Dagsorden AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 22. maj 2012 kl Fuglsangs Alle, bygning K, lokale 101 Møde i Talentbåndet

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Møde den: 22. maj 2012 kl Fuglsangs Alle, bygning K, lokale 101 Møde i Talentbåndet Dagsorden Deltagere: Svend Hylleberg, Anne Marie Pahuus, Johnny Laursen, Per Baltzer Overgaard, Lise Wogensen, Jes Madsen, Jeppe Dørup Olesen og Rebekka Sylvest Gæster: Næstformand for AU Forum for Talentudvikling Helle Prætorius under punkt 2 kl , Camilla Bjarnøe og Lars Ransborg (AUPA) under punkt 6 kl DAGSORDEN 1. Godkendelse af mødets dagsorden og referat af mødet 18. april 2012 Jf. vedlagte udkast til referat af mødet 18. april 2012 Dato: 02. maj 2012 Sagsnr.: AU Ref: rsy 2. Drøftelse af dagsorden for det kommende møde i AU Forum for Talentudvikling 26. juni 2012 Jf. vedlagte sagsfremstilling. Side 1/2 3. Tværgående strategiske midler i 2012 Jf. vedlagte sagsfremstilling og bilag. 4. Strategi på talentområdet Jf. vedlagte sagsfremstilling og bilag. 5. Internationale ph.d.-studerende med eget ph.d.-stipendium Jf. vedlagte sagsfremstilling og bilag. 6. Orienteringspunkter Fælles national hjemmeside for alle ph.d.-kurser i Danmark Jf. vedlagte sagsfremstilling Alumnetilbud til ph.d.-studerende ved AU Jf. vedlagte sagsfremstilling Science without Borders Jf. vedlagte bilag 7. AUs ph.d.-forening (AUPA) Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk

2 AARHUS UNIVERSITET Camilla Bjarnøe Jensen og Lars Ransborg formand og næstformand for ph.d.- foreningen er inviteret til at præsentere foreningens input til båndets overvejelser om tenure-track og tidlig rekruttering. Side 2/2 8. Eventuelt 9. Næste møder Der er aftalt følgende møder i 2012: 27. juni kl (OBS: Svend Hylleberg har fået problemer med tidspunktet det foreslås, at mødet aflyses) 1. august kl september kl oktober kl november kl december kl Der er aftalt følgende møder i AU Forum for Talentudvikling: 26. juni kl august kl oktober kl december kl (Der er forslag om, at mødet afholdes den 12. december i stedet)

3 AARHUS UNIVERSITET Møde den: 18. april 2012 Faculty Club Talentbåndet REFERAT Til stede: Svend Hylleberg, Anne Marie Pahuus, Johnny Laursen, Jes Madsen, Per Baltzer Overgaard, Lise Wogensen, Jeppe Dørup Olesen og Rebekka Sylvest Gæst: Jette Hammer leder af Karrierecenteret Rebekka Sylvest 1. Godkendelse af mødets dagsorden og referat af mødet 20. marts 2012 Dagsordenen til mødet blev godkendt. Referatet af mødet den 20. marts 2012 blev godkendt med en supplerende bemærkning om, at AU Forskning og Talent i løbet af april udarbejder den nævnte oversigt over hvilke muligheder, AU har for at tilbyde udenlandske ph.d.er indskrivning med et stipendium fra udlandet. Specialkonsulent Dato: 20. april 2012 Sagsnr.: AU Ref: rsy Side 1/3 2. Præsentation af karrierecenteret Jette Hammer fra Karrierecenteret præsenterede Karrierecenteret jf. vedlagte slides og ideer til ph.d.-services. Der blev udtrykt stor interesse for ydelser til ph.d.-studerende fra Karrierecenteret og et ønske om inden for kort tid at få udbredt tilbuddene til hele AU. 3. Revision af universitetets beskæftigelsesundersøgelse Talentbåndet drøftede det udsendte oplæg til den kommende beskæftigelsesundersøgelse. Der var et ønske om, at de tidligere ph.d.-studerende også oplyser om eventuelle peer review publiceringer og tilkendegiver inden for hvilket program/fag ph.d. en er udarbejdet. Svend Hylleberg gjorde i den forbindelse opmærksom på, at der i universitetets kommende udviklingskontrakt forventes at være et beskæftigelsesmål for ph.d.ere fra AU. Målet omhandler ph.d.ers overgang til arbejdsmarkedet opgjort gennem analyser af jobsituationen 4-19 mdr. efter erhvervet ph.d-grad. I 2012 er målsætningen, at AU ligger på landsgennemsnittet, i % -point over landsgennemsnittet og i % point over landsgennemsnittet, som i 2011 var på 93 %. 4. Tenure Track ved AU Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk

4 AARHUS UNIVERSITET Talentbåndet drøftede den efterfølgende præsentation af tenure track - modellen på mødet i AU Forum for Talent. Der er behov for, at universitetets HR afdeling inddrages til kvalitetssikring af modellens juridiske implikationer. Side 2/3 Der var enighed om, at modellen skal være fleksibel i forhold til de enkelte hovedområders/institutters forskellige behov. Der blev udtrykt ønske om, at det formentlig vil være en fordel at supplere modellen med ekstra midler, som kan være med til at gøre det yderligere attraktivt. 5. Øget ph.d.-rekruttering før kandidatgrad Det efterfølgende møde med AU Forum blev drøftet. Der var en erfaringsudveksling om hvordan de enkelte skoler bedømmer ansøgerne til 3+5 og 4+4. Det kan eks. være ideelt med screening særligt af internationale ansøgere. Tidsmæssigt kan det være vanskeligt at få potentielle ansøgere på et screeningsophold på AU samtidig med, at der er åben for indskrivning ved nogle af de bedste universiteter i verden. Der var forslag om, at ph.d.-udvalgene inddrages i drøftelsen af modellerne eller Tværgående strategiske midler Der var følgende forslag til anvendelsen af de tværgående strategiske midler: understøttelse af de generiske kurser på AU finansiering af ph.d.-stipendier på tværs af ph.d.-skolerne karriereudvikling samarbejde med internationale partnere Det blev besluttet, at sekretariatet til det kommende møde i båndet udarbejder et oplæg til videre drøftelse. 7. Eventuelt Det blev på opfordring præciseret, at der ikke opkræves kursusbetaling på tværs af universitetets ph.d.-skoler for ph.d.-studerende fra AU. Der blev uddelt et notat om et kompetenceforløb for ph.d.-studerende jf. vedlagte bilag. Der vil blive sendt en mail rundt til skolerne. JDO orienterede om ESOF konferencen i Dublin til sommer, hvor AU får en stand. Der vil blive udsendt en særskilt mail.

5 AARHUS UNIVERSITET JDO kunne oplyse, at det ikke har været muligt for European Industrial Graduateschool at tiltrække EU-midler, så projektet er sat i bero indtil videre. Side 3/3 8. Næste møder Der er aftalt følgende møder: 22. maj kl juni kl Der vil blive udsendt en doodle med forslag til datoer i resten af 2012.

6 AARHUS UNIVERSITET 2. MAJ 2011 AU CAREER TALENT UDVALGET JETTE HAMMER AU CAREER UNI VERSITET AARHUS UNIVERSITET KARRIERECENTER FOR DE STUDERENDE Karrierevejledning på dansk og engelsk: - 15 min. Quick counselling - 1 times individuel vejledning - Gruppevejledninger - Redskabskurser kurser i ansøgning, CV, jobsamtale, lønforhandling, kompetenceafklaring og testforløb - Selv-studie vejledninger på web og trykt form. AU CAREER TALENTUDVALGET JETTE HAMMER 18. APRIL

7 AARHUS UNIVERSITET KARRIERECENTER FOR DE STUDERENDE Karriereevents - CompanyDating virksomheder pr.gang - A day with...en virksomhed på besøg hver torsdag - Case Competitions - Virksomheds/faglige præsentationer - her eller hos virksomhederne - Messer i samarbejde med andre organisationer AU CAREER TALENTUDVALGET JETTE HAMMER 18. APRIL AARHUS UNIVERSITET KARRIERECENTER FOR DE STUDERENDE Særlige programmer Mentorordning JobShadow Virksomhedsmentorordning (i Herning) InterResource 5 årigt EU/Regions projekt målrettet internationale full-degree studerende i Århus. Hensigten er at fastholde dem i Region Midt efter endt uddannelse. Projektledes fra AU Career, BSS - Virksomhedsopsøgende arbejde, karrierevejledning, events, sociale aktiviteter AU CAREER TALENTUDVALGET JETTE HAMMER 18. APRIL

8 AARHUS UNIVERSITET AU JOB- OG PROJEKTBANK TITEL PÅ PRÆSENTATION NAVN NAVNESEN 2. MAJ AARHUS UNIVERSITET KARRIERECENTER FOR ERHVERV Rekruttering/employer branding I form af: Corporate partner Partner Sponsor Organisations partner International samarbejdspartner Samt en række «løse kontakter» Events: HR seminarer Topledermiddage AU CAREER TALENTUDVALGET JETTE HAMMER 18. APRIL

9 AARHUS UNIVERSITET KARRIERECENTER MED AU KOLLEGER Medarbejdere Kontakter gæsteundervisere, cases mv. Samarbejde om faglige arrangementer Profilering af særlige arrangementer overfor karrieresamarbejdspartnere AU CAREER TALENTUDVALGET JETTE HAMMER 18. APRIL AARHUS UNIVERSITET SAMARBEJDSPARTNERE UDENFOR AU Arbejdsmarkedsparter i form af A-kasser, Fagforeninger, Jobcentre, Diverse arbejdsgivernetværk, Region Midt/EU projekter f.eks. International Community og Kontaktmæglernetværket Arbejdsgivere offentlige og private Frivillige organisationer Universitets karrierenetværk i ind og udland Leverandører af services til karrierenetværk f.eks. MoveOn (jobbank leverandør) og Garuda (testleverandør) Studenterorganisationer på AU AU CAREER TALENTUDVALGET JETTE HAMMER 18. APRIL

10 AARHUS UNIVERSITET IDEER TIL PH.D. KARRIERESERVICES Karrierevejledning Forberede ph.d.ere til mødet med private/offentlige arbejdsgivere Forberede erhvervslivet til mødet med ph.d. erne Rekruttering af ph.d. studerende Vejledninger ud fra ph.d. profiler: Særlig måde at præsentere sig på i.e. CV opbygning Viden om arbejdsmarkedet ikke forsknings arbejdsmarkedet (privat og offentligt) forsknings arbejdsmarkedet (ind og udland) entrepreneur vejen Kompetenceafklaring og oversættelse til ikkeforsknings arbejdsmarkedet Koordinere forberedelse til internationale forskningsstillinger i samarbejde med fagligt miljø? Udvidet samarbejde mellem faglige vejledere og karrierevejledere samt overførsel af arbejdsmarkeds viden (begge veje) Generelle AU Career events dels specifikt for ph.d. studerende på tværs af fakulteter eller gennem arrangementer sammen med kandidatstuderende Deltage i frivillig foredragsservice som bliver markedsført til erhvervslivet Ph.d. dage for erhvervslivet Tilbud om at mødes med karrierecenterets samarbejdspartnere ifbm forskningsprojektet Tilbud om transferable skills, der efterspørges af erhvervslivet (ikke nødvendigvis udbudt af karrierecenteret) Karreirekredse, Mentorordning og JobShadow ved brug af ph.d. alumner (i det omfang vi kan få fat på dem) Åbne døre hos erhvervslivet stor fælles opgave om at sikre en samfundsdebat, der synliggør ph.d. kompetencer og værdi for arbejdsmarkedet udenfor universiteterne Tæt dialog med samarbejdspartnere og løbende information om ph.d. ernes kompetencer Information om erhvervs ph.d. og samfinansierede forløb Samarbejde mellem AU Career og AU Talent/fakulteter (institutter) om ph.d. dage/foredragsservice mv. Samarbejde mellem AU Talent og AU Career om: Rekruttering af ph.d. studerende ifbm. Viden om forskellige karriereveje for bachelor og kandidatstuderende. Rekruttering af erhvervs ph.d. ere og erhvervs ph.d. virksomheder. AU CAREER TALENTUDVALGET JETTE HAMMER 18. APRIL AARHUS UNIVERSITET ORGANISERING AF AU CAREER Her kunne en fælles ph.d. vejleder være organisatorisk forankret Her kunne personen fungere i tæt samarbejde med de lokalt forankrede dels som supervisor, vejleder og dels som central figur for den samlede indsats. AU CAREER TALENTUDVALGET JETTE HAMMER 18. APRIL

11 Ideer til Ph.d. services fra AU Career Karrierevejledning Forberede ph.d.ere til mødet med private/offentlige arbejdsgivere Forberede erhvervslivet til mødet med ph.d. erne Rekruttering af ph.d. studerende Vejledninger ud fra ph.d. profiler: Særlig måde at præsentere sig på i.e. CV opbygning Viden om arbejdsmarkedet ikke forsknings arbejdsmarkedet (privat og offentligt) forsknings arbejdsmarkedet (indog udland) entrepreneur vejen Kompetenceafklaring og oversættelse til ikke forsknings arbejdsmarkedet Koordinere forberedelse til internationale forskningsstillinger i samarbejde med fagligt miljø? Udvidet samarbejde mellem faglige vejledere og karrierevejledere samt overførsel af arbejdsmarkedsviden (begge veje) Generelle AU Career events dels specifikt for ph.d. studerende på tværs af fakulteter eller gennem arrangementer sammen med kandidatstuderende Deltage i frivillig foredragsservice som bliver markedsført til erhvervslivet Ph.d. dage for erhvervslivet Tilbud om at mødes med karrierecenterets samarbejdspartnere ifbm forskningsprojektet Tilbud om transferable skills, der efterspørges af erhvervslivet (ikke nødvendigvis udbudt af karrierecenteret) Karrierekredse, Mentorordning og JobShadow ved brug af ph.d. alumner (i det omfang vi kan få fat på dem) Åbne døre hos erhvervslivet stor fælles opgave om at sikre en samfundsdebat, der synliggør ph.d. kompetencer og værdi for arbejdsmarkedet udenfor universiteterne Tæt dialog med samarbejdspartnere og løbende information om ph.d. ernes kompetencer Information om erhvervs ph.d. og samfinansierede forløb Samarbejde mellem AU Career og AU Talent/fakulteter (institutter) om ph.d. dage/foredragsservice mv. Samarbejde mellem AU Talent og AU Career om: Rekruttering af ph.d. studerende ifbm. Viden om forskellige karriereveje for bachelor og kandidatstuderende. Rekruttering af erhvervs ph.d. ere og erhvervs ph.d. virksomheder Jette Hammer, AU Career, oplæg til Talentudvalget om ph.d. karriereservices.

12 AARHUS UNIVERSITET Kompetenceforløb for ph.d.-studerende Er du ph.d.-studerende på AU og har du lyst til at blive klogere på dine kompetencer og ønsker til karriere og arbejdsliv, så er dette tilbud måske noget for dig! Aarhus Universitet deltager sammen med Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet i et projekt, der giver dig mulighed for at arbejde med din egen professionelle profil gennem individuelle tests og workshops. Forløbet har fokus på trivsel og belastning i et universitetsmiljø, samt karriereveje ind og ud af universitetet. Målsætningen er, at du som deltager får mulighed at udvikle nogle vigtige personlige kompetencer, og at du får nogle værktøjer til, hvordan du kan arbejde med din egen karriereudvikling. Projektet er forankret på Syddansk Universitet og er finansieret af Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK). Du kommer i dit forløb at være en del af en gruppe på 17 ph.d. studerende fra dit eget universitet, samtidig med at du er en af de i alt 68 ph.d. studerende ved de 4 ovennævnte universiteter. Du får: Indblik i hvor du har dine styrker, hvad der motiverer og driver dig i dit arbejdsliv. Afklaring på dine karrieremæssige spørgsmål Større indsigt i hvordan du udnytter dit potentiale og udvikler dine personlige kompetencer Coping strategier og værktøjer til hvordan du håndterer stress og bevare din trivsel i universitetsarbejdet. Mulighed for at dele erfaringer med andre ph.d.-studerende Udviklingsforløbet består af 2 sammenhængende heldags workshops med 2 tilknyttede tests med individuelle feedbacksamtaler, samt et afsluttende 3 timers netværksmøde. Alle aktiviteter vil blive afholdt på det universitet, du er tilknyttet. Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk

13 AARHUS UNIVERSITET Det er gratis at deltage, og du skal regne med at bruge ca. 40 timer samlet på forløbet, svarende til 1,5 ects points. Det er op til din ph.d.-skole, om du kan få kurset sat ind i dit ph.d.-studium. For at deltage er det et krav, at du er minimum ½ år inde i dit ph.d. forløb. Der er et begrænset antal pladser og der ønskes en fornuftig fordeling på fagområderderfor vil der ved flere interesserede end pladser blive foretaget en udvælgelse efter ansøgningsfristen. Det er en forudsætning for tilmelding, at du kan deltage i alle aktiviteter, og således gennemføre hele forløbet. Hvis du har lyst til at deltage i forløbet, kan du skrive til Jesper Qvistgaard, AU, på jq@adm.au.dk. Har du spørgsmål til testene eller workshops, er du velkommen at kontakte Projektleder Monika Janfelt, janfelt@sdu.dk / Deadline for tilmelding: mandag den 4. juni Program og undervisere: Workshop I. 18. september kl Oplæg og diskussion om stress, trivsel og forskningsarbejdets udfordringer. Personprofil test med individuel feedbacksamtale. Du får tilsendt en JTI test (Jungiansk Type Indikator) online. Du mødes efterfølgende med Monika Janfelt (certificeret i testbruger) for en feedbacksamtale på ca. 1 ½ time. JTI profilen er et udviklingsværktøj, som giver gode muligheder for en samtale om dine præferencer, og hvordan de spiller sammen med dit arbejde som ph.d. studerende. Testresultater er fortrolige og samtalen foregår i et trygt og fortroligt rum. Du får materiale udleveret i forbindelse med samtalen. Du skal efter workshop 1 booke en tid til den individuelle samtale hos janfelt@sdu.dk Workshop II. 7. november kl Oplæg og diskussion om karriere, kompetencer og mål i dit arbejdsliv. Karrieretest med individuel feedbacksamtale. Du får tilsendt en Decision Dynamics Karrieremodel test online og mødes efterfølgende med en certificeret testbruger til en feedbacksamtale på ca. 1 ½ time. Karrieremodellen er et udviklingsværktøj som fokuserer på dine forestillinger om det gode arbejdsliv og på, hvad der driver dig og er meningsfyldt rent karrieremæssigt. Testen giver gode muligheder for en samtale om din arbejdsmæssige profil og dine fremtidige karriereveje og beslutninger. Testresultatet er fortroligt og samtalen foregår i et trygt og fortroligt rum. Du får materiale udleveret i forbindelse med samtalen. Du skal efter workshop 2 booke en tid til den individuelle samtale hos janfelt@sdu.dk Evaluering. Du vil få tilsendt en online af workshops og to test. Netværksmøde 17. januar 2013, kl Som afslutning på forløbet mødes du med dit hold, hvor der er fokus på læringspointer, og hvordan I kan bruge hinandens erfaringer og måder at løse problemer på.

14 AARHUS UNIVERSITET Evaluering. Du vil få tilsendt en online evaluering af netværksmødet og effekten af forløbet. Formidlingskonference. Du vil få en invitation til at deltage i en afsluttende konference, hvor resultaterne af projektet som helhed vil blive præsenteret, og hvor der vil være mulighed at diskutere, hvordan forskellige aktiviteter vil kunne bidrage til at gøre ph.d. studiet til et positivt udviklingsforløb. Undervisere på forløbet: Monika Janfelt Fil.lic/Ph.d., Åbo Akademi, Finland Fil.dr., Åbo Akademi, Finland Adjunkt og lektor, Institut for Historie, Kultur og samfundsbeskrivelse, SDU Efteruddannelse indenfor erhvervspsykologi og vejledning 2007/08 Certificeret coach 2008 (EMCC akkrediteret 2011) Karrierekonsulent, HR-Udvikling, SDU Certificeret testbruger JTI personprofil Certificeret testbruger Decision Dynamic Karrieremodel Trine Bovbjerg Cand.mag. Aalborg Universitet Pædagogikum, Aalborghus Gymnasium Udviklingskonsulent i hhv. MA/DM og IAK/IDA Certificeret i Jungs Type Indikator. Center for Ledelse 2007 HR-konsulent, Aalborg Universitet Certificeret i Bidrag til bedømmelse (BTB). Center for Ledelse CV Hanne Dauer Keller, cand. psych. aut. lektor og HR-konsulent Cand. psych., Københavns Universitet Ph.d., Aalborg Universitet Adjunkt, Institut for Læring og Filosofi Erhvervspsykolog, Arbejdsmiljøcenteret Arbejds- og organisationspsykolog. Region Nordjylland Lektor, Institut for Læring og Filosofi Efteruddannelse som organisationskonsulent hos Udviklingskonsulenterne A/S Tilknyttet som organisationspsykolog i HR-afdelingen, Aalborg Universitet

15 AARHUS UNIVERSITET J.NR. SAGSFREMSTILLING Møde: Talentbåndet Mødedato: 22. maj 2012 Mødested: Emne Drøftelse af møde i AU Forum for Talentudvikling 26. juni 2012 Resumé Der er aftalt møde med AU Forum for Talentudvikling den 26. juni fra kl På det første forummøde 18. april 2012 var der en drøftelse af båndets forslag til en tenure track -model og forslag til øget ph.d.-rekruttering før kandidatgrad. På mødet den 26. juni 2012 foreslås det, at forummet fortsætter med drøftelse af yderligere to af båndets indsatsområder eksempelvis Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne og Internationalisering og at der på det aftalte møde i AU Forum den 15. august bliver en drøftelse af de sidste to indsatsområder henholdsvis Målrettet rekruttering til ph.d.- uddannelsen og Et differentieret arbejdsmarked for ph.d.-dimittender. AU Forum for Talentudvikling gav på aprilmødet herudover udtryk for ønske om at høre mere om erfaringerne med tidlig rekruttering til ph.d.-uddannelserne. Forummets næstformand Helle Prætorius deltager under drøftelsen af dette punkt. Tidsfrist Maj 2012 Ansvarlig Svend Hylleberg/ Helle Prætorius Indstilling Det indstilles, at talentbåndet sammen med næstformand for AU Forum for Talentudvikling drøfter dagsordenen for det kommende møde i forummet den 26. juni 2012.

16 AARHUS UNIVERSITET J.NR. SAGSFREMSTILLING Møde: Talentbåndet Mødedato: 22. maj 2012 Mødested: Emne Tværgående strategiske midler prioriterede indstillinger for 2012 Resumé På mødet i Talentbåndet 18. april 2012 blev det nævnt, at der i forbindelse med den faglige udviklingsproces er afsat midler til tværgående strategiske tiltag. I perioden er der 8 mio. kr. til talentområdet. I alt er der tildelt 440 mio. kr. som tværgående strategiske midler i perioden eller 89,3 mio. kr. pr. år. Det er universitetsledelsen, der beslutter hvilke initiativer, som skal støttes af midlerne efter indstilling fra båndene. De tværgående bånd er blevet bedt om senest 1. juni 2012 at komme med prioriterede indstillinger for 2012 og senest 1. september 2012 prioriterede indstillinger for Midlerne kan anvendes inden for båndenes emneområder. På mødet den 18. april blev følgende forslag til tværgående strategiske indsatsområder nævnt: Karriereudvikling Samarbejde med internationale partnere Ph.d.-kurser Finansiering af ph.d.-stipendier på tværs af ph.d.-skolerne Der er herudover i det følgende forslag om, at de tværgående strategiske midler anvendes til en europæisk kampagne om ph.d.-uddannelse ved AU (foreslået i forbindelse med båndets drøftelse af målrettet rekruttering) og forslag om gennemførelse af en tilfredshedsundersøgelse om ph.d.-vejledningen. Karriereudvikling AU har som led i forbedringen af Danmarks konkurrenceevne forøget antallet af ph.d.- studerende betydeligt. En andel af disse ph.d.-studerende skal forsætte i en akademisk karriere, mens andre skal fortsætte med en karriere i en offentlig eller privat virksomhed. Der er et stort behov for, at universitetet tilbyder de ph.d.-studerende forskellige former for karrierevejledning til et bredt arbejdsmarked. Karrierecenteret på BSS har haft stor succes

17 med karrierevejledning for bachelor og kandidatstuderende og vil meget gerne hjælpe med at udvikle modeller for karrierevejledning af ph.d.-studerende på hele universitet. Karrierecenteret forestiller sig, at der i første omgang ansættes en medarbejder, som primært skal stå for udviklingen af tiltag målrettet ph.d.-studerende. Det indstilles derfor, at der i efteråret 2012 ansættes en medarbejder for en 2-årig periode i karrierecenteret til udvikling af initiativer for ph.d.-studerende på AU. Ansættelse af en AC-medarbejder i karrierecenteret for 2 år beløber sig til ca. 1. mio. kr. Ansvarlig: AU Career Samarbejde med internationale partnere A. Ph.d.-kurser For at internationalisere ph.d.-uddannelsen kan der indgås samarbejde med internationale partnere om eksempelvis ph.d.-kurser. Kurserne kan være fagspecifikke eller generiske. Et eksempel på et internationalt ph.d.-kursus er LEADER, der omfatter 6 partnere, der i fællesskab afvikler en summerschool. Der kan fra de tværgående strategiske midler afsættes ressourcer til, at AU deltager i samarbejde om internationale ph.d.-kurser med udvalgte partner universiteter. Det foreslås, at der afsættes 0.25 mio. kr. af de tværgående midler, der kan anvendes til udvikling af samarbejde med internationale partnere om ph.d.-uddannelse. B. Opholdsstipendier til ph.d.-studerende med eget stipendium AU modtager i stigende omfang henvendelser fra udenlandske studerende, der gerne vil gennemføre en ph.d.-uddannelse ved AU, hvor de medbringer deres eget stipendium. Aktuelt har AU henvendelser fra Pakistan og Brasilien. Da stipendierne ofte er lave er optaget af udenlandske ph.d.-studerende forbundet med direkte omkostninger for ph.d.-skolen (f.eks. i form a top-up stipendier). Der kan i en periode afsættes strategiske midler til at dække de omkostninger ph.d.-skolen har til netop udenlandske ph.d.-studerende med egne stipendier. Det foreslås, at der afsættes 0,25 mio. kr. af de tværgående midler. Ansvarlig: Ph.d.-skolerne og AU Forskning og Talent Europæisk kampagne om ph.d.-uddannelse ved AU Talentbåndet har tidligere drøftet muligheden for at iværksætte en kampagne, der profilerer mulighederne for ph.d.-uddannelse ved AU. Drøftelserne har omhandlet en bred kampagne om Aarhus, vilkårene som ph.d.-studerende samt de services AU stiller til rådighed for internationale ph.d.-studerende. Talentbåndet har haft fokus på en kampagne rettet mod udvalgte europæiske lande. AU KOM har givet et bud på udvikling af sådan en kampagne, der økonomisk koster ca kr. (udkast til kampagneprogram er vedlagt). Ansvarlig: AU Forskning og Talent i samarbejde med AU Kommunikation Ph.d.- kurser på AU A.Generiske kurser På AU har det været drøftet at udvikle og tilbyde generiske kurser til alle ph.d.-studerende ved

18 universitetet. De generiske kurser kan eksempelvis omfatte undervisningsdidaktik, præsentation, projektstyring, projektledelse, mediehåndtering, forskningsetik mv. Dette ligger i god forlængelse af drøftelserne om ph.d.-satsningen i Danmark, den brede europæiske dagsorden vedr. forskeruddannelsen samt drøftelser med Aarhus Universitets ph.d.-forening (AUPA). Der er grund til at samle og udvikle generiske tilbud til ph.d.-studerende på AU og det foreslås derfor, at der afsættes ressourcer til at udvikle og afholde disse kurser. Health har som eksempel afholdt et meget velrenommeret Talentudviklingskursus med fokus på generiske kompetencer som projektledelse mv. Et kursus i stil med talentudviklingskurset kunne udbydes til alle ph.d.-studerende på hele AU. Et kursusforløb efter model fra det udbudte Talentudviklingskursus på Health anslås til at koste ca kr. (kursusbeskrivelsen er vedlagt). Det foreslås, at der udvikles/udbydes et generisk tilbud, der er åbent for alle ph.d.-studerende. Forventet omkostning kr. pr. år. Ansvarlig: Ph.d.-skolerne i samarbejde med AU Forskning og Talent B. Ph.d.-kurser Der er behov for at støtte udvikling og udbud af ph.d.-kurser i tilknytning til universitetets mere snævre faglige miljøer, hvor der ikke altid er kapacitet til udbyde ph.d.-kurser i tilstrækkelig grad. Det foreslås derfor, at der via universitetets strategiske midler kan gives medfinansiering til udvikling og udbud af kurser. Det anslås, at der er behov for ca. 0,5 mio. kr. årligt som tilskud til ph.d.-kurser. Ansvarlig: Ph.d.-skolerne Finansiering af ph.d.-stipendier på tværs af ph.d.-skolerne Styrkelse af rammerne for interdisciplinaritet har været et af de centrale argumenter for den faglige udviklingsproces på AU. I tilknytning hertil er der forslag om, at universitetet finansierer ph.d.-stipendier på tværs af to eller flere af universitetets ph.d.-skoler til ph.d.- projekter, som fagligt går på tværs af universitetets ph.d.-skoler. Disse stipendier skal medvirke til at styrke interdisciplinariteten og hindre, at højt kvalificerede ph.d.-studerende med interesse for tværgående forskningsområder ikke opnår tilstrækkeligt med faglig støtte eller måske afvises helt af den enkelte ph.d.-skole. Det foreslås, at universitetet (formentlig i 2013?) giver mulighed for at finansiere 5-10 ph.d.- stipendier på tværs af to eller flere af universitets ph.d.-skoler. Afhængig af om det drejer sig om et tørt eller vådt område beløber et tre årligt ph.d.-stipendium sig til ml. 1,8 og 2 mio. kr. Ansvarlig: Ph.d.-skolerne Tilfredshedsundersøgelse blandt ph.d.-studerende om ph.d.-vejledningen Ph.d.-skolen på Health har januar 2012 offentliggjort en tilfredshedsundersøgelse for ph.d.- studerende udarbejdet af Center for Undervisningsudvikling og digitale medier. Undersøgelsen har været meget brugbar på Health og falder godt i tråd med båndets overvejelser om kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne. Der er forslag om, at der på universitetets øvrige

19 ph.d.-skoler gennemføres en lignede undersøgelse. Det anslås, at en tilfredshedsundersøgelse vil koste ca. xx kr. Ansvarlig: Center for Undervisningsudvikling og digitale medier? Oversigt over foreslåede udgifter - OBS det er primært 2012 prioriteringen, som er central I alt Karriereudvikling Internationale partnere Europæisk kampagne Ph.d.-kurser A. Generiske kurser Ph.d.-kurser B. Faglige kurser Ph.d.-stipendier på tværs Tilfredshedsundersøgelse XX om ph.d.-vejledning I alt Bilag: Kursusbeskrivelse fra Health om Talentudviklingskursus Udkast til europæisk kampagne om ph.d. ved AU Tilfredshedsundersøgelse på Health Der vil i Talentbåndets indstilling til universitetsledelsen blive udarbejdet en kort projektbeskrivelse for hvert af de prioriterede forslag for 2012 med beskrivelse af det strategiske formål, projektets indhold, organisering og budget som grundlag for universitetsledelsens beslutning. Tidsfrist 1. juni 2012 for prioriteringer 2012 Ansvarlig SH Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet prioriterer forslag til anvendelse af tværgående strategiske midler i 2012 primært, inden båndets indstilling sendes videre til universitetsledelsen. Til september vil Talentbåndet blive bedt om at komme forslag til prioriteringer for 2013.

20 AARHUS UNIVERSITET Bilag: Beskrivelse af Healths Talent-kursus Description 205/02 Talent development (Language: Danish) ECTS: 4.50 Secretary: Jette Hyldahl Application deadline: Dato: 16. maj 2012 Ref: Side 1/2 Talent Development Reg. No: 205/02 - is offered by the Graduate School of Health Sciences, Aarhus University, spring Criteria for participation: University degree in medicine, dentistry, nursing, or Master s degree in other fields and/or postgraduate research fellows (PhD students and research-year medical students). Aim: Learn how to lead yourself, your project and your important relations. Get some practical tools to plan and manage the project and the life around it. Contents: Personal energy management, core task focus, keeping up the pace, establishing the project, project management, innovative processes, managing your supervisor, chairing meetings and network, assertiveness, facilitating small and large processes. Preparation: Some homework can be expected between the three moduls. Language: Danish ECTS: 4.5 Health Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Århus C Tlf.: health@au.dk

21 AARHUS UNIVERSITET Side 2/2 Head of course: Signe Gjedde Brøndt Instructors: Signe Gjedde Brøndt, Anna Selmer Sørensen, Sanne Angel, Morten Charles Number of participants: Max 24 participants Participation in the course is without cost for: PhD students and research-year students from Aarhus University, PhD students from Sahlgrenska Akademin, Göteborg University, PhD students from other institutions in the open marked agreement for PhD courses. Deadline: By February 2nd, 2012

22 AARHUS UNIVERSITET Modtager(e): Talentudvalget Notat Angående rekrutteringskampagne til ph.d.-uddannelser I februar drøftede Talentudvalget (i forlængelse af talentstrategien) muligheden for en bred rekrutteringskampagne på tværs af AU og de fire ph.d.-skoler, der skal Fokusere på unique selling points ifm at vælge en ph.d.-uddannelse på AU som f.eks. stærk faglighed, top 100-universitet, fokus på talentudvikling, gode vilkår på AU, i Aarhus og i Danmark, løn som ph.d.-studerende, gode internationale services (IC) i tråd med den fortælling, der pt findes i publikationen A Brochure (2010) Fokusere på Europa, evt. med fokus på Tyskland og England Være engelsksproget Være ikke fag-specifik Dato: 16. maj 2012 Ref: lokl Side 1/2 Den primære målgruppe er kommende ph.d.-studerende fra Europa (evt. med fokus på udvalgte lande), hvilket reelt vil sige dygtige studerende, der har min. en bachelorgrad, da der skal rekrutteres til 3+5, 4+4 og 5+3. Den sekundære målgruppe er forskere på andre universiteter, der kan videreformidle budskabet til egne studerende. I forvejen opdateres de nuværende ph.d.-publikationer i regi af IC/AU KOM, ligesom webben Talentudvikling nyudvikles. Forslag til kampagne: Kampagnen skal være opmærksomhedsskabende og lede hen til web og brochuremateriale. Grundfortællingen baseres på unique selling points, der findes i brochure og på web. Kampagnen skal ydermere basere sig på konceptet Be More, som pt er AUs brand på ph.d.-området, og som i forbindelse med kampagnen foreslås videreudviklet. På webben skal de allerede optagne ph.d.-videoer frem i fokus, ligesom vi foreslår, at der evt. udarbejdes en video, der profilerer AU med fokus på talentudvikling og præsenterer livet som ph.d.-studerende på AU med alt, hvad det indebærer. Denne video lægges også på YouTube, Vimeo og på AU Facebook. Der skal ligge en e-brochure om ph.d.-mulighederne på AU, og det må gerne suppleres med en AU Virtual Tour. Disse ting skal kunne læses på mobil, tablet og pc. Den primære målgruppe ledes ind til webben via: Aarhus Universitet Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej Aarhus C Tlf.: lokl@adm.au.dk

23 AARHUS UNIVERSITET Annoncekampagne på Facebook, Google og LinkedIn Postkort, der laves til ESOF-messen i Dublin i juli 2012 Plakater, der sendes til udvalgte (partner)universiteter QR-kode på alle postkort, plakater mv. som linker til kampagneside på au.dk Evt. trykt annoncering i udvalgte tidsskrifter Evt. annoncering på videnskabelige portaler, fx og Side 2/2 Den sekundære målgruppe (forskernetværk) får tilsendt brochuremateriale, postkort og plakater. Budget: Omkostningerne forbundet med kampagnen kan op- og nedjusteres alt efter omfang og niveau for annoncering og afhængig af, hvor meget der laves internt på AU og via bureau. Under alle omstændigheder foreslår vi, at bureauet Hatch & Bloom involveres ifm videreudviklingen af konceptet Be More, som de er ophavsmænd til og i forhold til den kreative ide ifm en eventuel video. Pris Annoncer kan der skrues op og ned på. De dyreste annoncer er dem, der indrykkes i print i magasiner som Nature. Pris online annoncer: afhængig af antal og periode Pris trykte annoncer i internationale tidsskrifter: Postkort og plakater designes og trykkes internt. Pris

24 Ph.d. vejledningen på Health, AU ifølge de studerende Spørgeskemaundersøgelse rapport Forfattere Gitte Wichmann-Hansen, Michael Mulvany Arbejdsgruppe Troels Thim, udpeget af Ph.d.-foreningen Michael Mulvany, ph.d.-skoleleder indtil marts 2011 Sanne Angel, ph.d.-studievejleder Maciej Bogdan Maniecki, udpeget af Ph.d.-foreningen Gitte Wichmann-Hansen, lektor på Center for Undervisningsudvikling og digitale Medier 20. januar

25 Introduktion I 2010 besluttede ph.d.-skoleledelsen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU i tæt dialog med Ph.d. foreningen at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om ph.d. vejledning blandt de ph.d.- studerende. Til opgaven blev der nedsat den arbejdsgruppe, som står på forsiden af denne rapport. Undersøgelsen blev foretaget ultimo Rapporten opsummerer resultaterne af undersøgelsen, og afsluttes med en række konkrete anbefalinger til ph.d.-skolens ledelse. Arbejdsgruppen takker Lars Riisgaard Ribe, som stod for den tekniske tilrettelæggelse af spørgeskemaet og Kim J. Herrmann som stod for bearbejdelse af svarene. Formål Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at afdække ph.d.-studerendes erfaringer og tilfredshed med vejledningen under deres ph.d.-forløb på forskeruddannelsen ved Health, AU. Metode og materiale Vi gennemførte en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i perioden september 2010 til december Vi inkluderede ph.d.-studerende indskrevet ved ph.d.-skolen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som pr. 1. november 2010 havde været indskrevet i mere end et år. De studerende blev identificeret elektronisk ved hjælp af ph.d.-skolens portefølje. De studerende modtog en med invitation til at deltage d. 22. september 2010 og afgav svar i et webbaseret spørgeskema. Svarene blev afgivet med fuld anonymisering overfor arbejdsgruppen. Den tekniske administrator havde dog mulighed for at identificere studerende, som ikke havde afgivet svar, og en ekstra invitation blev udsendt til disse 16. november Dataindsamling blev afsluttet d. 14. december Spørgeskemaet blev pilottestet i august Indkomne pilotsvar fra 11 ph.d. studerende resulterede i at fem spørgsmål blev omformuleret og to nye blev tilføjet. Skemaet er vedlagt som Bilag A. I spørgeskemaet blev de ph.d.-studerende bedt om at give deres opfattelse af faktiske forhold samt deres tilfredshed med disse. Der er anvendt 3 typer af spørgsmål. Multiple choice, graduering af fx tilfredshed (Likert skala) samt åbne svarfelter. Der er stillet spørgsmål inden for emnerne: 1. Finansiering af ph.d.-forløb 2. Den studerendes arbejdsindsats 3. Tid, kontakt og møder med vejledere 4. Samarbejdet med hovedvejleder 5. Hovedvejleders faglige kompetencer 6. Indhold i vejledningen 7. Halvårsevalueringer 8. Valg af ph.d.-kurser 9. Feedback på undervisning. 10. Introduktion til forskningsmiljø og -netværk Analyse og statistik Alle data fra de enkelte svar er medtaget i de statistiske analyser, også i de tilfælde hvor respondenterne ikke havde udfyldt hele spørgeskemaet. Ved sammenligning af en variabel i to eller flere grupper er der brugt χ 2. P<0,05 betragtes som statistisk signifikant. Statistikken er baseret på dem, der har besvaret det pågældende spørgsmålene. 2

26 Der er foretaget en indholdsanalyse af kvalitative svar fra det åbne spørgsmål 8.2: Uddyb hvorfor du oplever jeres samarbejde som angivet. Indholdsanalysen er baseret på induktiv kodning og derefter identificering af temaer. I rapporten er citater udelukkende udvalgt for at eksemplificere temaer. I enkelte citater er der lavet få rettelser for at øge anonymiteten. F.eks. er han/hun udskiftet med min vejleder. Disse rettelser har ikke ændret på citaternes budskab. Resultater Resultaterne af data-analysen fremstilles på de følgende sider. Svarfordeling for de enkelte spørgsmål vedlægges som Bilag B. Respondenter Vi sendte invitationer til 389 ph.d.-studerende. Heraf besvarede 322 spørgeskemaet (svarprocent 83 %). Af disse besvarede 308 alle spørgsmål i skemaet. I vores analyser har vi medtaget alle svar også svar givet af respondenter der ikke havde besvaret alle øvrige spørgsmål i skemaet. Følgelig varierer N i nogle af figurerne. Kønsfordelingen blandt respondenterne var 58 % kvinder og 42 % mænd. Aldersfordelingen blandt respondenterne fremgår af Tabel 1, der viser at hovedparten af respondenterne (73 %) var 35 år eller derunder. Både køns- og aldersfordeling blandt respondenterne svarer til køns og aldersfordeling blandt alle ph.d.-studerende på ph.d.-skolen De fleste respondenter (77%) var indskrevet i et almindeligt ph.d.-forløb, dvs. et 3-årigt fuldtidsforløb (Tabel 2). Tabel 1 Tabel 2 Alder N % <25 år år år år år 15 5 >45 år 14 4 Uoplyst 1 0 Total Ph.d. ordning N % 3-årigt fuldtidsforløb Deltids ph.d. forløb 29 9 Erhvervs ph.d. 4 1 Turnus/Basis ph.d. 4 1 Andet Uoplyst 4 1 Total Størstedelen af respondenterne (64%) havde hovedvejleder ved Klinisk Institut/Universitetshospitalerne (Tabel 3). Tabel 3 Institut N % Et af de basale institutter ( de gule bygninger ) Klinisk Institut/Universitetshospitalet Institut for Folkesundhed 24 7 Andet Uoplyst 5 2 Total

27 Finansiering Over halvdelen af de ph.d.-studerende (58 %) havde enten fuld eller delvis finansiering fra fakultetet, mens 27 % udelukkende var eksternt finansierede af fonde eller lignende. Øvrig finansiering inkluderer finansiering fra hospitalsvæsen. Problemer med manglende finansiering af løn under ph.d.-forløbet blev rapporteret af 16 %. Af disse oplyste 73 %, at deres hovedvejleder havde været behjælpelig med at finde lønmidler. Problemer med manglende finansiering af projektet blev rapporteret af 28 %. Af disse oplyste 57 %, at deres hovedvejleder havde været behjælpelig med at finde projektmidler. De studerendes arbejdsindsats Flertallet af studerende (86 %) rapporterede at have en arbejdsuge på mere end 37 timer. Hovedparten mente ikke, at de følte sig pressede af deres vejledere til at arbejde mere end de selv synes var rimeligt (84 %). Blandt ph.d.-studerende som arbejdede tæt på 37 timer om ugen følte 6-10 % sig pressede til at arbejde mere. Andelen af ph.d.-studerende, der følte sig pressede, steg både ved flere og færre arbejdstimer (Figur 1). Figuren skal ses ift. at kun 27 studerende arbejdede mindre end 30 timer om ugen, 31 mere end 50 timer om ugen. 17 af dem, der arbejdede mindre end 30 timer om ugen var på deltidsordninger. Figur 1. Sammenhæng mellem antal arbejdstimer og oplevelsen af pres fra vejleder Sp.6.3 Oplever du at en eller flere af dine vejledere presser dig til at arbejde mere end du synes er rimeligt? 4

28 De studerende blev bedt om at angive hvor enige de var i følgende udsagn: Jeg oplever at kunne nå mine arbejdsopgaver tilfredsstillende indenfor det antal arbejdstimer, jeg bruger om ugen. Fire-og-tres procent erklærede sig enig i udsagnet. Vi undersøgte om dette kunne hænge sammen med forventningsafstemning mellem vejleder og studerende, idet de studerende blev bedt om at angive, hvor ofte de taler med en eller flere af deres vejledere om forventninger til egen arbejdsindsats som ph.d. studerende. Sammenhængen fremgår af Figur 2, som viser at jo mere der har været en forventningsafstemning, jo mere mente de studerende, at de kunne nå deres opgaver tilfredsstillende. Figur 2. Sammenhæng ml. forventningsafstemning og oplevelsen af at kunne nå sine arbejdsopgaver Sp. 6.2 Jeg oplever at kunne nå mine arbejdsopgaver tilfredsstillende indenfor det antal timer jeg bruger om ugen 5

29 Tid, kontakt og møder med vejlederne På spørgsmålet om hvorvidt de ph.d.-studerende fandt, at deres hovedvejleder havde tilstrækkelig tid til vejledning på deres projekt svarede 48 % Ja, mens 31 % svarede Delvist, og 21 % svarede Nej. Der var ikke statistisk signifikant forskel mellem de basale institutter, Klinisk Institut og Institut for Folkesundhed men der var en tendens til at vejlederne på de biomedicinske institutter havde bedre tid (p=0,07). Se Figur 3. Figur 3. Oplever du generelt at din hovedvejleder har tilstrækkelig tid til vejledning af dit projekt? Sp. 7.3 Når de studerende blev spurgt konkret om, hvor ofte de har mail-, telefon- eller personlig kontakt med deres hovedvejledere svarede 69 %, at de har kontakt enten dagligt, et par gange om ugen eller en gang om ugen. Se Figur 4. Figur 4. Hvor ofte taler du med din hovedvejleder og medvejledere? Sp. 7.2 og 7.3 6

30 Som det fremgår af figur 4, så er der ikke stor forskel på, hvor ofte de studerende har kontakt med deres medvejledere. Det skal bemærkes at mange studerende har flere medvejledere og at besvarelserne derfor er svære at fortolke. De studerende blev desuden bedt om at angive, hvilken vejleder de anser for at være den primære tovholder på deres projekt. Udtrykket primær tovholder blev i spørgeskemaet defineret som den vejleder, som du oftest har kontakt med, og som er mest velorienteret om, hvad du laver. Her svarede 39%, at en af deres medvejledere er den primære tovholder (Figur 5). Figur 5. Hvilken vejleder er den primære tovholder på dit projekt? Sp. 7.1 Samarbejdet med vejlederne På spørgsmålet om, hvordan de studerende oplever samarbejdet med deres hovedvejleder, svarede 60 %, at de har et godt samarbejde med gensidig respekt. Seksten procent mente at deres vejleder er dygtig og giver gode råd, men ikke rigtig forstår den studerendes problemer. Tretten procent svarede, at de føler, at det mest er op til dem selv at køre projektet, mens 6 % svarede, at de ligefrem kører projektet på trods af vejlederen (Figur 6). Figur 6. Hvordan oplever du samarbejdet med din hovedvejleder? Sp

31 De studerende blev desuden bedt om at svare på følgende spørgsmål: Vil du anbefale din hovedvejleder til en kommende ph.d. studerende? 74% svarede Ja, mens 26% svarede Nej eller Ved ikke (Figur 7). Figur 7. Vil du anbefale din hovedvejleder til en kommende ph.d. studerende? Sp % ja nej ved ikke 13% 13% Hvad afgør om studerende vil anbefale deres vejleder? Figur 7 kan tolkes sådan, at flertallet af ph.d.-studerende er tilfredse med vejledningsrelationen. Men samtidig er der et ikke ubetydeligt mindretal, for hvem vejledningssamarbejdet ikke fungerer optimalt. Vi har derfor valgt at se nærmere på, hvad der kan forklare en evt. manglende tilfredshed med vejledning hos de studerende. Vi har analyseret, hvilke faktorer der betyder noget for, om ph.d.-studerende vil anbefale deres vejleder. Analysen er foretaget ved at sammenholde svar på udvalgte spørgsmål i skemaet med svarene på hvorvidt de studerende vil anbefale deres hovedvejleder. Sidstnævnte svar er opdelt i to grupper: Dem som anbefaler deres vejleder (Ja) og dem som ikke gør (Nej og Ved ikke). Begrundelsen for at samle svarene Nej og Ved ikke er, at svaret Ved ikke indikerer tvivl hos de studerende, hvilket kan tolkes som et forbehold. Resultaterne fremgår af Figur 8-14 og den ledsagende tekst. 8

32 Figur 8. Oplever du at din hovedvejleder har tilstrækkelig tid til vejledning af dit projekt? Sp. 7.3 Der var en statistisk signifikant association mellem at ville anbefale sin hovedvejleder og oplevelsen af at hovedvejlederen havde tilstrækkelig tid til vejledning (p<0,0001). Den samme association var til stede for medvejledere (p=0,003), Figur 8. Figur 9. Hvor ofte har du kontakt med din hovedvejleder? Sp. 7.2 Der var en statistisk signifikant association mellem at ville anbefale sin hovedvejleder og at have ugentlig kontakt med hovedvejlederen (p<0,0001), Figur 9. Her var der ingen association i forhold til hyppigheden af kontakt med medvejledere (p=0,59). 9

33 Figur 10. Hvilken vejleder er den primære vejleder på dit projekt, dvs. den vejleder du oftest har kontakt med og som er mest velorienteret om hvad du laver? Sp. 7.1 Der var statistisk signifikant association mellem at ville anbefale sin hovedvejleder og oplevelsen af at hovedvejlederen var den primære tovholder på projektet (p=0,0002), Figur 10. Begrebet primær tovholder blev i spørgeskemaet defineret som den vejleder, der oftest har kontakt med den studerende og samtidig er mest velorienteret om hvad den studerende laver. Figur 11. Hvordan oplever du samarbejdet med din hovedvejleder? Sp. 8.1 Der var en statistisk signifikant association mellem at ville anbefale sin hovedvejleder og at opleve, at samarbejdet med hovedvejlederen var præget af gensidig respekt (p<0,0001), Figur

34 Figur 12. Oplever du at blive presset til at arbejde mere end rimeligt? Sp. 6.3 Der var en statistisk signifikant association mellem at ville anbefale sin hovedvejleder og ikke at føle sig presset af hovedvejlederen til at arbejde mere end rimeligt (p=0,0009), Figur 12. Tilsvarende var der statistisk signifikant sammenhæng mellem at ville anbefale sin hovedvejleder og at have haft en eller flere samtaler med afstemning af forventninger til arbejdsindsats (p=0,047). Figur 13. Hvordan vurderer du kvaliteten af den produktvejledning du får, dvs. vejledning på forskningsarbejdet, artikelskrivning, posters og lign.)? Sp a Der var en statistisk signifikant association mellem at ville anbefale sin hovedvejleder og at opleve produktvejledningen som tilfredsstillende (p<0,0001), Figur 13. Produktvejledning 1 blev i spørgeskemaet 1 Begreberne produktvejledning og procesvejledning er velkendte og veletablerede begreber fra litteraturen om forskningsvejledning. Se bl.a.: Ahmed A. et al. Effective PhD Supervision - The Relationship between PhD Candidate and Supervisor. Rozenberg Quarterly May 9,

35 defineret som en samlet betegnelse for den vejledning der gives på selve forskningsarbejdet, dvs. dataindsamling og -analyse, artikelskrivning, posters og lign. Tilsvarende association var til stede for de ph.d.- studerendes tilfredshed med procesvejledning (p<0,0001). Procesvejledning blev i spørgeskemaet defineret som vejledning på projektstyring, karriere og personlig udvikling. Der var også statistisk signifikant association mellem at ville anbefale sin hovedvejleder og oplevelsen af, at vejledergruppens faglige kompetencer var tilfredsstillende (p=0,001). Figur 14. Hvordan vurderer du din hovedvejleders indsats if. at introducere dig til relevante netværk? Sp Der var en statistisk signifikant association mellem at ville anbefale sin hovedvejleder og opleve, at hovedvejlederen havde ydet en tilfredsstillende indsats i forhold til at introducere den studerende i sine netværk (p<0,0001), Figur 14. Associationen fandtes for lokale, nationale og internationale netværk, separat og samlet. Der var ingen statistisk signifikant association mellem at ville anbefale sin vejleder og at have oplevet mangel på løn (p=0,16) eller projektmidler (p=0,31) under ph.d.-studiet. Samlet peger Figur 8-14 på, at de stærkeste prædiktorer, for om ph.d. studerende vil anbefale deres hovedvejleder, er oplevelsen af: at hovedvejlederen har haft tilstrækkelig tid til vejledning af projektet, herunder at der har været hyppig kontakt. at hovedvejlederen fungerer som primær tovholder på projektet, dvs. ikke blot har mest kontakt med den studerende, men også er mest velorienteret om hvad den studerende laver. at der er en frugtbar samarbejdsrelation, præget af gensidig respekt. at hovedvejlederen ikke har presset den studerende til at arbejde mere end rimeligt, herunder at forventninger til arbejdsindsatsen har været afstemt. tilfredshed med produktvejledningen (vejledning i selve forskningsarbejdet, artikelskrivning, posters og lign. forskningsprodukter) og tilfredshed med procesvejledningen (vejledning i forhold til projektstyring, karriere og professionel udvikling som forsker). tilfredshed med vejlederens indsats i forhold til at introducere til relevante netværk lokalt, nationalt og internationalt. 12

36 Kvalitative data om samarbejdsrelationer Foruden ovenstående kvantitative analyse, foretog vi en kvalitativ analyse af svarene på spørgsmål 8.2. Spørgsmålet var formuleret åbent, og gav respondenterne mulighed for at uddybe, hvorfor de oplever samarbejdet med deres hovedvejleder som angivet i det lukkede spørgsmål 8.1. I alt indkom der 213 fritekst-svar, som vi kategoriserede i to grupper: Dem der havde svaret Ja til, at de ville anbefale deres hovedvejleder (71 %; N= 152), og dem der havde svaret Nej +Ved ikke (29 %; N=61 (35+26)). Fordelingen ligger meget tæt på fordelingen i figur 7. Denne kategorisering muliggjorde sammenligninger med ovenstående kvantitative analyse, baseret på en tilsvarende opdeling af Ja og Nej/Ved ikke. Kodningen af de to svar-kategorier førte til en samlet kodeliste på i alt 31 koder. På baggrund af kodelisten blev der identificeret i alt 11 overordnede temaer. Se Figur 15. Figur 15. Temaer i de kvalitative data Vil du anbefale din hovedvejleder? Ja (N=152) Nej + Ved ikke (N=61) Overordnet tema Koder Antal kodede svar* Tid Respekt Engagement Faglig kompetence Pædagogisk kompetence Miljø Fravær af tid Fravær af engagement Proforma vejleder Ringe feedback Tilgængelig Prioritering af stud. Kort responstid Lytte Anerkende Støtte Høflighed Ligeværdig dialog Tillid/ Frihed under ansvar Faglig interesse Personlig interesse Ansvarlig Hjælpsom Giver gode svar/råd Kender emnet/metoderne Giver struktur Motiverer Laver klare aftaler Afstemmer forventninger Sætter fælles mål Varierer vejledningen efter behov Giver kritisk konstruktiv feedback Forskningsfællesskab Socialt netværk Travlhed Konkurrerer om vejlederens tid Overladt til mig selv Mangler hjælp Ikke faglig ekspert på den studerendes felt/metoder Kræver medforfatterskab Lang responstid Uforberedt Fravær af respekt Topstyring

37 *Antallet af svar i Figur 15 er udelukkende anført for at anskueliggøre materialet. At mange svar er rettet mod et tema, er ikke ensbetydende med, at temaet er særligt vigtigt. Antallene danner således ikke udgangspunkt for egentlige kvantitative analyser. Det er hverken hensigten med det åbne spørgsmål i skemaet eller muligt ud fra det eksisterende materiale. Da nogle svar er kodet med mere end én kode, er de 213 svar blevet til 346 kodede svar. Tid - og fravær af tid Et af de mest centrale temaer var spørgsmålet om tid. Studerende, der havde svaret ja til, at de ville anbefale deres hovedvejleder, fremhævede typisk tid som et positivt træk ved den vejledning, de fik både forstået som 1. mængden af tid vejlederen investerede i projektet, 2. graden af tilgængelighed og 3. responstid, dvs. hvor hurtigt vejlederen besvarede mails og andre henvendelser fra den studerende. Ad.1 Mængden af vejledningstid blev, utvetydigt, nævnt som et kvalitetstræk ved vejledning. Nogle studerende omtalte dog ikke kun tiden som en uvurderlig ressource, men også som en slags ubegrænset ressource, de altid havde adgang til, og som de gerne ville have endnu mere af. Andre studerende, derimod, gav udtryk for en bevidsthed om, at deres vejledere var travle mennesker med mange andre opgaver og mange andre ph.d. studerende at se til. Disse studerende udtrykte flere gange forståelse for vejledernes arbejdspres ved at omtale vejledning som en investering og en prioritering. Af samme grund satte de studerende stor pris på, at de fik den nødvendige vejledning og hjælp. Det gav dem en følelse af at blive værdsat og prioriteret. En studerende udtrykte det således: Min vejleder investerer generøst den tid til mit projekt, som jeg behøver (R13J) 2. De samme erfaringer kunne genfindes i de kvalitative svar fra studerende, der ikke ville anbefale deres hovedvejleder blot med modsat fortegn. Her var det fraværet af tid der blev nævnt, ligesom vejledernes travlhed og manglende prioritering var et gennemgående tema. Her blev begrebet konkurrence typisk brugt for at beskrive den kamp det var at få sin vejleders opmærksomhed. Ad.2 Tilgængelighed blev dels omtalt som et spørgsmål om at vejlederen havde kontor eller daglig arbejdsgang tæt på den studerende, så man nemt og ofte kunne komme i kontakt med hinanden, og dels som et spørgsmål om, at vejlederen havde en åben dør -politik. Følgende citat eksemplificerer begge aspekter: Vi sidder tæt på hinanden og min vejleder har altid tid til at hjælpe, hvis der er problemer. Selvom der er travlhed, er døren åben. Min vejleder svarer på mails samme dag og er hurtig til at kommentere på tekst (R12J). Ad.3 Kort respons-tid blev især fremhævet som vigtigt i forbindelse med tekstfeedback. Dette blev særligt tydeligt i analysen af svarene fra de studerende, der ikke ville anbefale deres hovedvejleder. De udtrykte en vis skuffelse over ukvalificeret og uforberedt feedback, men udtrykte især stor frustration over forsinket feedback eller direkte fravær af feedback. Følgende citat illustrerer dette: I perioder er det meget svært at komme igennem og jeg venter meget lang tid på at mails besvares. Eksempelvis har jeg i år ventet 2 x 3 måneder på feedback på et artikeludkast på 3 sider. Det er meget frustrerende (R34N). Respekt og faglig kompetence eller mangel på samme Et andet centralt tema handlede om respekt i samarbejdsrelationen. Studerende, der havde svaret ja til, at de ville anbefale deres hovedvejleder, karakteriserede typisk deres samarbejde som præget af gensidig 2 Citat-koden (R13J) refererer til en word-database med kodning af de kvalitative svar. R betyder Respondent, 13 henviser til nummereringen af udsagn og J betyder svar-kategorien Ja, jeg vil anbefale min hovedvejleder. For at sløre respondenterne mest muligt er der ikke oplyst køn eller andre baggrundsdata i referencen. 14

38 respekt. Oftest beskrev de respekt som et spørgsmål om vejlederens evne og vilje til at lytte, anerkende og bakke op om den studerendes faglige synspunkter og beslutninger. Omvendt beskrev de også respekt som et spørgsmål om, at man som studerende anerkender, at vejlederen har faglig viden og position til at give råd og kritik. Ifølge flere af de studerende, viser denne form for gensidig respekt sig i en ligeværdig dialog, hvor begge parter interesseret diskuterer faglige problemstillinger. Følgende citater illustrerer dette: Vi har en ligeværdig dialog. Jeg bliver respekteret for, hvad jeg kan og bliver udfordret til at blive bedre. Jeg har en stor respekt og beundring for min vejleders professionelle og personlige egenskaber. Vi kan arbejde som et team (R39J). Min hovedvejleder respekterer min erfaring og mine valg, men stiller altid op til diskussion af udvalgte emner (R126J). Min vejleder har jo en masse erfaring som jeg kan "suge af" men jeg føler også at der er plads til at jeg kommer med nye mere spraglede ideer(r115j). Mine projekter er inden for min hovedvejleders felt af ekspertise og derfor er min vejleders hjælp meget givende. Min vejleder forstår både sociale og professionelle problemstillinger og er gode til at løse dem. Jeg føler tilsvarende, at min arbejdsindsats og mine ideer bliver værdsat og støttet op omkring, hvilket er baggrunden for oplevelsen af gensidig respekt(r134j). Sidstnævnte citat illustrerer desuden et andet centralt fund i den kvalitative analyse. Det viste sig, at temaet omkring respekt i samarbejdet havde en tæt sammenhæng med temaet om Faglig kompetence. Når de studerende vurderede deres vejlederes faglige kompetence, skelnede de tydeligt mellem vejledernes generelle forskningskompetence og vejledernes specifikke ekspertise af relevans for ph.d. projektet. De udtrykte gentagne gange respekt for vejlederne som dygtige forskere og administratorer, men kunne vanskeligt se nytten heraf, hvis vejlederen ikke havde indsigt eller ekspertise i de specifikke emner og metoder, som den studerende arbejdede med. Dette blev særligt tydeligt i svarene fra den gruppe af studerende, der havde svaret, at de ikke ville anbefale deres hovedvejleder. Her var især to problemstillinger på spil. Den ene handlede om, at mange studerende beskrev deres hovedvejleder som proformavejleder, der i kraft af sin lektorkvalificering kunne tituleres hovedvejleder, uden at have den nødvendige og relevante faglige ekspertise. I disse tilfælde fremhævede de studerende medvejledernes betydning, som det også fremgår af følgende citater: Min hovedvejleder ved minimalt om mit forskningsområde og har ikke tid/interesse for at sætte sig ind i det. Jeg har dog god hjælp fra mine 2 medvejledere (R23N) Der var ingen af mine medvejledere som var lektorer på det tidspunkt hvor jeg blev indskrevet, så den officielle hovedvejleder har intet med projektet at gøre (R13N) Min medvejleder har bidraget med ansøgninger til løn og projektmidler, protokolskrivning, videnskabelig sparring, mv. Vedkommende er desværre ikke lektor, hvilket nødvendiggjorde at min hovedvejleder skulle være hovedvejleder. Hovedvejleder bidrager kun ganske beskedent til projektet (men forventer medforfatterskaber), (R16N). Den anden problemstilling handlede om krydsfeltet mellem Science & Technology og Health, idet mange af de ovennævnte studerende skrev, at de var uddannet fra ST og ikke oplevede, at hovedvejlederen fra Health havde respekt for den studerendes faglighed, endsige at hovedvejlederen havde tilstrækkelig indsigt i metoderne. Følgelig beskrev disse studerende vejledningen og samarbejdsrelationen som mindre værdifuld. 15

39 Engagement Analysen viste at vejledernes engagement også kunne identificeres som et overordnet tema blandt de studerende, der ville anbefale deres hovedvejleder. Her fremhævede de studerende både vejledernes faglige og personlige engagement. Fagligt engagement blev typisk beskrevet som vejlederens interesse for projektet, hvilket viste sig ved, at vejlederen ofte spurgte nysgerrigt til data og resultater og løbende holdt sig orienteret om projektets delmål og progression. Personligt engagement blev eksemplificeret som vejlederens interesse for den studerendes trivsel og læring i uddannelsen, på arbejdspladsen og, om nødvendigt, i privatlivet. Det kunne vise sig ved, at vejlederen opmærksomt spurgte ind til disse forhold eller mere generelt viste forståelse for, at disse forhold har betydning. Følgende citater eksemplificerer dette: Vejlederen er interesseret i mit projekt. Følger det nøje og er god til at spørge til hvordan det går (R15J). Min vejleder er engageret og forstående for både arbejde og privatliv (R106J). Min hovedvejleder er interesseret i projektet og i at jeg trives på arbejdspladsen (R130J). Min vejleder følger med i min gøren og laden. Spørger interesseret (R36J). Jeg fortæller løbende om godt og skidt både fagligt og privat, da problemer på hjemmefronten har gjort mig mindre arbejdsdygtig i perioder(r40j). Min vejleder udviser meget stor entusiasme og interesse i projektet. Min vejleder er meget opmærksom på arbejdsbyrden og at den ikke skal blive for stor. Jeg har på alle måder en fantastisk vejleder (R41J). Engagement blev desuden omtalt som et spørgsmål om at vejlederen var hjælpsom med forhold der ikke nødvendigvis havde faglig karakter, men som alligevel havde stor betydning for projektets fremdrift og den studerendes trivsel. Det kunne f.eks. dreje sig om finansiering og andre administrative forhold samt praktisk hjælp med kontakter, data-adgang og lign. Manglende engagement blev identificeret som et centralt tema i analysen af de svar som blev givet af studerende, der ikke ville anbefale deres hovedvejleder. Her blev manglende engagement typisk koblet med manglende hjælp og ansvar og en følelse af at være overladt til sig selv. Følgende citater eksemplificerer dette: Jeg føler ikke at min vejleder har stor interesse for projektet. Min vejleder har i forvejen mange at vejlede og jeg er endt i et "pas-dig-selv" projekt. Mit projekt er kørt af projekt-beskrivelses sporet pga. manglende finansiering (.) og jeg har selv måttet skaffe mange af midlerne til at komme videre. Jeg føler at min vejleder har svigtet i sit ansvar som vejleder (R3N). Mit projekt har krævet en del midler, som jeg har skullet bruge tid på at søge i mit ph.d. forløb. Selv om jeg blev lovet at projektet var "køreklar" har jeg måtte bruge meget tid på pilot studier for at få forsøgsopstillingen til at virke. Jeg er ofte udsat for udsagn som:" Det er ikke mit, men dit ph.d. projekt" og "Den gang jeg var ph.d. der fik jeg slet ingen hjælp, osv. osv." (R10N) Pædagogisk kompetence Udover engagement og interesse fra vejlederens side, nævnte de studerende en lang række pædagogiske greb som de værdsatte hos deres vejledere. Disse greb kunne sammenfattes i temaet: Pædagogisk kompetence. Studerende, der havde angivet at de ville anbefale deres hovedvejleder, gav tilsammen en vifte af eksempler på hvordan deres vejledere agerede pædagogisk hensigtsmæssigt. Eksemplerne handlede om at vejlederne lavede klare aftaler og arbejdede ud fra fælles mål, motiverede, roste, gav konstruktiv feedback, og hjalp med at strukturere opgaver og justere ambitioner. Sidstnævnte forhold illustreres blandt andet i dette citat: 16

40 Min vejleder er god til at stoppe mig når jeg vil mere end jeg allerede gør. Min vejleder lærer mig at sige "pyt" ind i mellem. Vedkommende stiller kritiske spørgsmål, og er ind imellem også "fandens advokat" (R..J). Endelig fremhævede nogle studerende også deres vejlederes evne til at justere og variere vejledningen efter behov, hvilket illustreres i de to følgende citater: Indtil videre har jeg ikke haft behov for så meget kontakt med min vejleder. Men jeg skal til at skrive min første artikel, så nu vi har aftalt at jeg skal have mere tæt vejledning (R149J). Min vejleder kender mig og mine styrker og svagheder, hvorfor vejledningen i høj grad er tilpasset herefter (R93J) Vejledernes faglige kompetencer og vejledningens indhold De studerendes tilfredshed med deres vejlederes faglige kompetencer fremgår af Figur 16. Figur 16. Hvordan vurderer du din samlede vejledergruppes faglige kompetencer i forhold til dit projekt? Sp. 9.1 I spørgeskemaet blev de studerende desuden bedt om at angive både omfanget og kvaliteten af vejledningens indhold. I spørgsmålene blev der skelnet mellem to overordnede typer af vejledning, hhv. produktvejledning og procesvejledning. Produktvejledning blev defineret som vejledning, hvor forskningsproduktet er det centrale indhold og fokus, det vil sige forskningsarbejdet (design, dataindsamling, analyse, mm.), artikelskrivning, posters og mundtlige præsentationer ved konferencer. Procesvejledning blev defineret som vejledning, hvor den studerendes arbejds- og læreproces er det centrale indhold og fokus, dvs. projektstyring, karriere og fremtidsplaner og professionel udvikling som f.eks. udvikling af en forskeridentitet, at tackle op- og nedture ved forskningsarbejdet og lignende. De studerende blev bedt om at tage stilling til, hvor meget vejledning, de mente, at de havde fået inden for disse forskellige typer vejledning, og hvor tilfredse de var med vejledningen. Af Figur fremgår det, at de studerende oplever at få mere produktvejledning end procesvejledning, og at kvaliteten af produktvejledningen er højere end procesvejledningen. Figurerne viser, at 78 % oplevede at have fået meget eller tilstrækkelig vejledning i forbindelse med at gennemføre selve forskningsarbejdet. Derimod svarede kun 35 %, at de havde fået 17

41 tilstrækkelig vejledning i forbindelse med at planlægge deres karriere og fremtid. Tilsvarende var 65 % meget tilfredse eller tilfredse med den vejledning de havde fået omkring forskningsarbejdet. Det er også værd at bemærke, at kun 35 % var meget tilfredse eller tilfredse med kvaliteten af den vejledning de havde fået, når det drejede sig om personlig udvikling i forskerrollen. Figur 17. Indholdet i vejledningen hvor meget? Sp Figur 18. Indholdet i vejledningen med hvilken kvalitet? Sp

42 Halvårsevalueringer I spørgeskemaet blev de studerende bedt om dels at beskrive, hvordan halvårsevalueringerne foregår i praksis, dels at vurdere hvor værdifuld de oplever denne praksis, og dels at angive hvilken praksis de kunne ønske sig fremover. Ifølge de fleste studerende (80 %) foregår halvårsevalueringerne ved, at de studerende selv udfylder skemaet og porteføljen, hvorefter hovedvejlederen skriver under. Det er dog kun 27 %, der foretrækker denne praksis. Mange studerede (72 %) efterspørger i stedet, at halvårsevalueringerne enten bruges som en anledning til at vejledere og studerende mødes for at diskutere projektets status og fremtid. Se Figur 19. Figur 19. Praksis i halvårsevalueringer På spørgsmålet om, hvad de studerende mener om halvårsevalueringerne, som de fungerer nu, svarede kun 35 %, at de fungerer fint, mens 46 % svarede, at de ikke fungerer godt nok. De resterende 18 % svarede Ved ikke. Respondenterne fik mulighed for at begrunde deres svar, og de fik mulighed for at vælge flere svarkategorier. Begrundelserne er vist i Figur

43 Figur 20. Hvorfor mener du at halvårsevalueringerne fungerer fint/ikke fungerer godt nok? Sp Af figur 20 fremgår det, at de væsentligste begrundelser for ikke at vurdere den nuværende evalueringspraksis som velfungerende er, at den virker rituel (65 %) og fremstår som et kontrolredskab for ledelsen (61 %). Begrundelserne for at vurdere den nuværende evalueringspraksis som velfungerende er, at den bruges til at gøre status over det samlede uddannelsesprogram (72 %) og projektet fremdrift (59 %). Tendensen synes at være, at de studerende efterspørger en praksis, hvor evalueringer bruges som et feedback- og udviklingsredskab baseret på møder med hovedvejlederen eller hele vejledergruppen frem for at bruges som et kontrolredskab uden substantielt indhold. Kursusdeltagelse og undervisningsopgaver Spørgeskemaet indeholdt en række spørgsmål, der skulle afdække, i hvor høj grad de studerende oplever, at kursusvalg er et tema i vejledning, og i hvor høj grad det burde være det. Svarene viste, at 86 % selv finder og vælger deres ph.d. kurser, og at 69 % fandt dette tilfredsstillende. Valg af kurser er altså et emne som de færreste vejledere er involveret i, og der synes ikke at være behov for at lave denne praksis om, ifølge hovedparten af de adspurgte studerende. Se Figur

44 Figur 21. Hvor involveret er vejlederne i de studerendes valg af kurser? Sp og 12.2 Spørgeskemaet indeholdt også en række spørgsmål, der skulle afdække, i hvor høj grad de studerende udfører undervisningsopgaver, og i hvor høj grad de oplever, at det er et tema i vejledningen. Svarene viste, at 82 % havde udført undervisningsopgaver. Den ene tredjedel havde fundet opgaverne selv uden hjælp fra vejlederne, den anden tredjedel var blevet pålagt opgaverne af vejlederne uden fælles drøftelse, og den sidste tredjedel havde i fællesskab med deres vejledere besluttet hvilke opgaver, der kunne være relevante at udføre. Kun 30 % mente, at de havde fået feedback på deres gennemførte undervisning. Introduktion til relevante forskningsnetværk De adspurgte blev bedt om at tage stilling til, i hvor høj grad de oplever, at hovedvejlederen hjælper dem med at få adgang til hhv. lokale, nationale og internationale netværk, og hvor tilfredse de er med vejlederens indsats på dette område. Svarene viste, at % er meget tilfredse eller tilfredse med vejledernes indsats, og at der ikke er store forskelle på, om indsatsen vedrører introduktion til lokale, nationale eller internationale netværk. Se Figur

45 Figur 22. Ph.d. studerendes vurdering af hovedvejlederens indsats med at introducere til relevante netværk Sp Opdeling mht. køn Besvarelserne er desuden blevet opdelt efter køn. Der var en generel tendens til, at kvinderne var mindre tilfredse med vejledningen end mændene. Tendensen viste sig blandt andet i analysen af hvor mange der ville anbefale deres hovedvejleder. Her viste det sig, at flere kvinder ikke ville anbefale deres hovedvejleder (K: 31%, M: 21%, P=0,06), Se figur 23. Figur 23. Vil du anbefale din hovedvejleder til en kommende ph.d. studerende? Sp. 8.3 P=0,06 22