Referat møde i Sygeplejerskeuddannelsens LSU

Transkript

1 Referat møde i Sygeplejerskeuddannelsens LSU Mødedato 17. juni 2013 Starttidspunkt 8:30 Sluttidspunkt 11:30 Mødested Blangstedgårdsvej (lokale) Dokumentnavn Dagsorden Dokumentnummer Arbejdsområde Sygeplejerskeuddannelsen i UCL Referent SOPE Mødedeltagere: Jytte Beck, Nabil Karas, Gurli Villumsen, Tina Vestphal, Susanne Ne- Helle dergaard Hansen, Lone Hougaard, Lena Busch Nielsen, Stryhn og Søren Pedersen. Susanne Pommergaard deltager under punkt 1. Fraværende: Lone Hougaard Indledningsvis blev der orienteret om følgende: Susanne Nedergaard udtræder af LSU, da hun ikke længere er TR fra Gurli går på efterløn. Herefter er der ingen TR i Svendborg. Det skal afklares, om der kan findes en anden medarbejderrepræsentant til at indgå i LSU Odense skal have en ny TR fra , da Tina søger andre og nye udfordringer i sin opgaveportefølje. Dagsorden 1. Fortsat drøftelse af arbejdstidstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere UCL`s Ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere er tidligere drøftet i Sygeplejerskeuddannelsens LSU henholdsvis den og den Der er efterfølgende udarbejdet et fælles procesnotat der beskriver implemente- ringen af ledelsesgrundlaget i efteråret Det er samtidig aftalt: at der udarbejdes et tilsvarende procesnotat ift arbejdstilrettelæggelsen i forårsseme- steret 2014 at der afholdes fællesmøde mellem TR gruppen og Lederrådet i Sygeplejerskeud- anliggen- dannelsen i UCL blandt andet med fokus på: o Erfaringsudveksling ift de lokale processer o Hvordan håndteres aftaleområder der hidtil har været et fælles de? o Identifikation og drøftelse af forhold der kan have præcedensskabende virkning for de øvrige udbudssteder. Målet med drøftelsen er: At skabe en fælles forståelse ift implementering af ledelsesgrundlaget og side 1/10

2 At skabe grundlag for, at der udarbejdes et procesnotat der beskriver principperne for implementering af ledelsesværdierne fra forårssemesteret Punktet indledes med en præsentation og drøftelse af følgende: 1) Status ift implementering af ledelsesgrundlaget hvad er der sket siden sidst natipå medar- onalt og på UCL niveau? 2) UCL`s ressourceregnskabssystem herunder timebudgettering og regnskab bejderniveau, afvigermeddelelse og registrering af tid 3) UCL`s system til løbende registrering af undervisernes arbejdstid (jf forhandlingspro- tokollatet mellem DM og staten) herunder drøftelse af hvilken status har denne timeregistrering? Dernæst følger en drøftelse af følgende spørgsmål der kan suppleres: 4) Den samlede ressourceallokering og principper for ressourceallokering ift uddannel- sens forskellige formål, moduler fag og temaer. Hvordan inddrages TR og medarbejdere? Og hvordan skabess organisatorisk gennemsigtighed? 5) Differentieret ressourcetildeling. Hvilke principper kunne være gældende? 6) Anvendte kategorier (Ressourcerammer) ift budgettering og registrering af arbejdstid kan antallet af kategorier begrænses for at skabe større rummelighed og fleksibilitet? 7) Hvilke opgaver skal de forskellige kategorier (ressourcerammer) omfatte? Hvordan skabes der en fælles afklaring og forståelse? Er de eksisterende funktionsbeskrivel- Hvordan serne tilstrækkelig afklarende? 8) Dialog om forventningsafstemning ift tidsramme, kvalitet i opgaveløsningen. kan denne dialog afvikles? 9) Differentieret anvendelsee af registreringssystemet eksempelvis ift en rutineret lektor, urutineret adjunkt, særlige komplekse opgaver osv. 10) Håndtering af sygefravær! 11) Hvordan håndteres aftaleområder der hidtil har været et fælles anliggende? 12) Identifikation og drøftelse af forhold der kan have præcedensskabende virkning for de øvrige udbudssteder. side 2/10

3 Indstilling: Det indstilles: At LSU drøfter de rejste spørgsmål i sagsfremstillingen med henblik på, at skabe grundlag for, at der kan udarbejdes et fælles procesnotat ift arbejdstilrettelæggelsen i forårssemesteret Følgende bilag er tidligere udsendt til medlemmerne af LSU: DEA rapport. Fra timetælleri til ledelsestomrum Ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere. Grundlag, udmøntning og bilag. April Procesnotat - implementering af nyt ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse i Sy- geplejerskeuddannelsen i UCL efterårssemesteret Målsætning og principper for udmøntning af et nyt paradigme for fordeling af opgaver og ressourcer i professionshøjskolernes kerneopgaver. UC rektorkollegiett Retningslinjer for tidsregistrering. Styrelsen for Videregående Uddannelser er Under behandling af emnet fremkom der følgende bud på de rejste spørgsmål: Ad 4) Lærerkollegiet, teamledere, koordinatorer og faggrupper inddrages ift at sikre et validt datagrundlag inden den overordnede ressourcefordelingen fastlægges. TR inddrages i de overordnede drøftelserne af ressourceallokeringen ift det kommende budget/undervisningsår evt ved hvert semester afhængig af den lokale praksis. Den endelige ressourceallokering og principperne for allokeringen skal være skriftliggjort ligesom overvejelser over fordelingen af ressourcerne. Ressourceallokeringen skal være kendt og drøftet inden iværksættelse af den konkrete fordeling af arbejdsopgaverne. Allokeringerne må have sammenhæng med nogle formulerede overordnede principper lokalt eller fælles. Ad 5) Begrundelserne skal være saglige og gennemskuelige, samt understøtte det der tjener sagen bedst de studerendes læreprocesser. De skal kunne tåle dagens lys. Fagets/temaets mål og karakter og placering i uddannelsen didaktisk begrundet. Undervisning der genta- til ges.differentiering mellem uerfaren/erfaren underviser - adjunkt/lektor. Ekstra ressourcer særligt definerede indsatser i et fag (eks e læring). Underviserens livssituation. Det er nogle af de forhold, der kan have betydning. Ad 6) Der vil være en overgangsperiode, hvor der er en bevægelse ift anvendelse af mange kategorier (med en relativt lille ressourcetildeling) til anvendelse af færre kategorien (med en relativt større ressourcetildeling). Det skal ekspliciteres hvilke typer af opgaver som de en- kelte kategorier skal rumme. TR fremhæver ønsket om, at der skelnes mellem ressourcetilde- ling til administrative opgaver som møder og mail korrespondance/kalenderføring m.m. Vi side 3/10

4 skal blive bedre til at sortere, skrive færre mail der inddrager alle, og overveje hvor megen behov, der egentlig er for at inddrage lederne Ad 7) Det skal fremgå tydeligt hvilke typer af opgaver som en ressourceramme skal kunne rumme. Det er fortsat vurderingen at det er mest hensigtsmæssigt at ressourcetildelingen til funkti- i ledelsesgrundlaget. Der skal arbejdes videre med at eksplicitere hvor funktionerne adskiller onsområderne håndteres lokalt og ud fra de lokale beskrivelser og i henhold til vejledningen sig fra hinanden og hvor der er sammenfald i målsætninger og opgaver. Der skal findes en model for tid til kørsel. Hvis kørsel indgår automatisk i en ressourceram- tid til fro- me, vil det kunne bevirke ulige vilkår, der ikke kan sagligt begrundes. Angående kost, så er det ledelsens holdning at tid her til skal kunne findes i ressourcerammerne på lige fod med den praksis, der har været hidtil. Ad 8) Dialogen er vigtig. Dialogen kan komme til udtryk på mange måder eksempelvis MUS samtalen, planlagte face to face møder, åbne konsultationer, fællesmøder med te- ams/grupper af undervisere, mail eller anden korrespondance osv. Opgavens art, kontinuite- ten i medarbejderens opgave sammensætning, medarbejderens kompetencer og erfarings- af regi- grundlag m.m vil danne baggrund for den valgte form. Ad 9) Vil være afhængig af hvilke udmeldinger som UCL udsender ift anvendelsee streringssystemet. Opgavens art, kontinuiteten i medarbejderens opgave sammensætning, medarbejderens kompetencer og erfaringsgrundlag m.m kunne danne baggrund for en diffe- og kur- rentieret anvendelse af registreringssystemet. Ad 10) Drøftes på et senere tidspunkt afsæt i hidtidig praksis. Ad 11 og 12) Som eksempler på aftaleområder blev fremhævet kompetenceudvikling susdeltagelse, fælles temadage i uddannelsen, undervisningsopgaver ved udvekslingsophold, uv opgaver der løses på tværs af de tre udbudssteder (eksempelvis engelsksproget undervisskal findes ning), kørsel, repræsentative opgaver, rum til at kunne afvikle frokost og som der fælles løsninger på. Udarbejdelse af et fælles notat der behandles på LSU SP mødet den !otat om Sygeplejerskeuddannelsen i UCL til UCL`s bestyrelse Lederrådet er blevet bedt om, at udarbejde en skriftlig præsentation af Sygeplejerskeuddan- nelsen i UCL der skal behandles på UCL`s bestyrelsesmøde i juni måned Notatet er disponeret som følgende: side 4/10

5 1) SWOT analyse af Sygeplejerskeuddannelsens styrker og svagheder samt mulighe- afsnit. der og udfordringer. Analysen bygger bl.a på datagrundlagt i notatets øvrige 2) Den sundhedsfaglige udvikling og implikationer for Sygeplejerskeuddannelsen i UCL. Afsnittet bygger på en analyse af udviklingstrends i sundhedsvæsenet og drøf- af telser i Sygeplejerskeuddannelsens Uddannelsesudvalg (side 4). 3) Sygeplejerskeuddannelsens hovedelementer. Afsnittet bygger på beskrivelsen uddannelsen i Sygeplejerskeuddannelsens nationale studieordning (side 5) ). 4) Dimensionering, søgning, gennemførelse, dimittendproduktion og beskæftigel- sessituation. Afsnittet bygger på data fra UCL`s udviklingskontrakt m.m (Side 6). 5) Sygeplejerskeuddannelsens aftager og beskæftigelsesområder. Afsnittett bygger på data fra DSR`s medlemsstatistik (side 7). 6) Sygeplejerskeuddannelsens strategiske indsatsområder. Afsnittet bygger på Lederrådets strategiske prioriteringer i forhold til, at indfrie UCL`s strategi 2020 samt konsekvenserne af de sundhedspolitiske målsætninger m.m (side 7). 7) Samspillet mellem Sygeplejerskeuddannelsen og den sundhedsfaglige EVU enhed (side 10). 8) 1. Aktivitetsoversigt 2012 (side 11). Indstilling Notatet er til orientering. Præsentation af Sygeplejerskeuddannelsen i UCL med udbudssteder i Svendborg, Odense og Vejle. Daterett 4. juni Orienteringen blev taget til efterretning. 3. Regnskab 1. kvartal 2013 Regnskabet for 1. kvartal udviser følgende: Odense et overskud på kr Svendborg et underskud på kr Vejle et underskud på kr side 5/10

6 Fællesafdelingen et underskud på kr Sum alle 4 afdelinger: et underskud på kr Bemærkningerne til regnskabet for 1. kvartal 2013 er som følgende ift de tre udbudssteder: Vejle (SOPE) Udgifter til timelærere og censorer er ved en fejl ikke medtaget ifm overgangen til et nyt budgetlægningssystem. Der er tale om en udgift på ca 1.6 mill kr, som der ikke er budgetteret med i 2013 (hvilket svarer til det faktuelle forbrug i 2012). Det er vurde- ringen, at udgiften kan finansieres ved en besparelse på vikaransættelser og øvrige driftsomkostninger. Indtægterne er kr mindre end budgetteret hvilken tilskrives naturlige udsving i forhold til hvor mange studerede der består de enkelte eksaminer i et semester. Internt salg er kr mindre end budgetteret hvilket hænger sammen med, at det budgetterede salg til strategisk videnproduktion i FI afdelingen er i sin opstartsfase. Personaleomkostningerne er kr større end budgetteret. Begrundelsen er, at udgifter til timelærere og censorer ved en fejl ikke er medtaget ifm overgangen til et nyt budgetlægningssystem. Driftsomkostningerne er kr mindre end budgetteret, hvilket skyldes en af- ventende investering i nyanskaffelser i årets første måneder. Odense (LEB!) Udgifter til timelærere og censorer er ved en fejl ikke medtaget ifm overgangen til nyt budgetlægningssystem. Der er tale om en udgift på ca. 1.3 million kr. (beløb i 2012) der ikke er budgetteret med i det kan forventes at det faktuelle beløb bli- ver lidt højere i 2013 grundet en del sygdom. Det forventes, at udgiften kan finansie- og øv- res ved besparelse på stillinger der ikke besættes umiddelbart efter fratrædelse rige driftsomkostninger. Der ikke helt realiseret STÅ indtægter svarende til det budgetterede, dette forventes udlignet over året. Der er budgetteret med højere internt salg end realiseret for nuværende, hvilket skylsin op- des det budgetterede salg til strategisk videnproduktion i FI afdelingen er i startsfase. Personaleomkostningerne er ca kr. større end budgetteret. Begrundelsen er, at udgifter til timelærere og censorer ved en fejl ikke er medtaget ifm overgangen til et nyt budgetlægningssystem. Svendborg (HEMS) Budget og regnskab følges m.h.p. at kunne justere, så der bliver overensstemmelse mellem årsregnskabet og budget. Udgifter til censorer er ikke budgetteret, hvilket giver anledning til at være proaktiv i forhold til at censorudgifter holdes indenfor budget. Taxameterindtægter er højere end budgetteret. Denne positive tendens kan forventes fortsætte i 2. kvartal. side 6/10

7 Der er mindre indtægt på internt salg end budgetteret. Dette skyldes at efteruddannel- er af- sesenheden køber færre ydelser. Der er timer til udviklingsprojekter, der ikke regnet i første kvartal, men som vil blive registreret i efterfølgende kvartaler. Der er god overensstemmelse mellem budget og regnskabsopfølgning Fælles afdeling Fællesafdelingen balancerer. Der er dog store afvigelser ift internt salg og køb samt til personaleudgifter som hænger sammen med, at uddannelsens salg til FI afdelingen (strategisk videnopbygning) er under opbygning. Internt salg er ca kr mindre end budgetteret hvilket hænger sammen med, at salg til strategisk videnproduktion i FI afdelingen er i sin opstartsfase. Personaleomkostningerne er kr mindre end budgetteret. Beløbet fremkom- til mer ved en reserveret udgift til ansættelse af en medarbejder der skal medvirke videnproduktion. Driftsomkostningerne er kr mindre end budgetteret, hvilket skyldes naturlige udsving. Indstilling Til orientering og drøftelse Kvartalsregnskab pr Orienteringen blev drøftet og taget til efterretning. 4. Fra taksameterfinansiering til omkostningsbudgettering i UCL Under punktet orienteres der om status på processen. Orienteringen blev taget til efterretning. side 7/10

8 5. Afrapportering på resultatlønskontrakterne 2012 Resultatlønskontrakterne for 2012 er afrapporteret i marts måned Indfrielsesgraden er følgende: Susanne Pommergaard 98 % Helle Stryhn 98 % Lena Busch Nielsen 98 % Lone Hougaard 98 % Søren Pedersen 98 % Indstilling Punktet er til orientering. Afrapportering på de 5 resultatlønskontrakter. Orienteringen blev taget til efterretning, men der blev stillet spørgsmål ved, hvordan alle le- og derne kunne ramme præcis 98 %. Der var desuden en drøftelse af størrelsen på den afsatte pulje til ny løn for underviserne HK. 6. Resultatlønskontrakterne 2013 Konceptet for resultatlønskontrakter 2013 er funderet i Udviklingskontrakt , Stra- tegi 2020, Vejen mod 2020 samt de uddannelsesfaglige strategier med fokus på de målsætelementer i ninger og milepæle, som omhandler året Formålet med konceptet er at opnå bedst mulig sammenhæng imellem de enkelte University College Lillebælt s samlede strategikompleks og de ledelsesindsatser, som skal prioriteres i Formålet er endvidere at skabe tydelige sammenhænge mellem de forskelat den lige ledelsesniveauers prioriteringer. Derved skabes de bedste forudsætninger for, samlede ledelse i arbejder i retning af samme mål. Der er indgået resultatlønskontrakter for 2013 som er offentliggjort på mit.ucl. side 8/10

9 7. UCL`s sygefraværsstatistik 2012 UCL`s sygefraværsstatistik for 2012 foreligger til behandling i LSU erne. Under punktet vil HEMS, LOHO samt LEBN dels gennemgå statistikken ift de enkelte udbudssteder og dels præsentere evt iværksatte initiativer Indstilling Punktet er til orientering. Rammerne for resultatlønskontrakter 2013herunder balancescorecart. Resultatlønskontrakter 2013 er offentliggjort på mit.ucl og kan findes på følgende link: strategiprocesser/resultatlonskontrakter-2013/ Orienteringen blev taget til efterretning. Bemærkninger Vejle (LH) I 2012 har vi haft et gennemsnitligt sygefravær på 15,5 sygedage inkl. langtidssyge- end i fravær blandt ansatte (ekskl. dem på socialt kapitel). Det er 3,3 sygedage større 2011, og 6,4 dage større end i UCL. Langtidssygfravær defineres som sygefravær ud over en uge. Vi havde 6 medarbejdere, som i 2012 var langtidssyge af forskellige grunde, heraf én med arbejdsbetinget stress, og én i arbejdsprøvning, som siden er blevet ansat under socialt kapitel. Alle de langtidssygemeldt har været deltidssygemeldt i en del af sygefraværsperio- og vejledningen anbefales, at afdelingerne benytter sig af sådanne ordninger for hur- den. Men det fremgår ikke at statistikken, på trods af at det i sygefraværspolitikken tigere at få medarbejderne tilbage i arbejdet. Kortidssygefraværet er gennemsnitligt 5,1 sygedag blandt alle medarbejdere, dog ikog 0,2 ke dem på socialt kapitel. Det er 0,7 dag større end i 2011 (13,7 % større), større end i UCL som helhed. Ved APV i efteråret 2011 var der nogle medarbejdere som tilkendegav, at de havde haft arbejdsbetingede sygefraværsdage. Det kan ikke dokumenteres, men LAU kan ikke afvise at denne tilkendegivelse og det øgede fravær kan have noget med hinan- den at gøre. Der er iværksat følgende tiltag til forebyggelse af stress/arbejdsbetinget sygefravær: side 9/10

10 Indstilling Til orientering og drøftelse Sygefraværsstatistik Orienteringen blev taget til efterretning DSR`s arbejdsmiljøundersøgelsee behandles på et kommende møde i udvalget. SP Tilbud om kurser som skal styrke den enkeltes ressourceanvendelse/tilrettelæggelse af opgaveløsningen Øget inddragelse af underviserne i tildelingen og tilrettelæggelse af undervisningen og opgaverne på individuelt og på teamniveau Der udarbejdes et program for forberedelserne til indretning og indflytning i Cam- af pus Vejle i sommeren 2014 Der er planlagt et tværprofessionelt MOVE-projekt om innovativ prototypedesign en ny kontorarbejdsplads Vi går efter at få indrettet kontorarbejdspladser, hvor medarbejderne kan skærmes for unødige afbrydelser, som i APV 211 har været angivet som en kilde til stress Tilbud om teamcoaching Bemærkninger Odense (LB!) I 2012 er der en stigning i sygefravær 4,9 dette er grundet i 4 langtidssygemeldinger, flere over 1 år, der er etablerett deltids rakmelding med individuel timetal pr. uge. Uden langtidssygemeldinger er stigningen 2,6 hvilket overvejende har været årstids- betinget. Bemærkninger Svendborg (HS) side 10/10