Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder*

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder*"

Transkript

1 Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder* Af Isa Jensen Kjærgaard & Per Nikolaj Bukh Resumé Benchmarking er blevet udbredt som måde at evaluere de offentlige organisationers effektivitet og på sektorniveau sikre at de politisk vedtagne målsætninger forfølges. Denne artikel belyser, hvorledes tre offentlige virksomheder i forsyningssektoren opfatter indførelsen af resultatbenchmarking, hvorledes der ledelsesmæssigt reageres på det, hvilke handlinger det giver anledning til og hvilke dilemmaer det fører med sig. Der lægges særlig vægt på at vurdere, om indførelsen af benchmarking resulterer i reelle ændringer i virksomhederne, og hvordan der reageres på et styringspres, der medfører rationaliseringer, der udfordrer den eksisterende faglige forståelse. Metodologisk tages der udgangspunkt i etnometodologi med anvendelse af accountbegrebet, hvor den primære dataindsamling har fundet sted gennem interview med praktikerne. Indledning Den offentlige sektor har gennem en lang årrække været udsat for intens kritik og har gennemgået omfattende forandringer, hvor hidtidig styringspraksis er taget op til revision (Lapsley & Pallot, 2000). Denne reformation af den offentlige sektor, der i litteraturen ofte behandles under betegnelsen New Public Management 1 (NPM) har som det fremhæves af Stewart & Kimber (1996) betydet, at virksomheder inden for den offentlige sektor er nødt til at udvide eller omlægge deres indsatser i relation til nye behov og muligheder eller at genoverveje deres arbejdsmetoder, f.eks. ved at introducere nye systemer, reorganisere eller tilpasse sig til nye arbejdsmetoder. Også forsyningssektoren med dens monopolstruktur er blevet kritiseret for ineffektivitet. Det har helt i overensstemmelse med NPM-anbefalingerne, blandt andet resulteret i en række markedsmæssige, organisatoriske og styringsmæssige ændringer. Som en konsekvens heraf må forsyningsvirksomhederne forholde sig til emner som markedsprofil, kompetencer og effektivitet. Det bliver i særdeleshed nødvendigt at virksomhederne forholder sig til måling af produktivitet (jf. Berman 1998), da produktivitet hjælper med at bevare det offentliges troværdighed ved at knytte organisationens mål sammen med interessenternes. Forsyningsvirksomheder står, ligesom så mange andre offentlige virksomheder, desuden overfor det dilemma, at de på den ene side stadig er underlagt en politisk ledelse og har et på forhånd defineret formål, men på den anden side bliver bedt om at modernisere sig, så offentlige virksomheder kan sammenlignes med private, og så deres effektivitet og omkostninger kan sammenlignes indbyrdes, og der kan skabes konkurrence. NPM-litteraturen (f.eks. Hood, 1991, 1995; Osborne & Gaebler, 1992) skitserer en række værktøjer, der anvendes i moderniseringen af den offentlige sektor, og som Lapsley & Pallot fremhæver, placerer NPM-litteraturen rationality at its core (2000, s. 216). Dette rationelle syn på ledelse bevirker, at beslutninger flyder direkte fra en objektiv analyse af alternativer og over i handlinger (ibid.). Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder 189

2 Men samtidig peger f.eks. Olson et al. (1998) på, at implementeringen af de nye styringsog ledelsesteknikker ikke er så ligetil, som man umiddelbart kunne antage, og at der bør rettes opmærksomhed mod, at den offentlige sektor grundlæggende fungerer på andre præmisser end den private sektor. Som væsentlige forklaringer på reaktioner og modreaktioner i den enkelte organisation, fokuserer den ny-institutionelle teori (Powell & DiMaggio, 1991) på organisationshistorie samt omgivelserne og det pres, de kan øve mod en organisation. Derfor opfattes ny-institutuel teori ofte som værende oplagt til netop at analysere styringspres i den offentlige sektor, hvor der ofte kan peges på konkrete initiativer fra de politisk-institutionelle omgivelser. Den ny-institutionelle teori er imidlertid også blevet kritiseret for at være utilstrækkelig til at forklare forandring (Czarniawska & Sevón, 1996) og for at have et utilstrækkeligt aktørbegreb (Antonsen, 2003). I Skandinavien er teorien videreudviklet, for at imødekomme nogle af disse begrænsninger. Med udgangspunkt i en skandinavisk inspireret ny-institutionel teori (Czarniawska & Sevón, 1996; Røvik, 1998) vil vi i denne artikel analysere indførelsen af et konkret ledelses- og styringsværktøjer, nemlig Benchmarking, med henblik på at vurdere, om anvendelsen resulterer i reelle ændringer i virksomhederne, og hvordan der reageres på et styringspres, der medfører rationaliseringer, der udfordrer den eksisterende faglige forståelse. Det er dermed artiklens hensigt, dels at bidrage til forståelsen af de offentlige virksomheders strategiske og driftsmæssige vilkår og dels at analysere, hvilke konsekvenser det konkrete styringstiltag, benchmarkingen har på den daglige praksis. Det empiriske udgangspunkt for denne artikel er tre kommunale forsyningsvirksomheder; Forsyningsvirksomhederne Aalborg, Roskilde Forsyning og Frederiksberg Forsyning; der hver især varetager forsyningen af vand, fjernvarme og elektricitet samt relaterede opgaver som kloakering og renovation. Analyse af udviklingen foretages ud fra et fortolkningsvidenskabeligt paradigme (jf. Burrell & Morgan, 1979), hvor der tages udgangspunkt i etnometodologi med anvendelse af accountbegrebet (jf. Garfinkel, 1967; Scott & Lyman, 1968). De såkaldte accounts anvendes, som Scott & Lyman (1968, s. 47) fremhæver, ikke når mennesker engage in rutine, common-sense behavior, men derimod i situationer, hvor handlinger ikke kan tages for givet, og hvor aktørerne ikke er sikre på den rolle, de selv eller andre aktører skal spille. Forsyningsvirksomhederne kan siges at være i en sådan situation; de er på vej fra at være offentlige monopolvirksomheder og til en ny, ukendt situation. Virksomhederne er i en overgangsfase, og ingen ved endnu, hvordan den markedsstruktur, der er under etablering, kommer til at se ud. Får de tre virksomheder lov til at eksistere i deres nuværende form, eller bliver de måske spillet op og solgt? Praktikerne i virksomhederne er derfor i en situation, hvor virksomhedernes rolle er under rekonstruktion. For hvad er det at være en forsyningsvirksomhed nu? Og hvilken rolle spiller benchmarkingen heri? Den primære dataindsamling har fundet sted gennem interview med praktikerne, som ud fra deres anskuelse af situationen redegør for de handlinger og valg, der er truffet. På baggrund af praktikernes forklaringer, dvs. accounts, kan der findes mønstre, der gør det muligt at sige noget om hvorledes styringspresset fra benchmarking materialiseres i virksomhederne. Den resterende del af artiklen er struktureret således, at vi først beskriver liberaliseringen af elsektoren og herefter diskuterer, hvilke konsekvenser omstillingen fra monopol til konkurrence har haft for virksomhederne og de styringsredskaber, i særdeleshed benchmarking, som de forventes at bruge. Dernæst beskrives artiklens empiriske grundlag i form af de tre forsyningsvirksomheder, ligesom vi redegør for den form for etnometodologi, som artiklen metodisk bygger på. I det efterfølgende 190 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2006

3 afsnit præsenteres og analyseres de empiriske resultater, hvorefter artiklen afsluttes med en diskussion af artiklens resultater og deres implikationer i relation til den institutionelle teori. Forsyningssektoren fra monopol til marked Forsyningssektoren sikrer os en lang række af dagligdagens nødvendigheder i form af elektricitet, vand og varme. De første forsyningssystemer i Danmark var private og uregulerede, men fra slutningen af forrige århundrede begyndte den tradition, som i dag præger forsyningssektoren, nemlig at de fleste selskaber er kommunale forsyningsvirksomheder eller forbrugerejede andelsselskaber, der fungerer som regionale monopoler. Da virksomhederne her skulle fungere efter hvile i sig selv princippet, dvs. indtægter og udgifter skulle balancere, afspejlede elpriserne i en vis forstand udgiftsniveauet og dermed forsyningsvirksomhedernes effektivitet. Men en lang række lokale forhold, f.eks. om selskaberne primært opererer i land- eller byområder, om selskaberne transporterede store mængder energi til få kunder var forskellige, hvilke typer kabler der er anvendt etc. gjorde selskabernes elpriser og regnskaber usammenlignelige. Herudover blev der heller ikke foretaget nogen systematisk sammenligning mellem virksomhederne, og der var der givetvis ikke et væsentligt markedsmæssigt pres i retning af øget effektivisering i sektoren. Den igangværende europæiske liberaliseringsproces, bl.a. foranlediget af EU-direktiver, har imidlertid ført til, at denne struktur er under forandring (Konkurrencestyrelsen, 1998). De sektorer, der i Danmark er påvirket af denne internationalt drevne liberalisering, er især telekommunikation, naturgas og elektricitet. Alle disse forsyningsarter er afhængige af en netværksstruktur, for at det er muligt at transportere f.eks. elektricitet fra det ene til det andet sted. Netværksstrukturerne er typisk meget omkostningstung at etablere og omfatter betydelige faste udgifter. Dermed er omkostningerne forbundet med netværket også den primære forklaring på eksistensen af såkaldte naturlige monopoler inden for disse industrier, som f.eks. elforsyning (European Commission, 1999, s. 15). Men som konkurrencestyrelsen (1998) har lagt vægt på, er forsyningssystemerne ved at være så udbyggede, at de kan klare sig i konkurrence, og som både Kommissionen (Europa Kommissionen 1999) og forskere (f.eks. Künneke 1999) har argumenteret, så betyder også den teknologiske udvikling, at grænserne for det naturlige monopol begynder at ændre sig. Problemet med monopolstrukturen i elektricitetssektoren er, at den givetvis har været en kilde til ineffektivitet, og at strukturen ikke har givet økonomisk incitament til omkostningsminimering eller produktudvikling. Det var derfor Konkurrencestyrelsens (1998, s. 81) forventning, at konkurrence inden for sektoren vil bidrage med effektiviseringsgevinster og samfundsøkonomiske fordele, samtidig med at de tilbageblivende monopoler omkostningsovervåges for at sikre effektivitet. Ændring af markedsstrukturen For at gennemføre en ændring af markedsstrukturen på elektricitetsområdet var det nødvendigt at ændre lovgrundlaget, og en nye ellov blev vedtaget af Folketinget i maj Liberaliseringen er siden foregået i flere trin, og markedsåbningen, der blev gældende for alle forbrugere pr. 1. januar 2003 har betydet, at elforsyningsselskaberne og elforbrugerne frit kan vælge elleverandør. På denne måde har man valgt at opretholde selve nettet som et monopol, men at ændre reguleringen så andre udbydere kan få plads på nettet til at levere selve produktet elektricitet. Lovgivningskravene har medført en række organisatoriske ændringer i forsyningssektoren, og i forhold til det man tidligere var vant til, står virksomhederne nu over for krav om effektivitet og markedsorientering. Virksomhederne skal udvikle sig fra monopolvirksomheder med klart definere- Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder 191

4 de arbejdsopgaver på et geografisk afgrænset marked til virksomheder, der i stigende grad skal operere på markedsvilkår, men stadig under en politisk ledelse. For at sikre overlevelse på længere sigt må virksomhederne ikke blot besidde de nødvendige kompetencer, men de må også i omverdenens øjne fremstå som kompetente aktører, der er i stand til at træffe de rigtige strategiske beslutninger og lede virksomhederne i overensstemmelse hermed. Det øgede fokus på accountability Omstruktureringen og de nye styringsformer inden for de enkelte forsyningsvirksomheder ses i sammenhæng med den deregulering, der, som en del af NPM-bølgen, har ramt flere offentlige virksomheder rundt om i verden inden for de seneste 25 år. Dette gælder f.eks. flyindustrien, jernbanerne og telekommunikationsområdet, hvor der på den ene eller den anden måde er åbnet for konkurrence. For at opnå en situation hvor man rent faktisk kan redegøre for, om en sektor og dens virksomheder er blevet konkurrencedygtige, effektive og servicemindede, som er tanken bag NPM, er det nærmest indlysende svar, at vi må måle og veje, vi må opstille modeller, der gør, at vi kan sammenligne på tværs af virksomheder og på afstand vurdere, om det, der præsteres, er godt nok og forsyningsvirksomhederne er konkret blevet underlagt et krav om omkostningsbenchmarking. I defineringen af målsætninger kan økonomistyringsmidler dermed være med til at producere og skabe sammenhæng mellem synlighed og ansvarlighed (Mouritsen, 1997), og på den baggrund skabes der mulighed for at synliggøre om organisationerne efter målsætningerne lever op til deres ansvar. En central tanke i NPM er tanken om ansvarlighed. Praktikerne i de offentlige virksomheder skal gøres ansvarlige for deres handlinger ikke at der ikke findes ansvarlighed hos praktikerne i dag, men der er tale om en ansvarlighed baseret på et andet værdisæt, end det NPM repræsenterer. Ansvarlighed bindes i NPM sammen med økonomisk ansvarlighed, og ændring i økonomistyring og regnskab er derfor et vigtigt element i forandringen af den offentlige sektor. Miller (1994) peger eksempelvis på at accounting can now be seen as a set of practices that affects the type of world we live in, the type of social reality we inhabit, the way in which we understand the choices open to business undertakings and individuals, the way in which we manage and organize activities and processes of diverse types, and the way in which we administer the lives of others and ourselves (Miller, 1994, s. 1). På den måde kobler Miller (1994) praksissen sammen med handlingsrummet, vores opfattelse af verden og mulighederne deri og dermed også med identitet forstået som et virksomheds- eller organisatorisk fænomen. Olson et al. (1998) sammenfatter i en analyse af den finansielle reformering i 11 lande, ændringerne i den offentlige sektors økonomistyring under overskriften New Public Financial Management (NPFM). Ideen er her, at professionalisering af regnskab og økonomistyring ud fra privat sektor-vilkår bringes ind i statslige og kommunale organisationer, NPFM ændrer ved tre grundlæggende forhold (Olson et al., 1998, s. 10). For det første udskilles den offentlige organisation, så den fremstår som en direkte ansvarlig aktør. For det andet frigøres organisationen fra lokale særegenheder og traditioner gennem standardiseret regnskab og styring. Og for det tredje skal den nye organisation levere selvstændige målbare servicer, i stedet for at være afhængig af traditionelle professionelle standarder. Olson et al. (1998, s. 18) identificerer fem forskellige kategorier, som de refererer til som NPFM, 1. Forandringer i det finansielle rapporteringssystem 2. Udvikling af kommercielt orienterede, markedsorienterede ledelsessystemer 192 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2006

5 samt strukturer til at håndtere prisfastsættelse og forsyning af offentlige servicer 3. Udvikling af præstationsmålinger (finansielle som ikke-finansielle) 4. Uddelegering af budgetter, koblet med en integration af finansielle og økonomistyringssystemer til opfølgning 5. Mere intern og ekstern revision med henblik på at vurdere effektivitet og virkning ( value-for-money ). Men som Olson et al. (1998, s. 11) bemærker, kæmper NPFM på så mange fronter, at ændringerne ofte vil synes begrænsede og endog symbolske i hvert fald på kort sigt. Eksempelvis stiller Carlin (2002) i et studie af budgetrapportering, ligesom Olson et al. (1998), spørgsmålstegn ved de egentlige forandringer. Selv om den offentlige sektor i Australien er en af de mest reformerede, viser Carlin (2002), at der med hensyn til rapporteringen er stor forskel mellem de officielle forventninger og den faktiske budgetrapporteringspraksis. Olson et al. (1998, s ) udtrykker imidlertid også bekymrede over den kraft, NPFM har til at ændre eksisterende sprog og prioriteter på en relativt ubemærket måde. Med det smukke billede af at få mere for mindre er det jo ganske enkelt svært at stille sig skeptisk over for ændringerne. Det skal ikke forstås således, at Olson et al. (1998) mener, at fokus på anvendelse af ressourcerne er forkert eller at det ikke kan medføre forbedringer, de siger blot, at man skal være påpasselig med ikke at ændre ressourceallokeringen uden tanke for de konsekvenser, det får for eksempelvis forsyningssikkerheden i relation til denne artikels fokus. Man skal med andre ord huske, hvilken effektivitet det er, man taler om: Er det den økonomiske effektivitet eller den tekniske effektivitet, og hvilket effektivitetsniveau vil man acceptere? For eksempel viser Guthrie & Parker (1998), hvordan NPFM reformer er indført i den offentlige sektor i Australien for at fremme managerialism og marketisation. Guthrie & Parker minder om, at den offentlige sektor grundlæggende har andre karakteristika end den private; således er det offentliges servicer bestemt af udbud mere end af efterspørgsel. Eksempelvis skal casevirksomhederne i denne artikel arbejde inden for en bestemt indtægtsramme reguleret af Energitilsynet, ligesom deres aktiviteter begrænses af lovgivning og regulering. På den baggrund retter Guthrie & Parker (1998, s ) kritik mod den filosofi, der er på vej til at forme den offentlige sektor og som kan true (den professionelle) effektivitet, repræsentativitet og respons i offentlige organisationer, og dermed skabes der frygt for, at fokus på enkelte, især finansielle, mål på længere sigt kan bevirke mindre fokus på de mangesidede faktorer, de offentlige organisationer skal forholde sig til. Benchmarking Da man ikke kan indføre en egentlig direkte konkurrence på elnettet, bruger Energitilsynet benchmarking til at sammenligne selskaberne og på den måde forsøge at holde omkostningerne nede. Benchmarking er derfor blevet et vigtigt redskab i liberaliseringen af markedet og har i det hele tages siden midten af 1990 erne været anvendt af Finansministeriet som en måde at måle kommunernes produktivitet (KL, 1999a, s. 175). Måling af produktiviteten gennem benchmarking finder sted, ved at omkostningstallene bliver gjort sammenlignelige, og ideen er principielt, at de, der klarer sig mindre godt, kan lære af de, der gør det bedst. Der findes forskellige typer af benchmarking, og af disse anvendes i forsyningssektoren især såkaldt procesbenchmarking (se f.eks. KL 1999a) og omkostningsbenchmarking. Ved procesbenchmarkingen analyseres arbejdsprocesserne inden for den enkelte virksomhed, mellem afdelinger, eller mellem forskellige virksomheder med henblik på læring. Omkostningsbenchmarking, drejer sig derimod om at sammenligne elselskaberne på deres omkostninger ved at distribuere el og er dermed et eksempel på, hvad man ofte (f.eks. Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder 193

6 KL, 1999a) kalder resultatbenchmarking, hvor kun et enkelt eller ganske få præstationsmål sammenlignes. Omkostningsbenchmarking er mere kontrol- og styringsorienteret og giver i sig selv sjældent anledning til gensidig erfaringsudveksling. I elsektoren er procesbenchmarkingen typisk iværksat af virksomhederne selv som en mulighed for at lære af hinanden, mens omkostningsbenchmarkingen sker på Energitilsynets foranledning med baggrund i den tidligere nævnte Ellov fra Energitilsynets benchmarkingmodel 2 tager udgangspunkt i de enkelte selskabers omkostninger (drift og afskrivninger), som sammenholdes med omfanget af deres net ( netvolumen ). I benchmarkingen skelnes mellem transmissionselskaber, der typisk har aktiviteter på mellemhøje spændinger ( kv), distributionsselskaber, der typisk har aktiviteter på lave spændinger (under 30 kv) samt den resterende gruppe af transformerforeninger, der typisk har en balance på under 1 mill. kroner. 3 For at gøre virksomhederne sammenlignelige beregnes netvolumen som en sammenvægtning af nettets omfang baseret på spændingens størrelse, kablernes type og placering, antallet af transformere etc. Til brug for benchmarkingen fastlægges for hver virksomhed et såkaldt omkostningsindeks, som forholdet mellem virksomhedens omkostninger og virksomhedens netvolumen. Herefter rangordnes selskaberne efter omkostningsindekset og der defineres en bedste praksis som 85%- fraktilen for transmissionsvirksomheder og 75%-fraktilen for distributionsvirksomheder Alle virksomhederne pålægges et årligt effektiviseringskrav på 3% og der fastlægges desuden et individuelt effektiviseringskrav for de virksomheder, der ikke er placeret i bedste praksis-fraktilen. Det individuelle effektiviseringskrav kunne i 2001 være op til 20% i alt for to års perioden 2002 og 2003 på driftsomkostningerne og 3% for to års perioden på investeringsomkostningerne. Dermed fastlægges en omkostningsramme, som selskaberne skal holde sig inden for. Placeringen i benchmarkingen har dermed ganske vidtrækkende konsekvenser, idet den afgør omkostningsrammen og dermed også har indflydelse på virksomhedens indtægtsramme, (dvs. hvilke betalinger, der må opkræves hos forbrugerne), da virksomhederne fortsat skal hvile i sig selv. På vandforsyningsområdet har forsyningsvirksomhedernes brancheforening (Danva) desuden iværksat et benchmarkingprojekt for at imødekomme udviklingen af fremtidige benchmarkingmodeller og for at opnå erfaringer med måling. Regeringen har nemlig iværksat et serviceeftersyn af vandsektoren, og ifølge Danva er et af hovedformålene med benchmaringprojektet at søge indflydelse, således at serviceeftersynet udføres på et sammenligneligt og nuanceret grundlag (www.danva. dk). I branchen forventer man således, at benchmarking som kendt fra elområdet vil komme på øvrige områder i løbet af de kommende år, og man ønsker i modsætning til elsektoren at være forberedt. Virksomhederne og metoden Artiklen er baseret på etnometodologi og der foretages i det følgende afsnit en analyse af benchmarkingens materialisering (jf. Røvik 1998) i de tre case virksomheder. Udgangspunktet i en sådan analyse er beskrivelser af, hvad praktikerne gør, og hvorledes de enkelte virksomheder som et kollektiv af medlemmer skaber og opretholder orden og forstålighed i deres sociale liv (jf. Ten Have 2004, s. 14). Det vil i dette studie sige, hvordan aktørerne genskaber en hverdag, efter at de er blevet udsat for pres udefra. Med den valgte metode bliver det muligt at analysere redegørelserne for dagligdagens handlinger, som der normalt ikke sættes spørgsmålstegn ved, da etnometodologien, som Czarniawska (2004, s. 6) anfører, introducerer the notion of accountability. Interview som metode Der anvendes i dette studie interview til at generere såkaldte accounts dvs. 194 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2006

7 redegørelser, hvor aktørerne ved hjælp af forklaring, retfærdiggørelse, beskrivelse og på andre måder finder logik og orden i de hændelser, personer eller handlinger, de taler om (jf. Baker 2002; Scott & Lyman 1968). Der er i sådanne interview tale om en iscenesat situation, hvor forskeren spiller rollen som den fremmede, og praktikerne indvilliger i at fortælle om deres handlinger (Czarniawska, 2004, s. 91). I litteraturen skelner man overordnet mellem to typer af accounts, nemlig undskyldninger og retfærdiggørelser (Scott & Lyman, 1968). Undskyldninger beskrives som socially approved vocabularies for mitigating or relieving responsibility when conduct is questioned (ibid., s. 47), således som det illustreres ved dette eksempel: Jeg ved, at det var forkert, men jeg var tvungen til at gøre sådan. Retfærdiggørelser er accounts in which one accepts, but denies the pejorative quality associated with it (ibid.), hvilket kan illustreres ved dette eksempel: Jeg ved, at nogen synes, at det er forkert; men så skulle de bare se på det i et større perspektiv, som jeg har gjort, for så ville de forstå, at det faktisk var det rette at gøre. Begge typer af accounts skal opfattes som socialt acceptable forklaringer på de handlinger, aktørerne foretager. Interview opfattes oftest som en metode til indsamling af data, men i overensstemmelse med Baker (1997) og det etnometodologiske udgangspunkt ser vi ligeså meget interviewene, der ligger til grund for denne artikel, som en proces, hvor data bliver genereret. Her forstås interviewet som en proces, hvor interviewer og den interviewede begge er involverede i at generere en version af den sociale virkelighed opbygget omkring kategorier og aktiviteter. I virksomhederne stilles spørgsmål som: Har det ændret sig at være forsyningsvirksomhed gennem de seneste år?, og stiller omverdenen andre krav end tidligere?. Det betyder, at de interviewede bliver bedt om at redegøre ( to account ) for deres situation og handlinger (jf. Scott & Lyman 1968, p. 46). Sådanne accounts kan også forstås som sense-making (Weick 1988), hvorigennem deltagerne ved hjælp af forklaring, retfærdiggørelse, beskrivelse og på andre måder finder logik og orden i de hændelser, personer eller handlinger, de taler om. Virksomhederne, der indgår i projektet, er tre kommunale forsyningsvirksomheder, således som de kort er præsenteret med faktuelle oplysninger i tekstboks 1. Den konkrete anledning til at studere disse virksomheder var, at de alle deltog i et projekt vedrørende udvikling af videnregnskaber, som var iværksat af Erhvervsfremmestyrelsen i samarbejde med forsyningsvirksomhedernes brancheforening. I forbindelse med studiet af virksomhedernes arbejde med videnregnskaber (jf. Kjærgaard & Bukh 2006) valgte vi desuden mere generelt at studere moderniseringen og virksomhedernes arbejde med forskellige styringsværktøjer i relation hertil. Vi fulgte virksomhederne i perioden august 2001 til sommeren 2004 og startede med at interviewe enkeltpersoner i virksomhederne to gange i henholdsvis august 2001 og april Herefter blev der med henblik på et mere specifikt studie af forsyningsvirksomhedernes arbejde i slutningen af 2002 gennemført et indledende interview i hver af casevirksomhederne. I sommeren 2003 blev der i de tre casevirksomheder gennemført en egentlig interviewrunde, hvor primært chefgruppen og andre medarbejdere med indflydelse i forandringsprocessen blev interviewet. De enkelte praktikere 4 er i artiklen her identificeret ved deres initialer. Interviewene gennemføres på baggrund af en tematiseret spørgeguide og varede typisk fra en time til halvanden time. Efterfølgende har der været enkelte opklarende spørgsmål per telefon. Studiets kvalitetskriterier I store træk har vi kun har praktikernes ord for, hvordan verden ser ud i en forsyningsvirksomhed, og det er væsentligt at være opmærksom på, at det er et begrænset antal personer, der udtaler sig. Mere formelt kan studiet vurderes ud fra de tre Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder 195

8 De tre forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomhederne Aalborg (FA) varetager forsyning af gas, fjernvarme, vand og el samt sørger for kloakker og renovation i Aalborg Kommune. Forsyningsvirksomhederne Aalborg og servicerer knap kunder. Virksomheden drives som en selvfinansierende, nonprofit forretningsenhed under Aalborg Kommune og har 450 medarbejdere, hvoraf de 89 er ansat i administrationen Ud over en politisk ledelse i form af Forsyningsudvalget og rådmanden består virksomheden af direktøren, der sammen med administrationen varetager den daglige ledelse og drift. Herudover er der de enkelte driftsselskaber, der er opdelt efter forsyningsart. Som konsekvens af elloven er Aalborg Kommune, Elforsyningen (AKE) blevet opdelt i tre selskaber: AKE Net, AKE Forsyning A/S og AKE Enterprise A/S. AKE Forsyning har sammen med fem andre nordjyske distributionsselskaber dannet Nordjysk Elhandel for at opnå tilstrækkelig kapacitet til at operere på det liberaliserede elmarked (www.aalborg.dk). Roskilde Forsyning (RF) varetager el-, vand- og varmeforsyningen i Roskilde Kommune og har ca kunder. I virksomheden er der 72 medarbejdere. Ved udgangen af 2000 fik Roskilde Forsyning mulighed for at samle forsyningsafdelingerne på ét sted, og en ny organisationsstruktur med opdeling efter arbejdsfunktion blev valgt til erstatning af den gamle opdeling efter forsyningsarter. Ydelserne, som forsyningsafdelingen leverer, er 100% brugerfinansierede. Elforsyningen er opdelt i et netselskab, der fortsat vil være en del af den kommunale forvaltning, og et forsyningspligtselskab (Roskilde Energi A/S), der er 100% ejet af netselskabet. (www.roskilde-forsyning.dk) Frederiksberg Forsyning (FF) står for leverancen af gas, fjernvarme, el og vand samt afledning af spildevand i Frederiksberg Kommune. Der er 180 medarbejdere til at forsyne ca kunder på Frederiksberg. Frederiksberg Forsyning er 100% ejet af Frederiksberg Kommune. Den 1. oktober 2000 blevet virksomheden omorganiseret på tværs af forsyningsarterne, og en procesorganisation, der skal sikre, at Frederiksberg Forsyning kan klare den frie konkurrence på elmarkedet, er dannet (www.frb-forsyning.dk). traditionelle kriterier generaliserbarhed, reliabilitet og validitet således som det i relation til kvalitative studier blandt andet gøres af Kvale (1997). I dette studie er generaliseringer primært rettet mod at fortælle hvordan det er i de specifikke virksomheder. Casene er således ikke udvalgt efter nogen bestemte kriterier, andet end at virksomhederne deltog i videnregnskabsprojektet og i øvrigt var ens med hensyn til deres formål og kommunale tilhørsforhold. Alene det faktum, at de har deltaget i videnregnskabsprojektet, tyder dog på, at der i virksomhederne er praktikere, der er motiverede for at prøve noget nyt, være med fremme og ønsker at være trendsættere for moderne forsyning. Der kan derfor argumenteres for, at virksomhederne er med til at vise, hvordan det kan blive, men det bliver mere en påstand, end noget der kan bevises ud fra på forhånd definerede kriterier. Reliabiliteten omhandler pålideligheden i interviewene, hvor særlig opmærksomhed skal rettes mod faren for utilsigtede ledende spørgsmål. Interviewene er optaget på bånd og efterfølgende transskriberet ordret. Der er dog anlagt en pragmatisk holdning til transskriberingerne, hvor kun markante pauser og tryk på udtalen af ord er registreret. Med henblik på, at styrke reliabiliteten, er, at der i præsentationen 196 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2006

9 af data ofte medtaget spørgsmål og hele interviewsekvenser. Derfor kan man som læser være med til at bedømme dataene, som de er. Spørgsmålene indgår dermed i den account, den interviewede giver, da de som oftest ikke er så åbne som i etnografiske interviewmetoder. Miles & Huberman (1994) fremhæver, at man skal sikre både intern validitet og ekstern validitet relateres. Det centrale spørgsmål i relation til intern validitet er, om konklusionerne giver mening for de mennesker, der er blevet studeret, og for læserne? Er der med andre ord givet et autentisk portræt af det, der er studeret. I præsentationen af det indsamlede materiale er selve datagenereringen og dataanalysen som tidligere nævnt beskrevet, og de interviewede praktikere har alle haft mulighed for at komme med kommentarer til den måde, hvorpå deres udsagn er præsenteret. Det centrale spørgsmål i relation til ekstern validitet er om resultaterne kan generaliseres og overføres til andre områder. Det er forventeligt, at den kulturelle kontekst spiller ind, og at det primært er i dansk eller måske tilmed i skandinavisk kontekst, at resultaterne er generaliserbare. Men det er vores vurdering, at resultaterne har en vis gyldighed for branchen som helhed og for offentlige virksomheder, der udsættes for pres for markedsorientering. Benchmarkingen materialiseres Forsyningsvirksomhederne har påbegyndt en række styringsmæssige tiltag, nogle på eget initiativ og andre pålagt fra myndighedernes side for at muliggøre sammenlingning mellem virksomhederne. Denne artikel fokuseret på Energitilsynets benchmarkingprojekt, der er et af de initiativer, der tydeligt benyttes til på afstand at gennemføre politisk definerede målsætninger (Ogden, 1997; Miller, 1991), hvor det politiske krav om omkostningsminimering føres helt ud i den enkelte organisation. Derved kan Energitilsynet med tallene i hånden kræve en yderligere nedbringelse af omkostningsniveauet hos de selskaber, der klarer sig dårligst i sammenligningen. Med disse tal som udgangspunkt fastsættes den indtægtsramme, som den enkelte virksomhed kan få godkendt, dvs. hvor meget må virksomheden opkræve i takstbetaling for at transportere el ud til forbrugeren. Men benchmarkingen giver i forsyningsvirksomhederne anledning til en konflikt mellem det økonomiske rationale, benchmarkingkonceptet ligger op til og det tekniske rationale, praktikerne håndhæver. På spørgsmål om liberaliseringens påvirkning af forsyningsvirksomhederne svarer KH fra Roskilde Forsyning. Ja, der sker noget og medarbejderne de kan ikke helt forstå det, det er svært, jeg er ved at ville påstå, at det er et modeflip, og om tre-fire år, så er der ikke nogen, der interesserer sig for [benchmarking] mere, for så har politikerne opnået det, de ville med det. Ovenstående udtalelse viser en helt nøgtern betragtning af, at benchmarkingprojektet er iværksat af politikerne for at få de økonomiske konsekvenser af handlingerne i forsyningsvirksomhederne til at træde mere frem. For overhovedet at kunne udarbejde tallene til benchmarken har det været nødvendigt at ændre på den økonomistyring, der ligger bag den finansielle rapportering. Hovedelementet er indtægtsrammer og reguleringsregnskaber, hvor der finder en benchmarking sted mellem selskaberne. JB fra Forsyningsvirksomhederne Aalborg fortæller, at reguleringsregnskabet skal opstilles efter skabeloner og skemaer tilsendt af Energitilsynet. Regnskaberne bliver således ensartede, og med baggrund i dem kan Energitilsynet lave en indtægtsramme. Dødsspiralen Benchmarkingsystemet er ifølge praktikerne ikke kun et spørgsmål om at effektivisere mest muligt, i hvert fald ikke hvis man vil opretholde en indtjening, der sikrer, at forsyningssikkerheden også bevares. Systemet er bygget op på den måde, Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder 197

10 at regnskabet for 2002 danner grundlag for årene Det betyder, fortæller JB fra Forsyningsvirksomhederne Aalborg, at hvis vi sparede for meget i 2002, kommer det os faktisk til ugunst. Måden, hvorpå det kommer til ugunst, er, at der uanset resultatet bliver pålagt en 3 procents besparelse. Hvis udgifterne er holdt helt i bund, vil indtægtsrammen alligevel blive beskåret, og dermed er der mindre til at dække de omkostninger, der er ved driften af forsyningsnettet. Det er derfor ikke nødvendigvis godt i det lange løb at ligge i toppen af Energitilsynets liste over effektive selskaber. Praktikerne handler derefter, og adfærden ligner den, man kender fra gaming i budgetlægning (Hofstede, 1968). At dette er tilfældet, bekræftes af BJ fra Roskilde Forsyning, der fortæller: Vi lå faktisk ret fint i benchmarking, så vi har kun fået de generelle tre; men individuelle krav har vi ikke fået. Og fra starten af den første benchmarkingperiode den gik jo fra år 2000 til og med år 2003 der lå vi faktisk i den bedste tredjedel. Det gør vi nok ikke i den nye, fordi vi har valgt at sige, vi vil gerne udnytte de rammer, der er til rådighed. Det er jo et valg, man træffer. Men benchmarking har da helt klart givet, hvad skal man sige, en indikation for, at man kigger på sin organisation på en lidt anden måde, end man har gjort tidligere, fordi nu er der lige pludselig nogle tal, man skal holdes imod. Så man kommer, når man laver budgetter, så bliver man nok lidt mere nøjeregnende med, hvordan de der budgetter de er skruet sammen. Også VB fra Frederiksberg Forsyning fortæller: Vi har så haft den store glæde i 2001, at vi var det tredje mest effektive elselskab i Danmark, [men] vi fandt ud af at, hvis man bruger for lidt penge, så risikerer man at skrue sig selv ned i en dødsspiral. Det er sådan, at dine indtægtsrammer de bliver sat ned hvert år, uanset om du er effektiv eller ej. Dem der så ikke er effektive, de skal så spare noget ekstra, men i og med at man hele tiden skal gøre det billigere, end man gjorde året før, og når man så skal kigge på en ny periode, så kigger man på den foregående periode og på det år, hvor det var bedst altså var mindst. Og du kan se, at hvis man hele tiden bliver holdt op imod det år, hvor man havde de laveste omkostninger, så risikerer man til sidst at lide benchmarkingdøden. Så det er også noget vi planlægger, hvordan man skal gebærde sig i det der system og ikke bare spare sig ihjel. Vi ser altså, hvordan BJ fortæller, at man valgte at udnytte de rammer, der er til rådighed, og VB fortæller, at man planlægger, hvordan man skal gebærde sig i systemet. Det er altså ikke sådan, at Energistyrelsen har præsteret at lave et økonomisk system, der fra praktikernes synspunkt umiddelbart gør det fordelagtigt at effektivisere mest muligt, men derimod er det nødvendigt at bruge penge for fremover at få en indtægtsramme, der dækker omkostningerne, der er ved at drive en forsyning. Et elastisk mål Tallene, Energitilsynet spørger ind til, er ifølge JB fra Forsyningsvirksomhederne Aalborg f.eks. udgifter til vedligeholdelse, udgifter til transformatorstationer og levetidsforlængelser. JB fortæller også, at man ikke har indflydelse på de kriterier, virksomhederne bedømmes efter. Da vi sporer et vist kritisk toneleje, spørges videre: I: Hvordan synes du, de kriterier er; virker de rimelige, eller? JB: Nej, fordi hele baggrunden og det var så på baggrund af nogle standardværdier på ting, og der synes vi nok, at landselskaberne er blevet forfordelt i forhold til byselskaberne. Der er svært lige at forklare. I: Er det selve anlægsværdien, eller hvordan? JB: Jamen, den bliver også gjort op på forskellig måde, fordi en ledning... vi påstår jo, at en 198 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2006

11 ledning i en by er meget dyrere at vedligeholde og grave ned og fjerne igen, når den skal fjernes, end en ledning ude på en bar mark... og der har Energitilsynet så delt op i city, by og land. Og hvad er city, og hvad er by, og hvad er land? Jo, ude på åben mark det kan jeg godt finde ud af, det er land, men der har vi altså oplevet, at man har snydt på vægten rundt omkring, ude i en landsby og siger, at det er city; det er det altså ikke. Det er ikke så dyrt at grave op i Ringe på Fyn, ude på hovedgaden i Ringe, fordi der er ikke så meget trafik, trafikken kan måske lettere ledes udenom. Hvorimod når vi graver op inde i Aalborg midtby og i København, det kan være, at det skal gøres om natten, og det skal hele tiden være på en måde, så trafikken kan være der. Og der er befæstet over det hele. Der er jo ikke græsarealer eller noget, der bare kan sås noget græs, der skal ligges fliser og asfalteres hen over igen, og der er mange andre ledninger, der skal tages hensyn til. Det er meget mere bøvlet at komme i jorden, når der ligger elkabler, gasledninger, fjernevarmerør, kloakrør, vandrør, telefonkabler, datalinjer og alt muligt, der ligger dernede i jorden. Så det synes vi har været lidt uretfærdigt for de store byer. JB fortæller om, hvordan han oplever kriterierne for sammenligningen af virksomhederne som uretfærdige for de store byer, da vurderingen af, hvad der er by, og hvad der er city, tolkes forskelligt, og han oplever, at nogle landselskaber definerer selv ledninger i landsbyer som city og dermed forbedrer deres muligheder for at få en god indtægtsramme i forhold til de egentlige udgifter. At finde et talgrundlag, der forekommer retfærdigt og ikke-manipulerbart, er ikke en nem sag. Energitilsynet har ellers forsøgt sig. JB fortæller, at udvalgte selskaber skulle indsende omkostningsdata på forskellige ledningstyper, og på baggrund heraf er der dannet et gennemsnit, der skal muliggøre sammenligning. Også BJ fra Roskilde Forsyning giver udtryk for, at benchmarkmodellen er svær. Han fortæller:... Den model den er simpelthen så sofistikeret, så hvis man forsøger at forklare den, så er der ikke nogen, der forstår den alligevel.... Så det er ikke en simpel model. Den måde man har regnet sig frem til tallene, den er sofistikeret, men det der så kommer ud af det, det er nok meget bredt. Så jeg tror faktisk, at der på et tidspunkt vil komme nogle flere nøgletal, som man skal forholde sig til. Det kunne man godt forestille sig. LT fra Frederiksberg Forsyning har også et eksempel på benchmarkingmodellens elastik : Et andet elselskab vil gerne have, at kunderne overdrager ejerskabet af stikledningerne fra fortovet og ind til kundernes hus til selskabet. LT fortæller videre: Vi ved da godt, hvorfor NESA vil have [stikledningerne]. Fordi i hele benchmarkingen der indgår, hvor mange kilometer ledninger du har. Så derfor ville de have alle de der stikledninger, for så fik de flere kilometer ledning. Dette er endnu et eksempel på, hvordan det er muligt at bøje modellen. Hos Frederiksberg Forsyning mener man ikke, man kan tillade sig at medregne stikledningerne ind til husene, og NESA har da også fået en del kritik på den konto. Som ringe i vandet Forsyningsvirksomhederne Aalborg har tidligere deltaget i frivillige benchmarkingsamarbejder specielt det såkaldte seksbysamarbejde hvor procesbenchmarking er blevet gennemført på en række områder. Men kravet om benchmarking på elområdet har også fået gang i en proces på de øvrige forsyningsområder. TC fra Roskilde Forsyning fortæller her om, hvordan man på vandområdet er gået i gang med benchmarking sammen med 41 andre vandforsyninger. Benchmarkingprojektet foregår gennem Danva, som er et branchefællesskab på vand- og kloakforsyningsområdet. TC:... man er så i gang med [benchmarking] på varme og også på vand, og hvordan vi havner der, det tør vi ikke sige endnu, men nok ikke ligeså godt. Specielt for vand har der været nogle traditioner for, at man bare brugte penge Der er man også begyndt at Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder 199

12 forstå, at man skal kigge på det rationelt.... Man kiggede ikke på det, man brugte, eller den måde man gjorde det på, om det nu kunne gøres billigere. Så du kunne jo bare hæve vandprisen der var ikke noget der. Man har jo betragtet det som et rent monopol, hvor du kunne gøre, hvad du ville, og der var ikke nogen, der kunne komme og tage det fra dig Men nu laver man så det benchmarking her alligevel, og kan vi ikke leve op til kravene, jamen så kommer der nogle andre og siger til os: Så skal I gøre sådan og sådan og sådan. Også på fjernvarmeområdet er der en proces i gang, og det er vel fordi, fortæller BJ fra RF, at man gerne vil være på forkant, hvis der skulle komme nogle udmeldinger fra ministeriel side om, at man vil lave sådan nogle tværgående benchmarkingmodeller, ligesom man har på elområdet. At der er sat gang i en proces, hvor der er øget opmærksomhed på omkostningsniveauet, kan vist ikke betvivles. Hos Roskilde Forsyning har man set i øjnene, at man ikke fortsat kan betragte sit forsyningsområde som et monopol, hvor man uden spørgsmål kan hæve prisen. Derfor er det nødvendigt selv at arbejde med at holde et ansvarligt omkostnings- og prisniveau, ellers ved TC godt, at andre kommer og bestemmer, hvordan tingene skal gøres. Dette argument underbygges af KH, der siger: Der er selvfølgelig nogle vurderinger [vedrørende vedligeholdelse], som medarbejderne også skal lære at være objektive over for. For det var jo nemt. Vi opkrævede bare pengene fra kunderne. Nu på el, der er det jo et åbent marked, så der skal man tænke sig lidt om altså hvad er det, man gør? Men forsyningssikkerheden har stadig en høj prioritet. Det statslige tiltag ser altså ud til at få konsekvenser for de enkelte selskaber, såvel positive som negative. Et eksempel, på de negative konsekvenser vi ifølge KH fra Roskilde Forsyning kan vente, er en forøgelse af antallet af længerevarende forsyningssvigt. Et andet eksempel er et forslag om sammenlægning af vagtordningen på de forskellige forsyningsområder. Dette vil spare mange penge, men vil også have konsekvenser, fortæller KH: KH:... det er vanen, at når man drejer på vandhanen, så er der vand, når man drejer på radiatoren, så er der varme, og når man trykker på kontakten, så tænder lyset, og den er vi selvfølgelig nødt til at tænke over jamen skal det stadigvæk være sådan. I: Du mener, man måske skal til at vænne sig til...? KH: Ja, længerevarende afbrydelser af de forskellige ting, det kan være en konsekvens af de udviklinger, der er, men igen også f.eks. vores vagtordning.... For mig kan man godt [sammenlægge vagtordningen], man skal bare lave en konsekvensanalyse på det, inden man gør det, så man er forberedt på nogle af de ting, der kan ske, så man ikke bagefter står med håret i postkassen, for jeg kender godt politikerne; når først lokummet brænder, som man siger, så er der kø ved håndvasken.... Hvad vil man have af service? For det betyder noget, om der går en time eller to timer, inden du kommer... Det er også en konsekvens af liberaliseringen. Det forøgede økonomiske pres kan resultere i, at vi må genoverveje, hvilken forsyningssikkerhed vi vil have. Kan vi leve med konsekvenserne af måske en procent mindre forsyningssikkerhed, eller hvor meget ekstra vil vi betale for at have en procent bedre forsyningssikkerhed? Det er nogle af de spørgsmål, politikere og forbrugere må tage stilling til. Med det øgede fokus på omkostninger og rationaliseringsmuligheder er ikke alene tallene til benchmarking udviklet, en lang række andre styringsmæssige tiltag er også iværksat. Diskussion og konklusion Studierne af forandringer i offentlige organisationer har ofte lagt vægt på, at der hersker et andet styringsrationale i offentlige virksomheder, og at virksomhederne 200 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2006

13 derfor kun ceremonielt har indført de nye styringsredskaber i organisationerne. Interviewene i denne artikel viser dog, at de indførte styringsredskaber påvirker styringsrationalet og at der gennemføres reelle ændringer. Artiklen peger imidlertid også på de mange problemer og udfordringer, praktikerne i en virksomhed står over for, når den, som anbefalet af NPM-diskursen, overtager nye styrings- og ledelsespraksisser kendt fra private virksomheder. Først og fremmest er praktikerne bekymrede for forsyningssikkerheden pga. markedsåbningen og det øgede pres for omkostningsminimering, det medfører. Men de er samtidig bevidste om, at hvis de ikke selv påbegynder en modernisering af deres styringspraksis, så kommer der fra regeringsniveau tiltag, der tvinger virksomhederne til at indføre omkostningsminimering, og så mister de deres mulighed for indflydelse. Markedet for el blev åbnet ved at introducere quasimarkeder, hvorved der skabtes basis for en vis form for konkurrence. Reelt set er det dog primært sammenligningen af virksomhedernes omkostninger, der indirekte skal skabe en omkostningsminimering inden for branchen. Priserne på transporten af strøm (der er fastholdes som monopol) og afgifter, betyder nemlig, at den enkelte husstand kun kan spare beskedne beløb ved at købe strøm hos et billigere elselskab, og dette har givetvis været en hovedårsag til, at kundemobiliteten endnu er beskeden. Endvidere kan liberaliseringens effekt i form af omkostningsbesparelse hos el-netselskaberne være svær at få øje på for den enkelte forbruger, da prisudviklingen på el er sløret af den generelle stigning i energi råvarerpriserne, samt indførelsen af CO2-kvoter, som følge af Kyoto-aftalen, hvilket har betydet hævede elpriser. Opretholdelsen af monopolet på selve forsyningsnettet og den begrænsede direkte konkurrence har dog ikke betydet, at tingene blot forsætter uforandret. Benchmarkingprojektet har introduceret konkurrence mellem selskaberne og alle selskaberne har måttet foretage ændre deres systemer, så de lever op til de nye krav. Men ud fra de handlinger som benchmarkingprojektet ifølge praktikerne har medført, er fokus på ressourceforbruget ikke en objektiv størrelse. Selve benchmarkingmodellen lægger op til uhensigtsmæssig adfærd, i og med at selskaberne kan spare sig selv ihjel, hvis de holder omkostningsniveauet for lavt, fortæller praktikerne. Derfor er praktikerne også kreative i deres anvendelse af benchmarkingmodellen, og de fortæller om, at nogle selskaber øger deres samlede ledningsnet i form af stikledninger, at by bliver til city, og at man tænker i at holde omkostningerne på et niveau, hvor indtægtsrammen optimeres. Endvidere betegnes benchmarkingtallet som simpelt, selv om der ligger en indviklet udregning bag. Det viser også, at der eksisterer en problematik omkring at reducere virksomhedens indtjeningsgrundlag til et enkelt nøgletal, for hvor meget af virksomhedernes præstation er baseret på snedig ageren i benchmarkingsystemet, og hvor meget er et reelt mål for den vare, kunden får leveret for sin betaling? Det siger tallet ikke noget om. Der sker dermed en vis form for dekobling af benchmarkingmålet for at opretholde et indtjeningsniveau, hvor sikker forsyning fortsat kan leveres. At der sker en eller anden form for måling, er der dog ikke nogen, der udtrykker, at de er utilfredse med. Der er generelt en forståelse for, at det er nødvendigt på en eller anden måde at måle den præstation, der leveres af virksomhederne. Som Berman (1998) skriver, er det nødvendigt at måle produktiviteten for at opretholde troværdigheden til det offentlige. Flere af praktikerne udtrykte imidlertid bekymring over de konsekvenser, liberaliseringen kan have for forsyningssikkerheden, når omkostningsskruen for alvor strammes. Benchmarking-tallet siger ingenting om forsyningssikkerhed; det siger kun noget om omkostningsniveauet. Det skal dog bemærkes, at benchmarkingmodellen planlægges udvidet således, at der fra 2007/2008 Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder 201

14 indgår elementer omkring leverancesikkerhed og kundeservice. Samtidig med, at der var stor bevidsthed om, hvorledes benchmarkingen virkede, og hvordan man strategisk skulle forholde sig for at sikre de bedst mulige vilkår, foretog selskaberne dog også reelle ændringer i deres praksis. Konsekvenser heraf var, at forsyningsvirksomhederne faktisk ændrer sig i retning af kundeorientering og større omkostningsbevidsthed, således som det var den bagvedliggene hensigt bag indførelsen af reformerne. Den politiske dagsorden med effektivising af forsyningssektoren ved hjælp af benchmarking må som konklusion siges at være lykkes, da virksomhederne er blevet tvunget til at forholde sig til omkostningerne og også i bredere forstand har indført en mere omkostningsbevidst adfærd. De langsigtede konsekvenser, af at introduceret et økonomisk styringsrationale som udfordrer det tekniske styringsrationale, kender vi imidlertid ikke endnu, og tiden vil vise om ønsket om en effektiviseret forsyningssektor samlet set teknisk og økonomisk lever om til vores forventninger om en moderne forsyning. Summary Benchmarking has become the prevalent way of evaluating the efficiency of public organisations and, at sector level, ensuring the pursuit of politically adopted objectives. This article elucidates how three public enterprises in the public utilities sector perceive the introduction of performance benchmarking, the reaction by management, and any consequential actions and dilemmas. Particular emphasis is placed on the assessment of whether the introduction of benchmarking leads to real changes in business undertakings, and how the reaction is to management pressure which leads to rationalisations that challenge existing professional expertise. The methodology is based on ethnomethodology applying an account concept, where the primary data has been collected through interviews with practicians. Noter * Vi vil rette en tak til alle de medvirkende interviewpersoner i de tre forsyningsvirksomheder. En særlig tak skal dog gå til kontaktpersonerne i de tre virksomheder: Hans Christiansen (Forsyningsvirksomhederne Aalborg), Bjarne Jægerskov (Roskilde Forsyning) og Inger Vestergaard (Frederiksberg Forsyning). Desuden tak til to anonyme referees for kommentarer til en tidligere version af artiklen. 1. Artiklen vil ikke diskutere NPM yderligere, idet vi her især vil henvise til den skandinaviske litteratur på områder, f.eks. Klausen & Ståhlberg (1995) og Salskov-Iversen (2000) samt den klassiske litteratur repræsenteret ved bla. Hood (1991, 1995) og Pollitt (1995). 2. Metoden ( benchmarkingmodellen ), som Energitilsynet anvendte til beregning af virksomhedernes effektivitet samt de forudsætninger og vurderinger, der ligger til grund for fastlæggelsen af de individuelle effektiviseringskrav er beskrevet i notatet Metode til benchmarking af net- og regionale transmissionsselskaber (Energitilsynet 2004). Udover nogle få regnetekniske justeringer er metoden lig den, som Energitilsynet besluttede i 2001 og som blev anvendt ved fastlæggelsen af effektiviseringskravet for år 2002 og På Energitilsynets hjemmeside, www. energitilsynet.dk, kan en række notater, der beskriver selskabernes placering i henhold til benchmarkingmodellen mv.downloades. 3. I år 2004 indgik 11 transmissionssel- 202 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2006

15 Litteratur Antonsen, M.: Organisatorisk forandring og institutioner i spil eller i splid. Nordisk Administrativt Tidsskrift, Vol. 2, pp , Baker, D. C.: Etnomethodological analyses of interviews. I: J. F. Gubrium & J. A. Holstein (red.) Handbook of interview research: Context & Method. Thousand Oaks: Sage Berman, E. M.: Productivity in public and nonprofit organizations strategy and techniques. Thousand Oaks: Sage Publications, Burrell, G & G. Morgan: Sociological paradigms and organisational analysis, Aldershot: Ashgate Publishing Limited, Carlin, T. M.: Performance and transparency in Australia: are leading edge systems really working? I Public Sector Transparency and Accountability: Making it Happen. OECD, Czarniawska, B.: Narratives in social science research. London: Sage Czarniawska, B. & G. Sevón (red.): Translating Organisational Change. Berlin: Walter de Gruyter & Co., Eakin, K. & A. Farauqui: Bulding valueadded and commodity services in retail electricity markets. The electricity journal, Vol. 13, No. 10, pp , Energitilsynet Metode til benchmarking af net- og regionale transmisssionselskaber, 17. maj 2004, på European Commission: Liberalisation of network industries. European economy. Reports and studies. No. 4, Garfinkel, H.: Studies in ethnometodology. New Jersey: Prentice-Hall, Inc, skaber, 72 distributionsselskaber og 48 transformerforeninger i Energitilsynets benchmarking 4. De interviewede er hos Forsyningsvirksomhederne Aalborg: Vicedirektør, lederen af lager og indkøb, lederen af teknisk sekretariat, lederen af it-planlægning, lederen af personalekontoret, lederen af kundecentret, lederen af økonomikontoret, lederen af sekretariatet og lederen af energicentret, hos Roskilde Forsyning: Forsyningschefen, driftschefen, økonomiog markedschefen, afdelingsingeniøren og regnskabsmedarbejderen samt hos Frederiksberg Forsyning: Direktøren, personalekonsulenten, proceskonsulenten, controlleren, administrationschefen og kunde- og kommunikationschefen Guthrie, J. & L. D. Parker: Managerialism and marketisation in financial management change in Australia. I Global Warning!, Olson, O., J. Guthrie & C. Humphrey (eds.), Oslo: Cappelen Akademisk Forlag, Hood, C.: A Public Management for All Seasons? Public Administration, Vol. 69, Spring, pp. 3-19, Hood, C.: The new public management in the 1980s: variations on a theme, Accounting, Organizations and Society, Vol. 20, No. 2/3, pp , Kjærgaard, I. J. & P. N. Bukh: Videnregnskaber i elsektoren: Materialisering og enactment af styring. Økonomistyring & Informatik 22. årgang, nr. 1 pp , KL: Nye vinde i den kommunale økonomistyring. København: Kommunernes Landsforening, Klausen, K. K. & Ståhlberg. K. (red.): New public management i norden. Odense: Odense Universitetsforlag, Klausen, K. K. : Offentlig organisation, strategi og ledelse. Odense: Syddansk Universitetsforlag, Konkurrencestyrelsen: Konkurrence i energisektoren. tilgængelig på Kvale, S.: Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, København: Hans Reitzels Forlag, Lapsley, I & J. Pallot: Accounting, management and organizational change: A comparative study of local government. Management Accounting Research, Vol. 11, No. 2, pp , Miles, M. B. & A. M. Huberman: An expan- Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder 203

16 ded sourcebook: Qualitative Data Analysis. Thousand Oaks: Sage Publications, Miller, P.:Accounting innovation beyond the enterprise: Problematizing investment decisions and programming economic growth in the U.K. in the 1960s, Accounting, Organizations and Society, Vol. 16, No. 8, pp , Miller, R.: Accounting as social and institutional practice: an introduction. I Accounting as social and institutional practice, Hopwood, A. G. & P. Miller (eds.). Cambridge: Cambridge University Press, Mouritsen, J.: Tællelighedens regime: synlighed, ansvarlighed og økonomistyring gennem mål og rammer i statlige institutioner. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Ogden, S. G.: Accounting for organizational performance: The construction of the customer in the privatized water industry. Accounting, Organization & Society, Vol. 6, pp , Olson, O., J. Guthrie & C. Humphrey (red.): Global Warning! Oslo: Cappelen Akademisk Forlag, Osborn, D. & Gaebler, T.: Reinventing Government. How the entrepreneurial spirit is transforming the public sector, Addison- Wesley Publishing Company, Pollitt, C.: Justification by works or by faith? Evaluation, Vol. 1, No. 2, pp , Powell, W. W. & DiMaggio, P. J. (red.): The New Institutionalism in Organizational Analysis. Chicago: The University of Chicargo Press, Reitzes, J. D.; R. L. Earle & P. Q. Hanser: Deregulation and monitoring of electric power markets. The electricity journal, Vol. 13, No. 8, pp , Røvik, K. A.: Moderne organisasjoner: Trender i organisasjonstenkningen ved tusenårsskiftet. Bergen: Fagbokforlaget Salskov-Iversen, D., H. K. Hansen & S. Bislev: Govermentality, globalization, and local practice: transformations of a hegemonic discourse. Alternatives, Vol. 25, pp , Scott, M. B. & S. M. Lyman: Accounts. American Sociological Review. Vol. 33, pp , Silverman, D.: Qualitative Methodology & Sociology. Aldershot: Gower Publishing Company, Stewart, J. & Kimber, M.: The transformation of bureaucracy. Australian Journal of Public Administration, Vol. 55, No. 3, pp , Ten Have, P.: Understanding Qualitative Research and Ethnomethodology. London: Sage, Weick, K. E.: Enacted sensemaking in crisis situations. Journal of Management Studies, Vol. 25(4): , Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2006

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Jeg har hermed fornøjelsen af at aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift har

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI

Læs mere

Videnregnskaber i forsyningssektoren: Materialisering og enactment af styring 0

Videnregnskaber i forsyningssektoren: Materialisering og enactment af styring 0 Videnregnskaber i forsyningssektoren: Materialisering og enactment af styring 0 Af Isa Jensen Kjærgaard & Per Nikolaj Bukh Resume Denne artikel belyser med udgangspunkt i en konkret ledelsesteknologi,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Benchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006

Benchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006 Benchmarking Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne 1. udgave af 23. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 Side 1.1 BAGGRUND... 2 1.1.1 Benchmarking og

Læs mere

Benchmarking. Vejledning til indberetning af netkomponenter til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet. Maj 2011

Benchmarking. Vejledning til indberetning af netkomponenter til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet. Maj 2011 Maj 2011 Benchmarking Vejledning til indberetning af netkomponenter til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCESTYRELSEN Centrene for Energi Nyropsgade

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2015-2017

Strategi for Energitilsynet 2015-2017 1 Strategi for Energitilsynet 2015-2017 2 Strategi 2015-2017: I 2012 fik Energitilsynets sin første strategi som selvstændig organisation. Forud for formuleringen af denne var gået et omfattende forarbejde,

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER ET SAMARBEJDE MED HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS OG SAS INSTITUTE A/S, DANMARK STEEN NIELSEN, PALL RIKHARDSSON

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006

Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006 ENERGITILSYNET Bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 17. december 2007 12-12-2007 ENR 4/0720-0200-0065 /TNE,CJU Punkt B Benchmarking af kvalitet i levering

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Kontorchef til Center for Detail og Distribution Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Kontorchef til Center for Detail og Distribution Energitilsynet Stillings- og personprofil Kontorchef til Center for Detail og Distribution Energitilsynet September 2015 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba.

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Program for intern overvågning. 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungerende konkurrencemarked for el er,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Kan benchmarking fremme læring og videndeling?

Kan benchmarking fremme læring og videndeling? Kan benchmarking fremme læring og Kan benchmarking fremme læring og videndeling? af adjunkt Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet og professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Energitilsynets administrations- og dokumentationskrav i forbindelse med begrebet nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsen Resumé

Energitilsynets administrations- og dokumentationskrav i forbindelse med begrebet nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsen Resumé ENERGITILSYNET 16. februar 2005 Punkt 4 Notat til beslutning 3/1320-0200-0079 HTH Energitilsynets møde den 28. februar 2005 ENERGITILSYNET Energitilsynets administrations- og dokumentationskrav i forbindelse

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Indhold Side 1. Resumé... 1 2. Undersøgelsens resultater... 6 2.1

Læs mere

Tarm Elværk Net A/S program for intern overvågning Version 4.0

Tarm Elværk Net A/S program for intern overvågning Version 4.0 J.nr. 1018 Tarm Elværk Net A/S program for intern overvågning Version 4.0 Indledning 1. På baggrund af Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 om program for intern overvågning (overvågningsbekendtgørelsen)

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes

Læs mere

Kongerslev Elnet ApS over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008

Kongerslev Elnet ApS over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008 (Elforsyning) Kongerslev Elnet ApS over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008 Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2016

Afgørelse om prisloft for 2016 Odder Spildevand A/S Att.: Michael Lind-Frandsen Rude Havvej 9 8300 Odder Den 28. september 2015 Sag nr. 15/02407 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2016 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Benchmark Management. en strategisk benchmark af nøgletal!

Benchmark Management. en strategisk benchmark af nøgletal! Benchmark Management en strategisk benchmark af nøgletal! 1 Hvilke spørgsmål kan jeg på svar på? Er der utilsigtede ledelsesmæssige beslutninger, som har betydning for vores resultatopgørelse? Hvor effektive

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Udviklingen i prislofterne i vandsektoren December 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet Stillings- og personprofil Ret- og administrationschef Energitilsynet Marts 2013 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171 5400 www.energitilsynet.dk

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi?

Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Styringsagenda 8. september 2015 Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Bo Panduro, Projektchef i KORA 2 Dagsorden Den sikre viden finansiel økonomistyring Sund økonomi regler og definitioner Målemetoder

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Kommunernes administrationsbygninger

Kommunernes administrationsbygninger Notat: Kommunernes administrationsbygninger - August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Metode... 5 4 Analyseresultater... 9 4.1 Kommunernes administrative bygningsmasse...

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Nordisk forvaltningsrettslig seminar 2012 Emnets relevans Mangeårig tradition for kommunal forsyningsvirksomhed

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING...3 SFA-DEA

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere