Bilag. Bilag 1: Semistruktureret interview med Martabolette Stecher. Interviewguide. Baggrundsinformation

Transkript

1 Bilag Bilag 1: Semistruktureret interview med Martabolette Stecher. Interviewguide Baggrundsinformation - Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? - Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? - Hvordan endte det med, at du blev coach? - Hvilke slags firmaer har du haft, og hvad arbejder du med nu? Sand Box - Hvad er formålet med Sand Box forløbet? - Hvordan bruges adfærdsprofilen i forløbet? o Er der en grund til at ens coachmakker har en lignende adfærdsprofil? - De iværksættere, der har oplevet succes, havde de en idé, inden de gik ind til Sand Box forløbet? - Hvilke slags idéer bliver skabt? Er der allerede en efterspørgsel for dem i markedet, eller bliver efterspørgslen skabt af idéerne? o Arbejdes der med effectual reasoning eller causal reasoning, når der skabes/opdages idéer? Eller er det en kombination? o Er der en risiko for, at man senere må droppe sin idé, hvis man kun fokuserer på den næste bedste handling og ikke det overordnede mål? Her tænkes på, at folk er forskellige. Nogle arbejder bedst med et foruddefineret mål og andre kan bedst tage det et skridt af gangen. - Hvor mange iværksættere har droppet deres idé? Hvorfor? - Har de personer fået noget positivt ud af det alligevel, eller har det været et nederlag for dem? o Kan det have en negativ indvirkning på folk at andre lykkedes med en idé, og man ikke selv har en idé? - Hvor mange iværksættere har haft økonomiske tab, der er større, end de havde råd til? - Hvad er fordelene ved åben dialog? o Er der nogen ulemper ved åben dialog? - Hvordan hjælper anerkendende tilgange som Appreciative Inquiry til at skabe idéer? o Har du eksempler på, hvor deltagerne har fået mere handlingstillid, efter de har været i Sand Box, eller har de haft handlingstilliden, inden de startede? - Hvornår virker Appreciative Inquiry ikke? - Er der nogen ulemper ved Appreciative Inquiry? Side 1 af 29

2 o Kan det give falsk håb ved at folk er positive overfor en idé, som måske ikke holder i virkeligheden? - Er der forskel på, hvordan mænd og kvinder bruger den anerkendende tilgang? o I det netop afsluttede Sand Box forløb var der flest kvinder, der deltog. Er det en generel tendens? Take-Off - Hvor mange iværksættere, der har været i Sandbox forløbet, har prøvet deres idé af i Take- Off efterfølgende? o Er der nogle, der har gået i gang med idéen på egen hånd uden at være i Take-Off? - Har de fleste personer været i Sand Box inden Take-Off, eller starter de fleste direkte i Take-Off? - Er der flest mænd eller kvinder i Take-Off? - Ændres tilgangen fra effectual reasoning (middelorienteret) til causal reasoning (målorienteret), når de studerende har en idé og skal til at udføre den? o Eller er det en kombination af de to tilgange? o For at have en vedvarende konkurrencemæssig fordel, skal man gerne kunne have en langsigtet plan? - Er der forskel på, hvordan det anerkendende bliver brugt i Sand Box og i Take-Off? - Hvor mange, der bliver optaget i Take-Off, får skabt en virksomhed ud fra deres idé? o Havde de personer en idé, inden de startede i Sand Box forløbet? Bilag 2: Semi-struktureret interview med udvalgte deltagere fra Sand Box forløbet. Interviewguide Baggrundsinformation - Hvad er din alder? - Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? - Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? Sand Box - Hvad var din motivation for at starte i Sand Box forløbet? o Vidste du, at du ville være iværksætter, eller var det noget, du ville prøve af for at se, om det var noget for dig? - Kan du huske hvordan din adfærdsprofil var? o Rød, gul, grøn og blå? - Havde du en idé, inden du startede i forløbet? Side 2 af 29

3 - Hvordan skabte du din idé? o Ved hjælp af coachmakker? o I familiegruppen? o Dreamboard? - Var anerkendelse fra andre i forløbet medvirkende til udviklingen af din idé? o Eller hvad var medvirkende til idéskabelsen? - Har den åbne dialog skabt muligheder for dig? o Har det hjulpet at sige din idé højt? o Har der været noget, du hellere ville have holdt for dig selv? - Har det hjulpet dig at give positiv feedback til andre? o Har det åbnet nogle idéer eller muligheder for dig? o Var det naturligt at give positiv feedback, eller var det kunstigt, fordi man skulle gøre det? - Hvordan begyndte du at handle på din idé? o Var det benspænd, der fik dig til at handle? o Var det, fordi du fik positiv feedback, som gav dig tro på din idé? o Har du generelt stor tillid til dine handlinger? o Har du udviklet din tillid til dine handlinger i forløbet? - Har du været målorienteret eller middelorienteret? o Har det ændret sig løbende, efter du blev mere klar over din idé? - Har du fået skabt et større netværk ved at være med i Sand Box? o Har du kunnet gøre brug af Martabolette s kontakter? Bilag 3: Empiri Dette afsnit vil beskrive empirien, der er udvalgt fra deltagerobservation, interviews og Fra Viden til Værdi. Denne udvælgelse er valgt, så problemformuleringen kan besvares. Det er derved underspørgsmål 3 og 4, der vil blive behandlet, hvilket er, hvordan den anerkendende metode bliver opfattet af henholdsvis deltagerne og underviseren i forhold til at skabe entreprenørielle muligheder. 6.1 Deltagerobservation Workshop 1 Den første workshop i Sand Box forløbet hed: Hvem er jeg?. Derfor skulle deltagerne lave en personlighedstest. Outputtet ved denne test var en adfærdsprofil, som bestod af fire forskellige Side 3 af 29

4 kategorier. Testen var udviklet af Estimate ( De fire forskellige kategorier tog udgangpunkt i Adler s personlighedsmodel, som er vist i figur 5. Figur 5 Adler s personlighedsmodel Kilde: Sand Box (Alfred Adler) Testen kan hjælpe deltagerne med at få indblik i, hvordan de er. Derved kan de opnå forståelse for, hvorfor deres adfærd er, som den er. Det kan være en god hjælp til at finde ud af, hvad der driver individet. Dermed kan der fokuseres på, hvor energien er, hvilket er vigtigt, når der skabes idéer. Der blev taget udgangspunkt i succeshistorier for at finde ud af, hvordan individet havde benyttet sine kompetencer til at få succes. Dermed var hjemmeopgaven til workshop 2, at deltagerne skulle finde 3 succeshistorier fra deres eget liv, som de skulle forklare i deres familiegruppe. Deltagerne fik alle tildelt en coachmakker, som havde en adfærdsprofil, der lignede ens egen. Endvidere en familie gruppe, som bestod af fire personer i alt. Det andet par i familiegruppen havde en adfærdsprofil, der var komplementær. Side 4 af 29

5 Workshop 2 Den næste workshop hed: Hvad kan jeg?. Her skulle deltagerne forsøge at identificere deres kompetencer. Det blev gjort ved at beskrive succeshistorierne i familiegruppen, hvor der skulle gøres brug af AI fra de andre personer i familiegruppen. Følgende fremgangsmåde blev anvendt til denne øvelse: Step 1: Man starter med at en person forklarer sine succeshistorier. (Discovery proces i AI) Step 2: Familien taler højt om, hvad de har set, hørt og oplevet uden, at de dømmer og vurderer dig. Hovedpersonen må ikke kommentere, forklare eller sige noget, men må godt skrive noget ned. Step 3: Du fortæller familien, hvordan det var at lytte, se og opleve det, de sagde. Forfatteren kom frem til at have følgende kompetencer ved at fortælle om sine succeshistorier: - Positiv til udfordringer. - Viljestyrke. - Selvtillid. - Vedholdenhed. - Køligt overblik. - Tilpasning. - Engagement. - Ude af comfort zone. - Giver ikke op selvom udfordring virker uoverskuelig. Denne øvelse skulle hjælpe med, at deltagerne kunne identificere kompetencer, som de har haft succes med i praksis. Endvidere arbejdede deltagerne med en anden øvelse i workshop 2. Her skulle der arbejdes med coachmakker, hvor deltagerne skulle interviewe hinanden. Det omhandlede, hvem de var, og hvad de var gode til. Den anerkendende samtale skulle benyttes til at interviewe hinanden. Det følgende viser interviewet af forfatterens coachmakker. Side 5 af 29

6 Eksempler på spørgsmål: - Hvad er du særlig god til? - Hvad elsker du at lave? - Nævn 3 kompetencer andre vil sige er dig - Hvornår fungerer noget særligt godt for dig? - Hvilke situationer giver dig energi? - Hvad motiverer dig eller motiveres du af? - Hvad er dine vigtigste talenter? Resultater af interview med Anders Lundholm: - Kan godt lide at fordybe sig, hvis det vækker interesse. - Derved er det en ting af gangen, han befinder sig bedste med. - Det betyder, at han i skolen gør et fag færdig af gangen, og derefter går han videre til det næste. Giver en struktur i arbejdet. - Nysgerrig omkring mange forskellige ting. Kan være nogle interesser hos hans kammerater pludselig vækker sin interesse, og derved fordyber han sig i den pågældende interesse. - Der skal gerne være sammenhæng i tingene, så der kan ses en mening med det, ellers mister han interessen. - Ser sig selv som både middel- og målorienteret. - Han bliver motiveret, hvis der er en mening med tingene. - Detaljeorienteret. Denne øvelse var med til at identificere, hvad deltagerne var gode til. Hjemmeopgaven til næste gang var, at coachmakkerne skulle give hinanden et bespænd, som de skulle have udført til næste workshop. Desuden skulle deltagerne lave deres eget personlige dreamboard. Det er et drømmebillede af, hvordan individets fremtid skal se ud. Workshop 3 Denne workshop hed: Hvad er min idé, og hvad vil jeg?. Formålet med dreamboardet var, at deltagerne skulle forsøge at skabe en idé ved hjælp af deres dreamboard. For at forberede sig til at tage større skridt blev benspændene introduceret. Martabolette forklarede formålet med benspændene: Ændr nogle små ting løbende, så man finder nye måder at gøre tingene på. Det vil kunne åbne op for nogle ting, så at tage et større skridt vil blive mere naturligt. Side 6 af 29

7 Yderligere forklarede hun, hvorfor deltagerne skulle fokusere på deres interesser: At finde en mulighed skal være interessant og tage udgangspunkt i individet. En anden person, der ikke har den samme interesse eller ikke tager udgangspunkt i den pågældende person vil højst sandsynligt ikke kunne følge op på muligheden. Man bliver nødt til at være der, hvor din energi er, for at man kan handle på det. Der blev holdt et foredrag om en virksomhed, der startede i Sand Box forløbet. Denne virksomhed hed Family Kick. Deres historie vil blive beskrevet i følgende afsnit. Iværksætternes baggrund: - Bachelor i idræt, læser kandidat i idræt - Bachelor i sundhed og ernæring - Bachelor teknisk ingeniør De mødtes til et forum/event om idræt i Århus. De 3 personer kendte ikke hinanden inden. De fik en idé om at lave en app, der kunne tilrettelægge aktiviteter i børnefamilier, så de kunne lave nogle aktiviteter sammen, da de brainstormede om at finde idéer. De gik med i en konkurrence og blev nr. 2. Vinderen fik kroner til at udføre sin idé. Processen hjalp dem til at lære noget om deres idé. De gik lidt i stå men tog så til Sand Box, hvilket var et slags benspænd, da de blev opfordret af en anden person til at deltage i workshoppen. Derefter brugte de Martabolettes netværk til at udføre deres idé. Skulle lave en prototype af deres idé på 2 måneder. De fik 2700 kroner til at udvikle idéen. Prototypen blev kørt igennem i december 2012 og har nu følgere på facebook og 500 downloads. Nu sætter de sig ind i økonomi, moms, skat osv., da ingen af dem har en økonomisk baggrund. Side 7 af 29

8 Tanken fra start var ikke at tjene penge på det, men var bare en idé de fik under et idrætsarrangement, da de skulle prøve at skabe en idé. At fortælle om den simple idé har givet inputs, som har motiveret dem. Det at fortælle om idéen og få positiv feedback har motiveret dem til at arbejde videre med den. De solgte produktet, før det var lavet. Det var idéen, de fik solgt. Har fundet ud af mange ting efter, de er sprunget ud i det. Ovenstående er et eksempel på, hvordan en idé blev udviklet i Sand Box forløbet. Deltagerne skulle som sagt lave deres dreamboard. Nedenstående er vist et eksempel på et dreamboard. Intention med Dreamboard: - Finde en retning, man kan arbejde videre med. - Det skal ikke tage lang tid at lave et dreamboard, for det giver ofte bedre resultater, hvis man ikke bruger for meget tid på at skrive sine tanker ned. - Dreamboard bliver ofte afsæt for at skabe en idé. Dreamboard: - Løbe maraton indenfor 3 år på under 3 timer og 3 kvarter. - Spille fodbold indenfor 1 år. - Arbejde med positiv ledelse i en organisation. - Etablere en familie med den rette kvinde. - Familien, vennerne og mit arbejde vil være vigtige elementer i mit liv. - Bevare et positivt sind og fokusere på mine kompetencer. - Hjælpe mennesker der har det svært. - Kunne leve af at spille poker i en periode. - Have min egen virksomhed men stadig have tid til familie og venner. - Rejser: Thailand, Australien og Brasilien. - Have et arbejde indenfor fodboldverdenen. - Leve livet en dag af gangen og nyde det. Side 8 af 29

9 Efter deltagerne havde sat gang i deres idé, var hjemmeopgaven, at coachmakkerne skulle mødes og gå en tur, hvorved de skulle spørge ind til hinanden, hvordan de ville udvikle deres idé. Desuden skulle deltagerne svare på følgende spørgsmål til næste workshop: - Hvor er du lige nu? - Hvor vil du gerne hen? - Hvilken idé, hvilket projekt eller hvilke tanker vil du gerne arbejde videre med? Workshop 4 Denne workshop hed: Hvordan vil jeg gøre det. Dermed skulle deltagerne forholde sig mere konkret til deres idé. Det betød, at nogle af deltagerne blev forvirrede og frustrerede over, at skulle svare på de tre coaching spørgsmål, da det begyndte at blive virkelighed. Martabolette forklarede formålet med at konkretisere idéen: Det er vigtigt at forsøge at sætte en handling i gang, da man kommer nærmere eller får afkræftet sine idéer. Man skal prøve det, før man ved, om idéen virker. Det uddybede hun med dette citat: Man kan ikke tænke sig til mulighederne. Man bliver nødt til at tage nogle skridt, før man kan finde muligheder. Martabolette beskrev formålet med walk and talk øvelsen, hvor coachmakkerne skulle gå en tur og spørge hinanden om, hvordan de ville udvikle deres idé: Det giver energi og motivation at bevæge sig aktivt, mens man får stillet spørgsmål til det, man gerne vil. Samtalen kører ofte godt, når man er ude at gå. Side 9 af 29

10 Deltagerne havde følgende oplevelser ved walk and talk øvelsen: 1. En person ville måske gøre noget ved en idé, som den ene person foreslog. Den anden person på holdet var med på idéen. Gik lidt tid før de kom ind på emnet. Spørgsmålene var gode guidelines, men nogle af spørgsmålene gentog sig. Muligvis fik de skabt en mulighed, som ikke var blevet skabt, hvis de ikke havde gået turen. 2. Et andet par kom nærmere deres individuelle idéer. 3. Et tredje par mødtes på en café, hvor den ene person kom nærmere sine tanker og idéer. Ovenstående er eksempler på, hvordan øvelsen medvirkede til, at deltagerne kunne udvikle deres idéer. Efter deltagerne havde snakket om deres oplevelser ved walk and talk øvelsen, skulle coachmakkerne coache hinanden. Martabolette beskrev først, hvordan hun definerede coaching: Hvad er coaching? - Udfordre ved at stille provokerende eller udfordrende spørgsmål - Dialog - Viden- og erfaringsdeling - Skabelse - Være aktiv lyttende og anderkendende - Stille spørgsmål til spørgsmål = lede på vej selvperspektiverende - Stille åbne spørgsmål leder personen videre - At give eksempler - Realisere potentiale Endvidere havde hun en kommentar omkring, hvad anerkendelse betyder, når der skabes idéer: Hvis man ikke bliver anerkendt, vil man ikke gå videre. Yderligere forklarede Martabolette, hvorfor det er vigtigt at konkretisere sin idé: Hvis ting ikke er konkrete, kan man ikke handle på det. Side 10 af 29

11 Hellere handle på én idé end at forsøge at handle på mange idéer, da det ofte ikke bliver til noget, hvis man skal handle på mange idéer på en gang. At have en deadline gør ofte, at man bliver forpligtet til at gøre det. Coaching sessionen gav følgende resultater: - En person fik en idé uden at have haft en idé inden coaching sessionen - Et hold fik en idé sammen, som de gerne vil arbejde videre på - Et hold brændte for hinandens idéer og overvejer nu at starte begge idéer efter hinanden - Et hold havde inden sessionen en idé sammen, som de fik, da de var ude at gå sammen, og de vil nu indenfor de næste 2 uger lave markedsanalyse osv. Martabolette forklarede, hvorfor der stilles spørgsmål, når der coaches: Ved at stille spørgsmål i stedet for at give svar åbner op for en dialog. Hjemmeopgaven til næste workshop var, at deltagerne skulle lave en gameplan, hvilket er en handlingsplan. Her skulle de beskrive de skridt, som de kunne tage for at komme videre. Workshop 5 Denne workshop hed: Min handlingsplan. Nogle deltagere havde meldt fra før workshop 5, fordi de ikke følte, de havde en idé, som de kunne arbejde videre på. Da de sidste to workshops lagde op til, man havde en idé, var der nogle, der meldte fra. En af deltagerne havde følgende kommentar: Man skal ikke føle sig presset til at handle på en idé nu og her, hvis man ikke er klar til det og måske hellere vil lære nogle værktøjer, så man senere kan handle på sin idé. Deltagerne skulle præsentere deres gameplan for familiegruppen. Dermed kunne de få konstruktiv feedback på deres handlingsplan. Familiegruppen skulle stille åbne spørgsmål, som kunne lede til refleksion. Et par fra forfatterens familiegruppe var gået sammen om at lave en løftemekanik i rollatorer. Deres gameplan blev mere planlagt, og de begyndte at tænke på, hvordan denne løftemekanik Side 11 af 29

12 kunne produceres. Endvidere fik de reflekteret over nogle praktiske ting. Idéen opstod, da en af deltagerne blev opmærksom på et problem ved sin mormor, da hun ikke kunne passere en kantsten med en indkøbspose. (Alert) Herefter skulle deltagerne pitche deres idé, hvilket betyder, at de skulle fremlægge den for de andre deltagere i forløbet. Det blev gjort ved hjælp af NABC-metoden. Den består af: - N = Need: Hvilke væsentlige behov opfylder din idé? - A = Approach: Hvad er din tilgang og hvorfor er produktet, idéen, tilgangen unik? - B = Benefit: Hvordan får målgruppen gavn af idéen? Hvilke fordele og hvilken værdi giver idéen? - C = Competition: Hvilken konkurrence er der, problemer og evt. forhindringer? Hvem dækker allerede feltet? Deltagerne skulle fremlægge deres idé. I mellemtiden skulle de andre deltagere skrive op, hvad der var godt ved idéen og forbedringsmuligheder. Da der blev evalueret til sidst i workshoppen, var flere deltagere lidt kritiske overfor kvaliteten af den feedback, de kunne skrive ned. Da idéen kun blev præsenteret i 1 minut, var det vanskeligt at skrive udførlige forbedringsmuligheder. Derfor blev det lidt tilfældigt, hvad der blev skrevet ned som feedback til idéen. Martabolette havde følgende kommentarer til disharmoni: Disharmoni kan alle ikke handle på, hvis intentionen og energien ikke kommer fra individet. Vigtigt at man kan gøre sig nogle overvejelser om, det er noget, man gerne vil eller ej. Endvidere beskrev hun: Det er vigtigt at kunne træde ud af sin comfort zone, for det er der, de nye idéer bliver skabt. Hjemmeopgaven til den sidste workshop var, at deltagerne skulle lave en prototype af deres idé/produkt. Alternativt skulle der laves en collage, hvor essensen af tankerne blev sammenfattet. Collagen kunne laves, hvis deltagerne ikke havde udviklet en konkret idé. Side 12 af 29

13 Workshop 6 Den sidste workshop hed: Mine kunder og mit projekt. Prototypen eller collagen skulle præsenteres i familiegruppen. Denne øvelse havde tre trin, som beskrevet herunder: - Trin 1: Præsentation af din prototype/collage for din familiegruppe. - Trin 2: - A) Din familie spejler dig og forholder sig til din prototype/collage og kommer med konkret, konstruktiv feedback på, hvad de har set, hørt og oplevet. - B) Din familie hjælper med at kvalificere dit projekt ved at stille coachende spørgsmål. - Trin 3: Afslutningsvis briefer I hinanden om, hvordan øvelsen har været. Det par, der ville udvikle en løftemekanik til en rollator, som kunne løfte sig over en kantsten, blev coachet af Martabolette. De kom frem til, at de skulle bruge en rollator for at finde ud af, hvor den kunne sidde osv. Derfor skrev Martabolette på sin facebook profil, om hun kendte nogle, der havde en rollator, hun kunne låne. Kort efter fik hun tilbudt at låne en. (Hvis man handler, kan man få ressourcer, bruge sit netværk, skaber flere midler) En anden deltager havde en idé om at lave en opslagstavle med informationer og råd til oplevelser om Paris i Heathrow lufthavn i London. Da deltageren sagde det højt, var der en anden deltager, som kendte en, der arbejdede i Heathrow lufthavn. Derved ville personen undersøge, om det kunne åbne op for nogle kontakter i lufthavnen. (Ved at sige sin idé højt kan der skabes muligheder, gøre brug af sit netværk) Der var forskellige meninger om øvelsen, hvor man skulle præsentere sin prototype/collage eller de tanker, man havde. Nedenfor ses nogle af kommentarerne: - Når man siger noget, kommer der feedback Sig det højt. - Vær åben for udvikling. - Godt med afklaring ved at få sagt tingene højt. - Selv om ting er bearbejdet, må man være åben for input. Side 13 af 29

14 - Man føler sig lidt sårbar, når man skal sige sin idé højt Anderkende tilgang rigtigt, så man får en succesoplevelse ved at sige det højt. Kan også have en negativ effekt, hvis idéen ikke er god, og de andre alligevel taler idéen op. Giver falske forhåbninger. - Konstruktiv feedback og vigtigt at slutte af med noget positivt (Burgermodellen). - Godt med videre brainstorm = Ind i sundt tankespind. - Man bliver bedre til at argumentere, når man skal sige det højt og får feedback. Til slut i forløbet blev der holdt et oplæg af Wel Rachid, som forklarede sin historie i Sand Box og Take-Off. Oplæg af Wel Rachid: Da Wel startede i Sand Box havde han mange idéer. Dem ville han koge ned til tre idéer. Senere blev han optaget i Take-Off, hvor han arbejdede men en enkelt idé. Den gik ud på at lave sms afstemninger til private. Efter 1 år var hun ikke kommet så langt med det, så han blev fortvivlet og mistede følelser for idéen. Derfor fik han skabt en ny idé, som han begyndte at arbejde på. Pludseligt fik den gamle idé interesse fra forskellige virksomheder og fagforeninger. De havde googlet sms afstemninger på nettet. I sin tid havde Wel oprettet en hjemmeside, der hed Derfor genoptog han udviklingen af denne idé. Han fik en større kundebase og fik en stor ordre fra kulturministeriet, som købte en masse sms afstemninger af ham. De største udfordringer var at prissætte sms afstemningerne, kommunikere og lukke aftaler. Dette fik han lært i Take-Off. I starten mistede han for eksempel en kunde ved at forklare, at sms afstemningen ikke ville virke, hvis der kom større strømafbrydelser. Dette negative budskab i kommunikationen skræmte nogle kunder væk. Desuden lærte han at sige nej i Take-Off og dermed ikke påtage sig for mange opgaver. Wel understregede vigtigheden med delmål, så opgaven blev mere overskuelig. Ved at tage en ting af gangen blev det lettere for ham at handle på sin idé. Derudover fik han skabt et godt netværk i Take-Off. Denne sparring gav meget vigtig information om idéen. Side 14 af 29

15 Wel sluttede af med at sige, at han nu arbejder sammen med sin tidligere chef, som han havde i et konsulentfirma. Det nye firma hedder we serve you, og det handler om at lave feedback til smartphones. 6.2 Interviews Interview med Lea Andersen: Baggrundsinformation: Lea er 28 år gammel, og hun er uddannet pædagog. Hun læser en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun har få års erhvervserfaring inden for pædagog faget. Adfærdsprofilen var mest blå, derefter grøn og meget lidt gul og rød. (Ifølge Adler s personlighedsmodel (figur 5) er Lea en person, der godt kan lide trygge rammer. Den blå farve kendetegnes ved, at hun vil forsøge at bevare status quo. Det kan hun gøre ved at forsvare sig mod en ukendt situation. Derfor vil hun analysere, inden hun handler. Det kan betyde, at hun vil have svært ved at udnytte sine midler, da det vil være i modstrid med hendes adfærd. Dette medfører, at hun arbejder bedst i Causation-logikken, da denne tilgang forsøger at planlægge, hvad der vil ske. Lea havde ikke så meget af den gule farve, hvorved hun vil have svært ved at skabe nye idéer.) Motivation for at starte i Sand Box forløb: Hendes motivation var, som hun udtrykte det: Det er mere eller mindre usikkert, hvad jeg kommer ud til, når jeg er færdig. Så hvis jeg på en eller anden måde selv kunne skabe mit eget job, så var det en mulighed for mig. Jeg har jeg aldrig nogensinde tænkt mig, at jeg skulle være iværksætter. Så det var nok bare sådan, fordi det var et Idéskabelse med Effectuation-logikken: godt tilbud. Lea havde ikke en idé, da hun startede med forløbet. Hun kom dog senere i tanke om en idé. Her er hendes tanker om den måde, idéskabelsen foregik: Side 15 af 29

16 Jeg kom faktisk uden en idé, men kom senere i tanker om en idé, som jeg havde tænkt over, da jeg var under uddannelse til pædagog. Ja.. altså på et tidspunkt synes jeg, at det tog en drejning til, at man blev nødt til at have en idé, for ligesom at kunne få udbytte af de her opgaver, så der måtte jeg lige fiske noget frem. Der var måske et lille pres for, at man havde en idé. Fordi jeg sidder i en situation nu, hvor jeg har mit speciale, der fylder rigtig meget, så det at skulle forholde sig til noget helt andet, det var lidt presset. Lea bliver mere specifik om, hvordan hun fandt på sin idé: Altså mit dreamboard så noget anderledes ud, end dem i min familiegruppe, fordi jeg havde lavet det meget personligt eller privat. Hvor det var de ting i mit private liv, som ligesom var på den vej der, hvor de andre havde taget det over deres idé og idéudviklingen og processen frem til, at de skulle starte en virksomhed. Og allerede der kunne jeg jo godt se, at mit fokus var ikke så meget på, at få genereret nogle nye idéer. Men derefter så forsøgte jeg så at søge efter en idé.. Det blev så den her, jeg allerede havde tænkt på. Idéen viste sig at være vanskelig at udvikle, som hun beskriver således: Men jeg stod lidt af.. det har nok været halvvejs inde i forløbet, fordi det netop blev så specifikt idéorienteret. Så jeg er ikke kommet i gang med noget. Men det var heller ikke den indgangsvinkel, jeg havde til det. Da idéen ikke blev udviklet, fik hun ikke skabt et større netværk. Dette understøttes af følgende citat: Nej, jeg har ikke fået et større netværk ved at være med i forløbet det er nok også qua, at min idé ikke er under udvikling ellers ville jeg da have gjort det. Åben dialog: Selvom Lea ikke fik udviklet sin idé, havde hun følgende kommentarer til, hvordan hun opfattede den åbne dialog: Det at sige det højt og få noget feedback på, om det er en god idé, er rart, fordi når man sidder med det alene, kan man ikke helt fornemme, om det er en idé, der holder. Side 16 af 29

17 Efter vores snak med coachmakkeren, hvorefter at vores makker skulle stille sig op og sige noget om os.. der følte jeg, han skød helt forbi, og det var sådan lidt ubehageligt, fordi at det er det, der bliver fremlagt om mig til de resterende, der deltager.. men ikke sådan noget, hvor jeg tænkte, at det var helt forfærdeligt.. men det var den eneste gang, hvor jeg tænkte.. hold da op.. hvordan kan han udlede det, ud fra det jeg lige har sagt til ham, når han nu ikke kender mig? AI: Den anerkendende samtale oplevede Lea på følgende måde: I og med man får både familiegruppens og coachmakkerens anerkendelse, kan gøre, at man måske lige får et boost til at tænke, at det kan godt være, det er en fin idé. Fordi man egentligt kan få sagt rigtig mange ting om noget men på en positiv måde.. hvis man vælger at fremhæve det positive i en idé, så vælger man jo også at trække det negative i baggrunden man siger det bare ikke direkte. Og det er helt klart, at det kan selvfølgelig også hjælpe mig selv, fordi at jeg så måske ikke skal fokusere på det negative, men i stedet fokusere på de steder, hvor jeg kan gøre noget. Så det er helt sikkert en god måde i forhold til at udvikle sig på alle områder, tror jeg. Endvidere uddybede Lea sine tanker om positiv psykologi, som hun har læst om på sit studie: Der siger man, at den største kritik af den retning, det er jo netop, at du kan forklejne nogle ting, som egentligt burde siges højt.. altså det er måske ret vigtigt at få at vide, at man ikke er skidegod til matematik for eksempel, i stedet for hele tiden at få at vide, at du er super god til dansk så på den måde vil der måske være nogle blinde pletter, hvis man udviklede sin idé mere.. for her i opstartsfasen er det rimeligt let at fokusere på det positive, fordi alle problemerne ikke er kommet endnu. Benspænd: Jeg synes, benspændene var rigtig fine. Fordi de fik en til at gøre nogle ting, som der måske ikke altid er så super rart. Side 17 af 29

18 Vurdering af forløbet: Jeg synes, det er enormt positivt i forhold til at turde tro på sig selv, og hele forløbet havde sådan en grundstemning af, at det ikke er så stort at være iværksætter det er et kæmpe arbejde, men hvis man hele tiden tror på, at idéen er en god idé så kan man komme langt. Jeg tror, det ville have givet mere, hvis ens coachmakker var komplementær. Måske ville det have været mere udfordrende i forhold til, at man i højere grad ville have to forskellige tankesæt. Det er også begrundet med, at mange af opgaverne lignede hinanden meget så på et eller andet punkt, bliver det svært at generere nye ting, man kan sige til hinanden. Jeg ved godt, at Martabolette ændrede lidt på forløbet undervejs, fordi hun kunne se, at hun tabte nogen af os, der ikke havde en idé.. så der skal justeres lidt i forhold til, hvad man kan forvente af det og jeg synes, det vil være en skam, hvis vi uden idéer bliver skilt fra, så synes jeg, man bare lige skulle dreje det eller lave to hold, hvor der er nogle, der har en idé, og andre der ikke har en idé, fordi det giver rigtigt meget også selvom man kommer ud og ikke er klar til at starte en virksomhed. Ovenstående viser, hvordan Lea Andersen opfattede den anerkendende samtale i Sand Box forløbet. Det følgende afsnit viser, hvordan Pernille Elving opfattede den. Interview med Pernille Elving: Baggrundsinformation: Pernille er 20 år gammel og læser digital design på 4. semester. Hun har et studiejob på universitetet, der har til formål at udvikle de studerendes studiekompetencer. Hendes adfærdsprofil var meget lige blå og grøn, og der var næsten ikke noget gul eller rød. Motivation for at starte i Sand Box forløb: Hendes motivation for at starte i forløbet var følgende: Det var faktisk min søster, der spurgte, om vi skulle lave det sammen som en aktivitet, og så tænkte jeg, at det lød da meget sjovt, og så er det også ret relevant for mit fag, så jeg tænkte sådan.. okay det gør vi. Side 18 af 29

19 Pernille konkluderer, at hun ikke havde gjort sig de store tanker om at starte i forløbet. Hun beskriver det således: Jeg var ret sikker på, at iværksætteri ikke var noget for mig. Ja.. så jeg gjorde det egentligt bare for erfaringens skyld, tror jeg. Idéskabelse med Effectuation-logikken: Pernille havde ikke en idé, da hun startede. I stedet fik hun skabt en idé undervejs i forløbet. Det beskriver hun således: Jeg fik en omkring, da vi skulle lave et dreamboard. Og så fandt jeg ud af, at det var lavet og så droppede jeg den igen. Derefter kom hun i snak med en anden deltager i forløbet, hvorved de begyndte at arbejde sammen. Pernille forklarer, hvordan de kom i tanker om idéen: Hun havde en idé altså noget helt andet.. og jeg var så hendes familiegruppe. Hvor hun så spurgte mig, om jeg ville være med, for vores coachmakkere var væk, og så sad vi og coachede hinanden, og så spurgte hun, om jeg ville være med. De videreudviklede idéen sammen. Pernille forklarer: Vi blev faktisk optaget i Take-Off. Og vi er meget i startfasen stadigvæk. Pernille forklarer, hvordan hendes tilgang har ændret sig i forløbet: Jeg tror, jeg er blevet mere målorienteret, for det har jeg ikke rigtigt været før, men det er netop også at se den vision, man sætter op forinden. Det har ændret sig lidt at det er det, man vil frem til og ikke nødvendigvist bare processen, som jeg har været meget fokuseret på førhen. Men også bare det at have noget, som man ved, skal være det her, og det kan godt være, man ændrer det undervejs, men det at have det mål det plejer jeg ikke at have på studiet, hvor det er meget iterativ proces og sådan noget, hvor man stille og roligt udvikler det. Side 19 af 29

20 Pernille har udvidet sit netværk, som hun forklarer det: Jeg har jo min makker der. Så vi har jo fået et tæt forhold til hinanden så på den måde, men det er jo mere et samarbejde end bare netværk, tror jeg. Efter de er blevet optaget i Take-Off forklarer Pernille, at deres tilgang har ændret sig: Jeg synes faktisk, at der er det blevet mere middelorienteret. Hvor vi ved, hvad målet er, men vi vil gerne have de bagvedliggende skridt, inden vi når derhen. Åben dialog: Pernille har oplevet, at den åbne dialog har skabt muligheder. Det beskriver hun: Ja.. det tror jeg helt sikkert også på holdet med at man deler, og så at man har respons fra en større gruppe end bare sådan en intim samtale.. Ja.. både fordi man får det gjort lidt mere konkret også i ens eget hoved, hvor det godt kan være lidt flyvsk, men også det med at få feedback fra andre. Jeg tror ikke, at det har generet mig at fremlægge mit dreamboard. Men jeg kunne godt forestille mig at nogle ting godt kan være ens baby, så det er sådan lidt svært bare sådan at give det videre men for mig har det ikke rigtigt været noget problem. AI: Den anerkendende samtale oplevede Pernille således: I forhold til min egen idé tror jeg ikke nødvendigvis, det har hjulpet at give positiv feedback til andre. Men jeg tror det at høre om andres, og sådan hvad de har gjort, det har hjulpet. Jeg tror, at jeg faktisk fik noget tacit knowledge frem, fordi jeg snakkede med en, der havde et vidst problem, så ved at man ligesom giver råd, men man kan egentlig godt selv bruge det råd, men man egentlig ikke havde tænkt, at det var det, man kunne gøre. Side 20 af 29

21 Jeg synes, det var meget naturligt også fordi når der står en person foran en, som skal have feedback på noget, så er det svært ikke at engagere sig, så det var helt naturligt for mig i hvert fald. Den individuelle coaching vi fik af Martabolette. Det hjalp ret meget. Fordi det var meget konkret. Hvad kan vi gøre, og hvad er vores muligheder, og hvad har man af betænkeligheder. Det hjalp at få italesat nogle ting, og så at få nogle råd udefra. Benspænd: Jeg tror, at benspændende hjalp mig overhovedet ikke faktisk. Ikke andet end at udfordre mig selv, men det havde ikke noget med idéen at gøre, synes jeg. Vurdering af forløbet: Hvis jeg skulle give feedback til Martabolette om, hvad der var godt, så var det blandt andet det med de dreamboards og øvelser, som mindede om det, hvor man ligesom fik italesat nogle ting, som man ikke rigtig vidst, at man gik og tænkte på. Og det var også sådan lidt ja, men nu har jeg også lavet det, så hellere lade være med at tage en så bred øvelse med og så lave den mere snæver, så de ikke lapper ind over hinanden. Lidt mere delt op måske, så deltagerne bruger mere tid på deres specifikke idéer. Ovenstående viser, hvordan Pernille Elving opfattede den anerkendende samtale i Sand Box forløbet. Det følgende afsnit viser, hvordan Inger Nielsen opfattede den. Interview med Inger Nielsen: Baggrundsinformation: Inger er 57 år gammel. Hun er uddannet laborant, og hun har taget en master i folkesundhed og psykologi. Hendes erhvervserfaring er meget bred. Fra laborant til underviser, konsulent, til at arbejde med børn og forskningsassistent. Adfærdsprofilen kan hun ikke helt huske, da forløbet blev afholdt i efteråret Hendes bedste bud er vist, at hun var mest grøn. Og lidt gul og rød. Side 21 af 29

22 Motivation for at starte i Sand Box forløb: Hendes motivation for at starte i forløbet var følgende: Lyst til at prøve det i forhold til at blive selvstændig. Jeg havde en idé. Et lille firma som hjalp andre firmaer med at skabe værdi. Ja.. jeg havde forskellige deltidsjob, hvor jeg så fik idéen om at lave mit eget firma, hvor jeg så kunne sælge disse ydelser til andre firmaer. Idéskabelse med Effectuation-logikken: Jeg havde en idé, men jeg kunne godt tænke mig at få feedback på den. Jeg tror, at enhver ville kunne gå ud og gøre det. Men det er jo så et spørgsmål om at gå ud og gøre det. Og være det sted, hvor nu gør jeg det. Og alt passer ind. Hun beskriver hendes tilgang således: Jeg er nok mest zigzag vejen, vil jeg tro men er nok lidt begge dele, men eller det der, at målet var der for mig, spørgsmålet er, hvornår jeg skal søsætte idéen. Og kan jeg det nu, og passer det alt sammen ind. Jeg kørte lidt med delmål. Så er jeg nok mest til delmål, hvor jeg også satte gang i små ting og også nåede noget af det, men jeg har ikke opnået noget med det, hvor jeg måske kunne have prøvet at komme med i Take-Off og komme det konkrete stykke videre. Hvis jeg tænker på forløbet, så havde jeg en idé og er kommet et stykke vej, og det var fint nok.. det næste jeg skulle have gjort var, at sætte mig ned ved mit skrivebord og køre forretningsplanen i gang, og så gå ud og finde kunderne, og så lave momsregistrering og cvr nummer og få nogle partnere til at give et los bagi for at sige det ligeud, så det var der, jeg skulle være fortsat, tror jeg. Inger forklarer, hvordan hendes netværk har udvidet sig: Jeg gjorde brug af Martabolette bagefter, og det var meget værd. Side 22 af 29

23 Åben dialog: Inger oplevede den åbne dialog på følgende måde: Der kom også nogle andre aspekter og nogle andre idéer. Til hvad jeg kunne udbyde i mit lille firma, så der var nogle ting at reflektere over. Jeg tænkte, at det var en forretningsidé.. og afsløre den, så kommer der en anden og laver det samme firma. Den tanke havde jeg, og jeg var lidt i tvivl, men måske valgte alligevel at være åben, og fik også noget tilbage på den konto. Når du kommer med nogle gode idéer, så får du noget feedback, og så kan folk sidde og forholde sig til det, eller udvikle idéerne. Jeg vidste godt, at det ikke var helt unikt, det er ikke sådan en opfindelse eller noget helt specielt, måske meget mere generelt.. så derfor var det ikke den store afsløring. Men alligevel var det min idé, og mit firmanavn.. Men det at sige noget højt, kom der også andre vinkler og muligheder ved det. F.eks. kunne firmaet hedde noget andet eller lignende. AI: Inger oplevede den anerkendende samtale således: Jeg fik noget feedback, som jeg ellers ikke vil have fået og idéer.. og det var faktisk meget godt. Det var ikke præcist anerkendelse fra andre, der var med til at udvikle idéen, men det var meget givende.. og at få nye vinkler på. Jeg synes, jeg fik meget konstruktiv feedback, som jeg oplevede anerkendende. Også selvom der kunne være hindringer i min idé, for at den kunne virke. Ved at give positiv feedback, så er det jo en glæde, at kunne give til andre, og så kan du også få sparring den anden vej. Jeg har ikke startet det, men hjælp i processen.. og.. energi.. benzin til bålet.. Der var måske en stor inspiration fra vores underviser Martabolette, som egentlig var positiv og havde god energi.. så den store feedback hun gav mig, den var guld værd. Side 23 af 29

24 Benspænd: Nej, der var ikke nogle specielle benspænd, der fik idéen til at udvikle sig. Vurdering af forløbet: Jeg synes, dreamboard var fint, og det var et kanon godt forløb, og jeg synes en stor del af æren er Martabolette, som havde en god vinkel på det, og fik skabt et godt rum.. et godt forum, så det har jeg kun meget ros, og hvis der er nogle tilsvarende undervisere, så er det meget værd. Med den motivation og power. Jeg synes, det var godt, og det gav mange redskaber, og det var afvekslende, og jeg er lidt nysgerrig på, hvor de andre i forløbet er med det i dag, hvad der er kommet ud af det. Ovenstående viser, hvordan tre af deltagerne fra Sand Box forløbet opfattede den anerkendende samtale i forhold til at skabe entreprenørielle muligheder. Det følgende afsnit viser, hvordan underviseren af forløbet bruger den anerkendende samtale til at udvikle de entreprenørielle processer hos deltagerne. Underviser: Interview med Martabolette Stecher: Baggrundsinformation: Martabolette har en del uddannelser. Hun har en markedsøkonom, en bachelor i business administration og en kandidatgrad i international markedsføring. Yderligere har hun læst bifag i kommunikation og retorik. Derudover har hun en halv master i læreprocessor. I øjeblikket læser hun teori U. Hun har en del erhvervserfaring indenfor salg og marketing. I 2001 sagde hun sit sidste job op og tog på en pilgrimsrejse. Efter at have været på et stifinderforløb, hvor ledere og mellemledere forsøger at finde ud af, hvordan de kan skabe noget, fik hun kicket til at starte noget op. Side 24 af 29

25 Formål med Sand Box forløb: At studerende på Aarhus Universitet kan få mulighed for at finde ud af, om iværksætteri er noget for dem. Og ikke bare finde ud af om det er noget for dem, men også hvis det er, hvordan de kan tage de første skridt, der kunne være deres retning. Hvad skal de fokusere på, og hvad skal de konkret gøre. Jeg tænker både entreprenørskab og intraprenørskab. Fordi hvis man kun tænker entreprenørskab, så ville det være et fåtal af personer, som man egentlig rammer, og man har aldrig en vished for, hvor det ender henne. Martabolette uddyber hvordan coachmakker og familiegrupper bliver sat sammen: Coachmakker bliver sammensat, så parrene har adfærdsprofiler, der ligner hinanden. Det er lettest for os mennesker at tale med nogen, som ligner os selv. For så har vi mest ro på. Det kan være svært, hvis det er en, der ikke ligner os, for så ville vi skulle forklare en masse ting. Hvorimod at i familiegrupperne, hvor det i højere grad er nogle ting, som man har brug for noget kvalificeret feedback på, bliver man sat sammen med personer, der har en anderledes adfærdsprofil. Idéskabelse med Effectuation-logikken: Martabolette forklarer, hvordan tilgangen fungerer i praksis: Der var to, der var coachmakkere for hinanden, som ikke lignede hinanden på det her hold, som fandt sammen med den her rollator. Og de fandt sammen fordi, den dag havde de ikke den makker, som de normalt havde. Hvorimod der var et andet par. Som var ude at gå, og de var coachmakkere for hinanden. Og de fandt sammen, og de ligner hinanden. Jeg tror ikke, jeg kan sige, at de fleste idéer er blevet skabt i Sand Box, men jeg tror, at rigtigt mange er. Spiren er blevet lagt i Sand Box. Også selv dem der havde en idé inden. For eksempel studieriet vidste, at de ville lave en konsulentvirksomhed. Da de så kom i Sand Box, så fandt de Side 25 af 29

26 ud af, at det ikke gik. De ville lave sådan en konsulentvirksomhed med trivsel, men de fandt ud af, at det, de skulle lave, var at coache unge på uddannelser. Så jeg tror, at det er faktisk ikke så vigtigt, om man har en idé eller ej, det der er vigtigt, det er, om man tør at lade noget folde sig ud. Martabolette uddyber, hvorfor hun gør brug af Effectuation-logikken: Selvom jeg er uddannet i at lave markedsanalyser, har jeg oplevet, at det der virker er i højere grad at finde ud af, hvad jeg egentlig brænder for og så tage udgangspunkt i midlerne. Fordi hvis du skal drive noget, så skal du finde ud af, hvad der driver dig. Fremfor at sige, der er et hul i markedet, nå ja men det er da også interessant, men hvorfor reagerer jeg ikke på det? Det er også det der med at fokusere på, hvor energien er. Hvis jeg ved rådgivning begyndte at tale om forretningsplaner, så vil de jo falde i søvn. Mange gør ikke det, som de rigtigt gerne vil. Jeg tror også, det har noget med akademikere at gøre. At man er skolet til at gøre tingene rigtigt. Så derfor vil man gerne vente med at gøre noget, til man er sikker på, det man gør. Det, som jeg synes, er det negative ved den kausale, det er, at man hele tiden skal forberede en masse, før man kan gøre det, man skal gøre. Og jeg tror, at uddannelsessystemet i langt højere grad skal afspejle det samfund, som vi lever i og den virkelighed, som det er en del af. Jeg er koblet på som rådgiver i den første del af Take-Off. Der er nogle andre rådgivere, som er mere til forretningsplaner og sådan noget, som er koblet på senere. Og det er heller ikke fordi, jeg synes, man ikke skal lave forretningsplaner, men man skal først lave det, når det er relevant. Mange folk har ved at finde ud af deres idé fundet ud af, hvordan de kan bruge den idé i forhold til at skabe noget inde i en virksomhed.. altså som ansat. Jeg havde nogle, der havde en idé med noget om en bog, og så fik jeg faktisk skaffet nogle muligheder, hvor der var nogle, der gerne ville i dialog med dem. Og ville hyre dem. Men det turde de ikke, eller de ønskede det ikke. Så der kan være rigtig mange ting på spil, om hvorfor en idé ikke bliver udført. Side 26 af 29

27 Jeg tror hvert fald, alle kan blive iværksættere, men man skal også ville det. Og det er netop også derfor, at det er så vigtigt, at kilden er en selv. Fordi hvis ikke man kan se en mening med det, man gør, så gør man det ikke. Jeg har været bange for at starte noget op. Og tænkt.. det klarer jeg da aldrig. Men jeg har heller ikke kunnet lade være. Det følgende beskriver, hvordan Martabolette definerer affordable loss princippet: Affordable loss er ikke kun kroner og øre. Jeg tænker også, at det er personlige ressourcer. Jeg tror, at det er rigtigt, at man skal turde og investere noget. Og hvornår ved man, hvor meget man har at investere? Jeg tror, man skal bevæge sig ud over sin komfort zone. I forhold til affordable loss, så jeg tror, at man nogle gange er nødt til at investere mere, end man har. Det har jeg da også gjort, altså jeg har da også brugt flere penge, end jeg tjente. I en periode.. det har jeg da helt klart.. i begyndelsen der tjente jeg ingenting. Herefter forklarer hun, hvordan princippet kan bruges i praksis: Jeg er selv ved at få lavet en hjemmeside i øjeblikket. Jeg er ikke villig til at gå ud og betale for at få lavet en hjemmeside, for det synes jeg er mange penge. Når jeg ved, at jeg kan bytte mig til det. Det er jo det, der er rigtig interessant ved burning man, hvor mennesker lever sammen, og de bygger egentligt et samfund op. Og der er 10 principper.. det ene er, at du ikke kan bruge nogle penge. Så der trader du.. der handler du dig simpelthen frem til det, du skal have, og det du skal have gjort. Og der kan du jo kun bruge de midler, du har. Martabolette forholder sig til samfundet: En krisesituation, som vi er i, kalder på en effectuation. Kompleksiteten i sådan et hypermoderne samfund, som vi lever i, kalder også på effectuation. Dem, som er styret af det kausale, er jo ofte folk, hvor tryghed betyder noget. Og der tænker jeg også, at hele det her Sand Box, Take-Off.. alt det der sker hernede, er sådan en fremtidsspire på, hvordan man faktisk godt kan tænke det ind, og hvor det er meget mere meningsgivende for den enkelte og for samfundet. Side 27 af 29

28 Åben dialog: Martabolette forklarer, hvordan den åbne dialog fungerer: Man har sin frie vilje til at gå ind i noget. Så tror jeg, man har en helt anden åbenhed i forhold til at sige ja.. fremfor hvis man får at vide, det skal man. Sand Box er sådan et form for et eksperimentarium, hvor det er tilladt, og hvor man bliver trænet i at præsentere ting for andre. Jeg har haft idéer, som jeg så har fortalt, som andre har stjålet eller taget. Og det var jeg meget fortørnet over, men jeg har så reflekteret og set, at ja, men det var måske godt nok, for jeg kunne alligevel ikke have handlet på dem. Jeg har ikke haft nok energi i dem, for så havde jeg jo gjort det. Jeg ved, at Lauge har fået rigtigt mange idéer, hvor vi har haft åben dialog, så hele den måde at tænke på og sådan noget, og det tænker jeg, at det er da bare fedt, fordi det jeg har fået øje på, det er, at når jeg åbner op. Så er det også der, jeg har mulighed for at få. Men jeg har nogle idéer, som jeg ikke fortæller nogen om. AI: Det følgende beskriver, hvordan Martabolette opfatter den anerkendende samtale: Jeg lavede Sand Box for ledige akademikere i efteråret. Jeg havde 22 på et hold og var så nede og evaluere på jobcenter Aarhus. Det de sagde, der var markant anderledes fra dem her og andre, der havde været ude i noget aktivering, det var deres mindset. Altså deres tilgang.. deres holdning.. deres attitude.. altså det var ikke så meget, hvorfor skal jeg det her, det var mere, hvad kunne være det næste, bedste skridt.. hvad kan jeg gøre for at komme i spil. Det er sådan en vitaminindsprøjtning for, at man også tror på sig selv. Anerkendende tilgang er jo både i det, du siger, men det er i høj grad også det, du gør. Hvis du er anerkendende i det, du siger, så er du jo åben og imødekommende. Men du kan også agere Side 28 af 29

29 anerkendende ved for eksempel at gøre en tjeneste for en anden person. Hvis en person ikke har lyst til at ringe til en potentiel kunde, kan man gøre det for dem, og så gør de det selv næste gang. Hvis du udtrykker dig anerkendende, så vil jeg ikke bare rose, men også sige noget godt om dig.. ej det lyder spændende og hold da op osv.. hvis jeg agerer anerkendende, så går jeg også ind og forholder mig til det. Du skal ikke anerkende noget for at anerkende det, du skal anerkende det fordi, det kan anerkendes. Ovenstående deltagerobservationer og interviews vil blive behandlet i analysen, da disse empiriske data er vurderet til at være relevante for besvarelse af problemformuleringen. Side 29 af 29