Analyserapport. Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Cost-benefit-beregning. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyserapport. Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Cost-benefit-beregning. Rasmus Højbjerg Jacobsen"

Transkript

1 Analyserapport Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom Cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2011

2 Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom Cost-benefit-beregning 26. august 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Projektleder: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for Landsforeningen Bedre Psykiatri. Fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatterens ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos Landsforeningen Bedre Psykiatri.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opgaven Indledning og resumé Beskrivende statistik Datakilder Beskrivende statistik Cost-benefit-analyse Antagelser Samfundsøkonomisk nettoeffekt Konklusioner Appendiks A Andre aldersklasser Bibliografi

4

5 Opgaven Opgaven I perioden januar-august 2011 har CEBR udført en analyseopgave for Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI. Formålet med projektet har været at undersøge det samfundsøkonomiske potentiale for forøget inddragelse af pårørende i behandlingen af personer med psykisk sygdom i Danmark. Specifikt har det været formålet at gennemføre en cost-benefit beregning af familieintervention og inddragelse af pårørende på baggrund af de faktiske livsforløb for patienter med psykisk sygdom i Danmark og de resultater af effekter af familieintervention og pårørendeinddragelse, der kan findes i faglitteraturen. Undervejs har en række personer givet værdifulde kommentarer til projektet, og forfatteren vil gerne takke alle herfor. Særlig tak skal rettes til Martin Junge fra CEBR, professor Søren Bo Nielsen, CBS, samt Thorstein Theilgaard og Jens Peter Dam Eckardt Jensen fra BEDRE PSYKIATRI. Frederiksberg, d. 26. august

6 Indledning og resumé 1 Indledning og resumé At få en psykisk sygdom kan være invaliderende på både kort og længere sigt. Heldigvis er der mange gode behandlingsmuligheder, sådan at personer med en psykiatrisk diagnose i mange tilfælde kan klare sig godt igennem livet og ligefrem blive helbredt. Ud over at psykisk sygdom oftest udgør en stor menneskelig og økonomisk omkostning for den enkelte patient og dennes pårørende, så er den også en stor omkostning for samfundet. Disse samfundsmæssige omkostninger indeholder både direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger er de omkostninger, der medgår til behandlingen af psykiatrisk sygdom i form af hospitalsindlæggelser, opfølgning i lokalpsykiatrien, medicin mv. De indirekte omkostninger er først og fremmest i form af udgifter til indkomstoverførsler og tabte skatteindtægter fra de personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Som det vil blive påvist senere i rapporten, så er de samlede omkostninger betydelige. Det betyder, at en tidlig indsats, der kan hjælpe nogle patienter tilbage på arbejdsmarkedet, potentielt har en stor positiv effekt, idet den periode, hvor der kan være positive samfundsøkonomiske effekter kan være lang. Denne rapport undersøger de potentielle langsigtede økonomiske effekter af forøget inddragelse af pårørende i behandlingen af psykisk sygdom. Baggrunden herfor er estimater fra den medicinske litteratur over de mulige effekter af pårørendeinddragelse. 1 Ved at kombinere disse med data, der viser de gennemsnitlige livsforløb for personer med psykisk sygdom med 1 eller flere indlæggelser på psykiatrisk hospital, er det muligt at komme med et bud på det samfundsøkonomiske potentiale ved anvendelse af denne behandlingsmetode. Det er vigtigt at understrege, at rapporten kun beskæftiger sig med de økonomiske aspekter af psykisk sygdom. Det betyder, at de 1 I denne rapport anvendes termen pårørendeinddragelse om det der i faglitteraturen går under betegnelsen familieintervention. Ved dette begreb forstås direkte medvirkning af familien under behandlingen af den psykiske sygdom. Som oftest vil det være i form af terapi eller sessioner, hvor patienten deltager sammen med sin familie. 4

7 Indledning og resumé effekter, der fremkommer heri, alt andet lige kun er underkantskøn for de sande omkostninger, idet psykisk sygdom er forbundet med store ikke-økonomiske omkostninger for såvel patienterne som de pårørende. Forbedrede behandlingsmuligheder vil naturligvis også forbedre udsigterne for nogle patienter på dette område, hvorfor også de ikke-økonomiske omkostninger må forventes at være mindre. Rapporten er opdelt som følger: Afsnit 2 indeholder beskrivende statistik over, hvordan personer med 1 eller flere indlæggelser på psykiatrisk hospital klarer sig igennem livet på en række områder såsom beskæftigelse, overførselsindkomster og skattebetaling. Afsnit 3 indeholder en cost-benefit-beregning, hvor potentielle gevinster ved øget inddragelse af pårørende holdes op mod de omkostninger, denne intervention har. Der præsenteres forskellige scenarier for varigheden af de positive effekter, og disse diskuteres. Afsnit 4 indeholder rapportens konklusioner. 5

8 Indledning og resumé Hovedresultater Rapporten viser, at der er et stort positivt samfundsøkonomisk potentiale ved forøget pårørendeinddragelse i behandlingen af personer med psykisk sygdom i Danmark. På baggrund af costbenefit-analyse kan de væsentligste resultater sammenfattes til følgende: Samfundsøkonomisk er der et betydeligt økonomisk potentiale i øget inddragelse af pårørende på over 1,5 mia. kr., hvis effekterne af forløbet er som anvendt i rapporten og på baggrund af en initial investering på 311 mio. kr. Med andre ord: for hver 10 kr., der investeres, er der en nettogevinst på 48 kr. For den offentlige sektor kan det økonomiske potentiale alene beløbe sig i 1,2 mia. kroner, hvis effekterne af forløbet er som anvendt i rapporten og på baggrund af en initial investering på 164,7 mio. kr. Allerede med en relativt kortsigtet effekt på kun 2 år er der tale om en samfundsøkonomisk nettogevinst på kr. pr. patient, mens der ved en effekt af 5 års varighed er tale om en nettogevinst på kr. For den offentlige sektor, vil der for hver investeret 10 kr. komme en nettogevinst på 74 kr., mens der for de private husholdninger vil være en nettogevinst på 13 kr. for 10 kr. investeret. Særligt er det besparelser i førtidspension og sengedage, der kan bidrage positivt med langsigtede positive effekter af pårørendeinddragelse. Derudover bidrager også lønindkomsten væsentligt til det samlede nettoresultat, mens kontanthjælp og de offentlige tilskud til medicin kun har en begrænset indvirkning på nettoeffekten. Det nærværende studie har udelukkende anvendt data fra hospitalspsykiatrien. Det betyder, at de personer, der indgår i datasættet i analysen, formodentlig er mere syge og generelt har sværere ved at klare sig på normale vilkår end f.eks. patienter i ambulant behandling. 6

9 Indledning og resumé Der er formodentlig også potentiale for at anvende pårørendeinddragelse i andre steder i psykiatrien, hvorfor de samfundsøkonomiske effekter, der her er opgjort, kan være et underkantsskøn for de faktisk mulige effekter. Som det første af sin art i Danmark bidrager dette studie til internationale undersøgelser, der bekræfter pårørendes betydning i behandling af mennesker med psykisk sygdom. 7

10 Beskrivende statistik 2 Beskrivende statistik Dette afsnit indeholder en mængde beskrivende statistik, som giver et godt indblik i, hvordan personer, der har været indlagt på psykiatrisk hospital, klarer sig i samfundet sammenlignet med resten af befolkningen. Den beskrivende statistik, der præsenteres her, danner grundlag for de cost-benefit-beregninger, der gennemføres i afsnit Datakilder Datakilderne til figurerne og analyserne i dette afsnit og i rapporten som helhed er Danmarks Statistiks registre over befolkningen samt Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister. 2 Fra det sidstnævnte register er der anvendt et udtræk over samtlige personer, der har været indlagt på psykiatrisk hospital siden 1969, hvor registret blev startet op. Fra Danmarks Statistiks registre er oplysningerne fra Det Psykiatriske Centralregister blevet koblet med en 10 pct. stikprøve af restbefolkningen. Disse registre indeholder detaljerede oplysninger om individernes tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomstforhold, modtagelse af offentlige overførsler osv. Alle de anvendte data er anonymiseret, og anvendelsen af disse data er endvidere underlagt stramme regler om, at enkeltindivider ikke må kunne identificeres i hverken offentliggjort materiale eller i dataarbejdet. Datamaterialet er opdelt i følgende grupper: 1. Alle individer, der har været indlagt på psykiatrisk hospital netop en gang. 2. Alle individer, der har været indlagt mere end en gang på psykiatrisk hospital. 3. Restbefolkningen. 2 Se Munk-Jørgensen og Mortensen (1997). 8

11 Beskrivende statistik Alle figurer og tal, der refereres til nedenfor, gælder personernes status i 2007, med mindre andet er nævnt. I den beskrivende statistik i dette afsnit og i cost-benefit-analyse i næste afsnit tages der udgangspunkt i alle personer med en psykisk sygdom uanset, hvilken diagnose de har. Det er kun personer, der har været indlagt på psykiatrisk hospital, der i denne analyse betragtes som havende en psykisk sygdom. I den medicinske litteratur, der anvendes i næste afsnit, er der udelukkende set på patienter med skizofreni eller skizoaffektiv lidelse. Det er klart, at der med den udvidede population i denne analyse er gjort en implicit antagelse om, at personer med andre psykiske sygdomme klarer sig på niveau med de personer, som har skizofreni eller skizoaffektiv lidelse. Der er to hovedårsager til, at der i nærværende analyse anvendes den fulde population af personer med indlæggelse på psykiatrisk hospital. For det første er det rimeligt at antage, at inddragelse af pårørende er muligt også for andre psykiatriske sygdomme, hvorfor disse gruppers livsforløb også er relevante ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. For det andet betyder anvendelse af den fulde population, at der kan bruges et større statistik materiale, hvilket bevirker, at tilfældige statistiske udsving får langt mindre betydning i analysen. Der er i alt personer i gruppe 1 og personer i gruppe 2, når der begrænses til aldersgruppen år, som det er tilfældet her, mens kontrolgruppen som nævnt ovenfor består af en tilfældigt udvalgt 10 pct. stikprøve af resten af befolkningen. 2.2 Beskrivende statistik Det første område, der belyses her, er tilknytningen til arbejdsmarkedet. FIGUR 2.1 nedenfor viser således andelen af de tre ovenfor definerede grupper, der var i beskæftigelse i

12 Beskrivende statistik FIGUR 2.1 BESKÆFTIGELSESGRAD ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Anm.: Beskæftigelsesandelen er udregnet som antallet af personer, der var registeret som værende i beskæftigelse divideret med det samlede antal personer i gruppen. Der er ikke taget hensyn til, hvorvidt personerne var på fuldtid eller deltid. Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Figuren viser, at personer med psykisk sygdom generelt har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end restbefolkningen, og dette gælder i særlig grad for personer med mere end en indlæggelse. Beskæftigelsesgraden for denne gruppe ligger således kun på godt 30 pct., mens den for de patienter, der kun har været indlagt en gang, i gennemsnit er på pct. Begge disse grupper ligger dog stadig noget under restbefolkningen, hvor beskæftigelsesgraden er på ca. 80 pct. 3 En yderligere interessant observation, der kan gøres fra figuren, er, at hvor restbefolkningens beskæftigelsesgrad udviser en svag omvendt U-form med en stigning frem til ca. 45-års alderen, så er det samme ikke i samme grad tilfældet for de to kurver for personerne med 3 Det mere takkede forløb for de to kurver for personer med psykisk sygdom skyldes tilfældige udsving, som får større vægt, når de er færre personer i hver aldersklasse. Kontrolgruppen indeholder mange flere observationer, hvorfor sådanne udsving ikke kan observeres her. 10

13 Beskrivende statistik psykisk sygdom. Dette tyder på, at personerne med psykisk sygdom har sværere ved at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er interessant at se på, om forskellen i beskæftigelsesandelen muligvis kan forklare med forskelle i det uddannelsesniveau, de tre grupper opnår. 4 Den tilsvarende figur herfor er vist nedenfor. FIGUR 2.2 ANDEL MED EN KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Anm.: Kompetencegivende uddannelse er defineret som faglærte samt videregående uddannelser. En bestået ungdomsuddannelse er således ikke en kompetencegivende uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Det ses tydeligt af FIGUR 2.2, at der også er meget stor forskel på det uddannelsesniveau, grupperne opnår. I restbefolkningen er der omkring 70 pct., der opnår en kompetencegivende uddannelse, mens det for begge grupper af personer med psykisk sygdom kun er ca Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for personer med en kompetencegivende uddannelse lå i 2007 på 81 pct., mens personer uden kompetencegivende uddannelse i gennemsnit havde en beskæftigelsesfrekvens på 57 pct. Begge grupper er opgjort for årige. 11

14 Beskrivende statistik 55 pct. Det er dog interessant, at forskellen imellem de to grupper af personer med psykisk sygdom ikke er så stor i denne figur som i den foregående. Andelen, der opnår en kompetencegivende uddannelse, er således kun ca. 10 pct. point lavere for patienter med mere end en indlæggelse. Dette kunne tyde på, at den psykiske sygdom for en del først opstår, efter at man har afsluttet sin uddannelse, sådan at disse personer har en uddannelse, men på grund af sygdommen efterfølgende får en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det næste område, der vil blive belyst, er tilbøjeligheden til at modtage førtidspension. Andelene af de tre grupper, der modtog førtidspension i 2007, er vist i FIGUR 2.3. FIGUR 2.3 ANDEL, DER MODTAGER FØRTIDSPENSION, ,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Anm.: Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Figuren viser, at tilbøjeligheden til at modtage førtidspension som forventet er langt højere blandt personerne med psykisk sygdom. Hvor det blandt restbefolkningen kun er godt 10 pct. af de 55-årige, 12

15 Beskrivende statistik der er på førtidspension, er det ca. 30 pct. af personerne med en indlæggelse, og ca. 65 pct. af personerne med flere indlæggelser. I gruppen af personer med flere indlæggelser er det således allerede blandt de 34-årige at mere end halvdelen er på førtidspension. Den næste variabel, der skal fremvises her, er tilbøjeligheden til at modtage kontanthjælp. Det at modtage kontanthjælp er i denne sammenhæng defineret som at have modtaget en eller anden form for kontanthjælp i løbet af året. Figuren herfor kan ses i FIGUR 2.4 nedenfor. FIGUR 2.4 ANDEL, DER MODTAGER KONTANTHJÆLP, ,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, ,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter Anm.: Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Som i de øvrige figurer er der en klar forskel på grupperne, idet restbefolkningen for de yngre aldersklasser har en klart lavere 13

16 Beskrivende statistik tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp end begge grupper af personer med psykisk sygdom. For de ældre aldersklasser er andelen, der modtager kontanthjælp, betydeligt mindre end for de yngre. Dette skyldes dog i høj grad, at mange af de personer, der er mere eller mindre permanent på kontanthjælp, på et tidspunkt overgår til førtidspension, jf. foregående figur. Samlet lønindkomst I FIGUR 2.5 nedenfor er der vist den gennemsnitlige samlede lønindkomst for de tre grupper. FIGUR 2.5 GENNEMSNITLIG LØNINDKOMST, 1000 KR., Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter Anm.: Lønindkomsten er opgjort inklusive pensionsbidrag. Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Figuren viser, at der, som en naturlig følge af forskellene i beskæftigelsesgraden, er stor forskel på individernes lønindkomst. 14

17 Beskrivende statistik Hvor personerne i restbefolkningen har en gennemsnitlig lønindkomst på næsten kr. i de mest produktive år, når personerne med psykisk sygdom kun op på ca selv for de, der ikke har nogen genindlæggelser, og for personerne med genindlæggelser når den gennemsnitlige lønindkomst ikke over pr. år. Som en naturlig konsekvens af den store forskel i lønindkomst, er der også stor forskel på, hvor meget der betales i skat af de forskellige grupper, jf. FIGUR 2.6 nedenfor. FIGUR 2.6 GENNEMSNITLIG SKATTEBETALING, 1000 KR., Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter Anm.: Skattebetalingen er defineret som forskellen imellem en persons bruttoindkomst og disponible indkomst, som de er opgjort i Danmarks Statistiks registre. Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Patienter med kun en indlæggelse har en gennemsnitlig skattebetaling, der ligger ca kr. pr. år under niveauet for restbefolkningen. Til gengæld har patienter med genindlæggelser en 15

18 Beskrivende statistik betydelig mindre gennemsnitlig skattebetaling på kun kr. pr. år. Som et sidste område vil antallet af indlæggelsesdage også blive berørt her. Ud fra de data, der kommer fra psykiatrisk centralregister kan hver enkelt patient samlede antal indlæggelsesdage omgøres. For patienter med kun en indlæggelse, som var år i 2007, var median antal indlæggelsesdage på 10, mens medianen i gruppen af patienter med genindlæggelser var på hele 136 dage. Opsamling Den beskrivende statistik i dette afsnit viser tydeligt, at personer med psykisk sygdom klarer sig betydeligt dårligere på arbejdsmarkedet end personer, der ikke har været indlagt. Endvidere viser figurerne tydeligt, at patienter med genindlæggelser har en endog meget dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og i høj grad får førtidspension. Effekterne af psykisk sygdom slår klart igennem på alle de områder, der belyst i dette afsnit. Personer med psykisk sygdom har således også lavere lønindkomst, mindre tilbøjelighed til at få en kompetencegivende uddannelse, større tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp, samt som afledt faktor af de foregående også betydeligt mindre skattebetaling pr. år, når der sammenlignes med personer uden indlæggelser på psykiatrisk hospital. På baggrund heraf er det tydeligt, at hvis pårørendeinddragelse kan bidrage til mindre tilbagefald og færre genindlæggelser kan dette have en betragtelig langsigtet effekt. Hvis man betragter det grafisk, gælder det altså om at få så mange som muligt flyttet fra kurverne for genindlæggelser til kurverne med ingen genindlæggelser. Den mulige størrelsesorden for denne effekt vil blive belyst i næste afsnit. 16

19 Cost-benefit-analyse 3 Cost-benefit-analyse Dette afsnit indeholder en stilistisk cost-benefit-analyse af en potentiel øget inddragelse af pårørende i behandlingen af psykisk sygdom på baggrund af de forskellige livsforløb, der blev præsenteret i det foregående afsnit. 3.1 Antagelser Når der skal gennemføres en cost-benefit-beregning, er det nødvendigt at gøre en del antagelser, før beregningen kan gennemføres. Disse antagelser ligger inden for en række forskellige områder. For det første skal der antages noget om størrelsesordenen af effekterne, der måles. I denne sammenhæng betyder det, at det skal antages, i hvor høj grad pårørendeinddragelse kan bidrage til at forbedre patienternes langsigtede muligheder på arbejdsmarkedet mv. Antagelserne på dette område vil blive baseret på en antagelse om, at en væsentlig del af effekten af en behandling af psykisk sygdom er at forhindre tilbagefald og genindlæggelser. På denne baggrund vil Cochrane-studiets (2011) estimater af sandsynligheden for tilbagefald blive anvendt til at konstruere de grupper af personer, der skal sammenlignes. 5 For det andet skal der gøres antagelser om varigheden af effekterne. I denne type af cost-benefit-beregning er antagelsen om varighed af stor betydning, idet der potentielt er mange år til at indtjene de initiale omkostninger ved en succesfuld intervention. 6 For det tredje skal der antages, hvordan diskonteringen af fremtidige effekter skal være. Diskontering er nødvendig, fordi en 1 krone i gevinst i dag er mere værd end 1 krone i gevinst i morgen. 5 Ideelt ses burde der tages udgangspunkt i sandsynligheden for genindlæggelse. Imidlertid er der et langt større antal studier i Cochrane-gennemganngen, der måler på tilbagefald som succeskriterium, hvorfor denne er estimeret med en betydelig større statistisk sikkerhed og også er opgjort for flere forskellige tidshorisonter. 6 Ved de initiale omkostninger forstås i denne sammenhæng de omkostninger, der er ved igangsættelsen og afholdelsen af pårørendeinddragelsen. Disse omkostninger afholdes af såvel den offentlige sektor (gruppesessioner på hospital, afsat tid til læger mv.) som den private sektor (tabt arbejdsfortjeneste for deltagende pårørende, transport mv.) 17

20 Cost-benefit-analyse Diskonteringen tager højde for denne forskel. I beregningerne i dette afsnit er det implicit antaget, at den reale diskonteringsrate er lig med reallønsfremgangen, så der indgår ikke eksplicit diskontering af tallene. Denne antagelse svarer nogenlunde til en real diskonteringsrate på 2 pct. I beregningerne tages der højde for følgende områder: - skattebetaling (der tages udgangspunkt i den faktiske skattebetaling for individerne i 2007) - kontanthjælp (der tages udgangspunkt i de faktisk udbetalte beløb til individerne, dog er tallene stiliseret til i alt kr. pr. år, idet der ikke var nogen større forskel på de beløb, de forskellige grupper modtog). - førtidspension (der anvendes en takst på kr. pr. måned. Det svarer til, at ca. 1/3 af de, der var på førtidspension var på den højeste førtidspension, mens resten modtog almindelig førtidspension). - brug af receptpligtig medicin. Der tages udgangspunkt i de faktiske gennemsnitlige offentlige tilskud i antal sengedage på psykiatrisk hospital. Der tages udgangspunkt i det gennemsnitlige antal sengedage i de forskellige grupper, og der beregnes den officielle DRG-takst pr. sengedag. Taksten for en psykiatrisk sengedag var i 2011 på kr., hvilket tilbageført til 2007 bliver til kr. - gevinst i form af mindsket skatteforvridning. Denne effekt tilføjes ofte i denne type af analyser for at tage højde for det faktum, at indkomstskatter forvrider de økonomiske beslutninger hos private borgere og virksomheder. Effekten er sat til at være 20 pct. af den offentlig sektors gevinst, jf. Finansministeriet (1999). Når der ikke eksplicit tages højde for uddannelse, skyldes det, at effekten af højere uddannelse implicit indgår i effekten på individernes indkomst (og derigennem deres skattebetaling), og deres tilbøjelighed til at modtage førtidspension og kontanthjælp. Det vurderes, at de data, der er til rådighed for indkomst mv., er mere pålidelige end det 18

21 Cost-benefit-analyse skøn over den indirekte effekt af uddannelse på disse størrelser, der vil kunne gøres til denne analyse. Antagelser om størrelsesordenen I Cochrane-studiet (2011) er nævnt, at skizofreni er karakteriseret ved, at ca. 25 pct. af de personer, der får diagnosen, kun oplever et enkelt sygdomsudbrud. For yderligere ca. 25 pct. er der tale om mere eller mindre livslangs sygdomsforløb præget af mange indlæggelser og kraftig medicinering. Endelig er der for de sidste 50 pct. tale om mere end en indlæggelse, men der er dog tale om lange symptomfri perioder præget af normal livsførelse. Lægges disse andele til grund, vil det være rimeligt at antage, at det gennemsnitlige udkomme for patienter med skizofreni, som har fået en standardbehandling, kan skrives som 0,25 * Udkomme for gruppe 1 (1) + 0,75 * Udkomme for gruppe 2, hvor grupperne 1 og 2 refererer til de grupper af personer, der blev defineret i foregående afsnit. Effekten af familieintervention sammenlignet med en standardbehandling er opgjort i Cochrane-studiet (2011), hvori der er præsenteret en række forskellige mål for effekterne. De to vigtigste (og de, der har været opgjort af de fleste af de refererede studier) af disse er genindlæggelser og tilbagefald. For begge disse effekter er størrelsesordenen af de opgjorte oddsratio på ca. 0,6-0,8 i perioden op til ca. 3 år. 7 Effekterne er ikke opgjort på længere sigt end dette undtagen for tilbagefald, hvor der dog ikke er tilstrækkeligt med observationer til at kunne udtale sig statistisk sikkert på 5-8 års sigt. Vi vælger derfor at konstruere familieinterventionsgruppen, sådan at dens risiko for genindlæggelser kun er 60 pct. af den for 7 En odds-ratio angiver hvor mange gange større sandsynlighed en gruppe har i forhold til en anden. En odds-ratio på 2 betyder altså, at en gruppe har en dobbelt så stor sandsynlighed for en bestemt hændelse end kontrolgruppen. Tilsvarende betyder en odds-ratio på 0,5, at gruppen har en sandsynlighed, der er det halve af kontrolgruppens. 19

22 Cost-benefit-analyse standardgruppen, altså i alt en genindlæggelsesrisiko på 45 pct. Dvs. udkomme for denne gruppe er 0,6*0,75*Udkomme for gruppe 2 (2) + (1 0,6*0,75)*Udkomme for gruppe 1 = 0,45 * Udkomme for gruppe 2 + 0,55 * Udkomme for gruppe 1 Forskellen imellem udtryk (1) og udtryk (2) opgjort på baggrund af den beskrivende statistik i afsnit 2 udgør således den samfundsøkonomiske bruttoeffekt. Som det også blev nævnt i afsnit 2, bygger ovenstående på en implicit antagelse om, at Cochrane-studiets resultater kan udstrækkes til også at dække andre psykiske sygdomme ud over skizofreni og skizoaffektiv lidelse. I den nærværende analyse betragtes alle psykiske sygdomme under et, hvilket giver et statistisk mere sikkert datamateriale. Imidlertid kan der selvfølgelig være forskel på, i hvor høj grad den psykiske sygdom virker hæmmende på mulighederne på arbejdsmarkedet alt afhængig af diagnosen. Givet, at det nærværende studie blot skal udregne ca.-niveauet for den samfundsøkonomiske effekt, vurderes det dog, at det samlede datasæt giver en tilstrækkelig god beskrivelse af omkostningerne ved, at personer med psykisk sygdom har det svært på arbejdsmarkedet. Længden af effekterne For så vidt angår spørgsmålet om, hvor lang tid effekten af pårørendeinddragelsen varer, så er svært at opgøre dette på baggrund af litteraturen, da der som nævnt ovenfor ikke er særligt mange observationer i de studier, der forsøger at udtale sig om de langsigtede effekter. Derfor er de samfundsøkonomiske effekter nedenfor opgjort ud fra forskellige antagelser om varigheden af effekterne af pårørendeinddragelse. 20

23 Cost-benefit-analyse Omkostninger For at beregne den samfundsøkonomiske nettoeffekt, skal ekstraomkostningerne ved øget inddragelse af pårørende medtages. Det relevante omkostningsmål er netop de ekstra omkostninger forbundet med pårørendeinddragelse, idet omkostningerne til standardbehandlingen skal dækkes for begge grupper. 8 Den præcise størrelsesorden af de ekstra omkostninger afhænger meget af, hvor mange sessioner der skal bruges på interventionen og af, hvor mange patienter der kan deltage i hver session. I den nærværende rapport antages det, at det gennemsnitlige antal sessioner i familieintervention er 15. Endvidere antages det, at der gennemsnitligt er tre deltagende patienter og deres familie i hvert forløb. Det har været svært at finde underbyggede oplysninger herom, men Nordentoft (2009) nævner forskellige sessionsformer, herunder psykoedukation, undervisningsprogrammer og flerfamiliegrupper. Disse programmer har meget forskellig længde, hvorfor der her er valgt et relativt konservativt skøn på 15 sessioner pr. forløb. I Sundhedsministeriets DRG-takstsystem optræder i 2011 en vejledende ambulant takst på kr. til flerfamilieterapi. Tilbageføring af denne takst til 2007-niveau giver kr. Med de ovenstående antagelser giver det en samlet direkte meromkostning for sundhedssystemet på kr. per deltagende patient. Dette beløb er samtidig den direkte initiale omkostning for den offentlige sektor. Derudover er der også tale om omkostning for de deltagende familiemedlemmer i form af tabt arbejdsfortjeneste. Hvis det antages, at der deltager 2 familiemedlemmer per patient, og hver familiemedlem bruger ½ dag per session, giver det en samlet omkostning per patient på kr. 9 8 Dette indebærer altså, at familieintervention og terapi i den nærværende analyse anses for at være et ekstra tilbud, der ligger ud over standardbehandlingen. 9 Der er taget udgangspunkt i en bruttoårsløn på kr. samt 225 arbejdsdage på et år. Der er kun medtaget tabt arbejdsfortjeneste i dette beløb, hvorfor dette muligvis er et overkantsskøn, idet 21

24 Cost-benefit-analyse Samlet kan meromkostningerne på denne måde altså opgøres til i alt kr. per patient. Forbehold Inden beregningerne præsenteres nedenfor, er det nødvendigt at tage et par forbehold. For det første er det vigtigt at understrege, at selvom denne rapport omhandler pårørendeinddragelse som en behandlingsform, så kan denne behandlingsform ikke stå alene. Inddragelse af pårørende sker altid samtidig med anvendelse af andre behandlingsformer, som f.eks. konventionel medicin samt måske andre terapiformer. For det andet er det en præmis for nærværende analyse, at der er tale om gennemsnitspersoner, dvs. de patienter, der deltager i pårørendeinddragelse som behandlingsform, skal være repræsentative for gruppen af personer med psykisk sygdom som helhed. Hvis den selektion, der foretages, når der skal vælges personer til pårørendeinddragelse, sker på baggrund af karakteristika, som vi ikke kan kontrollere for her, så kan effekterne heri være overvurderede. Samlet vurderes det dog, at hvis blot antagelsen om, at der er en positiv effekt af inddragelse af pårørende, er valid, så vil der være tale om en positiv effekt, givet det store potentiale samt de forholdsvis små omkostninger forbundet med interventionen. 3.2 Samfundsøkonomisk nettoeffekt Med udgangspunkt i bruttoeffekterne og omkostningerne beregnet ovenfor, kan den samfundsøkonomiske nettoeffekt beregnes. I TABEL 3.1 nedenfor er vist bidragene fra de enkelte områder samt den samlede samfundsøkonomiske effekt ved forskellige antagelser om effekternes varighed. 10 Det konkrete individ, der tages udgangspunkt i her, er en årig, der er deltager i familieintervention og opnår den gennemsnitlige nogle pårørende kan vælge at anvende fleksibel arbejdstid, eller der kan være tale om sessioner, der ligger uden for normal arbejdstid. 10 Metoden i nærværende analyse ligger tæt op ad en tilsvarende analyse i CEBR (2010). 22

25 Cost-benefit-analyse effekt. Sammenligningsgruppen består af tilsvarende af en årige, der opnår den gennemsnitlige effekt af standardbehandling. Ved en antaget varighed på 5 år, anvendes derfor observationerne for årige, ved en 10-årig effekt årige osv. 11 TABEL 3.1 COST-BENEFIT-BEREGNING AF ØGET ANVENDELSE AF PÅRØRENDEINDDRAGELSE, 1000 KR. PER PERSON 2 år 5 år 10 år 20 år Patienter Lønindkomst 42,1 109,9 264,6 628,0 Kontanthjælp -4,3-4,7-3,1 5,4 Førtidspension -17,8-49,7-115,7-254,1 Skat -10,7-29,6-84,3-228,4 Pårørende Tabt arbejdsfortjeneste -20,0-20,0-20,0-20,0 Patienter og pårørende i alt -10,8 5,9 41,6 130,8 Offentlig sektor Skat 10,7 29,6 84,3 228,4 Kontanthjælp 4,3 4,7 3,1-5,4 Førtidspension 17,8 49,7 115,7 254,1 Offentligt tilskud til medicin 5,9 14,4 31,8 63,7 Omkostninger til sessioner -22,5-22,5-22,5-22,5 Sengedage 22,7 90,5 293,7 1038,3 Offentlig sektor i alt 39,0 166,4 506,0 1556,6 Mindsket skatteforvridningstab 7,8 33,3 101,2 311,3 Totaleffekt 36,0 205,5 648,8 1998,8 Anm.: Effekter, der er positive for samfundet er regnet med positivt fortegn, mens effekter, der er negative for samfundet, er regnet med negativt fortegn. Effekten af mindsket skatteforvridningstab er udregnet som 20 pct. af den samlede gevinst for den offentlige sektor. Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Tabellen viser, at det særligt er posterne førtidspension og sengedage, der bidrager med langsigtede positive effekter af pårørendeinddragelse. Derudover bidrager også lønindkomsten væsentligt til det samlede nettoresultat, mens kontanthjælp og de offentlige tilskud til medicin kun har en begrænset indvirkning på nettoeffekten. 11 Den nøjagtige størrelsesorden af effekterne afhænger naturligvis af, hvilke aldersklasser der præcist anvendes til analysen, men som man også kan se det i figurerne i afsnit 2, så er det generelle billede det samme for alle aldersklasser. Appendiks A viser en oversigt over de beregnede effekter, når der anvendes andre aldersklasser end i hovedscenariet. 23

26 Cost-benefit-analyse Det er tydeligt fra tabellen, at der tilsyneladende er store positive effekter af inddragelse af pårørende, hvis antagelsen om en reduktion på 0,6 i genindlæggelser og tilbagefald fra Cochrane-stuidet anvendes. Allerede med en effekt på 2 år, er der en positiv nettoeffekt på kr. pr. patient, mens effekten vokser til hele kr. pr. person ved en effekt af 5 års varighed. De initiale engangsomkostninger er, som nævnt ovenfor, i begge tilfælde i alt kr. Hvis der antages meget langsigtede effekter på 10 eller 20 år, er effekterne meget store, idet de potentielt sparede sengedage på psykiatrisk hospital kan overstige en mio. kr., og den samlede samfundsøkonomiske gevinst pr. person kan blive næsten 2 mio. kr. Opgørelserne i Appendiks A viser, at effekterne typisk er lidt større for ældre aldersklasser, hvis der antages samme effekter af pårørendeinddragelse som for årige. Dette skyldes, at såvel den gennemsnitlige arbejdsindkomst som den gennemsnitlige tilbøjelighed til førtidspension er større for disse aldersklasser, hvilket alt andet lige forstørrer effekterne. Makroøkonomiske effekter Som illustration gennemføres nedenfor en opregning af, hvor meget de fundne effekter kan bidrage med i alt på nationalt plan. Antagelserne bag beregningen nedenfor er: 1) Effekten af pårørendeinddragelse er på 5 år, dvs. den samlede samfundsøkonomiske nettoeffekt er på kr. pr. person. 2) Patienterne udvælges tilfældigt blandt alle patienter. Antallet af indlagte patienter på psykiatriske afdelinger udgør ca om året, heraf er dog mange flergangsindlagte. TABEL 3.2 nedenfor illustrerer det samlede regnskab for samfundsøkonomien, hvis hhv og patienter gennemfører forløb med inddragelse af pårørende. 24

27 Cost-benefit-analyse TABEL 3.2 SAMFUNDSØKONOMISK REGNSKAB, MIO. KR patienter patienter Offentlig sektor i alt 166,4 1217,7 Private i alt 5,9 43,4 Mindsket skatteforvridningstab 33,3 243,5 Totaleffekt 205,5 1504,6 Anm.: Effekterne vil tidsmæssigt falde over fem år. Kilde: Danmarks Statistik, Det Psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Tabellen viser, at der er en potentiel langsigtet samfundsøkonomisk gevinst på 206 mio. kr., hvis personer om året gennemfører forløb med pårørendeinddragelse. Den anden søjle i tabellen viser effekten, hvis patienter gennemfører et forløb, hvor effekten er som opgjort af Cochranestudiet (2011). De svarer til antallet af personer, der var indlagt med skizofreni i 2007, jf. Dansk Sundhedsinstitut (2011). Hvis det antages, at alle disse personer gennemfører et forløb med pårørendeinddragelse samt at effekten af disse forløb er som i beregningerne i dette afsnit, vil den samlede samfundsøkonomiske gevinst over 5 år være på ca. 1,5 mia. kr. ud fra en initial investering på 311 mio. kr. Der er dog formodentlig tale om et overkantsskøn for den faktiske effekt, idet det næppe er alle patienter der kan gennemføre disse forløb. Omvendt så er den her opgjorte effekt som nævnt ovenfor opgjort på baggrund af en årig patient, hvilket alt andet lige trækker effekten nedad, jf. Appendiks A. Rækkerne i tabellen viser på samme måde nettoeffekterne for hhv. den offentlige sektor og for de private husholdninger i alt. Ved gennemførelse af pårørendeforløb er nettogevinsten således på 166,4 mio. kr. for den offentlige sektor ud fra en initial investering på 22,5 mio. kr., mens de private husholdninger i form af patienterne og deres pårørende samlet set står til en nettogevinst på 5,9 mio. kr. ud fra en investering på 20 mio. kr., hvis effekterne er som i Cochranestudiet (2011). Opsamling Cost-benefit-beregningen i nærværende afsnit er foretaget på baggrund af data om kontanthjælp, førtidspension, skattebetaling, offentligt tilskud til medicin og antal sengedage på psykiatrisk hospital. Endvidere er der taget udgangspunkt i et skøn over effekten 25

28 Cost-benefit-analyse af pårørendeinddragelse fra et aktuelt metastudie fra Cochranesamarbejdet. Resulatet af denne cost-benefit-beregning er klart, at der er et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale for øget anvendelse af pårørendeinddragelse som behandlingsform. Selv hvis effekten kun har en varighed på 2 år, er der tale om en skønnet samfundsøkonomisk positiv nettoeffekt på kr. pr. patient. Ved en effekt på 5 år stiger denne størrelse til kr. pr. patient. Såfremt antagelserne bag de gennemførte beregninger holder stik, er pårørendeinddragelse i behandlingen af psykisk sygdom en rigtig god investering for såvel den offentlige sektor som for de privatpersoner, der skal bære en del af den initiale omkostning. Hvis personer om året gennemfører forløb med pårørendeinddragelse og har den succesrate, der er estimeret i Cochranestudiet (2011), og en effektvarighed på 5 år, vil en initial investering på 42,5 mio. kr. kunne blive forvandlet til en nettogevinst på 206 mio. kr. over fem år. Hvis det kunne lade sig gøre at samtlige godt patienter gennemfører et forløb med pårørendeinddragelse, så er den samfundsøkonomiske nettoeffekt på 1,5 mia. kr. beregnet ud fra der her anvendte forudsætninger. For den offentlige sektor alene er nettogevinsten på 1,2 mia. kr. ud fra en initial investering på 165 mio. kr. Det er værd at bemærke, at det nærværende studie udelukkende har anvendt data fra hospitalspsykiatrien. Det betyder, at de personer, der indgår i datasættet i analysen, formodentlig er mere syge og generelt har sværere ved at klare sig på normale vilkår end f.eks. patienter i socialpsykiatrien eller patienter i ambulant behandling. Der er formodentlig også potentiale for at anvende pårørendeinddragelse i andre steder i psykiatrien, hvorfor de samfundsøkonomiske effekter, der her er opgjort, kan være et underkantsskøn for de faktisk mulige effekter. Endvidere er der i denne rapport fokuseret udelukkende på de empiriske resultater fra litteraturen om skizofreni. I det omfang, pårørendeinddragelse også finder anvendelse inden for andre diagnosetyper, vil dette også forøge det samfundsøkonomiske potentiale. 26

29 Cost-benefit-analyse 27

30 Konklusioner 4 Konklusioner Denne rapport har gennemført en sammenligning af forskellige grupper af psykiatriske patienter i Danmark. Sammenligningen i afsnit 2 viser klart, at patienter med mere end en indlæggelse på psykiatrisk hospital generelt klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt end patienter med kun en indlæggelse. Særligt er det tilfældet, at andelen af personer på førtidspension er langt højere blandt personer med genindlæggelser på psykiatrisk hospital. For personer over 50 år i denne gruppe er det op imod to tredjedele, der er på førtidspension. Dette afspejler sig i den gennemsnitlige skattebetaling, som også er langt større blandt de, der ikke har genindlæggelser. Endvidere har personer med psykisk sygdom en mindre gennemsnitlig lønindkomst, et større offentligt tilskud til medicin samt en (lidt) større tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp. Cost-benefit-beregningen i afsnit 3 viser et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale i øget inddragelse af pårørende. Allerede med en relativt kortsigtet effekt på kun 2 år er der tale om en samfundsøkonomisk nettogevinst på kr. pr. patient, mens der ved en effekt af 5 års varighed er tale om en nettogevinst på kr. Ved gennemførelse af et regneeksempel kan den mulige samlede samfundsøkonomiske effekt illustreres. Hvis det antages, at alle godt patienter, der i 2007 var indlagt med skizofreni, gennemfører forløb med pårørendeinddragelse, og hvis det yderligere antages, at effekterne af forløbet er som anvendt i denne rapport, så vil den samlede samfundsøkonomiske effekt være på 1,5 mia. kr. på baggrund af en initial investering på 311 mio. kr. 12 Eller sagt med andre ord: for hver 10 kr., der investeres, er der en nettogevinst på 48 kr. set i et samfundsmæssigt perspektiv. For den offentlige sektor 12 Der tages udgangspunkt i en antagelse om, at effekten af pårørendeinddragelse varer 5 år. 28

31 Konklusioner er gevinsten samlet set 1,2 mia. kr. ud fra en initial investering på 165 mio. kr. Hvis effekten opdeles på den offentlige sektor og de private husholdninger, ser regnestykket således ud: For den offentlige sektor, vil der for hver investeret 10 kr. komme en nettogevinst på 74 kr., mens der for de private husholdninger vil være en nettogevinst på 13 kr. for 10 kr. investeret. Såfremt antagelserne om effekterne størrelse holder stik, er der altså næppe tvivl om, at øget inddragelse af pårørende er en god samfundsøkonomisk investering. 29

32

33 Konklusioner Appendiks A Andre aldersklasser Dette appendiks indeholder en tabel, der viser de udregnede samfundsøkonomiske nettoeffekter, når der tages udgangspunkt i personer med en anden alder end de 25-årige i hovedscenariet. Resultaterne er vist i APPENDIKS TABEL A.1. APPENDIKS TABEL A.1 FØLSOMHEDSANALYSE MHT. ALDERSKLASSER, NETTOEFFEKT, 1000 KR. 2 år 5 år 10 år 20 år 25-årige 36,0 205,5 648,8 1998,8 30-årige 54,5 261,0 732,9 2102,8 35-årige 65,9 289,7 761,9 2107,4 40-årige 73,3 290,0 781,8-45-årige 86,8 309,5 757,4-50-årige 58,9 265,6 - - Anm.: Kilde: Danmarks Statistik, Det Psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Den øverste række i tabellen er det samme som hovedscenariet fra afsnit 3. Tallene i tabellen er udregnet på en sådan måde, at antallet af sengedage giver samme bidrag i kroner og ører som i hovedscenariet, dvs. forskellene i effekterne skyldes udelukkende forskelle i personernes tilbøjelighed til førtidspension og kontanthjælp, samt størrelsen på lønindkomsten, skattebetalingen og det offentlige medicintilskud. Når den positive nettoeffekt generelt er voksende med alderen frem til års alderen, skyldes det, at gevinsten i form af højere lønindkomst, højere skattebetaling samt lavere førtidspension, er større end for de yngre aldersgrupper. Som det fremgik af afsnit 2, er tilbøjeligheden til at modtage førtidspension stærkt voksende med alderen, så derfor vil det samfundsøkonomiske potentiale ved at færre er på førtidspension også alt andet lige være voksende. Et tilsvarende argument kan fremføres for personernes lønindkomst. Når effekten igen aftager med alderen for de ældste aldersgruppe i tabellen, skyldes det først og fremmest, at lønindkomsten er aftagende med alderen i denne aldersgruppe. 31

34

35 Bibliografi Bibliografi CEBR (2010), Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre, Analyserapport. København. Cochrane (2011), Family intervention for schizophrenia (Review), Studie af: Pharoah, F., Mari, J., Rathbone, J. og Wong, W. Dansk Sundhedsinstitut (2011), Opgaveudvikling på psykiatriområdet. København. Finansministeriet (1999), Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. København. Munk-Jørgensen, P. og P.B. Mortensen (1997), The Danish Psychiatric Central Register, Danish Medical Bulletin, 44(1), pp McFarlane, W. R. (2002), Multifamily Groups in the Treatment of Severe Psychiatric Disorders, Guildford Press, New York. Nordentoft, M. (2009), Psykose hos unge, København. 33

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH

Læs mere

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen September 2010 Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats

Læs mere

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport August Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2010 Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Oktober 213 Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Sofie Bødker Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Samfundsøkonomisk

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskabets pris Langsigtede investeringer i børn og unge I samarbejde med: Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskab Udenforskab er betegnelsen for en gruppe af mennesker, som socialt,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen Tidlige indsatser målrettet udsatte børn og unge 2. Rambølls tilgang (metode og datagrundlag) TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? 3. Analysens resultater SAMFUNDSØKONOMISKE

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning Skandia-modellen Forebyggelse er en investering ikke en omkostning I Skandia tror vi på, at det er bedre at forebygge end at handle eller behandle, når problemerne først er opstået. Vi mener, at forebyggende

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Analyserapport. Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Martin Junge. Jan Rose Skaksen

Analyserapport. Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Martin Junge. Jan Rose Skaksen Analyserapport Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund Rasmus Højbjerg Jacobsen Martin Junge Jan Rose Skaksen November 2011 Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund 14.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune 212 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge Rebild Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...2 2. UNGE LEDIGE MED EN UDDANNELSE...7 3. UNGE LEDIGE MED UDDANNELSESPOTENTIALE...

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24. Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere