Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus byråds journalsager (J. Nr )"

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Originalt emne Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 8. juni ) Byrådsmødet den 31. august 1916 Uddrag fra byrådsmødet den 8. juni side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Fra Skolekommissionen forelaa følgende Forslag til Tillæg til Skoleplanen indeholdende Skoleplan for Marselisborg Skole: 1. Aarhus kommunale højere Almenskole benævnes "Marselisborg Skole". Den sorterer, efter de i Skolelovgivningen og Undervisningsministeriets Bestemmelser givne Regler, under Byens Skoleautoriteter, Skolekommissionen, Skoleudvalg og Skoledirektør. 2. Adgang til Skolen har Børn saavel af Forældre, der bor i Aarhus, som af Forældre, der bor Dette dokument er fra Side 1 af 13

2 udenfor Byen. Dog har Børn, som har Bopæl i Aarhus, fortrinsvis Adgang til Optagelse. 3. Skolen er en fuldstændig højere Almenskole med Mellemskole, Realskole samt nysprogligt og matematisk Gymnasium, hvortil er knyttet en Forberedelsesskole med 5 fremadskridende Klasser. 4. Planen for Undervisningen i Forberedelsesskolen approberes af Skoledirektionen. For Undervisningen i den øvrige Del af Skolen gælder Lov af 24. April 1903 og de paa Grundlag af denne Lov af Undervisningsministeriet givne Bestemmelser. - Alle Skolens Afdelinger er fælles for Drenge og for Piger. 5. Skolens Bestyrer, der kaldes Rektor, og som udnævnes af Kongen, samt dens Lærere og Lærerinder ansættes i Overensstemmelse med Lov af 29. Marts 1904, 16 og 17, dog saaledes at der som Lærere og Lærerinder tillige kan ansættes Mænd og Kvinder med en Uddannelse, der giver fortrinlig Adgang til Lærerposter ved Statens højere Almenskoler ifølge Lov af 24. April 1903, 22. Om Antallet af Embeder ved Skolen indsendes Forslag til Undervisningsministeriets Approbation. 6. Inden en Lærer eller Lærerinde opnaar fast Ansættelse, kan der stilles Krav om et Aars Konstitution. Alle ved Skolen fast ansatte Lærere og Lærerinder er pensionsberettigede i Overensstemmelse med Lov af 29. Marts Rektor lønnes med en Begyndelsesløn af 5500 Kr. stigende til 6500 Kr. efter de Regler, der gælder for Overlærere paa den højere Skala efter Lov af 27. Maj 1908, 1, 2. Stykke. For Embedsbolig uden Lys og Varme fradrages 700 Kr. Lærere og Lærerinder, der underviser i Mellemskolen med Realklasse eller Gymnasiet, lønnes med en Begyndelsesløn af henholdsvis 2800 Kr. og 2500 Kr. stigende til 4200 og 3000 Kr. efter Reglerne i Lov af 27. Maj 1908, 1, 1. Stykke. Lærere og Lærerinder, hvis Virksomhed er knyttet til Forberedelsesskolen, lønnes efter Dette dokument er fra Side 2 af 13

3 højere Skala i Lov af 27. Maj 1908, 1. Hvis en Lærer eller Lærerinde har Timer dels i Forberedelsesskolen, dels i den højere Skole, lønnes de Timer, Vedkommende har i Forberedelsesskolen, efter nærværende, 3. Stykke, de øvrige Timer efter 2. Stykke. En Lærer, der er Inspektør ved Mellemskolen og Gymnasiet har et Løntillæg af 300 Kr. aarligt; en Lærerinde, der regelmæssigt har Tilsyn syn med de kvindelige Elever, har et Løntillæg paa 300 Kr. aarligt; den Lærer eller Lærerinde, der er Inspektør ved Forberedelsesskolen, lønnes for dette Arbejde med 300 Kr. og Skolens Pladsinspektør med 200 Kr. Bestemmelse om, hvem af Skolens Lærere, der skal beklæde disse Stillinger, træffes af Skolekommissionen efter Indstilling af Rektor. 8. Rektor skal læse indtil 15 ugentlige Undervisningstimer, Lærerne og Lærerinderne indtil 36 ugentlige Timer, saaledes at en Time i Mellemskolen, Realklassen eller Gymnasiet regnes = I 1/5 Time. Fast ansatte Lærere og Lærerinder er forpligtede til, naar andre Lærere eller Lærerinder ved Skolen er syge, uden særlig Betaling at læse indtil 3 ugentlige Timer. Saavel for Rektor som for Inspektører og øvrige Lærere og Lærerinder udarbejdes Instrukser, der for Rektors Vedkommende approberes af Ministeriet og for de øvriges Vedkommende af Skoledirektionen. 9. Timelærere og Timelærerinder med fuldt Timetal (30 ugl. Timer) ansættes af Skoledirektionen efter de for fast Ansættelse gældende Regler paa gensidig 3 Maaneders Opsigelse til eller af Skolekommissionen, idet Skoledirektionens Samtykke til Afskedigelsen dog i hvert enkelt Tilfælde forud maa indhentes. Timelærere og Timelærerinder med et mindre Timetal samt Vikarer antages og afskediges af Skolekommissionen. 10. Timebetalingen er i Gymnasiet, Realklassen og Mellemskolen 1,50 Kr. og i Forberedelsesskolen 1 Kr. Dette dokument er fra Side 3 af 13

4 Ved Beregningen af Lønnen for Timelæreres og Timelærerinders Timet samt for faste Overtimer regnes 1 Maaned = 4 Uger uden Hensyn til Ferier og Fridage. Skoleudvalget kan i hvert enkelt Tilfælde fastsætte en høje Te Betaling. Vikartimer lønnes pr. læst Time. 11. For Vikariater i Sygdomstilfælde, der varer længere end 6 Dage, udreder Kommunen Betalingen for et Tidsrum indtil 6 Maaneder, saaledes at Halvdelen af de dermed forbundne Udgifter, naar Talen er om fast ansatte Lærere og Lærerinder, bæres af Amtsskolefonden. Kommunen afholder dog ikke Vikarudgifter for Timer, som en Lærer eller Lærerinde læser ud over de normerede 30 Timer. 1'2. Skolepengene er for hver Maaned: I1. Forberedelsesklasse... 6 Kr. -2. og 3. do... 10" -4. og 5. do... 12" -Mellemskolen... 16" -Gymnasiet og Realklassen... 20" Af Søskende, der samtidig besøger Skolen, betaler den ældste fuldt ud, de andre hver 2 Kr. under fuld Betaling. Forsømmer en Discipel Skolen paa Grund af Sygdom, betales kun for den Maaned, hvori Sygdommen begynder, og for den følgende. Endvidere betales i Brændselspenge aarlig 10 Kr., der indkræves med 5 Kr. i November og 5 Kr. i Februar. Ved Skoleaarets Begyndelse betaler hver Discipel i 1. F. 5 Kr. for det Materiale, der benyttes ved Børnehaveundervisningen. I de øvrige Klasser betales Materiale til Haandarbejde, kemiske Forsøg o. l. efterhaanden, som det anskaffes. Betalingen erlægges maanedsvis forud, og Regninger udsendes fra Skolen ved hver Maaneds Begyndelse. Ønsker nogen at betale kvartalsvis, træffes i hvert enkelt Tilfælde Aftale med Inspektøren, som udfærdiger Kvitteringer. Udmeldelse maa ske med en hel Maaneds Varsel; i Skoleaarets 2 sidste Maaneder, Juni og Juli, kan ingen Udmeldelse finde Sted, Dette dokument er fra Side 4 af 13

5 saa den sidste Udmeldelsesfrist er 30. April. I Dimissionspenge betales af Skolens Disciple ved Mellemskoleksamen 15 Kr., ved Realeksamen 10 Kr. og ved Studentereksamen 15 Kr. 13. Elever, der har bestaaet Mellemskoleeksamen ved en af Aarhus kommunale Skolevæsens øvrige Mellemskoler, og som ønsker at læse videre til Studentereksamen, har Ret til Friplads i Marselieborg Skoles Gymnasium, for saa vidt de bestaar den Optagelsesprøve, som Skolen skal forlange. Optagelse besluttes af Byraadet efter Indstilling af Rektor. Beslutning om Bortgivelse af Fripladser i andre Tilfælde end det her nævnte træffes ligeledes af Byraadet efter Indstilling af Rektor. 14. Denne Skoleplan træder i Kraft fra 1. August 1916 at regne." N. Joh. Laursen forelagde og gennemgik Forslaget. Vedrørende de i 7 nævnte Lønninger erindrede Taleren om, at Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse havde ønsket Koldingskalaen fastslaaet, hvilket Forslaget dog ikke helt naaede til, idet man i Skolekommissionen var blevet enig om at lønne Rektorenefterdet kommunale Lønregulativs 1. Klasse, altsaa 5500 Kr. stigende til 6500 Kr. Oprindelig havde man tænkt sig, at der for Embedsboligen ligesom i Helsingør skulde fradrages 800 Kr., hvilket formentlig svarede til dens virkelige Værdi, men senere havde man dog nedsat Summen til 700 Kr.,idetman gikud fra, atdette Beløb vilde væremestpassende. Forskellen mellem Begyndelseslønnen for Lærere og Lærerinder, 2800 Kr. og 2500 Kr., var noget mindre end i den kommunale Lønskale, og denne Forskel stod det i Byraadets Magt at ophæve, men derimod ikke Forskellen i Slutlønnen, 4200 Kr. og 3000 Kr. Det var paa Foranledning af Frk. Thomsen, at Lærerindernes Løn var kommet saa højt op. Frk. Thomsen havde krævet fuld Ligestilling for Lærere og Lærerinder, men det havde Kommissionens Flertal af flere Grunde ikke kunnet gaa med til. De forskellige Løntillæg for Inspektører var medtaget, fordi Statsskolerne de kommunale Latinskoler havde naaet til at faa saadanne Løntillæg for disse Bestillinger, og fordi man var overbevist om, at man ogsaa i denne Henseende var nødt til at holde Trit for at faa Planen approberet. Mikael Johansen havde i Skolekommissionen taget Forbehold med Hensyn til Skolepengene for Børn af udenbysboende Forældre og vilde nu foreslaa, at Skolepengene Dette dokument er fra Side 5 af 13

6 for saadanne blev 25 % højere end de i Planen opførte. Det var givet, at Skolen vilde komme til at koste Kommunen et meget stort Tilskud, en Kr. aarlig, og det vilde da være meningsløst, at udenbysboende, bl. a. Skatteudflyttere, skulde have den Fordel at faa Tilskud af Kommunen til deres Børns Skolegang. Ganske vist havde Statsskolen ens Skolepenge for alle, men den blev jo ogsaa opretholdt af Staten. Kommunen havde ikke Raad til at holde ens Skolepenge og heller ingen Grund dertil. Taleren havde ikke stort Haab om at faa sit Forslag vedtaget, men vilde dog stille det, fordi han fandt det ganske naturligt, at udenbysboende kom til at betale noget mere, navnlig naar Skolen i Forvejen blev en daarlig Forretning for Kommunen. Mariane Thomsen var ikke helt tilfreds med den for de kvindelige Lærere foreslaaede Løn. For et halvt Aar siden vilde denne have været tilfredsstillende, men der var senere kommet en ny Lov, som stillede de Lærerinder ved Statsskolerne, der var cand. mag. eller havde Skoleembedseksamen, lige med Lærerne, og Taleren vilde derfor foreslaa, at den paagældende Bestemmelse i Planen fik følgende Affattelse: "Lærere og Lærerinder, der underviser i Mellemskolen med Realklasse eller Gymnasiet, lønnes med en Begyndelsesløn af 2800 Kr. stigende til 4200 Kr.". Mousten fandt det urigtigt, at Lærerne og Lærerinderne ved denne Skole med Hensyn til fri Vikar under Sygdom blev daarligere stillet end ved Kommunens andre Skoler. Ved disse blev der nemlig straks tilstaaet gratis Vikar, medens Personalet ved Marselisborg Skole efter den foreslaaede Plan selv skulde betale Vikar i de første 5 Dage og først fra den 6. Dag fik fri Vikar. Ogsaa paa et andet Punkt, nemlig med Hensyn til den foreslaaede Forpligtelse til at undervise 3 Timer ugentlig for andre under Sygdom, blev disse Lærere noget anderledes og daarligere stillet. Dersom der ikke i Planen havde staaet, at indenbys Børn havde fortrinsvis Adgang til Skolen, kunde Taleren have været enig med Hr. Mikael Johansen, men naar denne Bestemmelse fandtes, kunde man godt staa sig ved at lade udenbysboende faa Adgang til Skolen paa ellers lige Vilkaar. Simonsen bemærkede, at der nok kunde være en Del at sige til Forslaget, men at han dog ikke skulde komme langt ind derpaa; fordi det vel kun vilde være at spilde Tiden. Forholdet var vel, at der ude i Horisonten begyndte at vise sig Skyer, der noget formørkede Glæden ved, at Kommunen overtog Skolen. De mange Inspektører var ganske unødvendige og vilde snart medføre Krav fra de andre Skoler i lignende Retning. Taleren indsaa ikke, hvad disse Inspektører skulde bestille, idet man jo fik en Rektor ved Skolen, og denne vel ikke Dette dokument er fra Side 6 af 13

7 blev værre at styre end de andre Skoler. Taleren skulde intet Forslag stille, men kun henstille, at man kom bort fra denne Inspektørinstitution. Lærerlønningerne var der vist ikke meget at sige til, men naar de ved denne Skole blev saa meget højere end ved de øvrige Kommuneskoler, var det naturligt, at Lærerne ogsaa fik noget større Forpligtelser i visse Henseender, f. Eks. Forpligtelse til at læse for andre under Sygdom og til selv at betale Vikar i nogle Dage. løvrigt var Forskellen mellem Lærerlønningerne ved denne Skole og Kommunens andre Skoler, hvor Undervisningen var den samme med Undtagelse af i Gymnasiet, meget betydelig, nemlig Kr., saa det var forstaaeligt, om Lærerne ved Borgerskolerne gjorde Krav paa en klækkelig Forhøjelse. Hvis de højere Lønninger kun gjaldt for Gymnasiets Vedkommende, kunde der maaske være nogen Mening i det, men et saadant Forbehold blev jo ikke taget. Det var uheldigt, at man foreslog at nedsætte Skolepengene i 1. Klasse fra 8 Kr. til 6 Kr. om Maaneden. Skolemæssigt set havde Nedsættelsen ingen Betydning, men det kunde tænkes, at den var foretaget for at anspore Folk til at sætte deres Børn i denne Skole fremfor i Borgerskolerne, hvor Disciplinen og Undervisningen sikkert var fuldt saa god. Det pekuniære Tab ved Nedsættelsen var ikke stort, men der laa i denne en Tendens, der ingen Mening var i, særlig naar man som Taleren mente, at Kommunens Tilskud ikke burde overstige det, Fripladserne kostede. Taleren kunde da heller ikke være med til at lokke Børnene fra Borgerskolerne til denne Skole. Et Fradrag paa 700 Kr. for Boligen var for lille og svarede slet ikke til den virkelige Værdi. Taleren var meget betænkelig ved Bestemmelsen om, at der med Hensyn til Fripladserne skulde ske Indstilling fra Rektor, foruden at Børnene skulde bestaa Optagelsesprøven. Denne sidste maatte være tilstrækkelig; at der ogsaa skulde gøres Indstilling af Rektor, var for meget af det gode. Der laa i denne Bestemmelse en ret stor Fare. Da Overtagelsen af Skolen blev besluttet, hævede der sig i Byraadet saa stærke Røster for, at der skulde fastsættes bestemte Regler for Bortgivelse af Fripladser, at Hr. Jakob Jensen havde fundet sig foranlediget til at udtale, at ingen af Socialdemokraterne vilde stemme for Overtagelsen, hvis den paagældende Bestemmelse ikke blev strøget. Derefter havde man bekvemmet sig til at stryge Bestemmelsen om disse Regler, men det kunde nu befrygtes, at det, man fra en vis Side derved gav Afkald paa, nu skulde indvindes ved Bestemmelsen om, at Rektor skulde gøre Indstilling om Fripladserne. Taleren maatte advare Byraadet imod at binde sig til denne Bestemmelse, som kunde faa meget uheldige Følger, og kunde ikke stemme for Planen, hvis Bestemmelsen ikke blev strøget. I det hele taget vilde Taleren stærkt advare Byraadet mod at binde sig til mere end nødvendigt og Dette dokument er fra Side 7 af 13

8 henstille ikke at give Afkald paa mere, end det var nødt til for at faa Planen godkendt. Marselisborg Skole blev nok en kommunal Skole, men Byraadet fik kun lidt at sige over den ud over at betale en Del Penge. Det blev Rektoren og Skoledirektionen og ikke Byraadet og Skolekommissionen, der fik Magten, hvis det foreliggende Forslag til Skoleplan vedtoges. N. Joh. Laursen fandt det fornøjeligt, at denne Sag bragte de sædvanlige Linier i Baggrunden. Hr. Simonsen havde prøvet paa at fremstille Sagen, som om det var den Gruppe, Taleren tilhørte, der var Skyld i, at Marselisborg Skole kom under Byraadet, skønt det faktiske var, at Byraadet havde fulgt den fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse fremkomme enstemmige Indstilling om Sagens Ordning. Medens paa den ene Side Hr. Jakob Jensen var med til, at Kommunen skulde overtage Skolen, og Hr. Simonsen syntes at lægge Hindringer i Vejen herfor, saa fandtes der i den Gruppe, Taleren tilhørte, Folk, som heller ikke syntes begejstrede for Sagen. Forholdet var imidlertid, at Overtagelsen af Skolen var besluttet, saa det gjaldt kun om at hjælpes ad med at faa den bedst mulige Ordning fundet for dens Drift. Hvad Hr. Simonsens Tale om de Skyer, som formørkede Glæden over, at Kommunen overtog Skolen, skulde betyde, forstod Taleren ikke, da vistnok ingen havde været begejstret ved at overtage Skolen; Taleren havde i hvert Fald helst set, at denne var blevet fortsat som Privatskole, hvilket imidlertid ikke havde kunnet lade sig gøre. Taleren var imod Hr. Mikael Johansens Forslag om, at udenbysboende skulde betale 25 % Tillæg til Skolepengene, fordi han troede, at det forretningsmæssigt set vilde være uklogt, og han kunde anbefale, at man blev staaende ved Forslagets Bestemmelse om at nedsætte Skolepengene i 1. Klasse fra 8 Kr. til 6 Kr. Skulde man opnaa et Elevtal paa 3-400, hvad man helst skulde, turde man ikke sætte Skolepengene højere. Eksemplet fra lignende Skoler i København virkede i saa Henseende særdeles illustrerende. Kommunens Tilskud vilde næppe blive Kr., saaledes som paastaaet af Hr. Mikael Johansen. Skulde det imidlertid ske, forstod Kommunen ikke at drive Skolen, eller ogsaa var der ikke Brug for denne, som saa burde nedlægges. Det første Aar vilde Skolen nok koste en Del, men derefter vilde Skolepengene nok kunne dække den store Del af Udgiften. Til Frk. Mariane Thomsen bemærkede Taleren, at den ny Lov, Frøken Thomsen havde omtalt, vedrørte Statsskolerne og ikke Marselisborg Skole. Taleren kunde derfor anbefale, at man med Hensyn til Lærerindernes Løn blev staaende ved Forslaget. Til Hr. Mousten, som havde fundet et Par Punkter, hvor Lærerne ikke var saa gunstig stillet som Lærerne ved Borgerskolerne, bemærkede Dette dokument er fra Side 8 af 13

9 Taleren, at der intet urimeligt var i, at Lærerne selv skulde betale Vikar for de første 5 Sygedage, idet Lærerne jo kunde oprette en lille Sygekasse for disse 5 Dage endda med et meget lille Aarskontingent. Lærerne var i hvert Fald mere begunstiget end de fleste andre Mennesker derved, at de havde fri Vikar i indtil 6 Maaneder, selv om de skulde betale selv for de første 5 Dage. løvrigt kunde det nok tænkes, at denne Bestemmelse kunde hindre de enkelte Sygedage i at brede sig for meget. Kernepunktet i Hr. Simonsens Indvendinger havde været Inspektørerne, og Taleren skulde gerne tilstaa, at han heller ikke var begejstret for disse, og at han kun var gaaet med til dem, fordi man havde dem i alle den Slags Skoler, og fordi de var blevet gennemført ved Forhandlinger mellem Lærernes Organisationer og Ministeriet og Finansudvalget. Inspektørinstitutionen var egentlig en Lønbevægelse fra Lærernes Side. Skulde Hr. Simonsen ønske nærmere Belæring om Inspektørinstitutionen, kunde han faa den hos Hr. K. M. Klausen, som i Finansudvalget havde været meget ivrig for at faa den gennemført. Naar Hr. Simonsen bebudede Lønforhøjelse for Lærerne i Almindelighed, fordi Marselisborg Skole blev en kommunal Skole, vilde Taleren dog gøre opmærksom paa, at denne Skole indtog en Særstilling, idet den var undergivet en hel anden Inspektion, og der for en hel Del af Lærernes Vedkommende stilledes Krav om en anden Uddannelse. Efter det i Kommissionen oplyste kunde Boligens Værdi ikke sættes højere end til 700 Kr. Bestemmelsen om Rektors Indstillingsret til Fripladserne var i fuld Overensstemmelse med Overdragelsesdokumentet og gik i Virkeligheden ikke ud paa andet, end at Rektor, naar Optagelsesprøven var afholdt, skulde indstille de Elever fra Borgerskolerne, der havde bestaaet Prøven, til Friplads, og Byraadet vilde vel saa optage dem. Dette var Meningen, og det laa ogsaa i det, der stod i Bestemmelsen, saa Hr. Simonsens Kritik var ganske grundløs. Mikael Johansen slog fast, at Hr. N. Joh. Laursen havde indrømmet, at Skolen ikke vilde betale sig, og at den ikke vilde faa tilstrækkelig Elever, hvis der ikke blev Adgang for udenbysboende. Meget kyndige Skolemænd havde overfor Taleren udtalt deres Overbevisning om, at Underskudet vilde blive Kr. aarlig, og naar dette var Tilfældet, var det uforstaaeligt, at man vilde give udenbysboende samme Fordel som Byens egne Folk, skønt man slet ikke havde Raad dertil. Da det tilmed vilde blive forholdsvis velstaaende Folk, var der ingen Rimelighed i, at de ikke skulde betale lidt mere end Byens Borgere. Som Forslaget var, kunde Taleren ikke stemme for det. Dette dokument er fra Side 9 af 13

10 Mousten troede ikke, der vilde kunne føres Bevis for, at Skolen fik større Indtægt ved, at Skolepengene for udenbysboende blev forhøjet med 25 %. Det modsatte vilde snarere blive Tilfældet. Naar Hr. N. Joh. Laursen mente, at Bestemmelsen om, at Lærerne selv skulde betale Vikar for de første 5 Sygedage, vilde bevirke Nedgang i Sygedagenes Antal, saa kunde det maaske ogsaa tænkes, at den Lærer, der var syg i 5 Dage, netop ved Bestemmelsen kunde fristes til at lade den 6. Dag glide med. Simonsen udtalte, at fordi han havde stemt for Købet af Skolen, havde han ikke forpligtet sig til at være enig i det, Hr. N. Joh. Laursen anbefalede. Hr. Laursen havde intet oplyst om, hvad Inspektørerne skulde bestille, og Grunden hertil var vel, at der intet var til dem at bestille, men i saa Tilfælde var der ingen Grund til at have dem. At Hr. K. M. Klausen havde været med til at indføre Institutionen, betød intet for Taleren, da Hr. K. M. Klausen antagelig næppe i dette Spørgsmaal havde handlet ud fra en Partivedtagelse. løvrigt gad Taleren set, om Ministeriet vilde nægte at approbere Skoleplanen, hvis Inspektørerne blev strøget. Hr. N. Joh. Laursens Forsøg paa at gøre denne Skole til noget for sig var ganske uforstaaeligt, da der jo intet særligt var ved Skolen ud over, at de ældste Elever kunde tage Studentereksamen ved den, medens Mellem- og Realklasserne ganske var som ved de andre Skoler. Det var derfor ogsaa uforstaaeligt, hvorfor Lærerpersonalet ved denne Skole ikke skulde stilles ens med Lærerpersonalet ved de andre Skoler. Det skulde imidlertid slaas fast, at Mellemskole- og Realeksamen i de andre Skoler var lige saa god som i denne Skole. Naar Bestemmelsen om Rektors Indstillingsret til Fripladserne var en ren Formssag, kunde den lige saa godt glide ud, men naar den stod der, havde man ingen Garanti for, at alle, der havde bestaaet Optagelsesprøven, kom med paa Indstillingen. I saa Henseende havde man et advarende Eksempel fra en af de andre Skoler. Der havde Byraadet kunnet skride ind, hvad man imidlertid ikke vilde kunne gøre overfor Rektor. Møller bemærkede, at der ikke hos nogen havde været større Glæde ved, at Kommunen overtog Skolen, men at man kun havde haft dette og at se Skolen ophævet at vælge imellem. Naar saa Overtagelsesvilkaarene var fuldt forsvarlige, hvad de uimodsigeligt var, var det uforstaaeligt, at man i Dag fra flere Sider syntes at ville lægge Sten i Vejen for Skolens Drift. Der var ingen, som havde bekvemmet sig til at stryge Bestemmelsen om Regler for Bortgivelsen af Fripladser, idet Bestemmelsen var strøget i Indstillingen, før denne kom til Byraadet, fordi den ikke var i Overensstemmelse med Udvalgets Beslutning. Der havde saaledes ikke været noget at bekvemme sig til. 700 Kr. var sikkert en passende Pris for Boligen. At Skolepengene i 1. Klasse blev foreslaaet nedsat fra 8 Kr. til 6 Kr. var Dette dokument er fra Side 10 af 13

11 sket, fordi man derved haabede paa større Tilslutning til Skolen, og fordi Brændselspengene samtidig var blevet sat op til det dobbelte. Det vilde næppe være fornuftigt at sætte Skolepengene for udenbysboende op med 25 %, da det dog gjaldt om at faa Klasserne saa fulde som muligt, idet Udgiften jo var lige stor, enten der var 10 eller 20 Elever i Klassen. Nogle af de Forældre, der havde Børn derude, havde desuden givet ret store Bidrag, for at Skolen kunde fortsættes, en enkelt endog 600 Kr. I det hele taget maatte Skolepengene kaldes gode, saa en Forhøjelse vilde næppe være formaalstjenlig. Der var i forskellige Henseender gjort adskilligt for at bygge Bro mellem By og Land, saa man skulde ikke paa dette Punkt lave et Modsætningsforhold, naar der ellers blev givet en god Betaling. Jakob Jensen udtalte, at Ordningen af Skolens Forhold havde ikke været let. Der var blevet ført mange Forhandlinger mellem de interesserede Parter, og Resultatet heraf var blevet, at Skolen skulde drives væsentlig under samme Former som hidtil, og dertil hørte ogsaa Spørgsmaalet om Skolepengene for de udenbysboende Børn. Selvfølgelig havde man altid Ret til at kritisere et Arbejde, men man skulde ogsaa loyalt bøje sig for det, man var blevet enig om. I Skolekommissionen havde Taleren stillet Forslag om, at indenbys Børn skulde have fortrinsvis Adgang til Skolen, og naar denne Bestemmelse fandtes, hvad den jo gjorde, kunde man nok lade sig nøje, i hvert Fald til de Forældre, der havde været med til at ordne Forholdet, ikke mere havde Børn i Skolen. Der kunde være noget i Hr. Simonsens Kritik over Bestemmelsen om Rektors Indstillingsret til Fripladserne, men som Hr. N. Joh. Laursen havde oplyst, var det Meningen, at Rektor skulde have Pligt til at indstille alle de Børn fra Borgerskolerne, som bestod Optagelsesprøven, til Friplads. Det samme kunde jo skrives paa mange Maader, men for at undgaa al Misforstaaelse vilde Taleren foreslaa, at den paagældende Bestemmelse blev ændret paa den Maade, at 2. Stykke i 13 udgik, og man i 1, Stykke tilføjede: "... hvorefter Rektor gør Indstilling om deres Optagelse." Dersom Bestemmelsen fik denne Ordlyd, hvad Hr. N. Joh. Laursen vist intet havde imod, kunde Hr. Simonsen formentlig stemme for den. Mikael Johansen vidste nok, at en enkelt af Forældrene havde givet 600 Kr., men det havde været til at betale Skolens Gæld. Derimod havde Kommunen overtaget 30 % af en Banks og private Folks Forpligtelser, hvilket vist var ret enestaaende. Her var slet ikke Tale om Forholdet mellem By og Land, men kun om at give Skatteudflytterne en Begunstigelse. Det var 1. Gang, at disse Udflyttere var blevet rost i Byraadet, men det skulde maaske være Dette dokument er fra Side 11 af 13

12 Tonen i Fremtiden. Simonsen skulde indrømme, at Hr. Jakob Jensens Forslag tog en Del af Faren ved Bestemmelsen om Rektors Indstillingsret bort, idet man efter det maatte gaa ud fra, at Rektoren i Virkeligheden kun skulde give Byraadet Meddelelse om, hvem der havde bestaaet Optagelsesprøven. For selve Boligen kunde 700 Kr. maaske til Nød gaa an, men næppe, naar den meget store Have blev medregnet. Møller vidste ikke, hvor stor Haven var, men under alle Omstændigheder var 700 Kr. nok i Leje. Det var ganske frivilligt, at vedkommende Mand havde betalt de 600 Kr., og det drejede sig aldeles ikke om nogen Gæld, han heftede for. Man kunde ikke i denne Sag skille Skatteudflytterne ud fra de andre udenbysboende. Simonsen henstillede til Skoleudvalget inden Opslaget af Embedet at faa Klarhed over, om Haven hørte med til Boligen eller ej. Møller oplyste, at det var ganske frivilligt, om man vilde lade Haven høre med til Embedsboligen. Haven var slet ikke nævnt i Opslaget. Jakob Jensen gjorde opmærksom paa, at Haven blev drevet af en Gartner. N. Joh. Laursen ansaa det for givet, at Haven ikke hørte med til Boligen. Taleren havde intet imod at slaa fast, at Undervisningen i Marselisborg Skoles Mellemskole og Realklasse var den samme som i de andre Mellem- og Realskoler, men deraf fulgte ikke, at der ikke var Forskel paa denne Skole og de andre end Gymnasiet. Dels var der jo nemlig den Forskel, at der i Marselisborg Skole var ret store Skolepenge, medens de andre Skoler var gratis, og dels var Marselisborg Skole som en fuldstændig højere Almenskole undergivet et helt andet Inspektorat end de øvrige Mellem- og Realskoler. Taleren kunde godt tiltræde Hr. Jakob Jensens Forslag, som ganske ramte Tanken med Bestemmelsen om Rektors Indstillingsret. Hr. Simonsens Hentydning til et Eksempel fra en af de andre Mellemskoler kunde ikke vedrøre denne Sag, da der den Gang kun havde været Tale om Oprykning fra en Klasse til en anden. Naar Hr. Simonsen mente, at Planen nok vilde blive approberet uden Inspektørerne, vilde Taleren bede erindret, at Skoleudvalget havde faaet Paalæg om at faa Sagen ordnet saaledes, at Skolen kunde fortsætte efter Ferien. Dermed var givet, at der ikke var Tid til mange Eksperimenter, og da Taleren var overbevist om, at man vilde faa det hele tilbage, hvis Inspektørerne var strøget, havde han gaaet med til at beholde dem. Forslaget vedtoges, dog at 13, 2. Stykke udgaar og i Stedet indføjes: "hvorefter Rektor Dette dokument er fra Side 12 af 13

13 gør Indstilling til Byraadet om deres Optagelse". Uddrag fra byrådsmødet den 31. august side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Skrivelse af 9. August 1916 fra Undervisningsministeriet med Approbation paa Skoleplanen for Marselisborg Skole. Toges til Efterretning. Dette dokument er fra Side 13 af 13

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 85-1911) Originalt emne Domme og Retssager Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1911 2) Byrådsmødet den 6. juli 1911 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 588-1930) Originalt emne Marselisborg Skole Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. december 1930 2) Byrådsmødet den 5. februar 1931 Uddrag

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Kommunens Laan Laan Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_8-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_8-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_8-1938) Originalt emne Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 22. september 1938 - side 15 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906) Originalt emne Skole og Undervisningsvæsen i Almindelighed Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. april 1906 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 589-1923) Originalt emne Aarhus Pleje- og Børnehjemsforening Børn Foreninger Plejebørn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. januar 1924 2) Byrådsmødet den 31. januar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 340-1917) Originalt emne Boligforhold Boligtilsyn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 25. oktober 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 149-1905) Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. juni 1905 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Originalt emne Aarhus Sporveje Byraadet Kørsel Udvalg Uddrag fra byrådsmødet den 11. april 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1914) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Foreninger Forskønnelsesforeningen Gader Uddrag fra byrådsmødet den 14. januar 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 36-1907) Originalt emne Foreninger Gadefejning Grundejerforeninger Offentlig Renlighed i Almindelighed Renlighed, Offentlig Snekørsel og Snekastning Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet.

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet. I Henhold til den ny Skoleplan skal Skoleudvalget tillade sig at fremkomme med følgende Forslag til Ordning af Skolevæsenets Timelærere og Timelærerinder. 1) at Madamme Neuchs og Jomfruerne Fischer entlediges

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Originalt emne Banker Kommunens Laan Laan Pengeinstitutter Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 42-1911)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 42-1911) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 42-1911) Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. april 1911 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 245-1912) Originalt emne Havnen Havnepakhuse Uddrag fra byrådsmødet den 11. juli 1912 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 245-1912) Fra 2 Mindretal

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 100-1908) Originalt emne Børn Børnehjem Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 7. maj 1908 2) Byrådsmødet den 11. juni 1908 3) Byrådsmødet den 18. juni 1908 4) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 11_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 11_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 11_17-1918) Originalt emne Jorder Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 7. januar 1919 2) Byrådsmødet den 13. marts 1919 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10-1913) Originalt emne Rigsdag Valgbestyrelser til Rigsdagsvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. april 1913 2) Byrådsmødet den 15. januar 1914 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Originalt emne Aarhus-Hallen Bygningsvæsen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. september 1935 2) Byrådsmødet den 12.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Originalt emne Barakker Boligforhold Bolignævn (Huslejenævn) Bolignød (Husvilde) Jernbanevæsen Rets- og Politivæsen Statsbanerne Ting- og Arresthus Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 564-1921) Originalt emne Hospitalslæger Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. december 1921 2) Byrådsmødet den 5. januar 1922 3) Byrådsmødet den 2. marts

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet 125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet Direktionen følgende: Ministeriet har Dags Dato anmodet Finansministeriet om at der paa Finansloven for Finansaaret 1916-17 som Tilskud til Etablering

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Originalt emne Aarhus Museum Aarhus Teater Begravelsesvæsen Begravelsesvæsen i Alm. Belysningsvæsen Bevillingsnævn Biblioteker Boligforeninger Brandkommission

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1922 2) Byrådsmødet den 26. maj 1922 3) Byrådsmødet

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Byraadet Byraadet i Almindelighed Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. maj 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes:

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: Vejle Amt d. 12 Febr. 1883 Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: I Anledning af det med Hr. Amtmandens behagelige Erklæring af 8 f.m. hertil indsendte Andragende, hvori V ejle Byraad

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Havnen Havnen i Almindelighed Kommunelæger Lodsvæsen, Lodser Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Lærerpersonalets Ansættelse og Afskedigelse Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1937 2) Byrådsmødet den 20. august 1937

Læs mere

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 248 Danmarks tekniske Højskole 1937 38. II. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1937 38. Regler for Optagelse af polytekniske Eksaminander. Under 24. Juni 1938 tilskrev Højskolen

Læs mere