Uanmeldt tilsyn ved Møllebækken, tlf: Afdeling Labyrinten, Strandvejen 24-26, 8585 Glesborg

Transkript

1 Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Møllebækken, tlf: Afdeling Labyrinten, Strandvejen 24-26, 8585 Glesborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Udført af tilsynsteamet: Trine K. Birkemose og Ellen Brunebjerg den 4. august 2009 Dato Indledning og formalia Møllebækken er en døgninstitution for børn og unge med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Institutionen drives efter Lov om Social Service 67 stk. 2, og består af 6 afdelinger på Djursland og en afdeling i Århus med forskellige målgrupper. I alt er Møllebækken normeret til 43 børn og unge. Ellen Brunebjerg Tel Ellen.Brunebjerg@STAB.rm.dk Side 1 Dette tilsyn foregik på afdelingen Labyrinten, som har et særligt tilrettelagt tilbud til 5 børn og unge med autisme. Ved tilsynet var der fokus på individuelle planer, bruger- og forældreinddragelse, magtanvendelser, medicinhåndtering og arbejdsmiljø. Seneste tilsyn på Møllebækken var anmeldt og fandt sted den 26. februar 2009 i afdelingerne Kløvhøj og Regensen, hvor tilsynsteamet ikke fandt opmærksomhedspunkter. Tilsynsrapporten er tilgængelig på tilbuddets hjemmeside. Deltagere i tilsynet n: Helene Friis, afdelingsleder : Pædagog n blev spurgt om at deltage i interview af afdelingslederen, som vurderede at det kun var muligt at tage en medarbejder ud af arbejdet med børnene. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Beboere/brugere kan ikke medvirke i interview. Program Tilsynet fandt sted i tidsrummet kl. 13 til 15. Der blev gennemført interviews med afdelingslederen og en medarbejder. Afdelingslederen viste rundt i afdelingen.

2 Tilsynets samlede vurdering I Labyrinten arbejdes struktureret med individuelle planer og udvikling af børnenes kompetencer. ICF-skemaet anvendes som udgangspunkt for de individuelle planer og til den årlige konference, hvortil forældrene inviteres. Børnene og de unge støttes til en struktureret hverdag, og Labyrinten arbejder med visualiserede udviklingsmål. Hvert barn har to kontaktpersoner. Magtanvendelser registreres og indberettes efter driftscentrets procedure. Magtanvendelserne i Labyrinten bearbejdes i personalegruppen for at forebygge og vurdere om der er behov for at ændre i strukturerne for barnet/den unge. Det er tilsynets vurdering at der med fordel kan udvikles procedure for beskrivelse af selve magtanvendelsen, herunder hvor det skete, hvem var tilstede og hvori selve magtanvendelsen bestod. Det kan medvirke til læring og forebyggelse af magtanvendelser. Labyrintens rammer er velegnede til målgruppens behov, eksempelvis med mulighed for at begrænses sanseindtryk fra andre børn og unge, fra udsmykning eller fra omverden. Lokalerne fremstår rene og ryddelige. På Labyrinten er der systematiske procedurer for medicinhåndtering, som også omfatter håndtering af fejl. Arbejdet er præget af aleneopgaver og en meget struktureret hverdag. ns udfordring er at skabe rum til refleksion for at udvikle praksis og forebygge nedslidning. Der tilbydes fast supervision. Vold og trusler registreres i henhold til retningslinjer, og medarbejdere og ledelse er opmærksomme på at følge op med de involverede medarbejdere. Det er tilsynets vurdering at afdelingslederen og/eller sikkerhedsrepræsentanten bør have faste procedurer for opfølgning med belastede medarbejdere. Tilsynsteamet ser ingen opmærksomhedspunkter Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Målgruppe: Der er for tiden tre børn i Labyrinten, da to unge på 20 år netop er flyttet ud. Aldersgruppen er typisk fra 5-6 år og op til 23 år. Børn fra 6 år går i skole, mens unge over 18 år går i aktivitetscenter. Individuelle planer: Medarbejderne har hver et kontaktbarn enten som primær eller sekundær kontaktperson, dvs. hvert barn har to kontaktpersoner. På Møllebækken bruges ICF-skemaet som udgangspunkt for den individuelle plan. (ICF er International Klassificering af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand.) Kontaktpersonerne har ansvaret for den individuelle plan og tilrettelægger dagligdagen og beskriver strukturer for barnet. Den primære kontaktperson skriver et udkast til den individuelle plan, som kollegaerne kommenterer. Børnenes planer tages op på teammøde, som holdes hver 14. dag. Side 2

3 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Møllebækken arrangerer konferencer en gang årligt og bruger ICF som oplæg til konferencerne. Skolen arrangerer en anden årlige konference. Det er afdelingslederens indtryk, at der i de individuelle planer arbejdes meget konkret med målene. De individuelle planer ligger i Bosted System (elektronisk journalsystem), og der arbejdes på at målene bliver synlige på forsiden for hvert barn. Strukturplanerne, som er laminerede, kan ligge i skabet på børnenes værelser og kan fx tages med på badeværelset. Når der flytter et nyt barn ind, er det vigtigt at lytte til erfaringer fra forældre og fagpersoner, som kender barnet. Brugerinddragelse: Forældrene deltager i de årlige konferencer, men bidrager generelt ikke til udfyldelse af ICF-skemaet. Børnene, som bor på Labyrinten pt., har ikke et verbalt sprog og kan ikke inddrages i planer for deres udvikling og ophold. Medarbejderne kan aflæse barnets ønsker eller se, om en indsats virker eller ikke. Som eksempel nævnes indretningen af børnenes værelser, hvor der tages udgangspunkt i hvordan barnets tidligere værelse var indrettet. Medarbejderne vurderer løbende hvor meget eller lidt sansestimulation barnet kan tåle. Børnene kommer hjem til forældrene på besøg efter individuel vurdering: nogle en dag ad gangen, andre med overnatning. Strukturen fra Labyrinten er vanskelig at overføre til hjemmet, da et hjem ikke kan støvsuges for sanseindtryk på samme måde. Derfor er børnene i helt anderledes rammer, når de er i hjemmet hos forældrene. Der kommer også forældre på besøg, og de kan være sammen med deres barn i lokaler på en nærliggende adresse, da det vil forstyrre de andre børn, hvis familien skulle være på besøg i Labyrinten. Alle faste medarbejdere skal alle kunne orientere forældrene om beslutninger, som er truffet i forhold til barnet, og der skal være tid til at kontakte eller svare forældrene på telefon eller sende en ugentlig mail. Der er et forældreråd fælles for alle Møllebækkens afdelinger. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: Med udgangspunkt i udviklingsalderen kompenserer indsatsen bl.a. for barnets/den unges udfordringer med visuelle hjælpemidler, struktur og genkendelighed. Når et mål visualiseres fx at lære at gå til ridning, udarbejdes et hæfte med piktogrammer, hvor alle dele af processen er afbildet. Strukturen er beskrevet i detaljer, så forløbet bliver genkendeligt for barnet, også når der er vikarer på arbejde. Udviklingsmål kan være at lære at gå en tur, gå op at handle sammen med en voksen, at tage brusebad eller gå på toilettet. Hvis målet eksempelvis er Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen at lære at tage brusebad i stedet for karbad, så sættes ½ år af til at lære det. Der kan laves en billedserie eller bruges Boardmaker (et computerprogram med symboler til kommunikation) sammen med et billede af barnet. Medarbejderne observerer barnets reaktioner i forløbet og vurderer løbende. Det er ikke hensigten at barnet skal tilpasses den planlagte struktur, men at medarbejderne skal tilpasse strukturen til barnet. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser n Der har været 18 magtanvendelser i Labyrinten hidtil i 2009, heraf 9 i forhold til et barn. Magtanvendelserne registreres i skemaer fra Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS). En mere detaljeret beskrivelse af magtanvendelserne vil kunne lette ledelsens opfølgning og udvikling af læring i organisationen. Beskrivelsen kan fx omfatte hvor det skete, hvem var tilstede og hvori selve magtanvendelsen bestod: om barnet er blevet lagt ned og holdt nede eller barnet blev fulgt på værelset med en let hånd på armen. Det er sjældent at børn eller unge bliver lagt ned med magt på Labyrinten. Labyrinten har udbrudsskemaer, som bruges internt til at registrere hvad der sker i et barns vredesudbrud, og hvor ofte det sker. Børnene kan ikke formidle hvad der er baggrunden for udbruddene, og derfor kan registreringen anvendes til at finde mønstre og årsagssammenhænge. Der er løbende en drøftelse af magtanvendelser, eksempelvis ville en af de store drenge hoppe op på ryggen af en medarbejder, hvilket kollegaerne forhindrede med magtanvendelser for at beskytte medarbejderen. Et andet barn er udadreagerende og kan finde på at slå efter medarbejderne eller andre børn. Der anvendes ofte afledning, da mange af børnene/de unge har en selvskadende adfærd. n kan ikke huske om hun har fået introduktion til reglerne for magtanvendelser. Magtanvendelserne skal registreres af den, som har lavet magtanvendelsen, og skemaet afleveres til afdelingslederen. En magtanvendelse beskrives ofte også i den fælles dagbog i Bosted System (et elektronisk journalsystem), så oplysninger om hændelsen er tilgængelig for alle medarbejdere. Dagbøgerne printes, og oplysningerne kommunikeres til skole og forældre. På teammøderne forsøges at drage konklusioner ud fra magtanvendelserne, herunder hvad der gik forud eller hvis det sker i samme situation for at vurdere, om medarbejderne kunne have handlet anderledes for at undgå en magtanvendelse. Hvis medarbejderne og afdelingslederen finder et ændringsforslag til strukturen, forsøges det i en uge for at vurdere effekten. Eksempelvis havde en af de unge svært ved at falde i søvn om aftenen. Efter en drøftelse med psykiateren fik han sovemedicin ½ time før sengetid og tilbragte tiden i ro på værelset med en tegnefilm, hvorefter han var klar Side 4

5 til at gå i seng. Børnene kan ikke medvirke til en opsamling på magtanvendelserne. Den generelle faglige indsats Tilsynets bemærkninger I Labyrinten arbejdes struktureret med individuelle planer og udvikling af børnenes kompetencer. ICF-skemaet anvendes som udgangspunkt for de individuelle planer og til den årlige konference, hvortil forældrene inviteres. Børnene og de unge støttes til en struktureret hverdag, og Labyrinten arbejder med visualiserede udviklingsmål. Hvert barn har to kontaktpersoner. Magtanvendelser registreres og indberettes efter driftscentrets procedure. Magtanvendelserne i Labyrinten bearbejdes i personalegruppen for at forebygge og vurdere om der er behov for at ændre strukturer. Det er tilsynets vurdering, at registreringsskemaet med fordel kunne indeholde en beskrivelse af selve magtanvendelsen og forholdene herunder. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Labyrinten er delt i to bogrupper på hhv. to og tre børn og unge. I den mindste gruppe er der kombineret stue/opholdsrum, et mindre køkken, vaskerum og toilet/badeværelse. De to værelser og et aktivitetsrum ligger adskilt af en dør fra stuen. Gruppen for tre personer har et fællesrum, et aktivitetsrum og køkken med spisebord. Der er lås på alle skabe og skuffer. I umiddelbar nærhed fra værelserne ligger to badeværelser, som deles af de tre børn/unge. Indgangen ligger midtfor afdelingen med personalerummet overfor. Haven er opdelt for de to bogrupper. Der er legeredskaber, fx trampolin, gynger, klatrestativ og terrasse. Der er delvist skærmet af til den nærliggende sportsplads. Afdeling Labyrinten er bygget sammen med Områdeafdelingen via en forbindelsesgang, hvor afdelingslederen har sit kontor. Indretningen i Labyrinten tager hensyn til de særlige behov, som mennesker med autisme har brug for bl.a. overskuelighed, da børnene/de unge indgår i en lille gruppe. Opholdsrum og værelser er minimalistisk indrettede for at begrænse sanseindtryk, dvs. der er en seng og evt. et skab på værelset, hvor legetøj mv. er låst inde. Afhængig af børnenes behov kan der være en hængekøje, polstring af væggene, lysdæmpning, mørklægningsgardiner og/eller matterede ruder for at undgå spejling. Badeværelserne kan være individuelt indrettede efter børnenes behov, eksempelvis uden spejl og toilettet kan være uden bræt. Der er ingen forstyrrende farver eller udsmykning i afdelingen. Haven er pt. opdelt i to og afskærmet til sportspladsen for at begrænse Side 5

6 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer sanseindtryk for nogle af børnene og de unge. Børnene spiser hver for sig og har individuelle aktiviteter, ofte sammen med en medarbejder. n siger samstemmende med afdelingslederen, at børnene let bliver forstyrrede af sansestimuli, når de skal sove. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Labyrinten har en aftale om medicinordination med børnepsykiatrisk afdeling, hvorfra der kommer psykiater i afdelingen ti gange årligt og vurderer børnene. Ifølge afdelingslederen er medarbejderne gode til at observere, hvilken medicin der virker eller ikke virker. Utilsigtede hændelser (fejl) ved medicinering registreres. Viceforstanderen samler op på fejlmedicinering og er i dialog med den medicinansvarlige herom. Fejl drøftes på personalemøderne med henblik på fælles læring og forebyggelse. Møllebækken havde medicinsupervision ved en embedslæge i foråret 2009, hvor tilbuddet har fået vurderet medicinhåndteringen. Medicin opbevares adskilt for hvert barn i et aflåst skab i personalerummet. En nattevagt og en dagvagt, som er medicinansvarlige, bestiller medicin på apoteket og doserer medicin. Medarbejderne, som giver medicinen, kontrollerer doseringen i forhold til ordinationen, som fremgår af en liste i doseringsæsken. Der kvitteres for medicingivning på en liste. Fejlmedicinering indberettes på lister. En fejl kan være at glemme at give medicin på et tidspunkt, som fx falder sammen med at et barn skal hentes. n vil så kontakte lægen eller vagtlægen for at høre, om det er i orden at give medicinen senere. n er tryg ved procedurerne for medicinhåndtering. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets bemærkninger Labyrintens rammer er velegnede til målgruppens behov, eksempelvis med mulighed for at begrænses sanseindtryk fra andre børn og unge, fra udsmykning eller fra omverden. Lokalerne fremstår rene og ryddelige. På Labyrinten er der systematiske procedurer for medicinhåndtering, som også omfatter håndtering af fejl. Side 6

7 og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Der er ansat ti faste medarbejdere, som suppleres fra en større gruppe vikarer. Faggrupperne er pædagoger og pædagogmedhjælpere, og afdelingslederen oplever medarbejderne som stabile. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø I Labyrinten er der meget individuelt arbejde med børnene, som ikke magter fælles aktiviteter og også spiser alene med støtte fra en medarbejder. Medarbejderne er en sammentømret gruppe, som kan lide børnene og den strukturerede måde at arbejde på uden plads til spontanitet. Medarbejderne aftaler hver dag, hvilket barn de skal arbejde med. Nogle medarbejdere vil gerne have det samme barn hver gang, de er på arbejde, mens andre gerne vil skifte, også i løbet af en arbejdsdag. Det kan være krævende at være sammen med ét barn hele dagen. Afdelingslederen startede 1. juni 2009 og er som udefra kommende opmærksom på, hvordan arbejdet kan tilrettelægges efter børnenes behov for strukturer og med hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø. Afdelingslederen vil gerne skabe rum til refleksion for medarbejderne i løbet af arbejdsdagen for at udvikle praksis og forebygge nedslidning. Vold og trusler mod medarbejdere registreres og sendes ind til driftscentret. Afdelingslederen prioriterer vigtigheden af at hændelserne registreres og har indtryk af, at medarbejderne gør det. Møllebækken har en procedure for opfølgning på vold og trusler. Det er viceforstanderen, som tager sig af behandling af de registrerede hændelser, herunder evt. anmeldelse til EASY (Arbejdstilsynets Elektroniske AnmeldeSYstem). Der har ikke været meget sygefravær, siden afdelingslederen startede. Hun oplever at medarbejderne er meget fleksible, også til at blive længere på arbejde, hvis der er brug for det. n synes det er en spændende arbejdsplads, hvor de udfører et værdifuldt arbejde med dejlige børn. Medarbejderne skal kunne glæde sig over små skridt i udviklingen snarere end store ryk. Det kan fx være en succes, at et barn kan finde ud af at lege med to ting i badekarret. Medarbejderne skal være indstillede på at arbejde med en meget struktureret hverdag, hvor pludselige indskydelser ikke er velkomne. Medarbejderne snakker sammen om magtanvendelser samme dag, inden de går hjem. Der er supervision med ekstern supervisor ca. hver anden måned, hvor alt kan tages op, fx magtanvendelser, som også kan drøftes med afdelingslederen. Ifølge medarbejderen bliver vold og trusler om vold mod medarbejdere re- Side 7

8 og medarbejderforhold Arbejdsmiljø gistreret, og medarbejderne er opmærksomme på hinanden og snakker om hændelserne. Det er ikke en fast procedure, at afdelingslederen eller sikkerhedsrepræsentanten følger op med medarbejderne. Der har været et højt sygefravær i afdelingen, men det er der ikke længere. Ifølge medarbejderen havde fraværet sammenhæng med kollegiale problemer i afdelingen, hvilket ophørte efter en medarbejders fratrædelse. og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger Arbejdet er præget af aleneopgaver og en meget struktureret hverdag. ns udfordring er at skabe rum til refleksion for at udvikle praksis og forebygge nedslidning. Der tilbydes supervision. Vold og trusler registreres, men der kan udvikles faste procedurer for opfølgning med afdelingslederen og/eller sikkerhedsrepræsentanten. Side 8