Modernisering af de danske erhvervsadvokatkontorer

Transkript

1 Modernisering af de danske erhvervsadvokatkontorer Modernization of the Danish corporate law firms Michael Jørgensen Årskortnummer: Institut for Økonomi Afdeling for Virksomhedsledelse Århus Universitet 6. april 2009 Fagområde: Organization Vejleder: Niels Peter Mols Antal tegn: (ex indholdsfortegnelse og litteraturliste) Opgaven må offentliggøres

2 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDHOLDSFORTEGNELSE SUMMARY IN ENGLISH INDLEDNING AFGRÆNSNINGER - ERHVERVSADVOKATKONTORET LITTERATUR OG METODE DET TEORETISKE UDGANGSPUNKT OG P INDLEDNING ARKETYPETEORI CONTINGENCY-TEORI OG INSTITUTIONALISMEN DET PROFESSIONELLE PARTNERSKAB ("P2") UDVIKLINGEN I DET OMGIVENDE MARKED LIBERALISERING EFTERSPØRGSELSMØNSTERET UDBUDSMØNSTERET Rivalisering Andre rådgivergrupper Globalisering MEDARBEJDERE TEKNISK UDVIKLING DELKONKLUSION PÅ EKSTERNE MARKEDSFORANDRINGER NYE ARKETYPER MANAGED PROFESSIONAL BUSINESS ("MPB") ANDRE ARKETYPER LITTERATUREN OM ARKETYPESKIFT ÆNDRINGER I DEN DANSKE ADVOKATBRANCHE STRUKTUR (STØRRELSE, SPECIALISERING OG GLOBALISERING) SYSTEM HR-POLITIK HR-politik i.f.t. unge jurister Det modificerede partnerskab Eat-what-you-kill Delkonklusion HR-politik mod MPB? NORMSÆT Sproget FORANDRINGSAKTØRERNE /75

3 8. ARKETYPESKIFT? ARKETYPESKIFT I DEN DANSKE ADVOKATBRANCHE ORGANISATORISK OVERENSSTEMMELSE Struktur Systemer HR-politik og normsæt Organisatorisk professionalisme - ny hybrid arketype? FORANDRING OG PROFIT INSTITUTIONALISME OG KONSERVATISME KONKLUSION AFSLUTNING LITTERATURLISTE /75

4 2. SUMMARY IN ENGLISH The Danish corporate law firms have changed over the last years due to significant changes in the market for corporate law firm services. This paper describes the external changes of the market, the organizational response of the offices and assesses whether the current organizational form is efficiently adapted to the present external environment. The theoretical frame of the paper is the two organizational archetypes that have been identified in the archetype theory; the traditional Professional Partnership (P2) and the modern Managed Professional Business (MPB). The paper describes the two archetypes and the external changes that have put pressure on the traditional organizational form (i.e. P2). The characteristics of the Danish corporate law are examined, in particular as regards to whether the offices have assumed elements of the modern archetype (i.e. MPB). Further, the current challenges of the corporate law firm are examined. Following this examination, it is concluded that the organization of the Danish corporate law firms has adapted some MPB characteristics. The changes have, in particular, occurred in the elements of the organizations that directly affect customers, whereas important internal elements are still dominated by the traditional archetype which leads to the conclusion that the Danish corporate law firms have not changed archetypical form to MPB. Finally, it is discussed whether the current organizational form is an efficient adaption to the new external conditions and whether the new form might be a third archetype in itself. 4/75

5 3. INDLEDNING De danske advokatkontorer er i de seneste år undergået en forandring afstedkommet af væsentlige ændringer i omgivelserne, som har udfordret kontorernes måde at drive forretning på. Denne udvikling beskrives, forandringerne i advokatkontorers organisation analyseres, og det diskuteres om tilpasningen er hensigtsmæssig. Der tages teoretisk afsæt i arketypeteoriens beskrivelse af to forskellige organisatoriske arketyper: et traditionelt professionelt partnerskab (P2) og et kommercielt og ledelsesorienteret professionelt partnerskab (MPB). Herudover anvendes contingencyteorien og institutionalismen til at beskrive forandringsbehovet og -processen. Opgaven omfatter tre "niveauer": På det mest grundlæggende niveau beskrives udviklingen i advokatbranchens omgivelser og advokatkontorernes reaktion herpå samt de udfordringer, som kontorerne står overfor. Dernæst vurderes det, om ændringerne i advokatkontorernes organisering er af en sådan karakter, at branchen har bevæget sig mod MPB-arketype. Endeligt diskuteres det, om den dominerende organisatoriske konfiguration for advokatkontorer er sammenhængende og efficient. Analysen viser, at markedsforholdene har ændret sig væsentligt, men at advokatkontorerne kun i mindre grad har ændret sig. Der identificeres visse bevægelser mod MPBarketypen, men det konkluderes, at det traditionelle P2 fortsat dominerer advokatkontorernes organisationsform. Opgaven fokuser særligt på de menneskelige ressourcer, da disse er afgørende for servicevirksomheders succes, og da det netop er her advokatkontorernes væsentligste udfordringer findes. Målgruppen for opgaven er hovedsageligt praktikere med interesse i advokatbranchens udvikling, herunder partnerne i advokatkontorerne, hvorfor opgaven ikke forudsætter nogen særlig økonomisk indsigt. Opgaven har dog også interesse for teoretikere med interesse for professionelle servicevirksomheder. Det er formålet med opgaven at bidrage til en større forståelse af branchen, hvilket igen kan bidrage til en mere effektiv ledelse af kontorerne og en mere succesfuld branche. 5/75

6 3.1 Afgrænsninger - erhvervsadvokatkontoret Advokatbranchen er blevet mere differentieret end for år siden, således at der nu eksisterer flere forskellige typer af advokatvirksomheder. 1 En ofte anvendt opdeling af advokatvirksomheder er mellem (1) de, der hovedsageligt yder service til erhvervsvirksomheder (og det offentlige) og (2) de, der udover at servicere mindre erhvervsdrivende også i betydelig grad rådgiver private. 2 Denne opgave vedrører alene den første gruppe. Ydermere fokuseres på kontorer med mindst 20 ansatte. Ved "advokatkontorer" menes derfor i det følgende erhvervsadvokatkontorer med over 20 ansatte, og ved advokatbranchen menes den samlede bestand af disse i Danmark. Årsagerne til at fokusere herpå er flere. For det første konkurrerer kontorer med over 20 ansatte kun i ringe grad med de mindre kontorer. De mindre kontorer beskæftiger sig således i en væsentlig større grad med mere rutineprægede opgaver, såsom skødeskrivning og inkasso, hvorimod erhvervskontorerne koncentrerer sig om rådgivning inden for kompetence- og specialiseringstunge forretningsområder med et større indtjeningspotentiale (AarsøNielsen, 1996: 4f; Erhvervsministeriet, 2000: 154; Bryde Andersen, 2004: 15; Copenhagen Economics, 2005: Se også Powell et al., 1999: 8; Garicano & Hubbard, 2008: 4). 3 For det andet medfører forskellen i antallet af medarbejdere, at virksomhedernes organisatoriske udfordringer er væsentlig forskellige. For det tredje skaber kontorerne med over 20 ansatte en meget betydelig del af branchens samlede omsætning (kontorer med mindst 10 ansatte skaber to tredjedele af branchens samlede omsætning (Danmarks Statistik, 2006: 17)) 4, og for det fjerde har erhvervsadvokatkontorerne været genstand for et relativt beskedent antal analyser og undersøgelser i forhold til den øvrige del af branchen, hvilket er særligt udtalt, når der henses til den nævnte gruppes andel af det samlede advokatmarked. 5 1 Ved advokatvirksomhed menes "juridisk rådgivning og i forbindelse hermed økonomisk og anden rådgivning til klienten samt repræsentation af denne for domstolene og over for andre offentlige myndigheder og organisationer samt i retslige spørgsmål og tvister i øvrigt" (FT , tillæg A, sp f). Advokatvirksomhed kan alene udøver af advokater, jf. retsplejeloven 124. Advokatbeskikkelse kan opnås efter 3 år som advokatfuldmægtig, jf. retsplejeloven Se Bryde Andersen (2002: 9f). Se også Powell et al. (1999: 8). For andre inddelinger af advokatbranchen se Garicano & Hubbard (2008: 4) og Konkurrencestyrelsen (2004: 127). I opgaven anvendes begreberne advokatkontorer og advokatvirksomheder uden nogen forskel er tiltænkt. 3 I 2005 var der i alt 179 advokatvirksomheder med over 10 ansatte. Disse kontorer har udpræget fokus på private virksomheder, hvorfra de hentede 71% af deres omsætning (Advokatsamfundet, 2005: 6). 4 Advokatkontorerne med mere end 10 ansatte genererede i 2005 over 68% af branchens samlede omsætning. Der er ingen grund til at tro at denne andel er faldet (Danmarks Statistik, 2006: 17). Se også Advokatsamfundet (2005: 13). 5 Når de organisatoriske forandringer undersøges (afsnit 7 og 8) fokuserer opgaven dog i særlig grad på de store kontorer (hvilket i Danmark vil sige kontorer med over 80 ansatte). Som det nærmere beskrives i de følgende afsnit vedrører opgaven den legitimitet, som er knyttet til organisatoriske sammensætninger og som det beskrives i afsnit 8.4 er det særligt de større kontorer, der besidder den største status og organisatoriske legitimitet. Derfor har forandringerne i disse kontorer størst betydning for de organisatoriske forandringer i branchen. Se yderligere afsnit 4.3 og /75

7 Emnet for opgaven er organiseringen af advokatkontoret, hvorfor advokaternes selvopfattelse og rolle i samfundet ikke er genstand for selvstændig behandling i opgaven (Powell et al., 1999: 2; Bryde Andersen, 2002: 9, 2004, 2006: kap. 1; Pinnington & Winroth, 2007: 3f; Faulcombridge & Muzio, 2008: 10). 3.2 Litteratur og metode Advokatvirksomheder er såkaldte professionelle servicevirksomheder (PSF "Professional Service Firm"), hvorved forstås virksomheder der består af liberale professionsudøvere. 6 Organiseringen af disse har traditionelt påkaldt sig relativt begrænset opmærksomhed, med undtagelse af Mintzbergs beskrivelse af det professionelle bureaukrati i 1979 (Powell et al., 1999: 5f; Brock, 2006: 159). PSF'er har dog siden slutningen af 1980'erne været genstand for et stigende antal videnskabelige undersøgelser, hvilket skyldes, at PSF'er udgør en kraftigt voksende sektor, samt at PSF'er er særligt human- og videnskapital-intensive virksomheder, som derfor undersøges efterhånden som betydningen og værdien af human- og videnkapital øges i vor økonomi (Malhotra et al., 2006: 173f+193f; Nordenflycht, 2007: 1; Faulcombridge & Muzio, 2008: 8f). Advokatbrancherne i den vestlige verden har sideløbende hermed undergået en væsentlig forandring, og advokaterne udøver nu i væsentligt mindre grad deres virke på mindre sagførerkontorer, men i stedet på megakontorer, der beskæftiger et betragteligt antal jurister, og omsætter for meget anseelige millionbeløb. Advokatbranchen er dog stadig en underudforsket branche, og der er stadig relativt få empiriske undersøgelser, der bygger på primære data (Winroth, 2003; Segal-Horn & Dean, 2007: 206; Faulcombridge & Muzio, 2008: 13). Dette er særligt udtalt i Danmark, hvor de undersøgelser der er udarbejdet hovedsageligt er gennemført (eller bestilt) af brancherepræsentanter (Viuf, 2008). Det betyder, at der er god grund til at analysere den danske advokatbranche nærmere, men også at analysen er undergivet en række metodemæssige udfordringer, hvoraf den væsentligste er manglen på dansk litteratur (herunder empiri). 7 Den tilgængelige økonomisk funderede litteratur beskriver hovedsageligt forandringerne i angelsaksiske 8 advokatkontorer. Dominansen af den angelsaksiske litteratur skyldes dels, at det an- 6 Om professionsbegrebet og begrebet "liberalt erhverv" henvises til Bryde Andersen (2005: 67ff) og Konkurrencestyrelsen 2004 (115ff). Om PSF-begrebet henvises til Nordenflycht (2007: 4f) og Faulconbridge & Muzio (2007: 251). 7 Hvortil kommer, at arketypeteorien er vanskelig at operationalisere, jf. afsnit 7. 8 Hermed menes særligt amerikanske, engelske og australske. 7/75

8 gelsaksiske marked er større, men også, at advokatkontorerne i de angelsaksiske lande i større grad opfattes som almindelige (service)virksomheder, der lader sig undersøge og beskrive som andre virksomheder. I Danmark (og det øvrige kontinentale Europa) betragtes advokatkontorer derimod fortsat i udpræget grad som så særegne, at det ikke giver mening at undersøge disse på normale vilkår. Denne opfattelse er dog under en vis forandring, og det er ønsket, at opgaven bidrager hertil. Se yderligere afsnit 8.4. Den angelsaksiske litteratur har generelt et højt videnskabeligt niveau, hvilket er naturligt, da emnet i disse lande er en prioriteret forskningsdisciplin. Heroverfor står den danske litteratur, der hovedsageligt er praktisk orienteret. Trods det relativt høje videnskabelige niveau kan den angelsaksiske litteratur ikke uden videre anvendes til en beskrivelse af den danske branche, da markedsvilkårene landene imellem er forskellige. Eksempelvis adskiller de lovgivningsmæssige rammer sig, vedrørende adgangen til at vælge selskabsform for advokatvirksomheden og adgangen til at reklamere for advokatydelser. Hertil kommer, at angelsaksiske kontorer er betydeligt større og er mere internationalt orienterede/globaliserede end de danske (Hinings et al., 1999: 152; Powell et al., 1999: 16; Bryde Andersen, 2005: 119ff; Cagliano et al., 2006: 6+14f; Malhotra et al., 2006: 197f). Uanset forskellene har brancherne i de forskellige lande dog også betydelige lighedspunkter, hvilket særligt skyldes, at serviceydelsen i høj grad er identisk, hvorfor den angelsaksiske litteratur præsenterer en indsigtsfuld og værdifuld ramme for beskrivelsen af også den danske branche, og indgår derfor som en central element i opgaven. Den angelsaksiske litteratur anvendes naturligvis ikke som selvstændig kilde til beskrivelsen af de danske forhold, men derimod enten som kilde til beskrivelsen af forholdene i udlandet eller som perspektivering til den danske branche, hvor denne litteratur præsenterer en mere detaljeret og videnskabelige argumentation/begrundelse for et bestemt emne. I sidstnævnte tilfælde anvendes kildeangivelsesformuleringerne: "se herved" eller "se også". Enkelte emner belyses nærmest ikke af dansk litteratur (navnlig i afsnit ). I disse tilfælde anvendes den angelsaksiske litteratur og det vurderes i hvert enkelt tilfælde i hvilket omfang denne kan anvendes på de danske. I denne vurdering indgår min erfaring fra den danske advokatbranche, herunder samtaler med kolleger fra forskellige dele af branchen. Opgaven bygger ingensteds alene på mine personlige observationer og erfaringer. Når der i et vist omfang anvendes observationer og erfaringer uden dansk empirisk støtte, reduceres sikkerheden og validiteten i beskrivelsen og argumenterne i et vist omfang, men dette er nødvendigt for at kunne præsentere en alsidig beskrivelse af ud- 8/75

9 viklingen af udfordringerne i den danske advokatbranche. Jeg finder den beskrevne fremgangsmåde betryggende og det erindres, at et delformål med opgaven er at reducere den teoretiske underbehandling af advokatbranchen. Betænkelighederne kan i et vist omfang imødegås ved senere spørgeskema- og case-undersøgelser på udvalgte enkelt. Forskellene i tilgængelighed på dansk og angelsaksisk litteratur afspejler sig direkte i kravene til kildematerialet. Den udenlandske litteratur benyttes alene, når den videnskabelige kvalitet er høj, hvorimod sådanne krav ikke er stillet til den danske litteratur. Betegnende er anvendelsen af populærlitteratur og erhvervsjournalistik: En af konsekvenserne af advokatbranchens modernisering er, at der er opstået et marked for engelsksproget management-litteratur med fokus på advokatbranchen, såsom publikationerne The American Lawyer, The European Lawyer og EDGE International Review. 9 Disse publikationer anvendes ikke som væsentlige kilder, men der er søgt en vis inspiration heri. Derimod anvendes artikler fra de danske brancheblade, Advokaten og DJØF-bladet 10 samt danske aviser i et vist omfang som kilder og 10 Mindst tilbage til hhv og 2007, som er grænsen for, hvad der er tilgængeligt elektronisk. 9/75

10 4. DET TEORETISKE UDGANGSPUNKT OG P2 4.1 Indledning International litteratur har igennem nogen tid fortalt historien om, hvordan PSF'erne i den vestlige verden har undergået en grundlæggende forandring. Et grundlæggende tema i denne forandringsproces er, at PSF'erne er blevet mere ledelsesmæssigt og kommercielt orienterede, og at almindelige forretningsmæssige værdier har fået større betydning. Forandringen er af visse udlagt således, at der er opstået en ny organisationstype benævnt Managed Professional Business ("MPB"), som alternativ til den traditionelle organisationsform: det Professionelle Partnerskab ("P2"). Opgaven benytter sig af bidrag fra tre teorier: Arketypeteorien, contingency-teorien og institutionalismen. Det er min opfattelse, at teorierne giver en god samlet ramme til beskrivelsen af ændringerne i advokatbranchen. Teorierne og deres bidrag til opgaven beskrives i det følgende. 4.2 Arketypeteori Arketype-teori har ydet afgørende bidrag til beskrivelsen af PSF ers organisering. Afgørende bidrag til denne teori og begrebsramme er bl.a. givet af Greenwood et al. (1990) og Cooper et al. (1996). En organisatorisk arketype defineres af Greenwood & Hinings (1993: 1052) som et sæt af strukturer og systemer, der er udtryk for et underliggende normsæt. 11 En arketype er et homogent system af underliggende værdier, mål og understøttende strukturer, der definerer og karakteriserer en bestemt organisatorisk konfiguration (Brock, 2006: 158; Malhotra et al., 2006: 174; Faulcombridge & Muzio, 2008: 9). De enkelte virksomheder inden for det område, hvor en arketype dominerer, kan adskille sig organisatorisk, men ifølge arketypeteorien vil en bestemt sammensætning af karakteristika være generelt forekommende, og i overensstemmelse med de underliggende mål og værdier fra en dominerende gruppe, hvorfor arketyper som normbærere også betegnes som idealtyper. Arketypeteorien behandler således advokatbranchen under ét og forudsiger, at én arketype vil dominere, dog undtaget perioder, hvor flere arketyper konkurrerer om at blive dominerende. Ifølge arketypeteorien forudsætter et arketypeskift en periode af ustabilitet, forårsaget af eksterne forandringer, og skiftet er gen- 11 På engelsk (og mere prægnant): "a set of structures and systems that reflects a single interpretive scheme" (Greenwood & Hinings, 1993: 1052). 10/75

11 nemført, når der er sket en grundlæggende forandring af de underliggende normer og systemer (Greenwood et al., 1990: 726; Cooper et al., 1996: 635; Pinnington & Morris, 2003: 86; Brock, 2006: 168; Cagliano et al., 2006: 2f). Arketypeteorien er endnu ikke en almen kendt teori og har fortsat nogle mangler. Arketypeteorien bidrager således i beskeden grad til beskrivelsen af forandringspresset og -processen, hvorfor opgaven til dette formål læner sig op ad contingency-teorien og institutionalismen. Arketypeteorien er dog uomgængelig, da den udenlandske litteratur, der beskriver PSF'er og udviklingen heraf hovedsageligt benytter denne. Arketypeteorien yder da også et helt afgørende bidrag ved at levere en detaljeret og veludbygget terminologi, der beskriver forskellige organisatoriske sammensætninger for PSF'er. Hertil kommer at teorien gør det muligt på et overordnet og generelt plan at beskrive de organisatoriske sammensætninger i en branche, selvom det er klart at de enkelte virksomheder i et vist omfang adskiller sig indbyrdes. Som det beskrives i afsnit 8.4 er advokatbranchen præget af en stor grad af organisatorisk konservatisme omkring en dominerende organisatorisk konfiguration, hvorfor arketypeteorien er særligt velegnet på denne branche. Beskrivelse af de forskellige organisatoriske arketyper tjener et yderligere formål: Som det vil fremgå af opgaven har de danske advokatkontorer elementer fra såvel P2 som MPB, og adskiller sig på andre punkter fra begge arketyper. Da arketyperne udgør forskellige sammenhængende sæt af normer, strukturer og systemer bliver de praktiserende læsere bevidstgjorte om alternative organisatoriske konfigurationer, og derved alternative måder at organisere deres egen virksomhed på. 4.3 Contingency-teori og institutionalismen Særligt vedrørende forandringsprocessen bygger opgaven på contingency-teorien og institutionalismen. Contingency-teorien forudsiger, at forandringer i omgivelserne fører til, at organisationen tilpasser sit organisatoriske design for at opnå et fit (overensstemmelse) mellem de eksterne omgivelser (ex. kunder, globalisering, leverandører) og de interne faktorer (ex. virksomhedens størrelse, specialiseringsgrad, teknologi). Hvis ikke alle elementerne er i overensstemmelse, vil den organisatoriske effektivitet og indtjeningen reduceres. Arketypeteorien er i overensstemmelse med contingency-teorien, derved at arketyperne er internt sammenhængende organisatoriske konfigurationer, og begge teorier forudsiger, at forandringer i omgivelserne medfører et behov for forandringer af organisationen. Teorierne adskiller sig dog fra hinanden derved, at contingency-teorien fokuserer på, om organisationen tillige er tilpasset de 11/75

12 eksterne omgivelser, hvorimod arketypeteorien betoner overensstemmelsen med en normbærende idealtype. De eksterne forandringer der beskrives i afsnit 5, udfordrer kraftigt den traditionelle P2-arketype, hvorved en afgørende forudsætning for et arketypeskift er opfyldt. Men som andre organisationer er advokatkontorer ikke blot passive reaktører, der automatisk tilpasser deres organisation til udefrakommende og deterministiske kræfter. Institutionalismen fokuserer på organisatorisk legitimitet og dennes indvirkning på de enkelte forandringsaktører. For at forstå organisatorisk forandring, er det ifølge institutionalismen nødvendigt også at tage de enkelte aktører i betragtning, da disse interagerer med hinanden og omgivelserne i forandringsprocessen. Ifølge institutionalismen kan omgivelserne forandre sig radikalt og derigennem skabe et pres på organisationen, men organisationsaktørerne må opfatte forandringerne og behovet for forandring, før organisatoriske forandringer kan realiseres. Organisatorisk forandring og tilpasning hindres af den organisatoriske legitimitet, som er knyttet til den dominerende organisatoriske konfiguration, og institutionalismen anser lighederne i organisatorisk sammensætning som en konsekvens af stærke isomorfiske kræfter. I relation til arketypeteorien forudsiger institutionalismen, at et arketypeskift forudsætter, at forandringsaktørerne ser en alternativ organisatorisk sammensætning som tilsvarende eller mere legitim end den herskende arketype, og begge teorier forudsiger, at der består en bestemt dominerende konfiguration, hvortil der er knyttet særlig en legitimitet. Institutionalismen understøtter derved at advokatbranchen beskrives samlet. Som det beskrives i afsnit 8.4 er de konservative isomorfiske kræfter særligt stærke i advokatbranchen, hvorfor det er væsentligt at inddrage institutionalismen i en beskrivelse af advokatbranchen (Meyer & Rowan, 1977; DiMaggio & Powell, 1983; Daft, 2001: 16ff+182ff; Cagliano et al., 2006: 5; Malhotra et al., 2006: ) Det Professionelle Partnerskab ("P2") Det Professionelle Partnerskab ("P2") blev identificeret som en organisatorisk arketype for PSF'er af Greenwood et al. (1990). P2 karakteriseres i relation til dennes særlige strukturer og systemer og det underliggende normsæt, centreret omkring begreberne partnerskab og professionalisme. Hovedelementerne i P2 er beskrevet i tabel Et alternativ til kombinationen mellem contingency-teori og institutialisme er præsenteret af Sherer & Lee (2002), der samlet anvender ressource dependency-teorien og institutionalisme. Forskellen består i, at ressource dependency-teorien fokuserer på ressourcemangel som forandring-driver, hvorimod contingency-teorien forudsiger, at organisationen søger at skabe overensstemmelse mellem omgivelserne og organisationens elementer. Se også Powell et al. (1999: 15). 12/75

13 Normsættet er direkte relateret til ejerskab og ledelse, da en central værdi for P2 er fusionen mellem ejerskab og kontrol. Ledelsesansvaret deles mellem ejerne, hvor alle væsentlige beslutninger træffes ved en form for repræsentativt demokrati. Det professionelle og ledelsesmæssige arbejde er ikke adskilt, idet hver partner styrer sin egen arbejdsindsats og sine egne klienter. Dette foregår autonomt og med fravær af ledelsessystemer. Partnere har tre centrale roller i organisationen; de er ejere, deltagere i den overordnede ledelse og nøglemedarbejdere. Den professionelle viden er af en så unik karakter, at deltagernes indsats og bidrag alene kan vurderes af ligemænd ("peer control"), hvilket retfærdiggør sammenfaldet mellem ejerskab, ledelse og produktion. P2 er også karakteriseret ved at, der ikke er defineret nogen ansvarsdeling, at autoriteten er spredt bredt i organisationen (ikke blot blandt partnere, men også hos senioradvokater, der endnu ikke er blevet partnere) samt at hierarkiet er så begrænset som muligt. Klienterne opfattes i den teoretiske arketype som relativt uvidende om egne behov og indtager ikke nogen central placering i normsættet (Greenwood et al., 1990; Cooper et al., 1996: 627f; Powell et al., 1999: 7). 1. Normsættet Sammenfald mellem ejerskab og kontrol En form for repræsentativt demokrati Ledelsesopgaver deles mellem ejerne Professionel viden Kontrol af ligemænd ("peer control") Arbejdsansvar er udefineret Stærke bånd med klienter Minimum hierarki Autoritet spredt bredt 2. Systemer a. Strategisk kontrol Lav Beslutningstagen ved konsensus b. Markeds- og finansiel kontrol Præcise finansielle mål Høj tolerance ved afvigelse fra mål Kort-sigts orientering c. Operationel kontrol Lav grad af involvering af fra ledelsen Involveringen indskrænker sig til den professionelle standard og kvalitet Decentral styring 3. HR-politik Op-eller-ud Lockstep (ligedeling) 4. Struktur Lav grad af specialisering Lav grad af integration Tabel 1. P2. Inspireret af Cooper et al. (1996: 626). 13/75

14 Konsekvenserne af dette normsæt er beskrevet af Greenwood et al. (1990: 726f) i form af den strategiske, markedsmæssige/finansielle og operationelle kontrol. 13 Den strategiske kontrol vedrører ledelsen af virksomhedens positionering i markedet. P2 er på dette område karakteriseret ved en lav grad af strategisk analyse og tænkning, hvortil kommer at beslutninger herom træffes ved konsensus, hvilket samlet giver P2 en svag strategisk kapabilitet (ibid: 750). Den markedsmæssige/finansielle kontrol måler advokaternes indsats. P2 fastsætter præcise finansielle mål, men afvigelser fra disse mål tolereres i stort omfang. Målingen sker nærmest udelukkende på aggregerede kortsigts-mål dvs. årets indtjening ligesom der sjældent kan opnås enighed om langsigtede investeringer (Cooper et al., 1996: 628). Den operative kontrol er et udtryk for, i hvilket omfang organisationens centrum 14 er involveret i organisationens funktioner. P2 har en decentral styring og organisationens centrum involverer sig alene i ganske begrænset omfang, bortset fra til opretholdelsen og udviklingen af den professionelle standard (Greenwood et al., 1990: 735). I relation til struktur er P2 karakteriseret ved en lav grad af specialisering, og den specialisering der måtte forekomme, er på et relativt overordnet plan, og et resultat af en advokats personlige præference. Integrerende mekanismer, der skal sikre en form for enhed i organisationen, er nærmest fraværende, da partnerskabets aktiviteter kræver en sådan faglig ekspertise, at dette må overlades til den enkelte advokat (ibid: 734f; Cooper et al., 1996: 628). Greenwood et al. (1990) beskrev de væsentligste karakteristika ved P2-formen, og deres arbejde har dannet udgangspunktet for forskningen i arketyper for PSF. Senere undersøgelser har beskrevet andre væsentlige elementer af P2-formen, herunder HRpolitikken. 15 Det er blandt andet fremhævet, at P2 karakteriseres ved (1) op-eller-udmodellen og (2) lockstep-metoden. (ad 1) Op-eller-ud-modellen indebærer, at de advokater, der opnår en vis anciennitet og ikke bliver partnere, forlader virksomheden. Modellen imødekommer vanskelighederne ved at monitorere advokaternes indsats (og output), ved at incentivere de yngre advokater til at yde en enorm indsats, til gengæld for en mulighed for at blive optaget i det attraktive partnerskab. Mekanismen blev først identificeret og nærmere beskrevet af Galanter og Paley i deres værk Tournament of lawyers fra (ad 2) I lockstep (= ligedeling) aflønnes partnerne lige og diffe- 13 Greenwoods et al.'s systematisering er på dette punkt en videreførelse fra Hill (1988: 404). 14 Det erindres, at Greenwoods et al.'s systematisk er en videreførelse af Hills generelle karakterisering af organisationsformer, og at de tre beskrevne dimensioner således ikke alene anvendes til at beskrive arketyper for PSF. 15 Da HR-politikken indtager en central del af denne opgave behandles HR-politikken som et selvstændigt "fjerde arketypelag", uanset at det normalt inkluderes i systemniveauet. 14/75

15 rentieres alene i henhold til deres anciennitet, typisk således, at nyindtrådte partneres overskudsandel optrappes over en årrække. Partnernes aflønning er derfor principielt uafhængig af deres individuelle bidrag til partnerskabets indtjening. Modellen understøtter samarbejde og sammenhold mellem partnerne, samtidigt med at transaktionsomkostningerne i partnernes indbyrdes mellemværende reduceres 16 (Gilson & Mnookin, 1985; Flood, 1999: 172; Scherer & Lee, 2002: 104f; Cagliano et al., 2006: 4; Malhotra et al., 2006: 174f; Rebitzer & Tayler, 2007). Der findes ikke kilder, der kan belyse, hvorvidt P2-arketypen var dominerende i den danske advokatbranche for år siden. P2 synes dog at være en rammende beskrivelse af datidens sagførerkontorer, uanset om visse variationer måtte forekomme (Bryde Andersen, 2002: 9). 16 Herunder særligt ved intern videregivelse af en sag til den advokat der besidder den største komparative fordel til at håndtere sagen (Hauerslev, 2006; Garicano & Hubbord, 2008: 10). 15/75

16 5. UDVIKLINGEN I DET OMGIVENDE MARKED Som beskrevet i afsnit er forandringerne i det omgivende marked ifølge (særligt) contingency- og arketypeteorien afgørende for organisatorisk forandring. Inden ændringerne i den danske advokatbranche beskrives, og det analyseres, om der er sket et arketypeskift, bør de omgivende markedsforandringer derfor først undersøges. De forandringer, der har haft størst betydning for advokatbrancherne i den vestlige verden er liberaliseringen, de ændrede udbuds- og efterspørgselsmønstre, den øgede konkurrence om medarbejdere samt den tekniske udvikling (Powell et al., 1999: 9; Brock, 2006: 161; Malhotra et al., 2006). Disse forandringer beskrives nærmere i det følgende Liberalisering Siden 1980'erne har en række professionelle brancher i mange lande mistet deres lovgivningsmæssige særstilling, hvilket har øget konkurrencen inden for branchen og med andre brancher. Liberaliseringen tilskrives i litteraturen en væsentlig betydning for moderniseringen af de angelsaksiske kontorer (Powell et al., 1999: 9; Bryde Andersen, 2005: 56; Brock, 2006: 161). 18 Reguleringen af den danske advokatbranche har dog traditionelt været relativt begrænset, og i 2003 konkluderede EU-Kommissionen, at Danmark havde den tredje mindste omfattende regulering af EU-landene (Copenhagen Economics, 2005: 7+39f). Der har derfor ikke været et stort liberaliseringspotentiale i den danske advokatbranche. De væsentligste nylige liberaliseringer af den danske advokatbranche er ophævelse af det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet, ophævelsen af vinkelskriverloven og indførelsen af adgangen til at lade op til 10% af et advokatkontor eje af ansat- 17 De markedsforandringer der beskrives i den væsentligste del af litteraturen behandles generelt for alle PSF'er, hvilket er uhensigtsmæssigt, da markedsforandringerne ikke er helt de samme og indvirker på brancherne forskelligt. Det er naturligt, at der ved den indledende forskning i PSF'er generaliseres, og det er værdifuldt at udlede nogle fællesnævnere for organiseringen og udviklingen af PSF'er, som måske nok er forskellige, men som også har flere væsentlige fællespunkter. Men hvis der skal opnås en nuanceret forståelse af udviklingen i en bestemt branche er det nødvendigt, at der fokuseres på de faktorer, der er afgørende for netop denne branche (Cagliano et al., 2006: 5; Malhotra et al., 2006: ). Opgaven anvender derfor i videst muligt omfang litteratur, der koncentrerer sig om advokatbranchen og i mindre omfang generelt om PSF'er. 18 Således tilskrives den større modernisering af revisionsbranchens at denne er blevet mere liberaliseret end advokatbranchen, jf. note /75

17 te, der ikke er advokater. Ingen af disse liberaliseringer har dog påvirket erhvervsadvokatkontorerne væsentligt (Bryde Andersen, 2005: 56; Advokatrådet, 2007: 6-8). 19 Et element i liberalisering, der ofte fremhæves i den udenlandske litteratur, er ophævelse af reklameforbuddet for advokatbranchen (Powell et al., 1999: 9; EU- Kommissionen, 2004: 13f). Ophævelse af reklameforbuddet i USA i 1977 tilskrives således en afgørende betydning for kommercialiseringen af den amerikanske branche (Bruck & Canter, 2008: 2095; Galanter & Hendersen, 2008: 1895), ligesom den nylige lempelse af reklameadgangen i Italien tilskrives en lignende betydning (Cagliano et al., 2006: 15). I Danmark var det indtil 1986 alene tilladt advokater at annoncere med henvisning til helt nødtørftige oplysninger, hvilket nu er fuldstændigt liberaliseret, idet ingen særlige regler regulering advokaternes adgang til at reklamere. Den danske vinkelskriverlov havde alene til formål at beskytte forbrugerne mod ukvalificerede juridiske rådgivere og forbød ikke advokater at reklamere. Ophævelsen af loven i 2007 er uden væsentlig betydning for erhvervsadvokatkontorer (Bryde Andersen, 2005: 457ff; Copenhagen Economics, 2005: 49f; Advokatrådet, 2007a: 8). 5.2 Efterspørgselsmønsteret Efterspørgslen er ændret væsentligt i kraft af klienternes ændrede karakteristika og disses behov for en mere kompleks ydelse end tidligere. Til trods for en beskeden dansk empirisk forskning herom, er der ingen tvivl om, at erhvervsklienterne er blevet mere krævende, mindre loyale og dygtigere til at stille krav til pris og kvalitet, samt at de efterspørger mere komplicerede produkter (Bryde Andersen, 2002: 15f; Jensen et al., 2004: 78; Valcon, 2005: 2; Wang, Se også Gilson & Mnookin, 1985: 381; Powell et al., 1999: 10; Flood et al., 1999: 156; Becker et al., 2001; Cagliano et al., 2006: 14; Malhotra et al., 2006: 183). Fusionsbølgen blandt de danske klienter har formindsket antallet af høj-margin klienter og har gjort disse mere professionelle. Begge effekter har medvirket til, at klienternes forhandlermagt og konkurrencen om disse er øget (Bryde Andersen, 2002: 15f. Se også Powell et al., 1999: 10; Hining et al., 1999: 136; Brock, 2006: 161). Med klienternes voksende størrelse er den personlige afstand mellem advokaten og de relevante kontaktpersoner hos klienterne også blevet større (Bryde Andersen, 2002: 16; Ziirsen Research, 2002: grafik ). Der kommer derved større fokus på faglig- 19 Hvorfor liberaliseringen ikke har været udsat for nogen nævneværdig kritik fra advokatbranchen (Schou, 2007). 17/75

18 hed, og den personlige loyalitet får relativt mindre betydning (ibid: grafik 51.0). 20 De større klienters mindre loyalitet og større forhandlermagt illustreres af danske undersøgelser, der viser at virksomheder med over hundrede ansatte skifter advokat mere end dobbelt så hyppigt som de mindre virksomheder, og har flere advokatkontorer tilknyttet (Ziirsen Research, 2002: grafik ; Kunde & Co., 2006: 16). Udover fusionsbølgen har de internationale ranking-bureauer 21, der beskriver alle førende advokatkontorer med disses førende partnere og særlige kompetencer, medvirket til at reducere informationsasymmetrien og øget klienternes købermagt (se derved Galanter & Henderson, 2008: ). Udviklingen og styrkelsen af de interne juridiske afdelinger, er en udvikling der særligt i USA og UK er tillagt en væsentlig betydning (Chayes & Chayes, 1985; Gilson & Mnookin, 1985: 381ff; Carr & Mathewson, 1990; Bruck & Canter, 2008: 2106f). Ifølge Chayes & Chayes (1985: 278) er fremkomsten af in-house jurister årsagen eller i al fald en kraftigt medvirkende faktor til bevægelsen bort fra den klassiske P2-form. Chayes & Chayes forudsagde et skift mod mere internalisering af advokatydelser, hvor de voksende interne juridiske afdelinger indtager en central position i planlægningsfasen (ibid: 281f), compliance-funktioner (ibid: 284f) og valg og styring af de eksterne advokater (ibid: 289f). For advokaterne ville denne voksende betydning af de interne juridiske afdelinger medføre en øget konkurrence om de bedste kandidater (ibid: 293), mindre loyale klienter, og større indblanding i den faglige vurdering og skønsudøvelse (ibid: 298). Chayes & Chayes forudsigelser er i vidt omfang realiseret (Sokol, 2007: 24f). Carr & Mathewson (1990: 309) anfører, at de interne juridiske afdelinger forbedrer klientens evne til at monitere kvaliteten af advokatens ydelse, 22 hvilket skaber et større marked for specialistkontorer med intensiv fokus på kvalitet i ydelsen. I Danmark har de interne juridiske afdelinger endnu ikke fået helt den samme udbredelse som tilfældet er i USA og UK, og der er ikke noget der tyder på, at det vil ske i den nærmeste fremtid. Det skyldes hovedsageligt, at der er relativt få store virksomheder i Danmark. Det er fortsat primært de store virksomheder, der har en juridisk direktør eller en intern advokat, men af virksomheder med over hundrede ansatte er det 20 Bryde Andersen (2002: 16) hævder, at klienternes voksende størrelse tilgodeser de større advokatkontorer, idet den person der vælger advokatkontor er mindre udsat for kritik, når denne vælger et stort kontor end hvis et mindre kontor vælges, da et stort kontor anses for at være mere sikkert. Se herved også Aronson (2007) og Flood (1999: 154). 21 Navnlig Legal500 ( Chambers and Partners ( og IFLR1000 ( (Sokol, 2007: 9). 22 Hvilket har som virkning, at advokatkontorernes behov for at foretage massive branding-investeringer mindskes. 18/75

19 stadig kun omkring hver fjerde der har en juridisk afdeling, og det er stadig kun hver syvende advokat, der arbejder i andre virksomheder end advokatvirksomheder. Uanset den relativt mindre udbredelse i Danmark, er de interne juridiske afdelinger en meget væsentlig medvirkende faktor til professionaliseringen af klienterne (Erhvervsministeriet, 2000: 155; Ziirsen Research, 2002: 9+grafik 60.0; Bryde Andersen, 2005: 116ff; Kunde & Co., 2005: 16; Advokatrådet, 2007a: 10). 23 Klienternes voksende størrelse medfører en større efterspørgsel efter mere komplicerede juridiske ydelser. Hertil kommer at kompleksiteten i lovgivningen er steget i takt med den generelle tendens til at lade det juridiske system håndtere stadigt flere samfundsmæssige spørgsmål. Udviklingen har medført, at det er meget vanskeligt for én advokat at have bare et overfladisk kendskab til så forskelligartede retsområder som eksempelvis skatte- og momsret, konkurrenceret, EU-ret, miljøret, immaterialret og selskabsret, udover den almindelige erhvervsret (Erhvervsministeriet, 2000: 160; Bryde Andersen, 2005: 53). Det ændrede efterspørgselsmønster har ført til, at advokatkontorerne for at bevare konkurrenceevnen har udviklet mere efficiente og effektive strukturer. Hertil kommer tilpasningen til efterspørgslen efter tiltagende komplekse ydelser. Advokatkontorernes reaktion på denne udvikling har været at fusionere og herigennem skabe store kontorer med effektiviserede systemer og opdele virksomheden i underafdelinger, der specialiseres i særlige retsområder. Af de erhvervsadvokatkontorer, der ikke har valgt en vækststrategi, har nogle valgt at differentiere sig ved at fokusere på udvalgte advokatydelser, mens endnu andre fortsat er relativt udifferentierede. Advokatbranchens tilpasning behandles yderligere i afsnit Udbudsmønsteret Rivalisering Som beskrevet i forrige afsnit er den øgede konkurrence og rivalisering afledt af et ændret efterspørgselsmønster. 24 Den øgede rivalisering giver sig blandt andet udtryk ved, at kontorerne reklamerer i større omfang. 23 De danske virksomhedsjurister er organiseret i interesseorganisationen Danske Virksomhedsjurister. 24 Der har været en uenighed mellem branchen og Konkurrencestyrelsen om, hvorvidt konkurrence på markedet for advokatydelser er effektiv (Copenhagen Economics, 2005: 34f). 19/75

20 HHI-indekset for advokatbranchen er særdeles lavt. Der er sket en vis koncentration i branchen, hvorfor HHI-indekset er steget en smule, jf. afsnit 7.1. Stigningen er dog så beskeden, og er sket fra et så lavt niveau, at det ikke kan tages til indtægt for nogen begrænsning af rivaliseringen (Copenhagen Economics, 2005: 29f+67) Andre rådgivergrupper Den samlede advokatbranche møder i stigende grad konkurrence fra andre rådgiverbrancher. I analyser af den samlede advokatbranche nævnes det, at advokaterne møder konkurrence fra det offentlige, pengeinstitutter, revisorer, inkassokontorer og ejendomsformidlere. Den tiltagende konkurrence foregår dog hovedsageligt på standardydelser, og påvirker i mindre grad erhvervsadvokatkontorerne, der fokuserer på kompetencetunge forretningsområder med højere indtjeningspotentiale. Erhvervsadvokaterne møder dog nogen konkurrence fra revisorer vedrørende skatte- og afgiftsret og virksomhedsetablering samt konkurrence fra investment banker på visse ydelser knyttet til virksomhedsoverdragelser (AarsøNielsen, 1996: 6; Erhvervsministeriet, 2000: ; Bryde Andersen, 2002: 16, 2004: 2, 2005: ff; Copenhagen Economics, 2005: 12+39; Kunde & Co., 2005; 14; Bostrup, 2007). De globale revisionsselskabers mulighed for at opruste på de juridiske rådgivningsydelser og derigennem tilbyde tværdisciplinære ydelser med mulighed for one-stop-shopping beskrives ofte som en betydelig trussel for advokatbranchen (AarsøNielsen, 1996: 8; Hinings et al., 1999: 136; Erhvervsministeriet, 2000: ; Copenhagen Economics, 2005: 54). Den danske lovgivning åbner dog ikke op for denne rådgivningsform, og i Sverige har KPMG og Ernst & Young nedlagt deres juridiske afdelinger, angiveligt fordi de ikke bidrog eller havde udsigt til at bidrage til virksomhedernes indtjening (ibid: 54). Udenlandske kontorer vil muligvis i fremtiden etablere sig i Danmark. 26 Dette vil dog næppe introducere nye konkurrenter, idet en etablering i givet fald vil ske igennem danske kontorer. Udenlandske kontorer vil dog kunne medbringe en anderledes måde at drive advokatvirksomhed på, hvilket kan differentiere markedet yderligere og med- 25 HHI-indekset er et udbredt mål for koncentrationen i et marked. Et lavt HHI-indekst er udtryk for at markedet består af mange udbydere. 26 I 2005 angav 39% af landets 31 største advokatkontorer, at de forventede at blive en del af en international koncern i løbet af de næste 10 år, og 53% modtog årligt 1-10 forespørgsler om opkøb eller fusioner (Rasmussen, 2005b). Indtil videre er Eversheds det eneste udenlandske advokatkontor, der har etableret sig i Danmark. Etableringen skete i 1998 igennem et mindre dansk kontor og til trods for, at Eversheds er et af Europas største advokatkontorer, har kontoret haft en behersket succes i Danmark. Naboer som Sverige og Tyskland er i et væsentligt større omfang blevet udfordret af de globale advokatkontorer (Erhvervsministeriet, 2000: 157f). I Sverige har eksempelvis følgende globale kontorer etableret sig igennem følgende selskaber: Linklaters LLP, Bird & Bird, White & Case Advokat AB, Baker & McKenzie Advokatbyra og Ashurst (Legal500.com). Se yderligere afsnit /75

21 virke til en yderligere modernisering af branchen (Morgan & Quack, 2005; Cagliano et al., 2006). Den nuværende tendens går dog mod en mindre involvering af udenlandske kontorer. Branchen møder derfor kun i begrænset omfang konkurrence fra andre rådgivningsgrupper (modsat Erhvervsministeriet, 2000: 155). Noget andet er, at advokatbranchen konkurrerer med andre rådgivergrupper og andre brancher om den begrænsede arbejdskraft, jf. afsnit Globalisering På internationalt niveau er der opstået et marked, hvor globale advokatkontorer konkurrerer med hinanden og med lokale kontorer. Konkurrencen foregår hovedsageligt i erhvervssegmentet, og er initieret af amerikanske og engelske advokatkontorer, der har fulgt deres klienter i disses globaliseringsstrategier. De globale kontorer er store og har betydelig geografisk udbredelse. I 2006 havde London-baserede Clifford Chance over 3200 advokater fordelt på 29 kontorer i 20 lande, og Amerikanske Baker & McKenzie havde 3400 advokater fordelt på 70 kontorer i 38 lande, hvilket dog stadigt er beskedent i forhold til ex. PricewaterhouseCoopers der i samme periode beskæftigede over professionelle på 771 kontorer i 149 lande. 27 Juraen er ikke et internationalt sprog (hvorved advokatbranchen adskiller fra revisionsbranchen) men domineres i international sammenhæng af common lawretstraditionen, der praktiseres i de angelsaksiske lande. De kontinentale civilian codes har derved en beskeden udbredelse i global sammenhæng. Den danske retstradition adskiller sig væsentligt fra common law-traditionen. De danske kontorer besidder kun i beskeden grad viden om common law-retstraditionen og er afskærmet fra udenlandsk konkurrence, idet udenlandske kontorer ikke besidder viden om den danske retstradition. De forskellige retstraditioner har den virkning, at de danske kontorer kun i beskeden grad del af og påvirket af det globale advokatmarked. De danske advokatkontorer er dog blevet internationaliseret i et vist omfang, og betjener i et stigende omfang udenlandske klienter, ligesom de danske virksomheder i stigende omfang anvender udenlandske advokater. Det er dog fortsat kun 6% af den samlede advokatbranches omsætning der stammer fra eksport, hvilket nærmest udeluk- 27 Jf. note /75

22 kende vedrører erhvervsrådgivning. 28 En fjerdedel af alle erhvervsklienter og halvdelen af virksomheder med over 100 ansatte anvender udenlandske advokatfirmaer, men omfanget af denne tilknytning og importen i øvrigt er ikke blevet undersøgt (Ziirsen Research, 2002: 13). Den relativt beskedne internationalisering giver sig også til udtryk ved, at mulighederne for internationale erfaringer ligger helt i bund ved de studerendes vurdering af arbejdspladsens attraktivitet (Ljungdahl & Andersen, 2006). Den danske advokatbranches internationaliseringsproces er hovedsageligt foregået ved etableringer af mindre kontorer i London og Bruxelles og igennem forskellige samarbejdsrelationer med udenlandske advokatvirksomheder (Erhvervsministeriet, 2000: 157f; Bryde Andersen, 2005: 58f; Møller, 2007a). Globaliseringen af advokatbranchen har derfor kun i beskedent omfang påvirket de danske advokatkontorer, hvorved en faktor, der tilskrives en væsentlig betydning for en mere ledelsesorienteret organisering af kontorerne ikke gør sig gældende i Danmark (Powell et al., 1999: 11; Rose & Hinings, 1999; Rask Madsen, 2005; Brock, 2006; Malhotra et al., 2006: ; Morgan & Quack, 2006; Flood, 2007; Henderson, 2007; Segal-Horn & Dean, 2007; Sokol, 2007, Terry, 2008). 5.4 Medarbejdere Advokatvirksomheder er videnintensive virksomheder, hvorfor kvaliteten af medarbejderne er af allerstørste betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Som i andre vestlige lande oplever den danske advokatbranche betydelige udfordringer i at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Advokatkontorerne har i de sidste mange år rekrutteret Generation X-jurister og er nu påbegyndt rekrutteringen af Generation Y-jurister. 29 Begge generationer er karakteriseret ved små årgange, lav arbejdsløshed og stor international mobilitet, og da andre brancher i stigende grad efterspørger unge jurister 30, er konkurrencen om disse blevet mere intens end den har været tidligere. 28 Ni tiendedele af eksporten ydes af erhvervsadvokatkontorerne (Advokatsamfundet 2005: 14; Copenhagen Economics, 2005: 38). Dog angiver Danmarks daværende største advokatkontor Bech-Bruun Dragsted, at ca. 40% af deres omsætning kommer fra udlandet og at ca. 50% af alle dokumenter skrives på engelsk (Rasmussen, 2005b). 29 Generation X er født mellem og Generation Y er født mellem 1980 og Ved "unge jurister" menes afhængig af sammenhængen advokatfuldmægtige og advokater indtil deres 4 år fra beskikkelsen eller cand.jur.'er med tilsvarende anciennitet. 22/75

23 Generation Y karakteriseres generelt som forkælede, selvoptagede og krævende, men også globale, ressourcestærke og innovative. De ønsker udfordringer, avancement og er meget bevidste om deres egen markedsværdi, hvilket gør dem mere risikovillige, hvilket igen resulterer i, at de stiller øgede krav til arbejdsgiverne, oftere skifter jobs og ikke ser værdi i at arbejde i den samme virksomhed igennem en hel karriere. De samme træk har også de unge jurister. Generation Y-juristerne har en væsentlig anden arbejdskultur og ønsker ikke at arbejde hårdt for en beskeden løn, ofre livskvalitet og familie, udtrykker gerne deres holdninger og kræver at arbejdet skal være sjovt, udfordrende og højt betalt. Generations Y's krav og værdier kolliderer derved ganske betragteligt med den arbejdskultur, der har eksisteret i advokatbranchen og med partnernes arbejdskultur. Skal de forskellige generationer komme overens kræves tilpasninger fra begge sider (Erhvervsministeriet, 2000: 159; Janum & Engsbye, 2001; Valcon, 2005: 3; Mandag Morgen, 2008; Ugebrevet A4, Se også Armour, 2005; Balderrama, 2007; Bruck & Canter, 2008: 2118; Galenter & Henderson, 2008: 1922ff). Arbejdsmarkedet for unge jurister og advokatkontorernes reaktion på de markant ændrede forhold beskrives i afsnit Teknisk udvikling Introduktionen af fax-maskinen og senere tekstbehandlingssystemer, mobiltelefoni og , har ændret væsentligt på klienternes forventninger og advokaternes arbejdsproces. 31 Siden disse landvindinger har den tekniske udvikling dog haft en relativ mindre effekt på den danske advokatbranche. For mange PSF'er har den tekniske udvikling muliggjort en standardisering af ydelsen, hvilket kun har været muligt i et meget begrænset omfang for erhvervsadvokater, og alene omkring 4% af erhvervsklienter har benyttet sig af advokatydelser, der alene ydes igennem Internettet (Ziirsen Research, 2002: 11). For PSF'er generelt har den teknologiske og kommunikationsmæssige udvikling medvirket til at reducere informationsasymmetrien mellem kunde og serviceyder. Advokatydelsens pris og kvalitet er dog fortsat meget vanskelig at undersøge selv ved hjælp af tekniske hjælpemidler. 32 Advokaters hjemmesider er da heller ikke (på nuværende tidspunkt) en afgørende konkurrenceparameter i Danmark, hvor alene 8% af erhvervs % af erhvervsklienterne (fortrinsvis de større virksomheder) kommunikerede i 2001 med deres advokat via . Anvendelsen af til korrespondance med klienter fører til, at de forventer at sagsbehandlingstiden bliver kortere (Ziirsen Research, 2002: 11). Undersøgelsen er foretaget i 2001, og det må antages at disse allerede har ændret sig. 32 Advokatydelser en såkaldt credence-good/post-experience good (en "tillid-service"), der karakteriseres ved at være vanskelig at vurdere kvaliteten af, også efter at være "forbrugt". 23/75

24 klienterne tillægger det betydning ved valg af advokat, og alene halvdelen af erhvervsklienterne er bekendt med, at deres advokat har en hjemmeside. 33 Den nyere informationsteknologi har reduceret behovet for sekretærer, og har gjort det lettere at styre og integrere større og geografisk spredte kontorer på en mere professionel måde, og har skabt grundlaget for en intensiv og teknologisk baseret videndelingspraksis. 34 Informationsteknologien har derved medvirket til at bringe advokatbranchen ind i en verden præget af konstant omskiftelighed, hvilket stiller krav til stor organisatorisk omstillingsparathed, blandt andet igennem konstante forbedringsmuligheder, og krav fra de teknologi-ivrige generation-y-medarbejdere om at anvende den nyeste teknologi (Bryde Andersen, Se også Flood, 1999: 158; Powell et al., 1999: 10; Becker et al., 2001: 48; Brock, 2006: 162; Malhotra et al., 2006: 183f). 5.6 Delkonklusion på eksterne markedsforandringer I de forrige afsnit er det beskrevet, hvilke ændringer det omgivende marked er undergået i de seneste år. Alle de beskrevne forandringer har på væsentlige punkter ændret vilkårene for advokatbranchen, men særligt det forandrede efterspørgselsmønster har påvirket advokatkontorerne og måden hvorpå disse organiseres i større og mere specialiserede virksomheder, jf. afsnit 7.1 (Gilson & Mnookin, 1985: 381). Udfordringerne i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere har også haft en væsentlig betydning for branchen, og som det beskrives i afsnit 7.3 har kontorerne i betydeligt omfang reageret på disse udfordringer. Disse udfordringer har dog ikke på samme synlige måde ført til grundlæggende strukturelle ændringer. Uden at afsnittet har haft direkte komparativ karakter er det flere steder anført, at nogle af de markedsforandringer, der i litteraturen er beskrevet som afgørende for transformationen af de angelsaksiske kontorer, ikke på samme måde har ændret vilkårene for de danske kontorer. Denne forskel i udefra kommende markedspres giver en forklaring på, hvorfor den danske branche ikke er forandret i lige så stor grad som de angelsaksiske. 33 Det er ikke undersøgt, hvilken betydning hjemmesiderne har ift. potentielle ansatte og kolleger på andre kontorer. Se hermed Aronson (2007: 831). 34 Eksempelvis elektroniske videnssamlinger, dokumenthåndtering og elektroniske datarum. 24/75

25 6. NYE ARKETYPER Cooper et al. (1996) var de første der foreslog, at der er opstået en ny alternativ type organisation for PSF'er med normsæt, systemer og strukturer, der grundlæggende adskiller sig fra P2 og i udpræget grad antager karakteristika fra moderne kommercielle virksomheder. Den nye arketype kaldes på engelsk "Managed Professional Business" ("MPB"), hvilket indikerer, at den professionelle serviceydelse er aktivt ledet i en organisation, der har underliggende værdier svarende til de, der hersker i moderne kommercielle virksomheder. Hovedelementerne i arketypen beskrives i det følgende afsnit og er sammenfattet i tabel 2, hvorefter det i de følgende afsnit beskrives og analyseres, i hvilket omfang de danske kontorers nuværende organiseringsform kan karakteriseres efter den nye arketype. Det bør her gentages at arketyperne er organisatoriske idealtyper, og at de fleste virksomheder har karakteristika fra begge idealtyper. 6.1 Managed Professional Business ("MPB") Normsættet for MPB centrerer omkring opfattelsen af organisationen som en kommerciel virksomhed. PSF'er har altid været virksomheder i den forstand, at de er økonomiske enheder, som sælger en service til klienterne og derigennem opnår en indtjening, men den rene P2-arketypiske virksomhed opfatter sig selv som en særlig virksomhed, der tjener bredere samfundsinteresser igennem anvendelse af en særlig faglig ekspertise. I den traditionelle P2-organisation opfattes klienter som passive og relativt uvidende om deres behov, hvorimod klienterne nu kræver værdiskabelse og tager faglige kvalifikationer for givet. For MPB er den professionelle en forretningsmand, der leverer værdiskabende ydelser til en krævende og aktiv klient. En lang række ord og udtryk er kendetegnet ved MPB, blandt andet "produktivitet", "værdiskabelse", "konkurrence", "marketing", "vækst" og "strategi". Disse begreber er helt almindelige i sædvanlige virksomheder, men ikke i P2'er. MPB har udpræget "bundlinje-fokus", og fremtræden med punktlighed og stil er normen. Effektivitet er en central værdi for MPB, der har støre vægt end P2-værdier som autonomi og demokrati, hvorfor den effektivitetsfremmende ledelse indtager en mere nærværende og magtfuld rolle. Ledelsen udarbejder aktivt strategier og anvender marketing, som begge i P2 ville blive betragtet som unødvendige eller endda "uprofessionelle". P2 er opkaldt efter de centrale værdier knyttet til professionen og partnerskabet. Hos MPB anses partnerskabets demokratiske ledelse som effektivitetsbegrænsende, og 25/75

26 de professionelle (faglige) evner, som er centrale for P2, bliver i MPB taget for givet (Cooper et al., 1996: ; Hinings et al., 1999: 140). 1. Normsættet Ledelse Klient-fokus Konkurrence Marketing og vækst-strategier Effektivitet Rationalisering 2. Systemer a. Strategisk kontrol Moderat Beslutningstagen ved udvalgt ledelse b. Markeds- og finansiel kontrol Præcise finansielle mål Lav tolerance ved afgivelse fra mål Kort- og langsigts orientering c. Operationel kontrol Medium grad af involvering af ledelsen Involveringen i den professionelle standard og kvalitet, samt planlægning, marketing Mere centraliseret styring 3. HR-politik Fleksibel organisation Kill-what-you-eat 4. Struktur Medium grad af specialisering (professionelt og funktionelt) Medium grad af integration (ved medium hierarki, teams, og mere omfattende regler) Tabel 2. MPB. Inspireret af Cooper et al. (1996: 630). Som ved P2 har MPBs normsæt systemmæssige krystalliseringer, der opdeles i den strategiske, markedsmæssige/finansielle og operationelle kontrol. Den strategiske kontrol indtager for MPB en mere central position, idet virksomheden aktivt overvejer sine produkter og sin positionering i markedet. Der gennemføres en strategisk planlægning med et flerårigt perspektiv, og der indsamles data til at belyse planlægningen. Til den overordnede implementering af strategien kan virksomheden beslutte at fusionere, åbne et kontor i en anden del af landet, oprette specialist-afdelinger og vælge at videregive klientforespørgsler som falder uden for virksomhedens strategiske fokus. Den markedsmæssige/finansielle kontrol varetages ved at fastsætte præcise finansielle mål, hvor hver enkelt advokat betragtes som et profitcenter. Ikke-opnåelse af målene tolereres i væsentlig mindre grad og kan imødegås med lønreduktioner og afskedigelser af såvel ansatte advokater som partnere. Den operationelle kontrol øges igennem ledelsens aktive planlægning blandt andet grundet risikoen for interessekonflikter, 26/75

27 og igennem marketing- og HR-funktioner, der nu anses som væsentlige for virksomhedens drift (Cooper et al., 1996: ; Hinings et al., 1999: 141). I den teoretiske MPB-arketype afviger HR-politikken fra P2s idet ligedelingen afløses af et eat-what-you-kill -system, der lader partnernes overskudsandel afhænge af deres individuelle indtjening. Den nye aflønningsform incentiverer partnerne stærkere og imødegår risikoen for at de omsætningsgenererende rainmakers forlader virksomheden. P2 s op-eller-ud-model afløses af mere fleksible og differentierede karriereveje, hvor advokater med kreative titler kan være ansatte i et helt karriereforløb uden at blive eller aspirere efter at blive equity-partnere (Cooper et al., 1996: 633; Hinings et al., 1999: 141). Strukturelt er MPB større, idet større organisationer understøtter den specialisering der ses som nødvendig for at besidde den fremmeste ekspertise og finansiere overhead cost til ledelsesfunktionen. Specialiseringen er indført i to former. Mest fremtrædende er advokaternes specialisering på fagområder. Generalister anses som ufokuserede og ikke i stand til at levere en effektiv og værdiskabende rådgivning. Herudover foregår specialiseringen på ledelsesfunktioner ved indførelsen af navnlig marketing- og HRfunktioner. Den strukturelle integration øges igennem et mere veludviklet hierarki eksempelvis igennem afdelingsansvarlige partnere og igennem mere omfattende regler og procedurer (Cooper et al., 1996: 633; Hinings et al., 1999: 142). 6.2 Andre arketyper Enkelte forfattere har beskrevet andre arketyper for PSF'er. Brock et al. (1999) og Brock (2006) identificerer 3 arketyper, der varierer i specialiseringsgrad og geografisk udbredelse, jf. figur 1. Brock opdeler arketyperne ud fra deres strategiske fokus og beskriver summarisk de organisatoriske implikationer af denne fokus. P2-arketypen videreføres i små kontorer med lokal fokus, som udnytter det tomrum, der er opstået som følge af de dominerende kontorers vækst. Global Professional Network ( GPN ) er multidisciplinære globale PSF'ere, der tilbyder deres klienter one-stop-shopping gennem en bred vifte af diversificerede ydelser. Set udefra adskiller GPN sig kun i mindre grad fra andre store industrielle og kommercielle organisationer, men de interne processer er stadig bestemt ud fra traditionelle værdier om konsensus, service-kvalitet og selvbestemmelsen under betjeningen af klienten. Stars er mellemstore kontorer, der har specialiseret sig inden for en niche, hvor de leverer den ypperligste service, og ofte er markedsle- 27/75

28 dende. Stars har som P2 et fladt hierarki og ledelsen er uformel. Kulturen er elitær, og der stilles høje krav til den enkelte advokat. Fokussen er på den enkelte advokat og ikke på organisationen, hvilket er en væsentlig forskel til GPN. Stars adskiller sig strategisk og organisatorisk fra GPN. Stars har en anden strategi end P2, men Brock beskriver ikke klart, hvorledes de to arketyper adskiller sig organisatorisk (Brock et al., 1999; Brock, 2006; Faulconbridge & Muzio, 2008: 15). Figur 1. Fra Brock (2006: 169). Brocks terminologi er interessant, men ikke veludviklet, og er ikke en rammende beskrivelse af den danske advokatbranche, hvorfor den ikke vil modtage yderligere opmærksomhed i opgaven Litteraturen om arketypeskift Der findes i litteraturen en ivrig debat om, hvorledes forandringer i den angelsaksiske advokatbranche bør karakteriseres. Pinnington & Morris (2003) undersøgelse af engelske advokatkontorer påviser, at kontorerne på grundlæggende punkter er uforandrede, hvorfor der ikke er sket et arketypeskift. Andre konkluderer, at der for de globaliserede advokatkontorer er foregået et arketypeskift til MPB eller at de to arketyper i al fald sameksisterer (Cooper et al., 1996: 635ff; Flood, 1999: 180; Segal-Horn & 35 Forskning i succesfulde strategier for PSF'er (og advokatkontorer i særdeleshed) er en under-udforsket disciplin (Brock et al., 2006: 169). Se dog Garicano & Hubbard (2008) for et interessant bidrag. 28/75

29 Dean, 2007: 217). Atter andre mener, at de undersøgte organisationsformer bør betegnes som "variationer over P2 og MPB", hvorved menes at organisationerne grundlæggende er opbygget omkring en arketype, men har visse forskelle i strukturer og systemer, hvilket er vanskeligt at adskille fra hvad andre teoretikere beskriver som sameksistens af de to arketyper (Cagliano et al., 2006: 12-16; Malhotra et al., 2006: 196). Andre teoretikere beskriver konkluderende udviklingen mod en arketype, der kombinerer professionalisme og ledelse omkring en videnbaseret serviceorganisation eller en organisatorisk professionalisme, som bygger på en sammenkobling af professionalisme og organisatoriske principper, dog uden nærmere at beskrive hvad dette indebærer (Brock, 2006: 169 med henvisning til Hinings, "Professions in organizations" (2001); Faulcombridge & Muzio, 2008). Der er således i litteraturen en bred vifte af beskrivelser af udviklingen, hvilket er et udtryk for, at der ikke hersker en global og stabil arketype Der henvises til den anførte litteratur for en uddybning heraf. 29/75

30 7. ÆNDRINGER I DEN DANSKE ADVOKATBRANCHE Som beskrevet i afsnit 4.3 vil organisationer ifølge contingency-teorien tilpasse sit organisatoriske design, når der indtræder eksterne forandringer. Også de organisatoriske forandringer, der er en reaktion på eksterne forandringer, medfører et behov for tilpasning af det øvrige organisatoriske design (afledt forandringspres), idet elementerne af det organisatoriske design skal være i overensstemmelse med hinanden. Det er allerede nævnt, at det eksterne forandringspres har ændret kontorernes struktur grundlæggende. Det følgende afsnit beskriver i større detaljer de ændringer, der er en konsekvens af det eksterne og afledte forandringspres. 37 Beskrivelsen af udviklingen i den danske branche foregår inden for typologien udviklet i arketypeteorien, men dette bør ikke fjerne læserens opmærksomhed fra, at afsnittet tilsigter en bredere beskrivelse af ændringerne i branchen. Der knytter sig visse metodemæssige problemer til beskrivelsen af arketypeelementerne i de danske kontorer og disses udvikling. Udover fraværet af dansk litteratur 38 er arketypernes elementer vanskelige at operationalisere og derved gøre til genstand for empirisk forskning. Eksempelvis anfører Cooper et al. (1996), at "involveringsgraden for ledelsen" er lav i P2 og medium i MPB, uden at det anvises, hvorledes der sondres mellem disse (Pinnington & Morris, 2003: 89+90). Der findes derfor i den internationale forskning meget lidt primært data om advokatkontorers eventuelle arketypeskift. 39 Afsnittet undersøger de 4 arketype-lag: struktur, system, HR-politik og normsæt. Hvert afsnit indeholder en kursiveret delkonklusion. 7.1 Struktur (størrelse, specialisering og globalisering) Den største og mest fremtrædende ændring af advokatbranchen over de seneste år er kontorernes voksende størrelse og specialiseringsgrad. Væksten i kontorernes størrelse er foregået organisk og igennem en række fusioner op igennem 1990'erne. Enkelte advokatvirksomheder har nu kontorer såvel i København som Århus og visse i flere andre byer. Væksten er illustreret i figur 2. Som det ses af figuren er antallet af små kontorer med 2-4 advokater reduceret til omkring halvdelen, hvorimod antallet af 37 Afsnittet angiver dog ikke udtømmende at beskrive påvirkning og effekt-virkningerne, da en sådan ville være unødigt kompliceret. Flere af de markedsforandringer der er beskrevet i afsnit 5 samvirker til at skabe de beskrevne forandringer, dog har det ændrede efterspørgselsmønster været den væsentligste kraft (se herved Gilson & Mnookin, 1985: 381). 38 Som beskrevet i afsnit Forskningen tager normalt udgangspunkt i case-studier, eventuelt longitudinale, samt observationer af tendenser uden nogen fastforankring i empiri. 30/75

31 mindre kontorer med 5-9 advokater er øget ved 66% og antallet af kontorer med over 50 advokater var steget fra nul til ni Antal virksomheder fordelt på antal advokater >50 Figur 2: Antal virksomheder fordelt på antal advokater. Egen illustration (AarsøJensen, 1996; Advokatrådet, 2005; Advokatrådet, 2007b: 54). 40 Væksten i kontorernes størrelse er gennemført for at gøre det muligt for kontorerne at tilbyde det fulde spektrum af advokatydelser med en sådan grad af faglig specialisering, som det tiltagende komplekse marked for erhvervsrådgivning nødvendiggør (Bryde Andersen, 2002: 9f, 2005: ). 41 Fusionsbølgen er nu stoppet, og der er grund til at tro, at de danske advokatkontorer under de nuværende markedsforhold ikke bliver væsentligt større end tilfældet er i dag. Advokatbranchen er hovedsageligt national, hvorfor de danske kontorer konkurrerer på et relativt lille marked, hvilket betyder, at fordelene ved vækst opvejes af 40 Illustrationen ville være mere tydelig, hvis det var fordelt på antallet af advokater eller andel af branchens omsætning, men hertil er datamaterialet utilstrækkeligt. I 2004 udgjorde kontorerne med mindst 20 ansatte 25% af advokaterne, men stod for 50% af branchens omsætning (Advokatsamfundet, 2005: 15). 41 Specialisering omkring klienter er stadigt sjældent i udlandet og er mig bekendt endnu ikke set i Danmark (Morris & Pinnington, 1999: 211). 31/75

32 ulemperne; primært i form af tiltagende interessekonfliktsituationer (Erhvervsministeriet, 2000: 160; Jensen et al., 2004: 80; Advokatrådet, 2005: 10; Copenhagen Economics, 2005: 31; Advokatrådet, 2007a: 38f). De danske kontorer vil derfor fortsat være betydeligt mindre end de udenlandske og internationale advokatkontorer, der konkurrerer på væsentligt større markeder. En anden konsekvens af, at det danske marked for advokatydelser er relativt lille, er, at en yderligere faglig specialisering vil være begrænset, da der er en nær sammenhæng mellem størrelsen af et marked for advokatydelser og specialiseringsgraden (Garicano & Hubbord, 2007, 2008). Denne virkning understøttes af markedets konsolidering, idet de dominerende full-service kontorer ikke kan specialiseres yderligere, uden at gå på kompromis med full-service-strategien, jf. afsnit Væksten i kontorernes størrelse og fusionsbølgen er ikke blot en tilpasning til klienternes voksende krav mv., men er også et resultat af institutionelle kræfter. En international undersøgelse af fusionsbølgerne i en række lande viser således, at en række fusioner er "defensive", derved at de er en reaktion på andre kontorers fusioner og særligt de mest prestigefyldte kontorer (Aronson, 2007). Specialiseringen er også sket på ledelsesniveauet. Ledelsen af de danske advokatkontorer har traditionelt været et anliggende for partnerne selv, i overensstemmelse med P2-arketypen, jf. afsnit 4.4. Det er dog nu udbredt at have en eller anden form for central ledelse, typisk i form af en ledende partner (en managing partner, der eventuelt ikke arbejder aktivt som advokat). Andre centrale ledelsesmedlemmer er HRdirektører og markedsføringsdirektører, hvor flere er fuldtidsansatte og har en ikkejuridisk uddannelsesbaggrund. Tendensen er mest udtalt på de større kontorer, men også visse mindre og mellemstore kontorer har ansat en fuldtidsledelse. Det anføres typisk, at årsagen til at tendensen er mest udbredt på de større kontorer er, at disse i større grad kan finansiere en ikkeomsætningsskabende ledelse. Men årsagen hertil skal formentligt også findes i, at de større kontorer i større grad i øvrigt har antaget MPB-karakteristika end de mellemstore, og ansættelsen af en fuldtidsansat ledelse er derved i overensstemmelse med deres organisatoriske design (Bryde Andersen, 2002: 11; Møller, 2006b; Iversen, 2007; Rasmussen, 2007; Madsen, 2008, Parsons, 2008, Tromas, 2008). Den ændrede struktur medfører væsentlige afledte organisatoriske ændringer. Contingency-teori forudsiger, at flere ansatte og den faglige specialisering fører til en større 32/75

33 formalisering af kontrolsystemerne samt en øget specialisering af ledelsesfunktionerne på marketing, HR, regnskab, kvalitetskontrol og vidensdeling. Med det øgede hierarki øges behovet for koordinations- og integrationsmekanismer, hvorved der indføres systemer, der kendes fra normale virksomheder, finansiel kontrol, systematisk markedsføring, og strategisk planlægning, samtidig med at mulighederne for "peer control" bliver mindre. Udenlandske undersøgelser og de næste afsnit bekræfter disse forudsigelser (Cooper et al., 1996: 633; Gray, 1999; Cagliano et al., 2006: 14; Malhotra et al., 2006: 185; Pinnington & Winroth, 2007; 11+17; Faulconbridge & Muzio, 2008: 15). Contingency-teorien forudsiger også, at globaliseringen af advokatkontorerne fører til yderligere formalisering af organisationen, hvorved kontorerne bevæger sig (yderligere) i retning af MPB. Som beskrevet i afsnit er de danske advokatvirksomheder relativt upåvirkede af globaliseringsprocessen, hvilket hovedsageligt skyldes, at der ikke har været tilstrækkelig efterspørgsel herfor. Kontorets størrelse, specialisering og geografiske bredde har afgørende betydning for udviklingen af MPB-karakteristika, jf. ovenfor. Når der sammenlignes med udenlandske advokatkontorer, er de danske fortsat af beskeden størrelse og relativt upåvirkede af globaliseringen. Det er på denne baggrund ikke overraskende, at udenlandske kontorer har undergået en større moderniseringsproces og antaget flere MPBkarakteristika end den danske branche. Til trods for at de danske kontorer ikke er blevet globaliserede og stadigt har en beskeden størrelse i international sammenhæng, har de antaget væsentlige strukturelle MPB-karaktaristika, i form af større kontorer, der er blevet tiltagende specialiserede på såvel de faglige og ledelsesmæssige niveauer. 7.2 System For at kunne yde en mere effektiv og efficient rådgivning til deres klienter, er de danske kontorer blevet større og mere specialiserede, ligesom det er blevet udbredt at have en central ledelse. Man kunne derfor tro, at disse kontorer ville karakteriseres af en høj grad af kontrol og koordinering mellem advokaterne styret af den centrale ledelse. Udenlandske undersøgelser viser dog, at advokaterne vidtstrakte krav til autonomi og faglig skønsudøvelse forhindrer, at der opstår en generel og systematisk tilgang til ledelses-spørgsmål. 33/75

34 Den strategiske kontrol i advokatvirksomheder vedrører hovedsageligt udformningen af positionerings-strategier, der skaber grundlaget for opbygningen af et omdømme om en særlig ekspertise inden for en eller flere komplementære juridiske discipliner samt beslutninger om hvilke klienter der serviceres. I den tiltagende konkurrenceprægede danske advokatbranche har strategiudvikling og implementering fået en øget betydning, og mange kontorer har fået en klarere strategisk profil. Kontorerne har i al fald segmenteret sig således, at branchen nu består af megakontorer, nichekontorer, kontorer med nære udenlandske forbindelser og mellemstore udifferentierede altmuligkontorer (Bryde Andersen, 2002: 10f; Møller, 2007a). Denne udvikling er delvist i overensstemmelse med MPB, men udenlandske undersøgelser viser, at strategien normalt udvikles af partnerne selv, i vidt omfang foregår på gruppeniveau i modsætning til firmaniveau og i det omfang det relaterer sig til firmaniveauet forudsætter beslutninger konsensus blandt partnerkredsen. Strategiformuleringen koordineres typisk af en central ledelse, eller af bestyrelser der er valgt af partnerkredsen til at udforme strategien, men udarbejdes og udstikkes ikke heraf. De valgte repræsentanter diskuterer forslag med deres bagland, med henblik på at opnå tilslutning fra en tilstrækkelig del af partnerne, hvorved beslutningsprocessen karakteriseres ved konsensus og tilfældig idégenerering (Faulconbridge & Muzio, 2008: 15f). 42 I en engelsk undersøgelse angav næsten halvdelen af respondenterne (44%) at partnerkonsensus vedrørende ledelsen af selskabet var meget vigtig og 47% at det var vigtig. Respondenterne angav også vigtigheden af partnerinvolvering for forskellige beslutninger (hvor 1 var meget vigtigt og 5 var helt ligegyldigt). Partnerinvolvering var vigtigst i fusionsbeslutninger (gennemsnit: 1,2), efterfulgt af partneroptagelsesbeslutninger (gennemsnit: 1,4) og fastsættelsen af virksomhedens overordnede strategi (gennemsnit: 1,6) (Morris & Pinnington, 1999: 207; Pinnington & Morris, 2003: 91). Undersøgelserne viser, at væsentlige beslutninger træffes af partnerne og baserer sig på konsensus, hvorved strategiudviklingen ikke foregår rationelt og analyserende som i MPB-arketypen. Undersøgelserne vedrører udenlandske kontorer, der har betydeligt forskellige karakteristika end selv de største danske, og kan derfor ikke direkte overføres til danske forhold. Behovet for en central ledelse synes dog netop grundet disse udenlandske 42 Faulconbridge & Muzio (2008: 16) bringer følgende indholdsrige citat fra en forhenværende partner i et New Yorkkontor af et større engelsk advokatfirma: "Partnerships are funny things constitutionally the board has absolute power to decide what it likes and when I was managing partner in New York I could tell people what to do. But it s a bit like being the captain of the ship. You can stand on the bridge and say Turn left but if someone down there doesn t do it you re going to hit the rocks. So you cannot manage a law firm in the same way as you can in a corporation where there s a power structure and someone orders you to do something, and this is the reporting line, it just doesn t work What you do find at all levels within these structures, at practice group level or geography, is a process of ideas bubbling up, consultation coming down, well before you ever get to the decision level And no vote would be put to the partnership unless whoever was proposing it knew it would get through." 34/75

35 kontorers størrelse og geografiske brede at være større her, hvorfor konsensusprocessen og partnerinvolveringen må antages at være mindst den samme i danske kontorer. Udenlandske undersøgelser viser også, at advokater fastholder den operationelle kontrol med planlægningen og udførelsen af deres eget arbejde. Den faglige skønsudøvelse indtager således fortsat en central position, da advokater fortsat anses som de eneste, der kan styre den komplekse arbejdsproces, som de fleste advokatydelser involverer. De mere rutineprægede aktiviteter delegeres til yngre ansatte, for hvem aktiviteten ikke er rutinemæssig og kun enkelte kontorer har eksperimenteret med at lade ikkeadvokater varetage denne operative kontrol. Det er således fortsat advokater, der foretager den mest centrale operative ledelse og kontrol, hvilket også synes at være tilfældet i Danmark. De samme undersøgelser viser også, at uden for rammerne af ledelsen af den egentlige advokatydelse udstikker ledelsen i betydeligt større omfang linjerne for organisationens øvrige operative aktiviteter, med det formål at effektivisere disse. De væsentligste af disse funktioner er centraliseringen af marketing- og HR-funktionen. Også i Danmark er det på HR og marketing at ledelsen udøver den største grad af autonomi, hvilket blandt andet ses ved det høje antal af HR- og marketingchefer. På disse omrder har de danske kontorer derfor antaget visse MPB-karakteristika (se herved Morris & Pinnington, 1999; Pinnington & Morris, 2003: 91f; Brock, 2006: 158; Segal-Horn & Dean, 2007: 213; Faulconbridge & Muzio, 2008: 19f). 43 Den finansielle kontrol af advokaterne er skærpet, og nærmest alle kontorerne benytter sig af avancerede elektroniske time-sags-systemer, hvor det registreres hvor megen tid, der er bruges på hvad. Systemerne anvendes hovedsageligt til fakturering af kunden, men også i stigende grad til at styre virksomhedernes ressourcekapacitet, og danner grundlag for evalueringen af de ansatte og partnerne. Det er nu normalt at opstille præcise mål for indtjening og krav om antallet af debiterede timer. Bevægelsen mod MPBs ledelsesorienterede evalueringssystem er dog kun delvis, da evalueringen af partnerne ikke er overladt til ledelsen, men fortsat varetages af partnerne i fællesskab, der udover indtjeningen også vurderer kvalitet, klientgenerering, uddannelsen af yngre ansatte og øvrige bidrag til virksomheden. Pinnington & Morris (2003: 92) dokumen- 43 Advokatbranchen er præget at en ganske begrænset grad af produktudvikling, og alene 44% har i høj grad fokus på løbende effektuering af arbejdsgangene. Den lave grad af innovation i advokatydelsen er i overensstemmelse med institutionalismen og med contingency-teorien, da forandringspresset fra konkurrenter og klienter er lavt (da den fysisk og informationssymmetriske afstand til kunderne er stor, er der en lav grad af klient-drevet innovation). Et naturligt område for innovation for advokatydelsen kunne være på det teknologiske plan, men her viser en dansk undersøgelse fra 2001, at klienterne ikke forventer en udvidet anvendelse af teknik i advokatydelsen (Ziirsen Research, 2002: 13+21; Winroth, 2003; Malhotra et al., 2006: 189; Advokatrådet, 2007: 29). 35/75

36 terer, at ændringerne i metoden til monitorering og evaluering på de engelske advokatkontorer har været størst for ansatte advokater, mindre for de ansatte i støttefunktionerne og mindst for partnere, der fortsat evalueres som i P2. En dansk undersøgelse ville med stor sandsynlighed komme til samme resultat, jf. afsnit På system-niveau har de danske advokatkontorer antaget visse MPB-karaktaristika, særligt i form af mere formaliserede evalueringssystemer af de ansatte jurister. Evalueringen af partnerne varetages dog fortsat af partnerne i fællesskab, uden nævneværdi involvering af ledelsen, hvorved et væsentligt P2-karaktaristika er videreført. Bemærkelsesværdigt er endvidere ledelsens begrænsede reelle kompetence, der hovedsageligt begrænser sig til visse elementer af de operative aktiviteter, der ikke vedrører advokatydelsen. Den strategiske kontrol og kontrollen med udførelse af advokatydelsen varetages fortsat af advokaterne. Samlet træffes de centrale beslutninger derfor fortsat af partnerne, hvorved væsentlige P2-karaktaristika er videreført, men ledelsen har dog fået en vis kompetence og den finansielle kontrol er skærpet. 7.3 HR-politik Da advokatkontorer er udpræget humankapital-intensive, er organiseringen, tiltrækningen og fastholdelsen af medarbejderne af særlig stor betydning. De følgende afsnit beskriver, hvorledes de danske advokatkontorer har ændret deres HR-politik over de seneste år, hvilket særligt skyldes de ændrede arbejdsmarkedsvilkår samt kontorernes specialisering og voksende størrelse. Afsnittet beskriver ikke blot i hvilken omfang kontorernes HR-politik har fået MPB-karakteristika, men beskriver også advokatkontorernes væsentligste udfordring; nemlig tiltrækningen og fastholdelsen af kvalificerede unge jurister HR-politik i.f.t. unge jurister Kritikken af arbejdsforholdene i advokatbranchen har været et levevilkår i branchen i mange år. Kontorerne kritiseres blandt andet for at være for ufleksible, konservative, for dårligt ledede, samt at jobbet kræver for mange timer, og er for vanskeligt at forene med et familieliv, og selv de mest velanskrevne firmaer oplever en stigende afgang af medarbejdere (Erhvervsministeriet, 2000: 159; Advokatsamfundet, 2004; Copenhagen Economics, 2005: 53; FAAF, 2006). Kritikken har tiltaget i styrke de seneste år, samtidig med at Generation Y er trådt ind på arbejdsmarkedet. 36/75

37 Det skal allerede her nævnes, at unge juristers afsked fra advokatkontorerne er en integreret del af op-eller-ud-modellen, hvorfor frafald ikke nødvendigvis er uønsket. 44 Men som det beskrives i afsnit forudsætter denne model et tilstrækkeligt antal kvalificerede og arbejdsvillige unge jurister, som kan erstatte de, der forlader branchen. Denne forudsætning er under hårdt pres som det beskrives i det følgende. Den modificerede partnerskabs-struktur imødekommer i et vist omfang frafaldsproblemet, jf. afsnit Ændrede arbejdsmarkedsforhold Flere væsentlige forhold har ændret markedet for den arbejdskraft som advokatkontorerne efterspørger, hvilket gør, at kontorerne er tvunget til at tilpasse deres HR-politik. Det er i afsnit 5.4 beskrevet hvordan introduktionen af Generation Y på væsentlige punkter har ændret arbejdsmarkedet for unge jurister, idet denne generation kræver interessante arbejdsopgaver, hurtig udvikling, høj løn, fleksibilitet og ikke har samme arbejdskultur. En anden væsentlig forandring af arbejdsmarkedet for unge jurister er, at kvinderne udgør en stigende andel af de nyuddannede jurister og unge advokater. Generelt har dagens unge kvinder en længere uddannelse end tidligere, men karrieren lægger de stadig helst inden for det offentlige (Stage & Schultz, 2007), hvilket også præger advokatbranchen. Branchens rekruttering og fastholdelsesudfordringer øges af denne udvikling, da kvinderne i større omfang end mændene stiller krav om fleksible arbejdsvilkår % af advokaterne er nu kvinder, men næsten halvdelen af deponeringerne indgives af kvinder, hvilket tyder på, at kvinder søger til andre brancher, hvor arbejdsvilkårene passer dem bedre (Advokatrådet, 2005: 31; Advokatrådet, 2007a: 38. Se også Galenter & Henderson, 2008: 1920). Advokaternes arbejdskraft er blevet meget mobile, og særligt vandringen kontorer imellem ( lateral movement ) har øget de unge juristers forhandlingsmagt. Lateral movement hænger snævert sammen med udviklingen af det modificerede partnerskab (jf. nedenfor), idet det ikke længere er normen, at en jurist arbejder loyalt på et kontor (for en relativt beskeden løn) i håb om at blive optaget i partnerskabet. Kontorerne må derfor nu anstrenge sig for at fastholde sine medarbejdere. Ansættelsessituationen ved 44 Om end kontorer ofte forsøger at udskyde tidspunktet for udtræden. 45 Og derved reducerer udbuddet af arbejdsivrige turneringsspillere, jf. det følgende. 37/75

38 advokatkontorer karakteriseres ved væsentlige ex ante informationsasymmetrier, da en kandidat har ufuldstændige informationer til at vurdere de reelle arbejdsforhold på kontoret. Et kontor har derfor en mulighed for at tegne et positivt billede af arbejdsforholdene på kontoret, hvilket skaber forudsætningerne for en udbredt advers selektion 46. Når de ansatte blev bekendt med de reelle arbejdsforhold på kontorerne, var de i den gamle op-eller-ud-praksis i et vist omfang locked in til kontoret, og ville lide et karrieremæssigt tab ved at skifte kontorer, idet den opbyggede goodwill ville gå tabt. Dette er ikke længere normen, hvilke har reduceret betydning af den adverse selektion betragteligt. Arbejdsgiverne skal nu ikke blot formå at tiltrække nye medarbejdere, men skal nu også formå at fastholde den nye, krævende og mobile generation Y, idet den vandrette mobilitet medvirker til, at de unge jurister søger mod de kontorer der tilbyder de bedste ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. Det enkelte advokatkontor er derfor tvunget til som minimum at tilbyde markedskonforme løn- og ansættelsesvilkår (Schwarz Nielsen, 2008). 47 Den øgede mobilitet giver sig ikke alene til udtryk i lateral movement, men også i bevægelser ud af branchen, idet flere eftertragtede medarbejdere bliver "head-hunted" af branche-eksterne konkurrenter (13% af de advokater der skifter til et job uden for advokatbranchen angiver dette som årsag (FAAF, 2006: 5)). Omkring 5% af advokaterne udskiftes hvert år, hvorimod udskiftningen af statsautoriserede revisorer til sammenligning alene er på 1-2%. Der findes ikke mig bekendt offentliggjort statistik over omfanget af afvandringen af advokatfuldmægtige, men figur 3 viser omfanget af deponeringer. Som det ses deponerede mellem en fjerdedel og en tredjedel af de advokater, der modtog deres beskikkelse i 1995 og 2000, inden for det første år deres bestalling (Copenhagen Economics, 2005: 27f; FBE, 2009a: 18-19). 46 Hvilket in casu betyder, at unge jurister havde valgt en anden arbejdsplads hvis der havde været fuld informationssymmetri. 47 Der er fuld transparens om de førende kontorers løn- og ansættelsesvilkår, idet der i branchen cirkulerer et sammenlignede skema om disse, udarbejdet af de ansatte. 38/75

39 Figur 3. Aktive advokater i de første fem år efter beskikkelse (3 årgange) (Copenhagen Economics, 2005: 28). Som det beskrives i afsnit er afvandring ikke nødvendigvis uønsket, men det er et problem for advokatkontorerne, når de nyligt beskikkede forlader branchen i større omfang, idet de beskikkede advokater bidrager væsentligt til kontorernes indtjening, og det udfordrer op-eller-ud-modellen, da denne model forudsætter, at de unge jurister bliver indtil omkring 4 år efter beskikkelsen. En væsentlig forestående ændring af arbejdsmarkedet kommer fra den anden ende af karrierevejen; nemlig det høje antal af ældre advokater, der står overfor pensionering (Copenhagen Economics, 2005: 29; Advokatrådet, 2007: 38f). Denne fratræden må vente at forøge efterspørgslen efter unge jurister - og særligt unge advokater - yderligere. 48 Arbejdsmarkedet for unge jurister er således ændret på såvel udbuds- som efterspørgselssiden til ulempe for advokatkontorerne, hvorfor det er i advokatkontorernes egeninteresse at allokere opmærksomhed og ressourcer til at tilbyde medarbejderne attraktive ansættelsesforhold. 48 Tendensen er særligt udtalt for enkeltmandskontorerne, hvor næsten to ud af tre er over 50 år. I løbet af det kommende årti ventes mere end halvdelen af disse advokater at gennemføre generationsskifte. Uanset at en-mands-praktiserende advokater ikke er emnet for denne opgave, vil pensioneringen af disse få en afledt efterspørgselseffekt på unge jurister, der også vil påvirke erhvervsadvokatkontorerne. 39/75