Bilag 6: Interview med Mark, der har en kriminel fortid Interivewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund Mark: Ja, jeg hedder Mark og

Transkript

1 Bilag 6: Interview med Mark, der har en kriminel fortid Interivewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund Mark: Ja, jeg hedder Mark og jeg er uddannet folkeskolelærer, og jeg er interesseret i fodbold, historie, musik, film og at have det godt med mine venner og kæreste. Og så er jeg 26 år. Interivewer1: Kan du fortælle lidt om din uddannelse, og hvad den giver dig? Mark: Jamen jeg har jo sådan set to forskellige uddannelser, jeg har folkeskolelæreruddannelsen, som har givet mig en profession, eller et arbejde, som jeg rigtig godt kan lide, et arbejde, som jeg godt kan se mig selv i, i løbet af mange år frem. Og så er jeg så nu i gang med at tage en kandidatuddannelse i dansk og historie, og den uddannelse spiller meget godt sammen med min uddannelse fra lærerseminariet, men som giver mig nogle flere uddannelser i fremtiden for også at undervise andre steder end folkeskolen. Interivewer1: Kan du fortælle om nogle af de udfordringer, du oplever i forbindelse med at tage en uddannelse? Mark: Den største udfordring er selvdisciplinen, at få læst de ting man bør og sådan, der er mange andre ting, der frister. Interivewer1: Hvad drømmer du om at opnå gennem din uddannelse? Mark: Jeg drømmer om at få et arbejde, jeg er rigtig glad for, og også at opnå en større viden, altså mest for mig selv, det der med at blive dygtigere og klogere til de ting, jeg synes er vigtige og som jeg interesserer mig for. Jeg drømmer om at undervise i dansk og historie, men hvem jeg så skal undervise er jeg ikke helt sikker på, jeg ved ikke selv hvem jeg foretrækker. Nu er jeg jo ved at tage min kandidatuddannelse, som også giver mulighed for noget voksenundervisning, og her tror jeg godt jeg kunne se mig selv. Nu har prøvet folkeskolen, og det kunne jeg også godt lide, men her er det også de ældste elever, jeg bedst kan lide at undervise. Med de små elever bliver det lidt for meget pædagogik til tider. Der synes det er mere spændende at have med det faglige at gøre og have at gøre med nogle mennesker, der kan udfordre én lidt fagligt, altså omkring stoffet og ikke så meget, at de skal have pudset næse eller bliver uvenner med sidevennen. Interivewer1: Men der er vel også en anden slags pædagogik hos de ældre elever? Mark: Jo, det er der. Det er mere sådan motivationspræget, særligt med historie omkring hvorfor det er vigtigt for dem at lære om, fx om Romerriget og hvorfor det er vigtigt for dem at lære om noget, der ikke umiddelbart spiller direkte ind i deres hverdag, så det handler ligesom om at fortælle 1

2 om tingene på en måde, så de kan se hvorfor det er relevant eller vigtigt. Det handler i høj grad også om etik og moral. Interivewer1: Er det noget, som lægger dig meget på sinde, altså etik og moral? Mark: Jo, det er det. Jeg har også kristendom fra lærerseminariet, og her skal man jo ikke sidde og forkynde, det må man jo ikke, men de vigtigste pointer fra kristendommen og etik og moral, det er jeg meget interesseret i. Interivewer2: Har du lyst til at fortælle lidt om din kriminelle løbebane? Mark: Der er i virkeligheden mange kriminelle handlinger, men det er relativt små ting, og de færreste er nogle, man er blevet taget for. Men jeg har været i retten to gange. Den ene var sådan en strafferetlig sag, og den seneste gang, det var sådan set bare en bødesag, hvor jeg ikke var helt enig med politiet i det, som de takserede bøden for. Skal jeg uddybe? Interivewer1: Ja, det må du meget gerne. Mark: Jamen okay, altså fælles for de ting jeg har begået, så er, at det alt sammen er noget som udspringer af færden i fodboldmiljøet. Dengang jeg var i retten med det strafferetlige, det var efter en kamp, hvor mine venner og jeg var taget på en bodega inden kampen og vi var vel en 60 mand, og i de foregående kampe mod XXXX havde der været nogle ting, hvor det ikke var gået så godt mellem deres fans og os, og så følte XXXXX fans, at de ligesom skyldte lidt og det var vi også forberedt på, at de synes, hvilket vi også var forberedt på, at de synes. Og så kom de pludselig stormende med kæppe og synes vi skulle tæves og vi gik så til modangreb, og det gik rigtig hurtigt, og så kom politiet og stod i mellem os og tog pebersprays frem, og ja, så kom jeg op og skændes med en af de her betjente, som jeg synes var for ivrig med pebersprayen. Han virkede meget opsat på at give os meget peberspray, hvilket jeg synes var uretfærdigt, da det ikke var vores fans, der havde angrebet andre, men kun forsvaret os selv. Så blev jeg anholdt, fordi politiet mente, at jeg havde spyttet ud efter en betjent. Det mener jeg jo ikke jeg gjorde, jeg mener at den spytten, der nu måtte være kommet, var en meget naturlig reaktion af at få peberspray i hele hovedet. Den røg så i retten, og her fik jeg beskikket en advokat, som var inkompetent og som ikke havde så meget at sige. Jeg var 19 år på det her tidspunkt, og jeg havde ikke så mange penge til at hyre min egen Side 2 af 7

3 advokat, så jeg måtte bare æde den og fik så 10 dages betinget for vold mod embedsmand i funktion. Interivewer1: Er det noget, der ligger i vennegruppen, altså det her med at være på kant med loven. Mark: Altså, nej, jeg ser ikke os som en flok kriminelle i min vennegruppe, men der sker da kriminelle ting. Det forestiller jeg mig dog der sker i de fleste vennegrupper, om det så er at ryge en joint eller andre ting, der ikke er så alvorligt. Vi går jo ikke ud og røver folk eller banker sagesløse mennesker. Interivewer1: Så for dig handler det om, at skelne mellem om det går ud over andre eller ej? Mark: Ja, altså det skelner jeg mellem, altså fx med XXXX fans, så var det ikke os der angreb dem, men dem, der angreb os og så tænker jeg, at det er meget normalt blandt venner, at man forsvarer sig selv. Men jeg ser det ikke som et kriminelt miljø. Altså man begår jo kriminelle handlinger, fx affyring af romerlys, som jo er ulovligt i forhold til, at det er en overtrædelse af fyrværkeriloven, så på den måde kan man sige, at det er kriminelt. Men det, at man siger, at det er kriminelt, det lyder værre end den kriminelle handling i sig selv. Interivewer1: Kan du prøve at uddybe, hvad du tænker om ordet kriminelt? Mark: Jeg tænker en forbryder, altså sådan en ubehagelig person. Interivewer1: Okay, så det har noget at gøre med hvem personen er? Mark: Ja, jeg tænker man lyder mindre tiltalende eller sympatisk, hvis man fx får at vide, at man skal møde en kriminel person. Så opstår der en række fordomme. Men i virkeligheden er du vel også kriminel, hvis du går overfor rødt. Så altså betegnelsen lyder værre, end hvad man måske i virkeligheden møder. Interivewer1: Hvordan kom du ind i kriminalitet? Mark: Jamen, altså igen har det jo noget at gøre med miljøet omkring fodbold, hvor jeg da jeg gik i 9. klasse var med til at stifte en fangruppe, der selvfølgelig er glad for romerlys, men vi er ikke en voldelig gruppe overhovedet. Vi er ikke hooligans, for vi aftaler ikke slagsmål med andre fans. Vi vil selvfølgelig forsvare os selv, hvis vi bliver angrebet, men det tænker jeg ikke, at der er noget kriminelt i, det er jo selvforsvar. Vi tager jo ikke ud i en eller anden skov og mødes ti mod ti. Vi er der jo, fordi vi holder af vores klub og ikke fordi vi skal ud at dyrke kampsport. Men altså kriminelle handlinger hænger jo sammen med miljøet, for vi vil gerne være fans på en anden måde, end dem Side 3 af 7

4 der står og drikker sig plørefulde og råber grimme ting. Vi laver flag og fede sange, og så pynter vi fx med romerlys og røgbomber, hvilket man ikke må. Og når man så er den type fans, så får man også nogle, hvad skal man sige, fjender fra andre fangrupper, og så er der lige pludselig ikke så langt til, at der måske skal ske nogle kriminelle handlinger. Interivewer2: Hvordan er du kommet ud af de kriminelle handlinger. Mark: Altså jeg kunne stadig godt finde på at antænde et romerlys, men det er klart, at sådan noget da jeg fik dommen for vold mod embedsmand, så tænkte jeg da over fremadrettet, at jeg jo gerne vil have et job, hvilket også er hvorfor jeg tager min uddannelse, altså have et arbejde jeg holder af og arbejde med noget, hvor jeg interesseret i at dygtiggøre mig, og der vil en plet på straffeattesten jo være en forhindring. Interivewer1: Så det er mest i forhold til job og karriere, at du ikke begår kriminelle handlinger? Mark: Altså, ja, jeg kan da godt have lyst til at pande en XXX-fan eller en politibetjent ned, hvis de er irriterende eller uretfærdige, men det er klart, at hvis jeg skal ud og undervise en 8. klasse om mandagen, så går den opførsel ikke. Her skal jeg også være et forbillede. Eller hvis chefen får at vide, at jeg skal i retten for vold, det duer jo ikke. Så det er i høj grad en motivation for mig at tænke på, at der også er en dag efter søndag. Interivewer1: Hvordan tror du, at andre unge kriminelle kommer bedst videre med en lovlydig uddannelse. Mark: Gennem bøger og gennem uddannelse. Jeg tror, at det handler meget om at have at gøre med noget andet, som kan stimulere én. Interivewer1: Mener du, at man kan læse sig ud af kriminalitet? Mark: Ja, eller at tage en håndværkeruddannelse, at blive stimuleret på en anden måde end ved at begå kriminalitet. Jeg tror i hvert fald, at bøger og uddannelse kan være vejen ud af kriminalitet. Altså for mig er det vigtigt, at jeg har noget at stå op til om mandagen, ellers tror jeg måske, at jeg havde været inde at sidde nu. Sådan er det også med mine venner. Nogle af mine venner var jo på vej ind at sidde, men nu er de i gang med en god uddannelse nu, og nu har de noget andet end kriminalitet. Interivewer1: Er de her refleksioner over uddannelse kommet med alderen? Side 4 af 7

5 Mark: Ja, altså før i tiden, da jeg gik på handelsskolen, tænkte jeg ikke så meget på min fremtid og der foregik også en del mere kriminalitet dengang. Nu er man i gang med noget andet end blot en ungdomsuddannelse, og her kan man konkret se, hvad man skal bruge uddannelsen til. Det hjælper med at sætte det i et bredere perspektiv og se frem ad, at man ved hvor man er på vej hen og hvad man vil med sin uddannelse. Interivewer2: Hvorfor kommer dette med alderen? Mark: Man bliver mere moden og bliver mere klar over det ansvar det er at have et job. Og måske har man også en kæreste, hvor man gerne vil vise, at man kan finde ud af at tjene rigtige penge, og så går det jo ikke, at man får bøder eller gør et eller andet dumt og skal i retten. Interivewer1: Men for dig har det ikke handlet om at tjene penge gennem kriminalitet, det har handlet om noget andet, kan du måske uddybe det? Mark: Jamen for mig har det handlet om mine venner, om miljøet og de regler eller de måder man befærdes på. Man bliver altid uvenner med politiet. Og nej, det er bestemt ikke noget man tjener penge på. Man bruger derimod mange penge på det altså at tage på ture osv. Det har simpelthen været en interesse og en form for stolthed og loyalitet overfor ens klub og venner. Penge har ikke været en motivation for mig til at begå kriminalitet, overhovedet ikke. Interivewer1: Hvordan hænger etik og moral sammen med din kriminelle løbebane? Mark: Altså jeg synes ikke selv, at jeg gør noget, jeg ikke kan stå inden for. Som jeg nævnte før, så kan en kriminel handling også være at gå overfor rødt, og selvom det i sig selv er en kriminel handling, så hænger det ikke nødvendigvis sammen med at have en god moral for mig. Etik og moral er noget lidt større i min optik. Det handler mest om, hvordan man behandler sine medmennesker og respekterer dem, og hvordan man ser på verden og giver plads til alle. Det interesserer mig ikke at slå folk ned, det er kun fordomme om fodboldfans, der siger, at alle fodboldfans interesserer sig for det. Dem der slås i fodboldkulturen, de slås kun med ligesindede, altså andre fodboldfans, der gerne vil slås. Lige nu hører man fx om, at tilfældige familiefædre skal føle sig utrygge i forhold til politiet. Det har jeg ellers aldrig hørt om at nogle skulle gøre, når det drejer sig om fans. Interivewer1: Har du fortrudt nogle af dine kriminelle handlinger? Side 5 af 7

6 Mark: Næh. Det har jeg ikke, for jeg har ikke gjort noget, jeg ikke kan stå ved. Jeg kommer uden tvivl til at fyre flere romerlys og røgbomber af i fremtiden, men jeg ville nok ikke spytte på en politimand, men jeg vil stadig diskutere med dem. Og altså grunden til at jeg fx ikke vil spytte på dem, det er ikke fordi, at de ikke har fortjent det, men det er fordi jeg ikke skal i retten igen eller have en plet på straffeattesten. Interivewer2: Har du nogle erfaringer med at samarbejder med kommunen efter kriminalitet? Mark: Nej, det har jeg faktisk ikke. Interivewer1: Hvilke erfaringer har du så med at arbejde med en beskikket advokat? Mark: Jamen, der har jeg dårlige erfaringer. Jeg havde en videooptagelse som jeg sendte til ham efter den famøse spytklat og pebersprayen, men den viste han ikke engang i retten. Han sagde, at den kunne man ikke bruge til noget, og det kan jeg ikke rigtig forstå, for jeg tænker, at det da ikke kan skade at vise den. Men altså, han sagde ingenting og han stillede ingen kritiske spørgsmål til de betjente som afgav forklaring. Altså her var tale om rent perform, at han var der. Det synes jeg egentlig var rigtige ringe. Så fik jeg at vide, at hvis jeg ankede den, så skulle jeg betale for en anden advokat, og det havde jeg slet ikke råd til. Så jeg måtte gå derfra som taberen. Sidst jeg var for retten valgte jeg faktisk selv at køre sagen, fordi jeg havde så dårlige erfaringer fra første. Og det gik egentlig godt da jeg sad der. Hende anklageren, jeg var imod, vidste tydeligvis ikke hvad romerlys var og hun vidste egentlig ikke, hvad jeg havde gjort. Jeg havde en ven, der er advokat, og han havde hjulpet mig med at finde nogle love, jeg kunne bruge til at forklare hvorfor fx romerlys ikke kunne anses som voldelig optræden, og jeg havde argumenter, der var taget ud fra lovbøgerne. Da jeg færdig begyndte anklageren igen at tale om hooliganisme, som jo intet har med romerlys at gøre, og jeg bad hende om at skrue ned for de der overdrevne overskrifter, som hun prøvede at sætte på sagen. Dommeren tænkte over det i ca. fem sekunder, og så måtte han give anklageren ret i sine anklager, og så havde jeg tabt. Der blev jeg godt nok vred, det var den lille mand mod systemet. Det var virkelig et brud på den tillid, jeg har til systemet at opleve det. Jeg var rasende, for jeg havde indrømmet, at jeg havde gjort det, men de havde skruet tre forskellige ting oven på min overtrædelse af fyrværkeriloven. Det var simpelthen så beskidt. Jeg havde tænkt mig at køre sagen igen, også uden advokat. Min ven havde sagt, at i landsretten kunne de godt være villige til at høre Side 6 af 7

7 på mig, selvom jeg ikke havde forsvar med. Herefter fik jeg så at vide, at hvis jeg skulle anke den, så skulle jeg have forsvar med, og hvis jeg så tabte sagen, skulle jeg betale sagsomkostningerne. Grundet erfaring fra min tidligere beskikket advokat har jeg langt fra tillid til at jeg kunne vinde sagen. Interivewer2: Hvad har den her oplevelse i retten givet dig? Mark: Altså i forvejen er jeg jo ikke fan af politi og nu kan jeg sige det samme om retssystemet. Det virkede forudindtaget af dommeren, at han ville dømme mig. Sådan synes jeg ikke det bør være. Jeg synes han burde være mere objektiv og lytte på, hvad jeg sagde og heller ikke komme frem til sin bestemmelse så hurtigt. Interivewer1: Er det muligt at lægge den kriminelle fortid bag sig? Mark: ja, altså for mig i hvert fald. På et tidspunkt bliver man nok for gammel til at gide og stå at fyre romerlys af, og så man nok også en familie, hvor man ikke har tid til at se fodbold hver weekend. Men jeg vil altid have mange følelser med mig omkring fodbold, og jeg vil måske spejde lidt efter de andre fans, som engang var fjender. Det er sådan lidt et adrenalinkick, og det lægger jeg nok ikke fra mig. Men i det store hele tror jeg altid, at det er muligt at lægge den kriminelle baggrund bag sig. Det er selvfølgelig sværere for nogle end andre, altså især for folk, der er født ind i det og måske ikke har andre indtægtskilder, eller som ikke har venner, der ikke er kriminelle. Men altså hvor der er vilje er der vej. Interivewer1: Hvordan ser dine fremtidsplaner ud? Mark: Jamen de ser gode ud. Jeg er færdig her til sommer med min kandidatuddannelse, og så håber jeg på at få et fast job. Øhm ja, se en masse fodbold og så forhåbentlig undgå retten. Interivewer1: Er der noget, du synes vi skal tage med herfra, noget der er vigtigt for os at vide omkring uddannelse og kriminalitet? Mark: I skal vide, at bøger godt kan være en vej ud af kriminalitet, man skal bare finde de rigtige bøger. Side 7 af 7