Uhyre vigtigt at afklare effekten af frikøbet både i det offentlige og i det private. Hvem får gevinsten.?

Transkript

1 I halen af ethvert frikøb af data ligger forventningen om en samfundsmæssig gevinst. Hvis gevinsten er for lille i forhold til frikøbets pris er situationen ugunstig. Uhyre vigtigt at afklare effekten af frikøbet både i det offentlige og i det private. Hvem får gevinsten.?

2 Eksempler på allerede frikøbte data FOT mm. vi har fået gratis grundkort - men er de gode nok? Matrikelkort vi har fået gratis matrikeldata - kvaliteten er som forventet (kernedata) OIS/CVR data er 1:1 med registrene Særligt frikøbet af Matrikelkort og FOT har haft stor økonomisk effekt for virksomheder og den off. sektor.

3 Frikøb af Statistiske Kvadratnet-data Hvilke erfaringer/forventninger har kommunerne med/til denne datatype? Hvad er konklusionen på den hidtidige anvendelse i kommunerne? Har kommunerne haft det ønskede udbytte?

4 Hvad har kommunerne behov for? Tendensbeskrivelse vs. Databaseret monitorering Dagsaktualitet vs. Årsoversigter Eksakte opgørelser vs. Aggregerede/indekserede data

5 Relativt få kommuner har anvendt databaseret monitorering Flertallet mener dog at databaseret monitorering bør bringes i anvendelse i de kommende år Mange finder det alligevel usandsynligt at sådanne initiativer bliver sat i værk inden for overskuelig fremtid En restgruppe mener at kende nok til forholdene i kommunen, således at databaseret monitorering er ganske unødvendig! Link til rapport

6 CFKs rapport Socialfaglige forebyggelsesindsatser Monitoreringsindsatser baseres på enten: Årsoversigter fra enten DST eller eks. Geomatics eller Kommunernes egne data (fra stamregistre + sagsbehandlingssystemer)

7 CFKs rapport Socialfaglige forebyggelsesindsatser Systemernes værdi stiger i takt med, hvor ajourførte data de indeholder Ved ajourførte data stiger resultaters målbarhed Årsoversigter giver ikke den fornødne detailviden om de monitorerede områder Rettidige eks. boligsociale indsatser kræver ajourførte data

8 CFKs rapport Socialfaglige forebyggelsesindsatser Ved ajourførte data kan eksempelvis: kriminalitetsforebyggende indsatser igangsættes i det øjeblik kriminaliteten stiger og ikke et år efter karakteren af til- og fraflytning vurderes umiddelbart før og efter en områdefornyelse.

9 Hvad kan kommunerne anvende årsbaserede kvadratnetdata til? Hvilke segmenter bor hvor? Hvor mange flere indenfor 1 km 2 har fået en mellemlang videregående uddannelse siden sidste år? Hvad er gennemsnitsalderen indenfor 1 km 2 Leverandørafhængigt.

10 Hvad kan kommunerne anvende årsbaserede kvadratnetdata til?? Giver det værdi for kommunerne?

11 Hvor tæt på skal man være? De allerede frikøbte data (OIS mv.) og CPR suppleret med øvrige datasæt, leverer grundlaget til egne ajourførte monitoreringssystemer Vil kommunerne have større effekt af tilgang til 1:1 oplysninger fra SKAT, uddannelsessystemet mv. Således kunne monitoreringssystemer opbygges efter behov.

12 Overvejelse Får kommunerne den ønskede effekt af et frikøb af kvadranetdata? Er kvadratnettet en fornuftigt geografisk enhed for kommunerne? Skulle kommunerne hellere arbejde for øget adgang til flere stamregistre, så de kan berige deres monitoreringssystemer?

13 Iagttagelse Kommunernes behov for statistikdata er mangeartede og sektorafhængige Kommunerne har behov for oversigter baseret på mange forskellige administrative distrikter Årsbaserede kvadratnet-data er i den sammenhæng en uovervejet størrelse, uanset om man kan nøjes med årlige oversigter

14 LIFAs erfaringer viser at: Kommunerne har et stort behov for at kunne summere på andet og meget mere en kvadratnettet. Ansvaret for statistiske data i kommunerne er svært at placere havner tit mellem to stole. Til mange opgaver er aggregerede data for upræcise

15 Så inden et evt. frikøb skal man afklare: Hvilke datasæt kommunerne mangler, udover dem de selv kan danne ud fra stamregistre? Med hvilken frekvens skal de udkomme? Hvilke geografiske summeringsenheder er nødvendige udover kvadratnettet? Er det nødvendigt for kommunerne at få adgang til flere rådata for at opnå den nødvendige fleksibilitet?