Tema: Stigende ulighed skader dansk økonomi

Transkript

1 Aktuel Statistik 1/ februar 2015 Tema: Stigende ulighed skader dansk økonomi Den økonomiske ulighed er gennem de seneste år steget markant, og Danmark er ikke længere Nordens mest lige land. Ifølge studier fra OECD og IMF vil den udvikling koste på væksten i de kommende år. Ulighed er et hyppigt debatteret emne, og der foreligger store mængder statistik på området. De mange forskellige tal kan fremstå modstridende og dermed skabe forvirring i såvel historiske sammenligninger som på tværs af lande. Mange mål for uligheden én klar tendens Man skal være varsom med at drage for bombastiske konklusioner på årlige udsving i de forskellige mål for uligheden, da datagrundlaget kan være påvirket af teknik. Samtidig kan målene være påvirket af de økonomiske konjunkturer, hvilket kan sløre de strukturelle ændringer i uligheden. Således begrænser diskussionen sig ofte til en talkrig på trods af, at de officielle tal viser en entydig tendens. Udviklingen over de seneste 15 år hvor økonomien har været igennem både op- og nedture tegner et klart billede af en strukturel stigning i uligheden, jf. figur 1a-b. Figur 1a. Indkomstulighed Figur 1b. Fattigdom Pct. 12 Pct Danmarks Statistik ØIM/FM 60 pct. af medianindkomsten 50 pct. af medianindkomsten Anm.: I opgørelsen af økonomisk fattige indgår også studerende. Det giver et løft i niveauet, men udviklingen ekskl. Studerende udvikler sig på linje med figur 1b. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Stigning i Ginikoefficienten på 3 point. Op gennem 00 erne steg uligheden i de disponible indkomster markant. Det viser de officielle opgørelser fra såvel Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. figur 1a. De to opgørelser varierer i niveauet, hvilket kan henføres til metoderne, eksempelvis forskellige definitioner af lejeværdi af egen bolig og disponibel indkomst. Variationen er dog ens over tid, og begge opgørelser viser en stigning på over 3 Gini-point. Side 1 af 18

2 Tema: Stigende ulighed skader dansk økonomi Samme tendens gør sig gældende, når man ser på forskellige mål for antallet af fattige. Således havde personer en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i 2000, hvilket svarer til 4 pct. af befolkningen, jf. figur 1b. I 2012 var antallet steget til personer eller ca. 6 pct. af befolkningen. Stigning i ulighed skyldes især kapitalgevinster og skattereformer Højere kapitalgevinster til samfundets rigeste Under opsvinget frem mod 2008 var der store formuegevinster via stigende aktie- og boligpriser. Disse gevinster tilfaldt i overvejende grad personer, der i forvejen lå højt placeret i indkomstfordelingen, og bidrog dermed til en betydelig stigning i den samlede, jf. figur 2. Figur 2. Dekomponering af uligheden, Anm.: Den samlede ulighed er her summen af de øvrige komponenters bidrag til uligheden. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. I alt bidrog kapitalindkomster til uligheden med 1,5 Gini-point mere i 2012 sammenlignet med Ser man isoleret på den personlige indkomst før skat har spredningen i denne ligget på et stabilt niveau i perioden siden Faktisk er en i de personlige indkomster faldet med 1,5 Gini-point fra 2000 til Personlig indkomst før skat Kapitalindkomst efter skat Pensionsindbetalinger Samlet ulighed (Disp. indkomst) Personskatter -25 Skatter omfordeler mindre end tidligere Som det fremgår, bidrager såvel pensionsindbetalinger og skatter til en nedbringelse af uligheden i de disponible indkomster. Bidraget til nedbringelse af en fra personskatter er dog faldet fra 19 Gini-point i 2000 til 16,3 Gini-point i 2012, hvilket bl.a. hænger sammen med fordelingsprofilen i skattereformerne. Skatterne mindskede altså uligheden i mindre grad i 2012 sammenlignet med Side 2 af 18

3 Schweiz Norge Holland* Danmark Sverige Canada Finland Østrig Italien Tyskland USA Frankrig Spainien Storbritannien Portugal Grækenland Irland Norge Danmark Finland Sverige Holland* Østrig Schweiz Tyskland Island Frankrig Canada Italien Grækenland Portugal Spanien Storbritannien USA Aktuel statistik 1/2015 Tema: Stigende ulighed skader dansk økonomi Stadig blandt de mest lige lande Danmark er fortsat blandt de mest lige lande i verden. I en opgørelse fra OECD ligger Danmark nummer fire over de mest lige lande, når en opgøres efter skatter og overførsler, overgået af Slovenien, Norge og Island. Den placering skyldes især, at de danske lønninger i udgangspunktet er relativt lige. Uligheden opgøres både i brutto- og disponible indkomster, altså før og efter der er taget højde for skatter og overførselsindkomster. Danmark ligger lavt i begge af disse internationale sammenligninger, jf. figur 3a-b. Figur 3a. Ulighed før skatter og overførsler 0,6 0,6 Figur 3b. Ulighed efter skatter og overførsler 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 0, Anm.: Ulighed målt hhv. før (a) og efter (b) skatter og overførsler. Udvalgte OECD-lande. Kilde: OECD. Lighed skyldes især uddannelse og høj organisationsgrad Den høje danske lighed er i høj grad skabt ved, at indkomsterne i udgangspunktet er mere lige end i mange andre lande. Det kan især henføres til et universelt uddannelsessystem og den stærke organisationsgrad på arbejdsmarkedet, der har været med til at sikre en lavere lønspredning. På trods af Danmarks fortsat høje position i de internationale sammenligninger skal det understreges, at Danmark er blandt de lande, hvor uligheden er steget mest i de senere år. Side 3 af 18

4 Tema: Stigende ulighed skader dansk økonomi Figur 4. Uligheden i de nordiske lande, 2000 og 2011 Gini-koefficent 0,28 0,27 0,26 0,25 0,24 0,23 0,22 0,21 0,28 0,27 0,26 0,25 0,24 0,23 0,22 0,21 0,2 Danmark Norge Sverige Finland ,2 Anm.: en er opgjort over disponible indkomster (efter skatter og overførsler). Kilde: OECD. Ikke længere i førerposition Således var Danmark i 2000 det mest lige land i Skandinavien. I dag ligger uligheden på niveau med Norge og tættere på Finland, mens der fortsat er en højere ulighed i Sverige. Norge var i den seneste opgørelse det mest lige land målt på en. Stigende ulighed hæmmer væksten Internationale studier bekræfter ulighedens skadende effekt Flere internationale studier har belyst sammenhængen mellem ulighed og økonomisk vækst. Senest har den internationale valutafond og OECD studeret emnet ved at se på de historiske tal for et større antal lande gennem en længere periode. Begge studier fandt en statistisk signifikant negativ sammenhæng, hvor stigende ulighed skader den økonomiske vækst. OECD kvantificerede effekten til, at en stigning i en på 1 Ginipoint hæmmer væksten i de følgende fem år med 0,8 pct.-point. I figur 5 nedenfor ses, i hvor stort omfang uligheden har skadet væksten for OECD-landene. Side 4 af 18

5 Irland Storbritannien Holland Sverige Finland Norge Østrig Tyrkiet Belgien New Zealand USA Tyskland Danmark Canada Frankrig Japan Spanien Italien Mexico Aktuel statistik 1/2015 Tema: Stigende ulighed skader dansk økonomi Figur 5. Ulighedens effekt på økonomisk vækst i OECD, Pct. Pct Ulighedseffekt Vækst uden ulighedseffekt Faktisk vækst Anm.: Der ses på den samlede vækst i perioden Effekten fra uligheden er estimeret med fem års forsinkelse, således at studiet betragter uligheden i perioden Kilde: OECD, 2014: Focus on inequality and growth. Hovedparten af OECD-lande hæmmet af stigende ulighed Som det fremgår, er væksten i perioden i langt de fleste OECD-lande trukket ned af en stigende ulighed i perioden For enkelte lande har ulighedseffekten været positiv, hvilket skyldes, at uligheden har været faldende og dermed bidraget positivt til den økonomiske udvikling. I perioden var der kun en begrænset samlet stigning i uligheden i Danmark, og effekten på den økonomiske vækst var derfor af mindre størrelse. Uligheden i Danmark er dog især steget siden 2005, og den udvikling er dermed ikke omfattet af OECD-studiet, fordi effekten ventes at slå igennem i den indeværende periode Ved at anvende OECD s beregningsforudsætninger kan konsekvenserne af den seneste ulighedsstigning beregnes til en betydelig skadelig effekt, jf. figur 6a-b. Figur 6a. Uligheden i Danmark, ,28 0,27 0,26 0,25 0,28 0,27 0,26 0,25 Figur 6b. Effekt på økonomisk vækst, BNP pr. capita (2000=100) BNP pr. capita (2000=100) ,24 0, ,23 0,22 0,21 0,2 0,23 0,22 0,21 0, Grundforløb Grundforløb uden ulighedseffekt Anm.: Uligheden i 6a opgjort i disponible indkomster. Den økonomiske vækst i 6b er fremskrevet med regeringens skøn og i det alternative forløb fratrukket det negative bidrag fra stigende ulighed. Kilde: OECD samt egne beregninger. Side 5 af 18

6 Tema: Stigende ulighed skader dansk økonomi Ulighedsstigning fra 05 til 10 koster 30 mia. kr. Samlet set er uligheden steget med 2 Gini-point fra 2005 til 2010 ifølge OECD s opgørelse, hvilket altså er en større stigning, end hvad der tilfælde i de foregående 20 år. Med OECD s estimerede sammenhæng vil den stigning påvirke den økonomiske vækst med 1,6 pct. over perioden Det svarer i kroner og øre til en svækkelse i BNP på godt 30 mia. kr. Da undersøgelser af indkomstfordelingen kræver et omfattende datamateriale, beregnes en med forsinkelse, og de seneste tal dækker frem til Ifølge Danmarks Statistik har uligheden ligget på et stabilt niveau i perioden Side 6 af 18

7 Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Positive forventninger inden for service Konjunkturindikatoren for serviceerhvervene steg i januar 2015 til 8, hvilket er det højeste niveau siden juli Det kommer efter, at forventningerne lå på et stabilt niveau i løbet af Generelt har forventningerne været positive siden efteråret Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Mindre negative forventninger i industrien Efter nogle måneder med stort fald i konjunkturindikatoren for industrien steg den til -13 i januar 2015 mod -19 i december Tilliden i industrien påvirkes af den økonomiske udvikling hos Danmarks samhandelslande og dermed også af den geopolitiske uro fra blandt andet krise i Ukraine og Mellemøsten, som har øget usikkerheden i den internationale økonomi. Anm.: Her er brugt sæsonkorrigerede tal Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Stadig negative forventninger i byggeriet Konjunkturindikatoren for bygge- og anlægssektoren lå i januar 2015 på -17. Forventningerne faldt i løbet af 2014 efter de positive effekter fra reparationsarbejdet som følge af efterårsstormene i Forventningerne er tilbage på niveau med forventningerne i efteråret De er dog stadig væsentlig over lavpunktet i Side 7 af 18

8 Konjunkturstatistik Detailomsætningsindeks Svagt stigende detailsalg Detailhandlen har generelt udviklet sig svagt, siden krisen indtrådte i På det seneste er detailsalget imidlertid begyndt at stige lidt. Indekset er steget med 1 pct.-point i 4. kvartal 2014 i forhold til 3. kvartal 2014 trods et fald i december. Anm.: Her er brugt sæsonkorrigerede tal Produktionsindeks for industri Industriproduktionen langsomt på vej frem Siden det kraftige fald i forbindelse med krisen er industriproduktionen langsomt steget igen. Indekset svinger en del fra måned til måned, men har de seneste måneder stabiliseret sig omkring et niveau, der er det højeste siden Anm.: Her er brugt sæsonkorrigerede tal for industriproduktion, ekskl. skibe. Det samlede påbegyndte boligbyggeri Stilstand i boligbyggeriet Fra november til december 2014 faldt det påbegyndte boligbyggeri fra 939 til 437. Faldet i de sidste måneder af 2014 skal ses i lyset af en ekstraordinær stigning i 3. kvartal 2014, hvor der blev igangsat en række store projekter med mange små boliger, herunder ungdomsboliger. Det påbegyndte boligbyggeri er således tilbage på niveauet fra før stigningen. Anm.: Her er brugt sæsonkorrigerede tal Boligbyggeriet ligger stadig lavt og udgør under en tredjedel af niveauet fra før krisen. Side 8 af 18

9 Konjunkturstatistik Byggebeskæftigelsen Stabil byggebeskæftigelse Byggebeskæftigelsen steg med ca. 800 personer fra 3. kvartal 2014 til 4. kvartal 2014, hvilket svarer til en stigning på 0,5 pct. Stigningen kommer efter små fald i 2. og 3. kvartal Niveauet har siden 2010 været forholdsvis stabilt, dog med en lille stigning ind i I dag er byggebeskæftigelsen ca personer lavere end før krisen. Kilde: Danmarks Statistik Konkurser Lille stigning i konkurser i efteråret Der var 341 konkurser i januar 2015 mod 337 i december De seneste tre måneder er antallet af konkurser steget med 10 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Stigningen kommer dog efter flere måneder med færre konkurser, og sammenlignet med januar 2014 er der nu 8 pct. færre konkurser. Anm.: Her er brugt sæsonkorrigerede tal Tvangsauktioner Færre tvangsauktioner trods nylig stigning Antallet af tvangsauktioner var i januar på 316. Det seneste år har antallet af tvangsauktioner ligget på omkring om måneden. Det er væsentligt under de ca. 500 pr. måned i Anm.: Her er brugt sæsonkorrigerede tal Side 9 af 18

10 Forbrugerforventninger Konjunkturstatistik Stigende optimisme blandt forbrugere Forbrugertilliden er steget kraftigt siden midten af 2013 og befinder sig aktuelt omkring niveauet fra før krisen. Efter uafbrudte stigninger i 2014 faldt tilliden lidt i efteråret, men er herefter begyndt at stige igen. I januar 2015 var forbrugertilliden således på 9 mod 6 i december Nyregistrerede personbiler Rekordmange nyregistrerede personbiler I december 2014 blev der nyregistreret 0,3 pct. flere personbiler end i november og 1,1 pct. flere end i december Der blev i alt registreret nye personbiler i 2014, og det er det højeste antal i opgørelsesperioden. Udviklingen i 2014 har været præget af en stor stigning i nyregistreringer inden for erhverv, mens antallet af private nyregistreringer er faldet i 2014 efter kraftige stigninger i 2012 og Side 10 af 18

11 Prisudvikling Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Historisk lav inflation Forbrugerprisindekset steg med 0,3 pct. i december 2014 i forhold til december Inflationen befinder sig dermed på et historisk lavt niveau. En del af den ekstraordinært lave inflation i december skyldes det store fald i olieprisen. Uden energi og uforarbejdede fødevarer lå inflationen i december på 0,8 pct. Harmoniseret prisudvikling i EU Den samlede inflation lå i gennemsnit på 0,6 pct. i 2014 mod 0,8 pct. i Faldende priser i Europa Inflationen i EU målt ved det EUharmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i december 2014 på -0,1 pct. Dette er 0,4 pct.- point lavere end i november Den danske inflation (HICP) var på 0,1 pct. i december 2014 og lå dermed højere end inflationen i eurolandene, som lå på -0,2 pct. Anm.: EU28 dækker de 25 gamle EU-medlemslande frem til december 2006 og de 28 medlemslande fra og med januar Dermed kædes de nye medlemslande ind i EU28 fra januar ØMU-referencen er defineret som 1,5 pct. plus gennemsnittet af prisudviklingen for de tre lande i EU28 med lavest prisudvikling. Bemærk at der i Gns. af tre laveste i EU28 og ØMU-reference er frasorteret outliers. Kilde: Danmarks Statistik Side 11 af 18

12 Prisudvikling Ejendomspriser Stigende boligpriser Priserne på enfamilieshuse er steget i løbet af 2013 og Fra oktober til november 2014 steg priserne med 1,4 pct. Huspriserne er steget med 4,1 pct. fra november 2013 til november Kilde: Danmarks Statistik Priserne på ejerlejligheder steg fra oktober til november 2014 med 1,1 pct. Priserne har været stigende siden starten af 2012, og prisstigningerne er taget til i Prisen på ejerlejligheder er det seneste år steget med 8,3 pct. Priserne på enfamiliehuse er på niveau med priserne i slutningen af 2010, mens priserne på ejerlejligheder er på niveau med priserne i slutningen af Europæisk rente Pengepolitikken er fortsat meget lempelig ECB satte i efteråret renten ned til blot 0,05 pct. og startede opkøb af særlig dækkede obligationer samt asset-backed securities. I januar udvidede ECB opkøbene til også at omfatte obligationer udstedt af stater mv. ECB forventer, at opkøbene vil ske i hvert fald til og med september Kilde: Thomson Reuters For at holde den danske krones kurs stabil over for euroen har Nationalbanken i løbet af januar/februar sænket både udlåns- og indskudsbevisrenten, der nu ligger på hhv. 0,05 pct. og -0,75 pct. Diskontoen er blevet fastholdt på 0 pct. Renten på de 10-årige danske statsobligationer er faldet fra ca. 2 pct. i januar 2014 til det historisk lave niveau på 0,3 pct. Renten på de 10-årige tyske statsobligationer ligger lidt højere på knap 0,4 pct. Side 12 af 18

13 Udenrigshandel Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort overskud på betalingsbalancen I november 2014 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 11,3 mia. kr. Det er lidt lavere end overskuddet i midten af året. Der er dog fortsat tale om et stort overskud på betalingsbalancen. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsoverskud faldet lidt fra højt niveau Varehandlen bidrager stadig til et stort overskud, idet summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance i november lå på over 76 mia. kr. Overskuddet er dog faldet lidt gennem Udenrigshandelsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Vareeksport og -import Lavere vareeksport i slutningen af 2014 Eksporten af varer målt i løbende priser faldt med 2,3 pct. fra oktober til november Set over de seneste tre måneder er eksporten faldet med 0,4 pct. i forhold til de foregående tre måneder. I november 2014 var eksporten af varer 2,2 pct. lavere end i november året før. Importen faldt med 1,7 pct. fra oktober til november Set over de seneste tre måneder er importen faldet med 0,2 pct. i Anm.: Her er brugt sæsonkorrigerede tal Kilde: Danmarks Statistik forhold til de foregående tre måneder. Importen var imidlertid 1,0 pct. højere i november 2014 end i november Side 13 af 18

14 Aktuel statistik 5/2015 Den effektive kronekurs Udenrigshandel Svækket kronekurs særligt overfor USD Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, ligger i februar 2015 på 100,0 mod 103,9 i februar Svækkelsen skyldes hovedsageligt en styrkelse af dollaren og også det britiske pund. Aktiekurser Det danske aktieindeks er steget igen i 2015 Det danske aktieindeks, OMXC20, har mere eller mindre stabiliseret sig i 2014, men er i starten af 2015 steget igen. Indekset befinder sig pr. 4. februar 2015 på 313 og er dermed steget med 134 pct. siden den seneste bund i oktober Kilde: Thomson Reuters Olieprisen Det amerikanske og europæiske aktieindeks, Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe, har udviklet sig lidt mere moderat. Det gælder særligt det europæiske, som faldt igen i løbet af 2. halvår Indekset ligger nu godt 30 pct. over niveauet i oktober Olieprisen i markant fald Siden sommeren 2014 er olieprisen faldet markant. Efter at havde ligget på et relativt stabilt niveau omkring 110 USD pr. tønde i over et år, er olieprisen mere end halveret og nåede 45 USD pr. tønde i midten af januar. Senest er olieprisen dog steget lidt igen og ligger aktuelt omkring 55 USD pr. tønde. Kilde: Thomson Reuters Side 14 af 18

15 Arbejdsmarked Arbejdsmarked Bruttoarbejdsløshed Stabil arbejdsløshed Anm.: Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Efter fald i starten af 2014 har bruttoarbejdsløsheden stabiliseret sig siden maj. Der var i december personer uden job. Det svarer til 5,0 pct. af arbejdsstyrken. Siden december 2012 er arbejdsløsheden faldet med næsten fuldtidspersoner. En del af faldet i arbejdsløsheden i 2013 og 2014 skyldes effekterne fra kontanthjælpsreformen og dagpengereformen. Disse effekter er dog aftaget, og den seneste udvikling peger trods alt på lysere tider på arbejdsmarkedet. Varslede fyringer Antallet af varslede fyringer er steget lidt Målt på et tre-måneders glidende gennemsnit var der i december 2014 knap 860 varslede fyringer. Dermed er der kommet lidt flere varslede fyringer i efteråret I den private sektor var der ca. 220 flere varslede fyringer i november 2014 end i november 2013, mens der i den offentlige sektor var godt 110 flere varslinger. Antallet af varslede fyringer befinder sig Anm.: På grund af manglende sektoropdeling for december 2014 på fortsat på et markant lavere niveau end under Jobindsats.dk vises kun det samlede antal varslede fyringer for december. krisen. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion Side 15 af 18

16 Arbejdsmarked Nyopslåede stillinger Fortsat flere nyopslåede stillinger Kilde: Jobindsats.dk og egen brancheinddeling. Der er taget tre-måneders glidende gennemsnit på alle serier. Fordelt på brancher er antallet af nyopslåede stillinger steget med knap stillinger (19,6 pct.) inden for privat service i december 2014 i forhold til december Antallet af nyopslåede stillinger inden for bygge og anlæg er steget med knap 300 stillinger (34,4 pct.). I industrien er antallet imidlertid faldet med knap 90 stillinger (10,8 pct.). I den offentlige sektor er antallet af nyopslåede stillinger steget med knap stillinger (28,2 pct.). Lønindeks for den private sektor kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. Industri 1,8 1,5 1,5 1,3 1,2 Bygge og anlæg 0,4 0,8 0,4 1,3 1,9 Handel og transport 0,7 0,8 0,8 0,9 1,3 Information og kommunikation 1,9 1,7 1,4 1,1 0,9 Finansiering og forsikring 1,5 1,0 1,1 1,3 1,6 Ejendomshandel og udlejning 0,9 0,6 1,2 0,8 2,3 Erhvervsservice 1,1 1,5 1,7 2,6 2,7 Undervisning og sundhed 1,3 1,2 0,8 1,0 0,4 Kultur, fritid og anden service 0,3 0,6 0,8 0,8 0,7 I alt 1,1 1,2 1,1 1,3 1,4 Kilde: Danmarks Statistik Lønstigninger på DA-området kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. Fremstillingsvirksomhed 1,7 1,7 1,6 1,9 1,9 Bygge og anlæg 1,4 1,6 1,0 1,1 1,3 Serviceprægede erhverv 1,6 1,5 1,3 1,5 1,6 Funktionærer 1,8 1,7 1,5 1,9 2,0 Arbejdere 1,4 1,4 1,3 1,3 1,4 Hele DA 1,6 1,6 1,4 1,6 1,7 Kilde: DA s KonjunkturStatistik Stabile lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne i den private sektor lå i 3. kvartal 2014 på 1,4 pct. Inden for bygge og anlæg steg lønnen med 1,9 pct. i 3. kvartal mod 1,3 pct. i 2. kvartal I industrien var der et fald fra 1,3 pct. i 2. kvartal til 1,2 pct. i 3. kvartal. Lønstigningerne var størst inden for erhvervsservice, hvor lønnen steg med 2,7 pct., og lavest inden for undervisning og sundhed, hvor lønnen steg med 0,4 pct. Svagt tiltagende lønstigninger på DAområdet Lønstigningerne på DA-området steg med 0,1 pct.-point til 1,7 pct. fra 2. kvartal 2014 til 3. kvartal, hvilket svarer til det overenskomstbaserede referenceforløb. For funktionærer var lønstigningstakten på 2,0 pct. i 3. kvartal 2014, mens den for arbejdere var på 1,4 pct. Fremstillingsvirksomhed havde den højeste lønstigning på 1,9 pct. ligesom i 2. kvartal. I både bygge og anlæg og serviceprægede erhverv tiltog lønstigningstakten mellem 2. og 3. kvartal. Side 16 af 18

17 Arbejdsmarked Lønindeks for den offentlige sektor Kommunalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. Administration 0,3 0,3 1,4 1,3 1,2 Undervisning 0,5 0,2 1,0 0,1 1,5 Sundhedsvæsen 0,4 0,2 0,9 0,5-0,1 Sociale institutioner 0,5 0,3 1,5 1,0 0,9 Kultur og fritid -0,2-0,5-0,2 1,3 1,2 Rengøring og anden operationel service 0,3 0,7 1,2 1,8 1,3 I alt 0,4 0,3 1,3 1,0 1,1 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er vandforsyning og renovation udgået. Den lave lønstigningstakt inden for undervisning i 2. kvartal 2014 skyldes bl.a. dataproblemer vedrørende lærerkonflikten i Kilde: Danmarks Statistik Blandet billede for offentlige lønstigninger Lønstigningstakten for alle offentlige delsektorer har været højere igennem 2014 end i Lønstigningstakten i kommunerne var i 3. kvartal 2014 på 1,1 pct., hvilket er 0,1 pct.- point højere end i kvartalet før. Stigningen lå lidt over det overenskomstbaserede referenceforløb, som var på 1,0 pct. Lønnen steg med 1,5 pct. inden for undervisning, mens det kommunale sundhedsvæsen oplevede en lønnedgang på 0,1 pct. For regionalt ansatte var lønstigningstakten i 3. kvartal 2014 på 0,8 pct., hvilket er 0,7 pct.- Regionalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. Administration 0,9 0,6 2,1 0,2 0,1 Sundhedsvæsen -0,9 0,4 1,2 1,7 0,8 Sociale institutioner -4,2-2,9-2,0 0,0 1,9 I alt -0,8 0,4 1,2 1,5 0,8 Kilde: Danmarks Statistik point mindre end i 2. kvartal. Lønstigningstakten lå 0,2 pct.-point under referenceforløbet. Sundhedsvæsenet er drivende for den samlede lønudvikling i regionerne. I 3. kvartal var lønstigningstakten for sociale institutioner på 1,9 pct., mens administration oplevede en lønstigning på 0,1 pct. Det var den første gang i flere kvartaler, at sociale institutioner oplevede en positiv lønudvikling. Statsansatte, årlig stigning i pct kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. Forskning og udvikling 2,6 0,6-0,1 0,4 0,3 Statslig administration 0,3 0,1 1,2 2,1 1,6 Kultur og fritid 0,0-0,6-1,5 0,1 0,3 Undervisning 1,4 0,9 0,7 1,0 0,2 I alt 0,8 0,6 0,9 1,5 0,8 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er transportvirksomhed udgået. Kilde: Danmarks Statistik I staten steg lønnen med 0,8 pct. i 3. kvartal 2014, hvilket er 0,7 pct.-point mindre end i 2. kvartal Lønstigningerne i 3. kvartal 2014 lå under referenceforløbet, der var på 1,1 pct. Den største stigning i lønnen i 3. kvartal 2014 for statsansatte var på 1,6 pct. for statslig administration. Undervisning så det største fald i lønstigningstakten mellem 2. og 3. kvartal 2014 fra 1,0 pct. til 0,2 pct. Side 17 af 18

18 Nationalregnskabet Nationalregnskabet Bruttonationalprodukt Vækst i 2014 BNP steg med 0,4 pct. i 3. kvartal I de tre første kvartaler af 2014 er BNP steget med 0,9 pct. i forhold til de tre første kvartaler af Stigningen i BNP i 3. kvartal blev trukket af en lille stigning i privatforbruget og det offentlige forbrug. Beskæftigelsen Flere i privat beskæftigelse Beskæftigelsen ekskl. personer på orlov steg med knap personer i den private sektor fra 2. kvartal til 3. kvartal 2014, når der korrigeres for sæsonudsving. I samme periode faldt beskæftigelsen i den offentlige sektor med knap personer Anm.: Tallene er ekskl. orlov. Kilde: Danmarks Statistik, herunder Qdam Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Svag vækst i udlandet Sverige oplevede en vækst på 0,3 pct. i 3. kvartal mod 0,5 pct. i 2. kvartal. I Euroområdet steg BNP med 0,2 pct. i 3. kvartal af 2014 mod 0,1 pct. i 2. kvartal Tysk økonomi har udviklet sig svagt de sidste par kvartaler, mens væksten i Storbritannien og specielt USA fortsat er relativt høj. Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer Side 18 af 18