Analyserapport. Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Cost-benefit-beregning. Rasmus Højbjerg Jacobsen
|
|
- Rudolf Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyserapport Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom Cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2011
2 Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom Cost-benefit-beregning 26. august 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Projektleder: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., rhj.cebr@cbs.dk CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for Landsforeningen Bedre Psykiatri. Fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatterens ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos Landsforeningen Bedre Psykiatri.
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opgaven Indledning og resumé Beskrivende statistik Datakilder Beskrivende statistik Cost-benefit-analyse Antagelser Samfundsøkonomisk nettoeffekt Konklusioner Appendiks A Andre aldersklasser Bibliografi
4
5 Opgaven Opgaven I perioden januar-august 2011 har CEBR udført en analyseopgave for Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI. Formålet med projektet har været at undersøge det samfundsøkonomiske potentiale for forøget inddragelse af pårørende i behandlingen af personer med psykisk sygdom i Danmark. Specifikt har det været formålet at gennemføre en cost-benefit beregning af familieintervention og inddragelse af pårørende på baggrund af de faktiske livsforløb for patienter med psykisk sygdom i Danmark og de resultater af effekter af familieintervention og pårørendeinddragelse, der kan findes i faglitteraturen. Undervejs har en række personer givet værdifulde kommentarer til projektet, og forfatteren vil gerne takke alle herfor. Særlig tak skal rettes til Martin Junge fra CEBR, professor Søren Bo Nielsen, CBS, samt Thorstein Theilgaard og Jens Peter Dam Eckardt Jensen fra BEDRE PSYKIATRI. Frederiksberg, d. 26. august
6 Indledning og resumé 1 Indledning og resumé At få en psykisk sygdom kan være invaliderende på både kort og længere sigt. Heldigvis er der mange gode behandlingsmuligheder, sådan at personer med en psykiatrisk diagnose i mange tilfælde kan klare sig godt igennem livet og ligefrem blive helbredt. Ud over at psykisk sygdom oftest udgør en stor menneskelig og økonomisk omkostning for den enkelte patient og dennes pårørende, så er den også en stor omkostning for samfundet. Disse samfundsmæssige omkostninger indeholder både direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger er de omkostninger, der medgår til behandlingen af psykiatrisk sygdom i form af hospitalsindlæggelser, opfølgning i lokalpsykiatrien, medicin mv. De indirekte omkostninger er først og fremmest i form af udgifter til indkomstoverførsler og tabte skatteindtægter fra de personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Som det vil blive påvist senere i rapporten, så er de samlede omkostninger betydelige. Det betyder, at en tidlig indsats, der kan hjælpe nogle patienter tilbage på arbejdsmarkedet, potentielt har en stor positiv effekt, idet den periode, hvor der kan være positive samfundsøkonomiske effekter kan være lang. Denne rapport undersøger de potentielle langsigtede økonomiske effekter af forøget inddragelse af pårørende i behandlingen af psykisk sygdom. Baggrunden herfor er estimater fra den medicinske litteratur over de mulige effekter af pårørendeinddragelse. 1 Ved at kombinere disse med data, der viser de gennemsnitlige livsforløb for personer med psykisk sygdom med 1 eller flere indlæggelser på psykiatrisk hospital, er det muligt at komme med et bud på det samfundsøkonomiske potentiale ved anvendelse af denne behandlingsmetode. Det er vigtigt at understrege, at rapporten kun beskæftiger sig med de økonomiske aspekter af psykisk sygdom. Det betyder, at de 1 I denne rapport anvendes termen pårørendeinddragelse om det der i faglitteraturen går under betegnelsen familieintervention. Ved dette begreb forstås direkte medvirkning af familien under behandlingen af den psykiske sygdom. Som oftest vil det være i form af terapi eller sessioner, hvor patienten deltager sammen med sin familie. 4
7 Indledning og resumé effekter, der fremkommer heri, alt andet lige kun er underkantskøn for de sande omkostninger, idet psykisk sygdom er forbundet med store ikke-økonomiske omkostninger for såvel patienterne som de pårørende. Forbedrede behandlingsmuligheder vil naturligvis også forbedre udsigterne for nogle patienter på dette område, hvorfor også de ikke-økonomiske omkostninger må forventes at være mindre. Rapporten er opdelt som følger: Afsnit 2 indeholder beskrivende statistik over, hvordan personer med 1 eller flere indlæggelser på psykiatrisk hospital klarer sig igennem livet på en række områder såsom beskæftigelse, overførselsindkomster og skattebetaling. Afsnit 3 indeholder en cost-benefit-beregning, hvor potentielle gevinster ved øget inddragelse af pårørende holdes op mod de omkostninger, denne intervention har. Der præsenteres forskellige scenarier for varigheden af de positive effekter, og disse diskuteres. Afsnit 4 indeholder rapportens konklusioner. 5
8 Indledning og resumé Hovedresultater Rapporten viser, at der er et stort positivt samfundsøkonomisk potentiale ved forøget pårørendeinddragelse i behandlingen af personer med psykisk sygdom i Danmark. På baggrund af costbenefit-analyse kan de væsentligste resultater sammenfattes til følgende: Samfundsøkonomisk er der et betydeligt økonomisk potentiale i øget inddragelse af pårørende på over 1,5 mia. kr., hvis effekterne af forløbet er som anvendt i rapporten og på baggrund af en initial investering på 311 mio. kr. Med andre ord: for hver 10 kr., der investeres, er der en nettogevinst på 48 kr. For den offentlige sektor kan det økonomiske potentiale alene beløbe sig i 1,2 mia. kroner, hvis effekterne af forløbet er som anvendt i rapporten og på baggrund af en initial investering på 164,7 mio. kr. Allerede med en relativt kortsigtet effekt på kun 2 år er der tale om en samfundsøkonomisk nettogevinst på kr. pr. patient, mens der ved en effekt af 5 års varighed er tale om en nettogevinst på kr. For den offentlige sektor, vil der for hver investeret 10 kr. komme en nettogevinst på 74 kr., mens der for de private husholdninger vil være en nettogevinst på 13 kr. for 10 kr. investeret. Særligt er det besparelser i førtidspension og sengedage, der kan bidrage positivt med langsigtede positive effekter af pårørendeinddragelse. Derudover bidrager også lønindkomsten væsentligt til det samlede nettoresultat, mens kontanthjælp og de offentlige tilskud til medicin kun har en begrænset indvirkning på nettoeffekten. Det nærværende studie har udelukkende anvendt data fra hospitalspsykiatrien. Det betyder, at de personer, der indgår i datasættet i analysen, formodentlig er mere syge og generelt har sværere ved at klare sig på normale vilkår end f.eks. patienter i ambulant behandling. 6
9 Indledning og resumé Der er formodentlig også potentiale for at anvende pårørendeinddragelse i andre steder i psykiatrien, hvorfor de samfundsøkonomiske effekter, der her er opgjort, kan være et underkantsskøn for de faktisk mulige effekter. Som det første af sin art i Danmark bidrager dette studie til internationale undersøgelser, der bekræfter pårørendes betydning i behandling af mennesker med psykisk sygdom. 7
10 Beskrivende statistik 2 Beskrivende statistik Dette afsnit indeholder en mængde beskrivende statistik, som giver et godt indblik i, hvordan personer, der har været indlagt på psykiatrisk hospital, klarer sig i samfundet sammenlignet med resten af befolkningen. Den beskrivende statistik, der præsenteres her, danner grundlag for de cost-benefit-beregninger, der gennemføres i afsnit Datakilder Datakilderne til figurerne og analyserne i dette afsnit og i rapporten som helhed er Danmarks Statistiks registre over befolkningen samt Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister. 2 Fra det sidstnævnte register er der anvendt et udtræk over samtlige personer, der har været indlagt på psykiatrisk hospital siden 1969, hvor registret blev startet op. Fra Danmarks Statistiks registre er oplysningerne fra Det Psykiatriske Centralregister blevet koblet med en 10 pct. stikprøve af restbefolkningen. Disse registre indeholder detaljerede oplysninger om individernes tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomstforhold, modtagelse af offentlige overførsler osv. Alle de anvendte data er anonymiseret, og anvendelsen af disse data er endvidere underlagt stramme regler om, at enkeltindivider ikke må kunne identificeres i hverken offentliggjort materiale eller i dataarbejdet. Datamaterialet er opdelt i følgende grupper: 1. Alle individer, der har været indlagt på psykiatrisk hospital netop en gang. 2. Alle individer, der har været indlagt mere end en gang på psykiatrisk hospital. 3. Restbefolkningen. 2 Se Munk-Jørgensen og Mortensen (1997). 8
11 Beskrivende statistik Alle figurer og tal, der refereres til nedenfor, gælder personernes status i 2007, med mindre andet er nævnt. I den beskrivende statistik i dette afsnit og i cost-benefit-analyse i næste afsnit tages der udgangspunkt i alle personer med en psykisk sygdom uanset, hvilken diagnose de har. Det er kun personer, der har været indlagt på psykiatrisk hospital, der i denne analyse betragtes som havende en psykisk sygdom. I den medicinske litteratur, der anvendes i næste afsnit, er der udelukkende set på patienter med skizofreni eller skizoaffektiv lidelse. Det er klart, at der med den udvidede population i denne analyse er gjort en implicit antagelse om, at personer med andre psykiske sygdomme klarer sig på niveau med de personer, som har skizofreni eller skizoaffektiv lidelse. Der er to hovedårsager til, at der i nærværende analyse anvendes den fulde population af personer med indlæggelse på psykiatrisk hospital. For det første er det rimeligt at antage, at inddragelse af pårørende er muligt også for andre psykiatriske sygdomme, hvorfor disse gruppers livsforløb også er relevante ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. For det andet betyder anvendelse af den fulde population, at der kan bruges et større statistik materiale, hvilket bevirker, at tilfældige statistiske udsving får langt mindre betydning i analysen. Der er i alt personer i gruppe 1 og personer i gruppe 2, når der begrænses til aldersgruppen år, som det er tilfældet her, mens kontrolgruppen som nævnt ovenfor består af en tilfældigt udvalgt 10 pct. stikprøve af resten af befolkningen. 2.2 Beskrivende statistik Det første område, der belyses her, er tilknytningen til arbejdsmarkedet. FIGUR 2.1 nedenfor viser således andelen af de tre ovenfor definerede grupper, der var i beskæftigelse i
12 Beskrivende statistik FIGUR 2.1 BESKÆFTIGELSESGRAD ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Anm.: Beskæftigelsesandelen er udregnet som antallet af personer, der var registeret som værende i beskæftigelse divideret med det samlede antal personer i gruppen. Der er ikke taget hensyn til, hvorvidt personerne var på fuldtid eller deltid. Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Figuren viser, at personer med psykisk sygdom generelt har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end restbefolkningen, og dette gælder i særlig grad for personer med mere end en indlæggelse. Beskæftigelsesgraden for denne gruppe ligger således kun på godt 30 pct., mens den for de patienter, der kun har været indlagt en gang, i gennemsnit er på pct. Begge disse grupper ligger dog stadig noget under restbefolkningen, hvor beskæftigelsesgraden er på ca. 80 pct. 3 En yderligere interessant observation, der kan gøres fra figuren, er, at hvor restbefolkningens beskæftigelsesgrad udviser en svag omvendt U-form med en stigning frem til ca. 45-års alderen, så er det samme ikke i samme grad tilfældet for de to kurver for personerne med 3 Det mere takkede forløb for de to kurver for personer med psykisk sygdom skyldes tilfældige udsving, som får større vægt, når de er færre personer i hver aldersklasse. Kontrolgruppen indeholder mange flere observationer, hvorfor sådanne udsving ikke kan observeres her. 10
13 Beskrivende statistik psykisk sygdom. Dette tyder på, at personerne med psykisk sygdom har sværere ved at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er interessant at se på, om forskellen i beskæftigelsesandelen muligvis kan forklare med forskelle i det uddannelsesniveau, de tre grupper opnår. 4 Den tilsvarende figur herfor er vist nedenfor. FIGUR 2.2 ANDEL MED EN KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Anm.: Kompetencegivende uddannelse er defineret som faglærte samt videregående uddannelser. En bestået ungdomsuddannelse er således ikke en kompetencegivende uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Det ses tydeligt af FIGUR 2.2, at der også er meget stor forskel på det uddannelsesniveau, grupperne opnår. I restbefolkningen er der omkring 70 pct., der opnår en kompetencegivende uddannelse, mens det for begge grupper af personer med psykisk sygdom kun er ca Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for personer med en kompetencegivende uddannelse lå i 2007 på 81 pct., mens personer uden kompetencegivende uddannelse i gennemsnit havde en beskæftigelsesfrekvens på 57 pct. Begge grupper er opgjort for årige. 11
14 Beskrivende statistik 55 pct. Det er dog interessant, at forskellen imellem de to grupper af personer med psykisk sygdom ikke er så stor i denne figur som i den foregående. Andelen, der opnår en kompetencegivende uddannelse, er således kun ca. 10 pct. point lavere for patienter med mere end en indlæggelse. Dette kunne tyde på, at den psykiske sygdom for en del først opstår, efter at man har afsluttet sin uddannelse, sådan at disse personer har en uddannelse, men på grund af sygdommen efterfølgende får en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det næste område, der vil blive belyst, er tilbøjeligheden til at modtage førtidspension. Andelene af de tre grupper, der modtog førtidspension i 2007, er vist i FIGUR 2.3. FIGUR 2.3 ANDEL, DER MODTAGER FØRTIDSPENSION, ,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Anm.: Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Figuren viser, at tilbøjeligheden til at modtage førtidspension som forventet er langt højere blandt personerne med psykisk sygdom. Hvor det blandt restbefolkningen kun er godt 10 pct. af de 55-årige, 12
15 Beskrivende statistik der er på førtidspension, er det ca. 30 pct. af personerne med en indlæggelse, og ca. 65 pct. af personerne med flere indlæggelser. I gruppen af personer med flere indlæggelser er det således allerede blandt de 34-årige at mere end halvdelen er på førtidspension. Den næste variabel, der skal fremvises her, er tilbøjeligheden til at modtage kontanthjælp. Det at modtage kontanthjælp er i denne sammenhæng defineret som at have modtaget en eller anden form for kontanthjælp i løbet af året. Figuren herfor kan ses i FIGUR 2.4 nedenfor. FIGUR 2.4 ANDEL, DER MODTAGER KONTANTHJÆLP, ,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, ,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter Anm.: Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Som i de øvrige figurer er der en klar forskel på grupperne, idet restbefolkningen for de yngre aldersklasser har en klart lavere 13
16 Beskrivende statistik tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp end begge grupper af personer med psykisk sygdom. For de ældre aldersklasser er andelen, der modtager kontanthjælp, betydeligt mindre end for de yngre. Dette skyldes dog i høj grad, at mange af de personer, der er mere eller mindre permanent på kontanthjælp, på et tidspunkt overgår til førtidspension, jf. foregående figur. Samlet lønindkomst I FIGUR 2.5 nedenfor er der vist den gennemsnitlige samlede lønindkomst for de tre grupper. FIGUR 2.5 GENNEMSNITLIG LØNINDKOMST, 1000 KR., Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter Anm.: Lønindkomsten er opgjort inklusive pensionsbidrag. Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Figuren viser, at der, som en naturlig følge af forskellene i beskæftigelsesgraden, er stor forskel på individernes lønindkomst. 14
17 Beskrivende statistik Hvor personerne i restbefolkningen har en gennemsnitlig lønindkomst på næsten kr. i de mest produktive år, når personerne med psykisk sygdom kun op på ca selv for de, der ikke har nogen genindlæggelser, og for personerne med genindlæggelser når den gennemsnitlige lønindkomst ikke over pr. år. Som en naturlig konsekvens af den store forskel i lønindkomst, er der også stor forskel på, hvor meget der betales i skat af de forskellige grupper, jf. FIGUR 2.6 nedenfor. FIGUR 2.6 GENNEMSNITLIG SKATTEBETALING, 1000 KR., Ingen genindl. Genindl. Ikke patienter Anm.: Skattebetalingen er defineret som forskellen imellem en persons bruttoindkomst og disponible indkomst, som de er opgjort i Danmarks Statistiks registre. Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Patienter med kun en indlæggelse har en gennemsnitlig skattebetaling, der ligger ca kr. pr. år under niveauet for restbefolkningen. Til gengæld har patienter med genindlæggelser en 15
18 Beskrivende statistik betydelig mindre gennemsnitlig skattebetaling på kun kr. pr. år. Som et sidste område vil antallet af indlæggelsesdage også blive berørt her. Ud fra de data, der kommer fra psykiatrisk centralregister kan hver enkelt patient samlede antal indlæggelsesdage omgøres. For patienter med kun en indlæggelse, som var år i 2007, var median antal indlæggelsesdage på 10, mens medianen i gruppen af patienter med genindlæggelser var på hele 136 dage. Opsamling Den beskrivende statistik i dette afsnit viser tydeligt, at personer med psykisk sygdom klarer sig betydeligt dårligere på arbejdsmarkedet end personer, der ikke har været indlagt. Endvidere viser figurerne tydeligt, at patienter med genindlæggelser har en endog meget dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og i høj grad får førtidspension. Effekterne af psykisk sygdom slår klart igennem på alle de områder, der belyst i dette afsnit. Personer med psykisk sygdom har således også lavere lønindkomst, mindre tilbøjelighed til at få en kompetencegivende uddannelse, større tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp, samt som afledt faktor af de foregående også betydeligt mindre skattebetaling pr. år, når der sammenlignes med personer uden indlæggelser på psykiatrisk hospital. På baggrund heraf er det tydeligt, at hvis pårørendeinddragelse kan bidrage til mindre tilbagefald og færre genindlæggelser kan dette have en betragtelig langsigtet effekt. Hvis man betragter det grafisk, gælder det altså om at få så mange som muligt flyttet fra kurverne for genindlæggelser til kurverne med ingen genindlæggelser. Den mulige størrelsesorden for denne effekt vil blive belyst i næste afsnit. 16
19 Cost-benefit-analyse 3 Cost-benefit-analyse Dette afsnit indeholder en stilistisk cost-benefit-analyse af en potentiel øget inddragelse af pårørende i behandlingen af psykisk sygdom på baggrund af de forskellige livsforløb, der blev præsenteret i det foregående afsnit. 3.1 Antagelser Når der skal gennemføres en cost-benefit-beregning, er det nødvendigt at gøre en del antagelser, før beregningen kan gennemføres. Disse antagelser ligger inden for en række forskellige områder. For det første skal der antages noget om størrelsesordenen af effekterne, der måles. I denne sammenhæng betyder det, at det skal antages, i hvor høj grad pårørendeinddragelse kan bidrage til at forbedre patienternes langsigtede muligheder på arbejdsmarkedet mv. Antagelserne på dette område vil blive baseret på en antagelse om, at en væsentlig del af effekten af en behandling af psykisk sygdom er at forhindre tilbagefald og genindlæggelser. På denne baggrund vil Cochrane-studiets (2011) estimater af sandsynligheden for tilbagefald blive anvendt til at konstruere de grupper af personer, der skal sammenlignes. 5 For det andet skal der gøres antagelser om varigheden af effekterne. I denne type af cost-benefit-beregning er antagelsen om varighed af stor betydning, idet der potentielt er mange år til at indtjene de initiale omkostninger ved en succesfuld intervention. 6 For det tredje skal der antages, hvordan diskonteringen af fremtidige effekter skal være. Diskontering er nødvendig, fordi en 1 krone i gevinst i dag er mere værd end 1 krone i gevinst i morgen. 5 Ideelt ses burde der tages udgangspunkt i sandsynligheden for genindlæggelse. Imidlertid er der et langt større antal studier i Cochrane-gennemganngen, der måler på tilbagefald som succeskriterium, hvorfor denne er estimeret med en betydelig større statistisk sikkerhed og også er opgjort for flere forskellige tidshorisonter. 6 Ved de initiale omkostninger forstås i denne sammenhæng de omkostninger, der er ved igangsættelsen og afholdelsen af pårørendeinddragelsen. Disse omkostninger afholdes af såvel den offentlige sektor (gruppesessioner på hospital, afsat tid til læger mv.) som den private sektor (tabt arbejdsfortjeneste for deltagende pårørende, transport mv.) 17
20 Cost-benefit-analyse Diskonteringen tager højde for denne forskel. I beregningerne i dette afsnit er det implicit antaget, at den reale diskonteringsrate er lig med reallønsfremgangen, så der indgår ikke eksplicit diskontering af tallene. Denne antagelse svarer nogenlunde til en real diskonteringsrate på 2 pct. I beregningerne tages der højde for følgende områder: - skattebetaling (der tages udgangspunkt i den faktiske skattebetaling for individerne i 2007) - kontanthjælp (der tages udgangspunkt i de faktisk udbetalte beløb til individerne, dog er tallene stiliseret til i alt kr. pr. år, idet der ikke var nogen større forskel på de beløb, de forskellige grupper modtog). - førtidspension (der anvendes en takst på kr. pr. måned. Det svarer til, at ca. 1/3 af de, der var på førtidspension var på den højeste førtidspension, mens resten modtog almindelig førtidspension). - brug af receptpligtig medicin. Der tages udgangspunkt i de faktiske gennemsnitlige offentlige tilskud i antal sengedage på psykiatrisk hospital. Der tages udgangspunkt i det gennemsnitlige antal sengedage i de forskellige grupper, og der beregnes den officielle DRG-takst pr. sengedag. Taksten for en psykiatrisk sengedag var i 2011 på kr., hvilket tilbageført til 2007 bliver til kr. - gevinst i form af mindsket skatteforvridning. Denne effekt tilføjes ofte i denne type af analyser for at tage højde for det faktum, at indkomstskatter forvrider de økonomiske beslutninger hos private borgere og virksomheder. Effekten er sat til at være 20 pct. af den offentlig sektors gevinst, jf. Finansministeriet (1999). Når der ikke eksplicit tages højde for uddannelse, skyldes det, at effekten af højere uddannelse implicit indgår i effekten på individernes indkomst (og derigennem deres skattebetaling), og deres tilbøjelighed til at modtage førtidspension og kontanthjælp. Det vurderes, at de data, der er til rådighed for indkomst mv., er mere pålidelige end det 18
21 Cost-benefit-analyse skøn over den indirekte effekt af uddannelse på disse størrelser, der vil kunne gøres til denne analyse. Antagelser om størrelsesordenen I Cochrane-studiet (2011) er nævnt, at skizofreni er karakteriseret ved, at ca. 25 pct. af de personer, der får diagnosen, kun oplever et enkelt sygdomsudbrud. For yderligere ca. 25 pct. er der tale om mere eller mindre livslangs sygdomsforløb præget af mange indlæggelser og kraftig medicinering. Endelig er der for de sidste 50 pct. tale om mere end en indlæggelse, men der er dog tale om lange symptomfri perioder præget af normal livsførelse. Lægges disse andele til grund, vil det være rimeligt at antage, at det gennemsnitlige udkomme for patienter med skizofreni, som har fået en standardbehandling, kan skrives som 0,25 * Udkomme for gruppe 1 (1) + 0,75 * Udkomme for gruppe 2, hvor grupperne 1 og 2 refererer til de grupper af personer, der blev defineret i foregående afsnit. Effekten af familieintervention sammenlignet med en standardbehandling er opgjort i Cochrane-studiet (2011), hvori der er præsenteret en række forskellige mål for effekterne. De to vigtigste (og de, der har været opgjort af de fleste af de refererede studier) af disse er genindlæggelser og tilbagefald. For begge disse effekter er størrelsesordenen af de opgjorte oddsratio på ca. 0,6-0,8 i perioden op til ca. 3 år. 7 Effekterne er ikke opgjort på længere sigt end dette undtagen for tilbagefald, hvor der dog ikke er tilstrækkeligt med observationer til at kunne udtale sig statistisk sikkert på 5-8 års sigt. Vi vælger derfor at konstruere familieinterventionsgruppen, sådan at dens risiko for genindlæggelser kun er 60 pct. af den for 7 En odds-ratio angiver hvor mange gange større sandsynlighed en gruppe har i forhold til en anden. En odds-ratio på 2 betyder altså, at en gruppe har en dobbelt så stor sandsynlighed for en bestemt hændelse end kontrolgruppen. Tilsvarende betyder en odds-ratio på 0,5, at gruppen har en sandsynlighed, der er det halve af kontrolgruppens. 19
22 Cost-benefit-analyse standardgruppen, altså i alt en genindlæggelsesrisiko på 45 pct. Dvs. udkomme for denne gruppe er 0,6*0,75*Udkomme for gruppe 2 (2) + (1 0,6*0,75)*Udkomme for gruppe 1 = 0,45 * Udkomme for gruppe 2 + 0,55 * Udkomme for gruppe 1 Forskellen imellem udtryk (1) og udtryk (2) opgjort på baggrund af den beskrivende statistik i afsnit 2 udgør således den samfundsøkonomiske bruttoeffekt. Som det også blev nævnt i afsnit 2, bygger ovenstående på en implicit antagelse om, at Cochrane-studiets resultater kan udstrækkes til også at dække andre psykiske sygdomme ud over skizofreni og skizoaffektiv lidelse. I den nærværende analyse betragtes alle psykiske sygdomme under et, hvilket giver et statistisk mere sikkert datamateriale. Imidlertid kan der selvfølgelig være forskel på, i hvor høj grad den psykiske sygdom virker hæmmende på mulighederne på arbejdsmarkedet alt afhængig af diagnosen. Givet, at det nærværende studie blot skal udregne ca.-niveauet for den samfundsøkonomiske effekt, vurderes det dog, at det samlede datasæt giver en tilstrækkelig god beskrivelse af omkostningerne ved, at personer med psykisk sygdom har det svært på arbejdsmarkedet. Længden af effekterne For så vidt angår spørgsmålet om, hvor lang tid effekten af pårørendeinddragelsen varer, så er svært at opgøre dette på baggrund af litteraturen, da der som nævnt ovenfor ikke er særligt mange observationer i de studier, der forsøger at udtale sig om de langsigtede effekter. Derfor er de samfundsøkonomiske effekter nedenfor opgjort ud fra forskellige antagelser om varigheden af effekterne af pårørendeinddragelse. 20
23 Cost-benefit-analyse Omkostninger For at beregne den samfundsøkonomiske nettoeffekt, skal ekstraomkostningerne ved øget inddragelse af pårørende medtages. Det relevante omkostningsmål er netop de ekstra omkostninger forbundet med pårørendeinddragelse, idet omkostningerne til standardbehandlingen skal dækkes for begge grupper. 8 Den præcise størrelsesorden af de ekstra omkostninger afhænger meget af, hvor mange sessioner der skal bruges på interventionen og af, hvor mange patienter der kan deltage i hver session. I den nærværende rapport antages det, at det gennemsnitlige antal sessioner i familieintervention er 15. Endvidere antages det, at der gennemsnitligt er tre deltagende patienter og deres familie i hvert forløb. Det har været svært at finde underbyggede oplysninger herom, men Nordentoft (2009) nævner forskellige sessionsformer, herunder psykoedukation, undervisningsprogrammer og flerfamiliegrupper. Disse programmer har meget forskellig længde, hvorfor der her er valgt et relativt konservativt skøn på 15 sessioner pr. forløb. I Sundhedsministeriets DRG-takstsystem optræder i 2011 en vejledende ambulant takst på kr. til flerfamilieterapi. Tilbageføring af denne takst til 2007-niveau giver kr. Med de ovenstående antagelser giver det en samlet direkte meromkostning for sundhedssystemet på kr. per deltagende patient. Dette beløb er samtidig den direkte initiale omkostning for den offentlige sektor. Derudover er der også tale om omkostning for de deltagende familiemedlemmer i form af tabt arbejdsfortjeneste. Hvis det antages, at der deltager 2 familiemedlemmer per patient, og hver familiemedlem bruger ½ dag per session, giver det en samlet omkostning per patient på kr. 9 8 Dette indebærer altså, at familieintervention og terapi i den nærværende analyse anses for at være et ekstra tilbud, der ligger ud over standardbehandlingen. 9 Der er taget udgangspunkt i en bruttoårsløn på kr. samt 225 arbejdsdage på et år. Der er kun medtaget tabt arbejdsfortjeneste i dette beløb, hvorfor dette muligvis er et overkantsskøn, idet 21
24 Cost-benefit-analyse Samlet kan meromkostningerne på denne måde altså opgøres til i alt kr. per patient. Forbehold Inden beregningerne præsenteres nedenfor, er det nødvendigt at tage et par forbehold. For det første er det vigtigt at understrege, at selvom denne rapport omhandler pårørendeinddragelse som en behandlingsform, så kan denne behandlingsform ikke stå alene. Inddragelse af pårørende sker altid samtidig med anvendelse af andre behandlingsformer, som f.eks. konventionel medicin samt måske andre terapiformer. For det andet er det en præmis for nærværende analyse, at der er tale om gennemsnitspersoner, dvs. de patienter, der deltager i pårørendeinddragelse som behandlingsform, skal være repræsentative for gruppen af personer med psykisk sygdom som helhed. Hvis den selektion, der foretages, når der skal vælges personer til pårørendeinddragelse, sker på baggrund af karakteristika, som vi ikke kan kontrollere for her, så kan effekterne heri være overvurderede. Samlet vurderes det dog, at hvis blot antagelsen om, at der er en positiv effekt af inddragelse af pårørende, er valid, så vil der være tale om en positiv effekt, givet det store potentiale samt de forholdsvis små omkostninger forbundet med interventionen. 3.2 Samfundsøkonomisk nettoeffekt Med udgangspunkt i bruttoeffekterne og omkostningerne beregnet ovenfor, kan den samfundsøkonomiske nettoeffekt beregnes. I TABEL 3.1 nedenfor er vist bidragene fra de enkelte områder samt den samlede samfundsøkonomiske effekt ved forskellige antagelser om effekternes varighed. 10 Det konkrete individ, der tages udgangspunkt i her, er en årig, der er deltager i familieintervention og opnår den gennemsnitlige nogle pårørende kan vælge at anvende fleksibel arbejdstid, eller der kan være tale om sessioner, der ligger uden for normal arbejdstid. 10 Metoden i nærværende analyse ligger tæt op ad en tilsvarende analyse i CEBR (2010). 22
25 Cost-benefit-analyse effekt. Sammenligningsgruppen består af tilsvarende af en årige, der opnår den gennemsnitlige effekt af standardbehandling. Ved en antaget varighed på 5 år, anvendes derfor observationerne for årige, ved en 10-årig effekt årige osv. 11 TABEL 3.1 COST-BENEFIT-BEREGNING AF ØGET ANVENDELSE AF PÅRØRENDEINDDRAGELSE, 1000 KR. PER PERSON 2 år 5 år 10 år 20 år Patienter Lønindkomst 42,1 109,9 264,6 628,0 Kontanthjælp -4,3-4,7-3,1 5,4 Førtidspension -17,8-49,7-115,7-254,1 Skat -10,7-29,6-84,3-228,4 Pårørende Tabt arbejdsfortjeneste -20,0-20,0-20,0-20,0 Patienter og pårørende i alt -10,8 5,9 41,6 130,8 Offentlig sektor Skat 10,7 29,6 84,3 228,4 Kontanthjælp 4,3 4,7 3,1-5,4 Førtidspension 17,8 49,7 115,7 254,1 Offentligt tilskud til medicin 5,9 14,4 31,8 63,7 Omkostninger til sessioner -22,5-22,5-22,5-22,5 Sengedage 22,7 90,5 293,7 1038,3 Offentlig sektor i alt 39,0 166,4 506,0 1556,6 Mindsket skatteforvridningstab 7,8 33,3 101,2 311,3 Totaleffekt 36,0 205,5 648,8 1998,8 Anm.: Effekter, der er positive for samfundet er regnet med positivt fortegn, mens effekter, der er negative for samfundet, er regnet med negativt fortegn. Effekten af mindsket skatteforvridningstab er udregnet som 20 pct. af den samlede gevinst for den offentlige sektor. Kilde: Danmarks Statistik, Det psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Tabellen viser, at det særligt er posterne førtidspension og sengedage, der bidrager med langsigtede positive effekter af pårørendeinddragelse. Derudover bidrager også lønindkomsten væsentligt til det samlede nettoresultat, mens kontanthjælp og de offentlige tilskud til medicin kun har en begrænset indvirkning på nettoeffekten. 11 Den nøjagtige størrelsesorden af effekterne afhænger naturligvis af, hvilke aldersklasser der præcist anvendes til analysen, men som man også kan se det i figurerne i afsnit 2, så er det generelle billede det samme for alle aldersklasser. Appendiks A viser en oversigt over de beregnede effekter, når der anvendes andre aldersklasser end i hovedscenariet. 23
26 Cost-benefit-analyse Det er tydeligt fra tabellen, at der tilsyneladende er store positive effekter af inddragelse af pårørende, hvis antagelsen om en reduktion på 0,6 i genindlæggelser og tilbagefald fra Cochrane-stuidet anvendes. Allerede med en effekt på 2 år, er der en positiv nettoeffekt på kr. pr. patient, mens effekten vokser til hele kr. pr. person ved en effekt af 5 års varighed. De initiale engangsomkostninger er, som nævnt ovenfor, i begge tilfælde i alt kr. Hvis der antages meget langsigtede effekter på 10 eller 20 år, er effekterne meget store, idet de potentielt sparede sengedage på psykiatrisk hospital kan overstige en mio. kr., og den samlede samfundsøkonomiske gevinst pr. person kan blive næsten 2 mio. kr. Opgørelserne i Appendiks A viser, at effekterne typisk er lidt større for ældre aldersklasser, hvis der antages samme effekter af pårørendeinddragelse som for årige. Dette skyldes, at såvel den gennemsnitlige arbejdsindkomst som den gennemsnitlige tilbøjelighed til førtidspension er større for disse aldersklasser, hvilket alt andet lige forstørrer effekterne. Makroøkonomiske effekter Som illustration gennemføres nedenfor en opregning af, hvor meget de fundne effekter kan bidrage med i alt på nationalt plan. Antagelserne bag beregningen nedenfor er: 1) Effekten af pårørendeinddragelse er på 5 år, dvs. den samlede samfundsøkonomiske nettoeffekt er på kr. pr. person. 2) Patienterne udvælges tilfældigt blandt alle patienter. Antallet af indlagte patienter på psykiatriske afdelinger udgør ca om året, heraf er dog mange flergangsindlagte. TABEL 3.2 nedenfor illustrerer det samlede regnskab for samfundsøkonomien, hvis hhv og patienter gennemfører forløb med inddragelse af pårørende. 24
27 Cost-benefit-analyse TABEL 3.2 SAMFUNDSØKONOMISK REGNSKAB, MIO. KR patienter patienter Offentlig sektor i alt 166,4 1217,7 Private i alt 5,9 43,4 Mindsket skatteforvridningstab 33,3 243,5 Totaleffekt 205,5 1504,6 Anm.: Effekterne vil tidsmæssigt falde over fem år. Kilde: Danmarks Statistik, Det Psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Tabellen viser, at der er en potentiel langsigtet samfundsøkonomisk gevinst på 206 mio. kr., hvis personer om året gennemfører forløb med pårørendeinddragelse. Den anden søjle i tabellen viser effekten, hvis patienter gennemfører et forløb, hvor effekten er som opgjort af Cochranestudiet (2011). De svarer til antallet af personer, der var indlagt med skizofreni i 2007, jf. Dansk Sundhedsinstitut (2011). Hvis det antages, at alle disse personer gennemfører et forløb med pårørendeinddragelse samt at effekten af disse forløb er som i beregningerne i dette afsnit, vil den samlede samfundsøkonomiske gevinst over 5 år være på ca. 1,5 mia. kr. ud fra en initial investering på 311 mio. kr. Der er dog formodentlig tale om et overkantsskøn for den faktiske effekt, idet det næppe er alle patienter der kan gennemføre disse forløb. Omvendt så er den her opgjorte effekt som nævnt ovenfor opgjort på baggrund af en årig patient, hvilket alt andet lige trækker effekten nedad, jf. Appendiks A. Rækkerne i tabellen viser på samme måde nettoeffekterne for hhv. den offentlige sektor og for de private husholdninger i alt. Ved gennemførelse af pårørendeforløb er nettogevinsten således på 166,4 mio. kr. for den offentlige sektor ud fra en initial investering på 22,5 mio. kr., mens de private husholdninger i form af patienterne og deres pårørende samlet set står til en nettogevinst på 5,9 mio. kr. ud fra en investering på 20 mio. kr., hvis effekterne er som i Cochranestudiet (2011). Opsamling Cost-benefit-beregningen i nærværende afsnit er foretaget på baggrund af data om kontanthjælp, førtidspension, skattebetaling, offentligt tilskud til medicin og antal sengedage på psykiatrisk hospital. Endvidere er der taget udgangspunkt i et skøn over effekten 25
28 Cost-benefit-analyse af pårørendeinddragelse fra et aktuelt metastudie fra Cochranesamarbejdet. Resulatet af denne cost-benefit-beregning er klart, at der er et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale for øget anvendelse af pårørendeinddragelse som behandlingsform. Selv hvis effekten kun har en varighed på 2 år, er der tale om en skønnet samfundsøkonomisk positiv nettoeffekt på kr. pr. patient. Ved en effekt på 5 år stiger denne størrelse til kr. pr. patient. Såfremt antagelserne bag de gennemførte beregninger holder stik, er pårørendeinddragelse i behandlingen af psykisk sygdom en rigtig god investering for såvel den offentlige sektor som for de privatpersoner, der skal bære en del af den initiale omkostning. Hvis personer om året gennemfører forløb med pårørendeinddragelse og har den succesrate, der er estimeret i Cochranestudiet (2011), og en effektvarighed på 5 år, vil en initial investering på 42,5 mio. kr. kunne blive forvandlet til en nettogevinst på 206 mio. kr. over fem år. Hvis det kunne lade sig gøre at samtlige godt patienter gennemfører et forløb med pårørendeinddragelse, så er den samfundsøkonomiske nettoeffekt på 1,5 mia. kr. beregnet ud fra der her anvendte forudsætninger. For den offentlige sektor alene er nettogevinsten på 1,2 mia. kr. ud fra en initial investering på 165 mio. kr. Det er værd at bemærke, at det nærværende studie udelukkende har anvendt data fra hospitalspsykiatrien. Det betyder, at de personer, der indgår i datasættet i analysen, formodentlig er mere syge og generelt har sværere ved at klare sig på normale vilkår end f.eks. patienter i socialpsykiatrien eller patienter i ambulant behandling. Der er formodentlig også potentiale for at anvende pårørendeinddragelse i andre steder i psykiatrien, hvorfor de samfundsøkonomiske effekter, der her er opgjort, kan være et underkantsskøn for de faktisk mulige effekter. Endvidere er der i denne rapport fokuseret udelukkende på de empiriske resultater fra litteraturen om skizofreni. I det omfang, pårørendeinddragelse også finder anvendelse inden for andre diagnosetyper, vil dette også forøge det samfundsøkonomiske potentiale. 26
29 Cost-benefit-analyse 27
30 Konklusioner 4 Konklusioner Denne rapport har gennemført en sammenligning af forskellige grupper af psykiatriske patienter i Danmark. Sammenligningen i afsnit 2 viser klart, at patienter med mere end en indlæggelse på psykiatrisk hospital generelt klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt end patienter med kun en indlæggelse. Særligt er det tilfældet, at andelen af personer på førtidspension er langt højere blandt personer med genindlæggelser på psykiatrisk hospital. For personer over 50 år i denne gruppe er det op imod to tredjedele, der er på førtidspension. Dette afspejler sig i den gennemsnitlige skattebetaling, som også er langt større blandt de, der ikke har genindlæggelser. Endvidere har personer med psykisk sygdom en mindre gennemsnitlig lønindkomst, et større offentligt tilskud til medicin samt en (lidt) større tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp. Cost-benefit-beregningen i afsnit 3 viser et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale i øget inddragelse af pårørende. Allerede med en relativt kortsigtet effekt på kun 2 år er der tale om en samfundsøkonomisk nettogevinst på kr. pr. patient, mens der ved en effekt af 5 års varighed er tale om en nettogevinst på kr. Ved gennemførelse af et regneeksempel kan den mulige samlede samfundsøkonomiske effekt illustreres. Hvis det antages, at alle godt patienter, der i 2007 var indlagt med skizofreni, gennemfører forløb med pårørendeinddragelse, og hvis det yderligere antages, at effekterne af forløbet er som anvendt i denne rapport, så vil den samlede samfundsøkonomiske effekt være på 1,5 mia. kr. på baggrund af en initial investering på 311 mio. kr. 12 Eller sagt med andre ord: for hver 10 kr., der investeres, er der en nettogevinst på 48 kr. set i et samfundsmæssigt perspektiv. For den offentlige sektor 12 Der tages udgangspunkt i en antagelse om, at effekten af pårørendeinddragelse varer 5 år. 28
31 Konklusioner er gevinsten samlet set 1,2 mia. kr. ud fra en initial investering på 165 mio. kr. Hvis effekten opdeles på den offentlige sektor og de private husholdninger, ser regnestykket således ud: For den offentlige sektor, vil der for hver investeret 10 kr. komme en nettogevinst på 74 kr., mens der for de private husholdninger vil være en nettogevinst på 13 kr. for 10 kr. investeret. Såfremt antagelserne om effekterne størrelse holder stik, er der altså næppe tvivl om, at øget inddragelse af pårørende er en god samfundsøkonomisk investering. 29
32
33 Konklusioner Appendiks A Andre aldersklasser Dette appendiks indeholder en tabel, der viser de udregnede samfundsøkonomiske nettoeffekter, når der tages udgangspunkt i personer med en anden alder end de 25-årige i hovedscenariet. Resultaterne er vist i APPENDIKS TABEL A.1. APPENDIKS TABEL A.1 FØLSOMHEDSANALYSE MHT. ALDERSKLASSER, NETTOEFFEKT, 1000 KR. 2 år 5 år 10 år 20 år 25-årige 36,0 205,5 648,8 1998,8 30-årige 54,5 261,0 732,9 2102,8 35-årige 65,9 289,7 761,9 2107,4 40-årige 73,3 290,0 781,8-45-årige 86,8 309,5 757,4-50-årige 58,9 265,6 - - Anm.: Kilde: Danmarks Statistik, Det Psykiatriske Centralregister og egne beregninger. Den øverste række i tabellen er det samme som hovedscenariet fra afsnit 3. Tallene i tabellen er udregnet på en sådan måde, at antallet af sengedage giver samme bidrag i kroner og ører som i hovedscenariet, dvs. forskellene i effekterne skyldes udelukkende forskelle i personernes tilbøjelighed til førtidspension og kontanthjælp, samt størrelsen på lønindkomsten, skattebetalingen og det offentlige medicintilskud. Når den positive nettoeffekt generelt er voksende med alderen frem til års alderen, skyldes det, at gevinsten i form af højere lønindkomst, højere skattebetaling samt lavere førtidspension, er større end for de yngre aldersgrupper. Som det fremgik af afsnit 2, er tilbøjeligheden til at modtage førtidspension stærkt voksende med alderen, så derfor vil det samfundsøkonomiske potentiale ved at færre er på førtidspension også alt andet lige være voksende. Et tilsvarende argument kan fremføres for personernes lønindkomst. Når effekten igen aftager med alderen for de ældste aldersgruppe i tabellen, skyldes det først og fremmest, at lønindkomsten er aftagende med alderen i denne aldersgruppe. 31
34
35 Bibliografi Bibliografi CEBR (2010), Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre, Analyserapport. København. Cochrane (2011), Family intervention for schizophrenia (Review), Studie af: Pharoah, F., Mari, J., Rathbone, J. og Wong, W. Dansk Sundhedsinstitut (2011), Opgaveudvikling på psykiatriområdet. København. Finansministeriet (1999), Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. København. Munk-Jørgensen, P. og P.B. Mortensen (1997), The Danish Psychiatric Central Register, Danish Medical Bulletin, 44(1), pp McFarlane, W. R. (2002), Multifamily Groups in the Treatment of Severe Psychiatric Disorders, Guildford Press, New York. Nordentoft, M. (2009), Psykose hos unge, København. 33
Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser
Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH
Læs mereSamfundsøkonomisk cost-benefit-beregning
Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?
Læs mereGenoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereAnalyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen
Analyserapport Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen September 2010 Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats
Læs mereSociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje
Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer
Læs mereAnalyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen
Analyserapport August Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2010 Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra
Læs mereUdenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.
Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om anvendelse af en økonomisk model til at forebygge social marginalisering
2014/1 BSF 118 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine M. Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Frank Aaen
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research
Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereBTU - Brobygningsforløb 2018
BTU - Brobygningsforløb 218 Økonomiske konsekvenser af indsatsen beregnet med SØM Version 1.2 af SØM udgivet 9. maj 218. Version 1.2 af Vidensdatabasen udgivet 9. maj 218. Notat 24-5-218 Udarbejdet af:
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser
De samfundsøkonomiske omkostninger ved - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r Seniorforsker Jane Greve Emnerne i dag Hvor mange har en svær? De samfundsøkonomiske omkostninger.
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs mereBP Research: Den samfundsøkonomiske gevinst ved gratis psykologhjælp til pårørende
BP Research: Den samfundsøkonomiske gevinst ved gratis psykologhjælp til pårørende 23/3-2015 Hovedresultater På baggrund af beregningerne kan de væsentligste resultater sammenfattes til følgende: - Ved
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereSamfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender
Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereSamfundsøkonomiske. blandt voksne CASA
Samfundsøkonomiske omkostninger ved ADHD blandt voksne Anne-Mette Lange Klinisk psykolog Forskningsafdelingen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Aarhus Universitetshospital ADHD Centrets Konference: Vejle
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereFremskudt beskæftigelsesindsats for kvinder på krisecentre
Notat Fremskudt beskæftigelsesindsats for kvinder på krisecentre Eksempel på anvendelse af SØM Rasmus Højbjerg Jacobsen og Mette Verner Fremskudt beskæftigelsesindsats for kvinder på krisecentre Eksempel
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereForebyggelse er en investering ikke en omkostning
Skandia-modellen Forebyggelse er en investering ikke en omkostning I Skandia tror vi på, at det er bedre at forebygge end at handle eller behandle, når problemerne først er opstået. Vi mener, at forebyggende
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereI samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk
Udenforskabets pris Langsigtede investeringer i børn og unge I samarbejde med: Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskab Udenforskab er betegnelsen for en gruppe af mennesker, som socialt,
Læs mereBeskæftigelse og handicap
Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereBilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken
Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereINDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN
INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen Tidlige indsatser målrettet udsatte børn og unge 2. Rambølls tilgang (metode og datagrundlag) TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? 3. Analysens resultater SAMFUNDSØKONOMISKE
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mere- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune
Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mereOrientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017
Notat Orientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017 Sundhedskoordinationsudvalget bad på deres møde den 10. marts 2017 administrationen om at
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereEffekt af offentlig intervention i lånemarkedet
VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereAfviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011
Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,
Læs mereTIDLIG INDSATS BETALER SIG!
TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereBusiness Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation
Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. januar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereTopindkomster i Danmark
Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,
Læs mereTabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.
N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mere