Hårby Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 48

Transkript

1 Hårby Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 48

2 Registreringspunkt 1 ved Vesemose set mod syd. Bevoksningen i form af tætte hegn samt krat, småbevoksninger og småskove underopdeler de overordnede landskabstræk i middelstore landskabsrum. Registreringspunkt 1 ved Vesemose set mod nordvest. Smeltevandsdalens udmunding i fjorden ved Skovgrave med udsyn til de overforstående skrånede dalsider. Det lille fiskerleje i bugten syd for Nabben er kendetegnet ved udsigter ud over Øhavet og mod de overforstående skrånede morænesider omkring Damsbo Hovedgård. 2

3 Nøglekarakter Flad ekstensivt dyrket dalbund med langstrakte bølgende intensivt dyrkede dalskråninger samt mindre småskove og lave tætte hegn. Middelstore gårde og husmandssteder spredt i området. Tilgroede dalbundsarealer med krat og enkelte buske. Landskabstype Smeltevandsdal. Bogstavkode: Igg (ekstramarginal smeltevandsdal, moræne-ler, skrænter). klasse 3. Geografisk lokalisering og afgrænsning Haarby Smeltevandsdal ligger som en forholdsvis bred smeltevandsdal og strækker sig fra Glamsbjerg i nord og ned til kysten med Hårby centralt beliggende i karakterområdet. Området afgrænses af morænelandskaber. Naturgrundlag Geomorfologi Hedesletten er dannet som en ekstramarginal smeltevandsdal og snor sig gennem de omkringliggende morænelandskaber i nord-sydgående retning. Jordtype Den dominerende jordtype er moræneler, som findes på dalsiderne og i dele af dalbunden. Blandet med de yngre moræneaflejringer findes ligeledes ferskvandsaflejringer og smeltevandsgrus samt sandblandede lerjorde og lerblandede sandjorde. Terræn Dalbunden er overvejende bred, med en maksimal bredde på godt 3 km omkring Hårby. Fra bunden af dalen stiger terrænet typisk mellem 20 og 40 højdemeter op til overkanten af dalsiderne der står som skrånende skrænter. De største terrænforskelle findes i den del af smeltevandsdalens forløb, som ligger fjernest fra kysten. I området omkring Voldtofte, Maden og nord herfor findes enkelte bakker. Kompleksitet Der er ingen markant variation mht. jordtype og terræn. Hydrologi Smeltevandsdalen gennemløbes af Haarby A i hele dalens udbredelse for siden at løbe ud i øhavet i Nabben Nor, der et mindre inddæmmet areal. Umiddelbart øst for Glamsbjerg ligger Søholm Sø, der foruden Hårby Å, er karakterområdets eneste markante vandelement. Ligeledes forekommer enkelte fugtige dalbundsområder. Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af den forgrenede smeltevandsdal med skiftevis markante og mindre markante dalsider samt den brede dalbund. Dalsiderne, der overvejende er opdyrkede, afgrænser de overordnede landskabsrum, der igen underopdeles i middelstore transparente landskabsrum af tætte lave syrenhegn samt krat, småbevoksninger og småskove. Overgangen mellem de mere ekstensive lavbundsarealer og de mere intensivt opdyrkede dalsider er karakteristiske for området. Bebyggelsen udgøres af mange husmandssteder, både langs de mindre biveje og hovedvejene. Desuden forekommer middelstore gårde og enkelte små gårde spredt i området samt landsbyer. Den stedvist halvåbne smeltevandsdal snor sig gennem det omkringliggende morænelandskab og fra de højereliggende dalsider er der lokale kik ud over ådalen. Landskabskarakteren har især sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, og overgangen mellem de mere intensivt dyrkede skrånende moræne dalsider og den mere ekstensive arealanvendelse i dalbunden er tydelig. Således afspejles naturgrundlagets indflydelse på kulturmiljøet i den stedvist ekstensive landbrugsdrift om end dyrkningstraditionerne i dalstrøget har ændret sig fra tidligere tiders engarealer med græssende dyrehold til nutidens ekstensive brakarealer. Selve åløbet af Hårby Å fremstår som en smal grøn kile i den ellers overvejende flade dalbund der generelt præges af tilgroning. I hver sin ende af karakterområdet ligger en hovedgård nemlig Søholm hovedgård længst mod nord og Løgismose Hovedgård mod syd. Sidstnævnte er en del af kystmiljøet ned til Fjorden der ligeledes byder udsigter ud over udmundingen af dalen. Landskabskarakteren er middel påvirket af tekniske anlæg og karakterområdet fremtræder sammensat. Tilstanden er bl.a. påvirket af byudvikling og tilgroning særligt i den centrale del omkring Hårby samt den nordlige del. I den sydlige del er der udsigter ud over Øhavet. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Bevoksning i området udgøres af mange mindre småskove samt enkelte juletræsplantager. Ligeledes forekommer småbeplantninger i forbindelse med bebyggelsen samt sumpskov og krat i dalbunden sammen med få enkeltstående træer. Lave overvejende tætte levende hegn er karakteristiske for hele området der ligeledes rummer alléer i tilknytning til hovedgårdene. 3

4 Dyrkningsform Smeltevandsdalen gennemskærer den omkringliggende opdyrkede moræneflade og består overvejende af fuldtidslandbrug på de bølgede dalsider samt deltids- og fritidsbedrifter på de mere ekstensive dalbundsarealer. Kombinationen af intensivt dyrkede skrånende dalsider og de mere ekstensive arealer i dalbunden giver dyrkningsformen et varieret udtryk og en synlig overgang mellem de bølgede omdriftsarealer skrånende ned til større sammenhængende ekstensivt drevne- og brakarealer i den brede dalbund. I tillæg til enkelte fritids- og deltidsbrug ses græssende dyrehold i form af køer og heste. Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønstret i området er domineret af mange husmandssteder, både langs de mindre biveje og hovedvejene. Desuden forekommer middelstore gårde og enkelte små gårde spredt i området. Området rummer følgende landsbyer: Nellemose, Strandby, Sarup, Strærup, Akkerup, Gummerup og Køng hvoraf sidstnævnte er kirkeby sammen med Haarby og Glamsbjerg. Området rummer ligeledes to hovedgårde: Hovedgården Løgismose med tilhørende hovedgårdsmiljø, der er beliggende umiddelbart ned til Helnæs Bugt. Hovedbygningen er fra omkring 1500 og de tilstødende fløje er opført hhv. år 1545 og Hovedgården er af typen strandgård. Længst mod nord i karakterområdet ligger Søholm hovedgård der er oprettet o Søholm, hvis hovedbygning er fra 1855, er en typisk mindre skovgård med bl.a. græssende dyrehold på forholdsvis ringe bonitet. Tekniske anlæg En mindre og ikke så markant højspændingsledning gennemskærer området i øst-vest gående retning vindmøller findes spredt rundt i dalbunden og desuden er enkelte vindmøller, der er opstillet i de omkringliggende karakterområder, synlige fra smeltevandsdalen. Crema industribygningen, der er opført i udkanten af Glamsbjerg er synlig i den nordlige del af karakterområdet. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Udskiftningsmønstre i form af blok- og strimmeludskiftninger er stadig genkendelige i landsbyerne Nellemose, Stærup og Strandby, der alle ifølge landsbyregistreringen i Fyns Amt karakteriseres som værende af stor interesse, vurderet på baggrund af oprindelighed. Ligeledes findes det arkæologiske udgravningssted Saruppladsen. Fiskerlejet Nabben er udpeget som særligt kystkulturmiljø og det lille fiskerleje rummer et mindre antal aktive fiskefartøjer. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har især sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen med en tidsdybde på op mod 200 år. Overgangen mellem de mere intensivt dyrkede skrånende moræne dalsider og ned til den mere ekstensive arealanvendelse i dalbunden er tydelig, og afspejles landskabskarakterens kulturhistoriske dyrkningsmønstre og naturgrundlagets indflydelse på kulturmiljøet i den stedvist ekstensive landbrugsdrift. Dette på trods af at dyrkningstraditionerne i dalstrøget flere steder har ændret sig fra tidligere tiders engarealer med græssende dyrehold til nutidens ekstensive- og brakarealer. Landskabskarakterens oprindelse er generelt stigende mod syd i området hvor tidsdybden er mere intakt i hovedgårdslandskabet og omkring de kystnære landsbyer. Rumlige og visuelle forhold Ved gennemkørsel af området opleves hvordan karakterområdet er opdelt i to niveauer, betinget af hhv. den flade dalbund og de omkringliggende skrånende dalsider. Den centrale del af karakterområdet består af en bred forgrenet ekstramarginal smeltevandsdal med relativt langstrakte skrånende og bølgende dalsider. Mod nord er dalstrøget smalt og bevokset og helt mod syd åbner dalen sig op med udsigter ud over øhavet. Selve åløbet fremstår som en smal grøn tilgroet kile i landskabet. På grund af de overvejende opdyrkede morænedalsider, er der lokale kik ud over den forholdsvis flade smeltevandsdal, der med de lave syrenhegn fremtræder transparent og varieret. Smeltevandsdalen er tilstrækkelig markant til, at oplevelsen af at krydse dalen tydeligt opleves ved gennemkørsel af området. Selve dalforløbet er overvejende opdelt i middelstore, stedvist små transparente landskabsrum, betinget af de opdyrkede skrånende dalsider, der visuelt afgrænser udsynet. De kystnære strøg og flere af dalsiderne er dog stedvist præget af vide udsyn med kik til modstående skråninger. Området fremtræder visuelt middel roligt og støjmæssigt afdæmpet. Strukturen præges af flader, der ikke er tydeligt afgrænsede og sammen med karakterområdets ret svage mønster, bebyggelsen og bevoksningsstruktur, fremtræder området meget sammensat. Skalaforholdene, der varierer betydeligt gennem området, styrker ligeledes dette sammensatte udtryk. Den sydlige og centrale del af karakterområdet fremstår som middel, stedvis stor skala, hvorimod dalsiderne samt de nordlige dalforgreninger er præget af overvejende lille til middel skala. Op gennem forrige århundrede skød talrige husmandssteder op langs bivejene i området og ændrede herved den 4

5 oprindelige bebyggelsesstruktur i området. Disse har siden ændret funktion, ved hovedsagelig at overgå til beboelse, uden tegn på tilknytning på landbruget. Naturgrundlagets samspil med den kulturhistoriske driftsform afspejles stedvist i det ekstensive dalforløb, på trods af, at omfattende engarealer er forsvundet som resultat af driftsophør. Tilgroning præger således dalbunden og påvirker stedvist tilstanden af landskabskarakteren. Den stigende tilgroning slører smeltevandsdalens sammenhængende forløb og udvisker overblikket over den tidligere mere åbne flade dalbund. Bortset fra bevoksningen og nyere fritidshusbebyggelse, er karakterområdet homogent og fremstår kendetegnende for smeltevandsdalstrøget. Områdets mange vindmøller, der er synlige i store dele af området påvirker karakteren og det generelle indtryk. I den centrale del af karakterområdets er de oplevelsesmæssige muligheder ligeledes påvirket af byudvikling mens de spinkle højspændingsledninger derimod ikke præger landskabet. Crema-industribygningen i udkanten af Glamsbjerg er særligt synlig og påvirker denne del af området, hvor den står i skærende kontrast til hovedgårdslandskabet lige nord for. De kystnære områder længst mod syd omkring Nabben Fiskerleje, Løgismose hovedgårdslandskab og smeltevandsdalens udmunding er området næsten friholdt for bebyggelse. Udsigter ud over Øhavet sammenholdt med sørskov og særlige rumlige forhold giver fornemmelsen af uberørt kystmiljø. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Funktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Græsning af dalbunden samt rydning af krat og småbevoksninger vil styrke områdets karakter generelt. Ligeledes vil rydning af det tilgroede åløb, der vidner om ådalens oprindelige kulturhistoriske funktion med græssende dyrehold på tilstødende engarealer, og derved genskabe sammenhængen mellem naturgrundlaget og kulturlandskabet. For at sikre udsigterne, såvel fra de omkringliggende dalsider, som fra de sydlige kystnære strøg samt Haarby Å s udløb, bør markant nybebyggelse undgås og morænedalsiderne bibeholdes i omdrift. Grusgravsområdet i den østlige del af området nord for Skallebjerg, fremstår som et geomorfologisk ar i landskabet og kan med fordel naturgenoprettes. Planmæssige og juridiske bindinger Kystbeskyttelseslinie I en 300 m bred zone langs hele kyststrækningen. Særlige beskyttelsomr./land, kulturhistorie Fiskerlejet Nabben er udpeget som kystkulturmiljø. Råstof udpegninger To mindre områder hhv. nord og vest for Hårby er udpeget som potentielle råstofområder. Ligeledes er råstofområdet nord for Skallebjerg udpeget i forhold til forslag til råstof udpegnin-ger. Planlagte vejanlæg En ny hovedvejslinieføring er planlagt fra Voldtofte og nord om Hårby. Planlagte skydebaner Der er planlagt en mindre skydebane vest for Hårby. Planlagt byudvikling Et område lige syd for Hårby er udpeget som byudviklings område. Landskabskvalitetsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele området på nær det NØ-lige hjørne De karakteristika som er typiske for landskabskarakteren fremstår tydeligt i det meste af området. Den forgrenede smeltevandsdal med de varierende markante opdyrkede dalsider samt småskove og ekstensive arealer i dalbunden, afspejler landskabskarakterens kulturhistoriske ophav, samt relationen mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre. Som beskrevet, fornemmes en gradient ned gennem karakterområdet, hvor tilstanden og tidsdybden stiger mod syd. Landskabskarakteren vurderes som karakteristisk. Det NØ-lige hjørne Denne del af smeltevandsdalen afspejler ikke hovedkarakteren, idet terrænet ikke har præg af dalskråning og er mere bakket op mod den tilstødende randmoræne uden egentlig dalbundspræg, åbne flader og transparente hegnsstrukturer. Skalaen er mindre og området præges i højere grad af et mere ensartet jordbrugslandskab. Delområdet vurderes som kontrasterende. Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder Områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder Nabben Fiskerleje Foruden kystnære marine udtryk er det lille fiskerleje syd for Nabben kendetegnet ved udsigter ud over Øhavet og 5

6 mod de overforstående skrånende morænesider omkring Damsbo Hovedgård. Området besidder særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Løgismose hovedgårdsmiljø og smeltevandsdalens udmunding i fjorden. Den sydlige kystnære del af karakterområdet der indbefatter både Løgismose hovedgårdslandskab og smeltevandsdalens udmunding i fjorden giver særlige kystnære indtryk og udsigter ud over Øhavet. Området, der er fattigt på bebyggelse, rummer rørskov omkring Skovgrave. Området giver særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Vurdering af tilstand Intaktheden af landskabskarakteren Den centrale del af karakterområdet. Landskabskarakteren har primært sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, hvor det nuværende jordbrugslandskab i smeltevandsdalen har sin grundlæggelse. Med afsæt i ændringerne i bebyggelsesmønstret i form af byudvikling af især Hårby og Glamsbjerg, nybebyggelsen langs vejene samt den ændrede funktion af mange husmandssteder og mindre gårde har området gennemgået betydelige forandringer de seneste par hundrede år. Den overvejende del af smeltevandsdalen vurderes som middel. Den sydlige del af området samt forgreningerne mod nord. På trods af ændringerne ift. bebyggelsesmønster og tilgroning, betinger store dele af området, især omkring hovedgårdslandskaberne, Strandby, Nellemose, Strærup og de smalle smeltevandsdalsforgreninger mod nord, stadig i store træk kulturlandskabet, som det blev struktureret i udskiftningstiden. Landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse vurderes i disse områder som god. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af nøglekarakteristika og oplevelsesmuligheder Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende landskabselementer afspejles i bebyggelsen, som generelt fremstår i middel til god vedligeholdelsesmæssig stand, samt bevoksningen i området, som fremstår i en varieret vedligeholdelsesmæssig tilstand. Nogle steder fremstår hegn og diger velplejet med ensartethed i artssammensætning og tæthed mens den centrale del domineres af hullede og uplejede hegnsstrukturer. Enkelte markfelter er braklagt, hvilket påvirker karakterens udtryk. De større gårde bærer præg af at indgå i fuldtidslandbrug, mens resten af bebyggelsen primært indgår som fritidslandbrug uden tilknytning til omdriften i området. Områdets kystnære oplevelsesmuligheder fremstår i glimrende tilstand, mens karakteren påvirkes af højspændingsledninger, vindmøller og Crema industribygningen i den midterste og nordlige del. Tilstanden varierer gennem området. I den nordlige og centrale del omkring Hårby vurderes tilstanden som middel hvorimod tilstanden er god i den sydlige kystnære del. Graden af uforstyrrethed Hele karakterområdet Landskabskarakterens uforstyrrethed karakteriseres som middel. Samlet vurdering af tilstanden af Hårby Smeltevandsdal I det nøglekarakteristika og de visuelle oplevelsesværdier fremstår i henholdsvis middel og god vedligeholdelsesmæssig tilstand, samt at graden af uforstyrrethed er middel og intaktheden af landskabskarakteren middel, vurderes den samlede tilstand af Hårby Smeltevandsdal som middel. Sårbarhedsvurdering Vurderet på baggrund af skalaen, tidsdybden og de karaktergivende elementer vurderes Hårby Smeltevandsdal som relativt sårbar. Skalaen og de visuelle forhold, som er betinget af de afgrænsende dalsider med skovområder og småbevoksninger er sårbare over for yderligere tilgroning og landbrugsmæssig driftsophør. Området er sårbart overfor tilgroning, såvel i dalbunden som på dalsiderne. Ligeledes må skovrejsning betegnes som uønsket i den centrale del samt langs åløbet. Forhold vedrørende udsigtsmuligheder betinger en vis sårbarhed især i den sydlige del, hvor de visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til udsigten ud over dalforløbet og Øhavet er særligt sårbare overfor tilgroning og tekniske anlæg. Dalstrøget er således både sårbart overfor ændringer i dyrkningsform, tilkomst af yderligere tekniske anlæg, manglende pleje og den igangværende tilgroning. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Som enkeltelementer (råstofgrave, vejanlæg, skydebane og byudvikling)vurderes de planlagte tiltag ikke at ville påvirke landskabskarakteren væsentligt. Samlet set, vurderes de dog at påvirke den centrale del af området idet de alle er knyttet til denne fladere og ret åbne det af karakterområdet, hvorfor karakteren vurderes at blive påvirket. Særligt den sydlige del af karakterområdet vil på grund af de særlige visuelle oplevelsesmuligheder være sårbart overfor tekniske elementer. 6

7 Registreringspunkt: UTM 32U: / Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: MNS, MBJ 7

8 Vurdering af karakterstyrke Vedtofte Nårup Fang Fa Turup Møllebjerg Søllested Bukkerup Sø Søby Glamsbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Kirke Søby Køng Gummerup Ståby Flemløse Højrup Ølsted Voldtofte Akkerup Brydegård Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lyndelse Brunshuse Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Øste Håstrup Ny Stenderup 0 2,5 5 Helnæs Helnæs By kilometer Faldsled Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 8

9 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Vedtofte Nårup Turup Møllebjerg Søllested Bukkerup Gamtofte Sø Søby Glamsbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Kirke Søby Køng Gummerup Ståby Flemløse Højrup Ø Voldtofte Akkerup Å Brydegård Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Ly Brunshuse Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Håstrup Ny Stenderup 0 2,5 5 Helnæs kilometer Helnæs By Faldsled Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 9

10 Vurdering af tilstand Vedtofte Nårup Fan F Turup Møllebjerg Søllested Bukkerup te Sø Søby Glamsbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Kirke Søby Køng Gummerup Ståby Flemløse Højrup Ølsted Voldtofte Akkerup Brydegård Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lyndelse Brunshuse Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Øs Håstrup Ny Stenderup 0 2,5 5 Helnæs Helnæs By kilometer Faldsled God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 10

11 Vurdering af sårbarhed Vedtofte Nårup Turup Møllebjerg Søllested Bukkerup mtofte Sø Søby Glamsbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Kirke Søby Køng Gummerup Ståby Flemløse Højrup Ølste Voldtofte Akkerup Brydegård Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lynde Brunshuse Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Håstrup Ny Stenderup 0 2,5 5 Helnæs kilometer Helnæs By Faldsled Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD