Høringsmateriale for. Voksen- og plejeudvalget. Udmøntning af besparelser og puljer. i budget (fase 1)

Transkript

1 Høringsmateriale for Voksen- og plejeudvalget Udmøntning af besparelser og puljer i budget (fase 1)

2 Børne- og ungdomsudvalget Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune P00 13/12334 Åben sag Sagsgang: MTU/BUU/VPU, høring, MTU/BUU/VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I Norddjurs Kommune varetager Skjern Bilen specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre. Da den nuværende kontrakt gælder til den med mulighed for forlængelse med ét år, skal der tages stilling til, hvordan den fremtidige tilrettelæggelse af kørslen skal være. Kommunalbestyrelsen fastsatte det nuværende serviceniveau på sit møde den 17. september I det følgende beskrives tre modeller for den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre: 1. Indlicitering Norddjurs Kommune varetager selv kørslen, herunder anskaffelse af busser og ansættelse af chauffører 2. Midttrafik Midttrafik gennemfører udbud og varetager efterfølgende kørslen 3. Udbud Norddjurs Kommune gennemfører et udbud, hvor en eller flere vognmænd kan byde på opgaven. For at få et sammenligningsgrundlag mellem de tre scenarier, i forhold til økonomi, er der foretaget en økonomisk beregning for alle tre scenarier. Indlicitering Norddjurs Kommune etablerer et busselskab under eget CVR-nummer og ansætter i den forbindelse en uddannet vognmand, eller iværksætter at en nuværende medarbejder i Norddjurs Kommune tager vognmandsuddannelsen. Vognmanden skal derefter være den daglige leder af selskabet. Der skal ansættes et antal køreplanlæggere og personale/chauffører (mellem 25-30) til at køre busserne. Dette vil være en kombination mellem medarbejdere, der er ansat udelukkende som chauffører og medarbejdere, der delvist er chauffører og delvist har en anden funktion som f.eks. pædagogiske medhjælpere/rengøringspersonale/pedeller. Indliciteringsmodellens økonomiske rationale afhænger af, at medarbejderne har andre 14

3 Børne- og ungdomsudvalget funktioner, når de ikke kører busser, da medarbejdernes arbejdstid herved udnyttes bedst muligt. Økonomi På baggrund af det nuværende kørselsmønster viser beregninger, at den forventede timepris vil være ca. 525 kr. for kørsel til specialskole og specialklasser. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger fremgår af bilag 1. Den forventede timepris for kørsel til trænings- og aktivitetscentre er med de opstillede forudsætninger beregnet til ca. 425 kr. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 2. De to beregninger af forventede timepriser er ikke afhængige af, at både specialskolekørslen og kørsel til trænings- og aktivitetscentre indliciteres, da det ikke er de samme busser og personale, der benyttes. Det vil sige, at der f.eks. godt kan foretages en indlicitering af specialeskolekørslen samtidig med, at kørsel til trænings- og aktivitetscentre kan foretages enten af Midttrafik eller sendes i udbud. Indliciteringsmodellen vil kræve en grundig forberedelse. Det vurderes derfor at være nødvendigt at ansætte en projektleder til at varetage det forberedende arbejde med at få planlagt og tilrettelagt kørslen, inden ordningen eventuelt træder i kraft. Derudover vil der være en udgift til kørekort til medarbejdere, ligesom det i mindre omfang vil være nødvendigt at inddrage ekstern rådgivning. På den baggrund forventes en anslået udgift på ca. 1,0 mio. kr. til etablering af modellen. Etableringsomkostningen er indregnet i de ovennævnte timepriser. Overordnet set forventes en indlicitering af kørslen at være en økonomisk billig løsning samtidig med, at busserne kan bruges til alternativ kørsel og til lokale aktiviteter, når de ikke er i fast rute. Den daglige tilpasning af kørslen og dermed ordningens fleksibilitet vil særligt for kørslen til specialskole og specialklasser være stor. Modsat kan der for aktivitets- og genoptræningscentrene opleves udfordringer ved en indliciteringsmodel, idet centrene har varierende behov fordelt over ugens dage og dermed kan have brug for en mere fleksibel buskapacitet. 15

4 Børne- og ungdomsudvalget Midttrafik Ved denne løsning varetager Midttrafik både den direkte kontakt med vognmændene i den daglige drift og udarbejdelse af ruteplanlægningen samtidig med, at Middtrafik er kontraktholder med vognmændene. Midttrafik har, på baggrund af den kørsel Norddjurs Kommune har i dag, udarbejdet et forslag til, hvordan Midttrafik vil kunne varetage kørslen og de økonomiske konsekvenser heraf. Økonomi Midttrafik har beregnet, hvad timeprisen ville have været, hvis Midttrafik havde stået for kommunens specialskolekørsel i skoleåret 2014/15 samt genoptrænings- og aktivitetscenterkørsel for områderne øst og vest. På baggrund heraf har det været muligt at nå frem til en gennemsnitlig timepris for specialskolekørslen, der dog varierer afhængig af, hvor meget tomkørslen reduceres. Tomkørsel er den tid, der skal betales for kørslen fra vognens hjemsted til ruten påbegyndes. Tomkørslen kan reduceres væsentligt i forbindelse med kommunens øvrige kørsel (kørsel til trænings- og aktivitetscentre, lægekørsel mv.) samt regionens kørsel på Djursland. Nedenstående oversigt viser de forventede timepriser ved forskellige udnyttelsesgrader af tomkørsel i forbindelse med specialskolekørslen. Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Tomkørslen vil ved ruteplanlægningen forsøges minimeret mest muligt. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det har været muligt at udnytte tomkørslen på mellem 45% og 60%. Midttrafik har på samme måde foretaget en beregning af den forventede timepris på kørsel til trænings- og aktivitetscentre. Beregningen er foretaget på baggrund af kørslen på en repræsentativ udvalgt dag. På den baggrund er det Midttrafiks forventning, at den 16

5 Børne- og ungdomsudvalget gennemsnitlige timepris vil være på ca. 350 kr. Beregningen af timepriserne inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 3. I forbindelse med en overgang til Midttrafik må der forventes en merudgift til planlægning og tilrettelæggelse af den nye kørselsordning på ca. 0,25 mio. kr. Udgiften er ikke indregnet i de ovennævnte timepriser. Hvis løsningen med Midttrafik vælges, forventer Midttrafik, at de faste ruter vil få en gennemsnitlig køretid, der er kortere, end den gennemsnitlige tur er ved eget udbud. Midttrafiks beregning viser, at kun én af ruterne vil blive på mere end 60 minutter. For specialskolekørslen vil det være mere attraktivt for små vognmænd at indgå i et udbud, da kørslen bliver udbudt i pakker (mindre ruteforløb). Her har det vist sig, at langt flere mindre vognmænd byder ind på kørslen. Trænings- og aktivitetscentrene kan med Midttrafik opnå bedre muligheder for at sprede deres aktiviteter over hele åbningstiden, og nogle borgere får sandsynligvis kortere køretider. Dette skyldes, at kørslen varetages som flexkørsel, hvor den nu planlægges som fast kørsel, der giver mindre fleksibilitet. Da timeprisen afhænger af udnyttelsesgraden af tomkørslen, er de økonomiske konsekvenser vanskelige at forudsige, og modellen er derfor forbundet med en vis økonomisk usikkerhed. Eget udbud Norddjurs Kommune gennemfører et EU-udbud, hvor opgaven, servicekrav og rammer er beskrevet. Dette var også fremgangsmåden i forbindelse med indgåelse af den nuværende kontrakt med Skjern Bilen. Økonomi På baggrund af sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og 17

6 Børne- og ungdomsudvalget derefter omregnet til et helårsforbrug. For specialskolekørslen er gennemsnitsprisen ca. 650 kr. pr. time og for trænings- og aktivitetscenterkørslen er den ca. 600 kr. pr. time (Skjern Bilen). Da ovenstående beregninger er foretaget på baggrund af priser indgået ved det seneste udbud, skal det bemærkes, at udbud, der er indgået inden for det seneste halve år i henholdsvis Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner har et prisniveau, der ligger ca. 20% højere. Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til træningsog aktivitetscentre. Det skal bemærkes, at timepriserne er under forudsætning af, at kørslen udbydes som en samlet pakke, hvor både specialskolekørslen og kørslen til trænings- og aktivitetscentrene indgår. Der kan dog godt gennemføres udbud af enkelte dele af kørslen. Ved udbud er de økonomiske konsekvenser kendte efter indgåelse af aftale, hvilket giver stor forudsigelighed i økonomistyringen. Ved udbud køres al kørsel som fast kørsel, hvilket vil sige, at koordinering af kørslen vil være som den, der kendes i dagcentrene og på skolerne i dag. Vognmændene pakker turene, så der er så mange elever med som muligt på hver rute. Dette kan medføre, at en del af ruterne er tæt på serviceniveauets grænse for elevernes transporttid. (10 af 21 ruter er i dag på mellem 60 og 70 minutter). Dette betyder ligeledes, at ønsker i forhold til de kørselsændringer, der løbende kommer, specielt i forhold til specialklasseelever ikke altid kan mødekommes, eller at ændringerne medfører en merudgift for kommunen, da det kan være nødvendigt at indsætte en helt ny rute, eller at der aftales en særskilt taxa-ordning, som medfører større udgifter og et større administrativt ressourceforbrug. Det vil være vanskeligt at optimere udnyttelsen af bilerne/busserne, som er nødvendigt, hvis genoptrænings- og aktivitetscentrene skal udnytte deres kapacitet fuldt ud fordelt over centrenes åbningstid, da hvert center får et aftalt antal timer tildelt. 18

7 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Med vedtagelsen af budgettet for besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal gennemføres en besparelse svarende til 0,4 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018 og de efterfølgende år på specialskolekørslen. Det nuværende budget til kørsel er i 2016 på 12,2 mio. kr. Det er vanskeligt at angive de præcise økonomiske konsekvenser for de tre modeller, men på baggrund af ovenstående beskrivelser og beregninger af forventede timepriser, er det forventningen, at et nyt udbud vil give en merudgift i forhold til det nuværende budget til kørsel. En løsning med Midttrafik forventes for specialskolekørslen at være dyrere end i dag og dermed også medføre en merudgift, mens Midttrafik forventes at kunne levere den laveste timepris for kørslen til trænings- og aktivitetscentrene. Indliciteringsmodellen forventes at kunne give den laveste timepris for specialskolekørslen, som også vil muliggøre en realisering af den af kommunalbestyrelsen vedtagne besparelse i 2017 og de efterfølgende år. En indlicitering vil tidligst kunne træde i kraft fra skoleåret 2017/18, da der som tidligere beskrevet er et større forberedende arbejde ved denne model. Ved valg af Midttrafik eller et nyt udbud vil den valgte model kunne træde i kraft fra skoleåret 2016/17. Det skal dog bemærkes, at det ud fra en økonomisk betragtning vil være hensigtsmæssigt at forlænge kontrakten med Skjern Bilen med endnu et år. Dette vil skulle ske inden udgangen af Sammenfattende skal der således tages stilling til: 1. hvilken model specialskolekørslen fremover skal organiseres efter 2. hvilken model kørsel til trænings- og aktivitetscentrene skal organiseres efter 3. om aftalen med Skjern Bilen skal forlænges med et år, så den gælder til den Sagen skal sendes til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MEDudvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet. Høringsfristen fastsættes til den 11. november

8 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at punktet vedr. kørsel sendes til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MED-udvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet. Bilag: 1 Åben Timeprisberegning - specialskolekørsel /15 2 Åben Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre /15 3 Åben Timeprisberegning - Midttrafik /15 4 Åben Timeprisberegning - nyt udbud /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 20

9 Buskørsel til specialskoler i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,65 Lønudgift pr. ATA time 279,87 Antal skoledage 200 Kørsel; antal timer pr. dag 3,60 I alt antal timer pr. skoleår 720 Overhead i kr. ** Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 12,00 Udgift til brændstof ,00 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 524,30 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved 700 timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

10 Buskørsel til trænings- og aktivitetscentre i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,72 Lønudgift pr. ATA time 252,66 Antal køredage 240 Kørsel; antal timer pr. dag 6,50 I alt antal timer pr. år Overhead i kr Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 11,00 Udgift til brændstof ,82 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 426,84 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. Årsagen til at ATA-tiden er lidt højere end ved specialskolekørslen er, at der for kørsel til trænings- og aktivitetscentre i nogen omfang vil være tale om rene chauffør-ansættelser. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

11 Bilag 3. Beregning af timepriser for kørsel ved Midttrafik Kørsel med specialskoleelever fast kørsel Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Udgangspunktet for beregningen er baseret på Favrskovs Kommunes udbudspris fra 2014 Kørsel til genoptrænings- og aktivitetscentrene område øst og vest variabel kørsel Gennemsnitspriser Omk. Timer Timepris Øst 3.408,67 7,97 427,688 Vest 7.983,06 24,6 324,515 I alt ,73 32,57 349,761 Ved Midttrafiks beregning er der regnet med, at der udbydes 26 pakker (biler/busser), med i alt 62 ture fordelt på morgen og eftermiddage. Udgangspunktet for beregningerne er en vilkårlig dag fra hver af centrene, der er indsat i Midttrafiks turprogram. Turene er kørt i en uge for at få en gennemsnitspris. Kørslen gennemføres med 17 biler til 4 personer og 9 liftbiler til minimum 5 personer. Det økonomiske overslag er beregnet ud fra de ca. 200 elever, kommunen i dag varetager kørslen for (skoleåret ). Ruterne er derfor tilpasset nye vognstørrelser, herunder nye ruteforløb. Hvis tomkørslen ikke udnyttes, vil timeprisen være kr ,78 (oplæg 1). Dette vil dog aldrig blive aktuelt, da tomkørslen altid vil udnyttes i større eller mindre omfang. Oplæg 2: 35% af tomkørslen bliver udnyttet Oplæg 3: 50% af tomkørslen bliver udnyttet Oplæg 4: 60% af tomkørslen bliver udnyttet. Favrskov Kommune har valgt at bruge Midttrafik til deres specialskolekørsel. En efterfølgende opfølgning på kørslen, har vist at tomkørslen er blevet udnyttet med 45-60%.

12 Bilag 4. Beregning af timepris ved nyt udbud Specialskolekørsel Vægte af timepriserne Antal min pr. år Antal timer pr. år Udgift Vægtet gns. timepris Djurslandsskolen Specialklasserne SFO og Feriekørsel Taxi I alt ,24 Kørsel til trænings- og aktivitetscentre Vægte af timepriserne Antal min pr. år Antal timer pr. år Udgift Træningskørsel Vægtet timepris gns. Taxi/anden kørsel I alt ,39 På baggrund sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. I beregningen indgår Djurslandsskolen og specialklasserne, SFO og feriekørsel samt kørsel med øvrige vognmænd. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern-Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og derefter omregnet til et helårsforbrug. Skulle beslutningen om den fremtidige kørsel blive, at kommunen vælger at udbyde kørslen i et offentligt udbud, må der formentlig forventes en prisstigning på op til 20%. Det viser de seneste udbud andre kommuner har gennemført inden for det seneste halve år. (Herning Ringkøbing- Skjern) Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til trænings- og aktivitetscentre.

13 Børne- og ungdomsudvalget Budget Udmøntning af besparelse på skole- og folkebiblioteksområderne S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: KUU/BUU, høring, KUU/BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene 2017 blev det besluttet at, at der skal ske en samlet reduktion af skolebiblioteks- og folkebiblioteksområdets driftsomkostninger på 1,0 mio. kr. i 2016 stigende til 2,0 mio. kr. i overslagsårene. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Det skal vurderes, om der kan skabes tværgående effekter mellem Skole- og folkebiblioteker. Det skal sikres, at biblioteker fortsat er kulturelle samlingssteder. Dermed trækkes forslag om konkrete besparelser vedrørende selvbetjening på Ørsted bibliotek og besparelser på skolebiblioteksområdet tilbage. Der udmøntes en samlet besparelse på hele området på 1 mio. kr. i 2016 stigende til 2 mio. kr. i Det realistiske i besparelsen på ekstra 1. mio. kr. i 2017 vurderes i forbindelse med budgetforhandlinger for På baggrund af et oplæg til, hvordan besparelsen kan opnås, skal der samtidig tages stilling til konsekvenser for de pågældende skoler og biblioteker. Forvaltningen har udarbejdet en række forslag til områder, hvor der kan ske budgetreduktioner. Forslagene er beskrevet enkeltvis og vedlagt som bilag. Samlet set drejer det sig om følgende forslag: Område Folkebibliotek Skolebibliotek Anlægsinvestering/ engangsinvesteringer 1 Sammenlægning af folkebibliotek og skolebibliotek i Ørsted med placering på Rougsøskolen. Lukning af biblioteksbygning og salgsproces i Den samlede helårlige besparelseseffekt er kr. Effekten kan opnås fra og med Udgift til drift af lukket biblioteksbygning: kr. Finansieres via efterfølgende salg kr. 2 Samdrift af folkebibliotek og skolebibliotek i Auning Den samlede helårlige besparelseseffekt ved sammenlægning og omflytning af arbejdsopgaver er på 0,15 mio. kr. Effekten kan opnås fra 21

14 Børne- og ungdomsudvalget Samdrift af folkebibliotek og skolebibliotek i Ørum. 4 Samdrift af folkebibliotek i Grenaa og skolebibliotek på Kattegatskolen, Åboulevarden 5 Ophør af udbringningsordningen Bogen Kommer 6 Ophør af udbringningsordningen Lokal Service 7 Rationaliseringsgevinst ved at anvende samme bibliotekssystem og omlægning af håndtering af indkøb af materialer på skolebiblioteker i sammenhæng med bibliotekernes indkøbsaftaler på indkøb og praktisk håndtering af materiale 8 Selvbetjening på Ørsted Bibliotek (Forslaget er tidligere fremsat og trukket tilbage i forbindelse med budgetforliget jf. ovenfor) og med Skolens budget reduceres med 0,15 mio. kr., og folkebiblioteket løser opgaver for skolen for 0,075 mio. kr. uden en ændring af budgetrammen. Den samlede helårlige besparelseseffekt ved sammenlægning og omflytning af arbejdsopgaver er på 0,25 mio. kr. Effekten kan opnås fra og med Skolens budget reduceres med 0,25 mio. kr., og folkebiblioteket løser opgaver for skolen for 0,125 mio. kr. uden en ændring af budgetrammen. Den samlede helårlige besparelseseffekt ved sammenlægning og omflytning af arbejdsopgaver er på 0,15 mio. kr. Effekten kan opnås fra og med Skolens budget reduceres med 0,15 mio. kr., og folkebiblioteket løser opgaver for skolen for 0,075 mio. kr. uden en ændring af budgetrammen. Helårlig besparelseseffekt: kr. Helårlig besparelseseffekt: kr. Merudgift til kørsel: kr. Den samlede helårlige besparelseseffekt ved selvbetjening er kr. Effekten kan opnås fra og med 22 Helårlig besparelseseffekt: kr. Engangsudgift til chipping af skolebibliotekernes materiale: kr. Engangsudgifter til investering i udstyr og indretning mv.: kr.

15 Børne- og ungdomsudvalget Lukning af Ørsted Bibliotek 10 Generel driftsbesparelse på folkebiblioteksområdet 11 Generel driftsbesparelse på skolebiblioteksområdet og pædagogiske læringscentre Besparelseseffekt: 2016: kr. 2017: kr. Den samlede helårlige besparelseseffekt ved lukning af Ørsted Bibliotek er kr. Effekten kan opnås fra og med Besparelseseffekt: 2016: kr. 2017: kr. Den samlede helårlige besparelseseffekt er kr. fra og med Den samlede helårlige besparelseseffekt er kr. fra og med Forslagene vil efter behandlingen i kultur- og udviklingsudvalget og børne- og ungdomsudvalget blive sendt til høring frem til den 8. december Indsendelse af høringssvar sker via Norddjurs Kommunes hjemmeside Efter høringsperioden behandles sagen igen i kultur- og udviklingsudvalget og børne- og ungdomsudvalget, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i januar Økonomiske konsekvenser Se ovenstående tabel. 23

16 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslagene til udmøntning af besparelsen på skolebiblioteksområdet og folkebiblioteksområdet sendes til høring i råd og bestyrelser mv. Bilag: 1 Åben O401 -Samdrift af Ørsted Bibliotek og Rougsøskolen /15 2 Åben O402 - Samdrift af Auning Bibliotek og Auning Skole /15 3 Åben O403 - Samdrift af Ørum Bibliotek og Ørum skole /15 4 Åben O404 - Samdrift af Grenaa Bibliotek og Kattegatskolen Åboulevarden /15 5 Åben O405 - Ophør af udbringningsorden Bogen Kommer /15 6 Åben O406 - Ophør af udbringsningsorden lokalservice biblioteksområdet /15 7 Åben O407 - Rationaliseringsgevinst - bibliotekssystem og materialer /15 8 Åben O408- Selvbetjent bibliotek - Ørsted Bibliotek /15 9 Åben O409 - Lukning af Ørsted Bibliotek /15 10 Åben O410 generel besparelse på folkebiblioteksområdet /15 11 Åben O411 Generel besparelse på skolebiblioteksområdet /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal bestående af Tom Bytoft, Pia Bjerregaard, Niels Basballe og Ulf Harboe beslutter at sende forslag 3,7,10 og 11 til høring. Lars Østergaard og Kasper Bjerregaard ønsker, at alle besparelsesforslagene sendes til høring. 24

17 Kultur- og udviklingsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Sammenlægning og flytning af Ørsted Bibliotek til Rougsøskolen Nr. O401 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 0,000-0,250-0,250-0,250 Indtægter Netto 0,000-0,250-0,250-0,250 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,5 0,5 0,5 Beskrivelse af reduktionsforslag: Folkeskoleloven/Folkeskolereformen og Biblioteksloven stiller krav om samarbejde mellem de Pædagogiske Læringscentre og Folkebibliotekerne i de enkelte kommuner. Det foreslås, at Ørsted Bibliotek flyttes til Rougsøskolen og lægges sammen med skolebiblioteket. Den nuværende biblioteksbygning sælges. I 2016 arbejdes der med forberedelsen af sammenlægningen, således at denne kan træde i kraft 1. januar 2017 herunder løsninger i forhold til den fælles drift, alle personalemæssige forhold samt tilpasning af de fysiske rammer. Der er et bredt sammenfald af opgaver og funktioner og muligheder for synergier og fælles udnyttelse af it-systemer, indkøb og registrering, lokaleanvendelse, aktiviteter, vejledning i informationssøgning og biblioteksbrug, transport af materialer mellem enheder i kommunen og servicering af brugere. Projektet understøttes af det fælles bibliotekssystem på skoler og folkebiblioteker inkl. opkobling på det nationale folkebibliotekssystem fra februar 2016 og eksisterende fælles kørsel mellem skole- og folkebiblioteker. Ved en flytning til Rougsøskolen vil det være muligt at bevare det nuværende antal m2 til bibliotek og borgerservice. Det vil ligeledes være muligt, at biblioteket fortsat kan rumme andre kulturelle aktiviteter. Konsekvens for service: Folkebibliotekets status som lokal kulturel dynamo bevares. I forhold til Rougsøskolen/Ørsted Børneby kan sammenlægningen styrke indsatsen i forhold til læsning og informationskompetence gennem styrkelse af bibliotekskulturen. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse eller omflytning af personale og ændringer i personalets arbejdsforhold. Side 1 af 2

18 Kultur- og udviklingsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Økonomisk konsekvens: Det anslås, at driftsbesparelsen ved en sammenlægning vil være på ca. 0,25 mio. kr. Hvis den nuværende folkebiblioteksbygning ikke sælges, vil der være en udgift til drift af bygningen på ca. 0,12 mio. kr. Ved flytning af Ørsted Bibliotek til Rougsøskolen forventes der en anlægsudgift til ombygning på ca. 1,0 mio. kr. Side 2 af 2

19 Kultur- og udviklingsudvalget Børn- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Samdrift af Auning Bibliotek og Auning Skoles bibliotek Nr. O402 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter -0,075-0,150-0,150-0,150 Indtægter Netto -0,075-0,150-0,150-0,150 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,2 0,3 0,3 0,3 Beskrivelse af reduktionsforslag: Folkeskoleloven/Folkeskolereformen og Biblioteksloven stiller krav om samarbejde mellem de Pædagogiske Læringscentre (PLC) og Folkebibliotekerne i de enkelte kommuner. I Auning ligger skolen og folkebiblioteket i en afstand fra hinanden, som muliggør, at eleverne på mellemtrinnet og overbygningen via en eksisterende stiforbindelse vil kunne bruge Auning Bibliotek som skolebibliotek. Dette kan give nogle samdriftsfordele i forhold til bemanding af biblioteket i åbningstiden. Administrationen af klassesæt og taskebøger foregår på skolen som hidtil, ligesom der skal udsendes læsekasser til indskolingseleverne. Der er et bredt sammenfald af opgaver og funktioner og muligheder for synergier og fælles udnyttelse af it-systemer, indkøb og registrering, lokaleanvendelse, aktiviteter, vejledning i informationssøgning og biblioteksbrug, transport af materialer mellem enheder i kommunen og servicering af brugere. Projektet understøttes af fælles bibliotekssystem på skoler og folkebiblioteker incl. opkobling på det nationale folkebibliotekssystem fra februar 2016 og eksisterende fælles kørsel mellem skoleog folkebiblioteker. Konsekvens for service: Eleverne har adgang til det nationale bibliotekssystem. Bøger og medier kan bestilles fra hele landet og leveres til den enkelte elev. Bibliotekstimen vil kunne bevares og kulturen omkring bibliotek kunne fortsat styrkes. Eleverne vil fortsat have umiddelbar adgang til den for undervisningen nødvendige litteratur. Herudover vil en samdrift med folkebiblioteket give plads og bedre fysiske rammer for at udvikle PLC på skolen. Side 1 af 2

20 Kultur- og udviklingsudvalget Børn- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår En del af litteraturen bliver adskilt fra øvrige elektroniske og analoge læremidler i arbejdet på læringscenteret. Eleverne vil ikke altid møde uddannet pædagogiske personale ift. didaktik, undervisning og læseproces, når de skal låne bøger på biblioteket, og de øvrige biblioteksbrugere vil af og til blive betjent af personale uden uddannelse inden for informationssøgning og kulturformidling. Auning Biblioteks rolle som kulturcenter vil blive styrket med en mere ungeorienteret målgruppe. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse eller omflytning af personale og ændringer i personalets arbejdsforhold. Økonomisk konsekvens: Den samlede besparelseseffekt ved sammenlægning og omflytning af arbejdsopgaver er på 0,15 mio. kr. Skolens budget reduceres med 0,15 mio. kr., og folkebiblioteket løser opgaver for skolen for 0,075 mio. kr. uden en ændring af budgetrammen. Ordningen kan træde i kraft Side 2 af 2

21 Kultur- og udviklingsudvalget Børn- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Samdrift af Ørum Bibliotek og Ørum skolebibliotek Nr. O403 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter -0,125-0,250-0,250-0,250 Indtægter Netto -0,125-0,250-0,250-0,250 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,3 0,5 0,5 0,5 Beskrivelse af reduktionsforslag: Folkeskoleloven/Folkeskolereformen og Biblioteksloven stiller krav om samarbejde mellem de Pædagogiske Læringscentre og Folkebibliotekerne i de enkelte kommuner. I Ø ligger skolen og folkebiblioteket så tæt på hinanden, at eleverne på mellemtrinnet og overbygningen nemt vil kunne bruge Ørum Bibliotek som skolebibliotek. Dette kan give nogle samdriftsfordele i forhold til bemanding af biblioteket i åbningstiden. Administrationen af klassesæt og taskebøger foregår på skolen som hidtil, ligesom der skal udsendes læsekasser til indskolingseleverne. Der skal overføres lærerressourcer til Ørum Bibliotek Der er et bredt sammenfald af opgaver og funktioner og muligheder for synergier og fælles udnyttelse af it-systemer, indkøb og registrering, lokaleanvendelse, aktiviteter, vejledning i informationssøgning og biblioteksbrug, transport af materialer mellem enheder i kommunen og servicering af brugere. Projektet understøttes af fælles bibliotekssystem på skoler og folkebiblioteker incl. opkobling på det nationale folkebibliotekssystem fra februar 2016 og eksisterende fælles kørsel mellem skoleog folkebiblioteker. Konsekvens for service: Eleverne har adgang til det nationale bibliotekssystem. Bøger og medier kan bestilles fra hele landet og leveres til den enkelte elev. Bibliotekstimen vil kunne bevares og kulturen omkring bibliotek kunne fortsat styrkes. Eleverne vil fortsat have umiddelbar adgang til den for undervisningen nødvendige litteratur. Herudover vil en sammenlægning på folkebiblioteket give plads og bedre fysiske rammer for, at udvikle PLC på skolen. Side 1 af 2

22 Kultur- og udviklingsudvalget Børn- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Litteraturen bliver adskilt fra øvrige elektroniske og analoge læremidler i arbejdet på læringscenteret. Eleverne vil ikke altid møde uddannet pædagogiske personale ift. didaktik, undervisning og læseproces, når de skal låne bøger på biblioteket, og de øvrige biblioteksbrugere vil af og til blive betjent af personale uden uddannelse inden for informationssøgning og kulturformidling. Ørum Biblioteks rolle som kulturcenter vil blive styrket med en mere ungeorienteret målgruppe. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse eller omflytning af personale og ændringer i personalets arbejdsforhold. Økonomisk konsekvens: Den samlede besparelseseffekt ved sammenlægning og omflytning af arbejdsopgaver er på 0,25 mio. kr. Skolens budget reduceres med 0,25 mio. kr., og folkebiblioteket løser opgaver for skolen for 0,125 mio. kr. uden en ændring af budgetrammen. Ordningen kan træde i kraft Side 2 af 2

23 Kultur- og udviklingsudvalget Børn- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Samdrift af Grenaa Bibliotek og Kattegatskolen (Åboulevarden) Nr. O404 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter -0,075-0,150-0,150-0,150 Indtægter Netto -0,075-0,150-0,150-0,150 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,2 0,3 0,3 0,3 Beskrivelse af reduktionsforslag: Folkeskoleloven/Folkeskolereformen og Biblioteksloven stiller krav om samarbejde mellem de Pædagogiske Læringscentre (PLC) og Folkebibliotekerne i de enkelte kommuner. I G ligger K ( og G Bibliotek i en afstand fra hinanden, som muliggør, at eleverne på Kattegatskolen vil kunne bruge Grenaa Bibliotek som skolebibliotek. Dette kan give nogle samdriftsfordele i forhold til bemanding af biblioteket i åbningstiden. Administrationen af klassesæt og taskebøger foregår på skolen som hidtil Der er et bredt sammenfald af opgaver og funktioner og muligheder for synergier og fælles udnyttelse af it-systemer, indkøb og registrering, lokaleanvendelse, aktiviteter, vejledning i informationssøgning og biblioteksbrug, transport af materialer mellem enheder i kommunen og servicering af brugere. Projektet understøttes af fælles bibliotekssystem på skoler og folkebiblioteker incl. opkobling på det nationale folkebibliotekssystem fra februar 2016 og eksisterende fælles kørsel mellem skoleog folkebiblioteker. Konsekvens for service: Eleverne har adgang til det nationale bibliotekssystem. Bøger og medier kan bestilles fra hele landet og leveres til den enkelte elev. Bibliotekstimen vil kunne bevares og kulturen omkring bibliotek kunne fortsat styrkes. Eleverne vil fortsat have umiddelbar adgang til den for undervisningen nødvendige litteratur. Herudover vil en samdrift med folkebiblioteket give plads og bedre fysiske rammer for, at udvikle PLC på skolen. Side 1 af 2

24 Kultur- og udviklingsudvalget Børn- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår En del af litteraturen bliver adskilt fra øvrige elektroniske og analoge læremidler i arbejdet på læringscenteret. Eleverne vil ikke altid møde uddannet pædagogiske personale ift. didaktik, undervisning og læseproces, når de skal låne bøger på biblioteket, og de øvrige biblioteksbrugere vil af og til blive betjent af personale uden uddannelse inden for informationssøgning og kulturformidling. Grenaa Biblioteks rolle som en del af campus-miljøet vil blive styrket med sammenhængen til folkeskolens udskolingsklasser. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse eller omflytning af personale og ændringer i personalets arbejdsforhold. Økonomisk konsekvens: Den samlede besparelseseffekt ved sammenlægning og omflytning af arbejdsopgaver er på 0,15 mio. kr. Skolens budget reduceres med 0,15 mio. kr., og folkebiblioteket løser opgaver for skolen for 0,075 mio. kr. uden en ændring af budgetrammen. Ordningen kan træde i kraft Side 2 af 2

25 Kultur- og udviklingsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Ophør af udbringningsorden " Bogen kommer" på biblioteksområdet Nr. O405 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter -0,100-0,100-0,100-0,100 Indtægter Netto -0,100-0,100-0,100-0,100 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,2 0,2 0,2 0,2 Baggrund for og beskrivelse af besparelsen Ophør af udbringningsordningen Bogen Kommer på biblioteksområdet. Bogen Kommer Service henvender sig til alle, som bor i Norddjurs Kommune, og som på grund af alder, sygdom eller handicap ikke selv kan besøge kommunens biblioteker. Materialerne bliver bragt helt hjem til lånerne, og de bliver byttet hver 4. uge. Ved det første besøg modtager man en oversigt over datoer for de næste besøg. Med hver bogpose følger en liste til bestilling af nye bøger. Man må også gerne ringe til biblioteket og bestille nye bøger. Konsekvens for service: Ældre borgere og handicappede, der ikke selv kan komme på biblioteket, har med forslaget ikke et direkte bibliotekstilbud. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse eller omflytning af personale og ændringer i personalets arbejdsforhold. Økonomiske konsekvenser: Ophør af ordningen giver en økonomisk besparelse på 0,100 mio. kr. fra og med

26 Kultur- og udviklingsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Ophør af udbringningsordningen " Lokal Service" på biblioteksområdet Nr. O406 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter -0,100-0,100-0,100-0,100 Indtægter Netto -0,100-0,100-0,100-0,100 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,2 0,2 0,2 0,2 Baggrund for og beskrivelse af besparelsen Hensigten med denne ordning er at tilgodese de borgere, der har langt til et lokalbibliotek, f.eks. borgere uden bil, store børn, ældre mennesker eller travle børnefamilier. Man kan låne f.eks. romaner, fagbøger, billedbøger, tidsskrifter, musik eller film. De bestilte materialer vil blive udlånt på Grenaa Bibliotek, og vil derefter blive bragt ud til det ønskede afhentningssted, hvor de kan afhentes onsdage efter kl Der er afhentnings- og afleveringssteder i Allingåbro, Vivild, Fjellerup, Bønnerup, Nørager, Gjerrild og Trustrup. Konsekvens for service: Der vil med forslaget ikke være biblioteksservice i oplandet. Biblioteksservice vil alene kunne ske ved det nærmeste bibliotek - Grenaa Bibliotek, Ørsted Bibliotek, Auning Bibliotek, Ørum Bibliotek. Med forslaget vil der være ca km til nærmeste bibliotek i berørte områder. Merarbejde må påregnes, da der til stadighed vil være efterspørgsel på biblioteksservice i områderne. Med forslaget vil kørsel mellem skoler og folkebiblioteker også rammes. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse eller omflytning af personale og ændringer i personalets arbejdsforhold. Økonomiske konsekvenser: Ophør af ordningen vil give en besparelse på 0,100 mio. kr. fra og med

27 Kultur- og udviklingsudvalget Børn- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Rationaliseringsgevinster ved materialeindkøb m.v. Nr. O407 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 0,185-0,130-0,130-0,130 Indtægter Netto 0,185-0,130-0,130-0,130 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,7 0,7 0,7 0,7 Beskrivelse af reduktionsforslag: I forbindelse med køb af bøger og andre materialer er der en række er der arbejdsgange, som gentages på alle skolers biblioteker. En gennemgang af indkøbsoversigter viser, at der er et stort sammenfald i indkøb af titler, og at materialevalget derfor med fordel kan centraliseres/outsources. Dette medfører, at der er mulighed for at opnå en besparelse, hvor en del af bogudlånet centraliseres via folkebiblioteket, mens skolerne bevarer den mest benyttede litteratur på biblioteket. Det er forvaltningens vurdering, at rationaliseringsgevinsten ved omlægning af indkøb og håndtering af bøger og materialer fra skoleområdet til folkebiblioteket vil muliggøre en personalemæssig reduktion svarende til 0,250 mio. kr. på skoleområdet. Omlægningen vil kræve, at kørselsordningen mellem skoler og biblioteker udvides til 3 dage om ugen, hvilket giver en merudgift på kr. Det vil sige, at der vil være en helårlig besparelse på 0,130 mio. kr. I 2016 vil der være en merudgift på 0,185 mio. kr. Dette skyldes, at driftsbesparelsen først kan få effekt fra medio 2016, og at der vil være en engangsudgift på kr. til chipping af skolernes materialer og til udlånsterminaler til skolerne i Konsekvens for service: Det enkelte skolebibliotek får mindre mulighed for at tilpasse egen bogsamling til lokale behov. Der vil opstå ventetid for både elever og lærere, når litteratur bestilles. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse omflytning af personale, samt evt. ændring i personalets arbejdsforhold. Økonomisk konsekvens: Side 1 af 2

28 Kultur- og udviklingsudvalget Børn- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Forslaget vil medføre en helårlig besparelseseffekt på 0,13 mio. kr. Besparelsen kan få effekt fra I 2016 vil der dog være en merudgift på 0,185 mio. kr. Dette skyldes, at driftsbesparelsen først kan få effekt fra medio 2016, og at der vil være en engangsudgift på kr. til chipping af skolernes materialer og til udlånsterminaler til skolerne i Side 2 af 2

29 Kultur- og udviklingsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Selvbetjening på Ørsted Bibliotek Nr. O408 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 0,185-0,00-0,00-0,00 Indtægter Netto 0,185-0,00-0,00-0,00 - = mindreudgift/merindtægt og = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af reduktionsforslag: For at opnå ovenstående besparelse betyder det, at der er 0 timers adgang til brugeres adgang til personale på Ørsted Bibliotek. Der vil blive overflyttet personaletimer fra Ørsted til Kulturperronen i Auning, og Ørsted Bibliotek vil blive serviceret fra Kulturperronen i Auning. Dermed vil Ørsted Bibliotek være betjeningsløst eller 100 % selvbetjent. Der vil skulle bruges personaleressourcer på biblioteket i forhold til oprydning, opsætning, udstilling af materialer i biblioteksrummet, rengøring osv. Det er muligt at bruge biblioteket, også om aftenen og om søndagen og udenfor de traditionelle åbningstider. Personaleforbruget er mindre end ved det bemandede bibliotek. Konsekvens for service: Der er ingen bemandet åbningstid og dermed ingen service for bruger. Der vil ikke være arrangementer, børnehavebiblioteker eller service der ligger ud over rammen for at udlåne og aflevere osv. Bibliotekerne som åbne og formidlende mødesteder for borgerne kan ikke imødekommes. Det kan opleves som en gevinst for de borgere, der klarer sig selv og ikke er utrygge ved at gå ind i et personaleløst bibliotek. Der er merarbejde på Auning Bibliotek - Kulturperronen i forhold til de forespørgsler der kræver faglig kompetence. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse omflytning af personale, samt evt. ændring i personalets arbejdsforhold. Økonomisk konsekvens: Ved indførelse af denne model i Ørsted vil der være en årlig besparelse i personaleforbrug på ca. kr Der skal investeres i og driftes følgende udstyr overvågning og selvbetjeningssystem, nye låse, døre, sikring af vinduer samt el- og kabel, alarmer, kameraer, IT osv. Evt. justering af indretning osv. 1

30 Kultur- og udviklingsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Styring af bygning 0,150 mio.kr. Licenser 0,035 mio.kr. Belysning, tyverisikring 0,075 mio.kr. Indretning 0,075 mio.kr. I alt 0,335 mio.kr.

31 Kultur- og udviklingsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Lukning af Ørsted Bibliotek Nr. O409 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter -0,745-1,489-1,489-1,489 Indtægter Netto -0,745-1,49-1,49-1,49 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 1,5 3,0 3,0 3,0 Beskrivelse af reduktionsforslag: Ørsted Bibliotek lukkes, og den nuværende bygning sælges. Konsekvens for service: Der vil med forslaget ikke være biblioteksservice i Ørsted og opland. Nærmeste bibliotek vil herefter være Auning Bibliotek, Kulturperronen. Der må påregnes merarbejde i Auning, da der til stadighed vil være efterspørgsel på biblioteksservice i området. Borgerne vil med forslaget få15-25 km til nærmeste bibliotek. Den vedtagne politik og værdigrundlaget for bibliotekerne som lokale kulturdynamoer m.m. kan med forslaget ikke udmøntes i Ørsted-området. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse eller omflytning af personale og ændringer i personalets arbejdsforhold. Økonomisk konsekvens: Der vil være en helårlig besparelseseffekt på 1,489 mio. kr. Besparelsen kan få effekt fra Der vil være en udgift til drift af den lukkede biblioteksbygning på kr. årligt indtil bygningen er solgt. Udgiften finansieres via det efterfølgende salg. 1

32 Kultur- og udviklingsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Generel driftsbesparelse på folkebiblioteksområdet Nr. O410 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter -0,450-0,450-0,450-0,400 Indtægter Netto -0,450-0,450-0,450-0,400 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,9 0,9 0,9 0,9 Beskrivelse af reduktionsforslag: Den generelle besparelse på folkebiblioteksområdet vil efter en nærmere analyse blive fordelt på folkebibliotekerne i Norddjurs Kommune. Konsekvens for service: Besparelsen vil medføre en væsentlig serviceforringelse. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse eller omflytning af personale og ændringer i personalets arbejdsforhold. Økonomisk konsekvens: Besparelsen vil træde i kraft pr Side 1 af 1

33 Kultur- og udviklingsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Generel driftsbesparelse på skolebiblioteksområdet Nr. O411 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter -0,450-0,450-0,450-0,450 Indtægter Netto -0,450-0,450-0,450-0,450 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,9 0,9 0,9 0,9 Beskrivelse af reduktionsforslag: Den generelle besparelse på skolebiblioteksområdet og pædagogiske læringscentre vil efter en nærmere analyse blive fordelt på de enkelte skoler. Konsekvens for service: Besparelsen vil medføre en væsentlig serviceforringelse. Konsekvens for personalet: Det må forventes, at besparelsen vil medføre afskedigelse eller omflytning af personale og ændringer i personalets arbejdsforhold. Økonomisk konsekvens: Besparelsen vil træde i kraft pr Side 1 af 1

34 Børne- og ungdomsudvalget Budget Udmøntning af opnormering i dagtilbud S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene 2017 blev det besluttet at afsætte 1,0 mio. kr. årligt til opnormering i dagtilbud i perioden Når der korrigeres for indtægter fra forældrebetaling, vil der ske en reel opnormering svarende til ca. 1,2 mio. kr. Dette medfører, at det er muligt at udvide personalenormeringen med ca. 3 fuldtidsstillinger. Det kan oplyses, at hvis budgetudvidelsen tilføres til alle daginstitutioner, vil der være følgende fordeling: Daginstitution Budgetudvidelse Antal timer Åboulevarden/Stjernehuset kr. 161 Møllehaven kr. 227 Landsbyen kr. 382 Toubro børnehave kr. 274 Gymnasievejen kr. 271 Regnbuen kr. 523 Skovbørnehaven kr. 320 Åparken kr. 233 Glesborg børnehave kr. 318 Skovsprutten kr. 376 Blinklyset kr. 211 Allingåbro børnehave kr. 391 Nørager børnehave kr. 102 Bettebo kr. 266 Skovvang kr. 284 Nyvang kr. 230 Savværket kr. 102 Fjellerup kr. 238 Vores hus/stjernehuset kr. 741 I alt kr

35 Børne- og ungdomsudvalget Fordelingen er baseret på en forudsætning om, at 50 % af beløbet fordeles ud fra institutionernes grundpoint og 50 % fordeles efter institutionernes merindskrivningspoint. Ved beregningen af antal timer er der anvendt en fordeling på 50 % pædagoger og 50 % pædagogmedhjælpere. Et forslag til fordeling af midlerne til opnormering i daginstitutionerne skal efter behandling i børne- og ungdomsudvalget sendes til høring i bestyrelser og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 8. december Økonomiske konsekvenser Der er afsat et årligt beløb på 1,0 mio. kr. (netto) / 1,2 mio. kr. (brutto) til en opnormering på dagtilbudsområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at børne- og ungdomsudvalget drøfter, hvordan de afsatte midler til opnormering i Norddjurs Kommunes dagtilbud skal fordeles. 2. at et forslag til fordeling af midlerne sendes til høring i bestyrelser og handicaprådet. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget beslutter at sende følgende forslag til høring: 1. budgetudvidelsen på 1,0 mio. kr. fordeles mellem samtlige daginstitutioner i Norddjurs Kommune. 2. budgetudvidelsen på 1,0 mio. kr. overføres til førskoleindsatsen. 26

36 Børne- og ungdomsudvalget Budget Udmøntning af besparelse på specialundervisning S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet at reducere budgettet til specialundervisning med 0,875 mio. kr. i 2016 og 2,975 mio. kr. fra og med Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Besparelsen skal realiseres ved, dels at reducere antallet af elever, der modtager specialundervisning, og dels ved at reducere prisen pr. plads i specialundervisningstilbuddene. Det skal bemærkes, at der på et senere tidspunkt vil blive rejst en sag om evaluering af det realistiske i at gennemføre besparelserne på specialundervisning i 2016 og overslagsårene, jfr. budgetaftalens afsnit om besparelser på skoleområdet. På baggrund af budgetbeslutningen har forvaltningen udarbejdet en række forslag til gennemførelse af besparelsen. Forslagene og et baggrundsnotat med beskrivelse af Djurslandsskolen er vedlagt som bilag. 27

37 Børne- og ungdomsudvalget Samlet set foreslås det, at besparelsen gennemføres på følgende måde: Besparelse på centrale puljemidler til specialundervisning Besparelse på Djurslandsskolen - takstreduktion Besparelse på Djurslandsskolen generel besparelse Besparelse på den samlede budgetramme til specialundervisning, der fordeles på skolerne kr kr kr kr. 0 kr kr kr kr. 0 kr kr kr kr. 0 kr kr kr kr. I alt kr kr kr kr. Forslagene vil efter behandlingen i børne- og ungdomsudvalget blive sendt til høring i bestyrelser og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 8. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i børne- og ungdomsudvalget, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i januar Økonomiske konsekvenser Se ovenstående tabel. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslagene til udmøntning af besparelsen på specialundervisningsområdet sendes til høring i bestyrelser og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Forslag til udmøntning af budgetbesparelse - specialundervisning /15 2 Åben Beskrivelse af Djurslandsskolen /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 28

38 22.oktober 2015 Forslag til udmøntning af budgetbesparelse specialundervisning I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene 2017 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af budgettet til specialundervisning med 0,875 mio. kr. i 2016 og 2,975 mio. kr. fra og med Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Besparelsen skal realiseres ved, dels at reducere antallet af elever, der modtager specialundervisning, og dels ved at reducere prisen pr. plads i specialundervisningstilbuddene. Specialundervisningstilbud i Norddjurs Kommune I Norddjurs Kommune er der følgende tre typer af specialundervisningstilbud: Djurslandsskolen (specialskole) Specialklasser (placeret på almenskoler) Intern specialundervisning på almenskolerne Målgruppe: Børn og unge med vidtgående og vedvarende specialundervisningsbehov. Der er som hovedregel tale om ikke normalt begavede, psykisk udviklingshæmmede - ofte med forskellige tillægshandicaps - herunder fysiske handicap. To målgrupper: 1) Børn med generelle indlæringsvanskeligheder (svagt begavede), der har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for integration i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. 2) Normalt begavede, som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel, og som har behov for undervisning med mulighed for integration i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. Målgruppe: Børn, som på baggrund af faglige og/eller sociale og følelsesmæssige vanskeligheder har brug for støtte i minimum 9 klokketimer ugentligt. Ressourcetildeling til specialundervisning Som en del af den samlede ressourcefordeling til skolerne herunder SFO skal der i 2016 fordeles i alt 89,3 mio. kr. (eksklusiv de nye besparelser) efter socioøkonomiske parametre (KORA-modellen) til skolerne til specialundervisning. Herefter betaler skolerne for alle specialundervisningstilbud interne såvel som eksterne (inklusiv SFO-tilbud). Ud af de 89,3 mio. kr. råder skole- og dagtilbudschefen over en central pulje på 2,4 mio. kr. årligt, som anvendes til at hjælp til skoler, der periodisk kan blive særlig belastet af store udgifter til specialundervisning. Budgetbeløbene til fordeling efter socioøkonomiske parametre kan ses i følgende oversigt: Skole SFO I alt Skolerne 72,4 mio. kr. 14,5 mio. kr. 86,9 mio. kr. Central Pulje 2,0 mio. kr. 0,4 mio. kr. 2,4 mio. kr. I alt 89,3 mio. kr. 1

39 22.oktober 2015 Takster for undervisningstilbud på Djurslandsskolen og undervisningstilbud i specialklasser I 2015 er der følgende takster for skolernes betaling for elever i specialklasser: Skoletakst Årsbeløb pr. elev kl kr kl kr kl kr. SFO/klub takst kl kr /10. kl kr. På Djurslandsskolen er der tale om en grundtakst, som evt. skal suppleres med en tillægstakst afhængig af de særlige vanskeligheder, det enkelte barn kan have. I 2015 er der følgende fem takstniveauer: Skoletakst Årsbeløb pr. elev Grundtakst kr. Tillægstakst 25% kr. Tillægstakst 50% kr. Tillægstakst 75% kr. Tillægstakst 100% kr. SFO-takst (0.-3. kl.) Grundtakst kr. Tillægstakst 25% kr. Tillægstakst 50% kr. Tillægstakst 75% kr. Tillægstakst 100% kr. Klubtakst (4. kl kl.) Grundtakst kr. Tillægstakst 25% kr. Tillægstakst 50% kr. Tillægstakst 75% kr. Tillægstakst 100% kr. 2

40 22.oktober 2015 Besparelsesforslag Besparelsen på specialundervisningsområdet foreslås gennemført på følgende måde: Besparelse på centrale puljemidler til specialundervisning Besparelse på Djurslandsskolen - takstreduktion Besparelse på Djurslandsskolen generel besparelse Besparelse på den samlede budgetramme til specialundervisning, der fordeles på skolerne kr kr kr kr. 0 kr kr kr kr. 0 kr kr kr kr. 0 kr kr kr kr. I alt kr kr kr kr. Vedrørende besparelsen på den centrale pulje Den nuværende centrale pulje er på 2,4 mio. kr. fordelt med 2,0 mio. kr. til skoledelen og 0,4 mio. kr. til SFOdelen. Som det fremgår ovenfor fordeles midlerne ud til skoler, der periodisk kan blive særlig belastet af store udgifter til specialundervisningen. Puljen foreslås i 2016 reduceret med 0,875 mio. kr. og i 2017 med 1,325 mio. kr. Fra og med 2018 reduceres puljen med 1,2 mio. kr. Samtidig med den centrale pulje til specialundervisning fordeler skole- og dagtilbudschefen hvert år en fælles lønpulje også kaldet nødhjælpskassen - på 2,0 mio. kr. til skoler, der af uforudsete årsager er kommet under økonomisk pres. Da begge puljer fordeles ud til skoler i forhold til uforudsete økonomiske belastninger, foreslås det, at de to puljer fremover slås sammen til én pulje, som således vil være på 3,525 mio. kr. i 2016, 3,075 mio. kr. i 2017 og på 3,2 mio. kr. fra og med Vedrørende besparelsen på Djurslandsskolen generel besparelse Djurslandsskolen har i en årrække arbejdet på nedbringelse af gæld. Konkret har skolen hvert år afdraget på gælden med 0,5 mio. kr. Med den nuværende afdragelsestakst forventes Djurslandsskolen at være gældfri medio Det foreslås, at det efterfølgende fortsat modregnes et beløb på 0,5 mio. kr., idet dette ikke vil få konsekvenser i forhold til den drift, skolen har haft de seneste år. Det skal bemærkes, at der fremadrettet kun vil være tale om en nettobesparelse på ca. 0,25 mio. kr. Djurslandsskolen afvikler også i kr. af gælden, og de sidste kr. af skolens gæld i Dvs., at gældsafviklingsbeløbet kan indgå i besparelsen med 0. kr. i 2016, kr. i 2017 og med kr. i 2018 og årene frem. Vedrørende besparelsen på Djurslandsskolen takstreduktion Det foreslås, at antallet af takstniveauer på Djurslandsskolen udvides fra fem til seks. Dette skal ske ved, at der indføres en ekstra takst, som ligger på 75% af den nugældende grundtakst. Det er forvaltningens vurdering, at der løbende vil være ca. 15 elever fra Norddjurs Kommune, hvis 3

41 22.oktober 2015 specialundervisningsbehov ligger på et niveau, der er under Djurslandsskolens grundtakstniveau men over specialklassetakstniveauet (svarende til ca. 66% af Djurslandsskolens grundtakst). Disse elever foreslås indplaceret på den nye 75%-takst. Med udgangspunkt i 15 elever og en grundtakst på 75% af kr. på skoledelen og på 75% af kr. på klubdelen vil der kunne opnås en helårlig driftsbesparelse på ca. 1,3 mio. kr. fra og med Af hensyn til Djurslandsskolens muligheder for at tilpasse sine undervisningsaktiviteter og driftsomkostninger til den reducerede indtægt foreslås det, at besparelsen først får effekt fra 1. januar Den reducerede takst betales i lighed med alle øvrige takster, af de skoler, hvorfra der visiteres børn til Djurslandsskolen. Det fremgår af vedlagte beskrivelse af Djurslandskolens tilbud (tabel 3), at Norddjurs Kommune har procentvis færre elever med tillægstakst set i forhold til de visiterede elever fra Syddjurs og andre kommuner. Årsagen hertil er, at Syddjurs og andre kommuner igennem de senere år har etableret deres egne døgntilbud og specialskoler, og derfor kun visiterer elever til Djurslandsskolen, som de ikke lokalt har et tilbud til. Syddjurs og de øvrige kommuner visiterer derfor primært de elever med de allerstørste behov for støtte, omsorg og sikkerhed til Djurslandsskolen. Det er derfor vurderingen, at det stort set kun vil være Norddjurs Kommune, der vil have elever indplaceret på 75%-takst. Dette betyder samtidigt, at indtægtsniveauet fra andre kommuner forventes at kunne fastholdes på det nuværende niveau. Vedrørende besparelsen på den samlede ramme til specialundervisning Det foreslås, at den samlede ramme til specialundervisning til fordeling mellem skolerne reduceres med kr. fra og med I 2016 indarbejdes der ikke en særlig reduktion af rammen. Der er ikke foreslået besparelser for specialklasserne. Baggrunden herfor er, at specialklasserne er små enheder, som med de tildelte midler ikke har mulighed for stordriftsfordele. Det kan samtidig konstateres, at de elever, der nu visiteres til specialklasserne generelt har mere omfattende behov og flere vanskeligheder, end det tidligere har været tilfældet i specialklasserne. 4

42 22.oktober 2015 Beskrivelse af Djurslandsskolen Målgruppe Djurslandsskolens elever har alle vidtgående og vedvarende behov for specialpædagogiske indsatser. Flere af eleverne er ikke normalt begavede, psykisk udviklingshæmmede og ofte med forskellige tillægshandicaps. Elevernes handicap spænder fra elever med multiple funktionsnedsættelser til elever med generelle og/eller specifikke udviklingsvanskeligheder. Tilbud og aktiviteter Djurslandsskolen tilbyder: Specialundervisning i klasse i henhold til Folkeskoleloven for elever, som henvises hertil. SFO og klubtilbud for de elever, som forældrene tilmelder dette tilbud. For elever fra 8. kl og indtil disse fylder 18 tilbydes én ugentlig ungdomsklubaften á 5 timer. Her er maks. 20 unge i tilbuddet, og der opkræves særskilt betaling for deltagelse. Medarbejdere Der er tilknyttet en række lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere til gennemførelsen af Djurslandsskolens undervisning og aktiviteter. Disse medarbejdere har hver især særlig viden om specialpædagogik og elever med vidtgående og vedvarende behov for en specialpædagogisk indsats. Tabel 1: Antal årsværk fordelt på lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere Årsværk Lærere* Pædagoger Pædagogmedhjælpere** Skoledel 39,32 16,16 29,63 SFO/klub 8,97 8,87 * = I lærerstaben er indregnet i alt 1 årsværk til pædagogiske IT vejledere, som er fordelt på flere lærere. Der er således 38,32 lærere, som er tilknyttet klasserne i den konkrete undervisning. ** = I antallet af pædagogmedhjælpere er også indregnet vikarnormering på i alt 6,47 årsværk. Derudover er der tilknyttet 6 specialister (6,0 årsværk) til Djurslandsskolen. Specialisterne udfører såvel undervisningsrelateret behandling samt undersøgelse og vejledning af pædagogiske medarbejdere og forældre, og deltager i samarbejde ud af huset i forbindelse med lægeundersøgelse, hospitalsindlæggelse, børnepsykiatrisk behandling, VISO udredninger, m.m. Specialistfunktionerne udføres ofte i tværfaglige forløb og udgøres af følgende faglige specialer: Tre fysioterapeuter: udfører fysioterapeutisk undersøgelse og screening af elever, undervisningsrelateret individuel fysioterapi, herunder deltagelse i svømmeaktiviteter i varmtvandsbassin. Gennemførelse af tværfaglige pædagogiske forløb (fx sprog & motorik) med henblik på afdækning af elevers udviklingspotentialer og vejledning af pædagogisk personale og forældre. Generel vejledning af pædagogisk personale. Indretning og justering af elevarbejdspladser, flytningsinstruktion, individuel arbejdspladsvurdering. Fysioterapeuterne indgår desuden i Norddjurs CPOP beredskab. Mod bevilling ydes genoptræning til elever, som har undergået operative indgreb, m.m. Én musikterapeut: udfører musikterapi til individuelle elever og elevgrupper med særlig henblik på de svagest kommunikerende elever og elever med svære socialkognitive vanskeligheder. Musikterapeuten indgår i vejledning af pædagogisk personale med henblik på at understøtte undervisningsaktiviteter, 1

43 22.oktober 2015 som er målrettede elevens læringspotentiale. Sammen med psykologen laver musikterapeuten forløb med elever med svær skolevægring. Én psykolog (specialist i børnepsykologi): udfører psykologisk udredning af elever, gennemfører samtaler med elever, yder vejledning og supervision til medarbejdere og forældre, samt laver forløb for elever med svær skolevægring. Psykologen står desuden for interne kurser i fx neuropsykologi, testning af elevers kommunikative niveau (COMFOR), psykosocial udvikling og er tovholder i intern uddannelse i aktionslæring (FRI modellen) blandt pædagogiske medarbejdere. Én talehørelærer: udfører sproglig undersøgelse af elever, gennemfører talepædagogisk undervisning, deltager i tværfaglige pædagogiske programmer (sprog og motorik) med henblik på afdækning af elevernes læringspotentiale og vejledning af pædagogisk personale. Talepædagogen er tovholder i intern uddannelse i fx Tegn Til Tale og indgår i samarbejde med psykolog i skolens kommunikationsprogram COMFOR. Elever I den nedenstående tabel er et samlet overblik over antal elever, der kommer fra hhv. Norddjurs, Syddjurs og andre kommuner. Ligeledes indeholder tabellen en oversigt over, hvor mange af disse elever, der bor på Møllebækken, andre døgninstitutioner og i familiepleje. Tabel 2: Antal elever på Djurslandsskolen i skoleåret Opgjort pr. 14/ Antal elever Heraf Møllebækken Andre døgninst./ familiepleje Norddjurs 77 3 Syddjurs 34 Andre kommuner heraf 5 fra Skovbrynet (døgninst.) Alle kommuner Buskørsel til særlige aktiviteter, ekskursioner, udflugter, m.m. Buskørsel til særlige aktiviteter mm. er en væsentlig del af Djurslandsskolens tilbud, idet mange af eleverne har så vidtgående og vedvarende behov for en specialpædagogisk indsats, som kræver mulighed for at kunne flytte eleverne hen til de faciliteter, der imødekommer deres behov. Djurslandsskolen ejer hhv. leaser 7 busser og 3 personbiler. Disse køretøjer anvendes til flg.: Kørsel af elever mellem afdelinger og andre folkeskoler til faglokaler, idrætsfaciliteter, biblioteksundervisning. Kørsel af elever til svømmeundervisning og fysioterapi i svømmehal og varmtvandsbassin. Skolen har 6 kørsler til svømmeundervisning hos Skjern Bilen, men denne ordning rækker ikke til at dække behovet. Kørsel af elever til ridefysioterapi. Elever som er visiterede til ridefysioterapi og, som går i SFO eller klub køres af personale fra Djurslandsskolen til denne aktivitet. Kørsel af elever på ekskursioner og lejrskole. De fleste elever på Djurslandsskolen har ikke mange muligheder for at danne sociale netværk og venskaber udenfor skolen. Derfor prioriterer skolen at lave fællesskabsaktiviteter, undervisning og oplevelser igennem ekskursions- og lejrskoleaktiviteter såvel i skoledel og i SFO/klub i skoleferier. Personbilerne anvendes også til afhentning af elever, som ikke kan køre i taxa med fremmede, samt til hjemmeundervisning, praktikkørsel og kørsel til efter- og videreuddannelse, som ofte ligger langt væk. 2

44 22.oktober 2015 Brug af velfærdsteknologi Djurslandsskolen anvender velfærdsteknologi til løft og forflytning (loftlifte og mobile lifte). Denne teknologi har dog primært til formål at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne og er ikke i sig selv personalebesparende, da der stadig skal være personale til stede i forhold til at hjælpe eleverne op i og ud af liftene. Der er forsøgsvis opstillet et japanertoilet med automatisk afvaskning på Damgården til brug for ældre elever, som ellers har vanskeligt ved personlig hygiejne. Hvorvidt denne teknologi kan spare personaleressourcer på lang sigt afventer projektets afslutning og vurdering af effekt. Antal elever på tillægstakster Tabellen nedenfor viser, hvor mange elever fra hhv. Norddjurs, Syddjurs og andre kommuner, der udløser tillægstakst på Djurslandsskolen. Tabel 3: Overblik over de konkrete elevers grundtakst og tillægstakst (pr. 14. oktober 2015) Antal elever Tillægstakst Norddjurs elever ud af 77 (29 %) betaler en differentieret tillægstakst. 11 med 25% tillægstakst 8 med 50% tillægstakst 3 med 75% tillægstakst 1 med 100% tillægstakst Syddjurs elever ud af 34 (47 %) betaler en differentieret tillægstakst. 8 med 25% tillægstakst 6 med 50% tillægstakst 0 med 75% tillægstakst 2 med 100% tillægstakst Andre kommuner elever ud af 28 (54 %) betaler en differentieret tillægstakst. 0 med 25% tillægstakst 4 med 50% tillægstakst 1 med 75% tillægstakst 10 med 100% tillægstakst Alle ud af 139 (39 %) betaler en differentieret tillægstakst. Som tabellen viser, er der en større procentdel af eleverne fra Syddjurs og fra andre kommuner, som betaler tillægstakst. Årsagen hertil er, at Syddjurs og andre kommuner igennem de senere år har etableret egne døgntilbud og specialskoler og derfor kun visiterer elever til Djurslandsskolen, som de ikke lokalt har et tilbud til. Syddjurs og de øvrige kommuner visiterer derfor primært de elever med de allerstørste behov for støtte, omsorg og sikkerhed til Djurslandsskolen. 3

45 Børne- og ungdomsudvalget Budget Udmøntning af forslag til førskoleindsats G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet at afsætte 2,0 mio. kr. årligt i perioden til en førskoleindsats. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015, at der skulle gennemføres en nærmere analyse på skole- og dagtilbudsområdet med henblik på at forbedre de læringsmæssige resultater og fremme børn og unges trivsel. I den forbindelse er der blevet gennemført en analyse af hvilke evidensbaserede tiltag, der kan fremme den tidlige og forebyggende førskoleindsats i Norddjurs Kommune. Denne analyse besluttede kommunalbestyrelsen på sit møde den 15 september 2015 skulle indgå i forhandlingerne om budget I analysen var der beskrevet forslag til førskoleindsatser, som sammenlagt for årene ville beløbe sig til i alt 8,5 mio. kr. På baggrund af analysen har forvaltningen udarbejdet et forslag til en førskoleindsats, hvor indholdet er afstemt i forhold til den tildelte økonomiske ramme på i alt 6 mio. kr. i perioden I tilknytning til forslaget er der desuden udarbejdet et forslag til tidsplan for indsatserne. Forslaget til indsatser vedrører fortsat følgende syv temaer: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Dagplejen Dialog om kvalitetsudvikling Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen 29

46 Børne- og ungdomsudvalget Sansemotorik og læring Faglige vejledere Kompetenceudvikling af de professionelle personale. Forslaget til en førskoleindsats inkl. tidsplan for indsatserne er vedlagt som bilag. Set i forhold til indholdet i den oprindelige analyse er der foretaget følgende ændringer i det nuværende forslag til en førskoleindsats: Kick-off arrangement og Fælles kompetenceløft 1 og 2 er reduceret fra 6 til 3 dage. Dagplejen deltager ikke i Fælles løft 1 og 2 samt i ICDP-forløbet (International Child Development Programme), idet de netop har været på 8 ugers efteruddannelse. Pædagogmedhjælpere deltager ikke i ICDP-forløbet, idet de i lighed med dagplejerne netop har været på 8 ugers efteruddannelse. Etablering af ERFA-grupper for institutionspersonale udgår. Uddannelsesdagene er nedjusteret fra 7 til 6 timer pr. dag. I sammenhæng med reduktionen i omfanget af aktiviteter og kompetenceudviklingsforløb er der mindre behov for vikardækning. Midlerne til vikardækning er reduceret i forhold hertil. Status- og udviklingssamtale vedrørende kvalitet udskydes ét år med start i 2017 i stedet for Ansættelse af tovholder i forhold til sansemotorik udskydes ét år med start i 2017 i stedet for Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 8. december

47 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Der anvendes i overensstemmelse med budgetvedtagelsen for ,0 mio. kr. i hvert af årene Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til førskoleindsats sendes til høring i bestyrelser og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Forslag til tidlig og forebyggende førskoleindsats inkl. tidsplan /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal i børne- og ungdomsudvalget bestående af Lars Østergaard, Kasper Bjerregaard, Tom Bytoft, Pia Bjerregaard og Niels Basballe godkender indstillingen. Ulf Harbo ønsker, at det samtidig skal sendes til høring, om budgetmidlerne skal anvendes til en generel opnormering i daginstitutionerne. 31

48 Forslag til tidlig og forebyggende førskoleindsats Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober Billeder: Colourbox.dk

49 Baggrund Dette forslag til en tidlig og forebyggende førskoleindsats er skabt på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning pr. 20. januar 2015 om bl.a. at gennemføre en analyse af hvilke evidensbaserede tiltag, der kan fremme den tidlige og forebyggende førskoleindsats i Norddjurs Kommune. Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for de 0-5 årige børns læring, udvikling og trivsel. De foreslåede indsatsområder udgør dermed et bidrag til det videre arbejde med at udvikle kvaliteten i Norddjurs Kommunes dagtilbud, og kan udgøre en målrettet udviklingsplan for området. Arbejdet med at udvikle førskoleområdet hverken starter eller slutter med dette forslag. Det har løbende været et indsatsområde i Norddjurs Kommune. Med forslaget til en udviklingsplan skabes et solidt fundament og en fælles retning for kvalitetsudviklingen på førskoleområdet i kommunen. Den fælles retning skal sikre, at forældre og børn mødes af et ensartet tilbud uafhængig af, hvor i kommunen man bor. Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med notatet: Igangværende og kommende trivsels- og læringsfremmende indsatser på skole- og førskoleområdet, der er udarbejdet med henblik på at skabe overblik over de indsatser - i forhold til læring og trivsel - der i de senere år er blevet iværksat, og hvad der aktuelt iværksættes på førskole- samt skoleområdet. Den politiske proces Forslaget blev præsenteret for børne- og ungdomsudvalget den 19. august 2015 og for økonomiudvalget den 8. september Økonomiudvalget indstillede til kommunalbestyrelsen, at forslagene til indsatsområder skulle indgå i budgetforhandlingerne for Kommunalbestyrelsen fulgte denne indstilling på deres møde den 15. september Med budgetaftalen pr. 20. september 2015 blev det besluttet at tilføre ressourcer til den tidlige, forebyggende indsats i kommunens daginstitutioner og dagpleje. I årene 2016, 2017 og 2018 tilføres således samlet set 6 millioner kroner til dagtilbudsområdet. 2

50 Læsevejledning Forslaget indeholder følgende elementer: Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? En redegørelse for baggrunden for at beskæftige sig med kvalitetsdagtilbud på kommunalt niveau. Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud: En redegørelse for evidensbaserede karakteristika af dagtilbud af høj kvalitet. Forslag til udviklingsplan: Præsentation af 7 indsatsområder, som tilsammen udgør en samlet udviklingsplan for førskoleområdet. Økonomi: En oversigt over den samlede udgift til at gennemføre udviklingsplanen i perioden med afsæt i de bevilgede midler i budgetaftalen for Organisering: En beskrivelse af den centrale og decentrale organisering, som skal understøtte implementeringen af de forskellige indsatsområder. 3

51 Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? 4

52 Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? Det er af flere grunde vigtigt, at præstere dagtilbud af høj kvalitet. For det første er det væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at knytte nære relationer til både kammerater og voksne, og det er dermed afgørende at betragte barnelivet som et værdifuldt øjeblik i sig selv, og ikke kun som en periode, der udgør et forstadie til det næste. For det andet er det veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for de børn, som er i udsatte positioner. Figur 1: Afkast på investeringer på forskellige alderstrin Det fremgår af nobelprismodtager James Heckmans undersøgelser, at økonomisk investering i de tidlige år er mere indbringende end investeringer senere i livet. At investere i dagtilbud af høj kvalitet er mere omkostningseffektivt end senere investeringer. Det gælder for det enkelte barn og for samfundet som helhed. Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor blandt andet OECD og EU -Kommissionen opfordrer til, at der investeres i kvaliteten i dagtilbuddene. Sammenhængen mellem den tidlige investering og det senere udbytte kan blandt andet findes i Heckmans andre forskningsresultater, der viser, at læring er en selvforstærkende proces, idet læring resulterer i mere læring. 5

53 Flere undersøgelser peger desuden på, at børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen både socialt og fagligt, og at der er positive effekter både på kort og lang sigt på børns kognitive og sociale udvikling af at gå i dagtilbud af høj kvalitet (fx Bauchmüller, Gørtz & Rasmussen, 2011 og EPPSE, 2003). Børns adgang til et højkvalitetsdagtilbud øger generelt deres intelligens, motivation, skoleparathed og det langsigtede udbytte af undervisningen i skolen. Senere i livet klarer børnene sig bedre med hensyn til uddannelse og arbejde end deres jævnaldrende, som ikke har haft tilbuddet om at gå i et dagtilbud af høj kvalitet. Undersøgelser peger desuden på, at børn, der har gået i højkvalitetsbørnehave, udvikler et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder, mens de ved skolestart har en større tiltro til egne evner til at lære noget nyt end børn, der ikke har gået i en højkvalitetsbørnehave. Det store engelske forskningsprojekt: Effective Pre-School, Primary and Secondary Education Project (herefter: EPPSE) har fulgt mere end 3000 børn i 3-6års alderen med det formål at dokumentere langtidseffekterne af højkvalitetsdagtilbud i forhold til barnets faglige og sociale udvikling. Projektet peger på nedenstående effekter af højkvalitetsdagtilbuddet: Effekterne af et dagtilbud af høj kvalitet kan måles ti år efter. Der er sammenhæng mellem dagtilbud af høj kvalitet og børns karakterer fra afgangsprøven i skriftlig dansk i 9. klasse (Bauchmüller et al, 2011) Dagtilbud af høj kvalitet har en meget tydelig effekt og ændrer børnenes udgangspunkt ved skolestart i positiv retning. Dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Dagtilbuddenes kvalitet har stor indflydelse på børnenes senere evne til at læse og regne. Dagtilbud er en faktor, der kan have stor betydning for social mobilitet, idet de har mulighed for at ændre børnenes læringskurve. Andelen af børn i risiko for at ende i specialtilbud minimeres ved dagtilbud af høj kvalitet. Forskningen sandsynliggør dermed såvel kort- som langtidsvarende effekter af at præstere højkvalitetsdagtilbud. Der eksisterer en vis grad af konsensus i forskningsverdenen om, at kvalitet i dagtilbud kan karakteriseres ved at undersøge to overordnede kategorier af kvalitet: strukturkvalitet og proceskvalitet. 6

54 Figur 2: Kategorisk inddeling af kvalitet i dagtilbud Strukturkvalitet Rammerne for dagligdagen Normering Gruppestørrelse Personalets formelle kvalifikationer og uddannelse Personalets arbejdsforhold Forældreinddragelse Faciliteter og fysiske ressourcer i dagtilbuddet. Proceskvalitet Indholdet i dagligdagen Interaktionen/relationen mellem barn/pædagog og barn/barn Dagtilbudsledelse Pædagogens kompetencer i pædagogisk praksis Karakteren af aktiviteter og læringsmuligheder i dagtilbuddet Evalueringskultur Fælles for begge kategoriseringer er, at de influerer på barnets erfaringer i dets hverdag i dagtilbuddet. Som modellen illustrerer, er det barnet og dennes læring, udvikling og trivsel der er i fokus, når både der justeres på de strukturelle og de processuelle parametre. En række internationale samt nationale forskningsresultater har søgt at indkredse højkvalitetsdagtilbuddets karakteristika. Disse er lavet på baggrund af en analyse af hvilke institutioner, der formår at fremme børnenes læring og udvikling mere end, hvad der kunne forventes af netop denne børnegruppe. Der tages altså højde for socioøkonomiske faktorer samt barnets intellektuelle og sociale færdigheder ved institutionsstart. De 5 karakteristika udgør forudsætningen for at præstere høj kvalitet i dagtilbuddene og beskrives i det efterfølgende. 7

55 Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud 8

56 Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud Både international og dansk forskning peger på en række karakteristika for den pædagogiske praksis, der udgør forudsætningen for at præstere høj kvalitet på førskoleområdet, og som dermed også udgør en forudsætning for, at ovenstående vision, overordnede mål samt effektmål kan indfries. Kommunens pædagogiske praksis skal blandt andet være karakteriseret ved: 1. En høj kvalitet i interaktionen/kontakten mellem barn og voksen Dette er angiveligt den mest betydningsfulde enkeltfaktor for betydningen af barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling 2. Viden om - og forståelse for - læreplaner/læringsindholdet i dagtilbud Miljøer hvor alle former for læring betragtes som ligeværdige er mest udviklende for det hele barn. Personalets viden om hvilke mål barnets udvikling stræber imod og særligt, hvordan aktiviteter tilrettelægges, så de understøtter målsætningen, er af afgørende betydning for kvaliteten 3. Viden om, hvordan små børn lærer Det er fremmende for barnets læring og udvikling, at hverdagen er præget af en vekselvirkning mellem aktiviteter der er iscenesat af de professionelle, og af aktiviteter barnet selv har taget initiativ til 4. Viden om og kompetencer til at understøtte - hjemmelæringsmiljøet Det er fremmende for barnets udvikling, at institutionen har en involverende forældrekultur, hvor barnets målsætninger italesættes. Dette resulterer i en understøttende adfærd i hjemmet og i en samarbejdskultur om barnets udvikling og læring 5. Gode muligheder for fysisk udfoldelse Højkvalitetsinstitutionen er karakteriseret ved at stimulere barnets motoriske udvikling som desuden fremmer barnets selvtillid. 9

57 På baggrund heraf foreslås nærværende udviklingsplan, som består af en række indsatser indenfor følgende 7 temaer: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Dagpleje Dialog om kvalitetsudvikling Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Sansemotorik og læring Faglige vejledere Kompetenceudvikling af det professionelle personale Temaerne henvender sig dels til 0-2års området, men i vid udstrækning også til hele førskoleområdet. 10

58 Forslag til udviklingsplan 11

59 Tema 1: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Mere end 95% af de 0-5årige børn i Norddjurs Kommune er i dag indskrevet i et af kommunens dagtilbud. For disse børn er barnets vågne tid i stor udstrækning delt mellem to verdener den derhjemme og den i dagtilbuddet. For at give børnene de bedste forudsætninger og betingelser for trivsel, læring og udvikling er det afgørende, at børnenes primære læringsmiljøer understøtter hinanden, hvorfor der skal sikres et målrettet samarbejde mellem hjemmet og de professionelle i børnenes tidlige leveår. Forældresamarbejdet er allerede nu et vilkår for de danske daginstitutioner nedskrevet i dagtilbudsloven: 7 stk. 2: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Derudover peger forskningen på, at hjemme-læringsmiljøet har afgørende betydning for barnets udvikling og læring, og at hjemme-læringsmiljøet har signifikant større betydning for barnets uddannelsesmæssige succes end dagtilbuddet har (E. Melhuish og B. Taggart: The effektive Provision of Pre-school Education (EPPSE)). Forældrenes afgørende betydning gør dem til vigtige aktører i forbindelse med dagtilbuddenes arbejde for at skabe læringsmuligheder for alle børn. De professionelle omkring barnet og barnets forældre er altså afhængige af hinandens engagement, hvis børnene skal have mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Forudsætningen herfor er en høj grad af involvering i barnets læring. Forskning viser, at indsatsen i dagtilbuddet virker bedst, hvis der støttes op om barnets samlede miljø via et samarbejde med forældrene (SFI: Daginstitutionens betydning for børns udvikling. 2014). 12

60 Kompetenceudvikling og fælles retning for det professionelle personale En professionel og målrettet understøttelse af børnenes hjemme-læringsmiljøer udgør dermed et stort potentiale i bestræbelsen på at sikre barnet optimale læringsbetingelser i førskoleperioden. En sådan indsats kræver både efter/videreuddannelse af det professionelle personale og en fælles retning/strategi for, hvordan indholdet og organiseringen af samarbejdet mellem dagtilbud/forældre skal iscenesættes, så det fremmer kommunens vision, overordnede mål samt effektmål. 13

61 Tema 2: Dagpleje I Norddjurs Kommune passes en relativt stor del af kommunens 0-2årige børn i dagpleje. Hele 62 % af børnene har deres daglige gang i en dagpleje. Dagplejen er traditionelt bemandet af professionelle uden en formel, pædagogisk uddannelse. Såvel dansk som international forskning peger på, at det reflekterende miljø omkring barnet øges proportionelt med graden af personalets uddannelse. For at imødekomme ovenstående har samtlige dagplejere i Norddjurs Kommune netop gennemført et 8-ugers opkvalificeringskursus. Kurset har understøttet den enkelte dagplejers faglige beredskab og refleksion over egen praksis. En fortsat understøttelse af dagplejeren og den kvalitet børnene oplever i det enkelte dagplejehjem er afgørende for, at alle mødes af høj kvalitet i dagtilbuddet uanset, hvor i kommunen man bor. Det er vigtigt at fastholde dagplejerens faglighed og også hele tiden at give dagplejeren mulighed for at øve sig på at omsætte viden til praksis. For at understøtte dagplejeren yderligere foreslås følgende to indsatsområder: Opprioritering af den faglige sparring med dagplejepædagogen samt opprioritering af den faglige sparring med PPR Opprioritering af den faglige sparring med dagplejepædagogen Dagplejepædagogen udgør en afgørende og primær sparringspartner for den enkelte dagplejer og er samtidig med til at sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagplejen er i udvikling. Flere danske forskere Bente Jensen, Ole Henrik Hansen mfl. peger på, at dagplejepædagogen med fordel kan opprioriteres for at give dagplejebørnene de bedst mulige forudsætninger for at blive mødt af en målrettet pædagogisk praksis med fokus på trivsel, læring og udvikling. Opprioriteringen vil desuden understøtte anvendelsen af den viden, dagplejerne har erhvervet sig på 8-ugersforløbet, og som nogle steder fortsat har svære kår i forhold til at blive omsat til praksis. En opprioritering af dagplejepædagogens mulighed for sparring med den enkelte dagplejer er under forudsætning af dagplejepædagogens tidsmæssige ressourcer samt faglige kompetencer, som dermed begge foreslås opprioriteret. 14

62 Opprioritering af den faglige sparring med PPR I dagplejen er det et vilkår, at en stor del af tiden foregår uden mulighed for spejling, sparring, videndeling og fælles faglig refleksion over egen praksis. Undtagelsen er mødet med dagplejepædagogen og mødet i legestuen, hvor dagplejerne typisk én dag om ugen - har mulighed for netop ovenstående med andre dagplejere. Blandt kommunens institutioner er der oparbejdet en positiv og sund kultur i forhold til at modtage professionel sparring fra PPR på, hvad der kaldes tværfaglige møder. På det tværfaglige møde er det muligt at kalde på faglig sparring fra psykologer, fysioterapeuter og tale/hørekonsulenter så snart man har en undring eller en mindre udfordring i forhold til et barn eller en børnegruppe. Det er erfaringen, at dagplejen kun i meget lav grad benytter sig af denne mulighed. Foruden den løbende, vigtige sparring med dagplejepædagogen, ønskes en kultur i dagplejen/legestuen, hvor det konsultative møde med PPR er en naturlig del af den faglige refleksion omkring et barn/børnegruppe, unerstøttet. Herved øges forudsætningerne for, at personalet oplever en let tilgængelighed i faglig sparring og rådgivning samt en dialogbaseret praksis med fokus på løbende kvalitetsudvikling. 15

63 Tema 3: Dialog om kvalitetsudvikling Den processuelle kvalitet er noget, børn, forældre, ansatte og ledelse skaber sammen hver dag. Derfor bygger den processuelle kvalitet i den enkelte institution på en række valg, truffet af de implicerede parter. En synlig og tydelig ledelse, der tager ansvar for både tilvalg og fravalg er afgørende for, at de professionelle kan arbejde i samme retning og dermed også for, at kvaliteten i den enkelte institution højnes. Alle er afhængige af en fælles forståelse af, hvad god kvalitet er hvor vi er på vej hen og hvorfor. Fokus for kvalitetsudvikling og -vurdering bør ligge i børnenes lærings- og udviklingsmuligheder i det pædagogiske miljø i institutionen, og bør foregå i et forpligtende fællesskab mellem forvaltning, ledelse, og medarbejdere. På baggrund heraf foreslås følgende 2 indsatser: Status- og udviklingssamtale vedr. processuel kvalitet Det foreslås at iværksætte indsatser, der understøtter og kvalificerer de ledelsesmæssige valg, der træffes lokalt, med henblik på at højne den processuelle kvalitet i børnenes hverdag. Disse valg bør træffes på et solidt grundlag, der forener konsultativ sparring fra diverse fagpersoner med udviklingspotentialet i den enkelte institution. Det foreslås at udvikle en dialogbaseret samarbejdskultur, hvor den enkelte institution på baggrund af en faglig vurdering modtager konsultativ sparring på mulighederne for at udvikle proceskvaliteten i institutionen. En afledt effekt heraf vil være, at det i en handleplan tydeliggøres for ledelsen og det øvrige personale, hvor og hvordan kvaliteten kan udvikles lokalt, og også hvordan/hvornår, der følges op på udviklingen. Medarbejderinddragelse Forudsætningen for at højne kvaliteten lokalt er blandt andet, at ledelsen understøtter en kultur i institutionen, hvor alle parter løbende indgår i dialog om institutionens kvalitet og udviklingen heraf. På baggrund af den udarbejdede handleplan fra Status- og udviklingssamtalen er det ledelsens ansvar at sikre, at alle professionelle omkring institutionens børn er bekendte med udviklingspunkterne, så der sikres en fælles retning og forståelse i den samlede personalegruppe. 16

64 Tema 4: Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Flere forskere peger på kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen som den mest betydningsfulde enkeltfaktor i daginstitutionen. For eksempel fandt Mashburn og kollegaer, at barn-voksen-interaktionen er den parameter, der har den største og mest konsistente sammenhæng med børnenes udvikling. Kvaliteten af støttende instruktioner i voksen-barn-interaktionen indvirker positivt på barnets faglige færdigheder, mens kvaliteten af den emotionelle støtte i interaktionen indvirker positivt på barnets sociale færdigheder på både kort og lang sigt (Mashburn m.fl., 2008). Børn har brug for en høj kvalitet i samspillet med den voksne, og den voksnes evne til at skabe et trygt og tillidsfuldt samspil er afgørende for barnets mulighed for at udvikle sit potentiale og for de fortællinger, omgivelserne og barnet skaber om sig selv og de øvrige børn. Fælles forståelse for den gode relation og kompetencen til at udvikle den En målrettet indsats for at fremme den professionelles relationskompetence og dermed interaktionen mellem barn og voksen er afgørende for at højne kvaliteten i hvert enkelt dagtilbud. Det forslås på baggrund heraf at iværksætte indsatser, der understøtter en kultur lokalt i den enkelte enhed, hvor den positive interaktion mellem barn og voksen er et tilbagevendende fokuspunkt i dialogen om den faglige kvalitet i institutionen. Samtidig vil et fælles sprog og forståelse for, hvordan der udvikles og sikres en høj kvalitet i interaktionen mellem barn og voksen, fremme en bevidst, anerkendende og sensitiv praksis, der understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling. 17

65 Tema 5: Sansemotorik og læring Kroppen og sanserne er små børns primære vej til erkendelse og læring. Samtidig peger forskning på, at der er en klar sammenhæng mellem motorisk udvikling i de første år af livet og barnets indlæring senere i livet. De kropslige erfaringer, som barnet får, danner det grundmotoriske fundament for læring, og for at det senere kan tilegne sig færdigheder. Et velstimuleret sanseapparat og en god grundmotorik er derfor et vigtigt fundament for al anden udvikling. Gennem sansemotorikken opnår barnet evnen til at selvregulere, til at mestre sig selv og får grundlag for at spille socialt sammen med andre. Vigtige kompetencer i forhold til at barnet bliver parat til tiden efter førskoleområdet. Der er desuden evidens for, at børn med sanseintegrationsvanskeligheder og/eller dårlig sansemotorik hæmmes i deres deltagelse på lige fod med andre jævnaldrende børn, og at det kan påvirke både selvværd og mestringsglæde på kort og lang sigt for det enkelte barn (Databasen Børns Sundhed; 2013). Mål- og handleplan for sansemotorisk stimulation og vurdering Alle fagprofessionelle skal have en viden og indsigt i vigtigheden af at skabe læringsmiljøer, der understøtter børns muligheder for at opøve deres sansemotorik og sanseintegration. Forudsætningen herfor er såvel efteruddannelse som en fælles forståelsesramme på tværs af kommunen. På sprogområdet har der siden 2012 været nedsat en styregruppe for Mål- og handleplan for sprogstimulering og sprogvurdering. Foruden at målformulere samlet set på kommunens sprogindsatser, er det styregruppens opdrag at udstikke retning for, hvordan målene kan opnås. Som det tidligere har været tilfældet på sprogområdet, synes der at være et udviklingspotentiale i kvaliteten af det understøttende arbejde omkring børnenes sansemotoriske udvikling og vurderingen heraf. En sådan understøttelse har dokumenteret kort- og langvarig effekt i et sundheds-, udviklings-, adfærds-, lærings-, og trivselsmæssigt perspektiv for det enkelte barn. Det foreslås at overføre de positive elementer fra sprogområdet til det sansemotoriske område for herigennem at understøtte en pædagogisk praksis, der fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. 18

66 Tema 6: Faglige vejledere Dagtilbuddene i Norddjurs Kommune arbejder allerede i dag systematisk med børnenes læringsmiljøer, hvilket udgør en del af forudsætningen for at præstere dagtilbud af høj kvalitet (se uddybning i notatet: Igangværende og kommende trivsel- og læringsfremmende indsatser på skole- og førskoleområdet ). De faglige vejledere udgør et stort potentiale i hvert enkelt dagtilbud i forhold til at få udviklet en kvalitetsorienteret praksis med fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling. På skoleområdet har der længe eksisteret en kultur, hvor processuel- og faglig vejledning fra kollega til kollega anses som en styrkelse af den enkeltes blik på egen praksis og på den generelle udvikling af praksis i institutionen. På førskoleområdet er der på nuværende tidspunkt investeret i en række faglige vejledere (16 sprogvejledere og 16 medie- og kulturvejledere) med en særlig faglig og processuel indsigt, der vejleder institutionens øvrige personale i netop læringsfremmende miljøer og indsatser. Der er desuden lavet lokale prioriteringer af andre vejledertyper. Fælles for vejlederne er det, at de understøtter og opkvalificerer den faglige bevidsthed og refleksion i dagtilbuddet, og de spiller derfor en vigtig rolle i kvalitetsudviklingen af den pædagogiske praksis. Organisering og understøttelse af de faglige vejledere På grund af disse faglige vejlederes væsentlige betydning for opnåelsen af optimal trivsel og læring hos børnene, er der behov for at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen. En fælles forståelse af, hvorledes de faglige vejledere organiseres og understøttes både lokalt og centralt er en forudsætning for, at vejlederne på førskoleområdet reelt kan få en betydningsbærende funktion for den daglige praksis og for kvalitetsudviklingen generelt. Endvidere vil en fælles forståelse af vejledernes organisering og understøttelse medvirke til, at de faglige vejledere reelt iscenesættes som ressourcepersoner, der kan bibringe en dialogbaseret kultur, hvor prøvehandlinger og faglig udvikling hyldes, og hvor adgangen til faglig sparring for den enkelte fagperson er let tilgængelig. 19

67 Tema 7: Kompetenceudvikling af det professionelle personale De 6 præsenterede temaer vil understøtte muligheden for at højne kvaliteten i kommunens dagtilbud. For at dette gøres muligt er det afgørende, at personalet er opdateret om den nyeste viden på området, og at de har kompetencerne til at understøtte indsatserne indenfor hvert tema. Både international og dansk forskning peger samstemmende på, at en kvalificerende uddannelse af det pædagogiske personale, har en positiv effekt på kvaliteten i dagtilbuddet. Uddannelse og efteruddannelse gør personalet mere stimulerende/støttende og mindre dikterende/beordrende, hvilket har en effekt på barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling på både kort og lang sigt. Det viser sig afgørende, at det pædagogiske personale har viden om børnenes læringsforudsætninger, er bevidste om læringsmål og at de formår at tilrettelægge læringsmiljøer og en pædagogisk praksis, der netop tager udgangspunkt heri (E. Melhuish og B. Taggart: The effektive Provision of Pre-school Education (EPPSE)). Også formålsparagraffen for dagtilbud fokuserer på barnets læring og udvikling gennem veltilrettelagte aktiviteter: 7 stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring Det pædagogiske personale skal være kompetent til at støtte børnenes forskellige forudsætninger og ressourcer gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde. På baggrund heraf foreslås en opkvalificering af det professionelle personale på førskoleområdet. Delelementerne i opkvalificering vil til sammen sikre et fagligt fundament hos de professionelle, der gør dem kompetente til at iscenesætte læringsaktiviteter samt højne kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen. 20

68 Den professionelles kompetenceprofil Der foreslås en kompetenceudvikling af alle pædagogiske personaler inden for følgende 3 fokusområder: - En fælles forståelse for, hvad høj kvalitet er - Relationer og relationsarbejde - 0-5årige børns læring og læringsaktiviteter De forskellige faggrupper tilbydes et varieret antal efteruddannelsesdage med udgangspunkt i deres professionelle baggrund, opgaveportefølje og tidligere gennemførte uddannelser. Eksempelvis skal dagplejere og pædagogmedhjælpere deltage i en mindre del af kompetenceudviklingen, idet denne gruppe netop har gennemført et omfattende 8 ugers efteruddannelsesforløb, der vedrører dele af ovenstående. Fra skoleområdet har kompetenceudviklingsprojektet om Synlig Læring vist sig særdeles udbytterigt, idet de professionelle har gennemgået et fælles forløb, hvor alle har hørt det samme, og dermed møder med en fælles forståelsesramme i forhold til den efterfølgende praksisudvikling. Det giver en unik mulighed for at arbejde videre i samme retning, at de professionelle har opnået et fælles udgangspunkt, fælles sprog og fælles forståelse for, hvordan børnenes trivsel, læring og udvikling understøttes bedst muligt. Vedvarende opfølgning Erfaringen fra skoleområdets projekt Synlig Læring viser desuden, at en tæt opfølgning og fastholdelse af de nyerhvervede kompetencer hos de professionelle, har afgørende betydning for den enkeltes mulighed for at overføre viden til praksis. For at sikre både kompetenceudvikling og praksisudvikling foreslås det at understøtte en kultur, hvor der løbende reflekteres over den viden, de professionelle har erhvervet sig igennem kompetenceforløbet. 21

69 Økonomi 22

70 Økonomi Ovenstående 7 temaer forventes implementeret og afviklet i kommunens dagtilbud over en 3-årig periode fra Herefter foretages en evaluering af de enkelte temaer med henblik på en vurdering af, om indsatserne har haft den ønskede effekt. De økonomiske forudsætninger for at implementere de præsenterede 7 temaer beløber sig til følgende: Figur 4: Økonomiske forudsætninger for implementering af de 7 temaer jf. budgetaftalen for 2016 År Økonomi Nedenfor beskrives udviklingsplanens økonomiske konsekvenser samt forventede tidspunkt for implementering/afvikling af indsatserne. Elementerne i den samlede kompetencepakke (tema 7) og udgifterne hertil er beskrevet under hvert enkelt tema i den nedenstående tabel. 23

71 Budget 2016 Budget 2017 Tema 1 Forældreinddragelse og samarbejde Fælles retning og strategi for forældreinddragelse og samarbejde Kompetenceudvikling: Fælles løft 1: Forældreinddragelse og hjemmelæringsmiljø Budget 2018 Forår 2016 Sommer 2016 Efter 2016 Vinter 2016 Forår 2017 Sommer 2017 Efterår 2017 Vinter 2017 Forår 2018 Sommer 2018 Efterår 2018 Vinter 2018 Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen Vikardækning Stormøde for forældre Tema 2 Dagpleje Opprioritering af den enkelte dagplejers faglige sparring med dagplejepædagogen Opprioritering af den faglige sparring med PPR Fælles forståelse for dagplejepædagogens rolle og arbejdsopgave Kompetenceudvikling af dagplejepædagogen Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen Tema 3 Dialog om kvalitetsudvikling Handleplan for medarbejderinddragelse Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen 3.2. Status og udviklingssamtaler vedr. kvalitet Pilotprojekt om dynamiske læreplaner Kompetenceudvikling: Kick-off arrangement Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen Vikardækning Kompetenceudvikling: Fælles løft 2: Reflekteret, pædagogisk praksis Vikardækning Tema 4 Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Kompetenceudvikling: ICDP relationer (International Child Development 4.1. Programme) Vikardækning Tema 5 Sansemotorik og læring Mål- og handleplan for den sansemotoriske udvikling og vurdering Ansættelse af tovholder - 10 ugentlige timer Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen Tema 6 Faglige vejledere Organisering og understøttelse af faglige vejledere Lokaler og forplejning ifm. kompetenceudvikling I alt Udgifter til konsulentbistand til denne indsats forventesafholdt indenfor den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen 24

72 Organisering Implementeringen af de 7 temaer organiseres på tre niveauer via en styregruppe, en tovholder og en implementeringsgruppe. Denne organisering skal understøtte, at temaerne får en solid forankring hos de forskellige interessenter på dagtilbudsområdet, og at parterne løbende inddrages og høres i processen. Styregruppe Tovholder Implementeringsgruppe Styregruppen består af skole- og dagtilbudschefen samt afdelingslederen i skole- og dagtilbudsafdelingen. Styregruppens opgaver og ansvar er at sikre, at alle aspekter i projektets formål og leverancer lykkes, og at implementeringen sker i overensstemmelse med det politiske grundlag. Tovholder er en konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Tovholderens opgaver og ansvar er at sikre overholdelse af deadlines og leverancer. Tovholderen er endvidere ansvarlig for implementeringsgruppens organisering og planlægning samt gennemførelse af udviklingspunkterne indenfor de 7 temaer. Implementeringsgruppen består af 2 aftaleholdere, 2 afdelingsledere, 1 organisationsrepræsentant fra hhv. BUPL og FOA samt 3 repræsentanter fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Implementeringsgruppen forholder sig til den overordnede retning og indholdet i de forskellige udviklingstiltag og udfører konkrete opgaver i forbindelse med implementeringen af de enkelte tiltag. Implementeringsgruppen skal sikre, at projektets interessenter kan bidrage med deres viden og erfaringer omkring kvaliteten og fremdriften indenfor de 7 temaer. 25

73 Børne- og ungdomsudvalget Budget Intensivt undervisningsforløb for elever i 9. klasse G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet at afsætte kr. i 2016 og 2017 til et intensivt undervisningsforløb for de elever i 9 klasse, der risikerer ikke at opnå karakteren 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen. Forløbet skal bidrage til at sikre, at flere elever kan få adgang til en erhvervsuddannelse. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015, at der skal gennemføres en nærmere analyse på skole- og dagtilbudsområdet med henblik på at forbedre de læringsmæssige resultater og fremme børn og unges trivsel. I den forbindelse er der blevet gennemført en analyse af hvilke evidensbaserede tiltag, der bl.a. kan fremme, at færre elever forlader folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Denne analyse besluttede kommunalbestyrelsen på sit møde den 15. september 2015 skulle indgå i forhandlingerne om budget I analysen var der bl.a. beskrevet et intensivt undervisningsforløb på 2 uger som dagsforløb med en udgift på kr. På baggrund af analysen har forvaltningen udarbejdet et forslag til en konkret gennemførelse af de intensive undervisningsforløb. Forslaget er vedlagt som bilag. Forslaget til gennemførelse af det intensive undervisningsforløb indeholder bl.a. en beskrivelse af følgende: afgrænsning af målgruppen organisering og tidsplan herunder placering af undervisningsforløbene skabelon for en dagsplan 32

74 Børne- og ungdomsudvalget kriterier for udvælgelse af elever udvælgelse og kort uddannelse af undervisere og pædagoger evaluering af forløbene en oversigt over de enkelte delelementer i budgettet for forløbene. I forløbene er der ud over det stærke fokus på dansk og matematik også indbygget et fokus på sund kost og fysisk aktivitet. Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser, fælleselevrådet, ungdomsrådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 8. december 2015 kl Økonomiske konsekvenser Undervisningsforløbene gennemføres inden for den afsatte ramme på kr. i hvert af årene 2016 og Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til et intensivt undervisningsforløb for elever i 9. klasse sendes til høring i bestyrelser, fælleselevrådet, ungdomsrådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Konkret udmøntning - intensive forløb /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 33

75 Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober2015 Billeder: Colourbox.com 1

76 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal gennemføres intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever. I årene 2016 og 2017 er der således afsat kr. i begge år til denne indsats. Forslaget beskriver, hvordan disse midler kan udmøntes, så det kan være med til at sikre, at flere elever får adgang til erhvervsuddannelserne. Forløbet skal således målrettes de elever, der risikerer ikke at opnå karakteren 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen. Forslaget tager afsæt i den analyse af området der blev fremlagt for børne- og ungdomsudvalget den 19. august 2015, økonomiudvalget den 8. september og kommunalbestyrelsen den 15. september. 2

77 Indhold De intensive undervisningsforløb i dansk og matematik består af 2 x 5 hverdage, hvor eleverne møder ind hver morgen til intensiv undervisning i dansk og matematik. En dag vil være sammensat af faglige moduler afbrudt af pauser, hvor der er særlig fokus på kost og fysisk aktivitet. En dag kunne se således ud: Fælles sund morgenmad Dansk eller matematik Pause/fysisk aktivitet/sund kost Dansk eller matematik Fælles sund frokost Dansk eller matematik Pause/fysisk aktivitet/sund kost Dansk eller matematik. I undervisningsforløbet er der primært fokus på elevernes faglige udvikling. I de indlagte pauser er der endvidere fokus på vigtigheden af fysisk aktivitet og sund kost for eleverne. Forløbet gennemføres i foråret forud for afgangseksamen. Forløbet svarer til den sommerskole, Aarhus Kommune har tilbudt elever, der ikke er blevet optaget på en erhvervsuddannelse. Målgruppe Målgruppen for de intensive undervisningsforløb er primært elever i 9. klasse, som er vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse og som vurderes til at være i stor risiko for ikke at nå gennemsnitskarakteren 02 i Folkeskolens Afgangsprøver. Sekundært kan elever i 10. klasse også indgå i målgruppen. Organisering Nedenfor gennemgås de forskellige elementer i organiseringen af de intensive forløb. Tid November 2015 December 2016 Januar-februar 2016 Januar-februar 2016 Marts 2016 April 2016 Maj-juni 2016 August-september 2016 Aktivitet Udvælgelse af tovholder i skole- og dagtilbudsafdelingen Oprettelse af styregruppe Udvælgelse af undervisere til forløbene Udvælgelse af elever til forløbene visitationsteam Uddannelse af lærere og pædagoger 2x5 dages forløb Afgangsprøver efter 9. klasse Evaluering af de første erfaringer med undervisningsforløbene 3

78 November 2015: Udvælgelse af tovholder Der udpeges en konsulent i skole- og dagtilbudsafdelingen, som er tovholder for implementeringen af forløbene. Tovholderen drøfter løser opgaverne i tæt samarbejde med ledelserne på de fire overbygningsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). December 2015: Oprettelse af styregruppe Der oprettes en styregruppe bestående af: Konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen (tovholder) Skole- og dagtilbudschefen 1 ledelsesrepræsentant fra hver af de fire overbygningsskoler 1 repræsentant fra UU. Januar-februar 2016: Udvælgelse af undervisere til forløbene Styregruppen definerer en række kriterier for hvilke kompetencer, som underviserne på forløbene skal have. Med afsæt i disse kriterier går ledelserne på de fire overbygningsskoler i dialog med potentielle kandidater blandt skolernes egne lærere og pædagoger, som har kompetencer og motivation til at gå ind i opgaven med at varetage undervisningen på de intensive forløb. Herefter udpeger styregruppen 4 lærere og 2 pædagoger, der skal forestå undervisningen. Januar-februar 2016: Udvælgelse af elever til forløbene visitationsteam Visitationen foretages af et visitationsteam, der består af: Den faglige leder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Matematikkonsulenten i skole- og dagtilbudsafdelingen Læsekonsulenten i skole- og dagtilbudsafdelingen 1 psykolog fra PPR Skolerne udvælger potentielle elever til de særlige forløb og ansøger gennem en enkel procedure, hvor der lægges vægt på følgende kriterier: Eleven er vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse af faglige årsager og er dokumenterbart bagefter i dansk og matematik. Eleven kan også have personlige/sociale udfordringer, der har bidraget til vurderingen. Eleven vurderes at være i stor risiko for ikke at opnå gennemsnitskarakteren 02 til afgangseksamen. Eleven har vilje til eller formodes at kunne motiveres til at gennemføre undervisningsforløbet. Elever med alvorlige, ubehandlede psykiske lidelser eller adfærdsforstyrrelser er ikke egnede til forløbet. Elever fra heltidsundervisningen og specialklasseelever kan deltage efter en individuel vurdering. 4

79 Marts 2016: Uddannelse af lærere og pædagoger Styregruppen sammensætter et kort og praksisnært uddannelsesforløb for de lærere og pædagoger, som skal varetage undervisningen på forløbene. Uddannelsesforløbet varetages af eksterne undervisere og afvikles lokalt i kommunen. April 2016: 2x5 dages forløb De intensive undervisningsforløb afvikles i UngNorddjurs lokaler, hvor der ud over faglokaler også vil være mulighed for at trække på UngNorddjurs øvrige faciliteter i forhold til at understøtte elevernes fysiske aktiviteter undervejs i forløbene. Maj-juni 2016: Folkeskolens Afgangsprøver Afvikling af Folkeskolens Afgangsprøver i dansk og matematik August-september 2016: Evaluering af de første erfaringer Styregruppen evaluerer i samarbejde med de deltagende lærere og pædagoger de første erfaringer med gennemførelse af de intensive undervisningsforløb. Med afsæt i evalueringen foretages eventuelt justeringer i afviklingen af forløbene i

80 Økonomi Aktivitet Beløb Bemærkninger Udvælgelse af tovholder Uddannelse af lærere og pædagoger 2x5 dages forløb - Konsulentbistanden til denne aktivitet forventes afholdt inden for den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen - Udgifterne hertil forventes afholdt inden for den nuværende budgetramme i skole- og dagtilbudsafdelingen kr. Løn til 4 lærere kr. Løn til 2 pædagoger kr. Kost (morgenmad og frokost) kr. Materialer, aktiviteter mm kr. Bustransport I alt kr. 6