Fakta om friluftslivet

Transkript

1 Fakta om friluftslivet Baggrundsrapport Denne rapport skal ses som det værktøj, der har ligget til grund for publikationen FAKTA om friluftslivet i Danmark. Her er der mulighed for at læse nærmere om undersøgelserne bag de anvendte resultater i publikationen. Desuden rummer rapporten en række resultater, som ikke er præsenteret i publikationen, herunder listen med antallet af medlemmer i en række af organisationer med aktiviteter i naturen. Publikationen FAKTA om friluftslivet i Danmark kan downloades og bestilles på friluftsraadet.dk/fakta. God læselyst! Mette Bindesbøll Nørregård Konsulent i Friluftsrådet April 2013

2 Indhold 1. Friluftslivets rammer Muligheder for friluftsliv Lovgivningsmæssige rammer for friluftsliv Fysiske barrierer for friluftsliv Friluftslivets omfang Aktiviteter i naturen Arealer til friluftsliv Faciliteter til friluftsliv Det foreningsbaserede friluftsliv Friluftslivets samfundsmæssige betydning Sundhedsperspektiver ved friluftsliv Friluftsliv i forbindelse med pædagogik og undervisning Friluftsliv med perspektiver for særlige grupper Friluftslivets økonomiske betydning Referenceliste

3 1. Friluftslivets rammer 1.1 Muligheder for friluftsliv Hvert år er rigtig mange danskere i skoven, på stranden eller ude i det åbne land for at udøve forskellige former for friluftsaktiviteter. Interessen for friluftsliv er stor og mulighederne mange. Friluftslivet i Danmark består af utallige aktiviteter i det fri, og der opstår hele tiden nye former for friluftsaktiviteter, som inddrager nye målgrupper. Friluftsliv til lands, til vands og i luften Naturen er en grundlæggende forudsætning for friluftsliv. Uden natur, intet friluftsliv. Derfor er mulighederne for friluftsliv i høj grad afhængig af den natur, vi har. Friluftslivet kan foregå både på landjorden, til vands og i luften. Til lands danner især skoven, stranden og byens grønne områder ramme for talrige friluftsaktiviteter. Danmarks lange kystlinje rummer mange muligheder for friluftsliv på, i og under vandoverfladen, og her findes aktiviteter lige fra undervandsjagt til picnic på flydende platforme. På samme måde har søer og vandløb store friluftsmuligheder, ligesom der i luften er muligheder friluftsliv eksempelvis i form af svæveflyvning og paraglidning. Muligheder og formidling Mulighederne for at dyrke friluftsliv er mange og formidles ad mange forskellige kanaler. Det sker blandt andet gennem foreninger. Det foreningsbaserede friluftsliv giver mulighed for en lang række friluftsaktiviteter under organiserede forhold lige fra spejderliv og svampesamling til kajakundervisning og luftballonflyvning. Mulighederne for friluftsliv findes desuden i institutionerne, blandt andet gennem ordningerne Grønne Spirer og Grønt Flag Grøn Skole. I erhvervsmæssig sammenhæng er der muligheder for at dyrke friluftsaktiviteter mod betaling eksempelvis på særlige baner og anlæg. En stor del af friluftslivet finder sted uden om foreninger, institutioner og erhverv. Her foregår friluftsaktiviteterne ofte på eget initiativ som f.eks. familieskovturen eller overnatning i shelter. Ud over dette formidles friluftslivet gennem natur- og friluftsvejledere, på naturcentre, gennem informationsskilte i naturen, og der ses en stigende anvendelse af sociale medier, applikationer og QR-koder / scanningskoder, som gør det muligt at planlægge, udføre og udvikle friluftslivet på nye måder. Tilgængelighed, adgang og faciliteter Mulighederne for at dyrke friluftsliv afhænger af naturen omkring os, tilgængelighed og nærhed af naturarealer. Specielt markveje, skovveje og stier skaber muligheder for friluftsliv. Derudover er der landet over etableret en lang række af faciliteter, som fremmer og øger mulighederne for friluftsliv. Ruteforløb, bålpladser, bænke, overnatningspladser, fugletårne og standere med information om naturen er alle eksempler på faciliteter, der gør det let at komme tæt på naturen og som giver mulighed for friluftsoplevelser. Natur og klima Danmarks natur og klima er med til at sætte rammerne for friluftslivet. Naturen i Danmark er i høj grad tryg at færdes i, da her hverken lever farlige rovdyr, giftige krybdyr eller findes meget store naturarealer at fare vild i. Det giver gode muligheder for et trygt friluftsliv. De skiftende årstider gør desuden, at 3

4 friluftsaktiviteterne kan varieres, så det eksempelvis er muligt at fiske i søen om sommeren, mens der om vinteren kan være mulighed for at løbe på skøjter. De mange muligheder for friluftsliv begrænses dog af en række regler og fysiske forhold, som beskrives i følgende afsnit. 1.2 Lovgivningsmæssige rammer for friluftsliv I dette afsnit gives en kort introduktion til de love og regler, der er betydende for friluftsliv. Lovgivningen er med til at sætte rammerne for muligheder for at dyrke friluftsliv. Reglerne kan findes i en række forskellige love og bekendtgørelser, og et samlet og enkelt overblik er vanskeligt at give. En del af lovgivningen er direkte fokuseret på at regulere hvordan friluftsliv udøvelses, dertil kommer en del lovgivning der regulerer rammerne for, hvor friluftslivet må foregå og dermed også friluftslivet. Derudover er der regler, der fokuserer på samfundet mere generelt, som også påvirker friluftslivet. Grundloven Udøvelsen af alle friluftsaktiviteter skal overholde Grundloven. At der dyrkes friluftsliv på privatejede arealer krænker ikke den private ejendomsret. Private lodsejere må derfor i vid udstrækning acceptere, at der dyrkes friluftsaktiviteter på deres ejendom. Offentligt/privat ejerskab Reglerne for at dyrke friluftsliv afhænger af, om det areal eksempelvis en skov eller en strand, der dyrkes friluftsliv på, er privat ejet eller offentligt ejet. Der må dyrkes friluftsliv på både privat og offentligt ejede arealer. Lovgivningen giver ret til mindre på privatejede arealer end på offentligt ejede arealer. Retten til at færdes og opholde sig til lands, til vands eller i luften? De regelsæt, der regulerer i hvilket omfang det er tilladt at dyrke friluftslivet, afhænger af om friluftslivet skal udøves til lands, til vands eller i luften. Uanset om friluftslivet foregår til lands, til vands eller i luften gælder det imidlertid, at friluftsaktiviteterne, ud over den almindelige regulering, lokalt kan blive yderligere reguleret, gennem blandt andet Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden, i de lokale politivedtægter, i fredningskendelser og i vildtreservatbekendtgørelser. Til lands Når friluftsaktiviteter udøves til lands, er der flere aspekter, der er afgørende for, hvordan det reguleres. I første omgang har det betydning om friluftslivet dyrkes i det åbne land eller i byen. Betegnelsen "Det åbne land" dækker det, der ligger uden for de større byer og omfatter blandt andet agerlandet, skove og strande. Når friluftsliv dyrkes i byen findes hovedreglen i Mark- og vejfredsloven. Hvad, der er tilladt, afgøres af, hvem der ejer arealet, og det ordensreglement ejeren opstiller for arealet. Hvor Lov om Naturbeskyttelse giver befolkningen ret til i et vist omfang at færdes og opholde sig på privatejede arealer i det åbne land, 4

5 findes der ikke tilsvarende regler i byen. Der er det alene op til ejeren at bestemme om, og i hvilket omfang, det er tilladt at færdes og opholde sig på arealet. Når friluftsliv dyrkes i det åbne land findes hovedreglen også i Mark- og vejfredsloven. De fleste regler findes imidlertid i Lov om Naturbeskyttelse og Bekendtgørelse om offentlighedens ret til at færdes og opholde sig i naturen. De stille og mest almindelige former for friluftsliv, som eksempelvis turen til stranden, skovturen med familien og en cykeltur på markvejen, må dyrkes på både offentlige og private arealer. Reglerne for det friluftsliv, der dyrkes i skove og på udyrkede arealer, afhænger af om aktiviteterne dyrkes i organiseret, uorganiseret 1 eller erhvervsmæssigt regi. I Lov om Naturbeskyttelse betegnes en aktivitet som organiseret, hvis der er mere end 30 deltagere (for nogle aktiviteter 50 deltagere), eller hvis aktiviteten annonceres offentligt. Alle andre aktiviteter opfattes som uorganiserede med mindre naturligvis, at de sker i erhvervsmæssigt regi. At friluftsliv dyrkes i erhvervsmæssigt regi betyder, at arrangøren har det som sit erhverv at arrangere og udbyde den pågældende friluftsaktivitet. En række aktiviteter kan, når de dyrkes uorganiseret, dyrkes uden at spørge ejeren om lov. Der er imidlertid en del aktiviteter, der, selvom de dyrkes uorganiseret, kræver ejerens tilladelse. Ejeren kan gøre tilladelsen betinget af betaling. Når friluftsaktiviteter udøves i organiseret regi, skal ejeren som udgangspunkt give tilladelse, og kan gøre tilladelsen betinget af betaling. Visse stille aktiviteter er dog undtaget for dette. Miljøministeriet, som er den største offentlige ejer, har lavet regler for egne arealer, der betyder, at mange organiserede aktiviteter kan dyrkes, uden at der skal søges tilladelse. Når friluftsaktiviteter dyrkes i erhvervsmæssigt regi skal arrangøren altid søge tilladelse hos ejeren, uanset om denne er privat eller offentlig. Ejeren kan opkræve betaling som betingelsen for tilladelsen. 1 At friluftsliv dyrkes "organiseret" dækker traditionelt over, at aktiviteten dyrkes som led i et foreningsmedlemsskab. For nogle år tilbage opstod betegnelsen "selvorganiseret". Betegnelsen dækker over, at udøvelsen af aktiviteten er organiseret, men ikke gennem traditionelle foreninger. Det kan være via hjemmesider eller sociale medier. At friluftsliv dyrkes "uorganiseret" betyder traditionelt, at det ikke dyrkes som medlem af en forening. 5

6 Udover Lov om Naturbeskyttelse findes der en række andre regelsæt, der lokalt regulerer mulighederne for at dyrke friluftsliv. Reglerne findes blandt andet i Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden, i de lokale politivedtægter, i fredningskendelser og i vildtreservatbekendtgørelser. Til vands Når friluftsliv dyrkes til vands, skal der skelnes mellem havet og søer og vandløb. På havet er der som udgangspunkt fri færdsel, der er altså ingen love, der siger, at det er tilladt eller forbudt at bade i eller sejle på havet. Færdslen skal dog overholde både nationale og Internationale sejladsforskrifter, herunder Sølovens bestemmelser. Dertil kommer en række andre regelsæt, der regulerer friluftslivets muligheder på havet. Reglerne findes blandt andet i Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden, Bekendtgørelse om ikke erhvervsmæssigt sejlads på søterritoriet med vandscooter, i de lokale politivedtægter, i fredningskendelser og i vildtreservatbekendtgørelser. På vandløb og søer er det Lov om vandløb, der regulerer mulighederne for at dyrke friluftsaktiviteter. På vandløb og søer, der ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er sejlads med ikke-motoriserede fartøjer og badning som udgangspunkt tilladt. Når der er is på vandet er færdsel tilladt på offentligt ejede søer og vandløb. Begrænsninger i færdselsretten og eventuelle tilladelser til sejlads på vandløb og søer med andre fartøjer reguleres i vandløbsregulativer eller sejladsbekendtgørelser. Derudover kan friluftslivets muligheder på søer og vandløb reguleres gennem Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden, i de lokale politivedtægter, i fredningskendelser og i vildtreservatbekendtgørelser. I luften Det friluftsliv, der dyrkes i luften, reguleres i lov om luftfart. Derudover er hver enkelt friluftsaktivitet detailreguleret i bekendtgørelser, der kaldes Bestemmelser om Luftfart. Disse bekendtgørelser indeholder blandt andet bestemmelser om, hvor det er tilladt at starte og lande samt krav om uddannelse. En del af de friluftsaktiviteter, der foregår i luften, skal ske fra udpegede og godkendte pladser, mens der for andre alene er formuleret krav til afstanden til bebyggelse med mere. Særlovgivning En række andre friluftsaktiviteter er også reguleret i særlovgivning. Det gælder eksempelvis jagt, fiskeri og sejlads. Sikkerhed Sikkerhed er et vigtigt aspekt ved udøvelsen af det meste friluftsliv. Derfor stiller lovgivningen i en lang række tilfælde sikkerhedsmæssige krav. Det kan være eksempelvis krav om brug af certificerede instruktører, om brug af redningsveste, om kørselsbestemmelser, om børneattester og om sikkerhedsafstande. 6

7 Krav om uddannelse Ved udøvelsen af en række friluftsaktiviteter stilles der krav om at udøveren skal have et certifikat, der dokumenterer at vedkommende har opnået nogle nærmere specificerede kvalifikationer, og dermed kan udøve aktiviteten på sikker vis. Eksempler herpå er jagttegn, kørekort, flycertifikat og speedbådscertifikat. 1.3 Fysiske barrierer for friluftsliv Det at kunne dyrke friluftsliv er afhængig af at, der er tilgængelige arealer, eksempelvis skove, kyster eller andre naturområder, i nærheden af hvor man bor. I dette afsnit sættes der fokus på nogen af de faktorer og forhold som friluftslivet afhænger af, direkte eller indirekte. Disse faktorer gør sig især gældende igennem politiske prioriteringer samt planmæssig forvaltning af landskabet og naturen. Dette afsnit forholder sig primært til begrænsninger og udfordringer knyttet til den fysiske planlægning, og dermed ikke de kulturelle og sociale begrænsninger, der også påvirker den enkelte borgers mulighed for friluftsliv. Geografisk fordeling af arealer til friluftsliv Friluftslivet knytter sig i høj grad til forskellige naturtyper afhængig af den enkelte aktivitet. Hertil kommer de friluftsaktiviteter, der knytter sig til byen. Den geografiske fordeling af naturtyper og arealer til friluftsliv, er derfor afgørende for hvilke muligheder borgerne har, afhængig af hvor de bor, og befinder sig. De naturarealer der især tiltrækker sig friluftsbrugernes interesse er kyst og skov. Kysten er et naturgivent forhold, der i høj grad beriger Danmark, mens skov er anlagt og prioriteret gennem forvaltning. Dertil kommer en lang række naturarealer som moser, enge, heder og overdrev der ofte begrænses af en landbrugsmæssig prioritering. Afstand og tilgængelighed til friluftsarealer er afgørende rammer for friluftslivet. Skov er i nogle egne af landet sparsomt udbredt. Sammenholdt med de lovgivningsmæssige adgangsbegrænsninger i forhold til ejerskab, begrænser dette en række friluftsaktiviteter i disse områder. Infrastruktur Det åbne land og byerne gennemskæres af et netværk af veje og jernbaner. Afhængig af type og hastighed kan disse udgøre en større eller mindre barriere for bevægelsen og tilgængeligheden for friluftslivet. Motorveje, ringveje og jernbaner kan afskære adgangen til natur- og friluftsområder. Nogle steder etableres derfor passager af både rekreative og sikkerhedsmæssige hensyn. I flere tilfælde nedlægges dog også passager i terrænniveau på grund af sikkerheden, uden at de erstattes af passager over eller under terrænniveau. Modsat de større veje, der kan være en barriere for friluftslivet, er mindre markveje og stier med til at øge tilgængeligheden og mulighederne for friluftsoplevelser. Desværre nedlægges og afspærres mange markveje og stier i det åbne land. En nedlagt markvej eller sti kan, i det åbne land, resultere i at en adgangsvej til et naturområde forlænges med flere kilometer langs landeveje med høj trafikhastighed. Tilgængelighed og adgangsveje En række fysiske barrierer begrænser bevægeligheden i naturen og landskabet, og kan fremstå afskrækkende eller misvisende i forhold til de reelle lovgivningsmæssige adgangsforhold. Det kan for eksempel være skilte med misvisende budskaber, eller låger og kæder der afspærrer veje og stier. Her er formålet ofte direkte at forhindre adgangen. I andre tilfælde kan fysiske anlæg, der tjener et helt reelt formål, være en barriere for friluftslivet. Her kan nævnes kystsikringselementer og badebroer langs kysten, mens et andet eksempel er dæmninger og vandmøller ved vandløb, der forhindre et gennemløbende sejladsforløb. 7

8 Faciliteter En række friluftsaktiviteter knytter sig til forskellige faciliteter, det værende sig eksempelvis stier, underlaget på stier, muligheden for overnatning i det fri, bade- og bådebroer og meget mere. Derfor kan manglen på faciliteter udgøre en begrænsning for udfoldelse af friluftslivet. Ikke alle brugergrupper har brug for de samme faciliteter. Afhængig af brugernes mobilitet kan parkeringspladser og hvilesteder som bænke være afgørende for, hvor meget eksempelvis ældre og handikappede personer bruger naturen. Såfremt faciliteter ikke vedligeholdes, kan det også være en begrænsende faktor for friluftslivet. Naturgeografiske forhold Danmarks naturgeografiske og klimatiske forhold giver i sig selv en begrænsning for en række friluftsaktiviteter. Her kan nævnes de oplevelser, der knytter sig til bjerge. Hertil kommer de oplevelser der kræver særlige snemæssige forhold. Enkelte friluftsaktiviteter, kan lade sig gøre på helt specifikke lokaliteter, som eksempelvis klatring i klipperne på Bornholm. 8

9 2. Friluftslivets omfang Der findes et væld af forskellige aktiviteter i naturen lige fra det organiserede spejderliv til geocacheren, der tager på skattejagt i naturen på egen hånd. Det findes blandt ældre på cykeltur i det åbne land og blandt børn, der leger i skoven. Det finder sted på hverdage og i ferier på stranden, i byens grønne områder eller på en af landets mere end 1000 primitive overnatningspladser. Friluftslivets omfang kan illustreres ved antallet af friluftsudøvere, spændvidden af friluftsaktiviteter og ikke mindst forskelligheden blandt friluftsudøverne. Men uanset hvordan det opgøres, har friluftslivet et omfang, der ikke kan ignoreres i de politiske beslutningsprocesser. 2.1 Aktiviteter i naturen Aktivitetstyper De hyppigste aktiviteter i naturen er at gå en tur, opleve naturen samt lufte hund eller se på fugle. Figuren nedenfor viser, hvilke aktiviteter danskerne beskæftigede sig med, sidste gang de var ude i naturen. Op mod to tredjedele af danskerne tager i naturen for at gå en tur. Cirka halvdelen tager ud for at opleve naturen, mens en femtedel lufter hund i naturen. Ses der på befolkningens aktiviteter i skoven gennem de sidste tre årtier ses der en tendens til, at flere og flere motionerer når de er i skoven (Jensen 2013; Jensen 1998; Jensen 2004). Figur 1. Variationen af danskernes aktiviteter i naturen (Jensen 2013). 9

10 De landsdækkende friluftsundersøgelser fra Skov & Landskab tager udgangspunkt i naturen/landskabet uden for byerne. I en undersøgelse om holdninger og ønsker til Danmarks natur er der set på friluftslivet både i og uden for byerne. Og her ses samme mønster for aktiviteter som i de øvrige landsdækkende undersøgelser (Kaae & Madsen 2003). Der ses en række forskelle blandt udøverne af de forskellige aktivitetstyper. Det viser sig, at kvinder oftere end mænd tager i naturen for at opleve stedet/naturen, bade eller solbade, ride, cykle, sidde stille og spise i naturen, fotografere samt samle bær, svampe, blomster og lignende. Mænd derimod er oftere i naturen for at køre på mountainbike, sejle motorbåd, spille golf, gå på jagt og fisketure. For de mere fysisk krævende aktiviteter i naturen ses der en faldende deltagelse i takt med at alderen stiger. Uddannelsesniveau spiller også en rolle på aktivitetstyperne. Folk med gymnasium/hf og længere uddannelser er oftere i naturen i forbindelse med gåture, løbeture, oplevelse af stedet/naturen, badning og solbadning, cykelture samt sidde stille og spise i naturen i forhold til folk med grundskole og erhvervsfaglige uddannelser. Der ses ingen geografiske forskelle i aktiviteterne (Kaae & Madsen 2003). Blandt børn er det at lege den hyppigste aktivitet i naturen. At bade, gå eller cykle en tur er også blandt de mest populære aktiviteter (TNS Gallup 2009). Figur 2. De 5-12åriges hyppigste aktiviteter sidst de besøgte naturen (TNS Gallup 2009). Fysisk aktivitet i naturen Uorganiseret fysisk aktivitet foregår ofte ude i naturen, på gader, veje og stier i lokalområdet. Naturen betyder meget for befolkningens idrætsdeltagelse og blandt børn i alderen 7-15 år er de hyppigste 10

11 aktiviteter i naturen vandreture, jogging, spejder og rollespil. Blandt voksne er de hyppigste idrætsaktiviteter i naturen især vandreture og jogging, men også cykelsport, jagt og stavgang (Pilgaard 2009). Når voksne skal dyrke motion, er det natur og skov de oftest anvender. 37 % af de voksne (16 år og opefter) svarer i en undersøgelse fra 2011, at de dyrker en eller flere former for idræt i naturen/skoven. Det vil sige, at mere end hver tredje voksne dansker er fysisk aktiv i naturen/skoven (Laub og Pilgaard 2012). Figur 3. De voksne foretrækker at dyrke motion i naturen (Laub og Pilgaard 2012). For børn er haven et mere populært sted at dyrke idrætsaktiviteter end naturen/skoven. 34 % af børnene benytter haven/hjemme, hvorimod 25 % benytter naturen/skoven som idrætslokalitet. Det vil sige, at hvert fjerde barn anvender naturen og skoven til fysisk aktivitet. Idrætshaller og udendørs baner, der er skabt med idræt for øje, er de mest populære steder til idrætsaktiviteter blandt børn. Overordnet viser undersøgelsen fra 2011, at mens børns fysiske aktiviteter typisk foregår i idrætsbyggerier/-baner, så foregår voksnes fysiske aktivitet typisk i den frie natur og i byrummet (Laub og Pilgaard 2012). Motionsløb i naturen En undersøgelse af motionsløbere i Danmark foretaget af Idrættens Analyseinstitut viser, at 25 % af danskerne regelmæssigt dyrker jogging/motionsløb. Kun 7 % heraf er medlem af en forening (Forsberg 2012). Motionsløbernes foretrukne steder at løbe er i naturen. 67 % af motionsløberne foretrækker at løbe i skoven, 32 % foretrækker marker og åbne områder uden for byen, 29 % foretrækker i parker og grønne områder og 19 % foretrækker afmærkede løbestier. Respondenterne havde mulighed for at angive op til to foretrukne løbesteder. Meget få motionsløbere foretrækker at løbe på vej og fortov i byen, men vej og fortov i byen er alligevel det mest benyttede løbested. Det vil sige, at langt fra alle motionsløbere løber de steder de gerne vil, hvilket tyder på, at motionsløberne gerne vil have andre løbemuligheder end dem, der findes. Hele 81 % af motionsløberne løber for at komme ud i naturen. Naturen og naturoplevelser ser således ud til at være meget vigtige for motionsløberne (Forsberg 2012). 11

12 Figur 4. Motionsløbernes foretrukne løbested er i naturen (Forsberg 2012). Gåture i naturen Voksne går jævnligt ture i naturen og mere end halvdelen af alle mænd og kvinder over 65 år går ture i naturen mindst en gang om ugen (Pilgaard 2009). Figur 5. Figuren viser andelen, der går tur i naturen mindst en gang om ugen (Pilgaard 2009). Undersøgelsen viser desuden, at vandreture i høj grad udøves på egen hånd, dvs. ikke som medlem i en forening eller som et arrangement. 83 % af de der tager på vandreture gør det på egen hånd, 4 % foregår i foreningsregi mens 1 % foregår gennem en privat aktør (Pilgaard 2008). Cykelture i naturen 28 % af alle børn i alderen 7-15 år cykler i naturen mindst en gang om ugen. Mere end hver tredje mand og kvinde over 65 år cykler ugentligt i naturen (Pilgaard 2009). 12

13 Figur 6. Figuren viser andelen, der cykler i naturen mindst en gang om ugen (Pilgaard 2009). Børn og voksnes aktiviteter i naturen Idrættens Analyseinstitut har i forbindelse med undersøgelsen fra 2009 lavet en opgørelse over hvor stor en andel af voksne og børn, der regelmæssigt dyrker en række aktiviteter. Flere af aktiviteterne foregår i det fri og er at betragte som friluftsliv. Af opgørelsen ses det, at 32 % af den voksne befolkning dyrker vandreture. 25 % dyrker jogging/motionsløb, 6 % dyrker stavgang, 6 % fiskeri, 4 % jagt, 3 % ridning, 2 % orienteringsløb, 2 % kano/roning, 2 % kajak og 2 % sejlsport/windsurf (Pilgaard 2009). De, der går på vandreture er både blandt den yngre og ældre del af de voksne. Orienteringsløbere findes i høj grad blandt den yngre del af den voksne befolkning (16-29-årige). Stavgang dyrkes overvejende af kvinder på 60 år og opefter. Fiskeri og jagt udøves overvejende af mænd (Pilgaard 2009). 13

14 Figur 7. Liste over, hvor mange voksne der regelmæssigt dyrker forskellige aktiviteter fordelt på køn og alder (Pilgaard 2009). 14

15 Figur 8. Liste (fortsat) over, hvor mange voksne der regelmæssigt dyrker forskellige aktiviteter fordelt efter køn og alder (Pilgaard 2009). Blandt børn i 7-15 års alderen er der 23 %, der regelmæssigt dyrker motionsløb/jogging mens 19 % tager på vandreture. 14 % af børnene er spejdere, 12 % dyrker ridning, 8 % rollespil, 8 % fiskeri, 3 % kano/kajak/roning og 3 % sejlsport og windsurfing. Rollespil og fiskeri er overvejende drenge, der udøver, mens ridning overvejende er piger (Pilgaard 2009). 15

16 Figur 9. Liste over, hvor mange børn der regelmæssigt dyrker forskellige aktiviteter fordelt efter køn og alder (Pilgaard 2009). Antal af friluftsudøvere De mest besøgte naturtyper er skov, strand/kyst, mark, sø og eng. Det antages, at de danske skove årligt modtager omkring 70 millioner besøg. Strande og kyster modtager omkring 43 millioner besøg årligt mens 36 millioner danskere årligt besøger marker. Sø og eng anslås at have henholdsvis 24 og 22 millioner besøg om året (Jensen 2013). 16

17 Figur 10. Figuren viser det årlige antal af besøg i de forskellige naturtyper (Jensen 2013). Antal lystsejlere Danboat har i 2009 i samarbejde med Dansk Sejlunion og Foreningen for lystbådehavne i Danmark (FLID) registreret antallet af lystbåde i danske havne. Opgørelsen viste, at der var mere end lystbåde i de danske havne, hvoraf 57 % var sejlbåde og 43 % motorbåde. Sammenlignet med en lignende undersøgelse fra 1986 er antallet af lystbåde steget med ca Danboat og Dansk Sejlunion vurderer på baggrund af undersøgelsen, at langt over danskere årligt er på vandet i en lystbåd. Herudover kommer antallet af både, der ikke ligger i de danske lystbådehavne, som fx kajakker, robåde, surfbrætter og joller (Pressemeddelelse fra Danboat 2010). Antal geocachere Det vides ikke, hvor mange danskere der går på skattejagt i naturen med håndholdte GPS-modtagere, men antallet af udlagte caches giver et indtryk af aktivitetens omfang. Ifølge geocaching.dk findes mere end caches i Danmark fordelt over hele landet (geocaching.dk). På geo-map.dk ses alle udlagte caches i Danmark. Den 27. februar 2013 var der aktive caches eller skatte i Danmark og ikke mindre end gange er der fundet og logget en cache siden aktiviteten startede i år Alene inden for de seneste 30 dage er der fundet og logget skatte ( og stats.geo-map.dk). Antal lyst- og fritidsfiskere Omkring personer køber årligt statens lystfiskertegn. I 2011 blev der indløst lystfiskertegn (fiskeri med stang). I 2011 var der registrerede fritidsfiskere i Danmark, som havde indløst et fritidsfisketegn (fiskeri med garn, ruser eller lignende) (NaturErhvervstyrelsen). Antal jægere I 2011 havde personer i Danmark et gyldigt jagttegn (Danmarks Jægerforbund). Oplevelse af trængsel og gener I gennemsnit møder vi 25 andre gæster, når vi færdes i naturen. Omkring 85 % oplever langt fra naturen som overfyldt og har svaret Absolut ikke overfyldt på spørgsmålet om, hvordan de oplevede området i forhold til mængden af andre gæster. Mindre end 1 % fandt området, de færdedes i Ekstremt overfyldt. 2 % har følt sig generet af andre gæster i naturen, mens 98 % ikke har. Trængsel i skove og naturområder synes ikke at være et problem for befolkningen. Langt de fleste oplever ikke, at der er overfyldt. Dermed synes gener ikke at være et stort problem blandt besøgende i skov og natur (Jensen 2013; Jensen 2004). 17

18 Tilfredshed med naturbesøg De fleste er godt tilfredse med deres ture i naturen og landskabet. 90 % svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres seneste tur i naturen/landskabet, mens kun 6 % angiver at de er utilfredse eller meget utilfredse med sidste tur (Jensen 2013). Gruppestørrelser Den gennemsnitlige tur i naturen/landskabet foregår i grupper på 4 personer, men de fleste ture foregår i grupper på 2 personer (median) (Jensen 2013). Tidligere undersøgelser viser lignende resultater. En national undersøgelse fra 1998 viser, at når danskerne tager ud i naturen/landskabet er det oftest i grupper på 1-2 personer. Den gennemsnitlige gruppestørrelse er 5 personer, mens den mest almindelige tur (median) foregår i grupper a 2 personer (Jensen 1998). Den gennemsnitlige gruppestørrelse blandt besøgende i 592 skov og naturområder er på 2,6 personer per bil (Jensen 2004). Ses der på gruppestørrelsen af besøg i skov alene viser en tendens sig. Om man tager i skoven med familien, med en ven eller alene har nemlig ændret sig over de seneste tre årtier. Andelen af skovbesøg i familiestørrelse-grupper (3-5) er markant nedadgående, mens andelen af alene-besøg er stigende og nærmer sig en fjerdedel af alle skovbesøg. De fleste skovbesøg foregår dog i grupper á to personer. Det er i høj grad unge under 21 år og personer med ikke-vestlig baggrund, der tager i skoven i større grupper på over 8 personer. En af de befolkningsgrupper, der tager i skoven i de mindste grupper (2,6 personer i gennemsnit) er par eller singler over 45 år uden hjemmeboende børn og som ikke er på pension. Motionsløbere og motionscyklister tager typisk i skoven alene. Det samme er gældende for personer med hund i husstanden de tager typisk alene i skoven. Blandt de der kommer til skoven til fods er flest alene i skoven, mens de der kommer i bil typisk er en gruppe af flere (2-4 personer). (Jensen 2012). Temadage bringer tusindvis ud i naturen Ud over friluftslivet i og uden for foreningerne findes der flere temadage, der hvert år bringer tusindvis af børn og voksne ud i naturen, for eksempel Naturens Dag, Skovens Dag eller Ørnens Dag. Nedenfor er en række temadage oplistet, med angivelse af antal deltagere i

19 Kampagner og undervisningsinitiativer får børn ud i naturen Der findes flere projekter og initiativer i institutioner og skoler, der bringer børn og unge i berøring med naturen. Det er eksempelvis Grønne Spirer, Grønt Flag Grøn Skole, Blå Flag, Danmarks Naturfredningsforenings skoletjeneste, Skoven i Skolen samt Naturstyrelsens og kommunernes naturcentre og -skoler. Årligt er disse kampagner og undervisningsinitiativer i berøring med hundredvis af børn, unge og voksne. Antal deltagere i disse kampagner og initiativer kendes ikke præcist. Naturvejledere får mange ud i naturen Der er omkring 350 uddannede naturvejledere i Danmark, og baseret på tidligere års opgørelser vurderes det, at der årligt gennemføres mere end naturvejledningsarrangementer med i alt omkring 1 mio. deltagere (Naturstyrelsen 2013b). En ny undersøgelse foretaget af megafon for Naturvejlederforeningen har set på befolkningens kendskab og holdninger til naturvejledere. Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning og viser, at 90 % af befolkningen har hørt om naturvejledere og knap en tredjedel (29 %) har været i naturen med en naturvejleder inden for de seneste 5 år. Halvdelen af dem inden for det seneste år. Det vil sige, at ca. 15 % af landets voksne befolkning svarende til omkring personer var i naturen med en naturvejleder i Antallet af børn og unge under 18 år, der har været i naturen med en naturvejleder kendes ikke. Et mere præcist tal på, hvor mange der er i naturen med en naturvejleder kendes ikke. Generelt viser det sig, at de, der har været i naturen med en naturvejleder, typisk er voksne over 50 år. I aldersgruppen år er der flest, der har været ude med en naturvejleder (38 %) en eller flere gange i løbet af de sidste 5 år. Blandt de 60-69årige har 37 % deltaget og blandt dem over 70 år har 31 % deltaget. Blandt de 30-39årige er der færrest, der har deltaget på naturvejlederture. Blandt den del af befolkningen, der oftest er i naturen, er der markant flere, der kender til naturvejlederne og finder deres arbejde vigtigere end den resterende del af befolkningen. Det vil sige, at det er naturkenderne, der kender til naturvejlederne. Ud over den naturfaglige formidling er det muligheden for at komme tæt på dyr og planter (56 %) og muligheden for at opleve sjældne dyr og planter på afstand (55 %), som flest ønsker at få ud af et naturvejlederarrangement (Megafon 2013) år 14% 12% 1% år 7% 7% 3% år år år 12% 11% 15% 9% 3% 21% 16% 6% 6% 70 år eller 12% 12% 7% 72% 81% 75% 62% 64% 68% 1% 1% 1% 2% Total 12% 13% 4% 70% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, en enkelt gang Ja, et par gange Ja, flere gange Nej Ved ikke Figur 11. Fordelingen af svar på spørgsmålet, om man har været på tur i naturen med en naturvejleder inden for de sidste 5 år (Megafon 2013). 19

20 Naturvejlederne formidler naturen landet over og skaber desuden formidlingstiltag, der ikke kræver naturvejlederens tilstedeværelse, såsom bluetooth standere, foldere, stisystemer mm., som åbner muligheder for, at endnu flere kommer ud på naturoplevelse. 20 % af de danske naturvejledere er ansat i Naturstyrelsen (omkring 70 medarbejdere), og de øvrige 80 % arbejder i kommunalt regi få også i private virksomheder. 89 % af naturvejledere samarbejder med flere kommunale forvaltninger, heraf de fleste med småbørnsområdet. Gennem projektet Naturvejledning i alle forvaltninger. Hvordan? er der udført en spørgeundersøgelse blandt danske naturvejledere, for at skabe overblik over præcis hvor mange forvaltninger naturvejlederne har fat i, i deres daglige arbejde. Det viser sig, at 58 % af danske naturvejledere i større eller mindre grad beskæftiger sig med det kommunale sundhedsområde. På den måde når naturvejledere langt ud i sundhedsvæsenet via både sundhedsplejersker, mødregrupper, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, psykoterapeuter, psykologer m.fl. (L.V. Jensen 2012). Figuren viser hvor mange procent af naturvejlederne, der har deltaget i aktiviteter i samarbejde med nedenstående forvaltningsområder Ældreområdet 42 Småbørnsområdet 79 Sundhedsområdet 58 Øvrige sociale områder Teknik og miljø Figur 12. (L.V. Jensen 2012) Transport ud i naturen Den typiske tid, der bruges på at komme ud i naturen er ca. 22 minutter (median). Danskerne transporterer sig i gennemsnit 15 km for at komme ud til det naturområde, de ønsker at besøge, men den typiske afstand er 4 km (median). Transporten ud i naturen foregår oftest i personbil eller til fods (Jensen 2013). 20

21 Transportform ud i naturen Personbil Til fods Cykel Bus/rutebil Tog/S-tog Hest Båd Knallert Motorcykel/scooter Procent af befolkningen Figur 13. Figuren viser anvendelsen af transportformer, når danskerne skal ud i naturen (Jensen 2013). Resultater fra 1998 viser nogenlunde samme tal. Dengang blev der gennemsnitligt brugt ca. 30 minutter på at komme ud i naturen/landskabet med en gennemsnitsafstand på 18 km. De fleste brugte dog 15 minutter på at komme ud i naturen og tilbagelagde 5 km. Bilen var det hyppigst anvendte transportmiddel efterfulgt af transport til fods og på cykel (Jensen 1998). Afstand til naturen hænger sammen med anvendelsen I en større landsdækkende undersøgelse ses der på betydningen af grønne områders beliggenhed. Grønne områder skal i denne sammenhæng ses som strand, hav, sø, park, skov og andre åbne naturområder. Det konkluderes, at jo nærmere folk bor på et grønt område, des hyppigere kommer de ud i naturen. To tredjedele af befolkningen (67 %) bor mindre end 300 meter fra et grønt område. Kun 6 % bor mere end 1 km fra et grønt område. Figuren nedenfor viser, hvordan hyppigheden af brug falder i takt med at afstanden til området stiger i dette tilfælde afstanden til den nærmeste park. Op mod halvdelen af de, der bor mindre end 300 meter fra en park bruger den dagligt. Blandt de, der bor mere end 1 km fra en park, bruger færre end hver tiende den dagligt. Der ses det samme mønster for de andre typer af grønne områder i undersøgelsen (Stigsdotter et al. 2011). Det ses desuden af undersøgelsen, at flere grupper af befolkningen kommer signifikant sjældnere i grønne områder. Det er personer der har længere end 300 meter fra deres bopæl til nærmeste grønne område, personer under 45 år eller over 80 år, personer med en kortere uddannelse, en ikke-vestlig etnisk baggrund, bor i lejlighed og personer, der er fraskilt/separeret. Undersøgelsens resultater viser en statistisk sikker sammenhæng mellem antallet af naturbesøg og afstanden fra natur til bopæl. For størstedelen (2/3) er afstanden under 300 meter og betragtes dermed ikke som en barriere. Resultaterne indikerer altså, at hvis den sidste tredjedel af befolkningen skal bruge naturen mere, bør afstanden fra deres bopæl til grønne områder reduceres (Stigsdotter et al. 2011). 21

22 Figur 14. Figuren viser sammenhænge mellem afstand til nærmeste grønne område og hyppigheden af besøg (Stigsdotter et al. 2011). Afstande til skoven Afstanden til nærmeste skov er for de fleste danskere 3 km fra bopælen (median). Tre fjerdedele (76 %) af befolkningens ture i skoven foregår i den skov, der ligger nærmest bopælen (Jensen 2013). Undersøgelser viser, at når vi vil en tur i skoven tager det som oftest 15 minutter at komme derud og de fleste tilbagelægger 5 km på vej til skoven. Gennem de seneste tre årtier er der sket en udvikling mod, at flere bruger kortere tid på at komme ud til skoven. Ældre og personer med ikke-vestlig baggrund, er blandt de befolkningsgrupper der bruger længst tid på at komme ud til skoven. Befolkningen i Hovedstadsområdet bruger i gennemsnit mere end 10 minutter længere på at komme ud til skoven end resten af befolkningen. Blandt motionsløbere ses det, at løbere i gennemsnit bruger kortere tid på at komme ud i skoven end den øvrige befolkning. Tager man i skoven på en søn- eller helligdag er transportafstanden i gennemsnit 3 km længere end ved skovture på hverdage. Kommer man hen til skoven til fods er gennemsnitafstanden 3 km, men kommer man dertil i bil er afstanden i gennemsnit 13 km. Overordnet viser undersøgelsen, at jo længere tid der bruges på at komme ud til skoven og jo længere afstand der er til skoven, des færre gange er man i skoven årligt, skovbesøgene varer længere tid og der er flere deltagere i skovbesøget (Jensen 2012). Gennem de sidste tre årtier er der sket en ændring i hvordan vi transporterer os til skoven. Der ses et skifte mod at flere går, løber eller cykler til skoven frem for at tage bilen (Jensen 2012). Valg af rute i naturen Langt de fleste ture i naturen starter fra bopælen, 80 %. Ruten i naturen eller landskabet er oftest en kendt rute, det vil sige en rute, som personen har gået tidligere. 36 % af de adspurgte fulgte deres sædvanlige rute sidst de var ude i naturen. 22 % kendte området og valgte ruten på forhånd. Sammenlignet med de besøgende i skoven ses det, at i skoven er der langt flere, der vælger rute undervejs (på må og få) end blandt de besøgende i naturen generelt (Jensen 2013). Varighed af naturbesøg To tredjedele af danskerne (67 %) er af sted mellem en og et par timers tid, når de tager ud i naturen. Den gennemsnitlige tur i naturen varer knap to timer (Jensen 2013). 22

23 Varighed af naturbesøg Mindre end 5 minutter Et kvarters tid ½ times tid 1 times tid Et par timers tid 3 til 4 timer 5 til 8 timer Mere end 8 timer Figur 15. Figuren viser, hvor lang tid danskerne færdes i naturen (Jensen 2013). Tidligere undersøgelser viser lignende resultater: Et besøg i naturen/landskabet tager typisk 1-2 timer. Den gennemsnitlige besøgsvarighed er 2,5 timer. Der ses forskelle i befolkningen i forhold til varigheden af besøget i naturen. Naturbesøgene i det tidligere Vejle amt og Københavns amt er således markant længere end i resten af landet (Jensen 1998). I undersøgelsen af friluftslivet i 592 skove og naturområder ses det, at den gennemsnitlige varighed af naturbesøg er 2,6 timer. Her skal det dog haves i mente, at undersøgelsen er baseret på naturbesøgende, der er kommet til området i bil. Der er dog stor variation af, hvor længe man færdes i de forskellige naturtyper. Et skovbesøg varer i gennemsnit således 1,1 time, besøg på stranden 0,8 timer (48 min), sø/vandløb 10 min, mark 5 min, hede/overdrev 5 min, eng/mose 4 min, fortidsminder 3 min, øvrige 13 min (Jensen 2004). Skovturene varer kortere tid end tidligere En tur i skoven varer i langt de fleste (2/3) tilfælde 1-2 timer. Sammenlignes der med tal fra tidligere undersøgelser ses en tydelig tendens til at skovbesøgenes varighed bliver mindre (Jensen 2012). Der ses en række forskelle i befolkningen i forhold til varigheden af skovbesøg. Det ses at mænd i gennemsnit er længere tid i skoven end kvinder (ca. 20 minutter længere). Der er flest unge (under 21 år), som har korte besøg i skoven på under 15 minutter. Personer bosat i Region Nordjylland er længst tid i skoven når der ses på den gennemsnitlige varighed, idet nordjyderne er cirka en halv time længere i skoven end befolkningen i de øvrige regioner (Jensen 2012). Ornitologers eller botanikeres besøg i skoven varer markant længere tid end den øvrige befolknings skovbesøg. De er således i gennemsnit en time længere i skoven. Søndagsbesøg i skoven er ofte længerevarende på 1-2 timer end korte besøg på under 15 minutter. De der kommer til fods til skoven har flere kortere besøg på under en halv time mens de, der kommer til skoven i bil, har flere besøg på et par timer. Skovgæster med ikke-vestlig baggrund har i gennemsnit længere skovebesøg (cirka en halv time) end etniske danskere. (Jensen 2012). Hyppigheden af naturbesøg 91 % af befolkningen er mindst en gang om året ude i naturen. Dette tal stammer fra undersøgelsen i projekt Friluftsliv 2009, hvor naturen defineres som landskabet uden for byen. Besøg i parker og haver i byen er derfor ikke inkluderet (Jensen 2013). Andre undersøgelser viser cirka sammen niveau af naturbesøg i befolkningen: 95 % af den voksne danske befolkning er mindst en gang om året på tur ud i landskabet og 23

24 75 % har været det inden for de seneste 14 dage (Jensen 1998). En interviewundersøgelse foretaget af Institut for Konjunktur Analyse for Naturstyrelsen viser, at 95 % af befolkningen har været i skoven, ved stranden eller andre naturområder inden for det seneste år. 59 % har været i naturen 11 gange eller mere inden for det seneste år (Institut for Konjunktur Analyse & Skov- og Naturstyrelsen 2008). En undersøgelse foretaget af megafon for Skov- og Naturstyrelsen i 2010 viser, at 60 % af befolkningen er i skoven, ved stranden eller i andre naturområder 11 gange eller mere inden for de seneste 12 måneder (Megafon 2010). Antal naturbesøg om året 11 eller flere 6 til 10 2 til 5 1 gang Ved ikke Ingen Procent 60 Figur 16. Figuren viser, hvor mange gange danskerne har været i naturen i løbet af et år (Megafon 2010). Blandt den voksne del af befolkningen er 22 % ude i naturen hver dag og 33 % er ude i naturen flere gange om ugen i sommerhalvåret. Frekvensen af besøg i naturen stiger med alderen og er størst blandt voksne over 60 år, hvor 64 % er i naturen hver dag eller flere gange ugentligt (TNS Gallup 2013). Undersøgelsen viser ligeledes regionale forskelle på frekvensen af naturbesøg. Befolkningen i Syddanmark og Midtjylland er således oftere i naturen end beboere i Region Hovedstaden og Sjælland (TNS Gallup 2013). Figur 17. Figuren viser, hvor ofte danskerne er i naturen i sommerhalvåret fordelt efter køn, alder og bopælsregion (TNS Gallup 2013). 24

25 43 % besøger grønne områder dagligt og 92 % befinder sig mindst en gang om ugen i et grønt område ifølge undersøgelsen af Stigsdotter et al. fra Grønne områder skal i denne sammenhæng ses som strand, hav, sø, park, skov og andre åbne naturområder. Ca. 88 % af den voksne danske befolkning er i skoven mindst en gang om året baseret på undersøgelser fra Modsat vil det sige, at ca. 12 % af den voksne danske befolkning ikke har været i skoven inden for det sidste år. I forhold til tidligere undersøgelse viser resultatet en statistisk sikker udvikling i retning mod flere ikke-besøgende fra 9 % i 1977 og 1994 til 12 % ikke-besøgende i Den almindelige voksne dansker er på tur i skoven 10 gange om året. Det gennemsnitlige antal skovbesøg for den voksne danske befolkning er 33 besøg i 2008 (Jensen 2012). Forskelle i befolkningen i forhold til hyppigheden af skovbesøg: Undersøgelser af befolkningens skovbesøg viser, at de, der karakteriserer sig selv som rytter, jæger, motionsløber, motionscyklist/mountainbiker eller ornitolog/botaniker er oftere i skoven end den øvrige befolkning. Specielt ornitologer/botanikere, ryttere og jægere er hyppigere i skoven. Personer, der er medlem af en jagt- eller lystfiskerforening er markant oftere i skoven end ikkemedlemmer (Jensen 2012). Ses der på hvem, der oftest tager i skoven, skiller de ældre befolkningsgrupper sig ud. Især de årige er gennemsnitligt markant oftere i skoven end øvrige aldersgrupper. Unge årige er den aldersgruppe, der er færrest gange i skoven årligt. Især kvinder i denne aldersgruppe har færrest skovbesøg, mens mænd i års alderen har flest (Jensen 2012). Par og singler over 45 år uden hjemmeboende børn og folk på efterløn eller pension er oftere i skoven end øvrige befolkningsgrupper. Især i forhold til unge hjemmeboende, som ikke er i skoven særlig ofte (Jensen 2012). Personer, der ikke har højere uddannelse end gymnasiet har færre skovbesøg end andre og især i modsætning til personer med en mellemlang videregående uddannelse (Jensen 2012). Borgere bosat i hovedstadsområdet er i skoven markant færre gange end specielt beboere på landet/i landsbyer og/eller Midtjylland (Jensen 2012). Efterlønsmodtagere har næsten tre gange så mange skovbesøg årligt som arbejdsløse (Jensen 2012). Der findes en række befolkningsgrupper, hvor signifikant flere har været i skoven det sidste år. Det gælder især medlemmer af jagt- og lystfiskerforeninger, hvor 100 % har været i skoven. Blandt ryttere har 99 % været i skoven inden for det sidste år. Blandt jægere og lystfiskere, som ikke er medlem af en jagt- eller lystfiskerforening, har 95 % været i skoven. 97 % af motionsløbere og 95 % af motionscyklister har været i skoven. For personer med hund i husstanden har 95 % været i skoven inden for det seneste år (Jensen 2012). Beboere i en husstand med hund kommer i gennemsnit 2,5 gange oftere i skoven i forhold til beboere i husstande uden hund (Jensen 2012). Der ses ingen forskelle mellem mænd og kvinders antal af skovbesøg. Der ses heller ingen statistiske forskelle i omfanget af skovbesøg i forhold til opvækst i byen eller på landet (Jensen 2012). 25

26 Resultaterne indikerer desuden, at kort afstand til skoven har betydelig indflydelse på, hvor ofte man er i skoven. De der på deres seneste skovbesøg kom til skoven til fods på hverdage er markant oftere i skoven, mens de, der på deres seneste skovbesøg kom til skoven i bil, i en ferie eller weekend, er markant sjældnere i skoven (Jensen 2012). Undersøgelsen viser endvidere en række befolkningsgrupper, hvor der kan konstateres relativt flere ikkebesøgende, dvs. personer, der ikke har været i skoven inden for de sidste 12 måneder. Det gælder for personer med ikke-vestlig baggrund, hvor 31 % ikke har været i skoven de seneste 12 måneder. Blandt unge mænd i alderen år er der 28 % ikke-besøgende. Blandt hjemmeboende unge er der 20 % ikkebesøgende. For personer uden bil i husstanden er der 15 % ikke-besøgende (Jensen 2012). Børn kommer mindre og mindre ud i naturen Mange af de større nationale undersøgelser af befolkningens friluftsliv er baseret på den voksne befolkning. Der er dog lavet enkelte undersøgelser af børns brug af naturen af blandt andre Danmarks Naturfredningsforening. Undersøgelserne viser overordnet, at børn kommer mindre og mindre ud i naturen. Det ses af en Gallup-undersøgelse fra 2009 foretaget for Danmarks Naturfredningsforening, at hyppigheden af besøg i naturen gradvist er faldet gennem tre generationer. Blandt bedsteforældregenerationen var 59 % ude i naturen i sommerhalvåret da de var børn. Blandt forældrene var 42 % dagligt i naturen som børn, mens kun 26 % af børnene i dag er ude i naturen (TNS Gallup 2009). Figur 18. Figuren viser, hvor ofte ældre og forældre var ude i naturen som børn, og hvor ofte børn i dag er ude i naturen i sommerhalvåret (TNS Gallup 2009). En nyere undersøgelse viser, at hyppigheden for børns naturbesøg er faldet yderligere. I dag er færre end hvert fjerde barn (23 %) i alderen 5-12 år dagligt ude i naturen i sommerhalvåret. 78 % af børnene er ude i naturen mindst en gang om ugen i sommerhalvåret. 58 % af børnene kommer ud i naturen flere gange i ugen eller hver dag i sommerhalvåret (TNS Gallup 2012). Naturen skal i denne undersøgelse forstås som områder, det i nogen grad får lov at passe sig selv, dvs. haven, fortovet, fodboldbanen og parken betragtes ikke som natur. 26

27 Figur 19. Figuren viser, hvor ofte børn er ude i naturen i sommerhalvåret. Desuden ses hyppigheden fordelt efter bopælsregion (TNS Gallup 2012). Barrierer for at komme ud i naturen Den voksne danske befolkning peger på, at manglende tid pga. arbejde og vejret er de største barrierer for at komme ud i naturen. Kun 2 % af den voksne befolkning mener, at der er for mange regler og love at overholde i naturen og anser det som en barriere for at komme ud i naturen (TNS Gallup 2012). Figur 20. Figuren viser, hvilke barrierer der holder den voksne befolkning fra flere besøg i naturen (TNS Gallup 2012). Blandt den generelle befolkning mener 68 %, at børn i Danmark generelt ikke kommer nok ud i naturen (TNS Gallup 2012). En undersøgelse foretaget for Arla i 2011 viser, at mere end 80 % af den voksne danske befolkning mener, at oplevelser i naturen er vigtige byggesten for at sikre deres barn et godt liv. En god oplevelse med børn i naturen kendetegnes for de fleste ved, at alle sanser stimuleres, og at de lærer noget om naturen (Arla 2011). 27

28 Tiden brugt på naturbesøg/varigheden er mindre for børn i dag end i tidligere generationer. Hyppigheden af deltagelse i organiserede sportsaktiviteter blandt børn er steget gradvist fra bedsteforældregenerationen til forældregenerationen og til børn i dag. I dag deltager 44 % af børnene i organiserede sportsaktiviteter flere gange om ugen. Da bedsteforældregenerationen var børn deltog 22 % i organiserede sportsaktiviteter flere gange i ugen. Der er altså sket en fordobling i andelen af børn der dyrker organiserede sportsaktiviteter flere gange om ugen (TNS Gallup 2009). Forældre med børn i alderen 5-12 år peger på manglende tid pga. sport og hobbyer samt tidsforbrug på computer, elektroniske spil og tv som de største barrierer for, at deres børn ikke kommer mere ud i naturen (TNS Gallup 2012). Figur 21. Figuren viser, hvilke barrierer der gør, at børn ikke kommer mere ud i naturen (TNS Gallup 2012). Forandringer, der kan føre til flere ture i naturen Danskerne peger på en række forandringer/forbedringer, der vil kunne få dem til at tage i naturen noget oftere. Det er bl.a. forandringer såsom flere vildtlevende dyr, så muligheden for at se dem øges, flere naturområder, bedre oplysning om nærområdets muligheder samt renere strande. Bedre muligheder for rundture og flere stier står desuden højt på listen over forandringer i naturen (Jensen 2013). 28

29 Forandringer, der vil betyde hyppigere naturbesøg Flere vildtlevende dyr i naturen, så der er større chance for at se dem Flere naturområder Bedre oplysning om områdets muligheder 12 Renere strande Flere muligheder for at foretage rundture (til fods/på cykel) Flere stier i selve naturområderne Flere skove Flere områder hvor løse hunde er tilladt 5 6 Flere stier ud til selve naturområderne Flere snoede vandløb Bedre offentlig transport Renere søer Flere primitive lejrpladser Flere toiletter Bedre færdselsmuligheder langs vandløb Flere motionsstier med motionsredskaber Etablering af kunstige udsigtspunkter/kælkebakker Flere anlæg til sportsaktiviteter Flere engarealer Flere husdyr at se på Flere parkeringspladser Særlige områder til mountainbike(cykler) Bedre færdselsmuligheder langs hegn/skel Flere motionsstier bemandet med instruktører/vejledere Bedre færdselsmuligheder over græsarealer Andet 3 29 Procent

30 Figur 22. Figuren viser, hvad danskerne mener, vil få dem til at færdes i naturen oftere (Jensen 2013). En anden undersøgelse ser på samme emne. Her peges der på, at flere afmærkede ruter (46 %) og bedre oplysning om områdets muligheder (43 %) vil få op mod halvdelen af de adspurgte til at færdes mere i naturen (Institut for Konjunktur Analyse & Skov- og Naturstyrelsen 2008). En tredje undersøgelse spørger til befolkningen interesse i en række ændringer i naturen. Mere end halvdelen af befolkningen har stor interesse i plantning af mere skov og etablering af flere grønne områder i byerne. Desuden ønsker godt en tredjedel øget adgang til naturen(kaae & Madsen 2003). En stor interesse i sådanne ændringer hænger dog ikke nødvendigvis sammen med hyppigere besøg i naturen. Figur 23. Befolkningens holdninger til en række ændringer i naturen. n= (Kaae & Madsen 2003). Utryghed ved løse hunde Der er stor forskel på oplevelsen af mødet med en hund i naturen alt efter om hunden er i snor eller ej. 91 % af befolkningen er ikke bange for at møde en hund i snor, når de er ude i naturen. Er hunden derimod uden snor angiver 23 %, at de er meget eller en del bange og 41 % er lidt bange. Mødet med en hest i naturen gør 10 % meget eller en del bange og 21 % lidt bange. Mødet med køer eller får i naturen gør generelt ikke folk bange (Jensen 2013). Jagt For 9 % af befolkningen har jagt været en forhindring for at færdes i naturen i løbet af det seneste år. For 91 % har jagt ikke været en forhindring for at færdes i naturen (Jensen 2013). Motiver for friluftsliv Den vigtigste årsag til at tage ud i naturen er at opleve naturen og landskabet. At motionere er den vigtigste årsag til at tage ud i naturen for en femtedel (20 %) af befolkningen (Jensen 2013). Sammenlignes der med 30

31 tidligere undersøgelser af årsagen til naturbesøg (Friluftsliv i det åbne land 1994/95) ses det, at motion er blevet en hyppigere årsag til at færdes i naturen. Undersøgelsen Holdninger og ønsker til Danmarks natur viser samme mønster i motivation for at tage ud i naturen (Kaae & Madsen 2003). Denne undersøgelse viser desuden, at det især er folk på efterløn eller pension, der motiveres af social stimulering dvs. muligheden for at møde andre mennesker i naturen. Det er især folk i hovedstadsområdet og folk i større byer, der ønsker fred og ro, når de færdes i naturen. Kvinder og børnefamilier har i højere grad et ønske om at styrke familiebånd, når de færdes i naturen (Kaae & Madsen 2003). Årsag til at færdes i naturen Opleve naturen/landskabet 37 Motionere 20 Knytte familiebånd Fred og ro Opleve dyrelivet 6 Møde andre mennesker 4 Procent Figur 24. Figuren viser, hvad befolkningen ser som den vigtigste årsag til at tage ud i naturen (Jensen 2013). Årsagen til at tage i naturen er ligeledes undersøgt af Stigsdotter et al Her ses det, at det at nyde vejret og få frisk luft er den vigtigste årsag til at tage i naturen/grønne områder for 87 % af befolkningen. Mere end hver anden færdes desuden i grønne områder for at reducere stress og slappe af. Respondenterne har i denne undersøgelse haft mulighed for at pege på flere årsager. Vigtigste årsager til at færdes i grønne områder Nyde vejret og få frisk luft Reducere stress/slappe af Motionere Samvær med familie og venner Følge årstiderne, flora og fauna Opnå fred og ro uden støj Andre årsager Besøger aldrig grønne områder 0,9 22,9 30,8 58,3 54,7 51,3 45,4 87,2 Figur 25. Figuren viser, hvad befolkningen ser som de vigtigste årsager til at tage i naturen (Stigsdotter et al. 2011). 31

32 Når der spørges til, hvilken rolle naturen spiller i hverdagslivet, er der stor enighed om, at naturoplevelser er vigtige for livskvaliteten. Mere end 80 % af befolkningen er helt eller delvist enige i dette. Mere end 70 % er helt eller delvist enige i, at naturen er en del af deres hverdag (Kaae & Madsen 2003). Blandt børn er det især det at bruge kroppen og røre sig samt samvær med familien på en aktiv måde, der motiverer til naturbesøg. Det mener deres forældre (TNS Gallup 2009). Figur 26. Figuren viser forældres svar på, hvad der giver deres børn særlig glæde ved at være ude i naturen (TNS Gallup 2009). 32

33 Barndommens naturoplevelser har en positiv indflydelse på livet. Det er der generel enighed om blandt forældre, viser en undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening. Der er desuden en vis enighed om, at barndommens naturoplevelser har haft en betydning for, hvordan naturen bruges som voksen (TNS Gallup 2009). Figur 27. Der ses en gennemsnitlig enighed (på skala fra 0-10) blandt forældre i tre udsagn om barndommens naturoplevelser (TNS Gallup 2009). Der er stor enighed blandt forældre i, at det er sundt for børn af være ude i naturen (TNS Gallup 2009). Figur 28. Forældres gennemsnitlige enighed (på skala fra 0-10) i fem udsagn om naturen (TNS Gallup 2009). Når familien er ude i naturen, er det fælles oplevelser i familien samt det at få frisk luft og røre sig, der anses som vigtigst blandt forældrene (TNS Gallup 2009). 33

34 Figur 29. Forældrenes svar på, hvad der er særligt vigtigt når familien er ude i naturen (TNS Gallup 2009). Tidspunkter for naturbesøg 53 % af naturbesøgene foregår i hverdagene og 46 % weekenden. 17 % havde ferie sidst de var i naturen. 83 % havde ikke ferie (Jensen 2013). I undersøgelsen fra 1998 ses det, at størstedelen af befolkningen (60 %) var i naturen/landskabet på en fridag, mens 40 % svarer, at de sidst var ude i naturen på en hverdag (Jensen 1998). Det tyder således på en udvikling hen mod, at friluftslivet foregår mere i hverdagene. Overnatning i forbindelse med naturbesøg Omkring en sjettedel (17 %) overnattede uden for hjemmet sidst de var i naturen. Overnatningen foregik primært i sommerhus (52 %) eller hos familie/venner (26 %) (Jensen 2013). I undersøgelsen fra 1998 ses det, at en femtedel overnattede uden for hjemmet sidst de var i naturen. Flest i sommerhus, campingplads og privat overnatning (Jensen 1998). Befolkningens kendskab til adgangsregler Undersøgelser fra Skov & Landskab viser en usikkerhed i befolkningen om reglerne for færdsel på private markveje. 39 % af befolkningen ved, at det er tilladt at gå på private markveje, men lige så mange (38 %) tror, at det ikke er tilladt (23 % har svaret ved ikke). Kun 28 % af befolkningen ved, at det er tilladt at cykle på private markveje (43 % tror det ikke er tilladt og 28 % har svaret ved ikke). Der hersker også tvivl i befolkningen om, hvorvidt det er tilladt at cykle på skovvejene i private skove. Cykling på skovveje i private skove er tilladt, men over halvdelen af befolkningen (52 %) ved ikke eller mener ikke, at det er tilladt. I de statsskovene er det tilladt at færdes til fods uden for veje og stier. Det ved 57 % af befolkningen, men 29 % mener ikke det er tilladt og 14 % svarer, at de ikke hvad der er tilladt (Jensen 2013). 34

35 Kendskab til ejerforhold Befolkningens kendskab til ejerskabet af de arealer de færdes på er undersøgt i undersøgelsen af bilister i knap 600 skove og naturområder. Her havde 63 % af de besøgende korrekt kendskab til, om det område de færdedes på var privat ejet, statslige arealer eller arealer ejet af amt, kommune eller stiftelse (Jensen 2004). Færdsel uden for vej og sti Størstedelen færdes ikke uden for vej og sti. 58 % af de adspurgte har svaret, at de ikke færdedes uden for vej og sti på deres seneste tur i naturen. 42 % færdedes uden for vej og sti på deres seneste tur. Af de der færdedes uden for vej og sti, foregik det primært i skoven og på stranden og varede under halvdelen af tiden. To tredjedele (66 %) færdedes uden for vej og sti i mindre end halvdelen af tiden. Den typiske årsag til at færdes uden for vej og sti er et ønske om at opleve naturen tættere på. Op mod halvdelen (47 %) angiver denne årsag til deres færdsel uden for vej og sti. At se på dyre- og planteliv er også hyppige årsager til at færdes uden for vej og sti. De, der vælger at gå væk fra stien/vejen gør det oftest, fordi det er fremkommeligt eller fordi, det er den direkte vej til det de søger eller har behov for (Jensen 2013). Undersøgelsen fra 2004 viser disse resultater: I gennemsnit færdes 21 % uden for veje og stier i en stor del af tiden, når de er ude i naturen. 31 % angiver, at de i kortere tid færdes uden for stier og veje, mens 48 % angiver, at de holder sig til veje og stier på deres besøg i naturen (Jensen 2004). 2.2 Arealer til friluftsliv Arealer med mulighed for friluftsliv Danmarks areal anvendes primært til landbrugsproduktion som dækker 66 % af landet. Skov og hede dækker 16 %, by, vej og anlæg 10 % og sø, eng og mose de sidste 7 % (Danmarks Statistik 2013). Danmarks kystlinje måler 7314 km. Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger. Danmark har ca km vandløb, hvoraf størstedelen (ca. 75 %) er mindre vandløb, bække og grøfter der er mindre end 2,5 meter i bundbredden. Der er ca søer i Danmark, som er større end 100 m 2 (Naturstyrelsens hjemmeside 2013). Ca. 85 % af befolkningen i Danmark bor i byerne. I byen er grønne områder og parker de væsentligste steder for friluftsliv. Der findes ingen samlede opgørelser over arealet af parker og grønne områder i Danmarks byer, men for København er det undersøgt, at natur og grønne områder udgør 27 % af arealet i Københavns kommune og 17 % af arealet i Frederiksberg kommune (Miljøministeriet 2009). Skovareal og ejerskabsforhold Skov & Landskab, Københavns Universitet, har på baggrund af stikprøvemålinger skønnet Danmarks skovareal til ha. Det svarer til 13,5 % af hele landets areal (Nord-Larsen et al. 2010). Mængden af skov varierer fra kommune til kommune, eksempelvis har Aalborg kun 6 % skov. For hver indbygger i Danmark er der ca. 0,1 ha skov, hvilket svarer til et areal på størrelse med en stor parcelhusgrund. For EU som helhed er det tilsvarende tal tre til fire gange større (Naturstyrelsen). 35

36 Figur 30. Fordelingen af skov i Danmark efter procent af kommunens samlede areal (Nord-Larsen et al., 2010). Figur 31. Fordelingen af skovarealet til forskellige typer ejerskab (Nord-Larsen et al., 2010). 36

37 Figur 32. Fordelingen af skovarealet til regioner og forskellige typer ejerskab (Nord-Larsen et al. 2010). Sammenlignet med EU-landene som helhed, der har en skovandel på over 35 pct., er Danmark fortsat skovfattigt. Danmark udgør et lille, intensivt udnyttet landområde og har sammenlignet med andre lande i Europa et relativt lille naturareal. Danmark har ca søer og vandhuller og ca km vandløb. Omkring 2 pct. af de nuværende vandløb har i dag et naturligt, slynget forløb. De sidste 20 år har der været en aktiv indsats for at forøge arealet med skov og natur og siden 1989 er der således plantet ca ha ny skov og genskabt ca ha ny lysåben natur og nye vådområder (Natur- og Landbrugskommissionen 2012). 37

38 Nedlæggelse af markveje Strukturudviklingen i dansk landbrug har mange konsekvenser for landskabet. Der bliver færre gårde og landbrugets maskiner og marker bliver større. Nogle af disse forandringer betyder desværre også, at adgangen til landskabet og naturen bliver vanskeligere, fordi adgangsvejene bliver færre. Der er sket et kontinuerligt fald i antallet af mark- og adgangsveje i perioden 1954 til Generelt set er % af antallet af markveje forsvundet (Caspersen og Nyed 2011). Figur 33. Udviklingen i antallet af markveje i område ved Gadbjerg ved Vejle (Caspersen og Nyed 2011). Trampestier langs læhegn Der er igennem Landdistriktsmidlerne og Landdistriktsprogrammet givet tilskud i perioden til anlæggelse af læhegn, hvor offentlig færdsel tillades gennem en tilskudsordning der hedder "Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger". Formålet med ordningen er at yde tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, der i landdistrikterne blandt andet kan bidrage til at bevare og fremme miljø-, natur-, kultur- og landskabsværdier og de rekreative værdier, samt etablere forbindelseslinjer i landskabet og at øge andelen af småbiotoper. Tilskudsperioden er på 5 år (NaturErhvervstyrelsen). I et uddrag fra "Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger" 11 stk.3 nr. 7 står der "I perioden for beplantningens opretholdelse skal der langs med beplantningen være etableret en trampesti, hvorpå offentligheden kan færdes til fods fra kl. 6 til solnedgang, og hvortil der er lovlig adgang... Trampestien skal være markeret med et lovligt skilt..." Der er på nuværende tidspunkt ikke et overblik over samtlige læhegn med tilskud, hvor offentligheden må færdes. Men NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet et digitalt kort over tilsagn for Dette kan findes her: (NaturErhvervstyrelsen). De mest besøgte naturtyper De mest besøgte naturtyper er skov, strand/kyst, mark, sø og eng. Det antages, at de danske skove årligt modtager omkring 70 millioner besøg. Strande og kyster modtager omkring 43 millioner besøg årligt mens 36 millioner danskere årligt besøger marker. Sø og eng anslås at have henholdsvis 24 og 22 millioner besøg om året (Jensen 2013). 38

39 De naturtyper, der oftest er målet for et besøg i naturen, er skov og strand eller kyst (Jensen 2013, Jensen 2004, Jensen 1998). Foretrukne naturtyper Skov Strand/kyst Mark Sø Hav Eng Mose Vandløb Fortidsminde Hede Andet Procent af befolkningen 38 Figur 34. Danskernes foretrukne steder at besøge, når de tager ud i natuen (Jensen 2013). Tidligere undersøgelser viser lignende resultater: Når den danske befolkning tager ud i naturen tager de oftest i skoven eller til stranden, dernæst kommer mark, sø, eng, hav og vandløb som hyppigst besøgte naturtyper. De væsentligste mål med turen ud i landskabet er oftest skov og strand/kyst, som ligger langt højere end øvrige naturtyper (Jensen 1998). En undersøgelse af friluftslivet i knap 600 skove og naturområder baseret på besøgende, der kom til området i bil har bl.a. undersøgt hvilke naturtyper, der besøges mest og hvilke naturtyper, der oftest er målet med turen. Resultaterne viser, at de mest besøgte naturtyper er skov, strand og kyst, søer og vandløb. Når der spørges til det væsentligste mål for turen ses samme prioritering af naturtyper, idet det igen skov (51 %), strand og kyst (28 %) samt søer og vandløb (7 %), der som oftest er målet med turen i det fri (Jensen 2004). Organisationers anvendelse af naturtyper Friluftsrådet har spurgt en række organisationer, hvis medlemmer laver aktiviteter i naturen (se listen i afsnit 2.4), om hvor aktiviteterne primært foregår. Resultaterne viser, at det primært er i skoven, ved strand og kyst samt i åbent landskab, at organisationernes aktiviteter foregår. Når aktiviteter foregår til vands er det primært på kystnært vand, søer og vandløb. Knap en tredjedel af de adspurgte organisationer har svaret, at aktiviteterne primært foregår i byområder. 39

40 Figur 35. Fordeling af organisationernes primære anvendelse af arealtyper (Friluftsrådet 2012). 2.3 Faciliteter til friluftsliv Der findes ikke en endelig opgørelse over antallet og placeringen af friluftsfaciliteter i Danmark. Naturstyrelsen har imidlertid en opgørelse over faciliteterne på deres arealer og på webportalen Udinaturen.dk er der kortlagt en større mængde af friluftsfaciliteter landet over. På Naturstyrelsens arealer findes en lang række af forskellige friluftsfaciliteter og en opgørelse fra 2010 viser, at der er 475 afmærkede ruter, herunder vandreruter, cykelruter og rideruter. 476 overnatningsfaciliteter, heraf fri overnatning, primitiv overnatning og lejrpladser. Derudover findes der på styrelsens arealer 379 bål og grillpladser, 69 naturlegepladser, 150 hundeskove, 109 fugletårne, 48 naturudstillinger, 63 naturskoler og 780 p-pladser. Desuden findes 142 fiskesteder, hvoraf 116 er til fri fiskeri uden betaling (Skov- og Naturstyrelsen 2010). På portalen udinaturen.dk er der per februar 2013 kortlagt mere end 6000 muligheder for friluftsliv såsom stier, overnatningspladser, bålpladser, kælkebakker, badesøer og meget andet. Her kan findes 76 cykelruter, 743 vandreruter, 55 løberuter, 97 ridestier, 44 mountainbike ruter, 41 kajakruter og 136 aktivitetsbaner. Desuden 38 naturcentre, 91 naturlegepladser, 55 madpakkehuse, 75 bålhuse, 391 bålpladser, 204 hundeskove, 125 fugletårne, 39 naturfitness-områder, 1165 p-pladser, 253 toiletter, 144 lejrpladser, 1143 overnatningspladser, 166 frie teltningsområder, 36 kælkebakker, 36 skiløjper og 42 steder til isætning, overbæring eller landgang. 47 snorkelsteder, 101 badesøer, 149 fiskesteder hvoraf 114 er til fri fiskeri uden betaling. 40

41 Stikoncepter I Danmark findes en række stikoncepter, der har til formål at gøre det nemmere at færdes i naturen. Flere af dem nævnes her: Spor i Landskabet Spor i Landskabet er vandrestier, der giver mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. Det er lodsejerne selv, der laver aftaler om adgang, etablerer og vedligeholder sporene på deres grund. Projektets formål er at fremme dialogen mellem brugerne af sporet og lodsejerne og at forbedre befolkningens muligheder for at opleve naturen. Aftalerne er frivillige og sporene eksisterer kun, så længe lodsejerne ønsker at deltage. Der findes i dag cirka 150 spor med tilsammen 650 kilometer vandrestier. I 2015 vil der være 500 spor og i alt kilometer vandrestier. Spor i Landskabet har eksisteret siden 1997 og er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd og Naturstyrelsen. Kløverstier Kløverstikonceptet er udviklet i et samarbejde mellem DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Friluftsrådet og ti kommuner. En Kløversti består af fire ruter af fire forskellige faste længder markeret med farver afhængig af rutens længde. Kløverstierne er et bynært tilbud; alle fire ruter har deres udspring samme sted i centrum, slynger sig rundt i byen og det omkringliggende landskab og ender igen ved Kløverpælen. Ruterne skal gøre det let og sjovt at komme ud og få frisk luft, motion og oplevelser på samme tid. Kløverstierne forbinder lokale seværdigheder og aktivitetsmuligheder på nye måder gennem formidling på skilte i det fri, i en folder og i Endomondos mobilapplikation. I januar 2013 er der etableret Kløverstier i 12 byer, og der er cirka 30 nye på vej. Det er projektets ambition, at der skal etableres minimum én Kløversti a fire ruter i hver kommune. Hjertestier Hjerteforeningen står bag de såkaldte Hjertestier. En Hjertesti er en afmærket motionsrute. Langs flere af ruterne er der opstillet træningspavilloner med overdækkede motionsredskaber, så man kan dyrke motion i al slags vejr. Mange af Hjerteforeningens lokalkomitéer arrangerer faste ugentlige begivenheder på Hjertestierne. Det kan for eksempel være fællestræning. Mange steder afholdes der også events og årlige lokale begivenheder med aktiviteter på stierne for eksempel sundhedsdage. På Hjerteforeningens hjemmeside kan man se, hvornår der er et arrangement på den lokale Hjertesti. Der findes cirka 150 Hjertestier. Hver sti er mellem 2,5 og 7 kilometer lang. De fleste stier har en længde på 4-5 kilometer. Findveji.dk Dansk Orienterings-Forbund står bag det landsdækkende koncept Find vej i Danmark. Konceptet er en forenklet udgave af orienteringsløb, en slags skattejagt, der bringer brugerne rundt til naturens seværdigheder. I en folder får man et lille kortudsnit, hvorpå man kan se, hvor de forskellige poster gemmer sig. Mange steder er der et ekstra tilbud om natur- og kulturformidling ved posterne. Fra mobiltelefonen kan man ringe og få en fortælling om for eksempel lokal kulturhistorie eller et sagn. Fortællingen kan også podcastes som en lydfil, downloades fra nettet eller hentes som SMS. Det er nemmest at downloade folderen med kort og kontrolfelter fra hjemmesiden. Ved nogle ruter ligger brochuren i en folderkasse, og enkelte biblioteker og turistkontorer har også foldere liggende. 150 forskellige steder i landet er der oprettet Find vej i- 41

42 ruter. På nogle ruter er der forskellige baner at vælge imellem. Der er i alt godt 600 baner fordelt i hele landet. Enkelte af ruterne findes kun som fotoorientering. Sundhedsspor Naturstyrelsen står bag konceptet Sundhedsspor. Et Sundhedsspor er en afmærket rute på mellem 1 og 2,5 kilometer. Brugerne tester deres kondition ved at løbe eller gå ruten på tid. Idéen er, at de kan aflæse deres aktuelle kondital på en tavle ved målstregen. Konditallet giver en indikation på den generelle sundhedstilstand. Det er også muligt at logge sig på hjemmesiden, hvor man kan indtaste sine resultater og følge sin udvikling over tid. Det er desuden muligt at udforme et personligt træningsprogram via hjemmesiden. Der findes cirka 75 Sundhedsspor i Danmark. Margueritruten Margueritruten er en turistrute, der leder bilister gennem noget af landets smukkeste natur. Undervejs kommer man forbi 200 af Danmarks største og mest spændende seværdigheder. Ruten følger et sammenhængende forløb og passerer aldrig den samme vej to gange. Den samlede rute er mere end kilometer lang. Ruten er tilgængelig for bilister og motorcyklister, men da ruten mange steder følger meget smalle landeveje, der ikke er så befærdede, er en stor del af ruten også velegnet for cyklister. Friluftsrådet har lavet en oversigt over de vandrestier, der ligger få kilometer fra Margueritruten. Oversigten findes her: Naturstyrelsen er sekretariat for Margueritruten. Ud over de ovennævnte stikoncepter findes en lang række af selvbestaltede elektroniske ruter og mobilapplikationer, der gør det let at planlægge og finde ruter i naturen. Eksempler herpå er udinaturen.dk, endomondo.com, friluftsguiden.dk, cyclistic.dk og scandinaviantrails.com. En undersøgelse foretaget for Naturstyrelsen i 2008 viser, at 28 % af befolkningen søger information om området inden de tager ud i naturen. Det er typisk internettet, der anvendes som kilde til information om et naturområde forud for et besøg (64 % har søgt information på internettet). Pjecer og biblioteker står for en mindre andel af informationssøgningen (26 % og 13 %) (Institut for Konjunktur Analyse & Skov- og Naturstyrelsen 2008). Vandreruter VisitDenmark har oplistet afmærkede vandreruter i Danmark på mere end 10 kilometers længde. I alt vurderes det, at der findes 61 ruter med en samlet længde af km. To af de europæiske fjernvandreveje går gennem Danmark, E1 fra Nordkap i Norge til Sicilien i Italien og E6 fra Kilpisjärvi i Finland til Dardanellerne i Tyrkiet. Desuden findes en række længere vandreruter i Danmark eksempelvis Hærvejen, Klosterruten, Nordsøstien og Drivvejen (Friluftsrådet 2013a). Cykelruter Danmark var et af de første lande i verden, der dannede et samlet net af cykelruter. Der findes nu 11 nationale cykelruter, der tilsammen udgør 4233 km. Den længste af ruterne forbinder Skagen med Sønderborg langs Jyllands østkyst og er 650 km lang. I alt findes der omkring km skiltede og kortlagte cykelruter i Danmark, når de nationale og regionale cykelruter lægges sammen ( km i følge cyclistic.dk). Desuden findes en længere række af internationale cykelruter, der går gennem Danmark samt andre længere ruter (Friluftsrådet 2013a; cyclistic.dk). 42

43 Rideruter I en rapport fra Naturstyrelsen fra 2002 angives det, at der findes 553 km længere rideruter i Danmark. Siden da er der kommet flere ruter til bl.a. den 200 km lange riderute fra Hjørring til Skagen og Riderute Sydfyn på 75 km (Friluftsrådet 2013a). Mountainbikeruter De første officielle mountainbikeruter på Naturstyrelsens arealer opstod i år 2000 og i dag findes mindst 44 ruter med en længde på over 350 km tilsammen (Naturstyrelsen 2013c; Friluftsrådet 2013a). Undervandsstier Stier under vandet er de senere år blevet populært. Der kendes til 4 etablerede undervandsstier (Friluftsrådet 2013a). Lejrpladser Primitive overnatningspladser i Danmark er opgjort i publikationen Overnatning i det fri. Her kan alle overnatte på telt- eller naturlejrpladser for højst 25 kr. hvis man kommer til pladserne på cykel, til fods, til hest eller sejlende. Pr januar 2013 indeholder listen 1002 primitive overnatningspladser fordelt over hele landet (teltpladser.dk). Handikappede Naturstyrelsen har mere end 1000 faciliteter, der gør det lettere for handikappede at komme ud i naturen. Se bl.a. Anvendelse af afmærkede ruter Undersøgelser fra Idrættens Analyse Institut viser, at 64 % af den voksne danske befolkning anvender afmærkede motionsstier eller ruter. Og 41 % af de voksne anvender afmærkede ruter et par gange om måneden eller mere. 88 % af de voksne mener, at der er gode stier/grønne områder/offentligt tilgængelige aktivitetspladser i deres lokalområde (Laub og Pilgaard 2012). Resultater fra Skov & Landskab viser, at en femtedel (20 %) af danskerne anvendte en afmærket rute sidst de var ude i naturen. Omkring halvdelen af de, der anvendte en afmærket rute, fulgte en afmærket vandretur (Jensen 2013). Mest anvendte faciliteter Der er lavet flere undersøgelser af befolkningens anvendelse af faciliteter for friluftslivet. Gennemgående kan det siges, at borde og bænke samt afmærkede ruter er blandt de meste anvendte faciliteter. Skov & Landskab har spurgt til hvilke friluftsfaciliteter respondenterne har benyttet under deres seneste besøg i skoven. De mest anvendte faciliteter er p-pladser, borde og bænke, affaldsstativer, afmærkede vandreruter samt informationstavler og skilte. Generelt er der tilfredshed med mængden af friluftsfaciliteter i skovene. Mellem 20 og 37 % af befolkningen mener dog, at der er for få affaldsstativer (37 %), toiletter (31 %), borde og bænke (29 %), naturlegepladser (24 %) og fugle- eller udsigtstårne (20 %). Det vil sige, der er et ønske om flere af disse faciliteter i skoven. En ganske lille andel mener, der er for mange faciliteter i skoven (Jensen 2013). Tidligere undersøgelser viser lignende resultater (Jensen 2004; Jensen 1998). Mængden af faciliteter varierer meget og mens nogle områder har mange og mange forskellige friluftsfaciliteter, er der næsten ingen faciliteter i andre områder. Der kan således konstateres store forskelle i udbuddet af faciliteter på de enkelte af Naturstyrelsens arealer imellem (Gentin & Jensen 2007). 43

44 De mest anvendte friluftsfaciliteter er ifølge en undersøgelse fra Institut for Konjunktur Analyse borde og bænke, skraldespande, informationstavler/-skilte og afmærkede vandre-, cykel- eller rideruter. Mere end 80 % af de, der har været i naturen inden for det seneste år har anvendt borde og bænke og skraldespande. Omkring en tredjedel har anvendt naturlegepladser og bål- og grillpladser. Generelt ses der en tilfredshed med mængden af friluftsfaciliteter på Naturstyrelsens arealer. Flere afmærkede ruter (46 %) og bedre oplysning om områdets muligheder (43 %) vil få op mod halvdelen af de adspurgte til at færdes mere i naturen (Institut for Konjunktur Analyse & Skov- og Naturstyrelsen 2008). 30 % af den voksne befolkning har brugt mindst en friluftsfacilitet en eller flere gange i løbet af de seneste 12 måneder (Institut for Konjunktur Analyse & Skov- og Naturstyrelsen 2008). Megafon udførte i 2010 en interviewundersøgelse af danskernes natur- og friluftsoplevelser for det daværende Skov- og Naturstyrelsen. Anvendelsen af friluftsfaciliteter i statsskovene blev undersøgt og der ses en lidt anden fordeling i anvendelsen af faciliteter. 62 % af respondenterne havde inden for det sidste år anvendt afmærkede vandre-, cykel- eller rideruter i statsskovene. 29 % havde anvendt naturlegepladser, 25 % benyttede bål- og grillpladser, 20 % benyttede hundeskove, 19 % benyttede fugle- eller udsigtstårne og 11 % benyttede primitive overnatningspladser eller lejrpladser. Mere end tre fjerdedele var meget tilfreds eller tilfreds med faciliteterne (Megafon 2010). En Gallup-undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening viser, hvilke faciliteter den generelle befolkning gør brug af og hvilke faciliteter småbørnsforældre anvender. Det ses i figuren nedenfor. Figur 36. Anvendelsen af faciliteter for småbørnsforældre og for den generelle befolkning (TNS Gallup 2013). 44

45 Der spørges ligeledes til, hvilke faciliteter henholdsvis småbørnsforældre og den generelle befolkning har mulighed for at anvende, der hvor de færdes i naturen. Det ses, at flest har mulighed for at anvende borde og bænke, afmærkede ruter, bål- eller grillpladser samt naturlegepladser, i de områder man færdes. Figur 37. Faciliteter, som henholdsvis småbørnsforældre og den generelle befolkning har mulighed for at anvende der, hvor de færdes i naturen (TNS Gallup 2013). Sammenlignes anvendelsen af faciliteter med tilgængeligheden af faciliteter ses der nogle forskelle. De mest anvendte faciliteter blandt den generelle befolkning er borde og bænke, afmærkede ruter, toiletter og badebroer. 45 % af befolkningen har mulighed for at gøre brug af bål- eller grillpladser, men kun 15 % anvender dem. Stort set alle de, der har mulighed for at anvende borde og bænke samt afmærkede ruter, gør også brug af disse faciliteter. Naturlegepladser, sheltere og teltpladser er også faciliteter, som anvendes af en noget mindre andel end den andel de er tilgængelige for. 45

46 Faciliteter i naturen borde og bænke afmærkede ruter bål-/grillpladser naturlegepladser toiletter badebroer sheltere hundeskove fugletårne/-skjul information om naturen bådebroer madpakkehuse/bålhytter teltpladser udendørs motionscenter ophaler-/isætningspladser vandposter fiskeplatforme faste orienteringsposter steder med udlån/leje af udstyr hugge-/snittepladser andet udendørs klatrevægge Anvendes Tilgængelige Figur 38. Sammenligning af hvilke faciliteter, der er tilgængelige og hvilke, der anvendes af den generelle befolkning (TNS Gallup 2013). Ønske om faciliteter Både i lokalområdet og i landet som helhed ønsker befolkningen flere cykelstier, skove og naturområder, som det fremgår af figurerne nedenfor (Kaae & Madsen 2003). 46

47 Figur 39. De foretrukne udviklingsmuligheder i lokalområdet. n= (Kaae & Madsen 2003). Figur 40. De foretrukne udviklingsmuligheder i Danmark som helhed. n= (Kaae & Madsen 2003). En rundringning til samtlige kommuner i Danmark viser, at 2/3 af de kommende kommuneplaner vil indeholde et afsnit om friluftsliv. 75 % af kommuneplanerne vil indeholde retningslinjer for stier og stiplanlægning i kommunen (Friluftsrådet 2013b). 47

48 2.4 Det foreningsbaserede friluftsliv En stor del af friluftslivet i Danmark foregår i foreningsregi. Med henblik på at illustrere det foreningsbaserede friluftsliv er der indhentet medlemstal fra en række landsdækkende organisationer, der på forskellig vis laver aktiviteter i naturen mere eller mindre afhængige af naturen. Nedenfor er medlemstallet vist for en lang række af danske organisationer, der i større eller mindre grad laver aktiviteter i naturen. De oplistede organisationer skal ses som et billede på omfanget og bredden af aktiviteter i naturen arrangeret i foreningsregi. Der er ikke tale om Friluftsrådets definition af hvilke aktiviteter, der bør anses som friluftsliv. Organisationerne er inddelt efter, hvor aktiviteterne primært foregår på land, ved/på/i/under vand eller i luften. 48

49 Samlet kan det siges, at mere end 1 million personer er medlem af en forening, der laver aktiviteter i naturen. Tallet skal dog ses med forhold, da der ikke tages højde for overlap. Der vil givetvis være personer, der er medlem i flere af ovennævnte organisationer. Desuden må der medregnes et antal af ikke-aktive medlemmer i flere af organisationerne, dvs. hvor medlemmer ikke deltager i aktiviteter eller hvor nogle af organisationens aktiviteter foregår andre steder end i naturen, eksempelvis på en ridebane, motorbane eller skydebane. Endelig skal der tages det forbehold, at Friluftsrådet ikke har fået øje på alle relevante organisationer. 49

50 Endvidere står organisationerne DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og Dansk Handicap Idræts-Forbund bag en bred vifte af aktiviteter i naturen. Dansk Firmaidrætsforbund har cirka medlemmer, der dyrker friluftsaktiviteter, og knap af DGI s medlemmer er aktive friluftsudøvere. Dansk Handicap Idræts- Forbund har ikke opgjort, hvor mange medlemmer der dyrker friluftsaktiviteter. Medlemstallet har overordnet været i vækst de seneste fem år for halvdelen af organisationerne. Godt en fjerdedel har oplevet, at medlemstallet har været uændret gennem de seneste år, mens knap en fjerdedel har set en nedgang i antallet af medlemmer. Camping Camping og overnatning på campingpladser er en måde at komme tættere på naturen. I Danmark findes der 460 campingpladser registreret hos Campingrådet (Campingrådets hjemmeside). Der var 11,4 mio. overnatninger på de danske campingpladser i % af overnatningerne i Danmark udgøres af campingturismen (Campingrådet 2010). Der findes en række af campingorganisationer under Campingrådet. Bl.a. Dansk Camping Union med medlemmer og 21 campingpladser, Dansk Naturist Union med medlemmer og 5 naturist campingpladser, DK-CAMP med 325 campingpladser, Forenede Danske Motorejere med 9 campingpladser. Desuden har Dansk Caravan Klub 1 campingplads og Dansk Autocamper Forening har 2548 medlemmer. Friluftsliv i haven En stor del af danskernes kontakt med naturen foregår i de private haver. Det vides ikke, hvor mange der reelt laver friluftslignende aktiviteter i de private haver, men interessen for havelivet er stor, og det må antages, at langt de fleste boligejere, der har en have, tilbringer tid med havearbejde og andre udendørs aktiviteter. En undersøgelse fortaget for Arla viser, at mere end 2/3 dele af befolkningen opfatter haven som natur (Arla 2011). Haveselskabet, der er en interesseorganisation for haveejere, har medlemmer. Kolonihaveforbundet er en sammenslutning af havefolk organiseret i kolonihaveforeninger med medlemmer. Landsforeningen Praktisk Økologi er en interesseorganisation for økologisk dyrkning og levevis, hovedsageligt i haver. Foreningen har medlemmer. Tilsammen har foreningerne for de særlig entusiastiske haveejere altså knap medlemmer. Friluftslivet uden om foreningerne Størstedelen af friluftslivet foregår på egen hånd og på eget initiativ, og disse aktiviteter er således ikke omfattet af foreninger og erhvervsliv. Det præcise omfang af friluftslivet uden om foreningerne kendes ikke, men på baggrund af mere generelle friluftsstudier og punktstudier af enkelte aktiviteter tegner der sig alligevel et billede af udbredelsen. Den mest udbredte aktivitet i naturen er gå-/vandreture som beskrevet tidligere. En undersøgelse viser, at vandreture i høj grad udøves på egen hånd, dvs. ikke som medlem i en forening eller et erhvervsmæssigt arrangement. 83 % af de, der tager på vandreture gør det på egen hånd, 4 % foregår i foreningsregi mens 1 % foregår gennem en privat aktør (Pilgaard 2008). En undersøgelse af motionsløbere i Danmark foretaget af Idrættens Analyseinstitut viser, at 25 % af danskerne regelmæssigt dyrker jogging/motionsløb, men kun 7 % heraf er medlem af en forening (Forsberg 2012). Årligt indløser omkring personer statens lystfiskertegn. I 2011 blev der indløst lystfiskertegn (fiskeri med stang). Dette tal ligger langt over antallet af medlemmer i foreningerne for 50

51 lystfiskeri nævnt ovenfor. Det må derfor antages, at rigtig mange er ude og fiske en eller flere gange om året uden at være medlem af en forening. I 2011 var der registrerede fritidsfiskere i Danmark, som havde indløst et fritidsfisketegn (fiskeri med garn, ruser eller lignende) (NaturErhvervstyrelsen). Det tyder på, at mange fritidsfiskere ikke er medlem af en forening. I 2011 havde personer i Danmark et gyldigt jagttegn (Danmarks Jægerforbund). Medlemstallet i Danmarks Jægerforbund er Det vil sige, at op mod personer har jagttegn, men er ikke medlem i Danmarks Jægerforbund. Det kan ikke siges, hvor mange af disse der udøver jagt i naturen, men en del af dem må formodes at gøre det. En række organisationer, hvis medlemmer laver aktiviteter i naturen, har givet deres bud på, hvor mange der udøver aktiviteten uden at være medlem i organisationen. Cyklistforbundet angiver, at 4,5 mio. danskere cykler baseret på en transportvaneundersøgelse. Det gælder alle former for cykling, men det formodes, at % heraf udøver rekreativ cykling. Danmarks Cykle Union formoder, at omkring danskere klæder om for at træne på cykel mindst en gang om ugen. Dansk Kennelklub angiver, at der findes ca hunde i Danmark fordelt på husstande ifølge Danmarks Statistik og Dansk Hunderegister. Det vil sige der er op mod en halv million hundeluftere. Medlemstallet i kennelklubben er , så der er mange hundeluftere, der ikke er medlem. NaturFotografer i Danmark formoder, at omkring personer laver naturfotografering på samme niveau som i foreningen. I Dansk Entomologisk Forening vurderes det, at ca. 100 personer laver aktiviteter i naturen omkring insektfaunaen uden at være medlem i foreningen. Foreningen af Danske Buejægere formoder, at der er ca. 300 buejægere, der ikke er medlem. Dansk Ornitologisk Forening vurderer, at mellem 3000 og 5000 ikke-medlemmer deltager i foreningens offentlige arrangementer årligt. Foreningen for Svampekundskabens Fremme formoder, at op mod personer/1 % af befolkningen samler vilde svampe i naturen. Danske Naturister vurderer, at omkring 5 % af befolkningen regelmæssigt laver naturistaktiviteter såsom naturistsvømning/-badning. Bifrost formoder at ca dyrker rollespil og lignende aktiviteter uden at være medlem af foreningen. Hos Dansk Ballon Union er det kun 1 udøver, der ikke er medlem. Baseret på konkret viden i unionen. Dansk Adventure Race Union formoder, at der er omkring udøvere, som ikke er medlem. Dansk Klatreforbund skønner, at omkring 5000 danskere dyrker klatring på klipper uden om foreningsmedlemskab, men det foregår primært i udlandet. Dansk Bjerg- og Klatreklub vurderer ca. 200 udøvere på landsplan. Dansk Disc Golf Union vurderer, at spiler disc golf uden medlemskab. Dansk Golf Union formoder, at omkring personer spiller golf uden foreningsmedlemskab. Dansk Vandski & Wakeboard Forbund skønner, at der samlet set er 2500 udøvere i Danmark, det vil sige ca mere end medlemstallet i forbundet. Foreningen Havkajakroerne vurderer, at mindre end 20 % af dem, der ror havkajak er medlem hos dem. 51

52 Dansk Kano og Kajak Forbund har medlemmer og angiver, at der i alt er omkring udøvere (2 % af befolkningen) baseret på undersøgelser fra Idrættens Analyse Institut. Altså er omkring ikke medlem i forbundet. Danmarks Fritidssejler Union formoder, at omkring 6000 personer sejler fritidssejlads uden at være medlem i unionen. Danske Tursejlere formoder, at udøvere ikke er medlem. 52

53 3. Friluftslivets samfundsmæssige betydning Dette kapitel giver eksempler på forskning, der på forskellig vis beskriver og underbygger, hvordan friluftslivet skaber værdi for os som mennesker og samfund. Der tages udgangspunkt i eksempler fra Danmark, men ofte har det været nødvendigt at inddrage viden fra vores nabolande, primært i Norden, samt internationale projekter og resultater i øvrigt. Der er prioriteret studier, som giver de mest troværdige resultater. Men der er mange felter, hvor der kun er sparsom viden. Som altid, når det drejer sig om mennesker, så er virkeligheden kompliceret. Og der kræves ofte meget store datamængder og studier over mange år, for at man kan sige at viden er evident. Der er mange studier, som kan påvise en sammenhæng mellem forskellige parametre. Et af eksemplerne her i notatet er sammenhængen mellem afstand fra bolig til grønt område på den ene side og sundhed på den anden side. Sammenhængen kan identificeres, men studierne giver ikke mulighed for med sikkerhed at sige, at sammenhængen er kausal. 3.1 Sundhedsperspektiver ved friluftsliv De fleste forbinder sandsynligvis friluftsliv med noget, der er sundt for mennesket. Friluftsliv omfatter oftest en eller anden form for fysisk aktivitet, enten fordi udøveren skal ud til et sted eller fordi aktiviteten er det væsentligste på eksempelvis vandreturen eller løbeturen. Alene derfor er der en god indikation på, at friluftsliv er sundt. Fysisk aktivitet har nemlig mange vigtige og dokumenterede afledte effekter (Pedersen and Andersen 2011). Men sundhedsbegrebet opfattes som regel bredere en fysisk sundhed. WHO definerede i 1948: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. Det er naturligvis en meget ambitiøs definition, men den understreger nødvendigheden af et bredt fokus på både det fysiske, det mentale og det sociale, når man beskæftiger sig med sundhed. Udfordringen ved at undersøge sammenhængen mellem friluftsliv og sundhed er bl.a., at der er rigtigt mange andre faktorer end friluftsvaner, som påvirker den enkeltes sundhed. Der kræves således meget store studier og en række variable, der gør det muligt at korrigere for øvrige faktorer. I et engelsk studie havde man forskellige registerdata fra omkring personer. Det socioøkonomiske parametre har stor betydning for dødeligheden, men studiet viste, at der var færre forskelle i sundhed (målt på dødelighed) i områder med udbygget grønne strukturer (Mitchell and Popham 2008). Selv resultater, der bygger på meget store datamængder, kan kritiseres. Kan forskelle eksempelvis skyldes selv-selektion på den måde alle sunde mennesker klumper sig sammen i boligområder med udbygget grøn struktur, fordi de kan lide det grønne. Ideelt set skal man gennemføre et interventionsstudie, hvor to ensartede men tilfældigt udvalgte grupper indgår. Den ene bliver udsat for påvirkning f.eks. plantning af ny bynær skov. Virkeligheden er imidlertid sådan, at vi ofte må nøjes med lidt lavere ambitioner i forbindelse med undersøgelserne. Friluftsliv er også fysisk aktivitet En del af danskernes friluftsliv foregår med høj puls og bidrager dermed til sundhed. Undersøgelserne af danskernes friluftsliv viser, at motion er blevet et vigtigere motiv til besøget i naturen end tidligere. Knap en fjerdedel angiver motion som vigtigt formål for det seneste besøg i skoven eller andre naturområder (Jensen 2013). Når befolkningen spørges direkte til deres idræts- og motionsvaner, så dokumenterer en 53

54 række undersøgelser, at naturen, grønne områder i byerne og afmærkede ruter er ramme for en stor del af danskernes motion (Christensen et al. 2009; Laub 2013; Pilgaard 2008). Den seneste undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner bygger på spørgeskemaer fra knap danskere over 7 år (Laub 2013). Den viser, at mens børn primært motionerer i idrætshaller og idrætsanlæg, så er naturen/skoven det sted flest voksne danskere motionerer (37 % af alle danskere). Denne forskel hænger bl.a. sammen med, at løbeturen er den mest populære voksenidræt. I alt 31 % af alle danskere har regelmæssigt inden for det sidste år dyrket jogging/motionsløb. Også den raske travetur har stor betydning, som den tredje mest udbredte aktivitet (23 %). Derimod dyrker børn idræt som knytter sig til netop traditionelle idrætsfaciliteter. Figuren nedenfor viser, hvor hyppigt forskellige rammer anvendes af forskellige aldersgrupper. Her er naturen/skoven, veje, fortove og lign., stranden, byens parker og vandet samlet under overskriften udendørs/offentlige områder. Denne kategori er den mest udbredte i hele aldersspændet fra 20 til 70 år. I undersøgelsen blev svarpersonerne også spurgt til anvendelsen af opmålte/afmærkede motionsstier eller ruter i by- eller landområder. Omkring 40 % svarer, at de benytter sådanne stier regelmæssigt, dvs. fra et par gang om måneden (13 %) til ugentligt (11 %) eller endog flere gange om ugen (17 %). Der er normalt usikkerheder forbundet med den, at folk selv skal angive et antal besøg over en periode. Bl.a. vurderer Skov & Landskab (Jensen 2012a), at befolkningen overestimerer antallet af skovbesøg med op til en faktor 2. Ikke desto mindre indikerer tallene, at mange bruger stier og ruter. Kun godt en tredjedel angiver, at de aldrig benytter stier til motion og bevægelse. Figur 41. De overordnede rammer for motion og sport. Bemærk at der er tale om forskellige aldersintervaller på den nederste akse (Laub 2013). 54

55 Der kan være mange årsager til at de udendørs og offentlige områder udgør en så vigtig ramme for de voksne danskeres motion og fysiske aktivitet. Det kunne f.eks. være den fleksibilitet mht. hvornår aktiviteten kan finde sted. Men undersøgelsen tyder ikke på, at naturen, grønne områder og stierne generelt vælges som ramme for motionen på grund af manglende adgang til de traditionelle idrætsfaciliteter. Kun 9 % angiver, at de er uenige eller helt uenige i udsagnet jeg oplever gode muligheder for at benytte de lokale idrætshaller/baner/anlæg, hvis jeg ønsker det. Løbeturen, cykelturen, vandreturen osv. synes at være et attraktivt tilvalg, hvilket blandt andet underbygges af tal fra den forrige undersøgelse af befolkningens motions- og sportsvaner (Pilgaard 2008). Her angav et flertal af de voksne idrætsaktive, at naturen havde stor eller nogen betydning for deres motionsvaner, og den tilbøjelighed var mest udbredt blandt de ældre udøvere. Samlet set viser undersøgelserne af danskernes motions- og sportsvaner, at en stor del af især voksne danskeres motion foregår i skov, i natur, på grønne områder, på stier mv. Der er så at sige et sammenfald mellem friluftsliv og motion, og naturen synes at være medvirkende motivationsfaktor til fysisk aktivitet for mange danskere. Fysisk aktivitet og afstand til grønne områder En række undersøgelser peger på sammenhæng mellem afstand fra bopæl til natur- og grønne områder og besøgsfrekvensen (Hansen and Nielsen 2005; Jensen and Skov-Petersen 2002; Schipperijn et al. 2010). Det er imidlertid således, at de fleste danskere har adgang til et grønt område tæt på bopælen. En større undersøgelse med over respondenter viste at 2/3 havde adgang til et grønt område indenfor 300 meter, mens kun 6 % havde længere end en kilometer. Undersøgelsen peger imidlertid på, at nærheden til grønne områder kan være en begrænsende faktor i nogle lokalområder, herunder særligt i kommuner med største befolkningstal. Det blev også undersøgt, om et udvalg af socioøkonomiske faktorer så ud til at have betydning for, om man boede nær grønne områder. Personer, der boede i lejlighed eller personer med kort uddannelse (< 10 år) havde lavere sandsynlighed for at bo inden for 300 m fra et grønt område. Uddannelsesniveauet ser også ud til at påvirke, om man i det hele taget besøger grønne områder regelmæssigt i sommerhalvåret. Kortere uddannelsesniveau giver lavere sandsynlighed for, at områderne anvendes regelmæssigt. Det gælder også borgere med ikke vestlig baggrund samt yngre mænd (mens der ikke er tydelige forskelle mellem aldersklasserne for kvinderne) (Schipperijn et al. 2010). 55

56 Figur 42. Sammenhænge mellem afstand til nærmeste grønne område og hyppigheden af besøg (Stigsdotter et al. 2011). Afstanden til grønne områder ser altså ud til at være vigtig for frekvensen af besøg, ligesom socioøkonomiske faktorer må iagttages. Spørgsmålet er om afstanden eller andre karakteristika ved de grønne områder er med til at gøre befolkningen mere fysisk aktiv, således som nogle review peger på, selvom indikationerne ikke er entydige og usikkerhedsfaktorerne mange (Kaczynski and Henderson 2007). I den førnævnte danske undersøgelse giver interview i kombination med efterfølgende spørgeskema fra godt danskere information om fysisk aktivitet, anvendelse af grønne områder samt selvvurderet helbred (Toftager et al. 2011). Det store datamateriale har givet mulighed for at korrigere for en række statistiske usikkerheder, og forskerne konkluderer på den baggrund, at personer, der bor tæt på grønne områder (300 m) både kommer oftere i det grønne område og oftere har fysisk aktivitet som primært formål, end svarpersoner, der bor langt fra grønne områder (> 1 km). Samtidig konkluderer de, at den førstnævnte gruppe også generelt er mere fysisk aktiv i fritiden. Forfatterne bag undersøgelsen gør opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er afstanden til det grønne område, der er forklarende årsag til et højere fysisk aktivitetsniveau. En forklaring kan nemlig også være, at i forvejen fysisk aktive mennesker lægger vægt på at bo nær grønne områder og derfor bosætter sig der (såkaldt selv-selektion). En anden usikkerhedsfaktor er, at afstand og omfanget af fysisk aktivitet bygger på selv-vurdering og ikke objektive målinger, og der kan i den slags undersøgelser være en tendens til at frekvensen overdrives (Jensen 2012b). Ovenstående undersøgelse har sin styrke i et meget stort antal svar. Til gengæld er undersøgelsesdesignet ret udetaljeret vedr. de grønne områder, fordi det var en del af en større sundhedsundersøgelse. En anden undersøgelse er gået mere detaljeret til værks i Odense Kommune, hvor voksne deltog i en spørgeskemaundersøgelse. Data fra hver respondent kunne kædes sammen med andre registerdata og kortdata, herunder bopælens lokalisering og altså også afstand til forskellige typer af grønne områder samt eksakt viden om områdernes karakteristika. Der blev foretaget analyser på størrelsen af det nærmeste grønne område, antal forskellige karakteristika/faciliteter og afstanden. Afstandskategorierne var < 100 m, 56

57 m og > 300 m, dvs. en anden inddeling end den nationale undersøgelse, bl.a. fordi praktisk talt alle respondenter boede inden for 600 m til nærmeste grønne områder, og det derfor ikke gav mening at analysere på et interval > 1 km. Undersøgelsen viser et ret højt niveau af udendørs fysisk aktivitet: ca. ¾ er aktive mindst en gang ugentligt i sommerhalvåret. Knap halvdelen er aktiv i det nærmest grønne område 2. Undersøgelsen finder ingen sammenhæng mellem størrelse af, antal karakteristika/faciliteter og afstand til nærmeste grønne område i forhold til den generelle deltagelse i udendørs fysisk aktivitet. Der er heller ingen statistisk sammenhæng i forhold til, om det nærmeste grønne område anvendes til fysisk aktivitet, dog med undtagelse af lidt større sandsynlighed for at være fysisk aktivt, hvis nærområdet er stort, en 5-10 ha. Desuden ser visse specifikke karakteristika/faciliteter ud til at hænge sammen med større sandsynlighed for at området anvendes til motion. Det er gang/cykelruter, træbevoksede arealer, vandflade eller vandløb, ruter med belysning, fine udsigter og parkeringsfaciliteter for cykler og biler. Forfatterne påpeger, at praktisk talt alle respondenterne i Odense har grønne områder inden for kort afstand (600 m), og at det kan være medvirkende til, at afstanden ikke er begrænsende faktor. Hertil kunne tilføjes, at når den enkelte person har en vifte af forskellige grønne områder inden for rækkevidde, så vælger hun/han sandsynligvis det område med attraktive karakteristika/faciliteter eller en vis størrelse til at motionere. Også selvom det område ikke er det allernærmeste. Denne hypotese er imidlertid ikke direkte efterprøvet, men forfatterne konkluderer, at netop når respondenten bor nærmest et større sammenhængende område med tilstedeværelse af særlige karakteristika/faciliteter som god infrastrukturel og naturindhold (se ovenfor), så er sandsynligheden større for, at respondenten er fysisk aktiv i dette grønne område. Derimod synes særlige faciliteter som sportsbaner og træningspavilloner målrettet forskellige former for fysisk aktivitet ikke at være specielt vigtige (Schipperijn et al. ) (in press). Sammenfattende kan man godt konkludere, at afstand til det nærmeste grønne område betyder noget for, hvor ofte man færdes der. Det er dog tvivlsomt om afstanden har betydning for, om borgeren dyrker motion i det nærmeste grønne område eller er mere fysisk aktiv udendørs i det hele taget i hvert når der er tale om relativt kort afstand til grønne områder, mens der synes at være en sammenhæng med lavere aktivitetsniveau, hvis afstanden bliver over 1 km. Samtidig er det grønne områdes karakteristika og størrelse af betydning for om det bliver anvendt til fysisk aktivitet. Ophold og færdsel i grønne områder kan have betydning for sundheden Som nævnt viste den større repræsentative danske undersøgelse, at besøgsfrekvensen falder, når det nærmeste grønne område ligger langt fra hjemmet (> 1 km) (Schipperijn et al. 2010). Interview og det efterfølgende spørgeskema fra godt danskere giver information om svarpersonernes selvvurderede helbred. Spørgeskemaet følger den såkaldt SF-36 standard med 36 forskellige udsagn inden for 8 forskellige dimensioner. Skemaet nedenfor viser, at også disse vurderinger har sammenfald med afstanden til nærmeste grønne område. Når afstanden er over 1 km, så er der også en signifikant lavere selv-vurderet sundhedstilstand på alle dimensionerne i SF-36 (Stigsdotter et al. 2010). Der er endvidere en større andel af svært overvægtige (BMI > 30) (Toftager et al. 2011) 22 Disse tal er ganske høje, når man sammenligner med de generelle tal for idrætsdeltagelsen i Danmark, hvor 64 % af den voksne befolkning karakteriseres som idrætsaktiv. 57

58 Figur 43. Sammenhæng mellem sundhedstilstand og afstand til grønne områder (Stigsdotter et al. 2010). Undersøgelsen satte endvidere fokus på selv-vurderet stress. Her blev en metode med 10 forskellige udsagn anvendt (PSS). Resultaterne viser samme tendens som ovenstående. Sammenhængen mellem stress og afstand er signifikant, selv efter der er taget hensyn til andre variable, som også kunne bidrage til sammenhængen (f.eks. alder, køn og uddannelse). Personer med længere end 1 km til nærmest grønne område har næsten halvanden gang så stor sandsynlighed for at være stresspåvirket. Desuden varierer stressniveauet med antal besøg til grønne områder: lavere stress-niveau des hyppigere svarpersonerne færdes i grønne områder (Stigsdotter et al. 2010). Uanset de påviste sammenhænge, så advarer forfatterne mod at undersøgelsen ikke giver mulighed for fastslå en sikker kausal sammenhæng mellem afstand, besøgsfrekvens og selv-vurderede sundhed (SF-36) samt stress (PSS). Selvom det store deltagerantal giver mulighed for at korrigere for andre variable, som også kunne være en del af forklaring på sammenhængen (såkaldt konfunderende variable), så kan selvselektion ikke udelukkes som en del af forklaringen, dvs. at sunde og raske mennesker vælger at bosætte sig nær grønne områder. Grønne områder kan gøre arbejdsdagen sundere De fleste voksne danskere anvender en stor del af døgnets timer på arbejdspladsen. Et nyere forskningsprojekt har undersøgt, hvilken betydning de grønne områder har for medarbejderne på en række virksomheder. Dette er et forholdsvis nyt forskningsfelt i dansk sammenhæng og undersøgelsen skulle først 58

59 og fremmest afdække feltet med en række casestudier. Der blev valg seks danske, alle videnproducerende virksomheder. Virksomhederne repræsenterede et spektrum af forskellige fysiske omgivelser fra skovbevoksning til tagterrasse (Lottrup et al. 2012). Der blev gennemført spørgeskemaundersøgelser med i alt godt 400 medarbejdere på de seks virksomheder. Medarbejderne blev spurgt om både personlig baggrund, arbejdsopgaver og (brugen af) udemiljøet. Desuden blev de stillet en række spørgsmål vedr. deres helbred. Omkring 40 % svarpersonerne brugte udemiljøet, men kønsfordelingen var skæv. Flere mænd benyttede udemiljøet i løbet af arbejdsdagen, mens kvinderne langt oftere end mændene følte, at de havde for travlt til at gå udendørs i løbet af dagen. Blandt de, der anvendte udemiljøet, var de vigtigste aktiviteter: spise frokost (45 %), tale med kolleger (40 %) og nyde solen, blomsterne, fuglesangen mv. (34 %). En virksomhed skilte sig ud med 31 %, der angav at udemiljøet blev brugt til fysisk aktivitet. Kun på en enkelt af virksomhederne angav medarbejdere under den åbne svarkategori andet, at man gik ud for at arbejde, men under kategorien tale med kolleger kan naturligvis også ligge arbejdsopgaver. Men umiddelbart fremstår brugen af udemiljøet, som primært knyttet til pausefunktioner frem for arbejdsfunktioner. Langt de fleste medarbejdere svarer nej til, om de er blevet tilskyndet til at gå udendørs (77 % - 89 %). På en af virksomhederne indikerer 21 % at de direkte er blevet opfordret til at anvende udearealet, men det er en undtagelse. Der ser også ud til at være kulturforskelle i forhold til, om medarbejder føler sig begrænset i anvendelsen. I en enkelt virksomhed angiver 47 %, at man føler sig begrænset i muligheder for / accept af at gå ud. De seks virksomheder blev udvalgt, så forskellige udemiljøer var repræsenteret i undersøgelsen. Udemiljøet blev inddelt i otte forskellige oplevelsesværdier i lighed med dem, der er blevet anvendt i natur- og parkundersøgelser (Randrup et al. 2008). Tilstedeværelsen af et fredfyldt grønt miljø ser ud til at være særlig vigtigt for om uderummet anvendes ofte. Det fredfyldte karakteriseres med oplevelsen af stilhed, ro, uforstyrrethed og at være i et med naturen. Casestudierne viser ikke signifikante forskelle i selvrapporteret tilfredshed, stressniveau mv. afhængigt af, om udearealerne anvendes eller ej. Samme forfatter fokuserer mere på dette aspekt i en undersøgelse med svenske data fra godt 400 tilfældigt udvalgt svarpersoner (Lottrup, Grahn, and Stigsdotter 2013). Undersøgelsen inddrager således medarbejdere fra en langt bredere vifte af forskellige virksomheder end casestudierne, hvor virksomhederne trods alt lignede hinanden ved at være videnproducerende og alle med adgang til attraktive uderum af forskellig karakter. Også denne undersøgelse indikerer en kønsforskel mht. grønne udemiljøer på arbejdspladsen. Her ses en direkte sammenhæng mellem adgang til grønne udemiljøer og højere trivsel og lavere stress hos mænd, mens sammenhængen mellem adgang til grønne udemiljøer og stress hos kvinder er af mere indirekte karakter. Adgangen til grønne udemiljøer eller udsigten sig dem kan påvirke deres trivsel. Og høj trivsel ser ud til at mindske risikoen for stress, se figur. Selvom forfatterne også betoner svaghederne i forhold til at fastslå kausale sammenhænge, så peger studiet på, at adgangen til og tilskyndelsen til at anvende de grønne udearealer kan være vigtigt element at tænke ind i forhold til HR og trivslen på arbejdspladsen. 59

60 Figur 44. Adgangen til grønne udemiljøer på arbejdspladsen påvirker mænd og kvinder forskelligt (Lottrup et al. 2013). Bynatur og grønne områder kan have positiv social betydning Foruden fysisk og mental sundhed er sociale relationer et vigtigt element i WHO s definition på sundhed. Undersøgelser af danskernes friluftsliv viser, at et socialt motiv ikke er vigtigste årsag til gennemsnitsdanskerens naturbesøg (Jensen 1998; Jensen 2013). Men det kan det naturligvis godt være i nogle tilfælde, ligesom som det også kan godt opleves positivt at møde andre gæster i forbindelse med besøget i skoven eller naturen (Skov-Petersen and Jensen 2008). Undersøgelser viser også, at rammer for social aktivitet er en af de oplevelsesdimensioner, som gæster forventer at kunne finde i parker og grønne områder (Grahn and Stigsdotter 2010). En større undersøgelse har set nærmere på de københavnske grønne områders betydning for hverdagslivet, herunder ikke mindst de sociale funktioner (Petersen and Nielsen 2011). Undersøgelsen omfatter kvalitative interview med 50 personer i 4 bydele og observationsstudier i 9 byparker samt en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 1023 københavnere. Spørgeskemaundersøgelsen understreger, at den sociale dimension er vigtigt element ved besøgene i de grønne områder. Eksempelvis angiver 62 % angiver at de hygger med venner og 58 % kommer i parkerne i forbindelse med begivenheder som eksempelvis koncerter (begge tal sommerhalvåret). Forfatterne sammenfatter de sociale funktioner i 4 typer. For det første fungerer de grønne område som ramme for samvær med eksisterende sociale relationer. Det er familien, partneren og vennerne. For det andet så er de grønne områder ramme for det mere uformelle møde med bekendte og løse netværk. For det tredje, så ligger der en social dimension i det at kunne betragte, opleve og måske slå en hurtig snak af med byens mennesker. Det er oftest positivt, men det er klart, at det også kan være det modsatte. Det kan eksempelvis være mødet med personer i de grønne områder, som man egentlig helst var fri for at møde. Det kan diskuteres om den fjerde og sidste type egentlig er en social funktion, men den relaterer sig i hvert fald til hverdagslivets sociale virkelighed. Den handler nemlig om at kunne tage en pause fra sociale sammenhænge ved at finde et stille sted i parken. 60

61 De grønne områder udgør således en ramme for en variation af forskellige sociale funktioner. Selvom studiet ikke har til hensigt at undersøge parkernes betydning for befolkningens sundhed, så giver det alligevel nogle klare indikationer på, at de grønne områder har en vigtig social betydning og dermed indflydelse på sundheden. De fire identificerede sociale betydninger af byens grønne områder (Petersen and Nielsen 2011) Samvær med de nærmeste: Vi har jo en almindelig stresset hverdag med hentning og bringning og arbejde og så videre. Så for at være sammen, alle fire ik, så er det noget med, så forlader vi vores lille hule, og så finder vi et sted hvor vi alle er sammen (side 36) Uformelle netværk: folk jeg ikke har set i mange år, og folk man ellers ikke ville lave en aftale med, og dem ser man dernede. Og forældre, hvor det ville være meget forpligtende ellers, men dem søger man sammen med der. (side 37) Mødet med dem man ikke kender: Altså, hvis jeg er ude at grille med min familie, så kan man godt lige gå hvis man mangler noget eller vil føre en samtale ned og snakke med dem. Og det synes jeg er hyggeligt, for ellers er man jo ikke så social. Det er lidt sådan øh ok, hvorfor snakker hun med mig?. Sådan er det tit her i byen, hvor man ikke går hen og snakker med andre (side 39) Alenesteder og alenetider: Altså, jeg kan godt lide den der med bare at sidde og glo, og det skal være et sted, hvor der er noget natur, synes jeg. For ellers så giver det ikke nogen mening. Hvis der skal være ro i hovedet, så skal der også være Der er jo en grund til at alle de der meditations-cd er og sådan noget, at det er noget med natur altså. (side 42-43) 3.2 Friluftsliv i forbindelse med pædagogik og undervisning Både inden for pædagogers arbejde og inden for undervisning i folkeskolen er inddragelsen af det pædagogiske friluftsliv stigende. Både praksis og forskning har gennem en årrække i stigende omfang interesseret sig for betydningen af et miljøskift fra de traditionelle institutions- og skolerammer til udendørs og naturprægede rammer. Naturbørnehaver har en længere historie. I 1950 er var en af pionererne Ella Flatau, der etablerede en vandrebørnehave og i samme periode kom de første udflytterbørnehaver i København (Fischer og Henriksen 2002). Igennem 1980 erne og 90 erne skete der en stor opblomstring af egentlige naturbørnehaver ofte kaldt skovbørnehaver og i dag skønnes der at være omkring 500 naturbørnehaver (Ejbye-Ernst 2012). Der er sket en tilsvarende udvikling inden for skoleområdet, selvom den kom senere i gang. Efter nordisk forbillede og under overskriften udeskole rykkede skoler fra omkring årtusindeskiftet konsekvent en del af undervisningen udendørs, ofte i grønne områder, skov eller natur, der i nogle tilfælde blev betegnet som 61

62 naturklasser (Mygind 2005). En større spørgeskemaundersøgelse i 2007 viste, at udeskole blev praktiseret på omkring 300 skoler (Bentsen et al. 2010). Miljøskiftet fra klasseværelse, dagtilbuddets lokaler og den traditionelle legeplads ud i det grønne til skoven, parken, kysten, landskabet, naturen ser ud til at have en række positive effekter. Fra slutningen af 1900 erne begynder forskningen i stigende omfang at undersøge og dokumentere nogle af effekterne. Tidlige studier pegede på at bedre koncentrationsevne og motorisk udvikling samt færre sygedage prægede børn på institutioner, der aktivt benyttede naturen som led i dagligdagen (Grahn et al. 1997). Dokumentationen for disse og andre positive effekter er gradvist blevet bedre (Mårtensson et al. 2011). Også dokumentation for en række positive effekter af at flytte dele af skoleundervisningen ud / udeskole er dokumenteret på forskellig vis både i international og nordisk forskning (Bentsen et al. 2010; Rickinson et al. 2004). Nedenfor gives eksempler på projekter, der har undersøgt forskellige sider ved det at flytte institutions- og skoleliv udendørs. Det skal understreges, at der er mange forskellige faktorer i spil, når eksempelvis udeskoles betydning for indlæring undersøges. Det kræver derfor ret store studier for at minimere eller udelukke de øvrige faktorer, der kan påvirke resultaterne. Forskningen på feltet lider under, at der ofte er tale om casestudier med forholdsvis få deltagere ligesom langtidseffekter af eksempelvis udeskole er dårligt undersøgt. Man ved f.eks. ikke med sikkerhed, om naturbørnehave også på lang sigt gør børnene mere miljøbevidste, når de bliver voksne. Udeskoleundervisning kan styrke trivsel og læringsmiljø På Rødkildeskole i København gennemførte en skoleklasse et forløb fra 2. til og med 4. klasse, hvor en skoledag ugentligt konsekvent blev flyttet ud i skoven gennem den 3-årige periode. Dagen blev anvendt til almindelige skolefag. Otte gange igennem forløbet fik børnene et spørgeskema med 26 udsagn vedr. undervisningen, de sociale relationer og den fysiske aktivitet, dvs. halvdelen af gangene blev undersøgelsen gennemført i henholdsvis skoven og på skolen. Når spørgeskemaerne blev uddelt i skoven indeholdt de også udsagn om udemiljøet (Mygind 2005; Mygind 2009). Overordnet viser spørgeskemaerne, at eleverne ofte ser frem til opholdet i skoven, og selvom der ser ud til at være en lille gennemsnitlig nedgang i begejstringen gennem perioden, så er den ikke statistisk signifikant. Kun i 5 ud af 52 mulige situationer er der elever, der indikerer ofte eller meget ofte til udsagnet om, at opholdene i skoven varer for længe. Undersøgelsen indikerer ikke store forskelle mellem de to miljøer, når det gælder svar på udsagnene om de sociale relationer. Når det angår støj, så vurderes skoven dog mere positivt. Samles alle udsagnene over alle år, er der en signifikant forskel til fordel for skoven frem for klasseværelset. Generelt er det dog en velfungerende klasse, som scorer højt på de sociale indikatorer både når undervisningen finder sted i skoven og på skolen. På særligt et punkt, ser skoledagen i skoven ud til at have en ekstra social effekt. Figuren indikerer, at en ret stor del af eleverne ved hver måling svarer, at de leger med nye klassekammerater i skoven. Med andre ord klassekammerater, som man ellers ikke normalt leger med i skolegården. Summeres det op over alle år, så har godt to tredjedele en eller flere gange gennem perioden svaret ja til spørgsmålet. Dagene i skoven ser altså ud til at skabe social dynamik og være med til at fremme nye relationer. 62

63 Figur 45. Skoleelevers besvarelse på spørgsmålet, om de leger med nye/andre klassekammerater i frikvartererne i skoven end hjemme i skolegården (Mygind 2005; Mygind 2009). Også undervisningen i skoven vurderes mere positivt end på skolen, når udsagnene om undervisningen over alle årene summeres. Til de enkelte udsagn svarer eleverne, at de bedre kan lide undervisningen i skolen, de tager undervisningen mere alvorligt, og de forstyrrer sjældnere i gruppearbejdet, lyder deres egne vurderinger. Der er også en tendens til at undervisningen i klassen er mere kedelig, præget af flere afbrydelser og af at man ikke er så god til at hjælpe hinanden (ikke signifikant). Overordnet ser der således ud til at være en række positive effekter for læringsmiljøet ved at flytte undervisningen ud i skoven en dag om ugen. Undersøgelsen bygger dog på et meget lille antal elever, og man skal også iagttage, at undersøgelsen bygger på elevernes egne vurderinger. Projektets styrke er den lange tidsperiode eleverne blev fulgt. Imidlertid delte lærerteamet i stort omfang elevernes vurderinger. De pegede på at miljøskiftet skabte et anderledes læringsmiljø både socialt og i forhold til didaktiske muligheder (Mygind 2005). Et nyere studie med 19 svenske lærere underbygger opfattelsen af miljøskiftets betydning (Szczepanski 2013) Der er i 2012 blevet foretaget opfølgende interview med nogle af de skolebørn, som gik i naturklassen på Rødkilde Skole. Denne undersøgelse forholder sig bl.a. til de sociale relationer og betydningen på længere sigt. Denne undersøgelse er dog ikke færdig endnu. Udeskole kan styrke børns indlæring og hukommelse Et nyligt publiceret svensk studie har undersøgt, om udeundervisning påvirker indlæring blandt 7. og 8. klasses børn (Fägerstam and Blom 2012; Fägerstam 2012). I et forsøg deltog fire klasser i undervisningsforløb i matematik og biologiforløb. To klassers forløb inkluderede i alt seks udeundervisningsdage. De to øvrige klasser gennemførte normale undervisningsforløb, som dog også inkluderede to udeundervisningsdage. Efter forløbet gennemførte de 88 børn en test (test af Structure of Observed Learning Outcome ). Testen viste ikke signifikante forskelle. Dog anvendte eleverne på udeskoleforløbet langt flere eksempler for så vidt angik biologiforløbet. Efter 5 måneder blev 21 af eleverne interviewet. Interviewene viste, at eleverne kun dårligt genkaldte sig indholdet i det traditionelle 63

64 undervisningsforløb, mens aktiviteterne i udeskoleforløbet stod klart for denne gruppe elever og de anvendte oftere relevante faglige termer og beskrivelser (signifikant). Et andet forsøg forløb over et helt års undervisning for fire 7. klasser med i alt 86 elever (Fägerstam and Samuelsson 2012). Her fik to af klasserne udskiftet hver fjerde matematiklektion med udeundervisning. Eleverne blev testet ved begyndelsen, efter 10 uger og efter 1 år. Nogle elever missede en eller flere test så kun i alt 54 elever deltog i alle test, ligeligt fordelt mellem de to grupper. Den første test viste, at der var signifikant forskel mellem de to gruppers faglige udgangspunkt. De elever, der stod over for udeskoleforløbet, scorede lavere i den aritmetiske test. Efter 10 ugers forløb blev eleverne testet igen og her havde det havde den faglige forskel udjævnet sig mellem de to grupper. Elevernes egenmotivation til læring faldt signifikant for gruppen med den traditionelle undervisning igennem samme periode, mens den var konstant gennem hele forløbet for gruppen med udeundervisning. Faldet i motivationen kan være en af årsagerne til den langsommere indlæring blandt eleverne i den normale undervisning og omvendt, at udeundervisninger viser hurtigere fremgang, fordi motivationen ikke falder. Figur 46. Figuren viser, hvordan to grupper af 7.klasseselever har klaret en faglig test i starten og efter 10 uger med henholdsvis traditionel undervisning og udeskole (Fägerstam and Samuelsson 2012). Forfatterne understreger, at forskelle mellem lærernes evner til at formidle også kan have haft betydning for forskellene, samt at begge undersøgelser bygger på et forholdsvis lille antal elever. Der findes dog også andre studier, der underbygger de to svenske undersøgelser. Et stort britisk review peger på, at når pædagogisk arbejde finder sted i skiftende miljøer (fieldwork), så skaber det mere holdbar viden i den forstand at børn og unge bedre husker det lærte (Rickinson et al. 2004). Udeskole fremmer fysisk aktivitet Når skoleundervisningen flytter uden for, så vil den logiske slutning lyde, at eleverne bliver mere fysisk aktive. Imidlertid kan mange faktorer spille ind. F.eks. kunne det trække i den modsatte retning, hvis frikvarterernes med boldspil og leg udgår af skoledagen. Et treårigt projekt på Rødkildeskole viser imidlertid 64

65 signifikant højere fysisk aktivitet i løbet af en udeskoledag sammenlignet med en almindelig skoledag (Mygind 2007). En ugentlig skoledag blev flyttet ud i skoven. Dagen blev anvendt til almindelige skolefag, mens idræt forsat lå som led i de almindelige undervisningsdage på skolen. Igennem perioden fra 2000 til 2003 blev den fysiske aktivitet i løbet af en skoledag målt tre gange i henholdsvis skoven og på skolen. Målingerne fandt sted med et såkaldt accelerometer, som hvert af de 19 børn bar på dage med normal undervisning, dage med idræt og udeskoledage. Resultaterne viser, at børnene gennemsnitligt er godt dobbelt så fysisk aktive i løbet af en skoledag i skoven sammenlignet med en almindelig skoledag. Dette gælder både ved en måling i sommer- og vinterhalvåret. Den gennemsnitlige fysiske aktivitet under en skoledag i skoven svarer til niveauet for den skoledag, hvor klassen har de to ugentlige idrætstimer. Man skal dog være opmærksom på, at det fysiske aktivitetsniveau fordeler sig nogenlunde jævnt over udeskoledagen i skoven, mens der i den pågældende idrætsundervisning var flere perioder med højt aktivitetsniveau. Den fysiske aktivitet er i fokus i de tilfældigt valgte idrætstimer, hvilket medfører højere puls og dermed en mere markant effekt på kredsløbet. (Mygind 2007). Målingerne af den fysiske aktivitet med accelerometer stemmer overens med elevernes egne vurderinger af niveauet af den fysiske aktivitet. Eleverne er fire gange gennem den 3-årige periode blevet spurgt om niveauet af fysisk aktivitet under henholdsvis dagene i skoven og på skolen, og vurderingen viser signifikant højere aktivitetsniveau på skovdagene. Selv i pauserne synes aktivitetsniveauet at være højere, men det er dog kun signifikant et af årene (Mygind 2009). Den højere fysiske aktivitet, der er forbundet med udeskolen fremmer i sig selv sundhed. Men foruden den veldokumenterede sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed (Sundhedsstyrelsen 2001), så er der over de senere år også blev konsensus om, en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder (Bangsbo 2011). 65

66 Aktivitetsniveau Skovdagen, AMA Tid Figur 47. Figuren viser aktivitetsniveauet på en udeskoledag (Mygind 2007). Udeskole kan have positiv indflydelse på den mentale sundhed især for drenge Mens forskning i en generel sammenhænge mellem naturen og mental sundhed har været omfattende gennem de seneste årtier, så er der kun ringe viden om mentale effekter for skolebørnene. En nyere svensk undersøgelse på to skoler i Linköping er blandt undtagelserne (Gustafsson et al. 2011). På forsøgsskolen i et forstadskvarter havde eleverne i alderen 6-11 år 15 udeskoledage i løbet af en 6 måneders periode. Forsøgsskolen blev sammenlignet med en referenceskole i det centrale Linköping, hvor undervisningen var traditionel klasseundervisning. Der blev før og efter forsøget gennemført en såkaldt SDQ-test (Strengths and Difficulties Questionnaire), hvor forældrene til henholdsvis 121 og 109 elever besvarede 25 forskellige spørgsmål. Resultater viste en mere positiv udvikling blandt eleverne på forsøgsskolen. Imidlertid så kan sociale forskelle spille ind på denne udvikling. Renset for forskellige socioøkonomiske faktorer herunder viste der sig ikke nogen forskel mellem de to skoler. I analysen sammenlignede man herefter forskellige aldersgrupper, hvor der heller ikke blev identificeret forskelle. Derimod var der forskelle mellem, hvordan drenge og piger blev påvirket af udeskoleforsøget. Forløbet havde en signifikant mere positiv påvirkning på drengenes overordnede mentale velbefindende end på pigerne. På undertemaerne følelsesmæssige symptomer, hyperaktivitet og adfærdsproblemer havde udeskoleforløbet mere positiv virkning på drengene. Samlet set, konkluderer forskerne, at udeskoleforløbet har en positiv indvirkning på drengenes mentale sundhed, mens virkningen ikke kan identificeres blandt pigerne. Forskerne anbefaler, at kønsperspektivet 66

67 indgår i overvejelserne omkring tilrettelæggelse af undervisningen men at yderligere undersøgelser bør gennemføres, således at forløb tilrettelagt efter drengenes behov ikke sker på bekostning af pigerne. Udeliv og naturleg kan fremme motorisk udvikling Flere nordiske undersøgelser indikerer, at det at færdes i naturen i det udjævne og sommetider uforudsigelige terræn stimulerer børns motoriske udvikling mere, end når børnene færdes på almindelige konstruerede legepladser eller indendørs. Undersøgelserne tager bl.a. afsæt i, at forskellige former for omgivelser appellerer til forskellige former for leg og fysisk aktivitet den såkaldt affordance theory og et norsk studie med 5-7 årige dokumenterer dette (Fjørtoft and Sageie 2000). Den norske undersøgelse omfattede 46 børnehavebørn mellem 5-7 år, der over en ni måneders periode blev sendt mindst 1-2 timer i skoven hver dag. En kontrolgruppe på 29 børn fra to andre børnehaver blev ligeledes fulgt. Her fortsatte normal praksis, dvs. at børnene også kom i skoven men mere sporadisk. Alle børnehaver havde lignede egne legepladser, og de to grupper børn var ens sammensat med hensyn til alder, højde og vægt. Der var dog lidt flere drenge i forsøgsgruppen. Børnenes motorik blev testet før og efter forsøget med den såkaldte EUROFIT-test. Børnenes motorik blev målt på 9 forskellige øvelser. Før forsøget var der ikke signifikante forskelle mellem de to grupper på de motoriske præstationer. Efter de ni måneder scorede forsøgsgruppen højest i 7 ud af de 9, men forskellen var kun signifikant for to af øvelserne. Når man ser på forskellen mellem før- og eftertesten, så registreres signifikant motorisk fremgang på alle variablene for forsøgsgruppen bortset fra smidighed. Kontrolgruppen havde kun signifikant fremgang på 4 af de 9 test (Fjørtoft 1998). I et lignende svensk men mindre studie om motorisk udvikling fulgte forskere 11 børn i det, der svarer til en dansk naturbørnehave, og 15 børn i en almindelig børnehave (Grahn et al. 1997). Her blev anvendt 8 øvelser fra EUROFIT-testen samt yderligere 2 øvelser. Og testen viste, at den førstnævnte gruppe scorede signifikant højere på den motoriske vurdering. På de enkelte test scorede naturbørnehavebørnene signifikant højere på de fleste test. Det gælder mål for smidighed, balance og almen styrke i hænder og krop. Det relativt lille studie er senere fulgt op af studier, der også viste bedre motorisk udvikling blandt børn med mest ophold i naturområder (Grahn 2007; Vigsø and Nielsen 2006). Det er fælles for de nævnte undersøgelser, at antallet af medvirkende er forholdsvis lille. Herudover kan det være svært at korrigere for en række parametre, der også kan have haft indflydelse på den motoriske udvikling, herunder f.eks. børnenes aktiviteter i den tid, de ikke er i institution, eller forskelle på pædagogisk praksis institutionerne imellem. Samlet set giver studierne dog dokumentation for, at adgangen til leg i naturlige miljøer kan have en vigtig funktion i forhold til at fremme børns motoriske udvikling. 3.3 Friluftsliv med perspektiver for særlige grupper Der er store indbyrdes forskelle på, hvordan naturen og grønne områder anvendes af danskerne. De større danske undersøgelser af friluftsvaner viser eksempelvis at afstanden fra bopæl spiller en rolle for hyppigheden af besøg. Men også socioøkonomiske faktorer kan se ud til at have betydning. Der er eksempelvis en højere andel, der færdes i ofte i grønne områder, i gruppen af personer med længere uddannelser sammenlignet med gruppen med kortere uddannelser. Og personer med en ikke-vestlig etnisk baggrund er langt sjældnere at finde i gruppen, der hyppigt kommer i grønne områder (Schipperijn et al. 67

68 2010). En undersøgelse af skovbesøg viser at mens der som helhed er 12 %, der ikke besøger en skov inden for et år, så er samme tal for dansker med ikke-vestlig baggrund 31 % (Jensen 2012c). Et engelsk metastudie med data fra 20 studier viste tilsvarende forskelle på etnicitet og skovbesøg (Morris et al. 2011). I lyset af de positive effekter som forbindes med friluftsliv 3, har der i forskellige sammenhænge været sat fokus på nogle af de grupper, der anvender naturen mindst. Et andet perspektiv er, at naturen på forskellig vis kan anvendes til behandling af særlige grupper. Nedenfor gives et par eksempler på, at natur og friluftsliv kan have betydning i forhold til stresslindring/behandling samt i forbindelse med behandlingsforløb for unge kvinder med spiseforstyrrelser. Friluftsliv og etnicitet særlige indsatser kan åbne op for nye brugere Etnicitet og friluftsliv er et forholdsvis nyt område i dansk og europæisk forskning (Gentin 2011). Forskningsresultater viser, at der er forskel på, hvordan landskabet opleves og bruges af etniske minoriteter med ikke vestlig baggrund, både indbyrdes og i forhold til etniske danskere. En hollandsk spørgeskemaundersøgelse med godt 600 deltagere viser store forskelle på natursynet mellem indfødte hollændere og indbyggere med en baggrund fra lande med en islamisk kultur. Forskellen overtrumfer langt hvad der kunne skyldes faktorer som alder, køn og uddannelsesbaggrund (Buijs, Elands, and Langers 2009). Førstnævnte foretrækker generelt den vilde natur mens indbyggerne med fremmed baggrund foretrækker den funktionelle og mere velplejede natur. Som nævnt ovenfor kan lignende forskelle også findes i Danmark. Tal fra 2009 viser at folk med ikke-vestlig baggrund færdes sjældnere i skovene. Men til gengæld kommer de oftere i større gruppe og er længere tid i naturen, når de først er afsted. Mange kommer endvidere aldrig skoven. Nogle af årsagerne til dette kan være frygt eller usikkerhed, bl.a. i forhold til dyr (Jensen 2013). 3 Se eksempelvis afsnit om sundhed 68

69 Figur 48. Besvarelse på spørgsmålet: Får Deres eventuelle frygt for at møde visse dyr i den danske natur Dem til at lade være med at tage på tur i naturen? (Jensen, 2013). Et kvalitativt studie peger på, at grønne områder i byerne ofte fungerer som kulisse for socialt samvær, og naturoplevelsen har så godt som ingen betydning. Det er vigtigt, at der er flere, der deler stedet, at der er gode græsarealer og mulighed for at være uforstyrret. Friluftslivet er vejr- og årstidsafhængigt, og finder kun sted, når det er varmt og solen skinner om sommeren. Skovene bruges stort set ikke til friluftsliv (Gentin 2006). I England har skovmyndighederne (Forestry Commission, FC) med en række projekter aktivt forsøgt at tiltrække de befolkningsgrupper, der ikke eller sjældent kommer i skoven. Fem projekter var alle led i et større program, Active England, og blev gennemført i Man etablerede nye faciliteter og iværksatte og faciliterede friluftsaktiviteter målrettet de særlige grupper, herunder etniske minoriteter. Projekterne blev evalueret med spørgeskemaundersøgelse (ca respondenter), kvalitative interview med deltagere og ikke-deltagere samt selv-evaluering blandt det personale, der havde varetaget projekterne (Morris and O'Brien 2011). Projekterne viste, at det kunne lade sig gøre at få flere besøgende blandt de etniske minoriteter. I det projekt, der havde særlig fokus på netop den gruppe, voksede andelen af besøgende fra 0 til 3 %. Men gruppen er stadig stærkt underrepræsenteret blandt besøgende i forhold til befolkningsfordelingen i oplandet til skoven. De kvalitative interview pegede på, at usikkerhed og manglende kulturel fortrolighed med det at færdes i naturen var en væsentlig barriere. Angst for at møde løse hunde var et andet problem. Guidede introduktionsforløb til skoven og aktiviteter i skoven var med til at skabe en fortrolighed og give lyst til at komme tilbage til skoven sammen med familie eller venner. Hvor de kvantitative data viste, at projektet havde ført til flere besøgende og et mere aktiviteter af fysisk karakter f.eks. vandring og cykling så lagde de interviewede personer meget vægt på de sociale effekter. Deltagerne mødte nye mennesker og havde oplevelser sammen med andre i naturen. Projektet peger således på sundhedseffekter, der række ud over forbedring af den fysiske sundhed men også omfatter mentale og sociale aspekter. Projektet peger dog også på væsentlige udfordringer. Her viser selv-evalueringen blandt de udførende medarbejdere, at mange ikke følte sig klædt på til at håndtere de særlige grupper, og at det krævede meget 69

70 at komme i kontakt med dem. Begrænset tid eller sprogbarrierer var ofte en udfordring. Nogle følte samtidig at man ved den særlige fokus på udvalgte grupper let svigtede almindelige gæster, samt at man i nogle tilfælde med projektet segregerede brugerne snarere end at skabe integration mellem forskellige etniciteter (Morris and O'Brien 2011). Natur og stressbekæmpelse Normalt sondres i forbindelse med sundhedsspørgsmål mellem initiativer, der henholdsvis forebygger og helbreder. Natur og grønne områders effekt i bekæmpelse af stress har de senere år været afprøvet og undersøgt i Danmark. Det er bl.a. sket efter svensk forbillede, hvor man igennem et par årtier har arbejdet med haveterapi som led i stressbehandling. Direkte adspurgt, fremhæver danskere i en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, at natur og grønne områder kan virke stressreducerende (Hansen and Nielsen 2005). Men effekten synes også underbygget indirekte af de omkring interview og spørgeskemaer i den tidligere nævnte nationale og repræsentative sundhedsundersøgelse (Stigsdotter et al. 2010). Her angiver de respondenter, som kategoriseres som stressramte i PSS-testen, oftere, at besøget til grønne områder har til formål at finde fred og ro samt stresse af / slappe af. Derimod har denne gruppe sjældnere tilbøjelighed til at begrunde besøget med motion eller sociale formål end personer, der ikke er stressede. Figur 49. Formål med naturbesøg for stressramte og ikke-stressramte (Stigsdotter et al. 2010). En repræsentativ svensk undersøgelse nuancerer disse resultater yderligere. Baseret på data fra 953 svenskere identificerede forskerne, at personer med stress-symptomer havde præference for visse aktiviteter i de grønne områder (Stigsdotter and Grahn 2011) og oplevelsen af særlige karakteristika ved de grønne områder/natur (Grahn and Stigsdotter 2010). De aktiviteter som blev værdsat højest var at slappe 70

71 af/hvile, at gå en tur og at betragte dyr/være i kontakt med dyr. Forfatterne konkluderede, at de mest værdsatte dimensioner blandt de stressramte var refuge forstået som et trygt ; nature forstået som vildt eller på naturens præmisser; rich in species, forstået som artsrigt med hensyn til både planter og dyr. Viden om sammenhæng mellem omgivelser og stress bliver anvendt til behandling af stressramte. Det er sket over en længere årrække på Terapiträdgården (Terapihaven) ved Alnarp, der er en afdeling af Sveriges Landbruksuniversitet. Man har gennemført et stort studie med kontrolgruppe, og resultaterne er gode (Grahn, pers com.), men man kan ikke melde officielt ud, før resultaterne har været gennem fagfællereview og er blevet accepteret for publikation 4. I Danmark er en lignende behandling begyndt ved Nacadia i Københavns Universitets Aboret i Hørsholm. Et større forskningsprojekt er ved at blive sat i gang ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Her skal gennemføres et eksperiment med to store grupper af stresspatienter, der behandles med henholdsvis normal behandling og behandling i terapihaven. Ældre og friluftsliv Befolkningsfremskrivninger viser, at der bliver stadig flere ældre. Fysisk aktivitet har en lang række sundhedsmæssige effekter, også for ældre, og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet hver dag. For mange ældre mennesker vil det ofte svare til en rask travetur mens yngre mennesker typisk skal løbe for, at det kan karakteriseres som moderat intensitet (Pedersen and Andersen 2011). En tur i skoven eller byens grønne områder fremstår derfor som en oplagt mulighed for ældre for at holde helbredet ved lige. Undersøgelser af danskernes motions- og sportsvaner viser også særligt ældre mennesker lægger stor vægt på naturen i forbindelse med deres motion, og at netop vandreturen er en udbredt aktivitet (Pilgaard 2008). Et forskningsprojekt har samlet eksisterende viden om ældres friluftsliv med henblik på at identificere muligheder og forhindringer. Der er ikke gennemført større selvstændige undersøgelser men foretaget supplerende analyser på eksisterende data fra friluftsundersøgelser (Hansen-Møller 2010a). Data viser, at danske ældre faktisk er ret hyppige gæster i naturen. Ældre i aldersgruppen år kommer oftere i naturen end de øvrige voksne danskere. Hver tredje ældre kommer dagligt i naturen mod ¼ blandt det øvrige. Der er også flest ældre i gruppe, der færdes i naturen flere gange i løbet af en uge. De ældre færdes typisk hverken helt kort tid eller meget lang tid, når de er af sted (Hansen-Møller 2010b). Også når det gælder grønne områder i byerne er ældre ret aktive. Landsdækkende data viser, at mænd i alderen år er den gruppe, hvor flest kommer regelmæssigt i de grønne områder. Billedet er lidt mere mudret blandt kvinderne og er ikke signifikante forskelle mellem aldersgrupperne (Schipperijn et al. 2010). Selvom ældre gennemsnitligt er hyppige friluftsudøvere, så er der naturligvis spredning indenfor gruppen og projektet peger på nogle forhindringer, der på forskellig vis spiller ind, se boks (Hansen-Møller 2010c) Frygt for egen sikkerhed: Frygt for at falde eller blive overfaldet Sociale hindringer: Kan både omfatte angst for særlige grupper skal forulempe dem og at området virker helt mennesketomt. 4 Forventes marts

72 Dårligt helbred: Helbredet nævnes ofte som en hindring for at komme ud i naturen. Det er en årsag der nævnes hyppigere end i udenlandske undersøgelser. Tid: Dette er ikke en væsentlig hindring sammenlignet med andre aldersgrupper. Trafik: Heller ikke denne hindring er særlig vigtig blandt de ældre sammenlignet med øvrige voksne. Afstand: Afstand er en faktor for antallet af besøg uanset aldersgruppe. En undersøgelse fra Odense viser dog, at det nærmest grønne område også hyppigst er det mest anvendte blandt de ældste. Fysiske barrierer: Toiletforhold og manglende siddepladser fremhæves ofte som barriere blandt ældre. Friluftsliv i behandlingsforløb for unge med spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser er et stigende problem i Danmark. Det skønnes at over af landets kvindelige befolkning lever med spiseforstyrrelser. Sygdommene ses også i stigende grad hos drenge og mænd. Langt de fleste udvikler spiseforstyrrelsen i ungdommen. Et 3-årigt projekt udviklede efter udenlandsk inspiration et program hvor friluftsliv skulle indgå som led i behandlingen for unge med spiseforstyrrelser (Fisker 2010). Programmet blev afprøvet på 30 kvinder mellem 20 og 30 år. Programmet blev gennemført i et samarbejde mellem traditionelle behandlere og friluftsuddannet personale. Der blev lavet en spørgeskemaundersøgelse forud for programmet, bl.a. med henblik på bedre at kunne tilpasses. De deltagende unge blev inddelt i grupper, der tog ud i naturen, hvor de lavede aktiviteter og oplevede landskabet og naturen i selskab med andre unge med spiseforstyrrelser. Både terapeutisk og friluftsuddannet personale var involveret i programmet, så var der ikke et egentligt terapeutisk behandlingsforløb indbygget. Programmet bestod af informationsmøde, hvor man kunne melde sig, og et egentligt introduktionsmøde for gruppen. Derefter var der 6 dage i naturen over i 3-ugers forløb og endeligt et afsluttende møde. Efter forløbet blev der gennemført kvalitative interview. Den overordnede konklusion var, at naturen kunne bruges terapeutisk og berigende for målgruppen. Deltagerne oplevede naturen, som noget de forbandt med noget konstant, trygt og som accepterede dem uden fordomme. Det fik dem til at føle sig som bedre mennesker. Flere oplevede, at naturen gav dem overskud, ro, velvære mv. og satte positive tanker i gang og dermed lyst til livet og lyst til at arbejde for at komme ud af spiseforstyrrelsen, lød en af konklusionerne (Fisker 2010). Men naturens storhed og uendelighed kan dog også virke skræmmende og angstprovokerende i nogle tilfælde. Et vigtigt element i programmet var koblingen mellem kropslige aktiviteter i naturen og mental bearbejdning. Deltagerne fremhævede i høj grad vigtigheden af, at denne kobling skete i et socialt trygt rum. De sociale gruppeprocesser med andre unge med samme problemer var en meget vigtig side af 72

73 forløbet og medvirkede til reelt at revurdere virkelighedsbilledet af sig selv. Deltagerne havde forskellige erfaringer med terapi og nogle var end ikke i egentlig behandling forud for programmet. Det blev derfor konkluderet, at det er fornuftigt at holde det terapeutiske niveau på et minimum, men omvendt være klar til at sætte individuelt ind med supplerende samtaler eller opfølgning hos den enkelte deltager. Det blev konkluderet at det terapeutiske personale var helt centralt for forløbet, og at det ikke ville kunne gennemføres alene med friluftsuddannet personale. Et halv år efter deltagelsen blev der afholdt fokusgruppeinterview. Forløbet og fornemmelsen af naturen som et trygt og fordomsfrit rum, der gav overskud, ro og positive tanker stod stærkt for deltagerne. Også den kropslige og sociale dimension blev vurderet som meget givende. Mange ikke alle er efterfølgende begyndt at anvende naturen på en ny måde, og der beskrives en vifte af positive betydninger, som programmet har fået for deltagerne. Projektet viser således at naturen og friluftsaktiviteter kan udgøre et vigtigt led i behandling af særlige grupper, men det kan dog ikke stå alene. Fagligt personale og indhold er uundværligt også. Det skal gøres opmærksom på, at programmet ikke var et eksperiment med kontrolgruppe. Selvom deltagerne refererede positivt til naturens betydning, så kan det ikke udelukkes, at de samme unge ville have opnået samme positive effekter af andre forløb eller helt uden behandling. 3.4 Friluftslivets økonomiske betydning Friluftsliv udgør en vigtig værdi for danskerne. Det vidner udbredelsen af friluftslivet om med i størrelsesorden 70 millioner årlige besøg alene i skovene. Hertil kommer friluftslivet langs kysterne, i byens grønne områder, på stier i landskabet osv. Værdien af dette friluftsliv er på forskellig måde forsøgt omsat til en økonomisk værdi, ikke mindst for at kunne vurdere, hvad samfundet får ud af de investeringer, der også er forbundet med danskernes friluftsliv, eksempelvis når samfundet beslutter sig for at opretholde eller etablere friluftsfaciliteter, stier eller naturområder. Et eksempel på sådan en beregning var, da man forsøgte at opgøre den samlede samfundsnytte af det store naturgenopretningsprojekt for genslyngning af Skjern Å (Dubgaard et al. 2002). Her blev værdien af friluftslivet opgjort på baggrund af nogle tidligere undersøgelser af besøgendes betalingsvillighed i forbindelse med besøg til Mols Bjerge. Den gennemsnitlige besøgendes betalingsvillighed blev skønnet til 40 kr. og så gangede man op med det forventede antal besøg. Betalingsvillighed kan undersøges med en hypotetisk metode, hvor man på en række forskellige måder spørger en besøgende om, hvor meget man vil være villig til at betale for at komme ind i området (evt. et fremtidigt rekreativt område). En mere konkret tilgang er at undersøge, hvad folks transportudgifter har været, for at komme til et givent område for derved at fastslå betalingsvilligheden. Der er lavet en række af sådanne studier siden 1990 erne (De Økonomiske Råd 2011). Husprismetoden er en anden måde til at bestemme den rekreative værdi af et område på. Her sammenligner man priserne på huse i forskellig afstand til grønne områder, i nogle tilfælde før og efter etablering af skovrejsning eller ny natur. Huspriserne bliver renset for de generelle konjunkturer og der tages højde for forskelle mellem husene ud fra de detaljerede BBR-oplysninger (Anthon, Thorsen og Helles 2005; Hasler et al. 2003). En del af den merværdi, som flere af disse studier finder for huse nær grønne 73

74 områder, hænger ikke nødvendigvis direkte sammen med et aktivt friluftsliv. Det kan også være selve udsigten eller andet, der kan være forklaringen. Friluftslivet generer også en direkte økonomisk omsætning ved at folk køber udstyr, bruger penge i forbindelse med turen eller i forbindelse med eventuel overnatning. Estimater på sådan omsætning er meget almindelig i forbindelse med turisme, men der findes ikke beregninger på hvad danskernes friluftsliv skaber af omsæt. Der er lavet delundersøgelser inden for lystfiskeri (Jacobsen 2010), men i Sverige lavede man en opgørelse på basis af en stor spørgeskemaundersøgelse. Den viste at svenskerne årligt brugte op mod 100 milliarder Skr. til friluftsliv i 2009 (Fredman et al. 2011). I forbindelse formulering af Mål för friluftslivspolitiken (Sveriges Regering 2012) har man forsøgt at beregne den samfundsøkonomiske konsekvens af politikken. På grund af manglende viden på en række variable endte man med at vurdere konsekvenserne kvalitativt. Man opstillede dog et tænkt eksempel ud fra forudsætningen om, at friluftslivet blev øget med 20 %. Det ville bidrage med besparelser i sundhedsvæsenet og øgede omsætning som følge af friluftslivets forbrug. Samlet skønnes udbyttet at blive 30 gange større end udgifterne i forbindelse med sådan en forøgelse (WSP Analys & Strategi 2012). Det springende punkt i forudsætningerne er, om det øgede friluftsliv blot substituerer andet forbrug og andre former for fysisk aktivitet, således at der samlet set ikke bliver nogen effekt for samfundet. Friluftslivets sundhedsøkonomiske potentialer har fået større opmærksomhed de senere år. Fysisk inaktivitet koster samfundet dyrt i tabte leveår og dyrere behandlingsforløb. Sundhedsstyrelsen skønner, at sundhedsudgifterne som følge af fysisk inaktivitet udgjorde ca. 3,5 milliarder kr. i 2012 (Sundhedsstyrelsen 2012). En økonomisk kalkule kunne være at fastslå, hvor meget højere dette beløb ville være, hvis IKKE danskerne dyrkede friluftsliv. Altså beregne værdien af de sundhedseffekter de nuværende friluftsliv måtte bidrage med. En anden sundhedsøkonomisk kalkule kunne gå på, om øget indsats for friluftslivets muligheder kunne reducere nogle af de nuværende udgifter forbundet ved fysisk inaktivitet, og hvad costbenefit måtte være. Vi har i Danmark ikke præcis viden om friluftslivets betydning inden de forskellige økonomiske felter. Men der eksisterer noget viden, som, suppleret med viden fra vores nabolande, præsenteres nedenfor. Svensk friluftsliv en væsentlig del af samfundsøkonomien Som led i et større program under overskriften Friluftsliv i forandring er det i et delprojekt forsøgt at beregne den økonomiske værdi af friluftslivet i Sverige (Fredman et al. 2011). Der er foretaget beregninger af forskellige nøgletal. Det første tal opgør den markedsprissatte del af friluftslivet. Det vil sige det beløb, som det svenske friluftsfolk bruger på udstyr, ture, transport, overnatninger, guides, skilifte osv. Det andet tal er koblet til dette markedsprissatte forbrug. Det går nemlig på at fastslå, hvordan forbruget påvirker den svenske økonomi og arbejdspladser. En del af forbruget vil ikke påvirke økonomien, fordi den del kan være baseret på import af udenlandske varer. Tilbage er en del der direkte påvirker økonomien. Men der følger også en meromsætning, en indirekte effekt. Når en svensker eksempelvis køber og betaler for en isøkse, så går en del af prisen til moms eller eventuelle afgifter. En anden del ryger ud af landet, hvis håndtaget er importeret. Det tilbageværende beløb af salget går for det første til at betale underleverandøren af selve isøksen. Underleverandøren køber på tilsvarende vis materialer og ansætter folk til at fremstille øksen. En del af isøksens pris arbejder så at sige videre i den svenske økonomi. Denne kædereaktion kaldes multiplikatoreffekten. Den varierer mellem forskellige typer varer og ydelser. Dette tal kan bruges til at 74

75 estimere, hvad friluftsliv betyder for den svenske økonomi. På lignende vis regner man også de ekstra job med, som multiplikatoreffekten genererer, når jobeffekten af friluftslivet skal beregnes. Et tredje tal er det beløb, som svenskerne kunne tænkes at betale mere for deres friluftsliv, ud over det de allerede forbruger. Det er en hypotetisk betalingsvilje, som i projektet antages at være et udtryk for en prissætning af de kvaliteter, der i dag ikke er markedsprissatte. Det er f.eks. den fri adgang til naturen og de gratis oplevelser. Summen af denne merværdi og det beløb svenskerne faktisk anvender (markedsprissat del) kan siges at udgøre svenskernes samlede prissætning af friluftslivet. Beregningerne blev udført på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med i alt 6000 svar. Respondenterne blev bedt om at angive udgifter fordelt på en vifte af forskellige udgiftstyper og for en 4- måneders periode. Undersøgelsen blev derfor opdelt i tre blokke, for at få hele kalenderåret 2009 dækket. Stikprøven er ikke vægtet i forhold til socioøkonomisk fordeling af respondenterne, hvilket giver en vis usikkerhed, som forfatterne selv fremhæver. En forsøgsmæssig vægtning ift. alder viste, at vægtning ville have medført en ca. 4 % højere værdisætning. Resultaterne af undersøgelsen viser: Svenskerne i 2009 anvendte næsten 98,6 milliarder Skr. på friluftsliv. Heraf blev de 72,3 milliarder Skr. anvendt i Sverige, resten i forbindelse med friluftsliv i udlandet. Gennemsnittet pr. svensker var Skr. Dette beløb inkluderer også udgifter som den enkelte angav at dække for andres friluftsliv, eksempelvis børn. Det afspejlede sig i et højere forbrug i husstande med børn. Mænd havde et signifikant højere forbrug end kvinder. Også andre karakteristika var forbundet med højt forbrug, herunder personer med lange uddannelser, højere løn og aldersgruppen år. Effekten af friluftsforbruget på det svenske bruttonationalprodukt er i alt 34 milliarder Skr. og jobeffekten estimeres til job. Betalingsviljen ud over det faktiske forbrug opgøres til 33 milliarder Skr. To tredjedele af svarpersonerne forventer i øvrigt at deres forbrug til friluftsliv øges fremover. Figurerne viser hvilken type friluftsaktiviteter forbruget knytter sig til og typen af udgifter. 75

76 Figur 50. Fordeling af forbrug efter aktivitet (Fredman et al. 2011). 76

77 Figur 51. Figuren viser hvilken type af udgifter, der er tale om i svenske kroner pr. person (Fredman et al. 2011). Uanset det ret store antal deltagere i studiet, så er den manglende korrektion for eksempelvis indkomst eller uddannelse er en usikkerhedskilde ved studiet. Der er dog i forvejen en del usikkerheder ved studiet og forfatterne fremhæver, at man har anlagt forsigtige skøn på mange af tallene, især når det gælder den hypotetiske betalingsvilje ud over det nuværende forbrug, jf. side 12 og 29 (Fredman et al. 2011). Tallene viser kun hvad svenskerne anvender eller ideelt set maximalt vil anvende på friluftsliv. Den viser de økonomiske og jobmæssige effekter, men den tager ikke hensyn til den omsætning, der stammer fra udlændinges friluftsliv i Sverige. Den reelle påvirkning af BNP vil således være noget større. Lystfiskeri i Danmark økonomisk betydning I Danmark har man forsøgt at beregne lystfiskeriets effekt på den danske økonomi. I modsætning til undersøgelserne af svenskernes friluftsforbrug og påvirkningen af økonomien, så har man i det danske studie fokuseret på aktivitetens påvirkning af økonomien og derfor inddraget både danske og udenlandske fiskeres forbrug. De udenlandske data stammer fra de løbende undersøgelser, som Visit Danmark laver om turister i Danmark. En del af disse angiver at de er kommet til Danmark for at fiske, og der laves estimater ud fra de forbrugsoplysninger, som også angives i turistundersøgelserne. De danske lystfiskeres bidrag er undersøgt ved en spørgeskemaundersøgelse. Ud fra en større undersøgelse med respondenter blev det fastslået, at 17,7 % bedrev lystfiskeri i forskelligt omfang. Blandt disse lystfiskere har man hentet detaljerede oplysninger fra 1500 personer om forskellige aspekter ved lystfiskeriet herunder altså også forbrug (Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri 2010a). 77

78 På baggrund af data om danskernes og udenlandske turisters forbrug er den økonomiske effekt beregnet (Jacobsen 2010). Ligesom den svenske undersøgelse, så tages der højde for at en del af forbruget ikke påvirker den økonomiske aktivitet. Det gælder moms, afgifter og import. Tilbage er den direkte aktivitetsskabende del af forbruget. Ligesom i de svenske beregninger, så genererer dette forbrug også indirekte omsætning i form af leverancer fra underleverandører osv. Det samlede forbrug forbundet med lystfiskeriet er ca. 2,9 milliarder kr. Heraf er de 400 millioner kr. fra udenlandske fiskeres forbrug. Det gennemsnitlige forbrug for de danske lystfiskere er ca kr. om året. Der er dog meget store indbyrdes forskelle. Lystfiskerne er i projektet blevet kategoriseret i forhold til karakteren af deres fiskeri. Den mest aktive gruppe, karakteriseret ved det aktive lystfiskerliv, udgør ca. 9 % af fiskerne. De fisker i gennemsnit 18 dage årligt og har også det største gennemsnitlige forbrug på fiskeriet på godt kr. Den mindst aktive gruppe fisker et par dage om året og har næsten ikke noget forbrug knyttet til aktiviteten. Gruppen karakteriseres ved Hyggefiskeri med venner og familie (Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri 2010a). Figur 52. De forskellige typer af lystfiskere fordelt efter deres årlige forbrug i danske kroner (Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri 2010b). En betragtelig del af forbruget på de 2,9 milliarder kr. forsvinder ud af økonomien, som import, moms og afgifter og især fordi køb af brugte både også trækkes ud af regnskabet 5. Samlet set er det direkte aktivitetsskabende forbrug opgjort til 1,3 milliarder kr. Da forbruget fordelt på forskellige typer kendes, kan man beregne den indirekte effekt som følge af underleverancer mv. Den samlede effekt i den danske økonomi når derfor op på 2,1 milliarder kr., og det generer en beskæftigelse på ca jobs (Jacobsen 2010; Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri 2010b). Friluftsliv og oplevelsesøkonomi kan hjælpe lokalsamfund eksempler fra Finland Befolkningens friluftsliv med mulighed for at opleve naturen og kulturhistorien er et af formålene i den danske Lov om Nationalparker. I Finland har man forsøgt at beregne, hvordan parkernes gæster bidrager til den lokale økonomi (Huhtala, Kajala, and Vatanen 2010). Beregningerne er foretaget på baggrund af spørgeskemaer til nationalparkgæster, som den finske skovforvaltning løbende gennemfører. Gennem tiden er spørgsmålene vedrørende forbrug løbende videreudviklet, så de i dag giver mulighed for at 5 Brugte både generer ikke økonomisk omsætning. 78

79 bestemme forskellige typer af forbrug samt sted for køb, overnatning osv. For at beregne virkningen på lokaløkonomien er der anvendt en lignende fremgangsmåde, som i eksemplet med lystfiskeriet i Danmark, dvs. beregning af både en direkte effekt og en indirekte effekt (mulitiplikatoreffekt). De anvendte data er indsamlet fra 2005 til 2009, og for at beregne den samlede omsætning er anvendt besøgstal fra 2009 i 35 nationalparker. Hovedparten af omsætningen i forbindelse med nationalparkbesøgene ligger uden for selve nationalparken, fordi overnatnings-, spise- og indkøbsmuligheder typisk er lokaliseret omkring nationalparkerne, mens der er sparsomme muligheder inde i selve parkerne. På grundlag af besvarelserne har man kunnet afgrænse lokalområdet. I mange tilfælde er anvendt en 25 km bufferzone omkring parkerne men lokalområdet er i nogle tilfælde afgrænset mere detaljeret og stedspecifikt. Afgrænsningen udgør en særlig udfordring i forhold til at fastslå, hvor stor en del af omsætningen, der forbliver lokalt og hvor stor en del der ender uden for området, fordi underleverandørerne ikke er placeret i nationalparkoplandet. Beregninger viser at: Nationalparkerne bidrager med 640 millioner kr. (85 millioner Euro) og ca jobs. Man kan vælge at sortere økonomivirkningen fra for de besøgende, som ikke havde nationalparken som væsentligste formål. Det vil ca. halvere virkningen. Der er i alt knap 2 millioner gæster til de 35 nationalparker. Men der er store indbyrdes forskelle. Seks af parkerne har mere end besøgende. I den mest besøgte kom der godt gæster i 2009, og det bidrog med 133 millioner kroner og 234 jobs. Betalingsvillighed som mål for friluftslivets værdi En stor del af det danske friluftsliv er gratis for brugeren. Betalingsvilje har som tidligere nævnt været anvendt som en metode til at bestemme den økonomiske værdi af dette friluftsliv, bl.a. med store undersøgelser i Mols Bjerge i 1990 erne (Wilhjelmudvalget 2001). I alt blev 700 gæster til området spurgt om følgende: Hvor meget vil den besøgende give for et årskort, der giver adgang til området. Ville den besøgende acceptere at give xx kr. for et årskort til området. Dengang viste den hypotetiske betalingsvillighed for et årskort sig at være kr 6. Den rekreative anvendelse blev i alt estimeret til at være 4-8 millioner kr. for et har stort område. Det svarede til op til ca kr. pr. ha. Selv efter driftsudgifterne var trukket fra, så blev værdien af den rekreative anvendelse vurderet større dækningsbidraget for en mulig alternativ anvendelse til landbrug. Der er også undersøgt betalingsvilje til friluftslivet i skovene generelt og i specifikke skovområder. I en undersøgelse af den store bynære skovrejsning på Københavns vestegn, Vestskoven, blev betalingsvillighed 6 Bemærk ikke indeksreguleret. Estimatet angiver således prissætning i slutningen af 90 erne. 79

80 og besøgstal kombineret, og man værdisatte på det grundlag den rekreative værdi til omkring kr./ha 7. En anden måde at vurdere betalingsvilligheden på er at vurdere den betalingsvillighed, der rent faktisk afspejles i rejseomkostningerne. Det kan gøres meget simpelt, hvis man eksempel på grundlag af stikprøve og besøgstællinger i en skov ved, at den gennemsnitlige rejseafstand er x km i bil, og antallet af årlige besøg er y. Værdien kan så fås ved at gange de to tal med en gennemsnitlig omkostning pr. km for transport i bil. Svagheden er bl.a., at mange skovgæster transporterer sig gratis til fods eller på cykel, og deres værdisætning derfor ikke er afspejlet i metoden. Ønske om værdisætning vil ofte være knyttet til et ønske om at kunne prioritere, f.eks. hvor nytteværdien er størst af en ny skov. Til dette er der udviklet en mere sofistikeret metode, Discrete Choice metoden, som er prøvet af på 7 statslige skovrejsningsprojekter (Zandersen, Termansen, and Jensen 2007). Denne metode indbygger viden om folks præferencer og adfærd (hyppighed af skovbesøg og rejseafstand). Men metoden forholder sig til den geografiske beliggenhed. En ny skov på en skovrig egn vil i modellen ikke genere særlig megen merværdi. Den vil primært flytte rundt på eksisterende friluftsliv. I et skovfattigt område, vil skoven derimod generere nye skovbesøg, fordi der bliver skov inden for en acceptabel afstand. Ud fra denne viden beregnes i et hvert trafikknudepunkt sandsynligheden for, at en person vil vælge at besøge de tilgængelige skove. Når man samtidig kender antal personer, der knytter sig til dette punkt (bor tættest der på), så kan man beregne, hvor mange besøg, hver skov får fra dette punkt, og gange antallet med transportomkostningerne for at komme til respektive skove. Samme modelberegning foretages fra hvert trafikknudepunkt. Hele beregningen gentages efter skovrejsningen er lagt ind i modellen og herved kan merværdien af skov bestemmes ved at sammenligne de to beregninger. Tabellen viser resultaterne. De store forskelle afspejler forskellig kombination af befolkningstæthed og skovtæthed samt andre skov- og egnskarakteristika, der indgik i modellen (Zandersen et al. 2007) priser, beregnet af og citeret fra Zandersen et al. (2007) 80

81 Figur 53. Den forventede årlige velfærd (friluftsværdi) og antal besøg som følge af nye skovrejsningsprojekter. Tallene er alene baseret op besøg til området i bil (Zandersen et al. 2007). Betydning af grønne områder og natur afspejler sig i huspriserne En lang række studier har dokumenteret, at nærhed til grønne områder afspejler sig i huspriserne (Konijnendijk et al. 2013). Det er undersøgt med husprismetoden (hedonic price method), som bygger på et stort antal hushandler og en deltaljeret viden om de enkelte huses karakteristika og beliggenhed i forhold til grønne områder, skov eller natur (Tyrvainen et al. 2009). I Danmark er der eksempelvis lavet beregninger i Århus med henblik på at undersøge, hvordan forskellige typer grønne områder påvirker huspriserne. De forskellige typer områder er: parker, naturområder og strand/kyst (Lundhede et al. 2013). Undersøgelse viste, at parker og naturområder påvirkede husprisen helt ud til 1 km. Størrelsen af områder spiller endvidere ind, jf. tabellen. Strand/kyst har også betydning og inden for de første 500 meter reduceres prisen jo større afstand. I projektet er der også lavet beregninger i andre byer, og de viser at man ikke direkte kan overføre effekterne mellem forskellige bysamfund. 81