7. Individuelle samtaler (efter behov) 8. Brunch hver den første søndag i md. (arrangement med en frivillig og en gruppeleder) 9. jule-påske-fastelavnsarrangementer 10. sommertur til Jesperhus Blomsterpark for udvalgte mødre og deres børn 11. opstarts-ryste-sammen weekendture til Gjern Søhøjland med nye studieaktive grupper 12. visitations -og afslutningssamtaler med hver enkelt mor 8

9 Studiemødregruppernes tilbud 2010 & 2011 Ture til Gjern/Jesperhus Studie Mødre Grp. Uddannelses søgende grp. Visitation Aktivitetgrp. Individuelle samtaler Efterværnsgrp. Motion Barsels/gravidit etsgrp Brunch og traditioner Studiemødregrupperne Studiemødregrupperne er faste grupper med ca. 6-8 mødre, der mødes 1-2 gange ugentlig i 16 uger under ledelse af 2 gruppeledere. Gruppelederne planlægger mødregruppernes forløb således, at der indgår aktiviteter og temaer, der omhandler emner, som mødrene finder relevante i relation til både det at være mor og studerende. De tematikker, der diskuteres og erfaringsudveksles på gruppemøderne, har som mål at skabe større sammenhæng mellem studie -og familieliv. Projektet har desuden ambitioner om at skabe netværk omkring og mellem mødrene, og derfor er fællesarrangementer og fællesspisning en vigtig del. Idet projektet sætter ind på flere områder (med rådgivning, erfaringsudvekslinger samt støtte til etablering af netværk) er ønsket, at tilbuddet kan medvirke til at sikre, at flere fra målgruppen gennemfører en uddannelse. Det er samtidig vigtigt, at mødrene oplever, at de selv er med til at gøre en forskel for sig selv og andre. Gruppen for uddannelsessøgende Gruppen for uddannelsessøgende enlige mødre under 26 år er åben og optager løbende deltagere (dog max 10). Et af målene med tilbud om en gruppe for uddannelsessøgende enlige mødre er at understøtte mor både før og under uddannelse. Perspektivet er, at det er væsentligt at styrke og understøtte særligt mødrenes selvopfattelse og deres tro på, at det overhovedet er muligt at studere og samtidig være alenemor. Målgruppen vil være kendetegnet ved, at der er tydelige socioøkonomiske problematikker, der gør det til en stor udfordring at få skabt strukturerede rammer om deres liv. Rammer og struktur som, i et vist omfang, er nødvendigt som studerende alenemor. 9

10 Perspektivet er også her, at understøtte mødrenes tro på, at det er muligt at studere og samtidig være alenemor, samt at tilbyde dem refleksioner over valg af uddannelse. Efterværnsgruppe Mødrene kan have svært ved at få overblik over praktiske gøremål, de kan være usikre i rollen som mor, og de mangler ofte overblik over økonomien. Det er vores erfaring, at netop strukturelle udfordringer og socioøkonomiske problematikker gør det uoverskueligt samtidigt at tage ansvar for studie og kan medvirke til at der mangler energi til at få læst lektier mv. Arbejdet i og med grupperne rummer diskussioner af; livet som (studerende) alenemor struktur i hverdagen økonomi målet med uddannelse rollen som mor Og meget andet. Når en uddannelsessøgende mor påbegynder sit studie, vil hun få tilbudt optagelse i en Studiemødregruppe. Den uddannelsessøgende gruppe har været meget udfordret af fravær, måske på baggrund af den åbne-svingdørs model. Vores indtryk er at modellen ikke fungerer optimalt, og vi arbejder fremadrettet udelukkende med lukkede grupper. Graviditets og barselsgruppe I en gruppe med gravide/barslende kvinder er der plads til op til 8 deltagere. Gruppemøderne afholdes en hverdag hver anden uge (fra 2012 hver uge) i tidsrummet Der er udover gruppeledere ansat en familiestøtte til at hjælpe til med børnene. Gennem forskellige gruppeaktiviteter og divergerende emner støttes mødrene i at indgå i sociale relationer og at få etableret et socialt netværk. Der indhentes oplægsholdere udefra I efterværnsgruppen er der op til 8 mødre, som alle har det til fælles, at de gennem længere tid har været tilknyttet projektet, enten som studieaktivt gruppemedlem eller som bruger af de øvrige tilbud, såsom rådgivning, motionsgruppe, aktivitet eller lignende. Mødrene er kendetegnet ved overvejende at være godt på vej i deres uddannelsesforløb, men havende behov for at dele med andre, hvordan deres hverdag hænger sammen. I skrivende stund er efterværnsgruppen et tilbud, der skal evalueres. Fremmøde har været noget ustabilt, og der kan let gå op til 1½ md, hvor enkelte deltagere ikke møder frem (pga. mødetid hver anden uge). Det påvirker gruppens proces og fortrolighed i negativ retning. Medlemmerne oplever en svingdørsgruppe, og derfor overvejes tilbuddets strukturelle opbygning primo Motionsgruppe Forsommer 2011 startede projektet motionsgruppe op for i alt 10 mødre og en gruppeleder. I samarbejde med et fitness center i Randers blev der tilbudt mulighed for at mødrene kunne få lagt individuelle trænings programmer. Flere af mødrene har det skidt med deres krop, vil gerne tabe sig, eller strammes op, så de føler de rent udseendemæssigt svarer til den alder de har. Mange klager over de fysiske tegn graviditet og amning har medført, og de oplever at deres jævnaldrende ser bedre ud. Tristhed og depressive symptomer er noget flere af mødrene kæmper med, og flere videnskabelige undersøgelser, påpeger netop, at 10

11 motion har en klar reducerende effekt på depressionssymptomer. Samtidig har medicin mod netop depression og angst tit en negativ sideeffekt, nemlig vægtøgning. Derfor giver en motionsgruppe mening på flere områder. Til start var der fastlagt en bestemt dag om ugen, hvor mødrene mødtes og trænede sammen. Da der var ustabilt fremmøde besluttede vi forsøgsvis at indføre en egenbetaling på ca. halvdelen af udgiften for motivation. Det havde da også en vis effekt. Efter sommer stoppede gruppelederen som tovholder for motionsgruppen, da projektet oplevede en stor stigning i antallet af nye medlemmer, og derfor måtte prioritere sin tid anderledes. En frivillig blev sat ind i stedet, men fungerer fortrinsvis som aflaster for de mødre, der har små babyer med. Der er pt intet fast tidspunkt for træningen for de øvrige mødre. Dette har (måske) medvirket til et skred i tilmeldte mødre. Motionsgruppen er fortsat i gang, men nu kun med få aktive medlemmer. Aktivitetsgrupper og de frivillige Projektet har fortsat tilknyttet frivillige reservebedstemødre og mentorer. Reservebedstemødrene og mentorerne deltager i fælles arrangementer som brunch, motion og madlavning. Der er fortsat lagt op til, at de frivillige selv bestemmer, hvor meget tid de vil anvende, samt hvordan og hvornår, de vil bruge den. Dog er der ved de kvartalsvise fyraftensmøder med de frivillige i højere grad lagt vægt på at de tildeles/tager bestemte arbejdsopgaver på sig. De frivillige bedstemødre deltager efter interesse og tid, og er medplanlægger af selve aktiviteten. Eksempelvis er det nu en bedstemor, der står for motionsgruppen, samt tre andre, der skiftes til at stå for weekendarrangementer med en gruppeleder. Madlavningsarrangementer på hverdage er ligeledes en opgave for de frivillige. Aktivitetsgrupperne planlægges en formiddag i weekender eller en hverdagseftermiddag -og aften. Her er det muligt for alle indskrevne mødre og deres børn at deltage i forskellige former for arrangementer. Aktivitetsgrupperne tager på udflugter eller laver kreative ting i Familiehuset, ligesom der en gang om måneden er brunch eller madlavning. Visitation Visitation er en personlig samtale af en times varighed. Vi fortæller introducerende om gruppetilbuddene, så moren har et ordentligt grundlag at træffe sin beslutning ud fra. Samtidig spørger vi ind til morens problemstillinger, familieforhold, skoleerfaringer m.v. Alt sammen for at afklare, hvorvidt vores tilbud passer med mors behov og hvorvidt moren vil benefitere af et gruppetilbud, men i ligeså høj grad hvorvidt en gruppe vil benefitere af den specifikke mor som gruppemedlem. Når en mor starter i studiemødregruppe tilknyttes hun fra start en gruppeleder, som er ansvarlig for visitationssamtaler samt har desuden en opsøgende funktion. En af grundene til dette er oplevelsen af, at knap 50 % af mødrene i divergerende omfang har brug for en stabil og vedholdende kontakt til en voksen. Samtidig tager det tid at opbygge en tillidsfuld relation (og kræver tålmodighed). Den tid vælger vi helt bevidst at bruge i Studiemødreprojektet, også fordi vi ved, det er vigtigt at have afstemt forventninger inden opstart. I mødregruppen har man nogle udefra stående man kan dele sine problemer med og få godt råd og støtte fra mor, 25 år Ved visitationssamtalerne får vi et førstehåndsindtryk af mødrene, men vi har ikke deres sagspapirer, diagnostiske beskrivelser eller lignende ved hånden. Det er en fordel for vores arbejde, da vi får større chance for selv at danne os et indtryk af den specifikke mor og dermed mindskes også risikoen for en stigmatisering af moren og barnet. Når vi har mange på venteliste laver vi en intern vurdering af behovet og sammensætningen af grupperne prioriteres udfra skønsmæssig vurdering af, hvem der vil passe sammen i grupperne, hvem der har mest behov og hvem, der er mest motiverede for gruppeforløb. 11

12 Studiemødregrupperne Man Tirs Ons Tors Fr e Visitation Samtaler Ad m Studiemødregr uppe (hver anden uge) Barselsgr uppe hver anden tirsdag Motionsgruppe kl Besøgstid på SOSU/ VUC en gang om md. Studiemø dregruppe Samarbejdspartnere Uddan nelsessøgende gruppe for mødre (venteli ste) Aktivite tsgruppe Ad m Wee Brun ch eller udflu gt/ aktivi tet Gennem projektperioden er det planlagt, at der skal være en tæt kontakt med relevante samarbejdspartnere. Fra start har uddannelsesinstitutioner været tænkt som den primære samarbejdspartner, idet Projektets kriterier for visitation indebar en studieaktiv del, det var da også uddannelsesinstitutionerne, der italesatte udfordringen. Der sidder repræsentanter fra SOSU-Randers, VUC-Randers og UU-vejledningen-Randers Sundhedsplejen-Randers i Projektets følgegruppe. Primære samarbejdspartnere: VUC SOSU UU-vejledningen Sundhedsplejerskerne Mødrehjælpen Familieafdelingen Jobcenter Daghøjskolen Tilfredshed med Studiemødregrupperne blandt de unge mødre Vores indtryk er, at der gennemgående er tilfredshed med vores tilbud blandt de unge mødre. Det afspejler sig dels i svar på udsagnsspørgeskemaerne og qua de personlige samtaler, der har været afviklet gennem perioden. De mødre der var med fra starten i september og oktober 2010 er da også stadig med i projektet og deltager i aktiviteter og enkelte benytter sig fortsat af tilbuddet om individuelle samtaler. Kun få mødre (under 5) er helt stoppet i projektet. I skrivende stund (februar 2012) har Projektet tilknyttet 45 mødre og 54 børn. med fortsat tilgang. At måle på forandringer For internt at kunne evaluere hvorvidt projektet har en effekt i positiv forstand tages udgangspunkt i erfaringer med effektmålingsskemaer. Målet er helt specifikt at evaluere på, hvorvidt der sker en forandring eller bedring for den enkelte og gruppen som sådan. Nærmere bestemt anvendes udsagnsspørgsmål før og efter gruppeforløb (Jerlang og Thomassen, 2008: 84), dette for at udlede, hvor der er særligt brug for en indsats, hvor der sker en forbedring eller måske intet sker. Metoden bliver dermed overvejende et værktøj, som gruppelederne vil anvende med henblik på udvikling og intern evaluering, idet metoden ikke lever op til reliabilitetsprincipper eller er videnskabeligt valide. For at udarbejde udsagnsspørgsmålene og formulere dem specifikt har det været nødvendigt at indkredse forskellige parametre. Parametre vi, på baggrund af blandt andet forsamtaler med visiterede mødre, reflekterer som relevante. De kvantitative data er dermed indirekte tilblevet qua ustrukturerede kvalitative interviews. I øvrigt påpeges at Studiemødregrupperne ikke udelukkende baserer sine evalueringer af data på de kvantitativt fremkomne statistikker, da vi i vores overvejelser altid inddrager oplysninger og personlig viden om den enkelte mor. Eksempel: At en specifik mor på stort set alle punkter scorer lavere (eller højere) ved afslutning af gruppeforløb, kan ikke blot henføres til gruppeforløb eller deltagelse i netværksaktivitet, da mors strukturelle verden og personlige relationer i høj grad influerer statistikken. 12

13 Vi har gjort udsagnsspørgeskemaer anonyme og drager derfor samlede konklusioner på data. Vi har tilvalgt anonymiseringen, da vi ikke vil forpligte mødrene til at svare udfra, hvad de tror, vi ønsker og forventer, de skal svare. Primo 2013 foreligger resultater heraf. Vi har desuden valgt at lave en tilfredshedsundersøgelse, som er knap så omfattende tidsmæssigt set, denne undersøgelse kan vi læne os opad indtil da. For at afdække tilfredsundersøgelsen har vi valgt løbende at sende nedenstående spørgeskema ud til mødre, der har deltaget i et gruppeforløb eller fast aktivitet i Studiemødregruppe-regi og 2013 med foreløbig følgende resultater. Januar 2012 Hvor tilfreds har du været Procentvis med at deltage i Studiemødregruppernes mødregruppe for unge mødre? Tilfreds 92 % Delvis tilfreds 8 % Utilfreds 0 % Har du fået talt om det Procentvis du har lyst til med andre i mødregruppen? Ja 69 % Nej 8 % Både og 23 % Har du fået kendskab Procentvis til eller lært noget om børn og din rolle som mor, som du ikke vidste i forvejen? Ja 46 % Nej 8 % Både og 46 % Oplever du at din Procentvis deltagelse i mødregruppen har været godt for dig og dit barn? Ja 84 % Nej 16 % Både og 0 % Synes du, at Procentvis aktiviteterne og ture, der har været tilbudt, har været gode? Ja 100 % Nej 0 % Både og 0 % Vil du anbefale andre unge Procentvis mødre at komme i en gruppe hos Studiemødregrupperne? Ja 100 % Nej 0 % Måske 0 % Har du fået den støtte Procentvis og rådgivning af gruppelederne, som du har haft behov for? Ja 92 % Nej 0 % Både og 8 % Er du blevet styrket i Procentvis troen på, at du kan gennemføre en uddannelse? Ja 53 % Nej 16 % Både og 31 % Bemærkninger, ris og ros: rigtig godt tilbud var rigtig glad for den første gruppe, men den sidste kom aldrig i gang som en gruppe, synes jeg for meget sladder holden udenfor fnidder Skal være hver uge, der er gruppe, ikke hver anden Tavshedserklæringerne er gode Runder er godt, og det at der kommer nogle eksperter på besøg at man lærer noget nyt der er nogle, der er ustabile, det er lidt irriterende rigtig søde og kompetente gruppeledere Været meget glad for at komme i gruppen, det har været rigtig godt for mig i starten synes jeg, gruppelederne var skrappe, men nu har jeg lært, de bare siger, hvad de mener meget bedre end en almindelig mødregruppe 13

14 refleksion over sine handlinger og heraf muligheder for ændring af det, der ikke virker. Tesen er, at det skal give mening for moren. Frivillighed som metode Vi arbejder bevidst med frivillighed som metode, fordi vi mener, det bidrager til vores mulighed for at arbejde med udvikling af gode og sunde relationer. Moren skal ikke føle sig presset til at indgå i en gruppe. Individuel rådgivning/motivationssamtaler Motivation til forandring skal komme fra moren selv og ikke fra gruppelederen. Det er morens opgave at finde løsninger på sine udfordringer, mens gruppelederen opgave er at hjælpe moren med at få afdækket sine mål og værdier. Det er så at sige irrelevant hvad gruppelederen (som eksempel) synes, om børns sengetider. Gruppelederen kan i en sådan diskussion bidrage med sin viden om børns behov for søvn, og hvad for lidt søvn kan betyde for barnets udvikling, men ikke trække sine private måder at være mor og familie på nedover den unge mor. Gruppelederne forsøger i videst muligt omfang, at være nysgerrige og spørgende for at få moren til at reflektere sine udfordringer og muligheder. Gruppelederen er altså dominerende, når det gælder om at holde fokus på problematikken og ikke dominerende, når det omhandler valg af metode til ændring af en omstændighed. Gruppeleder indgår ikke i en diskussion med moren om hvad der er mest rigtigt at gøre, men støtter moren i at se på sig selv med nye øjne. Det handler med andre ord om at stimulere moren til at uddybe sine måder at agere på qua Eksempel på en samtale Mor 22 år med datter på 2,5år: Problemet er, at det er umuligt at få Lina i seng. Hun står op konstant! Gruppeleder: Okay, og det er et problem for dig eller Lina eller? Mor 22år: Det er det for mig, for jeg kan ikke få lavet lektier. Gruppeleder: Er det et problem for Lina? Mor 22år: Ja, det er det jo nok, for jeg kan ikke få hende op om morgenen. Og jeg bliver jo også gal på hende. Men det er bare, om du kan give mig et råd til hvordan jeg får hende til at sove i sin egen seng? Gruppeleder: Jeg kan hjælpe dig med, at finde en måde til dig og Lina, så I begge får det bedre. Men det skal jo være din måde! Hvor synes du vi skal starte? Hvad er vigtigst for dig? Mor 22år: Det vigtigste er at hun bliver i sin seng. Hun skal hele tiden noget. Gruppeleder: Hvad gør du ved det? Prøv at fortælle lidt om jeres aften. Hvad I gør, og hvornår du synes det går galt. Mor, 22år: jamen hun får nattøj på, og så siger jeg at hun skal i seng, og så når hun er kommet derind, så kalder hun på mig og græder og sådan. Og jeg har prøvet at lade hende græde, men hun bliver bare ved. Og så skal hun alt muligt, tisse og lege og jeg er ved at blive sindssyg af det. Hun er ikke bange eller rigtig ked af det, sådan bare-bestemme-agtig. Gruppeleder: Jeg kan godt se, det let bliver en lang aften, men det lyder meget almindeligt! Mor, 22år: Jeg har tænkt, det er fordi jeg ikke kan sætte grænser. Det er det jeg gerne vil lære. At sætte grænser. 14

15 Gruppeleder: Hvad er det for dig? At sætte grænser? Hvordan kan du gøre det i den situation? Mor, 22år: Jamen, jeg kan vel sige til hende at det er nat nu. At hun skal sove? Og så bestemmer jeg det, og så lade være at lave det om? Gruppeleder: Ja? Mor, 22år: Men det er bare, at hun jo står op alligevel, og så orker jeg bare ikke at gøre det igen. Nogle gange er jeg træt, og så får hun lov at falde i søvn på sofaen. Gruppeleder: Jamen fungerer det, at hun falder i søvn der. Det er der jo nogle familier, der vælger. Der er også nogen, der ligger med deres børn til de sover. Mor, 22år: Nej, det kan jeg ikke holde ud. Gruppeleder: Jamen så må du jo? Mor, 22år: Så må jeg jo lægge hende ind, og så holde fast i hun skal sove i sin egen seng. Med andre ord tilbyder vi mødrene en mulighed for at fortælle en ny historie om deres liv. Mødrenes forhistorier om for eksempel en dårlig barndom diskuterer vi kun som årsagsforklarende til de benspænd, mødrene oplever i relation til forhold, uddannelse m.v. hvis mødrene selv ser deres fortid og opvækstvilkår, som en barriere for deres fremtid. Tesen er at undgå at fastholde moren i en rolle som offer for sit liv, og de omstændigheder, der selvsagt har præget hende. Vi lægger meget vægt på, at støtte moren i forståelse af, at en dårlig barndom ikke nødvendigvis er ødelæggende for en bedre fremtid. Gruppeleder: ja, det lyder som en ide. Men du skal nok regne med det ikke kommer som et knips med fingrene. Jeg tænker også vi kan vælge at høre nogle af de andre i gruppen i morgen. Hvad de gør? Måske du kan få nogle ideer? En kerne i vores arbejde med mødrene er at understøtte mødrene i troen på sig selv og derved får mere sikkerhed i at tage ansvaret for deres liv og deres familie. Hvorvidt og hvordan de forvalter ansvaret afhænger af, i vores optik, hvordan de anskuer sig selv og deres udfordringer. Vi tager derfor altid udgangspunkt i hvad, mødrene fortæller og hvordan de forstår sig selv. Vi er især nysgerrige på, hvordan mødrene ser sig selv komme videre. 15

16 Rekruttering af kunder I den tidligere statusrapport (Statusrapport ) blev en af vore største udfordringer i relation til rekruttering af kunder formuleret således: Uddannelsesinstitutionerne henvender sig ikke med kunder (studerende mødre) i det omfang, vi havde forventet. Vi satte os derfor et mål om at finde andre måder at få reklameret for os selv på. Vi har nu blandt andet faste mødetider på VUC, hvor mødrene kan henvende sig (evalueres 2012), og vi har samtidig gjort det klart for uddannelsesinstitutionerne, at vi foretager den interne visitation, og at de blot skal formidle kontakten. Dette på baggrund af, at uddannelsesstederne oplever for snævre kriterier for optagelse, og derfor får bremset for kontakten inden mødrene når at komme til den interne visitation. Der er fortsat meget få, der rekrutteres til tilbuddet via uddannelsesinstitutionerne. Det bør dog nævnes, at vi har et godt samarbejde med især studievejledere (som deltager i tværfaglige møder omkring mødre med for eksempel for højt fravær) ligesom vi har et godt samarbejde med Daghøjskolen. Daghøjskolen har videresendt mange nye mødre til tilbuddet. Ligeledes er Sundhedsplejen og Mødrehjælpen meget opmærksomme på vores tilbud. En af de refleksioner vi har gjort os om den sparsomme rekruttering fra uddannelsesstederne er at der nok er et mere fagligt fokus (klart nok) snarere end et socialt. Daghøjskolen og sundhedsplejen har især øje for de psykosociale problematikker og mor/barn relationer, og derfor giver vores tilbud god mening for fagpersonale i det regi. Mødre som ambassadører Studiemødregrupperne har god erfaring med at give tidligere og nuværende medlemmer en rolle i udviklingen og især af formidlingen af projektets tilbud. Vi ansatte i juni 2011 tre frivillige mødre (som er /har været med i gruppe) som ambassadører. Mødrene er ansat til specifikt: o at støtte op om projektforløb o ide -udvikle på nye tiltag/aktiviteter o Lave opsøgende arbejde. o Tage med ud på uddannelsesinstitutioner og fortælle om gruppetilbuddene Vi så allerede i løbet af den første måned, at det bar frugt, da flere af de nye mødre er kommet til på baggrund af mødrenes reklame. Projektet har desuden udarbejdet og udviklet følgende materialer til formidling, dataindsamling og evaluering: Informationspjece Studiemødregrupperne Informationsbreve til samarbejdspartnere Personlig indbydelse til første gruppegang Personlig indbydelse til aktiviteter Tilbud om medlemskab af mødregruppe på facebook Information på Ung mor på Randers Kommunen hjemmeside Udsagnsspørgeskema til brug for intern evaluering og fremtidige tilfredshedsmålinger (se status 1) Intern statistik med anonymiserede oplysninger om de unge mødres sociopsykologiske karakteristika Pressemeddelelser Video Plakater til uddannelsesinstitutioner, biblioteker og sundhedsplejen mv. 16

17 så videre direkte med de andre mødre. De kan chatte med hinanden om aftenen, når den lille sover, og de sidder alene i deres lejligheder. De kan dele godt eller dårligt humør, de kan støtte hinanden, eller få afklaret spørgsmål, som for eksempel om, der er et suttetræ i Randers, og om det virker, når lille Mads skal afvænnes sutten. Facebook som socialt medie. Som udgangspunkt er vi positive over for det at være på de sociale medier. Det er let tilgængeligt, og vi møder mødrene, hvor de er. Det skal selvfølgelig give mening, og der skal selvsagt være sammenhæng mellem indsats og udbytte. Vi har overvejet og diskuteret, hvorvidt vi skulle være til stede på Facebook, og kom hurtigt frem til, at gevinsten, uden tvivl, står mål med den minimale indsats. Tidsforbruget i forhold til at statusopdatere, skrive arrangementer ud mv. er minimalt, og ofte er det den letteste måde at få kontakt med mødrene på. Vi er på facebook dagligt, da det er vigtigt, der sker noget på Studiemødregrupperne Randers (Facebook-gruppenavn), og at der kommer en hurtig reaktion på kommentarer eller spørgsmål, så gruppen ikke blot uddør. Når vi som kommunal organisation er på facebook er vi opmærksom på dilemmaet i, hvorvidt en mor vil opfatte vores svar på deciderede spørgsmål vedr. for eksempel samvær som var det en kommunal juridisk udmelding. Derfor er der ikke på vores gruppeside decideret rådgivning. På facebook får mødrene mulighed for at dele tanker, billeder af deres børn fra fælles ture og Det er, for os at se, en nem måde for mødrene at holde kontakten med de andre mødre i en travl hverdag, og det er nemmere for en mor at finde en at gå en tur med en søndag formiddag, når der er en hel gruppe af unge mødre, de kan skrive ud til. Der er selvfølgelig en risiko for at mødrene så kun sidder bag pc en og ikke kommer ud og er sammen ansigt til ansigt, men det er langtfra vores indtryk. Tværtimod oplever vi, det er lettere, især for de af mødrene, der har en tendens til at isolere sig, at blive en del af et fællesskab. De socialiseres og bliver en del af fællesskabet ved at klikke synes godt om og kommentere andre mødres links og statusopdateringer. Nye medlemmer rekrutteres også via facebook. Det giver usikre mødre mulighed for (på afstand) at se, hvad Studiemødregrupperne er. Når en gruppeleder skriver en aktivitet ud, kan en ny mor se, hvorledes gamle mødre knytter an til statusopdateringerne. Nye mødre tilbydes dermed qua facebook en mere uformel indgang til projekt, og det har været en klar fordel for os såvel som mødre. Facebook mobning I Studiemødregrupperne er vi klar over at mobning også finder sted på facebook. Vi diskuterer etik på facebook med mødrene. Hvordan virker det at blive ignoreret eller få slettet sine kommentarer fra andres væg? Vi taler om, at mobning kan føles mindst lige så ubehageligt, når man modtager dem skriftligt, som det kan ansigt til ansigt. Samtidig taler vi også om, hvor let at misforstå det skrevne, fordi man ikke kan se personens kropssprog. Spørgsmålet for os er ikke om vi kan undgå mobning i de sociale medier ved eksklusion fra facebook. Snarere forholder vi os til det og er af den overbevisning, at det kun gør det mere besværligt at handle på mobning i de sociale medier, hvis vi ikke er en del af det. 17

18 problemstillinger skal reflekteres for at give plads til et lys for enden af tunnelen. Studiemødregrupperne 2012 Man Tirs. Ons. Tors. Fr e Barsels Samtal Besøg Uddannel A gruppe er VUC en sessøgend d kl 9- gang pr e gruppe m md kl. 10- for mødre (ven teliste) Madla vning en gang om md. Motion sgrupp e kl. 12 Samtal er Studiemø dregrupp e Samtaler Visitation Wee Brunch eller udflugt/ aktivitet Fravær og fremmøde Der er en stærk forventning til unge mennesker om, at de skal tage en uddannelse det nyeste eksempel er den forhenværende og nuværende regerings mål om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men er det realistisk? - og hvad oplever vi spænder ben for en del af ungdommen nemlig mødrene? Ambitioner og drømme Det ligger lige for at spørge mødrene om, hvad det er de vil/har lyst til at arbejde med, hvilke ambitioner og drømme de har, og hvordan de gerne vil have, fremtiden skal se ud. Men der er mange faktorer, der spiller ind, når de skal vælge uddannelse. En vej til at nå målet er at reflektere, hvad der betyder noget for dem i et arbejde eller en karriere. Sådanne spørgsmål er for mødrene desværre ofte uoverskuelige og giver ingen mening. Uddannelse kan virke direkte uvedkommende, da der er så meget andet, der fylder. Mødrene kan have personlige problemstillinger, der overskygger drømmen om fremtiden, og disse Studiemødregruppernes visiterede % beskæftigelse/uddannelse/barsel/graviditet 2010-forventet i sommer 2012 Forventes selvforsørgende sommer % Selvforsørgende landsgennemsnit? Antal i uddannelse ved start i 54 % studiemødregruppe Antal forventet i uddannelse sommer % inkluderet frafald Frafald fra uddannelse pga. for højt fravær 10 % I uddannelse landsgennemnit 21 % I job eller erhvervspraktik eller uddannelse - 69 % studiemødre På kontanthjælp - studiemødre 23 % På kontanthjælp landsgennemsnit 41,6% På barsel 29 % Højgravide 8 % Antal aktive med for højt fravær 13,5 % Tal for landsgennemsnit oplyst af Rasmus Højbjerg Jacobsen v. Copenhagen Business School. Tal for studiemødregrupperne er baseret på interne data jan Mødrene har tilmed ofte for høje forventninger til sig selv og mister hurtigt overblikket. De sætter sig mål om en flot og lang uddannelse, og det er der jo intet galt i, men vejen til målet er noget humplet, hvis du kun har en 9.klasse, som tilmed ligger år tilbage. De mødre vi møder har påbegyndt flere uddannelser og er droppet ud, med endnu et nederlag. Mødrene med mange nederlag oplever det som skræmmende at starte forfra på en ny uddannelse med skræk for endnu et nederlag. De fortæller tillige, at de føler sig udenfor på studiet og at det er en stor grund til at de har svært ved at møde op til undervisningen. Mødrene kommer overvejende fra familier uden tradition for hverken uddannelse eller arbejde. Med andre ord: Deres viden om uddannelsessystemet, skolekulturen og om jobs kan ligge på et meget lille sted. 18

19 Som nævnt før understøtter vi mødrene i at vælge et realistisk studie, som passer til hendes liv som det ser ud lige nu. Vi støtter dem i at holde fast i drømmen og sætte små mål, så de ikke mister pusten. Vi støtter dem, som har haft det svært bogligt, i at tage kl og peger på det som et skridt på vejen til det, de rigtig gerne vil, og får manet det pinlige, i ikke at være nået længere, til jorden. Jeg synes, det er vigtigt at få en uddannelse, både for at kunne få et godt job, men ligeså meget fordi jeg gerne vil være et forbillede for min datter. Her i mødregruppen kan vi få råd og vejledning om, hvor vi kan henvende os ift. studievalg, men også med andre ting som hjælp til at ansøge om plads i vuggestue. Det gør det lettere at komme videre og man føler sig ikke så opgivende Mor, 17 år Problemstillinger for flertallet af mødrene Som nævnt virker uddannelse for nogle direkte uvedkommende, da der er så meget andet, der fylder. Mødrene har forskellige personlige problemstillinger, der overskygger det vigtige i på sigt at blive selvforsørgende. Følgende beskrevne problematikker er mere eller mindre almindelige problemstillinger for vores mødre. Der vil under hvert tema forefindes forslag til måder at løsne op for problematikkerne, med eksempler på hvordan vi arbejder med det med mødrene. Vejlederne i UU Randers vurderer at Projektet er et rigtig godt tilbud til de uddannelsessøgende mødre. Vi er glade for at kunne henvise mødre som påtænker uddannelse til projektet, da det at være i uddannelse har indflydelse på mange aspekter i deres dagligdag og derfor kan være en uoverskuelig beslutning for en enlig mor. Samarbejdet med projektet er givtigt, og der har været flere tilfælde, hvor vi har kunnet byde ind med vejledning om Økonomi, SU eller lignende i forbindelse med uddannelsesskift Karin Hein, UU Vejleder Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers Konflikter i den nærmeste Familie Familieproblematikker er ofte omfattende. Det kan omfatte omsorgssvigt, problemer mellem mor-forældre, konflikter med deres nye kærester, fædre, mostre, brødre og så videre. Mødrene fortæller om voldsomme skænderier i deres familie, der medvirker til, at de føler sig alene og ensomme i deres egen ophavsfamilie. Konflikterne i deres familier er så store, at det skaber decideret mistrivsel og utryghed, og familien er ikke et sted, hvor moren kan hente støtte og opbakning. Familien er i værste fald et sted, hvor hun er på hårdt arbejde, bliver ked af det, bange og frustreres, selv tænder af - kort sagt drænes hun for energi. Flertallet af de mødre, vi har indskrevet har haft en opvækst i familier med et højt konfliktniveau. Mange har derudover oplevet overgreb i deres barndom, og flere har været frivilligt anbragt. I mødrenes egne nære relationer til mænd og veninder beskrives også konflikter. Især i forholdet til mænd, fortæller mødrene om jalousi, kontrol, chikane og vold. Mødrene bliver forvirrede over deres situation, fordi det ikke var sådan, de havde tænkt det skulle være, når de skulle skabe sig en familie. Kernefamilien, flertallet har drømt om, stemmer ikke overens med det, de står i. Det der påvirker mødrene i deres morvirksomhed og måden at være forælder sammen med faren eller en kæreste på, er forholdet til deres egne forældre. Især minderne om dårlige oplevelser af svigt er svært for mødrene at håndtere. Når de selv bliver mødre, bliver deres tidlige erfaringer med deres egne forældre tydelige. Når man selv er vokset op i en konfliktfyldt familie, eller i en familie, hvor der har været utrygt pga. vold, misbrug, overgreb og lignende har man ikke en mor, der udgør et brugbart forbillede. Mødrene kan ikke søge råd hos deres mor, da hun ikke har gode minder om, hvordan hendes egen mor håndterede sin rolle som forælder. 19

20 Det gør det ekstra svært for mødrene, når de samtidig kan se, at de især i pressede situationer kommer til at handle som deres egne forældre. Mødrene giver udtryk for, at de ikke har alternativer til måden at reagere på. Nogle af mødrene søger at opdrage i modsætning til den opdragelse, de selv har fået. De forkaster så at sige alt, hvad de har med sig, og opdrager på en meget rigid, sort/hvid måde. Flere henter inspiration fra programmer som Nanny 911, de unge mødre, eller programmer med forskellige eksperter i børneopdragelse. Det er svært for mødrene at efterleve retningerne for opdragelsen, da der er mange forskellige bud, og fordi de i bund og grund har svært ved at mærke, hvad de selv mener, er rigtigt. hele taget have svært ved at give udtryk for og mærke efter, hvad de har lyst til. Mødrene har svært ved at forstå, hvorfor de ikke føler sig lykkelige, og det er især frustrerende ikke at kunne få øje på årsagen. Mødrene giver udtryk for, at det, at andre har styr på deres liv, har venner, familie, er i gang med uddannelse og ved, hvad de vil med deres liv, er skræmmende. Jeg var tilflytter og kendte ingen i byen, og slet ikke nogen i min situation (enlig ung mor). Så det var. Så det var fedt at komme med i en gruppe med andre studerende Mor, 19 år. Det er derfor noget vi arbejder meget med i grupperne. Først og fremmest ved at tilbyde dem refleksioner over egne uhensigtsmæssige mønstre. Vi tager temaer op om, hvad en god mor er? Vi taler om, hvad i deres egen barndom, de vil/ikke vil tage med videre i egen opdragelse af deres børn. Vi taler om, hvad et sundt miljø er for et barn. Hvordan børn reagerer, når de er utrygge. Hvordan børn kan reagere, når mor er ked af det osv. Vi bruger også megen tid på at diskutere forskellige metoder til opdragelse, hvor det understreges og tydeliggøres, at hvad der virker for den ene familie ikke nødvendigvis virker i en anden familie. Ked-af-det-hed, tristhed og utilstrækkelighedsfølelse For rigtig mange af mødrene er følelsen af kedaf-det-hed og negative tanker hverdag. De oplever deres liv som forvirrende, mister lysten til at være sammen med andre, og de kan i det De skammer sig over deres utilstrækkelighed og taberliv. De har svært ved at åbne op overfor andre om, at de kan føle sig forkerte, og derfor går de langt i forsøget på at få det til at se ud som om, det kører på skinner for dem. Især når de starter på nye uddannelser (eller i andre sociale sammenhænge) er dette en hæmsko. Mødrene føler sig forkerte i skolekonteksten, da de ikke har tillært sig de sociale spilleregler og ikke kender den kultur, der er på uddannelserne. Mødrene har i relation til valg af uddannelse (den rigtige for dem) brug for en sparringspartner, der kan sætte tingene i relief, nogle gange endda i et decideret skema, for at tydeliggøre, hvad der er realistisk. Er det realistisk at være butikselev i en tøjforretning med sene mødetider, hvis man er alenemor uden noget netværk? Det handler om at sætte mål, der er realistiske i forhold til det faglige niveau. Vi gør i det hele taget meget ud af, at det ikke skal være tabu at tale om det, der er svært, at man kan føle utilstrækkelig og være ked af det og føle sig anderledes, men at det ikke udelukker en fra at deltage i samfundet og tage ansvar for sit eget liv. I grupperne øver vi de sociale kompetencer, forstået på den måde, at vi støtter mødrenes indsigt i, hvordan de virker på andre. For eksempel ved at generalisere en 20

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Tilbud til sårbare børn og unge

Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge 0-6 årige, side 7-17 årige, side 18-22 årige, side Tilbud til familier, side Tilbud til familier Aflastningsophold Børn og familiecentrene;

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

KVALITATIV EVALUERING

KVALITATIV EVALUERING KVALITATIV EVALUERING af Sundhedsplejens tilbud til sårbare mødre Nylandsgruppen Udarbejdet af Jane Vejen Boniface, antropolog Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune Juni 2014 Layout og tryk: Skole.5087 07.2014

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.

Læs mere

Budget 2014: Mødrekollegium

Budget 2014: Mødrekollegium Budget 2014: Mødrekollegium Forstærket indsat for enlige forsørgere - Fakta og baggrund April 2014, Velfærd og Sundhed 2 INDHOLD 1. Baggrund 2. Servicestyrelsens initiativer 3. Foreløbige erfaringer 4.

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Sundhedsplejens årsrapport 2012 Sundhedsplejens årsrapport 2012 2 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under opvækst og uddannelse under fagområdet dagtilbud. Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12, 5 fuldtidsstillinger.

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år

BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år Forældreprogram Fredag d. 6. november 17:00-18:00 Ankomst og indkvartering 18:30-19:30 Aftensmad let måltid 19:30-22:00 Debataften Præsentationsrunde,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere