Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard. Sendt pr.

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i byggeteknologi (Civilingeniør) Kandidatuddannelsen i byggeteknologi (Civilingeniør) (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 18 og bekendtgørelsens bilag 1, 6.2. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Danmarks Tekniske Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober Akkrediteringsrådet 8. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 21. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid,

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i byggeteknologi Master of Science (MSc) in Engineering (Civil Engineering) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Side 2/2 Danmarks Statistik: UDD 8335 AUDD 8335 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne bygning. fagområdet Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Bacheloruddannelsen i byggeteknologi. Ansøgere fra andre universiteter er kvalificerede, hvis de har gennemført en lignende bachelor i byggeteknologi, der indeholder følgende elementer: - Fysik og matematik, inkl. differentialligninger - CAD og elementmetoden (FEM) - Bygningsmaterialer, egenskaber og mikrostrukturer - Byggeteknologi

3 - Strukturelt design i stål, beton og træ - Bygningsfysik, inkl. varme- og fugttransport - Planering og produktion af bygningsprojekter Følgende diplomingeniøruddannelser fra DTU giver adgang: - Diplomingeniøruddannelsen i arktisk teknologi - Diplomingeniøruddannelsen i byg - Diplomingeniøruddannelsen i byggedesign Forudsat at mindst 10 ECTS-points er bestået inden for følgende kurser: Matematik 2, 5 ECTS-point Statistisk kvalitetskontrol, 5 ECTS-point Introduktion til numeriske algoritmer, 5 ECTS-point Elementmetoden, 5 ECTS-point Introduktion til operationsanalyse, 5 ECTS-point Ansøgere fra andre uddannelsesinstitutioner er kvalificerede, hvis de har gennemført en lignende diplomingeniøruddannelse, forudsat at de har bestået mindst 10 point inden for ovenstående kurser eller kurser, der svarer dertil. Kandidatstudielederen anbefaler specielt kurserne "Matematik 2" og "Elementmetoden". Desuden anbefales det, at man har kompetencer svarende til: CAD i byggesektoren 1,5 ECTS-point. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 10 i Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er engelsksproget og udbydes også på Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

4 Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i byggeteknologi Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav...55 Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det ingeniør- og byggetekniske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for ingeniør- og byggetekniske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Carl-Eric Hartvig Hagentoft, Bygg- og Miljöteknik, Chalmers Tekniska Högskola Aftagerrepræsentant Afdelingschef, bygningsingeniør, HD, Jesper Gemmer, Obicon Leif Hansen A/S Studerende Stud.polyt. Lasse Klarlund Jensen, Aalborg Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 2. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Akkrediteringspanelet har ændret deres vurdering af kriterium 2 fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende på baggrund af DTU s høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 4. juni 2010 Bemærkninger 29. januar 2010: Supplerende dokumentation vedr. kompetenceprofil for bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi 17. februar 2010: Supplerende dokumentation vedr. oversigt over seneste semesters undervisning, undervisere og forskningsområde for bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi publikationer for 2007 og 2009 frafaldstal for civilingeniører studieprogression en oversigt over et anbefalet studieforløb på kandidatuddannelsen for byggeteknologi sammenhæng mellem prøveformer og kompetenceprofil 5

10 årshjul for kvalitetssikring på DTU specialekarakter grundoplysninger for tre år 19. marts 2010: Supplerende dokumentation vedr. internationale forskningsindikatorer for 2007 og 2009 afklaring af editorfunktion adgang til svarprocenter på kursusevalueringer årstal for opgørelse af VIP/DVIP-ratio 9. april 2010: Supplerende dokumentation vedr. korrektion af grundoplysninger optagelseskrav for diplomingeniører optagelse af bachelorer afklaring af, hvilke kandidatuddannelser, bacheloruddannelsen i byggeteknologi er direkte adgangsgivende til. 13. april 2010: Supplerende dokumentation vedr. STÅ-produktion for bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi. 21. april 2010: DTU s svar vedr. ændring indstilling af titel for DTU s bachelor- og kandidatuddannelse i byggeteknologi og bacheloruddannelse i sundhed og produktion. 3. juli 2010: DTU indgiver ny indstilling for kandidatuddannelsens titel. 6

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i byggeteknologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i byggeteknologi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde akkrediteringskriterier. 7

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i byggeteknologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i byggeteknologi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) behov for uddannelsen (kriterium 1) uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7). Det er de studerendes og VIP ernes oplevelse, at der er særlige pædagogiske og didaktiske udfordringer i forbindelse med det store optag af internationale studerende på kandidatuddannelsen. Det vurderes, at der kun i mindre grad tages hånd om denne udfordring Endeligt vurderes det, at der er redskabsprogrammer, som kun i nogen grad er tilgængelige for de studerende. Det vurderes, at undervisnings- og prøveformerne understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at universitetet har en strategi og praksis for pædagogisk opkvalificering i øvrigt. 8

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at der uoverensstemmelse mellem universitetets indstilling og det, uddannelsen er godkendt til i forhold til dansk og engelsk titel for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi Gælder kun for kandidatuddannelsen Det bemærkes, at der ikke stilles krav til diplomingeniørerne om engelskkundskaber svarende til B-niveau. 9

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København. Sprog Bacheloruddannelsen i byggeteknologi udbydes på dansk. Kandidatuddannelsen i byggeteknologi udbydes på engelsk. Hovedområde Det teknisk videnskabelige hovedområde. Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er optaget på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) 2006/ / /09 Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Universitetet bemærker, at tallene for færdige kandidater kun omfatter den 5-årige studieordning med retningsbetegnelsen Bygning, idet der ikke var færdige kandidater fra den 2-årige ordning på dette tidspunkt. Ved normalt forløb vil bachelorer tidligst kunne optages på den 2-årige kandidatuddannelse fra Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Der opereres ikke med tilvalgs-/sidefagsstuderende på uddannelserne. 10

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i teknisk videnskab fra Danmarks Tekniske Universitet har en forskningsbaseret ingeniørfaglig grunduddannelse, der kvalificerer til videre studier på kandidatniveau (civilingeniør, cand. polyt.) Bacheloren har en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, IT og naturvidenskab, og er i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder Bacheloren har forståelse for et specifikt teknologisk fagområdes teoretiske grundlag, begreber og modeller, og kan arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger, samt anskue en kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler Bacheloren har et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof, og kan benytte dette til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng Bacheloren kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af disse og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed, under hensyntagen til etiske, økonomiske, samfunds-, og miljømæssige forhold Bacheloren har indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på og kan anskue teknologiske løsninger i et bredt samfundsmæssigt perspektiv Intellektuelle kompetencer En bachelor i teknisk videnskab er disciplineret og motiveret og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering kan tænke systemmæssigt og er i stand til at tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte, er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder, og kan udføre relevant og kritisk informationssøgning kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet i samarbejde med andre behersker teknisk problemløsning gennem projektarbejde, og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og dokumentation kan præsentere teorier og resultater både skriftligt og mundtligt, kan sammenfatte og tolke teknisk information og er i stand til at fremlægge dette for andre faggrupper tænker kreativt og kritisk og har forståelse for eksperimentet som en kilde til ny viden har kendskab til arbejdsmiljø med hensyn til indeklima, ventilation, arbejdsmiljøregler om byggepladssikkerhed, støj og akustik behersker et teknisk fagsprog primært på dansk og i et vist omfang på engelsk Fællesfaglige kompetencer (BSc) En bachelor i teknisk videnskab har et grundlæggende kendskab til matematiske begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af matematikkens aksiomatiske og deduktive karakter har grundlæggende kendskab til naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af naturvidenskabernes empiriske og induktive karakter har en basal forståelse af generel naturvidenskabelig metode forholdet mellem eksperiment og teoridannelse, deduktion og induktion, opbygget gennem eksempler har viden om basale programmeringsbegreber og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og kan identificere de teknologiske, økonomiske, sociale og etiske problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde 11

16 Specifikke faglige kompetencer - byggeteknologi Formålet med bacheloruddannelsen i Byggeteknologi er at give et solidt teoretisk grundlag og kendskab til teknologien inden for planlægning, projektering, udformning og udførelse af væsentlige dele af samfundets infrastruktur: Byer, bygninger, veje og trafiksystemer. Uddannelsens faglige kompetencer dækker følgende områder: den fysiske virkelighed, der er af betydning for og påvirker infrastrukturen. Det teoretiske begrebsapparat og modeldannelselser inden for materialer, mekanik, geoteknik, varme og massetransport. Den ingeniørmæssige teknologi og almindeligt forekommende teknologiske infrastrukturelle løsninger. Bacheloruddannelsen giver via valgfrie elementer mulighed for variationer i de faglige kompetencer, herunder mulighed for at opnå særlig dybde eller bredde inden for uddannelsens kerneområder. En bachelor i byggeteknologi fra DTU har grundlæggende kendskab til almindelig byggeteknik med relation til planlægning, projektering, udformning og udførelse af væsentlige dele af samfundets infrastruktur har kendskab til samspillet mellem geografiske, klimatiske, miljømæssige og samfundsmæssige forhold og væsentlige dele af samfundets infrastruktur kan identificere og analysere generelle byggetekniske problemstillinger, samt identificere relevante abstrakte begreber og modeller og vurdere disses anvendelighed forstår og kan anvende begreber og grundlæggende analytiske og numeriske modeller i materialefysik og materialekemi, mekanik for bærende konstruktioner, geoteknik, strømningsmekanik, teori for varme og massetransport samt trafiksystemanalyse forstår og kan anvende begreber og modeller inden for grundlæggende projektledelse kan anvende grundlæggende begreber og gennemføre generelle planlægningsopgaver inden for anlægsteknik kan anvende de grundlæggende begreber og gennemføre generelle opgaver inden for trafik- og byplanlægning kan identificere relevante byggematerialer, foretage materialevalg til givne konstruktioner og vurdere samspillet mellem materialevalg og konstruktionsudformning kan anvende grundlæggende begreber og gennemføre generelle design- og dimensioneringsopgaver inden for geoteknik, bærende konstruktioner, bygningers klimaskærm, installationsteknik, trafiksystemer og vejbygning kan anvende CAD og skitsering i typiske projekteringsopgaver. forstår baggrund og teori for generelle eksperimentelle metoder og kan implementere dem i materialekarakterisering, bygningsfysiske undersøgelser samt konstruktionsprøvning og monitorering, og kan endvidere tolke resultaterne med henblik på deres anvendelse i relevante modeller har et solidt kendskab til eksperimentelle metoder og måleteknikker og anvendelse af IT-løsninger til skitsering, simulering og beregning 12

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående uddannelse på højt teknologisk niveau, der kvalificerer til varetagelse af specialiserede erhvervsfunktioner og deltagelse i videnskabeligt udviklingsarbejde. Derudover kvalificerer civilingeniørgraden til videreuddannelse inden for forskning (forskeruddannelse, ph.d.). Civilingeniøren har en grundlæggende forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper, og kan udnytte denne viden innovativt til at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder har en tydelig faglig profil, der indeholder elementer af aktuel forskning på internationalt niveau og har baggrund for at anvende denne viden til at udvikle nye ideer og løse nye problemer forstår samspillet mellem de forskellige komponenter, der indgår i en teknologisk sammenhæng og kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder kan kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde og kan anskue teknologiske løsninger i et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv Fælles kompetencer Civilingeniøren kan arbejde og kommunikere effektivt både på dansk og engelsk, og kan formidle faglige oplæg og opnåede faglige resultater skriftligt såvel som mundtligt behersker teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed har eksperimentel erfaring og er fortrolig med laboratoriekultur inden for fagområdet Faglige kompetencemål for kandidatuddannelsen i byggeteknologi Byggeteknologi omfatter udvikling, planlægning, projektering og udførelse af bygnings- og anlægskonstruktioner med tilhørende installationer. Uddannelsen giver kompetence til at arbejde med avancerede matematiske modeller og computersimuleringer for design og dimensionering. Den studerende vil opnå en omfattende viden om fysiske principper, byggematerialer, konstruktioners virkemåde og respons, installationers dimensionering og overordnede principper for planlægning og projektering af byer og bygværker. Med udgangspunkt i de generelle kompetencer kan man specialisere sig i fire studielinjer: 1. Bygningskonstruktioner 2. Bygningsinstallationer 3. Anlæg 4. By- og byggeledelse Inden for hver linje er der mulighed for at vælge mellem et antal kurser, og man kan derved skaffe sig særlige kompetencer, eller følge anbefalede studieforløb. Endelig er det også muligt at blive Kandidat i 13

18 Byggeteknologi uden linjebetegnelse. Færdige kandidater har slutkompetencer der varierer inden for et bredt område, fra veje og jernbaner over broer, tunneler til huse og haller med bærende konstruktioner, klimaskærme og installationer til opvarmning, vandforsyning, afløb og belysning og med akustik og brandsikkerhed samt byplanlægning og byledelse. Kandidaten kan danne ingeniørmæssige modeller og er bevidst om deres begrænsninger og antagelser kan gennemføre en bygningsprojektering i dens forskellige faser: skitsering, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt med forskellige grader af dokumentation og med brug af kreativitet, helhedssyn og viden om detaljer kan samordne alle relevante brugskrav til et bygværk såsom økonomi, æstetik, anvendelighed, holdbarhed og sikkerhed for liv og værdier kan anvende porøse bygningsmaterialer herunder beton, træ, tegl og diverse isoleringsmaterialer ud fra et kendskab til deres proportionering og egenskaber ved statisk og dynamisk last, fugt og brandpåvirkning kan vurdere hvilende og bevægelige belastninger fra vind, sne og is, bølger og strøm samt ekstreme belastninger fra brand, eksplosion, jordskælv og andre naturfænomener kan deltage i projektledelse og byggestyring ud fra et minimumskendskab til jura, management og logistik i byggeriet og kan planlægge og disponere ressourcer inden for givne rammer kan gennemføre projekter vedrørende drift og vedligeholdelse af bygninger og anlæg kan medvirke ved planlægning og ledelse af byer, bygninger og teknisk infrastruktur 1. Linjen i bygningskonstruktioner Bygningskonstruktioner omfatter udformning af bygværker herunder dimensionering af bærende og ikke bærende konstruktioner og fundamenter i huse, haller og broer for belastninger fra nyttelast og fra konstruktionerne selv samt fra sne, is, bølger, vind, brand og jordskælv. Desuden omfatter fagområdet udformning af etageplaner og rum med hensyn til sikkerhed for personer og værdier og med hensyn til udførelse og vedligeholdelse af bygværkerne. Kandidater med linje i bygningskonstruktioner: kan udforme bygninger og give planløsninger og fortage en samlet optimering af delelementer ud fra en samordning af brugskrav til sikkerhed, økonomi, ressourceforbrug, miljø, holdbarhed og anvendelse kan vurdere ekstreme belastninger fra eksempelvis vind, is, jordskælv, påkørsel, brand og terrorhandlinger kan finde de betydende snitkræfter i søjler, plader og vægge og kan dimensionere disse i træ, stål og beton med slap armering kan konstruere tværbelastede søjler, rammer, skiver, forspændte og delvist forspændte konstruktioner kan udforme bygværker og konstruktioner såsom huse, haller og master samt evt. broer og tunneler, så der opnås sikkerhed for liv og værdier ved relevante belastninger herunder egenlast, bevægelig last, sne-, vind- og masselast og brandlast kan inddrage ikke-lineære og tidsafhængige materialeegenskaber og dynamiske effekter i konstruktionsanalyser kan konstruere stabiliserende systemer i bolig- og erhvervsbyggeri og vurdere stabilitet af komplekse konstruktioner kan dimensionere almindelige funderingskonstruktioner herunder løse strømnings-, stabilitets- og jordtryksproblemer, samt dimensionere vægge og evt. pæle kan udforme og dimensionere bygningers klimaskærm: tag, ydervægge, vinduer; herunder: varmeisolering, energiforbrug, fugt/kondensforhold, holdbarhed og sikkerhed for liv og værdier kan deltage i planlægning af udførelse, arbejdspladsindretning og interimkonstruktioner 2. Linjen i bygningsinstallationer Bygningsinstallationer omfatter alle installationer i bygværker herunder varme, ventilation, aircondition, 14

19 vandforsyning, afløb, el og tele, alarmer, slukningsanlæg og brandventilation og alternative energianlæg såsom solvarme og varmepumper. Fagområdet omfatter desuden klimaskærmen og bygværkets totale energiregnskab og indflydelsen heraf på udformning, udførelse og drift. Kandidater med linje i bygningsinstallationer: kan foretage avanceret integreret design og optimering af bygninger mht. indeklima, energiforbrug, fugtforhold, livstid og totaløkonomi kan foretage integreret ydeevneanalyse og konstruktion af klimaskærme og installationer for specielle bygninger kan medvirke ved formulering af en funktionsbaseret brandstrategi for et bygningsprojekt og vurdere evakueringstider kan opstille avancerede krav til indeklima kan udforme og dimensionere kanaler og rørkonstruktioner kan inddrage teknisk infrastruktur (vandforsyning, spildevand, fjernvarme) i bygningsdesign kan beregne og vurdere masse og energiflow i bygninger, klimaskærme og installationer kan foretage dynamiske analyser af energi og indeklima kan foretage ydeevnevurdering og produktudvikling af varme, ventilation og air-condtion systemer herunder deres anvendelse som brandventilation kan dimensionere sprinklersystemer, alarmsystemer og røgvetilation ud fra branddynamiske vurderinger kan inddrage energiforsyningssystemer i bygningsdesign kan udforme og dimensionere aktive og passive solvarmeanlæg kan foretage basal konstruktion af systemer til aktiv solvarme 3. Linjen i anlæg Anlæg omfatter udformning og udførelse af byggearbejder der i særlig grad involverer landskabet herunder byggegruber, støttemure og pæleværker, dæmninger, veje, baner og lufthavne, havne, kanaler, tunneler, kystreguleringer, offshore konstruktioner og energianlæg, kloakker og miljøanlæg samt en række fabriksproduktions- og udvindingsanlæg. Kandidater med linje i anlæg: kan dimensionere funderingskonstruktioner herunder løse strømnings-, stabilitets- og jordtryksproblemer, samt dimensionere vægge og pæleværker kan anvende beton som byggemateriale ud fra et videregående kendskab dertil kan designe dæmninger, gruber, havne, kanaler, sejlrender, broer, tunneler, vejanlæg, kloakanlæg, kabelog ledningsføringer kan varetage arbejdspladsindretning, grundforstærkning og udformning af interimkonstruktioner kan vurdere ekstreme belastninger fra eksempelvis vind, bølger og strøm, is, jordskælv, påkørsel, påsejling, brand og terrorhandlinger kan anvende forspændte betonkonstruktioner behersker metoder for reparation og vedligeholdelse af bygværker og planlægning deraf kan afklare konsekvenser for omgivelserne ved grundvandssænkning kan varetage hensyn til basal afløbsteknik kan på basalt niveau vurdere sedimenttransport, bølgemekanik, hydrodynamik, bølgelast, strømning i kanaler og åbne farvande, morfologi og kystbeskyttelse kan varetage basal logistik og samarbejde med byggeriets leverandører kan på basalt niveau arbejde med kontrakter og byggejura 4. Linjen i by- og byggeledelse By- og byggeledelse omfatter planlægning og ledelse af byggeprojekter og byggearbejder herunder samspillet mellem produktion, leverandører og byggeplads. Endvidere omfattes byplanlægning samt byledelse, hvor de mange forskellige funktioner i en by eller en bebyggelse tilrettelægges således at helheden fungerer hensigtsmæssigt. 15

20 Kandidater med linje i by- og byggeledelse: kan udforme byplaner, region og landsplanlægning, byledelse, trafik og trafikteknik, planlægning af veje, baner og lufthavne, vandforsyning, kloakering, affaldshåndtering, kommunikation, sikkerhed og beredskab kan optimere teknisk infrastruktur og byggeprojekter efter kost-, ressource- og energieffektivitet samt ønsker fra brugere og hensyn til overordnet planlægning kan anvende infrastrukturteori og stedsanalyser samt viden om projektudviklingstiltag, byggetekniske løsninger, miljøtekniske løsninger, trafiktekniske løsninger og byplanlægning til at planlægge en helhedsorienteret udbygning eller omstilling af teknisk infrastruktur i samspil med bygninger og brugere kan planlægge, organisere og lede byggeriets produktionsprocesser fra idé til drift, herunder kunne identificere relevante strategier og metoder til teknisk og økonomisk optimering, bl.a. ved anvendelse af moderne ledelses-, organisations- og produktionskoncepter kan deltage i innovations- og forandringsprocesser i komplekse projekter og organisationer, f.eks. i strategiske og tværfaglige partnerskaber mellem virksomheder og i projektgrupper kan anvende viden om avancerede metoder til samarbejde mellem offentlige og private parter i processer til udbygning, omstilling og drift af teknisk infrastruktur og bygninger i forbindelse med byudvikling kan på basalt niveau planlægge bygning af veje, baner og lufthavne samt net for vand, afløb, el, fjernvarme og kommunikation kan vurdere bygningers livscyklus og bygningers dynamiske samspil med samfunds- og virksomhedsudvikling kan indarbejde hensyn til bygningsdrift i planlægningen af byggeprojekter og herunder anvende totaløkonomiske vurderinger 16

21 Bacheloruddannelsens struktur Anbefalet studieforløb for bachelorer i byggeteknologi 17

22 NG = Naturvidenskabelige fag PA = Projekter og almene fag TL = Teknologisk linjefag Øvrige = Valgfag Semesteret er inddelt i et 13 ugers forløb af 25 ECTS-point og et 3 ugers forløb af 5 ECTS-point. Generelt stilles der ift. sammensætningen af studieforløb, krav om naturvidenskabelige fag svarende til minimum 45 ECTS-point, teknologiske linjefag svarende til minimum 45 ECTS-point, projekter og almene fag svarende til ECTS-point og valgfag svarende til maksimalt 45 ECTS-point På 2. semester vælges der mellem Materiale fysik for bygningsingeniører eller termisk bygningsfysik og imellem Bygningsmaterialer anvendelse og forsøg eller Grundkursus i byplanlægning. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på Byggeteknologilinjen er (35 ECTS-points): Kursustitel ECTS-point Matematik Matematik 1 - temaøvelser Fysik Grundlæggende kemi 5 Herudover skal den studerende vælge kurser svarende til mindst 10 ECTS-point fra denne liste: Kursustitel ECTS-point Diskret matematik og databaser Matematik Introduktion til statistik Introduktion til statistik Sandsynlighedsregning Fysik Fysik Fysik

23 26202 Indledende fysisk kemi for biovidenskaberne Biovidenskab 5 Den studerende kan kun vælge en af versionerne af "Fysik 2". Kurserne "Matematik 2", "Diskret matematik og databaser", "Statistik", "Sandsynlighedsregning" og "Fysik 2" er naturlige valg på bachelorlinjen i Byggeteknologi. Se i øvrigt de anbefalede studieforløb. Teknologiske linjefag På Byggeteknologilinjen udbydes følgende kurser, blandt hvilke den studerende skal vælge kurser svarende til 45 ECTS-point: Kursustitel ECTS-point Byggeteknik Grundkursus i byplanlægning Bygningsinstallationer Termisk bygningsfysik Betonkonstruktioner Geoteknik. Grundkursus Materialefysik for bygningsingeniører Grundkursus i trafik og veje Strømningsmekanik I Bygningsmekanik Analyse af rammekonstruktioner 5 19

24 Kandidatuddannelsens struktur Den kandidatstuderende kan følge fire studielinjer eller undlade at følge en studielinje. De fire anbefalede studielinjer er: 1. Bygningskonstruktion (Building Structures) 2. Bygningsinstallationer (Building Structures and Materials) 3. Anlæg (Civil Works and Marine Structures) 4. By- og byggeledelse (Urban and Construction Management) Uanset valg af studielinje eller fravalg af linje, så består kandidatuddannelsen i byggeteknologi af fire faglige blokke: teknologiske linjefag (angivet med understregning i nedenstående eksempler), generelle retningskompetencer (angivet med fed), valgfag (angivet med kursiv) samt et kandidatspeciale (Master Projekt). Uanset om den studerende ønsker at følge en studielinje eller ej skal den studerende ifølge DTU s studiehåndbog 2009/2010, kandidatuddannelsen i byggeteknologi, opfylde følgende krav i sammensætningen af sit studieforløb: bestå mindst 30 ECTS-point inden for blokken "generelle retningskompetencer" bestå mindst 30 ECTS-point inden for blokken "teknologisk specialisering" gennemføre et kandidatspeciale på mindst 30 ECTS-point inden for kandidatretningens område bestå et antal valgfrie kurser, der får den samlede ECTS-pointsum erhvervet på kandidatuddannelsen op på 120 point Eksempler på anbefalede studieforløb for kandidatuddannelsen i byggeteknologi Generelle retningsgivende kurser: Angivet med fed Teknologisk linjefag: Angivet med understregning Valgfag: Angivet med kursiv Kandidatspeciale: Master Project 20

25 21

26 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har redegjort for, at der dels er etableret et Advisory Board for Institut for Byggeri og Anlæg (herefter benævnt rådgivende udvalg ) samt et fælles aftagerpanel for alle DTU s civilingeniøruddannelser sammensat af 1-2 medlemmer fra hvert rådgivende udvalg. Medlemmerne af det rådgivende udvalg er bredt sammensat fra relevante brancher og fungere som institutdirektørens personlige sparringskreds. Det fremgår, at det rådgivende udvalgs formål, er løbende at give feedback på instituttets drift og på uddannelsens og kandidaternes kvalitet og bidrager til en løbende justering af uddannelsens indhold, herunder medvirke med forslag til opdatering af kompetencekrav og læringsmål (Bilag 1). Det fremgår desuden af høringssvaret, at det rådgivende udvalg mødes ca. 3 gange årligt. I maj 2009 har universitetet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere af civilingeniører i byggeteknologi (Bilag 3). Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret og drøftet af det rådgivende udvalg. På besøget fremgik det desuden, at pågik en dialog mellem uddannelsen og det rådgivende udvalg og at uddannelsen havde anvendt dialogen i udviklingen af uddannelserne. Det fælles aftagerpanel mødes 3-4 gange årligt og har til formål at drøfte spørgsmål om uddannelserne, herunder målsætning for uddannelserne, uddannelsernes indhold og opbygning, rekruttering af studerende og relevanskriterier for nye uddannelser (Bilag 2; høringssvar, ). Det fremgik ikke på besøget, hvorvidt det fælles aftagerpanel blev anvendt aktivt i kvalitetssikringen og udviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi. Det fremgår i brede termer, af universitetets høringssvar, at aftagerpanelet ved møderne i juni og december diskuterede de uddannelser, der enten står lige foran at skulle akkrediteres eller er ved at gennemgå akkreditering. Ved møderne i forårssemesteret/efterårssemesteret diskuteres emner af mere almen ingeniørrelevant karakter. (Høringssvar, ) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er etableret to formelle aftagerkanaler, som mødes løbende. Det er panelets vurdering, at det rådgivende udvalg for Institut for Byggeri og Anlæg (herefter DTU BYG) er det væsentligste udvalg i forhold til kvalitetssikring og videreudvikling af bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi og at udvalgets udtalelser i flere tilfælde bliver bragt i anvendelse på uddannelserne. Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgik på besøget, at VIP erne på uddannelsen har et bredt personligt netværk til erhvervslivet og at de i mange sammenhænge trak på deres netværk i fx afvejningen af fokus for undervisningen på både bachelorog kandidatuddannelsen i byggeteknologi. Desuden anvender VIP erne deres uformelle netværks til at indhente viden om de nyeste tiltag og tendenser inden for deres fagområde og til at indhente gæsteforelæsere i undervisningen. 22

27 Derudover arrangerer DTU BYG hver måned et aftagerseminar med repræsentanter fra ca. 40 forskellige aftagere og undervisere. Disse seminarer har en fokus der følger udviklingen i Byg s aktiviteter og undervisning. Seminaret i maj 2009 fokuserede således på de nyuddannede ingeniørers kompetencer. I den forbindelse gennemførte DTU BYG via LearningLab en række interview af yngre kandidater (årgang ) og af deres arbejdsgivere for at fastlægge om kandidaterne havde haft de krævede kvalifikationer og for at opnå et systematisk feedback til den fortsatte udvikling af uddannelsen (Dokumentationsrapporten, s. 4; Bilag 3: Ingeniørkompetencer i det første job). På besøget fremgik det, at både ledelsen og VIP erne aktivt deltog i aftagerseminarerne og at input fra seminarerne bliver anvendt i udviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi fx i forhold til uddannelsernes kompetenceprofil og inddragelse af innovation i uddannelserne (Besøg den ). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en bred og løbende kontakt til aftagerne og at kontakten bringes i anvendelse på bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi. Gælder kun for bacheloruddannelsen Det er panelets vurdering på baggrund af dokumentationsrapporten, at mere end 75 procent af bachelorerne fortsætter i videreuddannelse. Det fremgår dog ikke klart af dokumentationsrapporten om universitetet monitorer, hvilke kandidatuddannelser bachelorerne fortsætter på. På besøget fremgik det, at flertallet af bachelorer i byggeteknologi fortsætter på kandidatuddannelsen i byggeteknologi. Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har i 2008 gennemført en dimittendundersøgelse for hele institutionens dimittender i perioden og på DTU BYG er der i 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittenderne fra årgang 2004 og 2005 (Bilag 1a; Bilag 3). I den overordnede dimittendundersøgelse indgår en lang række relevante forhold vedrørende dimittendernes oplevelse af deres studieforløb og deres beskæftigelsessituation umiddelbart efter endt uddannelse. Undersøgelsen er på civilingeniørniveau og det er således ikke muligt, at vide om de generelle tendenser gør sig gældende på bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi. Det fremgår dog af universitetets høringssvar, at der på centralt hold er mulighed for at lave dataudtræk på uddannelsesniveau. Spørgeskemaundersøgelsen, som blev gennemført på DTU BYG har primært fokus på uddannelsernes faglige fokus og overensstemmelse med aftagerrepræsentanternes forventninger og ønsker til kommende dimittender inden for byggeteknologi. Dimittendundersøgelsen har efterfølgende været drøftet i det fælles aftagerpanel og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen har været drøftet i det rådgivende udvalg (Bilag 1; bilag 2). Der fremgik på besøget og af høringssvaret (s. 1), at universitetet fremover vil gennemfører dimittendundersøgelser hvert 3. år. Endelig har universitetet et alumnenetværk med medlemmer, der omfatter studerende, nyuddannede, erfarne og pensionerede ingeniører fra alle tidligere og eksisterende uddannelser på stedet. På besøget kunne de studerende dog ikke bekræfte, at de benytter netværket fagligt eller socialt. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har sandsynliggjort, at der er etableret en dialog med uddannelsernes dimittender og at resultaterne fra de gennemførte undersøgelser bringes i anvendelse i kvalitetssikringen og videreudviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i byggeteknologi. Det fremgår ikke klart for panelet på hvilket niveau universitetet fremover påtænker at gennemfører dimittendundersøgelser. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 1 vurderes tilfredsstillende opfyldt. 23

28 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 1 vurderes tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 1: Udtalelse fra Advisory board, DTU BYG. Bilag 2: Udtalelse fra Aftagerpanel. Bilag 3: Ingeniørkompetencer i det første job. Bilag 1a: DTU Dimittendundersøgelse Besøg den Høringssvar modtaget den

29 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har redegjort for at samtlige bachelorer i byggeteknologi, som har færdiggjort deres uddannelse i perioden 1. januar december 2008, efterfølgende er forsat i videreuddannelse (Dokumentationsrapporten, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelorerne fortsætter i videreuddannelse i tilfredsstillende grad og at beskæftigelsen er relevant. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har vha. deres egen dimittendundersøgelse fra 2007, dokumenteret, at ledigheden blandt de færdiguddannede civilingeniører fra DTU i perioden har været hhv. 5, 3 og 2 procent. På det teknisk- og naturvidenskabelige hovedområde har ledigheden i samme perioden ligget på hhv. 9, 6 og 4 procent. Dimittendledighed for civilingeniører på DTU Ph.d.studerende 14 % 14 % 17 % Beskæftigelse 62 % 63 % 62 % Udland 14 % 14 % 14 % Ledighed 5 % ( 5 %) 3 % ( 3 %) 2 % ( 2 % ) Uden for arbejdsstyrken 6 % 5 % 5 % Antal nyuddannede Dokumentationsrapporten, s. 6 samt DTU Dimittendundersøgelse Note: I parentes ( ) er angivet den gennemsnitlige ledighedsprocent for det teknisk videnskabelige hovedområde jf. ledighedsstatistikkerne opgjort at Universitets- og Bygningsstyrelsen. Dimittendledigheden opgøres som de nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldført uddannelse, jf. Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik. Af universitetets høringssvar fremgår det, at 127 af respondenterne i dimittendundersøgelsen i perioden har afsluttet kandidatuddannelsen i byggeteknologi. Af de 127 er ingen arbejdsløse. 88 % er lønmodtagere og 12 % er ph.d.-studerende (Høringssvar, ). I samme periode er der samlet set uddannet 218 civilingeniører i byggeteknologi, dvs. en svarprocent på 58 %. Der knytter sig således nogen grad af statistisk usikkerhed til opgørelsen. Panelet vurdere dog, at universitetet i tilstrækkelig grad har dokumenteret beskæftigelsesgraden blandt civilingeniører i byggeteknologi for perioden Universitetet har redegjort for, at dimittenderne fra DTU s civilingeniøruddannelser finder relevant beskæftigelse vha. DTU s dimittendundersøgelse. Det fremgår heraf, at 34,4 procent finder beskæftigelse der ligger i direkte forlængelse af deres speciale. 51,6 procent har fundet beskæftigelse inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde. Udtræk fra DTU s dimittendundersøgelse, viser desuden at 51 % af de nyuddannede civilingeniører fra byggeteknologi finder beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsvirksomhed, mens den resterende andel har 25

30 fundet beskæftigelse inden for områder som fx rådstofudvinding, fremstillingsvirksomhed, forsyning, transport og godshåndtering, offetlig forvaltning, undervisning mm. (Høringssvar, , s. 2). Panelet anerkender, at universitetet har dokumenteret, at dimittenderne finder beskæftigelse inden for relevante brancher, men bemærker, at det ikke klart fremgår hvorvidt beskæftigelsen er på akademisik niveau. På baggrund af ovenstående, er det akkrediteringspanelets vurdering, at der en lav ledighedsfrekvens blandt dimittender fra byggeteknologiuddannelsen. Panelet vurderer, at det i nogen grad er tilfredsstillende belyst, hvorvidt dimittenderne fra kandidatuddannelsen i byggeteknologi finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 2 vurderes tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Samlet vurderes det, at kriterium 2, er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 5-8 Bilag 1a: DTU Dimittendundersøgelse 2008 Høringssvar modtaget den , s