Daniel Nayberg 07.1
|
|
- Ida Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem som relevante kommentarer til den virkelighed vi lever i, diskutere hvordan disse perspektiver kan ses i relation til hinanden, hvilke svagheder jeg ser og hvordan de sammen kan anskues som en del af et opgør med et måske forældet læringsmæssigt paradigme. Som Ulla Ambrosius Madsen påpegede til forelæsning 10, kan den institutionaliserede læring i skolesystemet i høj grad siges at være præget af modernistiske og strukturalistiske ideer og træk. Ulla Ambrosius Madsen påpeger i den sammenhæng blandt andet den i systemet indbyggede antagelse, at læring indenfor uddannelsesinstitutioner er bedre end læring udenfor disse (med andre ord at noget viden er bedre end anden viden), samt at uddannelsessystemet alene kan fungere som katalysator for at skabe myndige mennesker. Andre har påpeget, at den klassiske skolemodel i sin grundvold er et resultat, af en forgangen tid. Et eksempel på dette kan være Sir Ken Robinson, som i en forelæsning ved RSA (Royal Society for the Encouragement of Arts, Manufactures and Commerce) kaldet Changing Paradigms argumenterer for, at the current system of education was designed, conceived, and structured for a different age (Robinson: 2010) samt at we have a system of education that is modeled on the interests of industrialisation, and in the image of it (Robinson: 2010). Han forklarer, hvordan han ser, at skolesystemet er bygget op som en klassisk samlebåndsfabrik; der er ringende klokker, separate faciliteter, specialiserede fag samt en produktion af elever i partier baseret på årgang (Robinson: 2010). Robinson påpeger samtidig, at stigningen i ADHD-diagnoser og stigningen i standardiserede tests i skolen er sket parallelt med hinanden. Han forklarer, at elever i dag udsættes for et regulært informationsbombardement fra omverdenen, som distraherer dem således, at de ikke er nær så fokuserede på den kedelige undervisning. Dette mistolkes, ifølge Robinson, i mange tilfælde som værende ADHD, hvilket leder til, at man bedøver eleverne med forskellige medikamenter og på den måde fører dem gennem uddannelsessystemet. Robinson mener, at man bør gå den modsatte vej: We should not be putting them asleep, we should be waking them up to what they have inside of themselves (Robinson: 2010). Således kan man argumentere for, at Robinson på mange måder antager det modsatte af, hvad grundantagelsen i uddannelsessystemet ellers er, nemlig at læring udenfor institutionaliserede rammer er lige så godt som, hvis ikke bedre end, læring indenfor disse. Peter Alheit går med sin teori også på flere punkter imod opfattelsen af, at læring er noget, som sker i skolen. I sin tekst Biografisk læring. Teoretisk skitse, udfordringer og modsætninger i en Specialkursus Pædagogik & Uddannelsesstudier V11 1
2 ny tilgang til voksenuddannelse kommer han ind på det, han kalder biografisk læring. Begrebet beskæftiger sig med, hvordan individer læringsmæssigt udvikler sig i et samspil mellem egen subjektivitet og samfundsmæssige rammer (Alheit 2005: 284). Alheit argumenterer for, at de klassiske livsfaser, man traditionelt regner med, har mistet deres tydelige konturer; der er blandt andet sket en ændring i profilen af voksenstatus, og livsforløb i dag kan derfor siges at være ændrede eller endda sværere (Alheit 2005: ). Således påpeger han, at klasse, køn og generation til stadighed har afgørende betydning for individets selvrefleksivitet, men at disse faktorer har mistet megen af deres evne til at forudsige, hvordan individets livsforløb kommer til at se ud. Biografier derfor er blevet mere individuelle og autonomt bestemte. På den måde er biografi i sig selv blevet et område for læring hvori overgange må forventes og håndteres (Alheit 2005: 286), og hvori der ikke findes nogen på forhånd bestemt læreplan (Alheit 2005: ). I takt med at vi tager valg i vores liv, foretager vi fravalg, som i vores biografi manifesterer sig i form af ulevet liv. Dette ulevede liv bliver en del af vores bevidsthed om os selv og de rammer, som vi bevæger os indenfor. Denne biografiske baggrundsviden tillader os ikke blot at indtage et nyt syn på vores egen subjektivitet, men også at ændre vores verdens-referentialitet. Med andre ord besidder vi ifølge Alheit et potentiale til at forandre de strukturelle rammer for vores sociale eksistens (Alheit 2005: ). Med afsæt i ovenstående når Alheit den slutning, at ny biografisk erkendelse, eller indlæring, baseret på transitoriske læreprocesser, ikke bygger ovenpå ens eksisterende biografiske erkendelse; den ændrer vores biografiske erkendelse. Det, at individer forholder sig til deres livsverden på en sådan måde at deres selv-refleksive aktiviteter begynder at forme sociale sammenhænge (Alheit 2005: 291), kalder Alheit for biograficitet (Alheit 2005: 291). Som konsekvens af ovenstående mener Alheit, at læring i fremtiden må bygge på biografisk coaching mere end strategier, der gør individet afhængigt af repressive konstruktioner, og således fokusere mere på individets arbejds- og livssfærer end perfekt organiserede læreprocesser (Alheit 2005: 294). Som Alheit afslutter: Det er måske ikke længere nok at forstå livet baglæns: nu skal det forstås forlæns. (Alheit 2005: 295). I teksten Moving beyond the metaphor of transfer of learning argumenterer Paul Hager og Phil Hodkinson for, at megen nutidig uddannelsespolitik baseres på en forståelse af læring, som er i direkte modstrid med den bedste forskning og teori igennem det sidste årti eller mere (Hager & Hodkinson 2009: 619). De dykker ned i, og problematiserer brugen af, begrebet learning transfer, som groft fortalt dækker over at benytte sig af noget man har lært før, når man lærer noget nyt. Ideen er, at den måde et individ løbende rekonstruerer sig selv på, og det som individet Specialkursus Pædagogik & Uddannelsesstudier V11 2
3 bliver lært, er påvirket af samme individs prior positions, experiences, dispositions and capital (Hager & Hodkinson 2009: 633). Kritikken fra Hager og Hodkinson ligger i, at policy makers og andre tillægger den institutionaliserede læring, som går forud for individets overgang mellem uddannelse og arbejde, alt for meget betydning. Uddannelsesmæssig viden tillægges således større værdi end viden tilegnet på andre måder. Her påstår Hager og Hodkinson, at den tidligere erhvervede uddannelsesmæssige viden kun er en af mange faktorer, som har værdi, og hvis vigtighed vil være bestemt ikke kun af hvilken karriere der er tale om, men også de specifikke omstændigheder og ikke mindst individet selv. Altheits, samt Hager og Hodkinsons, teorier tager mestendels udgangspunkt i voksenuddannelse, mens Robinsons observationer hovedsageligt vedrører uddannelsesinstitutioner for lavere alderstrin. Dog mener jeg, at mange af deres hovedpointer alligevel kan sammenholdes. Alheit tilslutter sig, som Robinson, at institutionaliseret uddannelse i fremtiden med fordel kan omtænkes, mens Hager og Hodkinson mere understreger vigtigheden af ikke at tillægge samme for stor værdi. Samtidig kan man indlæse i både Alheits, Hager og Hodkinsons samt Robinsons teori, at en så institutionaliseret model, som vi ser i dag, muligvis ikke er det mest optimale, idet den enten består af, former eller i hvert fald har potentiale til at forme, repressive konstruktioner, og nødvendigvis må baseres på mere eller mindre standardiserede, organiserede læreprocesser. Et eksempel på dette kan være Robinsons argument om, at elever distraheres fra undervisningen, idet omverdenen er mere spændende. Hvis undervisningen var tilrettelagt til den enkelte elevs livssfære, ville undervisningen muligvis blive opfattet som mere interessant end omverdenen. Et andet eksempel kan være Hager og Hodkinsons pointe om, at viden tilegnet gennem institutionaliseret læring ikke nødvendigvis er bedre eller mere anvendelig end andre slags viden. Fælles for alle ovennævnte teorier er ydermere et opgør med, eller en kritik af, et, i deres øjne forældet og/eller ugyldigt, paradigme om, at læring er noget, som foregår indenfor et dertil indrettet uddannelsessystem (en række myndiggørende uddannelsesinstitutioner), for at producere borgere, der kan tage del i samfundet - hvori antagelsen om, at institutionaliseret læring er bedre end anden læring ligger implicit. Dog kan flere svagheder i de omtalte teorier nævnes. Flere af disse, hvis ikke alle, er som beskrevet blevet til i et opgør med fortiden eller strukturalismen og kan måske på mange måder siges at indeholde poststrukturalistiske elementer, idet teorierne bryder med forestillingen om uddannelsessystemets indbyggede rationalitet, og insisterer på strukturernes konstruktionsbetingelser. Specialkursus Pædagogik & Uddannelsesstudier V11 3
4 Samtidig mener jeg, at teorierne er symptomatiske for den stigende individualiseringstendens, som mange teoretikere har konstateret. Forudsætningen for især Alheits teori, men også et stykke hen ad vejen for de andre nævnte, er, at læring kan tilpasses fuldkomment til det enkelte individ og dettes forudsætninger. Fra et rent pragmatisk og måske lidt bredere, samfundsmæssigt perspektiv, vil gennemførslen af Alheits ideer om, at gøre læring mere biografisk coaching-baseret, samt helt og holdent at undgå konstruktioner, som er repressive for læringsprocessen hos den enkelte, synes ikke blot uoverskuelig, men også umiddelbart forbundet med store udgifter. Absolut at undgå repressive konstruktioner vil ydermere i mine øjne være en praktisk umulighed. En af styrkerne ved den institutionaliserede uddannelsesmodel viser sig her som evnen til at formidle viden til mange individer på en gang. Dog tror jeg ikke, at diskussionen skal sættes så sort-hvidt op, hvis der overhovedet kan tales om en skala med individualisering og institutionalisering som absolutte modpoler. Mange uddannelsesinstitutioner, i hvert fald når vi bevæger os indenfor folkeskole- og gymnasieområdet, gør netop i min erfaring meget ud af at tilgodese den enkelte elevs behov, samt, indenfor rammerne, at differentiere undervisningen. Et eksempel på dette kan være folkeskolelæreres udarbejdelse af elevplaner, selvom det også kan diskuteres videre, hvor effektive sådanne tiltag er. Hvordan, og om, uddannelsessystemet kan omstruktureres i en mindre strukturalistisk retning, hvor det ikke har monopol på at producere værdifuld viden og at myndiggøre samfundsborgere, er et godt spørgsmål, som er svært at svare på. Et sådant paradigmeskift kræver mindst en omfattende debat, som muligvis først vil tage rigtig fat, når eller hvis de forskellige policy makers og andre key stakeholders begynder at udfordre deres egne antagelser om læring og uddannelse. Specialkursus Pædagogik & Uddannelsesstudier V11 4
5 Kilder: Ambrosius Madsen, Ulla 2011: Forelæsning 10, Specialkursus i Pædagogik & Uddannelsesstudier, Roskilde Universitet, E11 Robinson, Sir Ken 2010: Changing Paradigms, Forelæsning ved RSA, Link sidst besøgt : Alheit, Peter: Biografisk Læring, i Illeris & Berri (Red) 2005: Tekster om voksenlæring, Roskilde Universitetsforlag Hager, P. & Hodkinson, P. 2009: Moving beyond the metaphor of transfer of learning, British Educational Research Journal, Vol. 35, No. 4, August 2009, pp Specialkursus Pædagogik & Uddannelsesstudier V11 5
Daniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
I dette eksamensessay har jeg valgt at tage udgangspunkt i Jean Laves tekst Læring, mesterlære og social praksis fra 1999. Det valg har jeg blandt andet taget på baggrund af en personlig interesse for
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereFrafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?
IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereHVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?
HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereKollektive vejledningsformer
Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.
Læs mereKOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN
KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereKompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring
Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt
Læs mereEt kulturanalytisk blik på læremidler
Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereHar du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereHumaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach
Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik
Læs mereBoost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!
BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereHvem er I? gør en forskel for Danmarks fremtid.
Skolen i fremtiden Hvem er I? nogle af de 12.000 engagerede forældre, der har sagt ja til at arbejde i en skolebestyrelse de næste 4 år hovedparten af jer har børn i indskolingen et lille flertal er kvinder
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereWorkshop om Studieområde del 1
Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets
Læs mereProblemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?
Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereDet Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereOm børn og unges karrierelæring
Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres
Læs merePå vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele
Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet
Læs mereEMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND
EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs merePersonalemøde for Bulderby Den 22. september 2014
Personalemøde for Bulderby Den 22. september 2014 Dagens program 17.00-17.30 Oplæg om vision for Bulderby og spisning 17.30-17.35 Intro til gruppearbejde 17.35-17.45 Pause og find din gruppe 17.45-18.15
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereungdomsuddannelsesinstitutioner Modeller for vejledning på 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det?
Modeller for vejledning på ungdomsuddannelsesinstitutioner 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det? 2. Resultaterne fra undersøgelse af efterskolevejledningen 3. Fire eksempler på organisering
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereKickoff praktik 3 - dag 2
- dag 2 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program 8.30 9.00 Velkommen og formål med dagene 9.00
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs merePernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereLene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereUddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,
Læs mereVelkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud
Velkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud Aftenens program Kl. 17.30-17.45 Kl. 17.45-18.45 Kl. 18.45-19.15 Kl. 19.15-20.15 Kl. 20.15-20.30 Velkomst og rammesætning
Læs mereSociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber
Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereNEST PROGRAMMET. Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen
NEST PROGRAMMET p Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen Program for workshop Velkommen og præsentation Introduktion til Nestprogrammet Nest kom
Læs mereUddannelseskonferencen 2016
Uddannelseskonferencen 2016 Uddannelsessektoren er under forandring hvor vil vi hen? Læring, Dannelse og Kompetence ny viden og nye perspektiver! Per Fibæk Laursen Jesper Mogensen Line Lerche Mørch Mette
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereVejledning som integreret og undervisningsbaseret proces
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereDen foreløbige studieforløbsbeskrivelse
Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode
1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mere