Mødereferat HSU Endelig

Transkript

1 Mødereferat HSU Endelig Mødedato: Mandag den 2. november 2009 Mødested: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle Journalnummer: Til stede Erik Knudsen Rektor (formand) Karsten Agergaard TR (DM) (næstformand) Allan Kjær Hansen Administrationschef Ole Østergaard EVU-chef Søren Pedersen Led. studierektor Sygepl. Udd. Vejld Aage Ellitsgaard Nipper Studierektor Lærerudd. Skårup Jan Michael Laursen Konst. studierektor Pæd.udd. Jelling Jette Rasmussen Studierektor Ergoterapeutudd. Lars Lynge Nielsen Led. Studierektor Pæd. Udd. Odense Keld Vorup Sørensen Led. studierektor Lærerudd. Odense Jørgen Thorslund Prorektor (INDLÆGSHOLDER) Aase Stamp Jørgensen TR FTR - HK EVU,DsH, elever Didde Auring TR DS - DsH Jytte Beck TR DSR Sygepl. udd. Vejle Leila Damkjær Pedersen TR HK-Blangstedgårdsvej Lis Mulvad Kingo TR DM Pæd.udd. Odense Svend Aage Eghøj TR 3F CFU forsendelsen Tina Vestphal Jensen TR- DSR Sygepl. Udd. Odense Helle Kirstine Waagner TR DM Pæd.udd. Jelling Niels Stefan Kvium TR DM Lærerudd. Jelling Lene Iversholt - TR AC - EVU Bente Hammerich - Referent Fraværende med afbud Alice Rasmussen Studierektor DsH Jytte Falmaar TR Fys Fys.udd. Odense Side 1/13

2 Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Vision Multimediebeskatning Godkendelse af sygdomspolitik for University College Lillebælt Tillæg til Ansættelses- og fratrædelsespolitik (udkast) Job på særlige vilkår (fleksjob) Lokal opfølgning på APV Meddelelser Evt Side 2/13

3 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 2. Vision 2015 Punktet blev indledt af Erik Knudsen som holdt et kort oplæg omkring arbejdet med Vision 2015 og formålet med drøftelsen på HSU. Det er vigtigt at alle er en del af strategien og får ejerskab af denne. De anvendte slides kan ses som bilag til referatet på HSU s rum på Fronter. Herefter var der oplæg fra Jørgen Thorslund omkring kompetencestrategien for de uddannelsesfaglige medarbejdere. Den er en del af uddannelsesstrategien og er en udfoldelse af Kompetencestrategi og - politik som blev vedtaget på HSU i juni Hele Jørgens oplæg kan ses som bilag til referatet på HSU s rum på Fronter. Generelle bemærkninger fra Karsten Agergaard: For medarbejdere der beskæftiger sig med kerneydelserne, er det vigtigt med relationer at man i udøvelsen af professionerne skaber relationer mellem mennesker. Dette bør opprioriteres i strategien. Bemærkning til Fra uddannelses-institution til viden-institution : Opgaven må være at de to går hånd i hånd; Vi skal stadig være en uddannelsesinstitution som uddanner medarbejdere til professionerne. Bemærkning til det overordnede perspektiv: Det er vigtigt at fokusere på at uddannelserne også bidrager til den studerendes personlige udvikling, f.eks. at udvikle de studerendes evne til aktivt at medvirke i et demokratisk samfund (PH loven). Der bør ikke kun fokuseres på de studerendes mere tekniske kompetencer. Herefter cafedrøftelser. Alle deltagere var på forhånd inddelt i grupper med deltagelse fra både A og B siden. Der var i alt 4 caféer. Hver gruppe deltog i 3 af disse. De overordnede temaer: Café 1: Mission og vision Café 2: Kompetencestrategien Café 3: Velfærdsteknologi som indsatsfelt Café 4: Livslang læring og uddannelsesdifferentiering Side 3/13

4 Indkomne synspunkter: Mission og vision: Gruppe 1 Visionen kunne udbygges så den også udfordrer praksisfeltet. I stedet for krævende studiemiljø så bør der stå udfordrende studie- og læringsmiljø. Visionen og missionen kan konkretiseres mere. Det kunne være godt med nogle billeder på hvad det er mission og vision skal signalere. Der må træffes valg tør UCL sige at vi har løsningen på en god uddannelse? Der bør være mere proces i vision og mission. Der bør være en tydeliggørelse af hvem UCL er. Medarbejdernes muligheder for fordybelse og variation bør indgå. God/udfordrende undervisning bør tilføjes. Med de knappe ressourcer hvordan kan vi differentiere os ift. andre uddannelser? Gruppe 2 Der mangler sammenknytning med medarbejderne se f.eks. SDU s vision og mission som arbejder med 1)studerende 2) samarbejdspartnere 3) medarbejderne. Det er vigtigt at få med ind i visionen for at sikre medarbejdernes engagement. Det kan være med til at give medarbejderne lyst til at læse videre i visionspapiret og tage ejerskab, og finde egen rolle. Det kan vælges at definere, at når ordet vi eller UCL benyttes i teksten / omtales så er vi også tænkt som inkluderende medarbejderne. Overvejelser/indspark: Er den visionær nok? Hvad er nyt? Det bør være skarpere, vi skal sætte overliggeren højere. Er der mulighed for at tænke værdierne med ind? Fokus på uddannelsessteder, arbejdsmiljø og den attraktive arbejdsplads. Kan den blive mere aktiv: Så i stedet for at være orienteret imod så sætter dagsordenen ift... Kan den gøres mere initiativrig? Pind 2 laves om til som går foran i.. Side 4/13

5 Åbne videnskredsløb hvor kendt er begrebet? Formuleringen opnår gennem - er det via deltagelse, et bidrag eller blot noget andre gør? Den skal være mere fremadrettet/aktiv. Den sidste pind kunne godt brydes op i 2. Begrebet nytænkende skal sættes ift. noget. Gruppe 3 Der er mange emner i visionen og det kunne være godt med en prioritering af og stillingtagen til, hvad der er vigtigst. Papiret skal være kortere, mere konkret, knapt så mange forklaringer ( Skum ) Det kan være svært at se uddannelserne ind i vision og mission. Der skal overvejes om der er økonomi til det, skal der sættes kæmpe skibe i vandet, hvis der kun er plads til robåde? Det skal huskes at det er undervisning og studerende der er kerneydelsen UCL er det samlende medie, men det er uddannelserne der har budskabet. Der skal generelt være fokus på kvalitet. Vision og mission kunne udbygges med politiske strategier f.eks. arbejde for højere taksameter. Kan være svært for de studerende at se sig selv i visionen og missionen. Der skal arbejdes på et tættere samarbejde på tværs af afdelinger (U&V og Kommunikationsenheden skal tættere på uddannelserne, så det er muligt at vide hvornår der kan fås hjælp) Det er svært at gennemskue kommunikationsvejene til stabsfunktionerne. Netværk internt og eksternt vigtige at dyrke på tværs af studerende, praksisfeltet og undervisere. Husk at de enkelte uddannelser skal profileres. Der er for få medarbejdere med i projekter generelt. Vi skal være bedre til at formidle hvad vi kan og gør, - det skal tydeliggøres. Det er vigtigt med målrettet markedsføring, vi skal være proaktive ift. markedsføring. Kompetencestrategien Opmærksomhed på at der skal være sammenhæng mellem strategi og visioner. Kompetencestrategien skal målrettes i samme retning som UCL s målsætninger. Side 5/13

6 Der skal tænkes på gøre strategien lettere tilgængelig for medarbejderne dvs. gøre den enkel. Vigtigt at synliggøre at kompetenceudvikling er livslang læring for medarbejderne. Kompetencer bør ikke kun tænkes som formelle kompetencer, men der bør være plads til at kunne beskrive de uformelle men meget vigtige - kompetencer. Opfattes som et godt supplement til Kompetencepolitikken. Kompetencestrategien kan med fordel anvendes på de øvrige personalegrupper. Udvidelse af kvalifikationsrammerne, så de gøres bredere. Vigtigt at definere at kvalifikationsrammerne ikke er et udtryk for et hierarki at alle kompetencer nyttiggøres. Kompetencer skal beskrives ift. hvilke opgaver der skal løses. Vigtigt at have fokus på livslang læring. Strategien bør suppleres med en karriere-udviklings strategi, som beskriver hvilke karriere muligheder der er for medarbejderne. Kan evt. indarbejdes i MUS konceptet. Vigtigt også at beskrive de uformelle kompetencer. Vigtigt at beskrivelsesrammen ikke bliver lineær. Strategien bør være med til at tydeliggøre begrebet med kompetencer for medarbejderne. Opdeling af niveauer i forskellige sammenhænge kan være med til dette. Velfærdsteknologi som indsatsfelt Eksempel på samarbejder: LiO: Samarbejde med micro-værksted, som udvikler/formidler(?) software til skolen. Studerende får adgang til software, de ellers ikke ville kunne få adgang til pga. ressourceknaphed, fungerer som testere, med-udviklere, og bliver også evalueret på deres kompetencer som mediebrugere. Kan kun lade sig gøre i kraft af Videncentret Læremiddel.dk, så vigtigt at værne om specialicerede videns-fyrtårne. Trekant mellem specialistviden uddannelse ekstern part. Andre mulige roller ift. velfærdsteknologi: Studerende som dem der definerer konkrete behov og dermed danner afsæt for velfærdsinnovation. Mulige områder ift. pædagogiske felt: Handicap-plejeområdet og robotteknologi, specialområdet og dokumentationsformer, legeredskaber. Side 6/13

7 Vigtigt at vi har ressourcer og organisation til at være opsøgende ift. samarbejdskontakter. Velfærdsteknologi rummer også udvikling af humanistiske teknologier, arbejdsmetoder og organisationsformer. Det er en udfordring at måle på, evaluere på, dokumentere effekten af serviceinnovation. Fokus på hvad de varme hænder gør, ikke på den teknologi der frigør de varme hænder. Fokus på etiske aspekter omkring Bruges aff velfærdsteknologi. Gerne samarbejde med f.eks. ingeniører, studerende der definerer problemet: Hvad består problemet egentligt af, - så det er muligt at innovere på. Fokus på at understøtte, at flere bachelorer bliver innovatører, så det ikke er så tilfældigt som nu, f.eks. ved flere bachelor- projekter på baggrund af konkrete problemstillinger fra eksterne parter. Eksempel: LiJ der samarbejder med tekniske eksperter og selv bidrager med faglig ekspertise ift. udvikling af ny anvendelse af medier. Husk teknisk fleksibilitet, så vores tekniske normer og begrænsninger ikke bliver hæmsko for udvikling og eksperimenter med ny teknologi. (religionskrig mellem Mac og Windows). Vi skal have udviklet modeller for hvordan vi vurderer en idés forretningspotentiale, så vi kan vurdere hvor mange ressourcer, vi vil kaste efter den i f.eks. IT support. Eksempler på undervisernes rolle: Udvikle undervisnings-teknologi-didaktik. Facilitere og styre udviklingsprocesserne. Målgruppeviden, f.eks. viden hvor (kendt) teknologi anvendes. Metodisk viden. Indblik i for-forståelser der præger feltet. Begrænsninger: Fag-opdeling og curriculum, der binder stramt besværliggør en tværfaglig fordybelse i udviklings projekt. Livslang læring og uddannelsesdifferentiering Gruppe 1 Differentiering giver nye muligheder for på - og afstigning af uddannelserne. De studerendes forudsætninger for at begynde uddannelserne er meget forskellige. En tendens, der har været gældende i flere år, men som er stigende. Uddannelsesdifferentiering kan tiltrække og fastholde både de meget veluddannede Side 7/13

8 (kandidat og masteruddannede, der ønsker karriereskift) og de studieusikre og bogligt svagere studerende. Konkrete tværfaglige og monofaglige talentprogrammer som en mulighed. Sygeplejerskeuddannelsen er en klassisk generalistuddannelse. Via differentiering er det muligt at vise specialiseringsmulighederne via toninger kan der sættes fokus på f.eks. børn, psykisk syge og særlige plejeformer. Det handler i høj grad om at gøre uddannelsen spændende i de studerendes øjne. I forhold til arbejdsmarkedet er det vigtigt at vise den store bredde, der uddannes til. Vigtigt at fremme arbejdsmarkedsdelen både i det offentlige og private. Uddannelsesdifferentiering er også vigtig i forhold til fastholdelse. At kunne se hele pamfletten og at se sig ud af dele af uddannelsen og se mulighederne for at komme videre. Også de ansatte i UCL har brug for, at livslang læring er på dagsordnen at de kan se pejlemærker og nye sigtepunkter i deres job i organisationen. Der er brug for øget samarbejde med aftagerfeltet. HKs kampagne kan give inspiration. Mission et bedre liv er et godt eksempel på visualisering og storytelling. Der er brug for fokus på merit mellem uddannelserne. De individuelle meritmuligheder kan gøres tydeligere. Nye, komprimerede og individuelt sammensatte forløb som en mulighed. Der er manglende sammenhæng mellem, hvad de unge gerne vil uddannes til og hvad kommunerne har brug for. Det peger også på øget samarbejde med aftagerfeltet semesteraftaler er for kommunerne også et led i en rekrutteringsstrategi. Der kan skabes alliancer med arbejdsmarkedet. Det er f.eks. muligt at gøre specialområder (f.eks. psykiatriområdet) attraktive. Her kan UCL spille en rolle som booster. Et centralt varemærke, som UCL skal gøre meget tydeligere er: UCL sørger for de studerendes praktik. Der er IKKE et praktikpladsproblem i professionshøjskolen. Det er IKKE noget den studerende skal sørge for. Det bør være en tydelig del af markedsføringen. Det overrasker nemlig mange studerende. Og der er i medierne stort fokus på praktikpladsproblemer i andre uddannelser. Gruppe 2 Læreruddannelsens 4 spor som et eksempel på uddannelsesdifferentiering. Tilgodeser flere behov bl.a. de mange, der tager en læreruddannelse, men som ikke ønsker at være lærere. Det er oplagt at følge mere op på tidligere studerende og skabe en anden tilknytning. Det vil give uddannelserne relevant og opdateret viden om praksisfeltet og de studerendes efteruddannelsesbehov. Side 8/13

9 Der er brug for studiemiljøer, der er rare, åbne og som skaber rum for diskussioner. DSH-O har gode erfaringer med opfølgning i forhold til tidligere studerende. Den it-baserede socialrådgiveruddannelse er et eksempel på en uddannelsesdifferentiering med arbejdsmarkedstoning. Pædagoguddannelsen har haft gode erfaringer med cafearrangementer. Det er afgørende at tydeliggøre de eksisterende muligheder f.eks.også i det internationale felt. Hele paletten skal tydeliggøres og der skal sættes mere fokus på mulighederne i både efter - og videreuddannelse og udviklingsaktiviteter. Uddannelserne kan også være rugekasser i ledelsesfeltet. Tværgående semestre i UCL. Der er også brug for at skubbe til kommuner og organisationer, så de kan se mulighederne i uddannelsesdifferentiering. Det kræver et tæt parløb med aftagerfeltet. Der er brug for netværksgrupper og partnerskabsaftaler. Tydeliggørelse af forventninger og krav fra partnere. Det stiller også krav til underviserne om at kunne gå helt nye veje. Det stiller igen krav til vores egne kompetencer. Gæsteundervisere fra professionsfeltet er en af mulighederne. Gæstelærere kan være med til at tone og skabe forskelle. Flere og flere i praksisfeltet har akademiske uddannelser. De professionsuddannede skal have øgede muligheder for at få merit for deres kompetencer på f.eks. masterniveau. Der er brug for en forstærket indsats i forhold til at få praksis til at byde ind i forhold til bachelorprojekter. Gruppe 3 Sporskiftemodellen nævnes som eksempel på uddannelsesdifferentiering. Faldgruben er, at profileringen af uddannelserne kan risikere at blive utydelig. Efter - og videreuddannelsen oplever et e-læringshul og ser muligheder i, at grund-, efter og videreuddannelse lægger alle kort sammen og laver et fælles projekt om dette. De store forskelle i forudsætninger som en udfordring. Især de bogligt svage studerende og deres behov og muligheder for særlige forløb og studiestøttende aktiviteter på den ene side. Og på den anden side elitestuderende. Der er brug for at stille krav til de studerende, så ingen slipper for billigt igennem uddannelsen. Det vil kunne give respekten tilbage. Der skal flere lektioner til. Frafald har mange grunde. Der er brug for studiestøtte og relationsskabende aktiviteter. Det relationelle er væsentligt ikke antallet af lektioner. Der er brug for at skabe bedre sammenhæng mellem studerende og undervisere, så kendskabet til hinanden øges... Side 9/13

10 Ovenstående bemærkninger vil, sammen med de generelle bemærkninger på mødet, indgå i det videre arbejde med at udarbejde det endelige udkast til Vision 2015, som derefter forelægges til endelig behandling i HSU den 7. december 2009 og bestyrelsen den 16. december Multimediebeskatning 2010 Erik Knudsen orienterede om ordningen og præciserede, at det ikke er en beslutning der er taget i UC Lillebælt, men er en del af en større skattepakke, og som er med til at finansiere dele af den. På den baggrund har personalekontoret efter anmodning fra direktionen udarbejdet en beskrivelse af, hvordan den vil blive udmøntet i UC Lillebælt (fremgik af bilagsmaterialet til dagsordenen). Kommentarer fra B-siden: a)der må være et formål med at institutionen stiller udstyr til rådighed for medarbejderen at det er udstyr der er nødvendigt for at medarbejderen kan løse sin opgave. Det kan give problemer, hvis man ikke kan tage sin computer med hjem for at forberede sig. Det foreslås, at det lokalt undersøges hvad det giver af problemer, og at man lokalt finder løsninger på problemerne. b)der er pt. forskellige vilkår for ansatte, nogle har mere udstyr til rådighed end andre. Er der mulighed for at give alle medarbejdere hele pakken? c)der efterlyses et sted hvor man kan henvende sig ved forståelsesproblemer. På spørgsmål blev det bekræftet, at man - selvom man har fået en pc stillet til rådighed - kan man vælge ikke at tage den med hjem. Kommentarer fra A-siden: Ad a)erik Knudsen pointerede, at der er tale om en samlet skattepakke, hvor mediebeskatningen er med til at finansiere øvrige skattelettelser. Dvs. der kan derfor ikke aftales noget lokalt på de enkelte arbejdspladser, - det er lovgivning som vi er nødt til at følge, selv om vi synes det er irriterende. Det er vigtigt at det ikke går ud over de studerende. Ad b)direktionen er enig i, at det vil være en god ide, hvis alle medarbejdere fik stillet det samme udstyr til rådighed. Det er imidlertid ikke situationen i dag. Det er undersøgt at det vil koste ca. 1,5 mill. kr. hvis alle medarbejdere, der ikke pt. har en bærbar pc, skulle have én. Og set i lyset af vores stramme økonomi, er det svært at finde pengene til dette. Ad c)hvis der er forståelsesproblemer, kan henvendelse ske på mail med angivelse af et tlf.nr.- til Løn og Personale på HR-team5@ucl.dk. Så vil en medarbejder herfra kontakte vedkommende. Tro- og love erklæringerne ændres, så der ikke står arbejdstids ophør Erik Knudsen konkluderede, at vi nu sætter processen i gang og får et samlet overblik over hvem der skal beskattes. Opleves der problemer på de enkelte arbejds- Side 10/13

11 pladser, må man lokalt finde løsninger på disse og vi må efterfølgende evaluere og evt. tage det op igen. HSU medlemmer får tilsendt tidsplan for processen pr. mail den 3.november Beslutning: Procedurerne for Multimediebeskatning, herunder de vedlagte bilag, blev med de faldende bemærkninger taget til efterretning. 4. Godkendelse af sygdomspolitik for University College Lillebælt Udkastet til politikken blev drøftet og der fremkom følgende bemærkninger fra B- siden: Afsnit om afskedsproceduren bør stå i et afsnit for sig og ikke i sammenhæng med statussamtalen. Der er overlap ift. afsnit om at sikre og Formål. Det vil være en god idé at nævne de lovpligtige erklæringer i selve politikken: Mulighedserklæring og Fastholdelsesplan. Det er vigtigt at samtalerne er med til at undersøge om sygefraværet skyldes arbejdsmiljøet. HSU skal årligt drøfte sygefraværet - herunder om årsager skal findes i arbejdsmiljøet. Henvisninger til loven skal være tydelige. Erik Knudsen pointerede, at politikken ikke må opfattes som kontrol, men skal opfattes som omsorg at vi har en interesse i at vores medarbejdere ikke er syge. Og at det giver en god mulighed for den vigtige dialog mellem leder og medarbejder. Konklusion: Vi gør vores erfaringer med politikken og forholder os til om der er nogle uhensigtsmæssigheder - nogle ting der bliver ved at dukke op og vurderer om der er behov for justeringer. Det drøftes årligt i HSU, samtidig med en vurdering af sygefraværet. Der opfordres til lokalt at tage stilling til hvordan politikken udmøntes, med henblik på at få fokus på hvad der kan opfattes som svært ift. f.eks. samtalerne. Politikken betragtes først som endelig, når HSI har godkendt denne og efterfølgende HSU. Den sendes nu i høring i LSU erne og behandles på næste HSI og efterfølgende på næste HSU møde med henblik på endelig godkendelse. Side 11/13

12 Beslutning: Fraværs- og Fastholdelsespolitikken, med ovennævnte bemærkninger indarbejdet, sendes til høring i LSU og forventes endeligt godkendt på HSU den 7. december 2009 eller afhængig af møder i LSU på det følgende møde i HSU. 5. Tillæg til Ansættelses- og fratrædelsespolitik (udkast) Erik Knudsen orienterede om at han og Karsten Agergaard har udarbejdet dette tillæg. Medarbejdersiden havde ved mødets start afleveret nogle forslag til præciseringer af teksten. Erik Knudsen drøfter dem med Karsten Agergaard og såfremt der ikke er bemærkninger til det foreslåede er tillægget godkendt. Beslutning: Endelig godkendelse af Tillæg til Ansættelses- og fratrædelsespolitik drøftes og besluttes på næste HSU den 7. december 2009, såfremt de foreslåede præciseringer fra B-siden ikke umiddelbart kan tiltrædes. 6. Job på særlige vilkår (fleksjob) Erik Knudsen orienterede om at den årlige drøftelse af punktet udsættes til næste HSU. Beslutning: Den årlige drøftelse af Job på særlige vilkår sættes på dagsordenen til HSU den 7. december Leila Petersen og Erik Knudsen taler om et oplæg til næste møde. 7. Lokal opfølgning på APV 2009 Erik Knudsen orienterede om at der er aftalt en temadag den 5.november 2009 for medlemmer af HSI, med henblik på opfølgning af APV en. Formålet er således at sætte fokus på hvad man med fordel kan gøre ifm opfølgningen og hvad det er for værktøjer vi har til det. Det blev samtidig oplyst, at der er behov for yderligere udfoldning af de lokale handlingsplaner som opfølgning på APV en lokalt. Erik Knudsen sender brev ud til de lokale ledere herom. Beslutning: Punktet udsættes til det første møde i HSU i 2010, den 15. marts Side 12/13

13 8. Meddelelser HSU mødet den 15. marts 2010 vil blive booket i alle deltagers kalendere. Det kan ikke ske i forhold til de resterende mødetidspunkter, da de nyvalgte medlemmer ikke kendes pt. Lars Lynge orienterede om situationen i Jelling: Efter at Ole Grangaard fratrådte sin stilling som studierektor, har Jan Michael Laursen været konstitueret i stillingen. Direktionen har nu truffet afgørelse om at stillingens titel fremadrettet er afdelingsleder. B-siden havde en række bemærkninger beslutningen herunder indvendinger mod forskellige titler og til proceduren. De ønskede derfor sagen drøftet på næste HSU. Erik Knudsen tilkendegav, at ledelsen ikke var enig heri, men at han på baggrund af B-sidens bemærkninger - og LSU Jellings bemærkninger til proces og beslutning, jf. referat fra LSU-mødet - vil overveje situationen og derefter drøfte den med Karsten Agergaard. Derefter tages der stilling til en evt. drøftelse. Arbejdstidsaftalen på TAP området er ved at nærme sig sin afslutning. Der resterer forhandlingerne om vilkår for TR, hvorefter aftalen kan sendes til afstemning. 9. Evt. Intet. Side 13/13