Rapporten indeholder en beretningsdel (Kapitel 1) og et tema (Kapitel 2) om arbejdet i Vollsmose.

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME...3 KAPITEL 1. KVINFOs MENTORNETVÆRK SIDEN SIDST KVINFOs mentornetværk Antal deltagere og tilmeldinger Deltagergrupper Udmeldinger Antal aktive par og match Mentees oprindelse Mentees i beskæftigelse Aktiviteter i mentornetværket Henvendelser, samarbejde og presse Indsamling og videreformidling af viden i mentornetværket Formidling af viden gennem konsulentarbejde Studerendes anvendelse af viden genereret i mentornetværket Udviklingsområder Nyt projekt med sociale mentorer Efterspurgte rollemodeller Mentorkurser og mentee workshops Udvikling af hjemmeside og nyhedsbrev Nyt fra afdelingerne Status på den økonomiske situation for afdelingen ved Kvindemuseet i Forholdene i afdelingen i Esbjerg/Varde Status for afdelingen i Odense Større begivenheder og tiltag Everyone needs a mentor. Konference i Odense Kreativitetskursus og snakkegruppe...26 KAPITEL 2. ARBEJDET I VOLLSMOSE Hvordan arbejder vi om at skabe en institution i Vollsmose Eksempler på initiativer Hvem har meldt sig Erfaringer og udfordringer Strategiske overvejelser og tiltag Opsøgende arbejde Deltagelse og netværksdannelse Metodeudvikling Balancen mellem Vollsmose og Odense/Fyn...35 BILAG...36 BILAG 1.0 Fælles nyhedsbrev, september BILAG 2.1 Invitation til konference Everyone needs a mentor...38 BILAG 2.2 Konferenceprogram

3 RESUME Rapporten indeholder en beretningsdel (Kapitel 1) og et tema (Kapitel 2) om arbejdet i Vollsmose. Kapitel I fortæller om mentornetværkets vækst og resultater siden sidst, om aktiviteter, henvendelser og samarbejder, om indsamling og videreformidling af viden i mentornetværket, om udviklingsaktiviteter, samt erfaringer og nyheder fra afdelingerne og om større initiativer i netværket. Som det fremgår af afsnit 1.1 i kapitel 1, får netværket fortsat mange nye deltagere og særligt har de to mindre afdelinger af mentornetværket haft en stor vækst, hvilket skyldes en målrettet indsats i afdelingerne. Omvendt har afdelingen i København påbegyndt et større opfølgningsarbejde, hvilket har medført at flere mentorer og mentees er blevet udmeldt. RESULTATER I TAL, 2. halvår 2007: Antal deltagere: 2897 Mentees: 1231 Mentorer: 1173 Kontaktpersoner: 493 Antal match: 260 Mentees i job: 74 Det betyder, at de nuværende deltagere i netværket er reelt aktive. Afsnit 1 viser samtidig, at der er gennemført 260 match i KVINFOs mentornetværk i første halvår af 2007, og tilbagemeldingerne fra mentees og mentorer viser, at mange mentees har opnået deres målsætninger med støtte fra en mentor. Bl.a. er mindst 74 mentees kommet i beskæftigelse (job eller praktik), efter de tilmeldte sig mentornetværket i løbet af sidste halvår. Afsnit 1.3 viser endvidere, hvordan mentornetværket fortsat modtager et voksende antal henvendelser udefra. Det er til stadighed en klar tendens på tværs af afdelingerne, at netværket kontaktes af såvel kommunale som private aktører, der ønsker at etablere et samarbejde. Ligeledes kontaktes netværket ofte af studerende, der ønsker at lave undersøgelser af forhold i forbindelse med mentornetværkets arbejde. Herudover beskriver afsnit 1.2, hvordan afdelingerne i KVINFOs mentornetværk har afholdt en række spændende arrangementer og selv har deltaget i flere eksterne aktiviteter. Som beskrevet i afsnit 1.5, har KVINFOs mentornetværk modtaget en bevilling på kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til projektet Udenfor Indenfor. Plads til alle i KVINFOs mentornetværk. Bevillingen skal bruges til at afprøve metoder i forhold til, hvordan flygtninge- og indvandrere kommer nærmere deres mål ved at få en mentor. Baggrunden for projektet er, at mentornetværket får en del henvendelser fra kvinder, der er langt fra arbejdsmarkedet. Med det nye projekt får netværket mulighed for at afprøve sine metoder, så vi fremover bedre kan imødekomme behovene hos disse kvinder. Projektet gennemføres over de næste to år i alle afdelinger af mentornetværket. Afsnit 1.5 beretter endvidere om, hvordan KVINFOs mentornetværk ved kvindemuseet i Århus i 3

4 2007 har startet projektet Brug for alle i Danmark korps af rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund. Herudover beskrives det, hvordan kurser for mentorer og mentees, som startede i første halvår af 2007 på en bevilling fra Bikubenfonden, har haft en række positive effekter. Resultaterne kan læses både hos mentorparrene og hos mentornetværket som helhed. Med udgangen af 2007 er en ansøgning om finansiering af kurserne i den resterende projektperiode blevet imødekommet af Bikubenfonden og arbejdet med kurserne vil således forsætte frem til udgangen af Et sidste udviklingsområde i det seneste halvår af 2007 har været redigering og udvikling af mentornetværkets hjemmeside og nyhedsbrev. En udviklingsstrategi er blevet udarbejdet for at sikre henholdsvis større besøgstal, højere informationsniveau og en større grad af målrettethed i forhold til forskellige målgrupper interne såvel som eksterne. Afsnit 1.6 formidler nyt fra afdelingerne og sætter her særligt fokus på økonomisk status, beliggenhed og personalemæssige forhold i de forskellige afdelinger. Som noget nyt har KVINFOs mentornetværk ved Kvindemuseet fået bevilliget kr. fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ålborg til at forsætte aktiviteterne i Nordjylland. Afdelingen i Esbjerg har fået en bevilling fra Esbjerg kommune til afholdelse af nye aktiviteter og tiltag i Esbjerg samt kr. fra Det Sociale Udvalg til drift af mentornetværkets kontor i Varde. Særligt for afdelingen i Odense er deres boligsituation. Afdelingen forhandler pt. med Odense kommune om en fremtidig placering på Vollsmose bibliotek. Afsnit 1.7 afrunder rapportens 1. kapitel og omhandler større begivenheder og initiativer i KVINFOs mentornetværk. Denne gang kan netværket fortælle om den store konference Mentorskaber på tværs En konference om mentorskabets muligheder set i forhold til køn, karriere og etnicitet, der blev afholdt i KVINFOs mentornetværk i Odense i samarbejde med Syddansk Universitet. Konferencen tiltrak godt 120 deltagere fra hele landet. Omtrent halvdelen af deltagerne var mentorer og mentees fra netværket, mens den anden halvdel var eksterne deltagere: job- og virksomhedskonsulenter, konsulenter fra integrations- og ligestillingsområdet, undervisere fra forskellige uddannelsesinstitutioner og selvstændige indenfor kommunikation, coaching og konflikthåndtering. Derudover beretter afsnit 1.7 om to nye tilbud som afdelingen i Esbjerg/Varde har opstartet i seneste halvår kreativitetskurser for mentorer og mentees samt snakkegrupper for mentees. Kapitel 2 er et tema om arbejdet i Vollsmose. Odense-afdelingen adskiller sig fra de øvrige afdelinger ved sin fysiske placering i et såkaldt ghettoområde. Afdelingen er ikke forbeholdt kvinder fra selve Vollsmose. Det har været en særskilt målsætning at arbejde for også at tiltrække kvinder til mentornetværket fra selve området. Kapitel 2 beskriver, hvilke strategier og initiativer afdelingen har brugt for at rekruttere disse mentees samt det fortsatte arbejde med at konsolidere samarbejde med de mange centrale aktører i området. Afrundningsvis skitseres de hidtidige erfaringer og de fremtidige udfordringer for det fortsatte arbejde i Vollsmose. 4

5 KVINFOs MENTORNETVÆRK Jeg er altid i godt humør, når jeg går fra møderne, den er alligevel ikke så dårlig min situation, tænker jeg. Jeg skal nok klare det det er også følelsesmæssigt; man er ikke alene, der er en, der står der Mentee om sine møder med mentor 5

6 KAPITEL 1. KVINFOs MENTORNETVÆRK SIDEN SIDST 1.1 KVINFOs mentornetværk Rapporten beskriver udvikling og resultater i KVINFOs mentornetværk for andet halvår Første kapitel i rapporten sætter fokus på udviklingen i KVINFOs mentornetværk siden sidste afrapportering i juni I kapitlet introduceres de seneste resultater i tal, netværkets samarbejder og aktiviteter, herunder den store og velbesøgte konference i Odense Everyone needs a mentor om mentorskabets muligheder. Desuden præsenterer vi netværkets nye projekter og tiltag samt en analyse af KVINFOs mentornetværk som et projekt, der står for videns- og kontaktformidling til både anvendt arbejde og videnskabelige undersøgelser. Andet kapitel i rapporten handler om mentornetværkets arbejde i Vollsmose. I kapitlet diskuteres mentornetværkets indsats og resultater i forhold til rekruttering og fastholdelse af kvinder fra Vollsmose i mentornetværket. Afrapporteringsperioden for denne halvårsrapport er fra 1. juni til 30. november Ændringerne i afrapporteringsperioden er foretaget med henblik på at forbedre kvaliteten af indsamling, bearbejdning og formidling af de indsamlede data. RESULTATER I TAL, 2. halvår 2007: Antal deltagere: 2897 Mentees: 1231 Mentorer: 1173 Kontaktpersoner: 493 Antal match: 260 Mentees i job: 74 Dette medfører, at der er et overlap med den forrige rapport på 15 dage. Det betyder også, at næste halvårsrapport vil dække perioden 1. december maj Antal deltagere og tilmeldinger KVINFOs mentornetværk fortsætter med at vokse i samme tempo som hidtil. I løbet at de sidste 6 måneder har netværket fået 297 nye medlemmer. Per 30. november 2007 har mentornetværket 2897 deltagere. Gennemsnitligt har netværket på landsplan fået ca. 53 tilmeldinger om måneden. Det svarer til to ekstra tilmeldinger per måned i forhold til den forrige afrapporteringsperiode. Figur 1.1 viser deltagerantallet i de fire afdelinger. Det røde felt viser tilvæksten i antal medlemmer siden 30. maj

7 Figur 1.1 Tilvækst i antal deltagere fordelt på afdelingerne Afdelingen i København er stadig den største og har 1484 deltagere, hvilket svarer til 51 procent af det samlede antal deltagere i KVINFOs mentornetværk. Den næststørste afdeling er Århus/Ålborg med 762 deltagere. Dette betyder at 26 procent af alle deltagere i netværket er tilmeldt afdelingen i Århus/Ålborg. Esbjerg/Varde afdelingen har oplevet en Pr. 30. november 2007 rummer KVINFOs mentornetværk 2897 deltagere: 1484 deltagere i København 762 deltagere i Århus/Ålborg 359 deltagere i Esbjerg/Varde 292 deltagere i Odense hvilket svarer til 10 procent af det samlede deltagerantal. bemærkelsesværdig vækst på 85 medlemmer, som svarer til en deltagertilgang på 33 procent. Ved udgangen af november havde afdelingen således 359 deltagere, hvilket betyder at 12 procent af netværkets deltagere er tilmeldt ved afdelingen i Esbjerg/Varde. Afdelingen er i dag den tredjestørste. Odenseafdelingens intensive rekrutteringsstrategi har resulteret i, at deltagerantallet er steget med 23 procent. Afdelingen har således nu 292 deltagere, Den flotte vækst i de to mindre afdelinger skal ses i sammenhæng med en målrettet indsats. Omtale i den lokale presse i Esbjerg og Varde har ført til et øget antal tilmeldinger i afdelingen. Som nævnt tidligere har Odenseafdelingen intensiveret og målrettet det opsøgende arbejde yderligere for bedre at nå potentielle mentees fra Vollsmose-området. Strategien har vist sig at være en succes, som man kan læse nærmere om i Kapitel 2. 7

8 1.1.2 Deltagergrupper Figur 1.2 præsenterer fordelingen og væksten i deltagergrupper på landsplan. Det fremgår af figuren, at mentornetværket har oplevet en af de største stigninger i antallet af mentorer og mentees i netværkets historie. Resultatet er kun overgået af 1. halvår 2006, hvor mentornetværket åbnede sin seneste afdeling, nemlig afdelingen i Odense. Antallet af aktive par ligger også på et historisk højt niveau. Det skal dog præciseres, at der ikke er tale om det store udsving i væksten af de forskellige deltagergrupper. Det er dog nævneværdigt, at netværket formår at holde det høje og stabile væksttempo sideløbende med gennemførelse af mange andre ressourcekrævende aktiviteter, såsom mentoruddannelse, forskellige former for erfarings- og vidensformidling, metodeudvikling, konsulentbistand med mere. Figur 1.2 Udviklingen i antal match og deltagere i KVINFOs mentornetværk fordelt på forskellige deltagergrupper i perioden Siden sidste afrapportering er fordelingen i deltagergrupperne mellem afdelingerne ikke blevet forandret. Figur 1.3 viser forholdet mellem mentorer og mentees i de fire afdelinger. Afdelingen i København er stadig den eneste afdeling, hvor antallet af mentorer overstiger antallet af mentees. Det skal nævnes, at netværket ikke fører en aktiv rekrutteringsstrategi i forhold til mentorer. De fleste mentorer, som tilmelder sig i København, har hørt om KVINFOs mentornetværk via deres personlige netværk. På grund af denne ubalance kan man ikke matche alle de mange mentorer på trods af deres indgående kendskab til det danske samfund og høje faglige kvalifikationer. P.t. overvejer afdelingen forskellige tiltag for fremover at få inddraget de mange tilmeldte mentorer i mentorarbejdet og/eller andre af netværkets aktiviteter. De tre andre afdelinger har flere mentees 8

9 end mentorer. Konkret betyder det, at afdelingerne udfører mere opsøgende arbejde for at tiltrække flere mentorer. Figur 1.3 Deltagergrupper fordelt på afdelinger KVINFOs mentornetværk har 493 kontaktpersoner, som er med til at skabe en unik kontaktflade for mentornetværket og bidrage til det opsøgende arbejde. Ca. 283 kontaktpersoner er tilmeldt afdelingen i København. Det betyder, at afdelingen har en stor kontaktflade og nogle fantastiske muligheder for at efterlyse mentorprofiler med lige præcis de kompetencer og kvalifikationer, som efterspørges af mentees. Esbjerg/Varde afdelingen har i sammenligning med de andre afdelinger den største procentvise andel af kontaktpersoner (33 procent). Kontaktpersonerne drages aktivt ind i netværkets liv, eksempelvis ved efterlysning af nye mentor og ved inddragelse af deltagerne som oplægsholdere til forskellige workshops og netværksarrangementer. Odense og Århus/Ålborg afdelingerne har henholdsvis 61 og 55 kontaktpersoner Udmeldinger Siden begyndelsen af 2007 er mentornetværket i København påbegyndt et større opfølgningsarbejde for at afklare, hvorvidt de par, som har været matchet i længere tid, stadig skal figurere i mentornetværket, eller om de skal fortsætte uformelt, udenfor regi af KVINFOs mentornetværk. Opfølgningsarbejdet har ført til, at flere par er blevet opløst, og at en del mentorer og mentees efterfølgende er blevet udmeldt. De udmeldte er primært mentees, der har opnået deres mål og ikke længere har behov for et formelt mentorforløb. Ikke så sjældent fortsætter de opløste par med at mødes i privat regi, og relationen udvikler sig fra fagligt match til venskab. Det samlende antal udmeldinger fra KVINFOs mentornetværk siden netværkets start er i dag procent af alle udmeldinger er sket i København, hvilket harmonerer med, at afdelingen er den første og største. 9

10 1.1.4 Antal aktive par og match Det samlede antal aktive par er 565 par per d. 30. november I perioden fra juni til december 2007 er der dannet 260 nye par. Der er gennemført 91 match i København, 78 match i Århus/Ålborg, 67 match i Odense og 24 match i Esbjerg Varde. ANTAL AKTIVE PAR OG MATCH I KVINFOs MENTORNETVÆRK, PR. 30. NOVEMBER par i København 91 match i København 206 par i Århus/Ålborg 78 match i Århus/Ålborg 71 par i Odense 67 match i Odense 49 par i Esbjerg/Varde 24 match i Esbjerg/Varde I ALT 565 AKTIVE PAR I ALT 260 MATCH Ud over de 565 aktive par, er 205 par blevet opløst i indeværende halvår, primært fordi mentees har opnået deres mål i det konkrete mentorforløb, og fordi mentees mål og behov har forandret sig. Samlet set har netværkets medarbejdere fulgt 770 par i løbet af de seneste 6 måneder, hvilket er et rekordhøjt antal Mentees oprindelse Blandt mentees i KVINFOs mentornetværk er 116 forskellige lande repræsenteret. Det betyder, at mentees fra tre nye lande er blevet medlemmer i KVINFOs mentornetværk. Figur 1.4 viser de fem lande, hvorfra netværket har det største antal deltagere. Rusland er repræsenteret i netværket med 100 deltagere og er dermed den nationalitet, der er stærkest repræsenteret blandt mentees. 78 mentees stammer fra Iran og udgør dermed den næstestørste gruppe. I løbet af de seneste 6 måneder har netværket fået 16 nye tilmeldinger fra mentees med iransk oprindelse, hvilket svarer til en stigning på 25 procent i sammenligning med maj Antallet af mentees fra Irak og Kina er steget med 11 deltagere. Dette giver en vækst på henholdsvis 16 procent og 19 procent. Mentees fra Polen er også stadig en af de største grupper. Der er 15 lande, som er repræsenteret i mentornetværket med mellem 20 og 49 deltagere. Det er en stigning på 10 lande i forhold til det første halvår af Vi oplever hermed, at flere af de mentees, der opsøger netværket, har samme oprindelseslande, hvilket fint bekræfter den tendens, at de fleste mentees hører om KVINFOs mentornetværk via deres personlige netværk. 10

11 Figur 1.4. Oprindelseslande med den største repræsentation i KVINFOs mentornetværk Opsummerende kan det konstateres, at mentornetværket fortsat oplever en stor interesse, som resulterer i netværkets fortsatte vækst. Siden KVINFOs mentornetværk startede, har 3488 mentorer, mentees og kontaktpersoner deltaget i netværket. De seneste tal viser, at stigningen i antallet af deltagere fortsætter, og alt tyder på, at tendensen forbliver uforandret i den kommende tid. Ifølge den engelske professor David Clutterbuck, som har specialiseret sig i mentoring, er KVINFOs mentornetværk det største af sin art i verden Mentees i beskæftigelse Ønsket om at komme ind på det danske arbejdsmarked er stadig og uden sammenligning den største motivationsfaktor, når mentees opsøger KVINFOs mentornetværk. Fra juni til november 2007 er 74 mentees kommet i beskæftigelse. Der er tale om et minimumstal, da kun de oplyste stillinger og praktikpladser bliver registreret. 43 mentees fra Københavnsafdelingen har fået job siden den 1. juni Det svarer til 58 procent af alle de mentees, der har fået job eller praktikplads i ovennævnte periode. Tendensen med, at mentees med lang videregående uddannelse får job, er fortsat siden sidste afrapporteringsperiode. Man kan pege på to grupper af stillinger, som højtuddannede mentees får. Til den første gruppe hører de stillinger, der svarer til mentees uddannelsesniveau. Den anden gruppe inkluderer stillinger, der ingen uddannelse kræver. De højtuddannede mentees, der får job i Hovedstadsområdet, får som regel jobs, som svarer til deres kvalifikationer og kompetencer. Den samme tendens begynder at forme sig i Århus/Ålborg, mens veluddannede mentees i 11

12 Esbjerg/Varde afdelingen kommer i ufaglærte jobs, eksempelvis som rengøringsassistenter. Det er stadig sådan, at mentees med mellemlange og korte videregående uddannelser har større sandsynlighed for at få et job, der matcher deres uddannelsesniveau end mentees med lange videregående uddannelser. MENTEE: Jeg er rigtig glad for, at jeg endeligt har fundet et job der er i overensstemmelse med mine karriereønsker. Min mentor har været en vigtig person i min jobsøgningsproces, både på det praktiske plan (konkret feedback på ansøgninger) med også på det abstrakte plan (som rollemodel). Hendes styrker set i en professionel kontekst er helt klart mine udviklingsområder, så det gav vigtig sparring. Hendes store erfaring med at ansætte folk var et stort bidrag til min jobsøgning/læreproces. KVINFOs mentornetværk er ved at samle data om mentees, der kommer i job, mens de deltager i netværket. I næste rapport vil vi sætte fokus på dette fænomen på baggrund af det statistiske billede, der tegner sig til den tid samt erfaringsinterviews med mentorer og mentees. 1.2 Aktiviteter i mentornetværket I det sidste halvår af 2007 har vi på KVINFOs mentornetværk afholdt og deltaget i en række aktiviteter. For så vidt angår interne aktiviteter har vi i mentornetværkets forskellige afdelinger afholdt: Workshops for mentorer og mentees om fx jobsøgning, kommunikation på arbejdsmarkedet og coaching. Endvidere har der været foredrag ved ph.d. fra Københavns Universitet om betydningen af støttende relationer samt workshops for mentees om egen rolle i mentorrelationen. Netværksmøder for mentorer og mentees julearrangementer, sommerfester og teaterarrangementer med blandt andet C:ntact Taskforce, vinderen af Integrationsministeriets ildsjælepris. 9 Kurser for mentorer (finansieret af Bikubenfonden, læs mere i afsnit i dette kapitel) samt en række andre kurser for mentorer og mentees (læs mere i afsnit i dette kapitel). Herudover har mentornetværket deltaget i en lang række eksterne aktiviteter: 12

13 Vi har afholdt en række oplæg om mentornetværket på alt fra uddannelsesinstitutioner, sprogskoler, forskellige kvindeforeninger, konferencer, informationsmøder til arbejdsmarkedsprojekter. Vi har videndelt og afholdt studiebesøg med forskellige interesserede aktører. Vi har afholdt og deltaget i møder med nye og etablerede samarbejdspartnere. Desuden deltager særligt afdelingen i Odense i mange eksterne aktiviteter med sigte på dels rekruttering af deltagere i Vollsmose og fortsat konsolidering af netværket af samarbejdspartnere (læs mere i kapitel 2). Endelig har vi deltaget i konferencer, seminarer, receptioner mv. Nedenfor bliver mentornetværkets aktiviteter i form af blandt andet samarbejde beskrevet yderligere. Og i dette kapitels afsnit 1.4 diskuteres endvidere den vidensformidling som finder sted fra mentornetværket til særligt studerende som ønsker at undersøge og analysere tiltag på integrationsfeltet. Med Kapitel 2 sætter vi herudover yderligt fokus på mentornetværkets arbejde i Vollsmose. 1.3 Henvendelser, samarbejde og presse KVINFOs mentornetværk modtager stadig flere henvendelser udefra. I dette halvår har vi registreret 168 henvendelser til netværket. Heraf er 87 indkommet til København, 36 i Århus, 28 i Odense og 17 i Esbjerg/Varde. Afsenderne og indholdet af eksterne henvendelser til KVINFOs mentornetværk er stærkt varierende også fra afdeling til afdeling. De kan vedrøre henvendelser fra journalister, der ønsker at få formidlet kontakt til særligt mentees, uddannelsesinstitutioner der ønsker viden om mentoring, invitationer til receptioner, konferencer og workshops, jobformidling, ønsker om samarbejde og meget andet. Der er dog i alle afdelinger - en generel stigning i henvendelser fra studerende, der kontakter mentornetværket med henblik på at undersøge problemstillinger, som vedrører integration og/eller mentoring. Denne art henvendelser diskuteres yderligere i afsnit 1.4, som vedrører videreformidling af den viden, som genereres i mentornetværket. Derudover er det til stadighed en klar tendens på tværs af afdelingerne, at netværket kontaktes af aktører fra både den private og den offentlige sektor, der ønsker at starte deres egen mentorordning eller etablere andre former for samarbejde. Mentornetværket fastholder og skaber således fortsat mange nye spændende samarbejder, hvor vi deler ud af vores viden og erfaringer, og videregiver netværkets ideer og værktøjer. Samarbejdet er samtidig vores mulighed for løbende at få en indsigt i, hvordan man kommunalt såvel som privat forsøger at bruge mentoring som en integrationsfremmende metode i forhold til både køn og etnicitet. Der finder således en erfaringsudveksling sted som er helt væsentlig for, at vi i mentornetværket hele tiden får nye og konstruktive perspektiver på vores arbejde. 13

14 Vores samarbejdspartnere på nuværende tidspunkt tæller en række forskellige aktører. Af allerede etablerede samarbejdspartnere kan nævnes blandt andet Rambøll Management, Biblioteksstyrelsen, Handelshøjskolen i Århus og forskellige kommuner. For fx Rambøll Management gælder det, at samarbejdet blev etableret i første halvår af Her rådgav mentornetværket virksomheden i forhold til opstart af deres mentorordning, hvor unge akademikere med anden etnisk baggrund end dansk tilknyttes en mentor, der rekrutteres blandt Rambøll Managements egne medarbejdere. Efterfølgende er en del af ordningens mentees blevet rekrutteret gennem mentornetværket og de foreløbige tilbagemeldinger er positive. I det seneste halvår af 2007 er samarbejdet fortsat og den medarbejder i mentornetværket, der har den primære kontakt til Rambøll Management, har deltaget i blandt andet workshops og kick off møder. Samarbejdet styrker på den måde mentornetværkets relationer til erhvervslivet og muliggør endvidere en skærpelse af vores arbejdsmarkedsrettede indsats overfor mentornetværkets egne mentees. Det seneste halvår har som det forrige endvidere været kendetegnet ved et meget stort antal nye henvendelser vedrørende potentielt samarbejde og eksport af mentornetværkets idéer og værktøjer. Samlet set har mentornetværket fået 16 nye henvendelser om potentielt samarbejde i denne halvdel af En stor del af henvendelserne kommer fra aktører, der ønsker sparring og rådgivning i forhold til opstart af egne mentorordninger. Her kan for eksempel nævnes LO, der har afholdt en række møder med medarbejdere fra mentornetværket i forbindelse med opstarten af en mentorordning, hvor ledere i fagbevægelsen matches med en mentor der udover at være medlem af et fagforbund, også har etnisk minorietsbaggrund. Mentorordningen starter op i begyndelsen af 2008 og fra mentornetværket følger vi den videre proces med stor interesse. I forhold til rådgivning og sparring på opstart af mentorordninger er endvidere blevet etableret samarbejde med Dansk Magisterforening, DJØF, BRF Kredit, Janus Integrator, JobInVest, FOA og Social og Sundhedsskolen på Fyn. Alle aktører, der arbejder på spændende tiltag i forhold til mentoring. Derudover har Vikarbureauet Drewsen Match henvendt sig med henblik på et nærmere samarbejde, Gladsaxe Kommune har henvendt sig om muligheden for et studiebesøg på mentornetværket i København, og et samarbejde er blevet etableret med integrationsgruppen ved bibliotekerne i Esbjerg. I Århus/Ålborg har man indledt samarbejde med Jyske Bank, RønbachConsulting og Marselisborg Center for Beskæftigelse, Kompetence og Viden. Endelig oplever mentornetværket, som nævnt, stadig interesse fra pressen, der ser interviews med par, mentees eller mentorer fra netværket som en god historie. Særligt afdelingen i Esbjerg/Varde har i det seneste halvår haft en forholdsmæssig stor pressedækning. Her har fokus været på det arbejde, afdelingen laver lokalt samt på afdelingens andel i det nye projekt Udenfor Indenfor, som mentornetværket opstarter i 2008 på en bevilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (læs mere om projektet i dette kapitels afsnit 1.5.1). Derudover modtager mentornetværket løbende henvendelser fra journalister, som efterspørger en videreformidling af kontakt til deltagerne i netværket med henblik på at bringe de mere personlige historier. 14

15 1.4 Indsamling og videreformidling af viden i mentornetværket I mentornetværket genereres viden på en række områder. De konkrete mentorforløb kan fortælle om mentoring og om læring mere generelt, og de interviewede flygtninge- og indvandrerkvinders livshistorier kan fortælle om de sociale, kulturelle og strukturelle barrierer, kvinderne møder, når de vil ind på det danske arbejdsmarked. Data/viden om henholdsvis mentoring og integration genereres gennem de indledende samtaler (som alle nye deltagere i mentornetværket har med netværkets ansatte) gennem kvalitative erfaringsinterview, via statistik og opfølgende kontakt med parrene. Mentornetværkets database indeholder således store mængder af kvalitative og kvantitative data, ligesom deltagerne i netværket udgør en potentiel kontaktflade og kilde til yderligere viden. Det er mentornetværkets klare hensigt, at den opsamlede viden skal videreformidles med både et anvendt og et teoretisk sigte. Som det diskuteres nedenfor, så videreformidles en stor del af den indsamlede viden allerede, men der lægger også fremtidige udfordringer i at sikre en systematisk dokumentation, der muliggør en viderebearbejdning af de indsamlede data Formidling af viden gennem konsulentarbejde Som beskrevet i afsnit 1.3 videreformidler vi de erfaringer som genereres i mentornetværket gennem de forskellige samarbejder, vi har. En stor del af mentornetværkets opgaver i dag omfatter således konsulentarbejde, hvor vi gennem oplæg og undervisning videreformidler vores viden til kommuner, virksomheder og organisationer. Fokus er på mentoring som integrationsfremmende metode i forhold til såvel køn som etnicitet, og herunder diskuterer vi erfaringerne fra mentornetværkets opstartsfase samt de muligheder og begrænsninger, vi har erfaret, at mentoring indebærer. Udover det samarbejde, som allerede er beskrevet, har mentornetværket i Odense således netop etableret et samarbejde med Svendborg Kommune, der i 2008 uddanner 100 mentorer inden for social- og sundhedsområdet med henblik på at fastholde nye medarbejdere. I praksis har man dog ingen erfaringer med mentorordninger, og kommunen har derfor henvendt sig til KVINFOs mentornetværk. Medarbejder Mette Østerberg fra afdelingen i Odense fungerer nu som underviser på et kursus på SOSU skolen i Svendborg og skal fortsat undervise på kurset i det kommende halvår. Undervisningen tager i høj grad udgangspunkt i praksis og sætter derigennem fokus på mentorrelationens roller, formål, muligheder, udfordringer og etik. Gennem oplæg, undervisning og rådgivning får den indsamlede viden i mentornetværket på den måde et anvendt perspektiv, der rækker ud over netværkets egen deltagere Studerendes anvendelse af viden genereret i mentornetværket Derudover kontaktes mentornetværket ofte af studerende, som ønsker at lave undersøgelser af forskellige forhold og aspekter af flygtninge og indvandrerkvinders situation eller specifikt interesserer sig for mentoring. Her forsøger vi så vidt muligt at formidle en kontakt mellem deltagerne i netværket og de givne studerende. Herudover stiller vi vores værktøjer og forskelligt 15

16 offentligt tilgængeligt tekstmateriale til rådighed, ligesom medarbejderne i netværket står til rådighed for samtaler og interviews. Hverken studerende eller andre har dog, under de nuværende forhold, adgang til data fra databasen, da det er fortrolige oplysninger, der kræver deltagernes tilsagn for at kunne anvendes i forskningsøjemed. I det seneste halvår har både afdelingen i København, i Esbjerg/Varde og i Århus/Ålborg haft studerende tilknyttet. I Købehavn har to studerende fra kandidatuddannelsen i pædagogik på Københavns Universitet lavet en kvalitativ evaluering af mentornetværkets arbejde i forbindelse med en metoderapport. Her stiller de skarpt på, hvordan mentornetværkets formulerede intentioner og mål stemmer overens med mentees og mentorers opfattelse og udbytte af mentornetværket. Deres data har de indsamlet gennem henholdsvis interview med medarbejdere, tekstlæsning, observationer og fokusgruppeinterviews med mentorer og mentees. Afdelingen i Esbjerg/Varde har haft en socialrådgiverstuderende tilknyttet, der har skrevet sin praktikopgave om de barrierer, flygtninge- og indvandrerkvinder oplever på deres vej til arbejdsmarkedet. Opgaven er skrevet på basis af netværkets eksisterende kvantitative materiale. Endelig har afdelingen i Århus/Ålborg formidlet kontakt mellem mentees i netværket og to studerende fra Journalisthøjskolen, der på nuværende tidspunkt arbejder på en artikel om den paradoksalt høje arbejdsløshed blandt flygtninge- og indvandrere i en tid, hvor der mangler arbejdskraft. Derudover er der med udgangen af dette halvår kommet yderligere henvendelser fra studerende, der fra forskellige vinkler ønsker at belyse arbejdet i mentornetværket. En antropologistuderende fra Københavns universitet ønsker at skrive sin kandidatafhandling ud fra et kvalitativt studie af mentorer og mentees i KVINFOs mentornetværk. Hun ønsker at sætte fokus på, hvad det er for en læring, som finder sted i mentorrelationen, og hvordan udveksling af viden og erfaringer kan være med til at åbne døren til arbejdsmarkedet for nydanske kvinder. Derudover har to specialestuderende fra RUC henvendt sig. De sætter med deres kandidatafhandling fokus på Integrationsministeriets nyeste initiativer vedrørende kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og håber gennem mentornetværket at få kontakt til kvinder, som allerede deltager i kvindeprojekter finansieret af Integrationsministeriet. Den viden, som genereres gennem det alsidige arbejde, som udføres i mentornetværket, og de erfaringer, som ligger hos den mangfoldige gruppe af kvinder, der deltager i netværket, videreformidles på den måde gennem de mange studerende, som henvender sig. Ofte formår de at lave analyser af høj kvalitet, og gennem henholdsvis artikler, rapporter og afhandlinger, spredes erfaringerne fra mentornetværket også til interesserede parter i den akademiske verden. Derudover formidler mentornetværket resultaterne af de studerendes analyser tilbage til deltagerne i netværket og ud til andre interesserede aktører gennem vores nyhedsbreve og website. Et formidlingsarbejde, der til stadighed udvikles i takt med bearbejdning af mentornetværkets hjemmeside. Mentornetværkets erfaringer videreformidles således allerede til en lang række aktører. Med baggrund i den store efterspørgsel, der er efter viden og forskning på integrationsområdet, kunne det være relevant at systematisere og dokumentere den indsamlede viden på en måde, der gør den tilgængelig for fremtidig kvalitativ såvel som kvantitativ evaluering. En udbygning af den nuværende database, som gør den egnet til forskningsbrug vil i den henseende være 16

17 hensigtsmæssig. På samme måde vil det være af stor betydning fortsat at arbejde med en videreudvikling af den webbaserede vidensformidling. 1.5 Udviklingsområder Nyt projekt med sociale mentorer KVINFO modtog i efteråret kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje Ny projektstøtte til integration af personer i kanten af arbejdsmarkedet. Bevillingen skal bruges til at udvikle og afprøve metoder i forhold til, hvordan flygtninge- og indvandrere kommer nærmere deres mål i Danmark ved at få en social mentor. Projektet Udenfor - Indenfor. Plads til alle i KVINFOs mentornetværk gennemføres over de næste to år i alle fire afdelinger af KVINFOs mentornetværk. 80 deltagere med etnisk minoritetsbaggrund vil deltage i forløb, hvor de får tilknyttet en social mentor, samt deltager i aktiviteter, der styrker deres personlige kompetencer og netværk og dermed bringer dem nærmere arbejdsmarkedet. De fleste af deltagerne i projektet vil være kvinder, men der gennemføres også et forløb for mænd i København. Projektet er startet 1. oktober 2007 og de første forløb begynder 1. april Baggrunden for projektet er, at KVINFOs mentornetværk får en del henvendelser fra kvinder, der er langt fra arbejdsmarkedet. Mange har været længe i Danmark, men har aldrig haft et job. En del er desuden socialt isolerede og har et begrænset kendskab til det danske samfund. Med det nye projekt får vi mulighed for at udvikle vores metoder, så vi bedre kan imødekomme behovene hos disse kvinder. Hvor det faglige match er det typiske i KVINFOs mentornetværk, vil fokus i Udenfor Indenfor være hele den enkeltes livssituation, og mentorparrene vil arbejde bredt med de udfordringer, mentee står overfor. Der vil være tale om intensive mentorforløb på 10 måneder, hvor mentor og mentee mødes 2-3 gange om måneden. I hvert forløb deltager cirka 8 mentorpar. Sideløbende med mentorrelationen vil der hver måned være en workshop, der supplerer og støtter op om mentorparrets arbejde. Mentorerne bliver klædt på til opgaven gennem kurser og erfaringsmøder, ligesom der i hele forløbet vil være en tæt sparring med en tovholder, der blandt andet vil deltage i nogle af parrets møder. Udenfor Indenfor er et selvstændigt initiativ i KVINFOs mentornetværk. Men projektet arbejder ud fra de samme værdier og med afsæt i mentornetværkets erfaringer og metoder. Samtidig er ideen, at de metoder, der udvikles og afprøves i det nye projekt, vil kunne inspirere det øvrige arbejde i KVINFOs mentornetværk Efterspurgte rollemodeller KVINFOs mentornetværk ved Kvindemuseet har i januar 2007 startet projektet Brug for alle i Danmark korps af rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund. Korpset består af 18 kvinder mellem 26 og 48 år fra 15 forskellige lande med meget forskellige uddannelses- og 17

18 erhvervsmæssige baggrunde. Inden lanceringen af projektet har en længere arbejdsproces været i gang. Den første måned gik med at identificere mulige rollemodeller, informere dem om projektet og få korpset sammensat. Næste skridt var uddannelse af rollemodellerne. Uddannelsen blev sammensat af to dele. Den første handlede om at få de involverede kvinder til at se på sig selv som rollemodeller. Det indebar øvelser, som bl.a. ressourcespejder metoden, som bidrog til at identificere og sætte fokus på rollemodellernes egne ressourcer mv. Øvelserne blev understøttet af, at de hver især blev fotograferet af en fotograf, som spurgte dem ud om, hvorfor de mente, at de var blevet valgt, og som mens de fortalte, tog billeder af dem. Det gav et levende og dynamisk visuelt resultat, som i dag kan ses på både projektets hjemmeside og folder. Anden kursusdel har haft fokus på formidling. Rollemodellerne har arbejdet med at få sammensat deres historier, så de bliver spændende for andre at høre på, ligesom de er blevet trænet i at fortælle for et publikum og modtage feedback og spørgsmål. Den udadvendte formidlingsdel af arbejdsprocessen blev påbegyndt i maj 2007, hvor startskuddet var et åbent arrangement på Kvindemuseet, hvor tre rollemodeller fortalte deres historier. Succeskriteriet for denne del af projektet er, at rollemodellerne kommer ud og holder oplæg 60 steder i hele projektperioden. Indtil nu har rollemodellerne været ude på 28 steder og har holdt mere end 50 oplæg. Mange steder vil man således gerne have mere end et oplæg ad gangen, hvilket vi imødekommer, da vi kan se, at det fungerer godt. Vi har modtaget evalueringer fra ca. 15 steder, og alle har været meget positive. Ved udgangen af 2007 vil 500 kvinder - primært med flygtninge og indvandrerbaggrund - have hørt rollemodellerne fortælle. Størstedelen af de steder, som hidtil har ønsket besøg af rollemodellerne har været kurser / aktiveringsprojekter og sprogskoler. Her har rollemodellernes forskellighed været en stor fordel med hensyn til at kunne levere oplæg, som tilhørerne kan identificere sig med. Udover rollemodellernes konkrete indsats lanceres projektet også på andre fronter. I efteråret har firmaet Designboks fået sat projektets hjemmeside op. Det har krævet og kræver stadig tæt samarbejde med rollemodellerne, som leverer for eksempel personlige billeder og præsentationer på lydfiler. Hjemmesidens offentliggørelse blev markeret med et åbent arrangement på Kvindemuseet, hvor personer hørte 4 rollemodeller fortælle deres historier. En anden væsentlig del af projektet er en udstilling, baseret på rollemodellernes historier, som vises på Kvindemuseet fra september Arbejdet med udstillingen er gået i gang med indsamlingen af livshistorier, og der er etableret et samarbejde med udstillingsarkitekt fra Nationalmuseet, Birgitte Kikkenberg. I januar 2008 er alle rollemodeller inviteret med til møde med Birgitte Kikkenberg for bl.a. at drøfte deres involvering i udstillingen. Endeligt er der også blevet lavet en inspirationstur for rollemodellerne til Moesgård Museum, og 18

19 endvidere har forskellige sociale arrangementer været afholdt med det formål at skabe korpsånd og udveksle erfaringer. Rollemodellerne selv er den primære ressource i projektet, og det fortsatte arbejde med kvinderne selv vil derfor til stadighed have høj prioritet Mentorkurser og mentee workshops Som det er beskrevet i sidste halvårsrapport har mentornetværket gennemført et pilotprojekt, hvor der er blevet udviklet en håndbog, samt gennemført en række kurser for mentorer. Dette har været muligt i kraft af en bevilling fra Bikubenfonden på kroner. I efteråret er afholdt ti kurser fordelt over mentornetværkets fire afdelinger. Hvor forårets tolv kurser bestod af et introduktionskursus for nye mentorer og et inspirationskursus for erfarne mentorer, er disse to kursustyper i efteråret blevet suppleret med kurser i konfliktmægling og supervision. Kurset i konflikthåndtering blev afholdt i København, Århus og Odense med oplægsholdere fra Center for Konfliktløsning. Som noget nyt henvendte kurset sig til både mentorer og mentees. Kurset var så populært, at der i København måtte oprettes et ekstra hold og en venteliste. Formålet med kurset var, at give mentorer og mentees redskaber til, hvordan de kan møde konflikter på en konstruktiv måde og tage vanskelige emner op i mentorrelationen. Og tydeligvis har kurset imødekommet et behov, der findes blandt netværkets deltagere. Kurset i kollegial supervision blev afholdt i Esbjerg og København. Kollegial supervision kan bruges til at se problemstillinger fra nye vinkler, og på kurset fik nye og erfarne mentorer mulighed for at afprøve metoden i praksis og reflektere over, hvordan den kan bruges i mentorrelationen. Alt i alt har projektet haft en række positive resultater, både for de enkelte mentorpar og for mentornetværket som helhed. 25 procent af netværkets mentorer har deltaget i mindst et af kurserne og deres evaluering er yderst positiv. De nye mentorer føler sig godt klædt på til mentorrollen og de erfarne har fået nye redskaber, inspiration og mulighed for at reflektere over deres egen praksis. Vi ser mange tegn på, at dette medfører et kvalitetsløft for det enkelte mentorpar. Samtidig har forløbet styrket mentornetværket generelt. Arbejdet med at udvikle mentorhåndbog og kurser har betydet, at vi har måttet opsamle vores erfaringer på tværs af de fire afdelinger, og at medarbejderne har fået et kompetenceløft i forhold til at formidle mentornetværkets værdier, erfaringer og metoder. Med udgangen af december er en ansøgning mio. kr. til finansiering af kurserne i den resterende projektperiode blevet imødekommet af Bikubenfonden. Kurserne vil således fortsat blive tilbudt mentorer og mentees frem til udgangen af Udvikling af hjemmeside og nyhedsbrev I det sidste halvår af 2007 er et større udviklingsarbejde blevet igangsat i forhold til mentornetværkets hjemmeside og nyhedsbrev. For hjemmesiden gælder det, at den hidtil har 19

20 fokuseret på rekruttering af nye deltagere og information om mentornetværket i den forbindelse. I dag spiller rekruttering dog en langt mindre væsentlig rolle, da både mentorer og mentees i stort antal henvender sig af sig selv. I samarbejde med redaktionen på Kvinfo.dk er derfor blevet udarbejdet en udviklingsstrategi for arbejdet med hjemmesiden, som skal sikre at tre overordnede mål nås. For det første skal de allerede fungerende medlemmer af netværket fremover bruge siden aktivt de skal opleve, at besøg på siden både holder dem opdateret omkring konkrete forhold og nye initiativer i mentornetværket, ligesom de på siden også skal blive orienteret mere bredt omkring også eksterne arrangementer og tiltag på integrationsområdet. For det andet skal hjemmesiden fremover henvende sig mere fokuseret til de forskellige grupper af kvinder i netværket henholdsvis mentorer og mentees skal således opleve en høj grad af både genkendelighed og et kvalificeret informationsniveau i forhold der vedrører lige dem. Endelig skal siden i større grad henvende sig til interesserede eksterne aktører - private og kommunale aktører som arbejder med integration og mentoring, såvel som pressefolk og studerende skal kunne hente relevant information om mentornetværkets arbejde og erfaringer. Det er vores forhåbning på sigt at udvide denne vidensformidlende del af hjemmesiden yderligere i takt med, at netværkets arbejde dokumenteres og behandles. Udviklingen af hjemmesiden har indtil nu primært omfattet informationsarkitektoniske tiltag samt tilføjelse af nye og mere levende menupunkter. Hjemmesiden er blevet forenklet, hvilket betyder, at de enkelte sider er blevet gjort mere grafisk overskuelige, og informationsmængden er blevet disponeret over en lang række undersider. Derudover er der blevet tilføjet et menupunkt om arrangementer, som tilbyder løbende information om både interne og eksterne arrangementer, og ligeledes er der oprettet et menupunkt med nyheder, som videreformidler både interne nyheder fra mentornetværkets arbejde og eksterne nyheder af relevans for netværkets deltagere, som for eksempel henvisninger til Integrationsprisuddelingen eller Foreningen Nydanskers seneste undersøgelse af effekten af deres jobformidling. En sproglig revidering af samtlige undersider samt en overordnet plan for omstrukturering og nye tiltag på siderne er igangsat og forventes færdiggjort de første måneder af Endelig er nyhedsbrevet blevet forenklet og har fået et nyt layout (se bilag 1). Målet har været at gøre det på en gang mere enkelt og mere informativt ved at linke til andre relevante hjemmesider og informationskanaler. Derudover er der tilstræbt en langt højere grad af sammenhæng mellem mentornetværkets hjemmeside og de udsendte nyhedsbreve. Helt konkret betyder det, at nyhedsbrevet indeholder langt mindre tekst end tidligere og langt flere direkte links til netværkets hjemmeside, hvor informationerne så i stedet bringes og uddybes. De nye tiltag omkring både hjemmeside og nyhedsbrev har hidtil kun givet god respons fra såvel mentorer som mentees. 1.6 Nyt fra afdelingerne Status på den økonomiske situation for afdelingen ved Kvindemuseet i 2008 Afdelingen ved Kvindemuseet har fra oktober 2007 til udgangen af 2009 fået tilsagn om kr. af de midler, der er bevilget fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til det landsdækkende netværk til projektet Udenfor Indenfor. Plads til alle i KVINFOs mentornetværk. I 2008 udgør midlerne kr.. Samtidig er det årlige tilskud gennem KVINFO af bevillingen fra Ministeriet for 20

21 Flygtninge, Indvandrere og Integration hævet med kr. og udgør i 2008 i alt kr. Hertil kommer kr. til videreførelse af rollemodelsprojektet i Af kommunale midler har Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ålborg i 2008 bevilget kr. til afdelingen ved Kvindemuseet til at fortsætte aktiviteterne i Nordjylland. Desuden har Styregruppen for Integration i Århus Kommune bevilget kr. i Samlet set er der således indtil videre givet bevilling for 2008 på i alt kr., inkl. rollemodelsprojektet. Dertil kommer, at afdelingen har genansøgt Det Lokale Beskæftigelsesråd i Silkeborg Kommune om midler i 2008 herfra afventes der fortsat svar. Endelig påtænker afdelingen at ansøge Det Lokale Beskæftigelsesråd i Vejle i begyndelsen af 2008, i takt med at medlemsgruppen i og omkring Vejle er stigende. Desuden formulerede mentornetværket i Århus i efteråret 2007 en ansøgning til det nye Vækstforum i Region Midtjylland. Der blev ikke opnået bevilling. KVINFOs mentornetværk ved Kvindemuseet har siden 2004 dækket Århus og Århus amt og siden midten af 2005 også dækket Nordjylland. Afdelingen ved Kvindemuseet modtog i 2004, -5 og -6 støtte fra Arbejdsmarkedsrådet i Århus Amt, en støttekilde, som bortfaldt i 2007, hvor den blev kompenseret fra Århus Kommune under den forudsætning, at projektet fra 2008 og fremover fandt andre støttemuligheder. Netværket i Århusområdet rækker til Silkeborg, Randers, Horsens, Vejle samt Aalborg. I den oprindelige ansøgning til Integrationsministeriet opererede KVINFOs mentornetværk med at oprette en afdeling i Ålborg i Men ud fra en samlet betragtning har netværket valgt en omdisponering af midlerne. Den usikre finansiering af afdelingen i Århus i forbindelse med strukturreformen har betydet, at mentornetværket har valgt at styrke afdelingen i Århus og dermed sikre, at netværket har to stærke afdelinger i henholdsvis Århus og København. Derigennem støttes det arbejde som Århus-afdelingen hele tiden har lavet i Ålborg. Mentornetværkets afdeling ved Kvindemuseet arbejder derfor som en samlet enhed. Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aalborg honorerer nu netværksarbejdet i Aalborg og har givet tilsagn om bevilling indtil udgangen af Midlerne, gennem KVINFO af bevillingen fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration sikrer at helheden af netværksarbejdet i det midt- og nordjyske område kan fortsætte med uformindsket styrke Forholdene i afdelingen i Esbjerg/Varde Drift og udvikling af mentornetværkets afdeling i Esbjerg/Varde afhænger stadig i høj grad af de lokale midler. I andet halvår af 2007 har mentornetværket fået en bevilling på kr. fra Esbjerg Kommune til afholdelse af nye aktiviteter og tiltag i Esbjerg samt kr. fra det Sociale Udvalg ved Varde Kommune til drift af mentornetværkets kontor i Varde. Desuden har mentornetværket fået kr. fra Varde Kommune til afholdelse af to workshops for mentorer og mentees i Varde. Endvidere får afdelingen et årligt tilskud på kr. gennem KVINFOs bevilling fra Ministeriets for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 21

22 For at sikre videreudvikling og succes har mentornetværket i Esbjerg dog brug for flere midler, særligt for at imødekomme de behov, som opstår i takt med at afdelingen udvider sin rækkevidde rent geografisk. Principielt set dækker Esbjerg/Varde afdelingen hele Esbjerg og Varde Kommune, men i praksis er ressourcerne begrænset til at arbejde aktivt i Esbjerg by og Varde by. Afdelingen får stadig mange henvendelser om samarbejde fra Bramming og Ribe, samt øvrige små byer i Varde Kommune men har ikke mulighed for at imødekomme dem pga. manglende ressourcer. Derfor har afdelingen i det andet halvår 2007 ansøgt om kr. fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Esbjerg for perioden 1. oktober 2007 til 31. december 2007 samt kr. til Der er også blevet søgt kr. fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Varde til Svarene på begge ansøgninger forventes i løbet af januar Afdelingen i Esbjerg/Varde har endvidere indgået samarbejde med FOA Esbjerg omkring FOAs projekt En mulighed for dig, der har selvforsørgende indvandrer- og flygtningekvinder som målgruppe. Ansøgningen om projektmidler er blevet sendt til Integrationsministeriet i august. Hvis ansøgningen imødekommes, bliver netværkskoordinatoren fra mentornetværket frikøbt af projektet det nødvendige antal timer i Endeligt har Esbjerg/Varde afdelingen fået kr kr. af Arbejdsmarkedsstyrelsens bevilling til projektet Udenfor Indenfor. Plads til alle i KVINFOs mentornetværk. Dette giver mentornetværket i Esbjerg/Varde mulighed for at ansætte en medarbejder på 15 timer om ugen pr. 1. januar 2008 for en 2-årig ansættelsesperiode. Den nuværende netværkskoordinator Tatiana Rusuberg vil få 15 timer ugentligt på det nye projekt fra den 1. januar 2008, mens den nye medarbejder overtager 15 timer af netværkskoordinatorens gamle stilling. Den nye medarbejder bliver ansat ved Vindrosen, De Frivilliges Hus, i Esbjerg Status for afdelingen i Odense Afdelingen i Odense får fortsat et årligt tilskud på kr. via KVINFOs bevilling fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Derudover har afdelingen en særskilt bevilling på kr. fra By og Bolig kontorets ghettopulje. Denne bevilling strækker sig projektperioden ud. Afdelingen har de første år (2006 og 2007) haft til huse i Vollsmosesekretariatet, som ligger i hjertet af Vollsmose tæt på andre centrale institutioner i bydelen. såsom biblioteket, indkøbscenteret, Vollsmose Kirke og svømmehallen. Vollsmosesekretariatet varetager den koordinerende opgave i Vollsmose på tværs af Odense Kommunes 5 forvaltninger. Sekretariatet har stillet kontor og sekretærbistand til rådighed for mentornetværket, og Kay H. Jokil, chef for Vollsmosesekretariatet, er medlem af styregruppen for mentornetværket i Odense. I det daglige arbejde med mentornetværket har placeringen i Vollsmosesekretariatet mange fordele. Især har sekretariatets konsulenter både i opstartsfasen og løbende bidraget med faglig sparring og etablering af kontakt til relevante og mulige samarbejdspartnere for mentornetværket i Vollsmose. Vollsmosesekretariatet er imidlertid under afvikling og lukker formelt ved udgangen af Derfor har vi fra mentornetværkets side været nødt til at overveje alternative placeringer. Det er 22

23 fortsat et stort ønske at have base i Vollsmose, og Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune har ønsket at medvirke til at finde en løsning. Det ser ud til, at den fremtidige placering bliver i direkte forbindelse med Vollsmoses nye bibliotek, læringscenter og kulturhus, som er under opførsel. En oplagt placering, som alle involverede parter er enige om rummer en række muligheder for nye perspektivrige samarbejder og synergi. Der forhandles stadig, og der forventes en endelig afklaring i starten af nye år. Indtil videre er der indgået en aftale om, at KVINFOs mentornetværk kan blive i Vollsmosesekretariatets lokaler frem til 1. marts 2008, hvor de nye bygninger forventes at stå klar. KVINFOs mentornetværk i Odense har i dag ansat 2 netværkskoordinatorer, som varetager den daglige drift og tilrettelæggelse af arbejdet i Odense. Cand. mag. Mette Østerberg blev ansat pr. 1. januar 2006 med ansvar for at bygge den nye afdeling op og stå for den daglige drift. Pga. den overvældende tilslutning til KVINFOs mentornetværk i Odense allerede det første år, nåede arbejdsopgaverne imidlertid hurtigt et omfang, som ikke kunne løftes af en enkelt medarbejder. Derfor er det af stor betydning for det fremtidige arbejde og forankring af KVINFOs mentornetværk i Odense, at Integrationsministeriet har imødekommet en ansøgning om bevilling af midler til ansættelse af en ekstra medarbejder i en 2årig periode (1/ /3 2009). De ekstra medarbejderressourcer har KVINFOs mentornetværk især ønsket skulle understøtte den opsøgende indsats i forhold til rekruttering af mentees fra Vollsmose. Den 1. april 2007 ansatte KVINFO Jamal El-obari, som er bachelor i negot., med arabisk som hovedsprog. Udover at bidrage med sine faglige og sproglige kompetencer kan Jamal, der oprindeligt er fra Libanon, også i sit arbejde trække på sine personlige erfaringer som flygtning og minoritet i Danmark. 1.7 Større begivenheder og tiltag Everyone needs a mentor. Konference i Odense EKSTERN DELTAGER: Rigtig god konference. Jeg har fået en masse med hjem både netværk, ny viden, ting at tænke over og arbejde videre med MENTEE: Tak for sidst! Konferencen var en stor succes. Jeg er super glad for at jeg var med. Og med hensyn til hvordan konferencen har forandret mig. Jeg vil gerne snakke om en mentor for mig. 23

24 Sådan lyder tilbagemeldingerne fra 2 begejstrede deltagere i konferencen: Everyone Needs a Mentor en konference om mentorskabets muligheder set i forhold til køn, karriere og kultur. Konferencen fandt sted den 6. oktober og var arrangeret af KVINFOs mentornetværk i Odense og Syddansk Universitet. Konferencen var en foreløbig kulmination på et samarbejde mellem KVINFOs mentornetværk i Odense og Syddansk Universitet, som blev etableret i forbindelse med åbningen af mentornetværkets Odense-afdeling i Konferencen tiltrak 120 deltagere fra hele landet. Omtrent halvdelen af deltagerne var mentees og mentorer i KVINFOs mentornetværk, og den anden halvdel var eksterne deltagere: blandt andet job- og virksomhedskonsulenter, konsulenter fra integrations- og ligestillingsområdet, undervisere fra forskellige uddannelsesinstitutioner og selvstændige indenfor kommunikation, coaching og konflikthåndtering. Overordnet set var hensigten med dagen at skabe en dynamisk og fremadrettet konference med henblik på at gøre KVINFOs mentornetværk kendt i en langt bredere kreds af virksomheder og institutioner især på Fyn og i Trekantsområdet. Derudover var sigtet at inspirere flere virksomheder og institutioner til at danne egne mentorordninger med henblik på rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere med anden etnisk baggrund. Samtidig var konferencen også tænkt som et samlende arrangement for alle mentees og mentorer i mentornetværket for at styrke fornemmelsen af at være en del at et stort landsdækkende netværk. De gennemgående meget positive tilbagemeldinger i evalueringerne vidner om, at det i høj grad lykkedes at skabe en begivenhed og en konference, som både mentees, mentorer og eksterne deltagere fik et stort udbytte af. En dag, hvor det lykkedes at få markeret KVINFOs mentornetværk, og hvor perspektivet på mentoring samtidig også blev bredt ud. Eneste generelle klagepunkt var, at man ønskede sig mere tid. Tid til længere oplæg, tid til flere diskussioner og tid til mere networking. Set ud fra et fagligt perspektiv var formålet med konferencen at sætte fokus på mentoring som sammen med coaching i de senere år har vundet anerkendelse som metode til personlig og professionel udvikling af medarbejdere, udklækning af nye lederprofiler og integration af nydanskere på det danske arbejdsmarked. De spørgsmål, som konferencen særligt satte fokus på var: Hvad er mentoring egentlig? Hvordan kan forskellighed gøre mentorrelationen stærkere? Hvordan kan mentorskaber bygge bro til arbejdsmarkedet på tværs af kulturer? Og hvilken rolle spiller formelle og uformelle mentorskaber i forhold til køn og karriere? Til at belyse disse emner var ledende kapaciteter fra ind- og udland inviteret som oplægsholdere. Programmet er vedlagt som bilag 2.2. Konferencens hovedtaler var top business coach og ekspert i mentoring Professor David Clutterbuck (UK). David Clutterbuck er ekstern professor i mentoring og coaching ved Sheffield Hallam University og en af grundlæggerne af European Mentoring and Coaching Counsil (EMCC). Derudover er han leder af forsknings- og konsulentfirmaet Clutterbuck Associates, som er specialiseret i design af mentoring og coachingprogrammer. Konferencen blev indledt med en velkomst ved rektor for SDU Jens Odderhede. Hernæst leverede 24

25 David Clutterbuck et stærkt inspirerende oplæg, om hvordan forskellighed er og kan være en styrke for et mentorforløb. Et oplæg, som i høj grad bar præg af Clutterbucks mangeårige erfaringer med mentoring og coaching i store organisationer verden over. Fokus var på den rolle som diversitet spiller i forhold til en mentorforløb, blandt andet: Hvilke barrierer, man kan møde i et mentorforløb, hvor mentor og mentee ikke har samme etniske og kulturelle baggrund eller samme køn Hvilke muligheder og fordele det giver for mentee og mentor at være i et sådant mentorforløb. Hvilke kompetencer det kræver af de involverede parter Hvornår lykkedes det erfaringsmæssigt at skabe gode mentorrelationer på tværs af forskelle i køn, karrieremæssigt ståsted og kulturel baggrund Derudover gav David Clutterbuck også et mere generelt indblik i, hvad mentoring egentlig er, hvordan det adskiller sig fra coaching og de forskellige dimensioner og aspekter, som knytter sig til mentoring. På den måde skabte Clutterbuck et fælles udgangspunkt og platform for de senere diskussioner på konferencedagen. Konferencens øvrige talere var, som det også fremgår af programmet: Direktør i KVINFO og initiativtager til KVINFOs mentornetværk i 2002 Elisabeth Møller Jensen, som fortalte om KVINFOs mentornetværk og fundamentet for den succes som mentornetværket oplever. Anakawee Grøn, Ingeniør i Sønderborg Kommune og mentee i KVINFOs mentornetværk. Anakawee fortalte sin meget personlige historie om at komme fra Thailand til Danmark, og om hvad det har betydet for hende at have en mentor. Vicedirektør i Nykredit Birgitte Bruun, som fortalte om sit arbejde i Nykredit for at fremme kvinders karrieremuligheder i koncernen og brugen af mentorprogrammer i den forbindelse. Adm. direktør Heidi Rottbøll Andersen i Living Institute a/s, som gav et meget tankevækkende indblik i, hvorledes udenlandske nøglemedarbejdere oplever mødet med danske arbejdspladser og dansk arbejdspladskultur. Udover de rent faglige oplæg var der lagt vægt på at facilitere rammerne for networking. Derfor var der indbudt til en netværksfrokost, hvor deltagerne blev placeret ved frokostborde efter en udarbejdet bordplan og KVINFOs medarbejdere fungerede som værter ved de respektive borde. Et tiltag, som mødte stor opbakning, netop fordi der en udbredt tendens til at de fleste netværker med dem, som de allerede har en relation til. En tendens, som ikke mindst gør det svært for 25

26 mentees at få foden indenfor. Efter frokosten indledtes anden afdeling af konferencen med mentordans under ledelse af konsulent Pernille Overø fra World Dance Institute. Et anderledes underholdningsindslag, som gennem dansen illustrerede samspillet mellem mentor og mentee, og som fik dialogen i gang mellem deltagerne. Oplæg fra konferencen kan i dag hentes på mentornetværkets hjemmeside på Samlet set gav dagen konferencedeltagerne øget indsigt i mentoring og bidrog endvidere til konstruktive diskussioner af andre emner som for eksempel integration, kultur og betydningen af networking. For mentornetværkets deltagere var dagen også en mulighed for at møde andre mentorer og mentees på tværs af landet. Konferencen var støttet af rektorkollegiet (SDU), Institut for Litteratur, Kultur og Medier (SDU) og Tuborgfondet Kreativitetskursus og snakkegruppe Kreativitetskursus Afdelingen i Esbjerg/Varde har i seneste halvår opstartet to nye tilbud til deltagerne i netværket. Fra den 17. oktober til den 19. december 2007 har afdelingen kørt et kreativitetskursus for mentorer og mentees Lys og farve i den mørke årstid. Målet med kurset har været at give deltagerne mulighed for at udtrykke sig kreativt ved hjælp af farver og lærred, og kurset har været en stor succes. På kurset opnår deltagerne en indsigt i kunsthistorie og får en introduktion til nogle væsentlige strømninger inden for malerkunsten. Underviseren lægger vægt på brugen af lys og farver, og hvordan man gennem malerkunsten kan give udtryk for sine følelser og bruge sin fantasi. Herunder introduceres forskellige malerteknikker og måder at arbejde med forskellige materialer på. Kursisterne henter inspiration i musikken, som bliver afspillet mens de maler. Derudover omfatter kurset socialt samvær med andre deltagere, udflugter i naturen, træning i meditation og besøg til for eksempel museer og udøvende kunstneres værksteder. Ved kursusforløbets afslutning vil de bedste af kursisternes værker blive udstillet på Vindrosen, De Frivilliges Hus. Kurset bliver evalueret i starten af januar, men de foreløbige tilbagemeldinger fra kursusdeltagerne peger på kurset som et input til personlig udvikling, en forebyggelse af stress og depression, samt en mulighed for at udvikle kreative evner. Endelig peger flere af kursusdeltagerne på, hvordan kurset har givet dem muligheden for at opbygge et godt netværk. 9 kvinder har været igennem kursusforløbet, heraf 3 mentorer og 6 mentees. Kurset finder sted på Vindrosen, De Frivilliges Hus en aften om ugen. Selv om kurset er placeret i Esbjerg, deltager kursister fra både Varde, Bramming og Ribe. Underviseren på kurset er frivillig. Hun er mentee i mentornetværket og er uddannet kunsthistoriker og selv amatørmaler. Kurset finansieres fra Esbjerg Kommunens bevilling, som giver mulighed for at støtte kursisterne med gratis materialer og forplejning til hvert møde. 26

27 På grund af de meget positive tilbagemeldinger fra kursisterne satser Esbjerg/Varde afdelingen på at fortsætte kurset til og med juni Snakkegrupper Et andet succesfyldt tilbud i afdelingen er snakkegrupper for mentees, etablerede på initiativ af en mentor i netværket. Formålet med grupperne er at forbedre danskkundskaber hos interesserede mentees, især mundtligt dansk. Der er i dag er to grupper med henholdsvis 6 og 3 mentees, men eftersom tilmelding og udmelding er løbende, har langt flere mentees været igennem projektet siden juni Grupperne mødes ca. 1 gang om måneden og gerne skiftevis hjemme hos deltagerne. Her får kvinderne mulighed for at fortælle om deres liv, barndom og opvækst og de særlige oplevelser, der har betydet noget. Derigennem lærer de at lytte, forstå og udtrykke sig selv på dansk. Endvidere får de også trænet deres skriftlige dansk, idet deltagerne skiftevis tager referat af møderne. Deltagerne vælger selv de emner, som drøftes, og diskussionerne foregår gerne over et fælles måltid. Mentoren bag initiativet fungerer som tovholder og ordstyrer, når grupperne mødes. Hun holder en personlig samtale med hver ny mentee, der ønsker at deltage i snakkegrupperne for at sikre, at både sprogniveau og personlig kemi passer ind i gruppen. Hun har ligeledes lavet en skriftlig målsætning for grupperne, hvor formål og retningslinier defineres. Mentoren har en baggrund som pædagog. Snakkegrupperne skal evalueres i januar 2008 igennem erfaringsinterviews, og afdelingen vil herefter vurdere, hvorvidt de skal forsætte. 27

28 KAPITEL 2. ARBEJDET I VOLLSMOSE Nyeste afdeling af KVINFOs mentornetværk ligger i Odense og kan ved årsskiftet fejre sit 2års jubilæum. Afdelingen adskiller sig fra de øvrige afdelinger af KVINFOs mentornetværk ved sin fysiske placering i et såkaldt ghettoområde, nemlig Vollsmose. Vollsmose har knap beboere og heraf har 68 procent etnisk minoritetsbaggrund og repræsenterer 79 forskellige nationalitetsbaggrunde. I medierne og hos brede dele af befolkningen forbindes Vollsmose ofte med noget problemfyldt, og ofte overses de mange gode og positive ting, der også er en del af hverdagen i Vollsmose. Det kan dog ikke ændre ved det faktum, at arbejdsløsheden især blandt etniske minoriteter er langt større i Vollsmose sammenlignet med resten af Odense, og at uddannelsesniveauet for denne gruppe er lavere end resten af Odense. Odense-afdelingen er ikke forbeholdt kvinder fra selve Vollsmose, men det har været en særskilt målsætning at arbejde for også at tiltrække kvinder til mentornetværket fra selve Vollsmose. Faktisk blev der inden afdelingens åbning udtrykt tvivl fra flere sider om dette overhovedet var muligt. Heldigvis har bekymringerne vist sig ubegrundede, og dette kapitel fokuserer netop på mentornetværkets Vollsmose-rettede indsats, erfaringerne herfra og udfordringerne med arbejdet i Vollsmose. Afslutningsvis skitseres de fremtidige strategiske overvejelser. På trods af Odense-afdelingens store succes med at tiltrække mentees både fra Vollsmose og udenfor Vollsmose, byder placeringen i Vollsmose ikke kun på fordele men rummer tillige en række udfordringer. Enhver udfordring rummer imidlertid også et potentiale for nytænkning og udvikling, og de særlige erfaringer fra Vollsmose er interessante i et større perspektiv og indgår i de fremadrettede overvejelser om udviklingen af KVINFOs mentornetværk. 2.1 Hvordan arbejder vi om at skabe en institution i Vollsmose Da KVINFOs mentornetværk åbnede sin afdeling i Odense var mentornetværket allerede etableret i København, Århus og Esbjerg og kendt i vide kredse. I og omkring Vollsmose forekom det dog kun at være de færreste, som kendte til KVINFOs mentornetværk. Opgaven har derfor været at gøre KVINFOs mentornetværk til en kendt og benyttet institution i Vollsmoseområdet af såvel kvinder fra målgruppen som potentielle samarbejdspartnere. En væsentlig strategi har været opsøgende arbejde og etablering af personlige kontakter. Det har været og er et langt sejt træk, som fortsat udgør en væsentlig del af arbejdet i Vollsmose. I den forbindelse er det af meget stor betydning, at KVINFOs mentornetværk foreløbig har en 2årig arbejdshorisont frem til udgangen af Indsatsen har båret frugt, og antallet af kvinder fra Vollsmose, som melder sig til KVINFOs mentornetværk som mentees, er stigende. Hovedparten har tilmeldt sig, efter at de personligt har mødt en af KVINFOs medarbejdere - typisk i forbindelse med et oplæg om mentornetværket i det aktiveringsprojekt, uddannelsesforløb eller andet tilbud, som de er tilknyttet. En anden tendens er et stigende antal mentees, der kommer, fordi de kender en anden kvinde, som allerede deltager i KVINFOs mentornetværk og har gode erfaringer herfra. Enkelte kommer fordi en sagsbehandler 28

29 eller lignende har opfordret kvinden til at henvende sig. De kvinder fra Vollsmose, som nu er tilknyttet KVINFOs mentornetværk i Odense, er tilknyttet steder såsom: Yggdrasil, et værested for kvinder og deres småbørn med tilknyttede sundhedsplejerske og pædagog, i Vollsmose IDUN og VVcatering, et aktiveringsprojekter for kvinder i Vollsmose under Virksomhed Vollsmose. Projektet Nudansk, et afklaringsforløb for flygtninge- og indvandrere i Vollsmose. Forkurser til social- og sundhedsskolen og pædagogseminariet FIVU forløb på Tietgenskolen, et opsamlingsforløb for unge kvinder der fx ikke har fået 9. klasse eller af andre årsager ikke er kommet videre med en ungdomsuddannelse. Udover det målrettede opsøgende arbejde i forhold til målgruppen har der som nævnt også været fokus på at gøre KVINFOs mentornetværk synligt i Vollsmose og få skabt kontakt til og netværk med ressource- og nøglepersoner i området, hvilket både tæller beboere og professionelle. I den forbindelse er der løbende holdt møder med jobkonsulenter, integrationsmedarbejdere, beboerrådgivere, sundhedsformildere og andre med tilknytning til området. Derudover deltager medarbejderne i mentornetværket i arrangementer, konferencer og happenings, som finder sted i bydelen og som har Vollsmose som tema. Særligt i opstartsfasen har medarbejderne ligeledes brugt tid på at placere informationsmateriale på centrale steder: fx på det lokale bibliotek, i fritidsklubber og i kirken. Derudover er der blevet afholdt et informationsmøde på biblioteket, og artikler og annoncer er blevet bragt i den lokale avis Vollsmoseavisen. Det har imidlertid ikke resulteret i nogen henvendelser, og derfor har den slags aktiviteter ikke længere højeste prioritet. 2.2 Eksempler på initiativer Hvordan der helt konkret arbejdes med kontaktetablering og netværksdannelse i Vollsmose varierer naturligvis alt afhængig af, hvilke enkeltpersoner, projekter eller institutioner, det drejer sig om. I det følgende er imidlertid udvalgt 2 eksempler fra det seneste halve år, som giver et indblik i det konkrete arbejde i Vollsmose. Et initiativ i dette efterår har været at tage kontakt til to kvinder - Felis Kalis og Szafaa Mostepha - som i foråret var tilknyttet projekt Lokale Dynamoer i Vollsmose. Et projekt, hvor deltagerne alle var beboere i Vollsmose, og hvor de fik en kortvarig uddannelse i at udvikle og iværksætte projekter i Vollsmose med fokus på borgerinddragelse. Felis (fra Somalia) læser i dag på VUC og vil gerne uddanne sig til pædagog, og Szafaa (fra Libanon) er tilknyttet Vollsmose Sundhedscenter som sundhedsformidler og gymnastiktræner. Begge har i forbindelse med deres deltagelse i 29

30 Lokale Dynamoer været interesserede i at lave projekter for kvinder, og derfor har det været oplagt for mentornetværket at tage kontakt til dem med henblik på at nå ud til potentielle netværksdeltagere. Det har foreløbig resulteret i, at netværkskoordinator Jamal El-obari har deltaget i flere gymnastiktimer hos Szafaa på lige fod med de øvrige deltagere, og i forbindelse med det efterfølgende sociale samvær har hun været inviteret til at fortælle om KVINFOs mentornetværk. Derudover har begge kvinder deltaget i et fokusgruppeinterview med henblik på at afklare en række spørgsmål i forbindelse med udviklingen af jobcafemøder for kvinder i Vollsmose, som Odenseafdelingen planlægger at afvikle i løbet af De har i den forbindelse desuden indvilliget i at medvirke til at fortælle om jobcafeen, når den er aktuel i deres netværk i Vollsmose. En yderligere gevinst ved fokusgruppeinterviewet har ligeledes været, at Felis og Szafaa har fået større indsigt i KVINFOs mentornetværk et projekt, som mange kvinder i Vollsmose - med deres ord - kan have glæde af at deltage i. Som en anerkendelse af de to kvinders indsats har mentornetværket søgt Vollsmosesekretariatet og fået bevilliget 500 kr. pr. person til et gavekort. Dette er også gjort for at imødekomme en kritik fra Vollsmoses mere ressourcestærke beboere, som har fremhævet, at man ønsker deres aktive deltagelse og hjælp i mange forskellige sammenhænge, men at det kun er de professionelle, som belønnes for indsatsen. Et andet initiativ har været at opsøge og besøge samtlige daginstitutioner i Vollsmose og informere personalet om KVINFOs mentornetværk med henblik på videreformidling til de forældre, som de er i kontakt med i daginstitutionerne. Et tiltag som er blevet hilst meget velkomment af travle ledere og pædagoger, som oplever, at mange mødre har brug for og efterspørger langt mere hjælp og støtte end, hvad de kan tilbyde inden for de givne rammer. De har savnet et tilbud som KVINFOs mentornetværk at henvise videre til. 2.3 Hvem har meldt sig Siden afdelingen åbnede er der matchet 42 par, hvor mentee kommer fra Vollsmose. Hovedparten er matchet i Lige nu venter 14 mentees på at blive matchet. En fællesnævner for alle mentees i KVINFOs mentornetværk er, at de har et stort ønske om at komme videre med deres liv i Danmark, og at de er ambitiøse på egne vegne. Det gør sig også gældende for mentees med bopæl i Vollsmose. Kvinderne kommer fra mange forskellige lande, men hovedparten har somalisk, irakisk eller libanesisk baggrund og er mellem 18 og 45 år. Samlet set udgør de en mangfoldig gruppe, som det er svært at tegne et entydigt billede af. For at give et overblik skitserer vi dog nedenfor nogle tendenser, som synes at være karakteristiske for en stor del af gruppen af mentees fra Vollsmose: Hovedparten af de kvinder, som melder sig til mentornetværket, har ingen eller kun meget lidt uddannelse med sig fra hjemlandet. Deres eventuelle uddannelse bliver typisk ikke brugt eller bygget videre på. Enkelte har en eller anden form for kortere uddannelse fra Danmark. 30

31 Hovedparten har kun haft lidt eller ingen tilknytning til det danske arbejdsmarked. Typisk søger de eller ønsker et ufaglært arbejde. Mange giver udtryk for, at de savner overblik over muligheder med hensyn til job og uddannelse samt konkret viden om jobsøgning. Næsten alle mentees giver ved den indledende samtale på mentornetværket udtryk for, at de har begrænset eller ingen kontakt til andre danskere. En del mentees har problemer med at udtrykke sig på dansk og har også forståelsesmæssige vanskeligheder. Flere mentees giver udtryk for, at de er frustrerede over at blive aktiveret i projekter, der set fra deres synsvinkel ikke fører nogen steder hen. Ofte er de skuffede over, at aktiveringen hverken har resulteret i job eller uddannelse. En del er enlige mødre og fortæller, at de har et meget spinkelt socialt netværk og føler sig ensomme. Flere mentees refererer til traumatiske oplevelser eller store bekymringer, som fylder meget i deres hverdag, og som kommer til udtryk i form af træthed, fysiske smerter, angst og depression. Det handler fx om eftervirkninger fra fængselsophold i hjemlandet, savnet efter børn, som befinder sig i hjemlandet, voldelige ægteskaber, bekymring for efterladte familiemedlemmer og barndom præget af svigt og tumult. Typiske mål for ovennævnte gruppe af mentees er, at de ønsker: kontakt til en etnisk dansk kvinde større viden om det danske samfund mulighed for at forbedre deres danskkundskaber en personlig støtte, som de kan tale med om deres situation hjælp til at søge job og/eller overskue uddannelsesmuligheder En del af de mentees, som står med de ovenfor nævnte udfordringer, er på vej mod en uddannelse igennem et forkursus til enten social- og sundhedsskolen, pædagogseminariet eller den sociale højskole. Et af deres mål med mentorforløbet er typisk at få faglig støtte og lektiehjælp til deres studium. Andre mentees fra Vollsmose står derimod ikke med de samme udfordringer. Gruppen af mentees fra Vollsmose, som har været eller er matchet, tæller således også 4 universitetsstuderende. Igen andre mentees skiller sig markant ud på et eller flere af punkterne. Et eksempel er en mentee, der er uddannet ingeniør i Irak og som har fået godkendt sin uddannelse i Danmark. 31

32 Hendes oprindelige plan var at få arbejde som ingeniør, men hun blev af en studievejleder på Odense Teknikum rådet til at søge noget andet, da man mente, at hendes brug af tørklæde ville være for stor en barriere. Med tiden er hendes forhåbninger om at kunne arbejde som ingeniør yderligere blevet mindsket i takt med, at hun har oplevet andre landsmænd, som ikke har kunnet få job som ingeniør trods danske uddannelsesbeviser. Nu er mentee i gang med forkursus til pædagogseminariet. Afslutningsvis skal det fremhæves, at langt de fleste af de mentees fra Vollsmose, som melder sig til KVINFOs mentornetværk, oplever at blive matchet med det samme eller inden for de første 2-3 måneder. Det er ikke noget problem at skaffe mentorer, og mentees matches ud fra deres behov og ønsker til fremtiden. Hvis drømmen på sigt fx er at få en uddannelse inden for social og sundhedsområdet, men behovet lige nu og her er at blive bedre til dansk og komme ud af social isolation, vil mentor typisk være sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, som har givet tilsagn om også gerne at ville hjælpe med dansk og udgøre en mere social kontakt. Et eksempel på et meget vellykket mentorforløb fra Vollsmose er Nadia Amiris forløb. Nadia kommer oprindeligt fra Afghanistan og bor alene i Vollsmose med sin lille datter. Hun har nu fået en læreplads i Odense Kommune, godt støttet af sin mentor. 2.4 Erfaringer og udfordringer Den første store udfordring for KVINFOs mentornetværk i Vollsmose har været at gøre mentornetværket til en kendt og benyttet institution i Vollsmose. I den forbindelse er det af stor betydning, at mentornetværket fra starten har haft en 4årig arbejdshorisont dette af flere årsager: Der synes at være en projekttræthed hos borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund i Vollsmose. De har oplevet for mange projekter og herunder aktiveringsprojekter, som de synes har været spild af tid, fordi de har lovet for meget - fx i forhold til job - og som hurtigt (typisk efter et år) er væk igen. Der har derfor været brug for tid til at kunne formidle, hvad KVINFOs mentornetværk er, hvordan det adskiller sig fra andre projekter samt skabe en tryghed omkring, at KVINFOs mentornetværk ikke er et projekt, som hurtigt forsvinder igen. Tillid mellem målgruppen og mentornetværket er vigtig for at få kvinderne i Vollsmose til at melde sig som mentees. Derfor er det direkte opsøgende arbejde yderst vigtigt. Det er imidlertid meget tidskrævende og man får kun kontakt til få personer fra målgruppen ad gangen. Ofte er det også først anden eller tredje gang, at en potentiel mentee er i kontakt med en af koordinatorerne, at hun melder sig. Det er i den forbindelse meget positivt, at vi nu begynder at se en sneboldeffekt i form af nye mentees, som tilmelder sig mentornetværket, fordi andre kvinder har anbefalet dem projektet og selv har gode erfaringer som mentees. KVINFOs mentornetværk er i Vollsmosesammenhæng et projekt og tilbud blandt mange, og man er i høj grad afhængig af netværk og gode kontakter til medarbejdere 32

33 og ledere af andre projekter, som er interesserede i samarbejde, og som kan formidle budskabet videre. Det er ligeledes tidskrævende at opbygge et sådant netværk og kontakter. Antallet af kvinder, som tilmelder sig KVINFOs mentornetværk i Vollsmose, er som tidligere beskrevet stigende, og det er naturligvis meget tilfredsstillende. Men der knytter sig nye udfordringer til den videre proces, efter at en ny mentee har tilmeldt sig mentornetværket: Sproglige og forståelsesmæssige barrierer kan vanskeliggøre selve interviewet, hvor mentee måske ikke oplever at kunne fortælle hele sin historie og udtrykke for hende vigtige nuancer og perspektiver. Det er i den forbindelse vigtigt, at KVINFOs mentornetværk i Odense nu har en tosproget arabisk/dansk medarbejder. For de kvinder, som taler arabisk, og hvor dansk er et problem, betyder det meget for deres oplevelse af at blive hørt og forstået, hvilket igen har betydning for tilliden til mentornetværket. Det har ligeledes afgørende indvirkning på mentornetværkets mulighed for at kunne støtte op omkring mentees mentorforløb. Der er mange mentorpar, som kræver en ekstra indsats fra mentornetværkets side for at få forløbet godt i gang. Trods en opmærksomhed på dette forhold, er der en del mentees, som trækker sig, endnu før de har mødt deres mentor eller meget tidligt i forløbet. Det kan være svært i alle tilfælde præcist at finde ud, hvad det handler om, og mange angiver for eksempel, at de alligevel ikke har tid. For en del synes det imidlertid også at handle om, at de finder det overvældende og grænseoverskridende at skulle mødes alene med en fremmed dansk kvinde. Reaktionen på dette er ofte, at man udebliver fra gentagne aftaler med mentor og til sidst må mentorrelationen opløses. Mange mentees har således et langt større behov for direkte støtte og en tættere opfølgning, end vi som hovedregel har mulighed for at tilbyde. Der lægges fra mentornetværkets side op til, at mentorforløbet skal være baseret på en ligeværdig og gensidig relation mellem mentee og mentor. I mange tilfælde er der imidlertid behov for, at mentor i langt højere grad tager styringen i forhold til indgåelse og overholdelse af aftaler, samt formulering af mål for mentorforløbet. Erfaringen er, at mentee oplever det som positivt og som et udtryk for interesse fra mentors side, men omvendt synes mange mentorer, at det kan være svært at finde en balancegang mellem på den ene side at presse på og på den anden side at respektere mentees personlige grænser. Derudover kan det kan kræve store menneskelige ressourcer at være mentor for en mentee, som måske bærer på traumatiske oplevelser. En væsentlig del af mentornetværkets arbejde består i at facilitere netværksdannelse mellem deltagerne i netværket, og her spiller workshops, kurser og sociale arrangementer en vigtig rolle. Det har imidlertid vist sig at være svært at få mentees fra selve Vollsmose til at deltage i disse til trods for, at initiativerne altid finder sted i Vollsmose. De pågældende mentees får derfor ikke oplevelsen af at være en del af et ressourcestærkt større netværk. Samtidig mister de en væsentlig mulighed for at videreudvikle deres personlige og sociale kompetencer, og de får ikke mulighed for at udnytte det potentiale, der kan være i et netværk i form af fx viden og 33

34 jobmuligheder. Derudover er deltagelse i disse arrangementer typisk også et godt afsæt for at deltage i en mindre netværksgruppe. 2.5 Strategiske overvejelser og tiltag Erfaringerne fra KVINFOs mentornetværks arbejde i Vollsmose viser, at der et stort potentiale for mentornetværket i bydelen og efterspørgsel efter netop det, som mentornetværket kan tilbyde. På det mere strategiske plan i forhold til at videreudvikle og styrke mentornetværkets position i Vollsmose, er særligt 4 indsatsområder helt væsentlige: Opsøgende arbejde Deltagelse og netværksdannelse Metodeudvikling Balancen mellem Vollsmose og Odense/Fyn Opsøgende arbejde Det opsøgende arbejde er, som det fremgår, en altafgørende faktor i forhold til at komme i kontakt med målgruppen i Vollsmose og vil fortsat være en højt prioriteret arbejdsopgave. Nye projekter opstår, nye kvinder kommer til i de projekter, som der samarbejdes med og andre kvinder har brug for gentagne møder, før de vover at tilmelde sig KVINFOs mentornetværk. Derudover arbejdes der målrettet på at få skabt flere kontakter til såkaldte etniske nøglepersoner, som har direkte og mere privat kontakt til målgruppen. Sideløbende med det opsøgende arbejde vil der i løbet af den kommende 2årige periode blive eksperimenteret med, hvordan vi henvender os til kvinderne i Vollsmose. Vi vil her prøve at gå nye veje. Mere konkret arbejdes der på at tilrettelægge en række jobcafemøder for kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund i Vollsmose i efteråret Deltagelse og netværksdannelse Som nævnt i det ovenstående har det været svært at få mentees fra Vollsmose til at deltage i workshops og lignende arrangementer. Mange har imidlertid givet udtryk for, at en af de helt store barrierer for at deltage er behovet for børnepasning, og derfor er muligheden for børnepasning i forbindelse med næste års arrangementer til børn mellem 1 og 10 år prioriteret på næste års budget. Derudover vil der fortsat i de kommende perioder blive arbejdet for at få dannet en række mindre netværksgrupper, og der vil være fokus på at støtte op om deltagelsen hos mentees fra Vollsmose. 34

35 2.5.3 Metodeudvikling Erfaringerne fra Vollsmose viser, at KVINFOs mentornetværks potentielle målgruppe er langt større og bredere end man forestillede sig, da man startede mentornetværket. Det indikerer den styrke, der ligger i så enkelt og målrettet et koncept, som det KVINFOs mentornetværk arbejder ud fra. Erfaringerne og udfordringerne med arbejdet i Vollsmose har imidlertid også været med til at aktualisere behovet for at genoverveje procedurer og videreudvikle metoder for i højere grad at kunne differentiere mentornetværkets indsats overfor forskellige mentees. Det handler med andre ord om at være i stand til at give hver enkelt lige netop den støtte, som hun har brug for, for at være i et mentorforløb og indgå i netværket. Tilsvarende er der et behov for at blive bedre til at klæde mentorerne på til opgaven og støtte dem i processen. Ønsket herom - både fra Odenseafdelingen og fra de øvrige afdelinger - er i høj grad baggrunden for, at mentornetværket på tværs i alle 4 afdelinger arbejder med at udvikle projektet Udenfor Indenfor. Plads til alle i KVINFOs mentornetværk med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen Balancen mellem Vollsmose og Odense/Fyn KVINFOs mentornetværk i Odense er som bekendt ikke forbeholdt kvinder fra Vollsmose men er for kvinder fra hele Odense og opland. Fremover vil det være vigtigt fortsat at fastholde denne balance og også være opsøgende uden for Vollsmose. Det handler for det første om, at der også bor mange kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund uden for Vollsmose, som i lige så høj grad har brug for og efterspørger netop det, som mentornetværket kan tilbyde. For det andet er det netop i sin bredde, at mentornetværket har en af sine styrker. Vi går målrettet efter at have en blandet gruppe af mentees som deltagere, og afdelingen i Odense vil fortsat også arbejde for at tiltrække mere veluddannede mentees. Kvinder, som ofte vil være bosiddende uden for Vollsmose. Den blandede sammensætning af mentees giver en god synergi i forhold til workshops og andre arrangementer, hvor vi oplever, at mentees har meget at give hinanden. Den blandede sammensætning er set fra et Vollsmoseperspektiv desuden med til at adskille mentornetværket fra andre projekter i Vollsmose. Det understreger, at KVINFOs mentornetværk er et frivilligt netværk for kvinder, som har et ønske om at komme videre med deres liv i Danmark. Og det understreger, at det er forbundet med overskud og værdighed, når man deltager i KVINFOs mentornetværk. For det tredje har KVINFOs mentornetværk i Odense helt på linie med KVINFOs øvrige afdelinger en ambition om at være en attraktiv samarbejdspartner for erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige instanser. Og her ser vi det igen som en styrke, at vi både har kontakt til kvinder fra Vollsmose og fra resten af Odense, at vi har en stor bredde i sammensætning af mentees, og at mentornetværket ikke har karakter af at være et socialt projekt. 35

36 KVINFOs MENTORNETVÆRK Rapport for andet halvår 2007 BILAG 36

37 BILAG 1.0 Fælles nyhedsbrev, september

38 BILAG 2.1 Invitation til konference Everyone needs a mentor 38

39 BILAG 2.2 Konferenceprogram 39