HOLDBARHED HOS UNGE SØER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOLDBARHED HOS UNGE SØER"

Transkript

1 HOLDBARHED HOS UNGE SØER ERFARING NR Det gav en gevinst på 101 kr. per årsso at øge holdbarheden blandt første og andet kuld-søer. Før blev hver tredje af de udsatte søer sat ud inden løbning til tredje kuld. Ved afslutning var det reduceret til hver fjerde af de udsatte søer. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES KENT MYLLERUP OG DORTHE POULSGÅRD FRANDSEN UDGIVET: 30. JANUAR 2017 Dyregruppe: Fagområde: Søer Sohold Sammendrag Det lønner sig at sætte fokus på de unge søers holdbarhed. Det var resultatet fra 21 besætninger, der deltog i demonstrations-projektet Holdbarhed hos unge søer som SEGES har gennemført i samarbejde med DLBR-rådgivningsvirksomhederne i perioden 1. maj 2015 til 30. september I gennemsnit fik de 21 besætninger en økonomisk gevinst på 101 kr. per årsso. Kun 5 besætninger opnåede ikke i projektperioden en økonomisk gevinst ved at sætte fokus på holdbarhed af de unge søer. Gevinsten er fremkommet ved, at behovet for rekruttering af polte i gennemsnit er reduceret med to procentpoint, ligesom besætningerne via forbedret management har øget effektiviteten med 1,17 fravænnede grise per årsso efter korrektion for avlsfremgang. Før projektstart blev 29,4 % af de udsatte søer sat ud inden løbning til tredje kuld. Ved projektets afslutning var tallet reduceret til 24,6 %. Det afspejles også på alderen hos de udsatte søer, som i 1

2 besætningerne i gennemsnit er øget fra et aldersgennemsnit på 4,1 kuld til et aldersgennemsnit på 4,4 kuld. Andelen af unge søer, der døde eller blev aflivet, forblev uændret. Fundamentet for at få en god holdbarhed ved søerne er, at poltene er 100 % i orden. Derfor har fokus typisk været rettet mod management af polteholdet, håndtering af syge dyr og huldstyring. Den fulde effekt af projektet forventes først at kunne høstes i løbet af 2017, da flere af tiltagene vil være relativ lang tid om at slå igennem. Baggrund I mange besætninger bliver en stor del af de udsatte søer sat ud efter at have fravænnet et til to kuld (1). Det har DLBR-rådgivere, der er medlem af ekspertgruppen for Repromanagement, længe observeret, og de antager, at de unge søer ikke har nået at tilbagebetale den omkostning, det har været at sætte dem ind i besætningen. Det giver producenterne alt for store og unødige omkostninger. Rådgiverne mangler en metode til at belyse, hvilken udsætningsstrategi der er økonomisk optimal for besætningen. Der savnes således et konkret værktøj, der på en let og simpel måde beskriver besætningens tab/gevinst ved en given udskiftningsstrategi. I samarbejde med SEGES besluttede rådgivergruppen for Repromanagement derfor at iværksætte et demoprojekt: Holdbarhed hos unge søer. Projektet har til formål: - At reducere andelen af udsatte søer inden løbning til tredje kuld til at udgøre 20 % af de udsatte søer i mindst halvdelen af besætningerne - At sikre en økonomisk optimal udsætterprofil ved at flere søer opnår deres optimum med hensyn til totalfødte grise per kuld i tredje og fjerde kuld Materiale og metode Der fandtes ingen anbefaling for, hvor mange kuld en so typisk skulle levere, inden den blev sat ud af besætningen. Der var ikke en konkret viden om, hvordan en given udsætterprofil påvirker bedriftens økonomi udover tidligere beregninger (2) og data fra udvalgte besætninger (3). DLBR-rådgiverne indsendte derfor besætningsanalyser fra besætninger, som kun udsatte få søer efter første og andet kuld. Håbet var, at dette kunne give en idé om, hvilket niveau det var realistisk at stile efter i praksis. På baggrund af den information, der på opstartstidspunktet var til rådighed, og analyse af data fra en række besætninger, blev det vurderet som et realistisk krav, at 20 % af de udsatte søer var udsat i første og/eller andet kuld inden løbning til tredje kuld. 2

3 Der blev etableret en ny brugerflade til et allerede eksisterende regneark, og dette gav således et let og overskueligt overblik over besætningens nuværende udsætterprofil og kunne anskueliggøre, hvilke økonomiske konsekvenser som givne ændringer ville medføre for besætningen. Det var endvidere muligt at gennemregne forskellige scenarier. Tidligere betragtninger (6) viser, at dårlige præstationer i farestalden først er reproducerbar efter tre til fire kuld, og først her med rimelighed kan bruges som grund for udsætningen. Skal udsætningen på denne baggrund også være økonomisk optimal, må den først ske efter 4. kuld. Af hensyn til projektets omfang blev disse betragtninger ikke efterprøvet. I alt 22 besætninger blev udvalgt til at deltage efter en række kriterier, således at hver rådgiver i Repromanagement havde mindste én besætning med i DEMO-projektet. Både besætninger med egen rekruttering af avlsdyr og indkøb af avlsdyr deltog. Besætningerne skulle opfylde nedenstående krav for deltagelse: - Besætningsejer og personalet var motiveret for at fokusere på holdbarheden hos de unge søer - Flere end 300 søer i besætningen - Mere end 30 grise per årsso - Besætningen havde valide produktionsregistreringer og angav, om gylte og søer, der afgik fra besætningen, var død/aflivet/slagtet og noterede afgangsårsager Ved projektstart blev alle besætningsejere inviteret til et opstartsmøde, hvor de blev orienteret om projektet, ligesom de blev præsenteret for eksempler på forventede fokusområder i forløbet. Kort tid efter mødet blev besætningsejerne bedt om at udfylde en spørgeundersøgelse vedr. nuværende udsætterstrategi. Formålet hermed var at vurdere, om udsætterprofilen ændrede sig i løbet af projektperioden. DEMO-projektet blev gennemført i perioden fra 1. maj 2015 til 30. september Repromamagement-rådgiverne har i projektperioden fulgt køreplanen, der er skitseret i bilag 1. Besætningernes nøgletal blev opgjort i tre måleperioder: o FØR 1. juli juni 2015 o UNDER 1. juli juni 2016 o EFTER 1. juli september

4 FØR-perioden beskriver besætningens præstationer inden projektet blev startet op. I UNDERperioden skulle besætningsejer og ansatte sammen med rådgiveren iværksætte og implementere de tiltag, der ville få besætningens unge søer til at få flere kuld inden udsætning. Da effekten af ændringer i udsætterstrategien er langvarig, blev der tilføjet en EFTER-periode, hvor effekterne kunne ses. Erfaringer fra tidligere projekter (4) viser, at besætningerne i perioder med øget fokus forbedrer produktionsresultaterne, men når fokus fjernes, vil ændringerne ikke altid være implementeret i de daglige rutiner, og nogle besætningers præstationer er tilbage ved udgangspunktet. EFTER-periode er således ment som en indikator på, om der har været en effekt af tiltagene og om ændringerne er varige i besætningerne. Allerede ved projektstart blev det konstateret, at måleperioden EFTER med fordel også skulle være på et år, så perioden FØR, UNDER og EFTER dækkede sammenlignelige tidsrum, idet små udsving på kvartalsniveau kan få betydning for konklusionerne, men det var ikke muligt indenfor de ansøgte projektrammer. De deltagende besætninger blev ved DEMO-projektets afslutning inviteret til et afsluttende møde i november 2016, hvor projektets resultater blev fremlagt. Resultater og diskussion Ud af de 22 besætninger, som blev indstillet til DEMO-projektet, var det kun 21 besætninger, som deltog i hele projektperioden. Besætningsejere og deres ansatte valgte i samråd med rådgiverne en række tiltag, der alle skulle øge holdbarheden blandt de unge søer. De fem oftest gennemførte/udvalgte tiltag var: Udvælgelse af polte Håndtering af syge dyr Fodring og huldstyring hos polte og søer Korrekt registrering af afgangsårsager for søerne Ændret kriterie for udsætning af søer Udvælgelsen af polte blev sat i system, således at poltenes alder og huld ved løbning var optimal, og flowet af dyr gennem poltestaldene blev tilpasset besætningen. Brunstsynkronisering indgik ligeledes i denne del ligesom stald- og stiindretning. Behandlingsstrategierne for syge og tilskadekomne dyr blev justeret, så raskmeldte dyr ikke optog pladsen i sygestierne. En sygejournal viste sig i nogle besætninger at være et godt redskab til en bedre styring af sygeafdelingen. Fodertildelingen til såvel søer som polte blev indført, så besætningerne både fik en mere økonomisk fodring og dyr i passende huld. Flere besætninger fik indarbejdet procedurer, så de unge søer ved fravænning fik ekstra opmærksomhed og hurtigt kunne komme i det rette huld igen. I stalde med elektronisk sofodring gav en daglig gennemgang af levnelisten synlige resultater, idet færre søer måtte tages ud af stierne. 4

5 Personalet tjekkede faktisk levnelisten flere gange dagligt, da de havde set effekten af den første gennemgang. Desuden fik procedurer i forbindelse med registreringer af afgangsårsager/afgangskoder et fokus, så registreringerne udførtes ensartet. Det betød, at nogle besætninger f.eks. kunne se, at de unge søer blev taget ud af drægtighedsstierne som følge af for bløde klove. Det rettede naturligt fokus mod gulvene i drægtighedsstierne. Endelig blev kriterier for udsætning af søer ofte udfordret. En for lav kuldstørrelse i de første kuld er ikke en god nok parameter at styre efter, hvis der ønskes en økonomisk optimal udsætning. Ligeledes blev besætningerne udfordret på, hvem der faktisk skulle vurdere, om en so skulle udsættes. I perioden før projektet blev påbegyndt, var det i gennemsnit 29,6 % af de udsatte søer i de 21 besætninger, der blev udsat inden løbning til tredje kuld. I EFTER-perioden var dette reduceret til 24,6 %. Det er således lykkedes at få de unge søer til at forblive længere i besætningerne. Figur 1 viser andelen af første og andet kuld-søer, som blev udsat, fordelt på de enkelte besætninger. I 14 af besætningerne blev udsætningen af de unge søer reduceret, og i 3 af disse besætninger blev udsætningen reduceret til under 20 %. Succeskriteriet om, at 50 % af besætningerne skulle øge holdbarheden hos første og andet kuld-søerne, så 80 % af de løbne polte når frem til løbning til tredje kuld, blev således ikke nået. 7 besætninger har øget andelen af unge udsatte søer, men gruppen dækker over store forskelle. 60 % Udsatte søer før løbning til 3. kuld 50 Før Under Efter Besætning nr. Figur 1. % udsatte første og andet kuld-søer på besætningsniveau i henholdsvis FØR-, UNDER- og EFTER-perioden. Den røde linje viser målsætningen om 20 % udsatte. 5

6 Før projektets start blev 58 % af årssøerne sat ud per år i de 21 besætninger. Dette har ikke ændret sig igennem projektet. I figur 2 ses, at de unge søer bliver længere i besætningen, og at de ældre søer udgør en større andel af de udsatte søer, når de tre perioder sammenlignes. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% FØR UNDER EFTER Øvrige læg 2. lægssøer 1. lægssøer Figur 2. % udsatte søer fordelt på kuldnummer i projektets tre perioder, gennemsnit af alle besætninger. Som det ses i figur 3, er andelen af tredje + fjerde kuld-søer øget fra 32,0 % i FØR-perioden til 32,7 % i EFTER-perioden altså uændret. Andelen af ældre søer søer fra femte kuld og ældre er steget fra 22 % til 26 %. Den fulde effekt af projektet forventes ikke at komme til udtryk før 30. juni 2017, forudsat at implementeringen af de iværksatte tiltag er komplet. 30,0 Faringer fordelt på kuldnummer, % 25,0 20,0 15,0 10,0 FØR UNDER EFTER 5,0 0, Ældre Figur 3. Gennemsnitlig % fordeling af faringer fordelt på kuldnummer i de tre perioder, FØR, UNDER og EFTER i gennemsnit af alle besætninger. 6

7 Blandt de unge søer er der som forventet ikke sket ændringer i fordelingen mellem slagtede, aflivede og selvdøde igennem projektperioden (se figur 4). % ,7 69,2 69, Før Under Efter ,9 14,7 14,1 15,1 16,7 17,3 - Slagtet/år Aflivet/år Døde/år Figur 4. Fordelingen i % af afgåede første og andet kuld-søer fordelt på slagtede, aflivede og selvdøde dyr i de tre perioder i gennemsnit af alle besætninger. Årsag til udsætning I gennemsnit blev søerne slagtet efter 4,1 kuld i FØR-perioden. I EFTER-perioden blev søerne sat ud efter 4,4 kuld. I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse ved projektstart blev besætningerne spurgt om udsætterårsager. 14 ud af de 21 besætninger havde foretaget registreringer af afgangsårsager forud for projektstart. Det var ikke muligt at skelne mellem unge og gamle søer, hvorfor afgangsårsagerne i figur 5 viser fordelingen for hele besætningen. I forbindelse med gennemførelsen af projektet valgte yderligere 3 besætninger at registrere afgangsårsager, således der i EFTER-perioden er registreringer fra 17 ud af 21 besætninger. 7

8 FØR-periode (14/21) Reproduktion EFTER-periode (17/21) Ben og klove Faringsrelater et Utriveligskuldersår Alder Andet Figur 5. Afgangsårsager for alle søer i de 21 besætninger i FØR-perioden helholdsvis EFTER-perioden. Datasættet (FØR) inkluderer afgangsårsager fra 14 ud af 21 besætninger (14/21) og omfatter søer. Datasættet (EFTER) stammer fra afgangsårsager i 17 ud af 21 (17/21) besætninger og omfatter søer. I en gammel undersøgelse (5) af udsætterårsager på søer blev 19 % udsat på grund af alder. Af figur 5 ses, at flere søer (29 %) afgår fra besætningerne på grund af alder ved projektets afslutning. DEMO-projektet har således bidraget til en øget holdbarhed hos de unge søer. I dette projekt blev andelen af dyr udsat på grund af reproduktion øget, mens andelen af søer udsat som følge af andet er faldet tilsvarende. Det er uvist, hvorfor denne udvikling ses i DEMO-projektet. Tidligere (5) undersøgelser viste, at 34 % af søerne blev sat ud på grund af reproduktionsproblemer. Figur 6 viser afgangsårsagerne hos første og andet kuld-søerne. Opgørelsen dækker EFTERperioden. Langt hovedparten (36 %) bliver sat ud som følge af manglende brunst eller manglende drægtighed. Fremadrettet vil det være interessant at kunne reducere andelen af udsatte unge søer på grund af reproduktionsproblemer eller i det mindste arbejde med kriterier for, hvornår et ungt dyr skal udsættes som følge af reproduktionsproblemer. 23 % bliver sat ud som følge af halthed eller klovproblemer. 18 % er afgået med koden andet. Gruppen omfatter dyr, der er blevet overfaldet, pludselige dødsfald og gaspustere. 13 % er sat ud på grund af faringsrelaterede problemer - moderegenskaber, for få levende fødte, for mange dødfødte, faringsproblemer, udskudt bør/tarm og yversvamp. 8

9 % Reproduktion Ben og klove Faringsrelateret Utrivelig-skuldersår Alder Andet Figur 6. Afgangsårsager opgjort i % for første og andet kuld-søer i EFTER-perioden, gennemsnit af alle besætninger. Registreringer af afgangsårsager er forbundet med en del udfordringer. I 4 af besætningerne blev registreringerne ikke en del af dagligdagen, sandsynligvis fordi arbejdet blev nedprioriteret eller fordi merværdien af ekstra viden ikke står mål med indsatsen. I disse besætninger var motivationen til at øge holdbarheden blandt de unge søer således ikke forbundet med øget grad af registreringer. I andre besætninger kan der stilles spørgsmålstegn ved validiteten af de indtastede data. Det illustreres bedst ved, at syv procent af de unge søer sættes ud på grund af alder. Det er nærliggende, at afgangsårsagen alder er indtastet på alle besætningens søer, da det stod fortrykt fra sidste indtastning. Projekter som dette er i høj grad baseret på en konstruktiv anvendelse af registreringerne, hvorfor alle implicerede (ejer, ansatte og rådgiver) skal kende årsagen til indtastningen og forstå, hvorfor tallene skal indtastes. Produktionsresultater og økonomi I DEMO-projektet var det vigtigt, at den øgede holdbarhed hos de unge søer ikke skete på bekostning af effektiviteten målt i fravænnede grise per årsso. I 19 ud af 21 besætninger blev der fravænnet flere grise per årsso i EFTER-perioden sammenlignet med FØR-perioden. Korrigeret for en årlig avlsfremgang på 0,53 fravænnede grise per årsso, havde 17 ud af 21 besætninger forøget effektiviteten. Et forbedret management har resulteret i +1,17 fravænnede grise per årsso. Samlet set var 12 besætninger ud af de 21 i stand til både at øge effektiviteten i soholdet og øge holdbarheden hos de unge søer. Mere interessant er det, om DEMO-holdbarhed har givet de deltagende besætninger en økonomisk gevinst. Til at belyse dette blev regnearket tilpasset, så det var muligt at beregne flere scenarier for 9

10 udskiftning. På en overskuelig facon kunne rådgiverne formidle, hvilke økonomiske konsekvenser en ændret udsætningsprofil ville have. Der var en forventning om, at ændringer i udsætterprofilen ville bidrage med økonomiske gevinster. De største gevinster hentes hvis dødeligheden reduceres, idet søer bidrager med en indtægt i stedet for en omkostning. Antallet af indsatte polte påvirker ligeledes økonomien betragteligt. Derudover var der en betydelig gevinst ved en forbedret reproduktion målt i omløberprocent samt faringsprocent. I gennemsnit har de 21 besætninger reduceret behovet for indsættelse af polte med to procentpoint. Seks besætninger har forøget poltebehovet. Det øgede fokus på holdbarheden har medført, at flere besætninger reducerede udskiftningen gennem projektet. Det kan ikke udelukkes, at den økonomiske situation også kan have sat en stopper for indkøb af nye avlsdyr og måske gør, at for dårlige dyr måske bliver i besætningen i et til to ekstra kuld længere. En samlet opgørelse over besætningernes gevinst korrigeret for avlsfremgang ved at deltage i DEMOprojektet Holdbarhed for unge søer er vist i figur 7. Opgørelsen er beregnet som forskellen mellem dækningsbidrag per årsso indtil fravænning ved besætningens udsætterprofil i FØR-perioden og dækningsbidrag per årsso indtil fravænning ved besætningens udsætterprofil i EFTER-perioden. Der er anvendt samme prissæt for alle besætninger. I gennemsnit har besætningerne haft en gevinst på 101 kr. per årsso. DB per årsso kr. - korrigeret for avlsfremgang Figur 7. Ændring fra FØR-perioden til EFTER-perioden i dækningsbidraget (DB) per årsso korrigeret for avlsfremgang målt i kroner for hver af de 21 besætninger, der deltog i DEMO-projekt Holdbarhed hos unge søer. 16 besætninger har opnået en gevinst ved at sætte fokus på de unge søers holdbarhed. Besætning 17 med det største økonomiske udkomme, fik en gevinst på 503 kr. per årsso. Fem besætninger har haft et tab, og det største tab er opgjort til 298 kr. per årsso (besætning 20). Det store tab i besætning 10

11 20 kan relateres til, at besætningen tidligere har rekrutteret avlsdyr fra slagtesvinestaldene, hvilket har givet store udfordringer med hensyn til niveauet for besætningens præstationer. I beregningen er indsatte polte sat til samme værdi i både FØR-perioden og EFTER-perioden, hvorfor en eventuel merpris til indkøb af polte ikke er indregnet. EFTER-perioden er beregnet på baggrund af besætningens præstationer i tredje kvartal 2016, der er skaleret til årsniveau. Det sande økonomiske billede af besætningernes gevinst vil således først være til rådighed 30. juni Indtil da vil det derfor være besætningernes evner til at cementere de ændrede rutiner i dagligdagen, der afgør om besætningerne fremover kan fastholde gevinsterne, som DEMO-projektet Holdbarhed hos unge søer har bragt til besætningen. Konklusion Det lønner sig at sætte fokus på de unge søers holdbarhed. De 21 besætninger der deltog i DEMOprojektet Holdbarhed hos unge søer har i gennemsnit haft en økonomisk gevinst på 101 kr. per årsso. Kun 5 besætninger har haft et tab undervejs. Gevinsten er fremkommet ved, at behovet for indsættelse af polte i gennemsnit er reduceret med to procentpoint, ligesom besætningerne via forbedret management har øget effektiviteten med 1,17 fravænnede grise per årsso efter korrektion for avlsfremgang. Før projektstart blev 29,4 % af de udsatte søerne udsat inden løbning til tredje kuld. Ved projektets afslutning var tallet reduceret til 24,6 %. Det afspejles også på alderen hos de udsatte søer, som i besætningerne set under et er øget fra 4,1 til 4,4 kuld i gennemsnit. Andelen af unge søer, der døde eller blev aflivet, forblev uændret. DEMO-projektet gav en øget bevidsthed om det negative dækningsbidrag, der skabes hvis en første kulds so sættes ud, uanset om dyret er indkøbt eller hjemmeavlet. Ligeledes er der kommet en kritisk tilgang til udsætterkriterierne. Således må en første kuld-so ikke sættes ud på grundlag af kuldresultater. Den fulde effekt af projektet må dog først forventes at kunne høstes i 2017, da tiltag iværksat i poltestalden medio 2015 først her vil slå igennem på besætningsniveau, dog forudsat at besætningerne fastholder de tilpasninger, der er arbejdet med i projektet. 11

12 Referencer [1] Vestergård, Kaj; Christensen, Gorm; Petersen, Lisbeth Brogård; Wachmann, Henrik (2004), Afgangsårsager hos søer samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer, Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin og Danske Slagterier [2] Rasmussen, Jakob (2004) Udskiftning af søer, Notat 442, Videncenter for Svineproduktion [3] Sørensen, G, Christiansen, Michael Groes (2013) Udsætningsstrategi, Videncenter for Svineproduktion, 10. september 2013 [4] Bruun, T.S.; Svarrer, R.I.: (2012): Intensiv rådgivning øgede produktiviteten i fire sobesætninger. Erfaring nr. 1209, Videncenter for Svineproduktion. [5] Pedersen, Per Nyby; Ruby, Verner (1994) Årsager til udsætning af søer, Erfaring nr Landsudvalget for Svin og Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning, [6] Christiansen, Michael Groes (2016) Undgå fejl og optimer din frivillige udsætterstrategi, Fagmagasinet Svin Deltagere Datamanager: Ole Jessen Aktivitetsnr.: 1157-sagsopgave 5 //KMY// 12

13 Appendiks Bilag 1: Aktivitetsplan: DEMO Holdbarhed hos unge søer: uge Repro-gruppen modtager kort beskrivelse af DEMO-udskiftning, der uddeles flyer om DEMO-projektet på reproseminar 12/ uge Udvælgelse af 1-2 besætninger/repro-rådgiver. Besætningsdata fra udvalgte besætninger valideres og besætninger indstilles senest 1/4 til SEGES uge 17 Udvalgte besætninger modtager en SurveyXact vedr. nuværende udsætterstrategi 28/4 Opstartsmøde for DEMO-udskiftning, hvor udvalgte besætningsejere deltager uge besætningsbesøg, Analyse af besætningsdata og disse sammenholdes med SurveyXact, synliggørelse af gevinst ved ændret udskiftning, udarbejde handlingplan for besætningen, prisramme for rådgivningsforløbet 9/6 Møde i Repro-gruppen, medbring underskreven handlingsplan 30/6 Indsende udvalgte besætningsdata til SEGES, data skal efterfølgende indsendes 31/ , 1/ og 30/ kvartal besætningsbesøg + besøgsrapport + opfølgende telefonsamtale 30/9 Møde i Repro-gruppen, reflektioner-demo - Hvad gjorde en positiv forskel? Hvilke udfordringer er mødt på vejen? 4. kvartal besætningsbesøg + besøgsrapport + opfølgende telefonsamtale 2/12 Møde i Repro-gruppen, reflektioner-demo - Hvad gjorde en positiv forskel? Hvilke udfordringer er mødt på vejen? 1. kvartal besætningsbesøg + besøgsrapport + opfølgende telefonsamtale 2. kvartal besætningsbesøg + besøgsrapport + opfølgende telefonsamtale november 2016 Afsluttende møde i DEMO-projektet 13

14 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 14

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen / Udskiftning af avlsdyr Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241881 / 21282218 mht@landbonord.dk Økonomi ved konsekvent udskiftning efter bestemt kuldnummer DB pr. årsso, ved aldersudskiftningsstrategi Alle

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup. Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement

LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup. Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement Dagsorden Mødedato 24. november 2016 kl. 14.30-19.00 Sted Deltagere LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Soen længe leve - det betaler sig

Soen længe leve - det betaler sig Soen længe leve - det betaler sig Svinekongres 2012 Tove Goldbeck Jensen, Ledelsesrådgiver, Gefion Ida Friis Overgaard, Svinefagdyrlæge, LVK Thomas Olesen, Soholder, i/s Pilegård Foto: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere

Læs mere

RÅDGIVNING DER RYKKER

RÅDGIVNING DER RYKKER RÅDGIVNING DER RYKKER Økonomisk stormøde for svineproducenter 2. November 2016, Gefion Ledelseskonsulent Tove Goldbeck Jensen, Gefion Hvad virker og hvordan synliggøre Det lange seje træk = Forløb VSP

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Fagligt Nyt Indlæg nr., Onsdag den. september Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Indhold Resultater fra afprøvningen Betydningen

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Styr på poltene gi r styr på soholdet! Styr på poltene gi r styr på soholdet! LVK Klientmøde Agerskov Kro, Tirsdag den. oktober Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder Optimering af udsætterstrategi

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 11 Claus Heisel Bornholm 1 april 11 Bente Johansen Emner Egen produktion eller indkøb Fordele og ulemper Vaccinationsstrategi

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere