Erfaringer med kort alkoholintervention i kommunale sundhedscentre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med kort alkoholintervention i kommunale sundhedscentre"

Transkript

1 Camilla Gohr og Anne Sofie Bæk-Sørensen TrygFondens Forebyggelsescenter, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Erfaringer med kort alkoholintervention i kommunale sundhedscentre Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

2 Erfaringer med kort alkoholintervention i kommunale sundhedscentre Af Camilla Gohr og Anne Sofie Bæk-Sørensen Copyright TrygFondens Forebyggelsescenter, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. København, juni Centret er etableret på grundlag af en bevilling fra TrygFonden. Gengivelse af uddrag er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Elektronisk ISBN: Forside: Danielle Brandt Design, modelfoto: Colourbox Lay-out: Fredrik Berggeen Rapporten kan downloades på og

3 Hvorfor alkoholindsatser? I Danmark er antallet af alkoholstorforbrugere omkring [1]. Det vil sige, at ca. 20 % af den danske befolkning over 16 år har et alkoholforbrug, som ligger over Sundhedsstyrelsens anbefalede højrisiko genstandsgrænser på henholdsvis 14 for kvinder og 21 for mænd. Ser man på de sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser, landets kommuner arbejder med, har der været en tendens til, at alkohol ikke er prioriteret i samme grad som fx kost, rygning og motion [2]. Aktiviteter, der har til formål at forebygge alkoholstorforbrug, er således betydeligt færre end aktiviteter med fokus på de øvrige KRAM-faktorer. Forskningsprojektet og dets formål Dette forskningsprojekt havde til formål at undersøge muligheder og barrierer for at implementere en forebyggende indsats over for alkoholstorforbrug i kommunale sundhedscentre, hvor man arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse i bred forstand og ikke er specialiseret i alkoholforebyggelse. Medarbejdere fra en håndfuld af landets kommunale sundhedscentre arbejdede således over en periode i med at få forebyggelse af alkoholstorforbrug ind i sundhedssamtaler, sundhedstjek og andre allerede eksisterende borgerrettede og patientrettede forebyggelsesaktiviteter. Med denne rapport ønsker TrygFondens Forebyggelsescenter at stille forskningsprojektets erfaringer til rådighed for kommuner og andre interessenter, der overvejer eller allerede står over for at skulle igangsætte forebyggende alkoholindsatser. Rapporten er tænkt som inspiration til at komme i gang og forinden at blive bevidst om de muligheder og barrierer, der kan være forbundet med at tage fat på forebyggelse af alkoholstorforbrug. Forskningsprojektets forløb i fem kommuner I udgangspunktet deltog fem kommunale sundhedscentre i forskningsprojektet (Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Varde, Odense og Roskilde). Det at være med i projektet betød, at man som sundhedscenter sagde ja til at afsætte tid og medarbejderressourcer til at deltage i kursusaktiviteter og til at sætte fokus på alkoholforebyggelse i det daglige arbejde. I alt 27 sundhedskonsulenter og forebyggende medarbejdere med forskellig faglig baggrund (fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, diætister, socialrådgivere og kandidater i bl.a. folkesundhedsvidenskab) fra de fem sundhedscentre tog aktiv del i dette arbejde. Alle havde det til fælles, at de arbejdede bredt med sundhedsfremme og forebyggelse i mødet med borgeren, dvs. at de varetog sundhedstjek, sundhedssamtaler, stod for rygestopkurser, fysiske aktiviteter og undervisning for borgere med KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Der var således ikke nogen af medarbejderne, der forud havde specialviden om alkohol eller særlige kompetencer i forhold til at arbejde med alkoholforebyggelse. Første skridt i selve indsatsen var, at medarbejderne deltog i et to-dages-kursus, hvor de fik: Viden om alkohol og dets skadelige virkninger Introduktion til en række screeningsværktøjer Praktisk øvelse i motiverende samtale-teknikker [3] Indholdet og mængden af viden og træning på kurset tog højde for de kompetencer, som medarbejderne havde inden for disse temaer. Kurset blev tilrettelagt og afholdt af Anette Søgaard Nielsen, leder af alkoholbehandlingen i Odense kommune og ekspert i den motiverende samtale, samt Ulrik Becker, overlæge og adjungeret professor i alkoholrelaterede konsekvenser og intervention ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

4 Efter at medarbejderne havde været på kursus, var det op til medarbejderne i det enkelte sundhedscenter at formulere og sammensætte en model for, hvordan de ønskede at implementere arbejdet med at forebygge alkoholstorforbrug i mødet med borgerne i form af en kort intervention. Med involvering af sundhedscenterlederen udarbejdede man i alle centre en model, som indeholdt: 1. Screeningsværktøj (AUDIT, CACE-C eller et åbent spørgsmål om alkoholindtag) 2. Screeningskriterier (Hvilke borgere skal screenes? Alle borgere, der kommer på sundhedscentret, eller en selekteret målgruppe fx begrænset af alder, årsag til at være på sundhedscentret osv.) 3. Procedure for når en borger har et alkoholforbrug over genstandsgrænserne: Medarbejderen foretager fx en MI-inspireret samtale og/eller udleverer informationsmateriale om de anbefalede gen standsgrænser og/eller information om lokale aktiviteter/tilbud med fokus på alkoholproblemer 4. Valgfri opfølgning såsom et telefonopkald til borgeren eller en opfordring til at henvende sig igen, hvis der er behov for det 5. Valgfri registrering af foretagede alkoholscreeninger og samtaler om alkohol Som en del af kurset fik medarbejderne på sundhedscentrene en halv dags opfølgning og feedback ved de to undervisere efter fire måneder. På opfølgningsdagen var der fokus på de udfordringer, medarbejderne stod over for i forhold til at gennemføre screening og samtale om alkohol i praksis. Resultater I forskningsprojektet blev implementeringen af modellen fulgt i otte måneder. Undersøgelsen viste, at det at tilegne sig ny viden om alkohol, få redskaber til at kunne tale om og motivere til at ændre alkoholvaner samt være en del af en implementeringsproces påvirkede medarbejdernes holdninger og adfærd i forhold til at arbejde med forebyggelse af alkoholstorforbrug i de respektive sundhedscentre. Det lod til at sætte gang i nye procedurer, nye strukturer for samtaler og nyetablerede samarbejdsfora i den daglige praksis med fokus på at få alkohol som sundhedsrelateret tema på banen. I denne udvikling viste der sig en række muligheder og barrierer for implementeringen, som er værd at udfolde. De væsentligste resultater: Oplagt setting og parathed Hovedparten af medarbejderne syntes, at det gav god mening, at de fra den ene dag til den anden skulle til at screene og samtale om alkohol og få det passet ind i forhold til de øvrige samtaleemner med borgeren, som foregår i forskellige sammenhænge. De fleste argumenterede for deres nye, aktive rolle i forhold til alkoholforebyggelse med, at de jo arbejdede med KRAM-faktorerne i forvejen, og det derfor også nu var helt på sin plads at tage fat i A et. Derudover blev sundhedscentrets overordnede sundhedsfremmende og forebyggende formål beskrevet af både centerledere og medarbejdere som den oplagte ramme for at forebygge alkoholstorforbrug på lige fod med fx rygning. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der inden projektperiodens start var en parathed at spore i sundhedscentrene for at ville arbejde med alkoholforebyggelse. Både ledere og medarbejdere udtalte, at det manglede på deres palette at kunne tale med borgerne om alkohol. Flere mente, at det manglende fokus på alkohol stred imod den overskrift, der er på meget af det arbejde, der udføres i kommunale sundhedscentre: KRAMfaktorerne. Der var således allerede medvind ved projektets opstart i de fem sundhedscentre, der stod over for at skulle tale med borgerne om alkoholvaner.

5 Behov for kursus med opfølgning Medarbejderne havde svært ved at forestille sig at implementere noget nyt uden forudgående kompetenceudvikling. De beskrev, at kurset rustede dem til fagligt at håndtere emnet alkohol og satte gang i refleksioner omkring egne barrierer og berøringsangst. Desuden markerede kurset begyndelsen på noget nyt. Det, at der blev afsat tid og ressourcer til at gøre noget uden for den normale arbejdsdags rutinemæssige og skemalagte opgaver, skabte gejst og engagement i forhold til indsatsen, ligesom det viste medarbejderne, at det er et område, der blev prioriteret fra ledelsens side. Deltagelse i kurset var således ifølge medarbejderne altafgørende for deres engagement i arbejdet med alkoholstorforbrug. Kurset havde samtidig skabt et fællesskab blandt de medarbejdere, der havde været af sted, som dels var med til at fastholde, at fokus på forebyggelse af alkoholstorforbrug er vigtigt, dels var afgørende for, at projektet kunne udvikle sig, og at der kunne skabes en ensartet og professionel tilgang til alkoholforebyggelsen. Dog var det efter kurset ifølge flere medarbejdere en udfordring at få overført den opbyggede gejst for alkoholindsatsen til praksis, som det vil fremgå senere i dette afsnit. Det opfølgende kursus gav medarbejderne en formaliseret mulighed for at stille spørgsmål til eksperter og videndele med kollegaer omkring udfordringer i arbejdet med alkohol. Det primære udbytte for medarbejderne var at blive mindet om alkoholforebyggelse og at få frisket deres viden op noget flere nævnte som meget betydningsfuldt i forbindelse med implementering af noget nyt. Flere reflekterede over, at hvis der blot afholdes et kursus, og der ikke er nogen form for opfølgning, er der mindre sandsynlighed for succesfuld implementering. Flere havde erfaringer fra tidligere kurser uden opfølgning (også på alkoholområdet), hvor gejsten for det nye hurtigt blev erstattet af gamle rutiner. I forlængelse af dette skal det nævnes, at vi som forskere fik en central rolle for implementeringen under vores besøg på centrene. Vores tilstedeværelse og interviews satte, ifølge både ledere og medarbejdere, gang i refleksioner og til dels praksisændringer, hvilket peger på, at det er afgørende med en facilitator, der sætter fokus på emnet, hvis gryden skal holdes i kog i implementeringsprocessen. Model for indsats Alle fem sundhedscentre igangsatte en implementeringsproces ved at formulere en model for, hvordan de ønskede at inkorporere den nye praksis med at screene og tale om alkoholvaner i de daglige arbejdsrutiner. Ingen af centrene lavede imidlertid præcise formuleringer af, hvordan implementeringen skulle foregå. Fire af centrenes modeller bestod af generiske formuleringer og at få tydelige valg af screeningsværktøj og -kriterier. Både medarbejdere og ledere havde en forventning om, at åbne screeningsspørgsmål ville fungere som et fornuftigt redskab til at få gang i snakken om alkohol med borgeren. Den valgfri del om opfølgning blev diskuteret på alle centrene, men der blev kun besluttet og nedfældet noget i én af modellerne. I ét af sundhedscentrene tilføjede man nogle alkoholspørgsmål i et elektronisk system, der fungerede som spørgeguide for medarbejderne i mødet med alle borgere, der deltog i et sundhedstjek. Meget få medarbejdere kunne senere i forløbet konkret beskrive indholdet i den model, som medarbejdere og leder i fællesskab havde udviklet. Dette tyder på, at modellen i sig selv ikke fungerede som et praksisværktøj. Flere medarbejdere udtrykte dog samtidig, at indholdet i modellen, fx spørgeguides, kunne være en hjælp. Nogle beskrev, at det gav en tryghed at have et papir foran sig med faste spørgsmål. På den måde kunne borgerne se, at de spurgte som rutine. Således legaliserede de nedskrevne spørgsmål, at de spurgte ind til borgernes alkoholvaner. Nogle medarbejdere pointerede samtidig, at modellen hjalp dem til at huske på indsatsen. Medarbejderne havde således et behov for at have noget at støtte sig op ad i opstartsfasen.

6 Sparring og fællesskab Selvom sundhedscentrene udarbejdede en fælles plan for implementering, var det den enkelte medarbejder, der skulle føre indsatsen ud i praksis i mødet med borgerne. Det var primært i én-til-én-samtalerne, at screeningen foregik. Der blev registreret få organiserede mødeaktiviteter, hvor medarbejdernes arbejde med alkohol blev diskuteret. En del af medarbejderne meldte, at de af og til sparrede med en kollega, når de fx passerede hinanden på gangen eller på anden måde spontant fik lejlighed til at udveksle erfaringer. Et flertal af medarbejderne mente dog, at organiserede møder, om hvordan det går, og hvad status er, ville have været nyttige i forhold til egen kompetenceudvikling- og vedligehold, kvalitetssikring, motivation og ikke mindst i forhold til kapacitetsopbygning af alkoholforebyggelse i organisationen som helhed. Tid blev ofte nævnt som en væsentlig barriere for ikke at holde møder og afsætte tid til at sparre med hinanden. Medarbejdernes egne barrierer Selvom medarbejderne syntes, at det var op lagt og meningsfyldt med en indsats over for alkoholstorforbrug i deres respektive sundhedscentre, var det en udfordring for mange, når det kom til den helt konkrete udførelse af screening og samtaler. Her mødte de egne barrierer over for at tale om alkoholvaner og -mængder, og alkohol blev omtalt som et tabubelagt emne, som medarbejderne ikke kunne sige sig fri for i varierende grad at lade sig påvirke af. Ifølge flere medarbejdere er alkohol anderledes at tale om end fx rygning, fordi et stort forbrug af alkohol giver associationer til misbrug, dårlig trivsel og dybereliggende problematikker, som kalder på andre behov end fx en sundhedssamtale. Enkelte havde det decideret svært med at italesætte emnet alkohol og syntes, at de blandede sig i noget, som de ikke umiddelbart mente kom dem ved, og de var bange for at støde folk, at gå for tæt på. Samtidig havde dette mindre antal medarbejdere svært ved at sætte ord på, hvorfor de ikke skulle tale med borgeren om alkohol, når de fx ubesværet behandler emner som usunde kostvaner, overvægt og rygning med borgeren med henblik på at øge sundheden. Der blev dog af og til også refereret til danskernes generelle alkoholvaner som barriere; medarbejderne er selv en del af den liberale danske alkoholkultur, som de mente var en udfordring i sig selv at være oppe imod. Ingen medarbejdere havde erfaret, at borgerne reagerede negativt, når snakken faldt på deres alkoholforbrug; de ville gerne tale om egne alkoholvaner. De barrierer, der kunne spores, var således kun hos medarbejderen selv. At medarbejderne ikke fik de (for nogles vedkommende) forventede negative reaktioner fra borgerne, skabte motivation for at fortsætte alkoholscreeningen og de motiverende samtaler, ligesom medarbejdernes refleksioner over succesoplevelser med at tale om alkohol motiverede dem til fortsat at arbejde med det og dermed ændre på det gængse indhold af samtaler samt egen adfærd i forhold til at tale om alkohol. Hvor er storforbrugerne henne? En central barriere for at blive dygtigere og mere rutineret i arbejdet med alkoholforebyggelse er ifølge medarbejderne, at de ikke mødte så mange storforbrugere. Når de screenede, viste det sig, at langt størstedelen af de borgere, de var i kontakt med, angav et forbrug under de anbefalede genstandsgrænser. Det betød, at en del medarbejdere ikke oplevede at komme ret meget videre end til screeningen og derfor manglede træning i selve alkoholsamtalen. Konsekvensen ved ikke at anvende den viden og de redskaber, som de tilegnede sig på kurset, blev da, at de let glemte det og hurtigt faldt tilbage i gamle rutiner. Denne erfaring afledte både forskernes og medarbejdernes fokus på selve screeningen: Foregik den korrekt, og angav borgerne det korrekte antal genstande?

7 Usikkerhed om rollen I takt med at medarbejderne gjorde sig erfaringer med at tale om alkohol, dukkede der nye spørgsmål op hos den enkelte: Hvor langt kan/skal jeg gå?. Dette gjaldt især for de medarbejdere, der havde haft samtaler med borgere, hvis alkoholforbrug var så stort, at screeningen gled over i en motiverende samtale. Disse medarbejdere havde behov for at få afklaret deres rolle i alkoholsamtalen, både i forhold til egne kompetencer og i forhold til at runde samtalen af hvor giver det mening at stoppe (for nu) i henhold til den motiverende samtales funktion?. Flere nævnte, at det er en balanceakt blot at stille spørgsmål til refleksion hos borgeren og ikke at skulle agere ekspert på området. I alle sundhedscentre foranledigede dette en diskussion om et eventuelt behov for at kunne henvise en borger videre i systemet, hvis der viser sig at være brug for mere støtte til at nedsætte alkoholforbruget. I et par af sundhedscentrene talte nogle om med tiden at oprette et specifikt tilbud til storforbrugere som en pendant til rygestopkurser. Konklusion På baggrund af en relativ simpel indsats er det altså muligt at igangsætte en proces, hvor medarbejdere på sundhedscentre kommer i gang med at arbejde med forebyggelse af alkoholstorforbrug. Det kommunale sundhedscenter er som setting velegnet til at praktisere alkoholforebyggelse, og der er en parathed at spore både på organisatorisk niveau og medarbejderniveau. Det at tilegne sig viden om alkohols skadelige virkninger, screeningsværktøjer og motiverende samtale-inspirerede teknikker skaber foruden opkvalificering et engagement blandt medarbejderne, som bidrager til at kickstarte det konkrete arbejde med forebyggelse af alkoholstorforbrug. Det er ikke en systematisk model der afgør, om alkoholscreening bliver implementeret, ligesom det heller ikke er altafgørende, at kollegial sparring og fællesskab omkring arbejdet med alkohol systematiseres, for at en proces kan igangsættes. Dog kan faste spørgsmål hjælpe medarbejderne til at huske indsatsen i en opstartsfase. Og hvis udviklingen skal fortsætte, og kvaliteten i arbejdet skal sikres, giver det mening at tænke i en systematisk implementeringsmodel, som bidrager til fælles fodslag og til kapacitetsopbygning på området. Medarbejdernes refleksioner, over hvad der kunne bidrage til yderligere engagement og til påmindelse om alkoholforebyggelse, peger netop på, at sparring og fællesskab er nøgleord. Medarbejderne på sundhedscentrene formår at omsætte viden til praksis, idet de ændrer holdninger og adfærd i forhold til alkoholforebyggelse og sætter det i spil i mødet med borgeren. Men det er ikke let; der er udfordringer, som hovedsageligt handler om egne barrierer for at ville tale med borgerne om alkohol, om en sejlivet alkoholkultur og i den forbindelse også om en misforstået hensyntagen til borgere, som tilsyneladende ikke har et problem med at tale om egne alkoholvaner. Derudover er der udfordringer i forhold til praksis, hvor storforbrugerne ikke viser sig. Det betyder, at der er langt imellem deciderede motiverende samtaler, og uden øvelse er det som medarbejder let at ryge tilbage i gamle vaner. Det betyder også, at kompetenceudviklingen og rutinen med at foretage alkoholsamtaler bliver svær at opretholde, og arbejdet med at finde sin rolle som forebygger i forhold til alkoholstorforbrug bliver vanskeliggjort. Afslutningsvist er det en væsentlig pointe, at disse resultater skal ses i lyset af, at implementeringsprocessen ikke stoppede, da forskningsprojektet blev afsluttet. Der er tale om en udviklingsproces, som rækker ud over projektperioden; praksis på området er fortsat i bevægelse og udvikler sig. Flere af sundhedscentrene havde planer om forankring og systematisering af indsatsen, udpegning af alkohol-nøglepersoner, der fremover får ansvar for udvikling og opkvalificering på området og sidst, men ikke mindst planer om samarbejde om alkoholforebyggelse på tværs af forvaltninger. Litteratur 1. Hansen A, Becker A, Nielsen A, Grønbæk M, Tolstrup J: The number of persons with alcohol problems in the Danish population. Scandinavian Journal of Public Health, in press. 2. Due TD, Waldorff SB, Aarestrup AK, Laursen B, Curtis T: Sundhedscentre i Danmark - organisering og samarbejdsrelationer. København; Rollnick S, Miller WR, Butler CC: Motivational Interviewing in Health Care - Helping patients Change Behaviour. York: Guilford Press; 2008.

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Referat af efterårsmøde i Alkoholtemagruppen

Referat af efterårsmøde i Alkoholtemagruppen Temagruppe Alkohol Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dato 29. oktober 2014 Referat af efterårsmøde i Alkoholtemagruppen Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C, tlf. 66141111

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

MI og eksempler på Implementeringsarbejde i Danmark

MI og eksempler på Implementeringsarbejde i Danmark MI og eksempler på Implementeringsarbejde i Danmark MINT-Nordic Årsmøde i Bergen 2012 1 Op ad Motivationsbjerget, Danmarks højeste punkt Yding Skovhøj 172,54 m o.h. Højeste punkt i DK 2 Implementering

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

Kommunikation og samtale om adfærdsændringer

Kommunikation og samtale om adfærdsændringer 1332 FOREBYGGELSE Kommunikation og samtale om adfærdsændringer Anette Søgaard Nielsen Vi anvender både den styrende, den følgende og den vejledende kommunikationsstil i vore professionelle samtaler i sundhedsvæsenet.

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Anne Kristine Aarestrup Ph.d.-studerende Forskningsprogrammet for Børns sundhed/ TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere

Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer. Tina Drud Due Susanne Boch Waldorff Anne Kristine Aarestrup Bjarne Laursen Tine Curtis

Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer. Tina Drud Due Susanne Boch Waldorff Anne Kristine Aarestrup Bjarne Laursen Tine Curtis Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer Tina Drud Due Susanne Boch Waldorff Anne Kristine Aarestrup Bjarne Laursen Tine Curtis Sundhedscentre i Danmark - organisering og samarbejdsrelationer

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider

INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED Sundhedsguider Indflydelse på egen sundhed Tekst: Cathrine Hørdum Foto: Tobias Lybech Bojesen Layout: Lotte Jørgensen Redaktør: René Buch Nielsen Tryk: Grafisk Service CFK Folkesundhed

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 REFERAT Sundhedsudvalg Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 Mødested: København Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Afbud: Anna Grethe Smith deltog til og med pkt. 51 Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere