Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Trine K. Birkemose den 8. januar 2009.

Transkript

1 Regionssekretariatet Tel Uanmeldt tilsyn ved Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry. Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Trine K. Birkemose den 8. januar Indledning og formalia Himmelbjerggården er et socialpædagogisk døgntilbud i Region Midtjylland, som drives i henhold til Servicelovens 67. Der er pt. indskrevet 35 børn og unge mellem 6 og 18 år. Børnene og de unge kan have tilknytningsforstyrrelser, som omfatter svære sociale, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. De kan desuden have opmærksomhedsforstyrrelser, Aspergers Syndrom, Tourettes Syndrom eller ADHD. Endvidere har Himmelbjerggården et døgntilbud med 4 pladser for teenagepiger i alderen år med psykosociale problemer, og behov for omfattende socialpædagogisk støtte samt psykiatrisk behandling. Himmelbjerggården består af fem afdelinger: Bineshjem, Buen og Gammelgård med hver 8 pladser, Honolulu med 6 overbelægningspladser samt ny afdeling Babuska med 4 pladser. Dato Trine Kjærgaard Birkemose Tel Trine.Birkemose@ps.rm.dk Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted den Der er modtaget handleplan for opmærksomhedspunkterne. Program Tilsynet ankom kl n var optaget af det første koordineringsmøde efter juleferien, og der var kun få medarbejdere på arbejde. Sammen med forstanderen blev sammensat et program for dagen med fokus på afdeling Bineshjem og skolen. Tilsynet gennemførte interview med ledelse, børn og medarbejdere samt en rundvisning i skolen og på afdeling Bineshjem. Tilsynet afsluttedes med opsamling med forstander kl.15. Deltagere i tilsynet n: Henrik Hougaard Bøtkjær, forstander Anne Mette Vendelbo, skoleleder Anna Naamansen, afdelingsleder Bineshjem : socialrådgiver, tilknyttet Gammelgaard og Honolulu skolepædagog i team 2 lærer i team 1 Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Side 1

2 Beboere/brugere: Dreng, knap 15 år Pige, 13 år, Begge fra Bineshjem. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Tilsynets samlede vurdering Det er tilsynets indtryk og vurdering at Himmelbjerggårdens ledelse og medarbejdere, arbejder målrettet og fagligt funderet med behandlingsarbejdet i forhold til de indskrevne børn. Der arbejdes med implementering af Bosted System i forhold til intern kommunikation og børnenes individuelle pædagogiske planer, kaldet fokusplaner. Arbejdet foregår på de enkelte afdelinger i forskelligt tempo. Det er målsætningen, at alle fokuspunkter skal fremgå af åbningsbilledet på hvert barn. Brugerne, de indskrevne børn, udtrykker tilfredshed med at være på Himmelbjerggården. De føler sig inddraget, har gode relationer til de voksne og mulighed for at leve et fysisk aktivt liv. Der er kommet aftaler i stand vedr. overbelægningsafdelingen Honolulu således, det er muligt at planlægge og disponere personaleressourcer og økonomi. Tilsynet vurderer, at de fremviste bygninger, Bineshjem og skolen, danner gode rammer for børnene/de unge og for den pædagogiske opgave. Der arbejdes med udvikling af medicinhåndteringen, herunder udarbejdelse af medicininstruks i samarbejde med en tidligere embedslæge. Medarbejderne introduceres til det enkelte barns medicinering på personalemøde af den tilknyttede psykiater. Der tilbydes ikke medicinkursus til alle medarbejdere. Det er tilsynets vurdering, at såvel ledelse som medarbejdere har fokus på faglig udvikling. Der er planer om at etablere en intern 2 årig efteruddannelse, som skal indeholde undervisning i Himmelbjerggårdens behandlingsarbejde, herunder systemisk tænkning og miljøterapi, og med fokus på fælles fagligt fodslag. Medicinkursus kan evt. indarbejdes i forløbet. uddannelse. Der er efterspørgsel på kursus i magtanvendelse med fokus på greb og frigørelsesteknikker. Arbejdsmiljøet har været præget af usikkerhed om besættelse af forstanderstillingen og ledige afdelingslederstillinger. Imidlertid er næsten alle ledige stillinger besat nu, hvilket giver mere ro. Himmelbjerggården har arbejdet med opmærksomhedspunkterne fra sidste tilsyn. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Bosted System. Kunne der med fordel udarbejdes en egentlig strategi med angivelse af målsætning, tidsramme og opfølgning på implementering af Bosted System i forhold til fokuspunkterne? Faglig udvikling. Himmelbjerggårde arbejder med planer etablering af en intern uddannelse. Kunne medicinkursus og undervisning i greb og frigørelsesteknikker inkluderes i dette forløb? Side 2

3 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Målgruppe: Der er ikke egentlige ændringer i målgruppen, men stor efterspørgsel på Himmelbjerggårdens pladser. Belægningsprocenten i 2007 var på 130%. Der er fortsat 6 børn på Honolulu-afdelingen samt en overbelægning på Bineshjem. Derudover har Himmelbjerggården løst en specialopgave i skoledelen siden september Der er indgået en aftale om afregning for overbelægningspladserne, således budgettet er kendt på forhånd, og der er nedsat et såkaldt Gårdhaveudvalg i samarbejde med nogle af kommunerne med henblik på den fremtidige rammeaftale. Der er ikke aftale om akutpladser eller projektpladser, hvilket forstanderen ser nogle fordele ved, bl.a. at det giver mulighed for at matche nye børn og unge til pladserne. Medarbejderne oplever, at målgruppen overordnet set er uforandret. Det er forsat børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, tidligere kaldet tidligt følelsesmæssigt skadede, men der er stadig oftere andre problemer og diagnoser knyttet til som fx psykiatriske lidelser. For skolens vedkommende betyder det bl.a., at hver elev skal tilbydes særligt tilrettelagt undervisning på både det faglige og det personlige plan. Børnene og de unge har i en årrække været lidt ældre end den primære indskrivningsalder på 8 til 11 år, og tendenser er, at børnene igen bliver yngre ved indskrivning. Børnenes ophold er længerevarende og op til de er 18 år, men mest typisk til omkring 16 års alderen. Himmelbjerggården har ikke et egentligt ungetilbud eller ungdomsafdeling, og det er medarbejdernes opfattelse, at de bedste udskrivninger sker, når børnene er på vej over i ungdomslivet. Børnene/de unge udskrives typisk til mindre socialpædagogiske opholdssteder eller i mindre omfang til plejefamilier, andre institutioner eller til familien. og medarbejdere Handleplan/opholdsplan: De to socialrådgivere er tovholdere på hver sine afdelinger ved udarbejdelse af fokusplaner, Himmelbjerggårdens handleplaner, på de enkelte børn, og medvirker bl.a. til at fokusplanerne er i tråd med den kommunale handleplan. Arbejdet med planerne centrerer sig om de halvårlige refleksionsmøder og fokusmøder. På refleksionsmøderne deltager personalet fra afdelingen, klasselærer og socialrådgiver. På mødet samles op på barnets udvikling siden sidste møde, og der drøftes nye udviklingsområder og fokuspunkter. Klasselæreren drøfter forinden eleven med det samlede lærerteam. Drøftelserne fra refleksionsmødet danner grundlag for det efterfølgende fokusmøde med deltagelse af kontaktpædagog, klasselærer, psykolog og socialrådgiver samt barnets forældre og kommunal sagsbehandler. Forældrene deltager som oftest i møderne, og de er interesserede i at få Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen viden om deres barn. Nogle har også ønsker til planen, og der kan opstå uenighed eller være modstridende interesser. Der lægges vægt på mest mulig enighed, da det er vigtigt for barnets udviklingsmuligheder. Efter møderne samler socialrådgiveren materialet i en skriftlig rapport. Skolen udarbejder elevplaner efter en fælles skabelon, som kommer omkring mange aspekter af barnets skolegang; fx baggrund, personlige forhold, adfærd og faglige standpunkter. Elevplanen udarbejdes 2 gange årligt af lærerne og skolepædagogerne i teamet med input fra de øvrige lærere. Den første elevplan skal foreligge efter 3 måneder. Børnene kommer ofte med dårlige skoleerfaringer og/eller afbrudt skolegang, og derfor startes med en afklaringsperiode. og medarbejdere Opfølgning på handleplaner og mål: Når fokusplanen er nedskrevet, er det afdelingsleders og kontaktpædagogs opgave at følge op. Fokusplanen skal lægges ind i Bosted System, og som et nyt tiltag er besluttet, at barnets fokuspunkter skal være synlige på åbningsbilledet. Afdelingerne er i færd med at lægge fokuspunkterne ind, og arbejdet sker i forskelligt tempo. Medarbejderne fortæller, at det er en god måde at gøre fokuspunkterne nærværende på, og at de forholder sig til punkterne, når de fx skriver dagbogsnotater eller læser i et barns dagbog. Børnene og deres udvikling drøftes på mandagsmøderne i skolen og i afdelingerne. Det drøftes hvordan der i praksis i konkrete aktiviteter og handlinger, kan arbejdes med at understøtte fokuspunkterne. Alle børn gennemgås jævnligt. Udviklingstendenser: I sidste tilsynsrapport er nævnt, at der muligvis sker en dekobling mellem det strategiske led og det omsættende led i forhold til fokusplanerne. Dette finder ledelsen ikke er tilfældet. Der er arbejdet med udnyttelse af Bosted Systems faciliteter, og en konsulent har været ude og demonstrere mulighederne. n er opmærksom på, at mulighederne i Bosted System er mange, og at udnyttelse af dem alle kunne udfylde arbejdstiden. Derfor er arbejdet med at udvælge de faciliteter, der findes mest brugbare i forhold til det pædagogiske arbejde med børnene og i forhold til dokumentation. Alle medarbejdere har adgang til Bosted System og de indskrevne børns journaler, og indsatsen koncentrerer sig om, at alle handleplaner ligger der som dokumentation og at fokuspunkterne er fremtrædende. Bosted System benyttes endvidere som arkiv, og referater af ledelses-, koordinerings- og lærermøder ligger fx i Bosted System. Lærerne udtrykker, at Bosted System giver god mulighed for at orientere sig om det enkelte barn og forhold, der kan have betydning for skoledagen. Socialrådgiverne benytter i stadig større udstrækning Bosted System ved siden af andre redskaber. Samlet set finder medarbejderne, at Bosted System har forbedret det interne informationsniveau. Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Brugere Børnene tilsynet talte med, synes det er godt at bo på Himmelbjerggården. De begrunder det med, at de har fået det bedre nu end før, både på afdelingen og i skolen samt at man jo vænner sig til det. De har det godt med de andre børn, som de spiller spil med, tager på ture med og er blevet venner med. Børnene har ikke selv valgt deres kontaktpædagog og nogle har haft flere, fordi de har været på flere afdelinger og fordi, der har været udskiftning i personalet. De taler med kontaktpædagogen om mange ting, herunder om praktiske forhold, om fritidsjob eller praktikplads. Børnene synes de får hjælp og støtte til det, de har behov for. De deltager i fokusmødernes afslutning, og er indtil videre tilfreds med de beslutninger, der er truffet om deres ophold på Himmelbjerggården. Nogle børn har opgaver i afdelingen, hvor de fx hjælper køkkendamen med vasketøjet eller hjælper pedellen med at fange muldvarpe, og de får dusør. Børnene har mange aktiviteter, både på Himmelbjerggården og udenfor. På Himmelbjerggården er der idræt i skolen, udflugter, boldspil mv., og udenfor deltager børnene bl.a. i korsang, fodbold, svømning, cross og ungdomsklub. Et af børnene har en hest opstaldet i Ry, som også skal passes. I afdeling Bineshjem, hvor børnene, tilsynet talte med, bor, er der ikke faste børnemøder, men der bliver orienteret om forskelligt ved aftensmaden og det er også her, der drøftes aktiviteter osv. Der er et børne- og ungeråd, hvor hver afdeling har repræsentanter. Børnene har ikke noget, som de synes kan blive bedre, eller de vil klage over, men de ville gå til afdelingslederen eller klasselærere, hvis der var noget. De peger på, at afdelingerne har forskellige regler om fx sengetider eller brug af mobiltelefon, men kan godt se, at det ville svært at have ens regler alle steder. Under tilsynsbesøget udleverer ledelsen materiale vedr. en netop gennemført undervisningsmiljøundersøgelse. Imidlertid når tilsynet ikke at drøfte undersøgelse og resultat nærmere med institutionen, og undersøgelsen genoptages evt. ved næste tilsyn. Pårørende Der deltog ikke pårørende i det uanmeldte tilsyn. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse n Pårørendesamarbejde generelt, pårørenderåd: Det er tiltagende vanskeligt at finde forældre, som vil være med i forældrerådet. Det skyldes blandet andet, at mange af forældrene ikke har overskud til det, og først og fremmest bruger kræfter på at forlige sig med, at deres børn er anbragt. Derudover bor mange af vores forældre langt væk, Side 5

6 Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse da Himmelbjerggården modtager børn fra hele landet. Det kræver en indsats fra Himmelbjerggårdens side at opnå tillid og samarbejde med forældrene, som kan reagere med vrede og sorg over anbringelsen. Det påtænkte samarbejde med rådgivningscentret vedr. udvidet indsats i forhold til familiearbejde især på Babuska-afdelingen, er sat i bero. I afdeling Buen arbejder afdelingslederen med nye måder at inddrage familien på, bl.a. ved at holde fokusmøder med forældre og børn sammen. Skolen har overvejende kontakt med forældrene ved fokusmøderne og ringer derudover, hvis der er sket noget. Forstanderen opfordrer medarbejderne til at kontakte forældrene med både godt og dårligt nyt, ligesom forældrene også opfordres til at ringe, hvis de har spørgsmål eller ønsker viden. I nogle tilfælde er der faste ugentlige ringeaftaler. Medarbejderne finder, at det er vigtigt at opbygge og vedligeholde en kontakt med og relation til børnenes forældre, som skal vedblive at være børnenes netværk. Der holdes kontakt gennem telefonsamtaler af både kontaktpædagog, afdelingsleder, lærer og socialrådgiver. Forældrene besøger ikke deres børn så hyppigt, men kommer til arrangementer og statusmøder. Det er vigtigt for børnenes udviklingsmuligheder, at forældrene er positive overfor deres ophold på Himmelbjerggården. Børnene deltager i fokusmøder alt efter deres alder og ønsker, samt om de kan magte det. Det er også et træningsmål, at børnene kan være med i beslutninger om deres egne forhold, og møderne tilrettelægges så børnene kan få udbytte af at deltage, bl.a. sættes fokus på den positive udvikling. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Magtanvendelser Der forekommer magtanvendelser på Himmelbjerggården, og ledelsen angiver at der gennemsnitligt er omkring 10 på afdelingerne og omkring 3 nødværge-indgreb i skolen hver måned. I oktober måned var der en vis stigning, men tallet er faldet igen. Tilfældene kan være koncentrerede om enkelte børn, der i perioder kan have det dårligt. De fleste magtanvendelser finder sted for at undgå, at børnene gør skade på hinanden, når de er i affekt. n mener, de indberetter alle tilfælde, og at der godt kan være grænsetilfælde imellem, fx når der lægges en hånd på skulderen af et barn, der skal følges på værelset. I skolen drejer nødværge-indgrebene sig også om at undgå skade på andre børn eller på personalet. Der er forskel på regelsættet vedr. magtanvendelse og ved nødværge indgreb. På Himmelbjerggården beskrives begge dele, men kun magtanvendelserne indberettes til videre sagsbehandling i kommune og driftsafdeling Side 6

7 i regionen. Der er mange børn med udadreagerende adfærd på Himmelbjerggården, også nogle som er fraflyttet andre institutioner eller plejefamilier, som ikke har kunnet magte børnene. Magtanvendelser og nødværge-indgreb påvirker børn og personale i både afdelingerne og skolen, men fylder efter ledelsens vurdering ikke meget i hverdagen. Der er mange drøftelser og overvejelser om anvendelse af magt eller nødværge, fx om i hvilke situationer, der skal anvendes magt, om det altid skal undgås. Børnene får altid mulighed for at forlade en konflikt ved at gå udenfor. Muligheder for konflikthåndteringskursus er undersøgt, men behovet er nærmere undervisning i konkrete greb og frigørelsesgreb i situationerne, end forebyggelse. Klager Der modtages sjældent skriftlige sager, og der er ikke nogle aktuelle. Der er henvendelser fra utilfredse pårørende, som fx ikke synes, der er konsekvens nok overfor børnene/de unge. Utilfredsheden kan have baggrund i, at forældrene er bekymrede for børnene. Henvendelserne tages alvorligt af forstanderen, som går i dialog med de pårørende, medvirker til møder og samarbejder med kommunerne og driftskontoret. Brugere Forældrene kontaktes snarest muligt efter en magtanvendelse/nødværgeindgreb og informeres om, hvad der er sket, og hvordan barnet har det bagefter. Barnet kan ringe hjem, når der igen er ro på situationen. Det er vigtigt, at personalet når at tale med forældrene først, da det forebygger misforståelser. Forældrene kan være ærgerlige over, at det har været nødvendigt, men tager som oftest orienteringen til efterretning. Børnene, tilsynet talte med, har oplevet, at der blev brugt magt eller nødværge i forhold til dem i begyndelsen af deres ophold. De kan ikke huske, hvordan der blev talt med dem bagefter, men ved at deres forældre blev orienteret. Hvis de bliver sure eller kede af det nu, går de for sig selv eller taler med pædagogerne om det. De oplever episoder med de andre børn i skolen og i afdelingen. Den generelle faglige indsats Tilsynets Bemærkninger Det er indtrykket, at Himmelbjerggården arbejder målrettet og fagligt funderet med behandlingsarbejdet i forhold til de indskrevne børn. Der er kommet aftaler i stand vedr. overbelægningsafdelingen Honolulu således, det er muligt at planlægge og disponere personaleressourcer og økonomi. Der arbejdes med implementering af Bosted System, men uden en fast plan. Brugerne, de indskrevne børn, udtrykker tilfredshed med at være på Himmelbjerggården. De føler sig inddraget, har gode relationer til de voksne og mulighed for at leve et fysisk aktivt liv. Side 7

8 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rengøring og hygiejne Kost og motion Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet blev vist rundt i Bineshjem og nogle af skolens lokaler. Bineshjem er normeret til 8 børn, og for øjeblikket er der en overbelægning, så der bor 9 børn. I stueetagen er der bl.a. indgang med en baggang, kaldet træskogang fra gammel tid, hvor der opbevares udefodtøj mv. Der er et værksted/hobbyrum, som anvendes til lerarbejde og andre aktiviteter, der kan svine. Der er køkken, som er istandsat for nylig, 2 spisestuer, hvoraf den ene også anvendes til computerrum, samt vaskerum og toilet/badeværelse. Der er yderligere to værelser, som anvendes til overbelægningen, og som tidligere var et personalerum. På 1. sal er der værelser og badeværelser til de 8 børn samt en dagligstue og personalerum. På 2. sal er for nylig indrettet et stort aktivitetsrum, som er et dejligt rummeligt og lyst rum med god plads til bordfodbold mv. Hele afdelingen står foran renovering af badeværelser samt maling af vægge mv. Skolens 3 teams har lokaler fordelt flere steder. Team 1 har lokaler i stueetagen i hovedbygningen. Der er flere klasserum med individuelt indrettede arbejdspladser til børnene. Rummene er i varierende størrelse, lyse og venlige omend med nedslidte gulve. Team 3 har til huse i to villaer, hvoraf tilsynet ser den ene. Klasserummene er indrettet i husets stueetage. Rummene er ret små, men da der kun er 5 børn i teamet, kan de fordele sig i rummene. Brugere Afdelingslederen på Bineshjem oplyser, at der er skåret ned på rengøringen. Der kommer en rengøringsassistent to gange ugentlig, som vasker gulve og ordner badeværelser, hvilket er i underkanten af behovet. Det nye aktivitetsrum på 2. sal er støvet og smårodet, fordi der ikke har været tid at gøre det rent efter juleferien. Det er personalets opgave at holde det i orden, hvilket også gælder børnenes værelser, fællesrum osv. Børnene fortæller, at nogle af værelserne er små og andre lidt større. De synes, at fællesrummene er OK. De holder selv orden på deres værelser og har oprydnings/rengøringsdag om mandagen, hvor de tørrer støv af og støvsuger. Maden forberedes af køkkendamen og gøres færdig om aftenen. Om onsdagen har børnene maddag på skift, hvor de bestemmer menuen. De voksne står for indkøbene. Børnene synes, de får god mad. Børnene fortæller, at de får masser af motion. De har idræt i skolen og de fleste går til svømning, ridning eller deltager i andre aktiviteter som fodbold og håndbold. Børnene/de unge må ryge, hvis forældrene giver tilladelse til det, men ikke på Bineshjem. De tror, at nogle børn smugryger. Side 8

9 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Himmelbjerggården har haft konsulentbistand fra en tidligere embedslæge til at vurdere, hvad en medicininstruks skal omfatte. Efterfølgende er instruksen udarbejdet, og også brugt som model for andre institutioner. En repræsentant fra hver afdeling var til stede under embedslægens besøg. n forklarer, at de samarbejder tæt med den tilknyttede læge og psykiater, som på afdelingsmøder kommer og orienterer medarbejderne om medicin, virkninger og bivirkninger med udgangspunkt i de konkrete børns medicinering. Ikke alle medarbejdere har været på medicinkursus, men deltagelse i medicinkursus kan måske blive en del af den planlagte kompetenceudvikling Brugere Børnene fortæller, at deres medicin er ordineret af psykiateren og personalet sørger for de får den. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets Bemærkninger Tilsynet vurderer, at de fremviste bygninger, Bineshjem og skolen, danner gode rammer for børnene/de unge og for den pædagogiske opgave. Der arbejdes med udvikling af medicinhåndteringen, herunder udarbejdelse af medicininstruks, mens der endnu ikke er iværksat et kursus for alle medarbejdere. og medarbejderforhold Faglig udvikling Den faglige udvikling på Himmelbjerggården er centreret om en basisuddannelse i systemisk teori og metode samt et tidligere forløb med en konsulent, som ca. 1/3 af de nuværende medarbejdere har deltaget i. Forløbet er suppleret med undervisning i børnesamtaler. Der holdes undervisnings- og informationsdage for nye medarbejdere 2 gange årligt, som omfatter undervisning i Himmelbjerggårdens overordnede behandlingsarbejde, værdier mv. Undervisningen forestås af personalet. Hvert forår holdes et to dages seminar for alt personale. Det seneste handlede om samarbejde og værdier. Forstanderen har en vision om etablering af en intern uddannelse, som alle medarbejdere, nye som gamle, kan koble sig på. Uddannelsen skal indeholde det gode fra konsulentforløbet suppleret med den viden, der er koblet på senere. Det er tanken at forløbet skal være to årigt og dække institutionen på tværs med mulighed for fælles og individuelle moduler for afdelingerne og skolen. Det første møde i en ad hoc arbejdsgruppes holdes snarest og forstanderen Side 9

10 og medarbejderforhold Faglig udvikling håber, at projektet kan skydes i gang på forårsseminaret. Medarbejderne ved, at der et nyt projekt i støbeskeen, baseret på forstanderens tanker. De ser frem til et samlet og organiseret kompetenceudviklingsforløb med fokus på miljøterapi og med mere fælles fodslag som mål. På nuværende tidspunkt fungerer introduktionen af nye medarbejdere mere som mesterlære kombineret med undervisningsdagene. Der er også mulighed for at søge individuelle, eksterne uddannelsesforløb. Der foreligger ikke en politik for eksterne uddannelser. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø I forbindelse med magtanvendelser og trusler om vold har ledelsen undersøgt konflikthåndteringskurser. Kurserne er mest fokuseret på forebyggelse af konflikter, hvilket medarbejderne er godt rustede til, mens de mere efterspørger konkrete teknikker til fastholdelse eller frigørelsesgreb. n mener, at magtindgrebene er belastende for personalet at medvirke til. Både den konkrete situation med barnet/den unge, og ikke mindst det efterfølgende forløb, hvor magtanvendelserne skal behandles og medarbejderne kigges i kortene af ledelsen og regionens driftskontor. n mener, at medarbejderne er gode til at bakke hinanden op, snakke episoderne igennem og drage læring af dem. Det er ofte nødvendigt at handle hurtigt uden tid til at rådføre sig med andre eller overveje mulighederne. Medarbejderne mener, at deres arbejdsmiljø har været påvirket af usikkerhed om besættelse af forstanderstillingen samt stillingsledighed på andre områder; skoleleder og psykolog. Alle ledige stillinger med undtagelse af en afdelingsleder er nu besat, og det er positivt. Medarbejderne har dækket hullerne, og det er en god fornemmelse, at der er vished om, at der ledelsesmæssigt bliver taget hånd om opgaverne. Medarbejderne er tilfredse med deres ledelse, bl.a. er forstanderen synlig og godt til at samle op, fx på uddannelsesønsker. og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger Det er tilsynets vurdering, at såvel ledelse som medarbejdere har fokus på faglig udvikling. Der er planer om at etablere en intern uddannelse. Der er efterspørgsel på kursus i magtanvendelse med fokus på greb og fastholdelsesteknikker. Side 10

11 og medarbejderforhold Arbejdsmiljøet har været præget af usikkerhed om besættelse af forstanderstillingen og ledige afdelingslederstillinger. Imidlertid er næsten alle ledige stillinger besat nu, hvilket giver mere ro. Side 11