Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011
|
|
- Maja Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløbafholdt på skolerne i efteråret Samtlige institutioner med stx modtog en opfordring til at medvirke i evalueringen, og 82 skoler har svaret tilbage. Evalueringen var udformet som en spørgeskemaundersøgelse med forskellige spørgsmål til hhv. elever, lærere og skolen/nv-koordinator, og foregik elektronisk enten via Lectiolokalt på skolerne eller spørgeskemaer på nettet. Alle besvarelserne er samlet her. Det naturvidenskabelige grundforløb er to gange tidligere blevet evalueret, baseret på hhv. forløb i efteråret 2005 og forløb i efteråret Nogle af spørgsmålene i evalueringsskemaet 2011 er identiske med spørgsmål frade tidligere evalueringer. Svarene fra de tidligere undersøgelser er indskrevet i nærværende evaluering, så udviklingen i tilrettelæggelsen af faget bliver synlig. Elevevalueringen Eleverne blev stillet fire spørgsmål som alle relaterede til læreplanens mål. I alt har 6049 elever besvaret spørgsmålene. Ifølge læreplanen er formålet med nv følgende: Eleverne skal gennem undervisningen i grundforløbet indse betydningen af at kende til og forstå naturvidenskabelig tankegang, og de skal kunne forholde sig til naturvidenskabelig videns styrker og begrænsninger. Eleverne skal opnå viden om nogle centrale naturvidenskabelige problemstillinger og deres samfundsmæssige, etiske eller historiske perspektiver, så de kan udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt. Endelig skal elevernes nysgerrighed og engagement inden for det naurfaglige område understøttes og fremmes. stx bekendtgørelse 2010, bilag 45 Første spørgsmål skal klarlægge om eleverne via nv har fået indblik i, hvad naturvidenskab er. Det fremgår af elevsvarene, at nv i høj grad giver eleverne indblik i hvad naturvidenskab er. 80 % af eleverne mener, at de i høj grad, eller i meget høj grad får dette indblik. Kun to procent finder at dette sker i utilstrækkelig grad. Spørgsmålet afslører ikke om eleverne med indblik i naturvidenskabelige fag går ud på, mener indse betydningen af at kende til og forstå naturvidenskabelig tankegang eller om de mener opnå viden om nogle centrale naturvidenskabelige problemstillinger. 1
2 På spørgsmålet om hvorvidt nv har hjulpet eleven til at diskutere og vurdere forhold og problemer som indeholder naturvidenskab tilkendegiver samlet set 60 % af eleverne at det er tilfældet. Mere end halvdelen af eleverne føler altså, at nv har givet dem et bedre fundament til at udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt. Selv om eleverne har opnået viden om, hvad naturvidenskab er, jf. første spørgsmål, viser næste spørgsmål her dog, at nogle elever ikke selv føler, at de bliver i stand forholde sig til problemer med et naturvidenskabeligt aspekt. Spørgeskemaet afslører ikke hvorvidt elevernes svar skyldes, at de allerede før undervisningen i nvfølte, at de var i stand til at diskutere og vurdere forhold og problemer, som indeholder naturvidenskab. Det samme gør sig gældende når eleverne skal svare på, om de kan anvende viden fra nv i andre sammenhænge. Her svarer mere end halvdelen, at det kan de i høj grad eller i meget høj grad (samlet set 58 % af besvarelserne). Eleverne tilkendegiver, at den mere aktive handlekompetence at anvende viden fra nv i andre sammenhænge bliver styrket af undervisningen. Men som før er der også her en gruppe elever, der jf. første spørgsmål opnår viden om naturvidenskab, men som ikke selv føler at de bliver i stand til at bruge den i nye sammenhænge. 2
3 Det sidste spørgsmål til eleverne handler om hvorvidt nv fremmer eleverne nysgerrighed og engagement i naturvidenskabelige fag. Her er besvarelserne mere delte. 12 % af eleverne mener, at det i meget høj grad er tilfældet, mens 54 % af eleverne mener at det kun i ringe grad, eller i utilstrækkelig grad er sket. Der er ifølge spørgsmålet ikke umiddelbart noget der tyder på, at elever ved at følge nv får større lyst til at vælge en naturvidenskabelig studieretning efter grundforløbet. At der alligevel er mange elever, der i meget høj grad bliver mere nysgerrige og engagerede kan være et tegn på, at også de elever der har besluttet sig for en naturvidenskabelige studieretning svarer på spørgsmålet. Samlet set viser elevevalueringerne, at eleverne føler de opnår stor læring i nv, at de kan se anvendeligheden af faget og at de bliver i stand til at bruge faget. Men de får ikke nødvendigvis større interesse for naturvidenskab af at følge faget. Elevere føler selv, at faget opfylder sit formål, og noget tyder på, at det almendannende aspekt af faget fungerer bedre end det studiefremmende. Lærerevalueringen Lærerevalueringen er baseret på seks spørgsmål, der ligesom spørgsmålene til eleverne relaterer til læreplanens formål. Det har med de fire første spørgsmål ikke været tanken, at lærerne skulle evaluere den praktiske tilrettelæggelse af naturvidenskabeligt grundforløb på skolen. Det har udelukkende været hensigten, at evaluere om nv som fag lever op til læreplanens formål. Det har formodentlig ikke helt kunne undgås, at lærernes svar afspejler hans eller hendes (ønske om) indflydelse på tilrettelæggelsen af faget på skolen, men det har altså ikke været intentionen med spørgsmålene. Det femte spørgsmål afspejler derimod samarbejdet mellem matematik og nv, hvor lærerens rolle og indflydelse er helt essentielt. Det sidste spørgsmål fokusererpå lærerens egene holdninger til hvilke kompetencer der skal lægges vægt på i nv. 666 lærere har besvaret spørgeskemaet. 3
4 Generelt er lærerne delt i to lejre når der spørges til hvorvidt eleverne med undervisningen i nv bliver i stand til at forholde sig til naturvidenskabelig videns styrker og begrænsninger. 45 % af lærerne mener i høj grad eller i meget høj grad at eleverne kan forholde sig til styrker og begrænsninger, mens hele 55 % af lærerne mener, at dette kun opnås i ringe grad eller i utilstrækkelig grad. Den viden om naturvidenskab som eleverne selv mener de opnår jf. første spørgsmål til eleverne, kan lærerne altså ikke entydigt genkende som elevens forholden sig til naturvidenskabens styrker og begrænsninger. Også når der spørges til om lærerne mener at eleverne opnår viden, så de kan udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problemer svarer over halvdelen (57 %) at det opnår eleverne kun i ringe grad eller i utilstrækkelig grad. Lærernes svar står således i kontrast til elevernes svar, hvor over halvdelen af eleverne synes at de opnår denne viden. 4
5 På spørgsmålet om nv er med til at understøtte og fremme elevernes nysgerrighed og engagement inden for det naturfaglige område, svarer 58 % af lærerne, at det mener de i høj grad eller i meget høj grad. Lærernes svar er også her i kontrast til elevernes svar, hvor over halvdelen af eleverne mener at dette kun i ringe eller utilstrækkelig grad opnås. Kun 6 % af lærerne mener at dette opnås i utilstrækkelig grad, mens det tilsvarende svar hos eleverne er hele 16 %. 57 % af lærerne vurderer, at eleverne efternv er i stand til at overføre viden til de andre naturvidenskabelige fag i grundforløbet mens 7 % mener det kun sker i utilstrækkelig grad. Dette spørgsmål om overførselsværdi skal måske ses i sammenhæng med, at der i nv ikke er fokus på kernestof men på de naturvidenskabelige kompetencer. Eleverne lærer eksempelvis at arbejde eksperimentelt og den viden kan ifølge lærerbesvarelserne anvendes i de andre naturvidenskabelige fag. Generelt synes en stor del af lærerne altså, at eleverne lærer for lidt naturvidenskab i nv forløbet, men at den del de lærer, kan anvendes i de enkelte naturvidenskabelige fag efterfølgende. Det er også lærernes indtryk, at nv er med til at gøre eleverne mere nysgerrige overfor naturvidenskab, hvilket er i modsætning til elevernes svar. Overordnet set er lærernes og elevernes opfattelse af, om nv opfylder læreplanens mål ikke samstemmende. Hvor eleverne tilkendegiver at nv giver viden og anvendelighed men ikke interesse, nysgerrighed og engagement, er lærernes svar lige modsat. 5
6 Ovenstående diagram viser at der fra 2005 til 2011 er sket en markant ændring i tætheden af samarbejdet mellem nv og matematik. I 2011 har hele 30 % af lærerne svaret, at de har det tættest mulige samarbejde (kategori 5) med matematik. 16 % af lærerne tilkendegiver, at samarbejdet er langt fra at være tæt (kategori 1), hvor omkring 50 % af svarene blev afgivet til denne kategori i 2005 og Gennemsnittet for de tre undersøgelser er 1,8 i 2005, 1,7 i 2007 og 3,4 i Umiddelbart kunne det derfor se ud som om samarbejdet er øget meget gennem de sidste fire år. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at svarene i 2005 og 2007 blev afgivet af skolens nvkoordinator eller skolens ledelse, mens svarene i 2011 blev afgivet at lærerne selv. Der kan de første år muligvis have været et tættere samarbejde, som blot ikke kom frem i lyset når respondenten ikke selv var underviseren i de enkelte klasser. Fire målområder som mange lærerprioriterer højt i deres undervisning i nv er ifølge undersøgelsen: at eleven skal kunne identificere de naturvidenskabelige fags identitet og metoder at eleven skal kunne formidle naturvidenskab skriftligt (herunder rapporter) at eleven skal kunne redegøre for de praktiske undersøgelser at arbejde med simple modeller 6
7 Det er præcis de samme fire målområder, som lærerne i 2007 prioriterede højst, om end den indbyrdes fordeling er ændret lidt. Kun et fåtal af lærerne har tilkendegivet, at det at kunne håndtere it værktøjer og formler har høj prioritet. Det hænger måske sammen med, at it-kundskaber ifølge læreplanen ikke i sig selv er et mål, men er et middel til at opnå de faglige mål, og at formelmanipulation opfattes på samme måde af mange lærere. Svarene kan tolkes i retning af, at nv for mange lærere har fokus på de empiriske kompetencer og på den naturvidenskabelige metode. Denne tolkning stemmer godt med, at lærerne mener, at eleverne opnår viden, som kan anvendes i andre naturvidenskabelige fag. Endvidere er den i god overensstemmelse med intentionen i læreplanen for nv, hvor praktiske undersøgelser er et prioriteret område. Skoleevalueringen Spørgsmålene til skolerne er besvaret af skolens ledelse eller nv-koordinator. De er ikke som lærernes spørgsmål holdningsbaserede, men har udelukkende fokus organisationen afnv organiseres på skolerne. I alt har 82 skoler besvaret spørgsmålene hvilket svarer til en svarprocent på omkring 50. På over halvdelen af de responderende skoler møder alle klasser på skolen de samme overordnede temaer i naturvidenskabeligt grundforløb. Overordnede temaer for alle skolens klasser kan lette overgangen fra grundforløbet til studieretningen for de elever som skifter klasse. Omvendt kan det i nogle sammenhænge være svært at tilrettelægge undervisningen, så den bliver vedkommende for alle elever, hvis de alle møder samme tema. De skoler, som ikke benytter sig af samme overordnede temaer til alle klasser kan derfor have valgt at lade klassens interesser og kommende studieretning være betydende for temaerne. 7
8 Læreplanen i nv giver mulighed for at organisere nv, så der er to gennemgående lærere i hver klasse jf. vejledningen til læreplanen om undervisningens tilrettelæggelse. Herved opnås blandt andet en mindre kompleks organisering af nv, men også mulighed for en bedre lærer-elev relation. Endvidere vil to gennemgående lærere forbedre mulighederne for faglig sammenhæng og progression i undervisningen. Præcis 50 % af de responderende skoler har benyttet denne mulighed. Det er en stigning i forhold til 2007, hvor tallet var på 37 %. Undersøgelsen viser ikke hvordan fordelingen af timer hermed bliver mellem de fire fag. Hvert delforløb skal være flerfagligt, men der er ikke i læreplanen noget krav om, at et bestemt antal fag skal indgå i forløbene. På langt den overvejende del af de responderende skoler er der i hvert delforløb repræsenteret to fag. 12 % af de responderende skoler angiver, at der typisk er fire fag repræsenteret i hvert delforløb. Det kan hænge sammen med, at nogle skoler kun har ét samlet delforløb i nv, hvor alle fire fag er repræsenteret. 8
9 Antallet af lærere i et delforløb behøver ikke være identisk med antallet af repræsenterede fag. Derfor er der udformet et spørgsmål som handler om hvor mange lærere der typisk er involveret i hvert delforløb. Bortset fra det første år med nv (2005) er det tydeligt, at langt de fleste skoler benytter to lærere i hvert delforløb. Dette er ikke overraskende når respondenterne også tilkendegiver, at der typisk er to fag repræsenteret i et nv delforløb og at halvdelen af skolerne har to gennemgående lærere i hele nvforløbet. Det er også tydeligt at flere skoler udnytter at nogle lærere har mere end ét naturvidenskabeligt fag og derfor alene kan undervise i et delforløb. Antallet af responderende skoler hvor typisk kun én lærer er involveret i et delforløb i nv er helt oppe på 7 %. Tallene fra 2008 stammer fra evalueringen i 2007, hvor de responderende skoler blev bedt om at vurdere hvor mange lærere de forventede pr delforløb i det kommende skoleår, altså Kun få skoler (11 % af de responderende skoler) vælger at lave et rejsehold, som står for nv i mange klasser. Set i sammenhæng med næste spørgsmål om hvorvidt samme lærer underviser i nv og i det naturvidenskabelige fag i grundforløbet, ser det ud til, at skolerne prioriterer, at eleverne skal møde så få lærere som muligt i grundforløbet. 9
10 45 % af de responderende skoler har samme lærer til at undervise en klasse i det naturvidenskabelige grundforløb og i det naturvidenskabelige fag i grundforløbet. Det tilsvarende tal i 2007 var 63 %. At en voksende gruppe af skoler lader det være forskelligt fra klasse til klasse om læreren i nv også underviser i det naturvidenskabelige fag i grundforløbet beror formodentlig på, at organisatoriske strukturer i nogle situationer kan blokere for, at klasser møder samme lærer i både nv og det naturvidenskabelige fag. Hvor langt den overvejende del af forløbene i 2007 var tilrettelagt som samspil mellem biologi og kemi eller mellem fysik og naturgeografi er tallene i 2011 ændret noget. Den største del af de responderende skoler svarer nu, at alle fire fag kombineres i forbindelse med samarbejde om nv. Samlet set svarer 22 % at det er tilfældet, hvilket igen kan tyde på at en del skoler vælger at have ét delforløb i nv, som altså kombinerer alle fire fag. Biologi-kemi er stadig en hyppig kombination i 2011 (20 % af svarene) mens kombinationerne fysik-kemi og kemi-naturgeografi er blevet betydelig mere sjældne end i
11 Det skriftlige arbejde i nv skal tjene til at styrke elevernes udtryksform og medvirke til deres faglige fordybelse og forståelse. Der er ikke bekendtgørelsesmæssige krav om, at skolerne afsætter en bestemt elevtid til nv. Ovenstående diagram viser, at langt de fleste skoler anvender mellem 13 og 17 elevtimer til nv (svarende til 48 % af de responderende skoler). Antallet af elevtimer er i store træk uændret fra 2007 til Der kan dog spores en svag tendens til, at der afsættes færre timer til nv i 2011 end i Det ses specielt ved at der i 2007 var 1 % af respondenterne der afsatte under tre timer mens tallet i 2011 var steget til 6 %. Samtidig er der i 2011 kun 10 % af de responderende skoler der afsatte over 18 elevtimer mens det tilsvarende tal i 2007 var 14 %. Det er ikke et markant fald, men giver alligevel grund til overvejelser om hvilken rolle faget spiller og skal spille i fagrækken af naturvidenskabelige fag. I 2011 var timeforbruget afsat til deletimer i forbindelse med laboratoriearbejde 10 timer eller derunder på 72 % af de responderende skoler, mens 12 % af skolerne afsætter mere end 16 timer. I 2005 var tallene hhv. 52 % og 26 %. Specielt andelen af skoler, som afsætter mindre end 5 deletimer til nv, er vokset betydeligt. Det ser samlet ud som om antallet af deletimer til nv er faldet. Gennemsnittene for de tre år er hhv på 11,1, 2007 på 9,2 og 2011 på 8,1. Denne udvikling er i klar kontrast til lærernes tilkendegivelse af, at empirien er en af kernekompetencerne i nv, og det kan derfor undre, at skolerne skærer ned på antallet af deletimer i forbindelse med laboratoriearbejde. Det skal dog retfærdigvis siges, at undersøgelsen ikke viser, om skolerne i stedet for deletimer til laboratorieundervisning anvender tolærerordninger. En tolærerordning kan i visse sammenhænge forenkle skemalægningen og vil derfor af nogle skoler foretrækkes frem for deletimer til eleverne, hvis ellers laboratoriefaciliteterne tillader det. 11
12 Langt den overvejende del af de responderende skoler har nv placeret i det almindelige skema med lektioner á ca. 90 minutters varighed. Relativt få skoler angiver, at de afsætter uger, hele eller halve dage til nv. Hvad gruppen andet dækker over er svært at sige. Det kan muligvis være, at nv indgår i naturvidenskabsfestivalen i uge 37 og i øvrigt er skemalagt i restenaf grundforløbet. Nv skal afsluttes med et flerfagligt skriftligt produkt baseret på eksperimentelt arbejde, som eleverne udarbejder individuelt. Hertil kommer en mundtlig samtale med eleven. I spørgeskemaet blevskolerne bedt om at angive i prosa, hvordan organiseringen af den afsluttende prøve har været. Svarene er meget forskelligartede både med hensyn til varighed og med hensyn til hvilket skriftligt produkt der ligger til grund for samtalen. Generelt er den afsluttende samtale bygget op som et mundtligt forsvar af det skriftlige produkt. De responderende skolers svar giver ikke et særligt indblik i hvorvidt det eksperimentelle arbejde inddrages direkte i den afsluttende samtale. På spørgsmålet om længden af den afsluttende samtale svarer 59 % af de responderende skoler at den har en varighed på minutter. 29 % af skolerne tilkendegiver at den har en varighed på 6 10 minutter. I evalueringen i 2007 tilkendegav op mod 5 % af skolerne, at samtalens varighed var mellem 0 5 minutter. Den gav i sin tid undren, at enkelte skoler kunne gennemføre den afsluttende samtale på under fem minutter. Siden da er læreplanen på dette område blev ændret, så samtalen nu mindst skal være på 10 minutters varighed. Det må formodes at være denne ændring i læreplanen der afspejles i evalueringen fra
13 Opsamlende konklusion Denne evaluering belyser nogle få udvalgte aspekter af naturvidenskabeligt grundforløb. Specielt var hensigten med evalueringen, at få viden om hvorvidt eleverne når de i læreplanen beskrevne mål med faget, men også den praktiske tilrettelæggelse på skolerne er inkluderet i evalueringen. Evalueringen efterlader et blandet indtryk. Overordnet set lever faget op til intentionerne, men der er plads til forbedringer. Mere end halvdelen af eleverne mener selv, at de langt hen ad vejen opfylder intentionerne med nv, idet de med faget i høj grad får indblik i naturvidenskab og kan anvende deres viden herom efterfølgende. Generelt er lærerene noget mere opdelte i deres vurdering heraf. Over halvdelen af lærerne tilkendegiver, at eleverne i ringe grad kan forholde sig til naturvidenskabelig videns styrker og begrænsninger efter nv-forløbet og at de i ringe grad bliver i stand til at udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt. Det overordnede indtryk af lærernes evaluering er, at eleverne opnår nogle kompetencer og viden i nv, som kan overføres til andre naturvidenskabelige fag, men ikke nødvendigvis giver den faglige dybde, som gør eleverne i stand til at bruge denne viden i nye sammenhænge. Evalueringen viser til dels, at der er synergi imellem de naturvidenskabelige fag i samarbejdet, og at faget nv på fornuftig vis, kan anvendes som fundament for arbejdet i fagene enkeltvis. Hvilke samspil der i realiteten finder sted mellem de samarbejdende fag, kan evalueringen ikke i sig selv klarlægge, men det er tydeligt, at samarbejdet med matematik er tættere end de tidligere evalueringer har vist. Overordnet set synes evalueringen derfor at pege på, at faget faktisk fungerer efter intentionen, som en koordineret almendannende introduktion til de naturvidenskabelige fag. Men evalueringen viser også, at over halvdelen af eleverne ikke finder, at nv har gjort dem mere interesserede i eller nysgerrige efter at vide mere om de naturvidenskabelige fag, selvom lærerne oplever at det i høj grad er netop her nv s styrker ligger. Intentionen med denne del af fagets mål kan der stadig arbejdes med at opfylde. Evalueringen af den praktiske tilrettelæggelse viser, at faget på mange skoler er ved at finde sin form. En ordning med enten ensartede forløb for alle klasser og/eller to gennemgående lærere, som skaber faglig sammenhæng og sikrer progressionen, ser ud til at vinde indpas mange steder. Men evalueringen kan også godt efterlade det indtryk, at faget flere steder bliver nedtonet og betragtet som et fag, der ikke i sig selv er betydningsfuldt nok til at udløse elevtid og deletimer. Dette indtryk, sammenholdt med lærernes vurdering af elevernes manglende opnåelse af viden, giver grund til eftertanker. Fagkonsulent Jette Rygaard Poulsen jette.rygaard.poulsen@uvm.dk 13
Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference
Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference Forår 2008 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 4 3 Indledning... 5 3.1 Baggrund
Læs mereSkriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb 2014-15
Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på htx indeholder i tabelform
Læs mereEvaluering af masteruddannelsen i Vejledning
Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed
Læs mereEvaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015
Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Naturvidenskabeligt grundforløb Global opvarmning Isis - Arbejdsmappe 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761623331 Forfatter(e) Hans Birger Jensen Arbejdsmappe med arbejdsark og laboratorieforsøg til bogen Global
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk
Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på htx indeholder i tabelform
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe
Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på stx indeholder i tabelform
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereEvaluering af Master i Sundhedspædagogik
Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereW2-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for stx)
W2-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for stx) Ken Mathiasen (M.Sc.it) Ken Mathiasen, 23-03-2017 13:45-15:00 1 Hvad er NV 101 pixi-udgaven Naturvidenskabeligt grundforløb (i daglig tale NV) aktuelle
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereEvaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette
Læs mereChristianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester
Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen
Læs mereRammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1
Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1 Formål med workshop BEGREBSAFKLARING: At klargøre, hvad der ligger i begreberne fagligt samspil og flerfaglighed. FORMÅL: At repetere formålet
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereEUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse
EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereBestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole
April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 9 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 10 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereTema: Lærersamarbejde
Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereEvaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2016
Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på
Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på
Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2017. 1 Generelt I efteråret 2017 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEvaluering af Masteruddannelsen i vejledning
Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning På Masteruddannelsen i vejledning blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på modulerne og Vejledning i praksis. På modulet var der 30 studerende tilmeldt,
Læs mereprojektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever
projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag
Læs mereBilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereFølgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole
Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereEvaluering af NV Brøndby Gymnasium efteråret 2014
Evaluering af NV Brøndby Gymnasium efteråret 214 I det første NV-emne havde lærerne lagt sig fast på at de involverede fag (fysik, kemi og biologi) skulle arbejde meget den naturvidenskabelige beskrivelse
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereEvaluering af Masteruddannelsen i socialpædagogik
Evaluering af Masteruddannelsen i socialpædagogik I efteråret 2009 blev der på Masteruddannelsen i socialpædagogik udbudt undervisning på modulet. Der var 22 studerende tilmeldt dette modul, hvoraf de
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereW1-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for htx)
W1-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for htx) Ken Mathiasen (M.Sc.it) Ken Mathiasen, 23-03-2017 11:30-12:45 1 Hvad er NV 101 pixi-udgaven Naturvidenskabeligt grundforløb (i daglig tale NV) aktuelle
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereChristianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester
Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereInformatik i nv-forløb. Workshop 1 Elisabeth Husum
Informatik i nv-forløb Workshop 1 Elisabeth Husum Læreplanen - Naturvidenskabeligt grundforløb htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige grundforløb udgør den gymnasiale
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mere