Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kemi (cand.polyt.) Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i kemi (cand.polyt.) positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Udbudssted: Aalborg Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet ingeniørernes landsdækkende censorkorps (retning kemi) Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 27. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i kemi Normeret studietid: 120 ECTS Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Chemistry) Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Danmarks Statistik: UDD: 5263 AUDD: 5363 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i kemi (cand.polyt) ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i kemi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 14. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i kemi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i kemi Master of Science (MSc) in Engineering (Chemistry) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 5263 AUDD 5363 Side 1/2

4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/kemiretning. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i kemi (cand.polyt.) Aalborg Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 9 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Indstilling til UI Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for kemi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for kemi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i kemi består af: Kernefaglig ekspert Mattias Alveteg, lektor i kemiteknik og afdelingsleder for Afdeling for Kemiteknik på Lunds Tekniska Högskola (LTH) i Sverige. Mattias Alveteg har en ph.d. i kemiteknik fra LTH og hans forskning koncentrerer sig blandt andet om jordkemi. Siden 1993 har Mattias undervist kemi- og miljøingeniører i forskellige emner og mellem var han en del af ledelsen for en civilingeniøruddannelse i økosystemteknik. Fra var han formand for det uddannelsesnævn, der har ansvar for civilingeniøruddannelserne i kemiteknik, bioteknik og økosystemteknik samt uddannelser inden for levnedsmiddelteknik og brandsikkerhed. Mattias holder også kurser for universitetsundervisere i pædagogiske emner. Aftagerrepræsentant Mikael Bjerg Caspersen, Novozymes. Mikael Bjerg Caspersen er uddannet cand.scient. i kemi fra Københavns Universitet i Derefter skrev han ph.d. i kemi på Institut for Kemi, Danmarks Tekniske Universitet, hvor han også var post.doc. fra Fra 2008 har han været censor på samme institution. Mikael arbejdede hos Ciphergen som applikationskemiker i perioden , og som analysekemiker (cgmp) ved CMC Biologics i perioden Siden 2009 har han været ansat hos Novozymes som polymer og proteinkemiker (R&D). Hans arbejdsområder har været varierede; teknisk salg, kundesupport, undervisning, proteinkemi, kvalitetssikring, carbohydrat polymere og specielt analyse og analyseteknikker. Studerende Agnete Ansbæk, stud.polyt. i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Agnete Ansbæk er bachelor i miljøteknologi og har siden august 2011 været kandidatstuderende i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I løbet af hendes studie har hun fulgt fagelementerne illustreret uorganisk kemi, almen kemi og derudover haft miljøkemi i miljøtekniske processer og fulgt miljøteknisk mikrobiologi. Hun har siddet i studienævnet på DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi siden 2009 samt i Uddannelsespolitisk Råd, hvor studenterrepræsentanter fra alle studienævnene på DTU er repræsenteret. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 7. september 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Ledighedstal for civilingeniører og det tekniskvidenskabelige hovedområde på landsplan, september 2012 modtaget supplerende dokumentation om sammenhæng mellem forskning og undervisning, VIP/DVIP-ratio, publikationer og valgfrihed. 5

10 31. oktober 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Forskning på Sektion for bioteknologi, 7. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om dimittendundersøgelsen fra Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 5. oktober 2012 I efteråret 2012 blev en række uddannelser under studienævn for kemi, miljø og bioteknologi ved Aalborg Universitet akkrediteret. Da det ledelsesmæssige ansvar for disse uddannelser er placeret på skoleniveau og i studienævnet, blev der afholdt et fællesmøde med ledelsen, ligesom møderne med underviserne og de studerende var kendetegnet ved, at der var repræsentanter fra flere uddannelser. På besøget blev følgende program fulgt: - Møde med den samlede ledelse for uddannelserne under studienævnet for kemi, miljø- og bioteknologi på Campus Aalborg. På mødet blev følgende uddannelser drøftet: bachelor og kandidat i kemi (scient.), kandidat i kemi (polyt.), kandidat i bioteknologi, kandidat i medicinsk bioteknologi, kandidat i miljøteknologi samt kandidat i kemi, miljø- og bioteknologi - Møde med studerende fra uddannelserne i kemi (scient. og polyt.) - Møde med undervisere fra uddannelserne i kemi (scient. og polyt.) - Møde med den samlede ledelse med fokus på uddannelserne i kemi (scient. og polyt.). Der blev derudover holdt selvstændige møder med ledelsen, undervisere og studerende fra kandidatuddannelserne i bioteknologi, medicinsk bioteknologi, miljøteknologi samt kemi, miljø- og bioteknologi. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagerpanelet og øvrige aftagere ikke i tilstrækkelig grad blev anvendt, fordi dialogen med aftagerpanelet ikke var blevet anvendt på uddannelsen, og anvendelsen af dialogen med øvrige aftagere ikke var systematiseret. Vurderingen er ændret, fordi universitetet med effekt fra januar 2013 har præciseret ansvaret og proceduren for anvendelse af information fra øvrige aftagere. Universitetet har også vedtaget at nedsætte mere uddannelsesnære aftagerpaneler i 2013, der får til opgave at rådgive om den enkelte uddannelse. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det ikke var klart, hvordan dialogen med dimittender blev anvendt. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har præciseret ansvaret og proceduren for behandling af information fra dimittender. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens titel ikke var i overensstemmelse med kompetenceprofilen, fordi det ikke tydeligt fremgik af kompetenceprofilen, at der er tale om en civilingeniøruddannelse. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har ændret kompetenceprofilen, så den nu afspejler, at uddannelsen er en cand.polyt. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 6

11 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var progression på uddannelsen inden for kemiteknologi, fordi uddannelsens kurser og projekter ikke havde et tilstrækkeligt indhold af kemiteknik. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har foretaget en række ændringer i studieordningen, der betyder, at uddannelsen har fået tilført et større kemiteknisk indhold og den nødvendige progression på området. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at kursernes og projekternes læringsmål ikke i tilstrækkelig grad understøttede kompetenceprofilens niveau, fordi mange af læringsmålene var formuleret på for lavt niveau. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har foretaget en række ændringer i studieordningen, der betyder, at læringsmålene er formuleret på kandidatniveau. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens faglige indhold ikke understøttede, at der er tale om en civilingeniøruddannelse. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har foretaget en række ændringer i studieordningen, der betyder, at uddannelsens indhold og læringsmål er ingeniørfagligt. Der er i behandlingen af høringssvaret lagt vægt på, at fagmiljøet bag uddannelsen har den fornødne vægt af ingeniørfaglig viden og forskning til at understøtte en cand.polyt. i kemi. Det har også haft betydning, at besøget på universitetet viste, at de studerende i praksis anvendte deres ingeniørfaglige viden, færdigheder og kompetencer i løbet af uddannelsen og lagde et ingeniørfagligt indhold i deres projekter og specialet. Med de indførte ændringer i uddannelsens indhold, læringsmål og kompetenceprofil er det sikret, at universitetet og underviserne tager ansvar for, at de studerende opnår en civilingeniøruddannelse på kandidatniveau. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 5 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetets kvalitetssikringssystem ikke fuldt ud levede op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring, fordi der ikke var klare procedurer og retningslinjer for uddannelsesledelsens indsamling, analyse og anvendelse af de tilgængelige informationer. Fakultetet havde ikke udarbejdet procedurer og retningslinjer for brugen af informationsværktøjet QlickView, der anvendes i monitoreringen af uddannelsens kvalitet. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har udarbejdet procedurer for, hvordan hvert ledelsesniveau i organisationen skal indsamle, analysere og handle ud fra en vifte af de nøgletal QlickView giver adgang til. Der skal årligt pr. 1. marts udarbejdes en studienævnsrapport, der indeholder nøgletal for den enkelte uddannelse. Rapporten drøftes i studienævnet, der sammen med studielederen iværksætter nødvendige tiltag og dekanen orienteres om nøgletal og evt. opfølgninger - senest pr. 1. juli. Derudover har universitetet udarbejdet og iværksætter pr. 1. marts 2013 procedure for anvendelse af nøgletal fra Qlick- View i forhold til frafaldstruede studerende. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at kvalitetssikringspolitikken ikke i tilstrækkelig grad var udmøntet på uddannelsen på grund af manglerne i dialogen og anvendelsen af dialogen med aftagere og dimittender. Vurderingen er ændret i og med vurderingen af kriterium 1 er ændret. Vurderingen af kriterium 5 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 1, 3, 4 og 5, er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 24. januar

12 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2013 Bemærkninger Uddannelsen er akkrediteret i samme turnusrunde som Aalborg Universitets cand.scient. i kemi, beliggende på Aalborg campus, og cand.polyt. i kemiteknik, beliggende på Esbjerg campus. Uddannelsen er delvist samlæst med cand.scient. i kemi. De studerende har 5 obligatoriske kurser (25 ECTSpoint i alt), hvor det faglige indhold og læringsmålene er ens for de to uddannelser. Resten af uddannelserne har forskellige kurser og læringsmål. Kompetenceprofilerne er også forskellige. Det faglige indhold i uddannelsen adskiller sig fra universitetets kandidatuddannelse i kemiteknik (polyt.). Både kurser, læringsmål og kompetenceprofiler er forskellige. Universitetet udbyder en bacheloruddannelse i kemiteknologi, Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemiteknologi), som er direkte adgangsgivende til både cand.polyt. i kemi og cand.polyt. kemiteknik. Uddannelsen blev oprettet i 2011 og er derfor ikke en del af turnusakkrediteringen. Den udbydes på Aalborg campus. 8

13 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i kemi (polyt.) på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vurderes at basere sig på et tilstrækkeligt bredt og solidt forskningsmiljø inden for det ingeniørvidenskabelige fagområde. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 9

14 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Knowledge Knowledge field Have knowledge within chemistry that in selected areas, such as process technology, materials technology and polymer technology, is based on the highest international research. Understanding and reflection level Understand the principles of the above mentioned areas, can reflect upon their knowledge in these areas at a scientific level, and use their knowledge to identify technological problems and industrial applications. Skills Type of skills Master the scientific methods, models and tools of the abovementioned areas and the general skills that are tied to work within the area of chemical and molecular engineering. Evaluation and decision making Are able to evaluate and select among scientific theories, methods, tools and general skills used in chemical engineering and technology, develop and establish new analysis protocols and solution models in industrial and laboratory settings, and participate in the development and manufacturing of novel compounds and materials based on inorganic and organic chemistry. Communication Are able to communicate research based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and non-specialists. Competences Action space Are able to carry out research, development and manufacturing in areas of process chemistry, materials technology and polymer technology. Collaboration and responsibility Are able to independently initiate and carry out discipline specific and cross-disciplinary cooperation and to assume professional responsibility within the area of chemical engineering. Learning Are able to independently take responsibility for own professional development and specialization. (ændret kompetenceprofil indsendt med høringssvaret) 11

16 Kandidatuddannelsens struktur Semester Module ECTS Grading Assesment Materials Technology 15 7-point scale Internal 1. Materials Chemistry 5 7-point scale Internal Processing of Materials 5 7-point scale Internal Physical Chemistry of Materials 5 7-point scale Internal Industrial Application of Macromolecules 15 7-point scale Internal 2. Polymer Chemistry 5 Pass/fail Internal Supramolecular Chemistry 5 7-point scale Internal Carbohydrate Chemistry 5 7-point scale Internal 3. Electives Individual semester* 30** 7-point scale External External studies Master s thesis project 30 7-point scale External * Aalborg University organizes a number of cross-disciplinary 5 ECTS modules at 3rd semester. If one or more of these are followed, the project module is reduced in size accordingly. **cf. Framework Provisions section 9.4.1, students are given several choices of composing an individual planned semester, including extending the master s thesis to up to 60 ECTS. 12

17 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Uddannelsen hører under School of Engineering and Science, hvorunder der er nedsat et aftagerpanel, der dækker skolens seks studienævn, herunder Studienævn for Kemi, Miljø og Bioteknologi (dokumentationsrapporten, s. 2). Aftagerpanelet består af 18 medlemmer, der repræsenterer virksomheder, der aftager skolens dimittender (Bilag 1A). På besøget oplyste ledelsen, at aftagerpanelet blev etableret dels som en følge af fakultetets organisering i skoler og dels i erkendelse af, at det tidligere fakultære aftagerpanel var for bredt. Aftagerpanelet mødes en gang om året med studienævnsformændene og skoleledelsen. Det første møde blev holdt i april 2011, det andet møde i marts (dokumentationsrapporten, s. 2). På besøget oplyste ledelsen, at aftagerpanelet anvendes strategisk og ikke så meget til at diskutere de enkelte uddannelser. Aftagerpanelet blev præsenteret for uddannelsen på mødet i 2012, og havde ingen kommentarer til den (dokumentationsrapporten, s. 2). Universitetet oplyser, at der i 2013 vil blive nedsat et aftagerpanel for hvert studienævn under skolen (høringssvaret). Panelet skal ifølge dets kommissorium beskæftige sig med de enkelte uddannelsers kvalitet og relevans (høringssvaret). Universitetet lægger stor vægt på den uformelle dialog der er mellem virksomheder og undervisere i forbindelse med uddannelsens projekter, som ofte udføres for en virksomhed (dokumentationsrapporten s. 2). På besøget fortalte uddannelsens ledelse og underviserne, at den studerende altid både har en vejleder fra virksomheden og universitetet på projekterne, og at der er dialog mellem vejleder, studerende og virksomhed om projektets indhold. Gennem dialogen og ved at de studerende arbejder med problemstillinger fra virksomhederne får underviserne indblik i, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger, og hvilke udviklingstendenser der er inden for faget. Underviserne sagde desuden på mødet, at kontakten med aftagervirksomheder i forbindelse med projekter giver en afsmitning på kursernes faglige indhold. Det fremgik af mødet med ledelsen, at mindst 40 % af specialeprojekterne skal foregå i samarbejde med aftagere. I den forbindelse vil der fremover blive der udarbejdet et spørgeskema til aftagerne, som giver mulighed for at få en mere systematisk tilbagemelding. Universitetet nævner også dialog med aftagere i forbindelse med gæsteforelæsere på uddannelsens kurser og virksomhedsbesøg med de studerende (dokumentationsrapporten s. 3). Det oplyses, at kursernes indehold og relevans diskuteres ved disse lejligheder, hvilket for eksempel har ført til ændringer i fokus på kurset i materialekemi og materialeforarbejdning. Desuden nævnes en aftagerundersøgelse, der blev gennemført, da universitetet udviklede bacheloruddannelsen i kemiteknologi (akkrediteret og godkendt i 2010), og også dækkede kandidatuddannelsen (dokumentationsrapporten s. 4). Undersøgelsen har blandt andet resulteret i, at der nu undervises i XRD i materialekemi. Ansvaret for opsamling og videreformidling af input fra den uformelle dialog med aftagere er placeret hos semesterkoordinatorerne (høringssvaret). Koordinatorerne har ansvaret for, at relevant information diskuteres på sektionsmøder og videreformidles til Studienævnet, som igen gør sine diskussioner og konklusioner til- 13

18 gængelige for uddannelsens tilrettelæggere (høringssvaret). Dette ansvar er præciseret i den funktionsbeskrivelse, der gælder fra januar 2013 (høringssvaret). Akkrediteringspanelet konstaterer, at uddannelsen dækkes af et aftagerpanel, hvis medlemmer er relevante for uddannelsen. Panelet vurderer, at dialogen med det eksisterende aftagerpanel ikke er blevet anvendt på uddannelsen. Af det vedtagne kommissorium for de kommende studienævnsbaserede aftagerpaneler fremgår det, at studienævnsformanden er formand for panelet, og at aftagerpanelets opgave er at være støtte for skole og studienævn i forhold til uddannelsernes kvalitet og relevans (høringssvaret). Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelets diskussioner fremover er sikret videreformidling til studienævnet. Akkrediteringspanelet anerkender værdien af den uformelle aftagerkontakt der er med virksomheder og vurderer, at den uformelle dialog er blevet anvendt i den løbende udvikling af uddannelsen. Panelet bemærker positivt, at universitetet har gjort det tydeligt, hvor ansvaret for, at information diskuteres i fagmiljøet og formidles til Studienævnet som det besluttende organ, er placeret. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at dialogen med aftagerpanelet og øvrige aftagere i tilstrækkelig grad løbende anvendes i udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet, idet der er dokumenteret ændringer i uddannelsens indhold på baggrund af dialogen, og fordi dialogen, og anvendelsen heraf, fremover vil være mere uddannelsesnær og systematisk. Dialog med dimittender Universitetet foretager en dimittendundersøgelse hvert 4. år (dokumentationsrapporten s. 4). Den seneste undersøgelse er fra 2009, hvor svarprocenten for uddannelserne under Studienævnet for kemi, miljø og bioteknologi var 61,7 %. Undersøgelsen dækkede dimittender fra og i alt 13 dimittender fra uddannelsen deltog. Uddannelsen indgår i delrapporten for uddannelserne under Studienævn for kemi, miljø og bioteknologi, men rapportens oplysninger er ikke brudt ned på uddannelsesniveau for denne uddannelse. Proceduren for behandling og anvendelse af dimittendundersøgelserne er, at Sektion for Kemi diskuterer resultaterne og deres mulige konsekvenser (høringssvaret). Sektionens diskussioner videreformidles til Studienævnet, der også diskuterer undersøgelsesresultaterne (høringssvaret). Studienævnets konklusioner gøres derefter tilgængelig for sektionen og dermed uddannelsens tilrettelæggere (høringssvaret). Universitetet skriver, at dimittendundersøgelsernes resultater blandt andet bidrager til kvalificering af policyudvikling vedrørende beskæftigelse, bedre karrierevejledning og forbedret arbejdsmarkedsrelevans af uddannelserne (dokumentationsrapporten, s. 4). Det fremgår også, at delrapporten for Studienævn for kemi, miljø og bioteknologi viste, at over 90 % af respondenterne oplevede, at arbejdsgiverne efterspørger kompetencer inden for projektorienteret arbejde, mundtlig og skriftlig præsentation, analyseevner og praktisk faglig viden (dokumentationsrapporten s. 4-5). Universitetet skriver, at det er kompetencer, der er indeholdt i uddannelsen. Universitetet nævner også alumnenetværket Kandidatnet, forelæsningsrækken Livslang Læring for dimittender og forskellige andre arrangementer samt forskningssamarbejder, hvor dialog med dimittender er mulig. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender og i tilstrækkelig grad anvender dialogen til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Der laves ikke specifikke tal for uddannelsen. Følgende ledighedstal er relevante for uddannelsen (tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Civilingeniører fra AAU Hovedområdet på landsplan 14

19 % 2 % % 1 % % 6 % Civilingeniørområdet på AAU dækker over mange forskellige fagligheder og dermed også mange forskellige arbejdsmarkeder, hvilket akkrediteringspanelet finder gør det vanskeligt at anvende UI s tal til at sige noget om beskæftigelsessituationen for kandidater i kemi (polyt.). Panelet konstaterer, at der ikke udarbejdes uddannelsesspecifikke tal på ingeniørområdet. Som nævnt ovenfor kan uddannelsen ikke skilles ud i den seneste dimittendundersøgelse, så universitetet har ikke sikre oplysninger om dimittendernes beskæftigelse og ledighed fra undersøgelsen. Underviserne oplyste dog på mødet, at de gennem deres uformelle dialog med aftagere om blandt andet de studerendes projekter har kendskab til en række dimittenders jobsituation og -funktion. Universitetet har senere indsendt en liste, der viser kendskab til ansættelsessted og jobfunktion for 20 ud af de 25 dimitterede i (høringssvaret). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet ikke systematisk indhenter detaljerede oplysninger om uddannelsens dimittenders ledighed og beskæftigelse. Panelet vurderer dog, at civilingeniører fra AAU som gruppe ikke har problemer med stor ledighed. Panelet anerkender desuden den viden om beskæftigelse, som universitetet har via den uformelle kontakt med aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Universitetet henviser til dimittendundersøgelsen fra 2009 og undervisernes viden om dimittendernes beskæftigelse via den uformelle kontakt til aftagere (dokumentationsrapporten s. 6 og høringssvaret). Som nævnt ovenfor kan uddannelsen ikke udskilles i delrapporten for uddannelserne under Studienævn for kemi, miljø og bioteknologi. Resultaterne for den gruppe uddannelsen indgår i viser dog, at flertallet vurderer, at deres beskæftigelse ligger inden for deres uddannelses fagområde. Undervisernes uformelle kontakter med erhvervslivet viser det samme (se ovenfor). Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-7 Bilag 1A: Aftagerpanel Bilag 1B: Aftagerpanel, referater besøgt 2. november 2012 Supplerende dokumentation indsendt 7. november 2012 Universitetets høringssvar af 10. januar

20 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet oplyser, at uddannelsen er forankret på Institut for Kemi og Bioteknologi. Forskningsmiljøet på instituttet er inddelt i sektioner, og Sektion for Kemi og Sektion for Bioteknologi står bag uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 8). Sektion for kemi varetager størstedelen af undervisningen på uddannelsen. Sektion for kemi driver forskning inden for fysisk, organisk og uorganisk kemi med fokus på amorfe materialer, separationsteknikker og supramolekylær kemi (dokumentationsrapporten s. 8). Universitetet skriver, at en væsentlig del af projektdelen af uddannelsen tager udgangspunkt i konkrete forskningsprojekter. Og at de studerende gennem undervisningen inddrages i forskningen i glasser og amorfe materialer, membranfiltreringsteknologier, solceller, funktionalisering af overflader, kromatografi, formulering af medikamenter og polymer syntese. Universitetet har udarbejdet en oversigt over uddannelsens obligatoriske kurser, den modulansvarlige VIP og hvilken forskningsgruppe vedkommende tilhører (supplerende dokumentation af 21. september 2012). Oversigten viser, at der er sammenhæng mellem kursus og den ansvarlige VIP s forskningsområde. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver, at punktet ikke vurderes at være relevant, da uddannelsen ikke er særligt professionsrettet. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole (Supplerende dokumentation 3. oktober 2012). På besøget fortalte ledelsen, at skole og studienævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Kandidatuddannelsen i kemi (polyt.) hører under School of Engineering and Science og studienævnet for kemi, miljø og bioteknologi. Universitetet har oplyst hvilke VIP er, der tilrettelægger uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 9-10). Studielederen, vice-skolelederen og studienævnsformanden har ansvaret for den overordnede tilrettelæggelse, mens den faglige tilrettelæggelse (kursernes og projekternes indhold) varetages af 7 VIP fra Sektion for Kemi. Dokumentationsmaterialet indeholder CV er for studielederen, vice-skolelederen, studienævnsformanden og de 7 VIP (bilag 2A). CV erne viser, at VIP erne er forskningsaktive og at de forsker inden for områder med 16

21 relevans for uddannelsen. CV erne viser også, at flere af forskerne bag uddannelsen er ingeniører eller har lavet deres ph.d. inden for ingeniørområdet mens andre er uddannet inden for naturvidenskab. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet oplyser, at der i studieåret var 9 VIP og 0 DVIP på uddannelsen. Opgjort i årsværk blev der anvendt 1,29 VIP-årsværk og 0 DVIP-årsværk (dokumentationsrapporten s. 11 og supplerende dokumentation af 21. september 2012). Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsen i vid udstrækning samlæses med scient.-uddannelsen i kemi. Universitetet har ikke redegjort for, hvordan der skelnes mellem VIP-tid anvendt på den ene og den anden uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Det fremgår af dokumentationen, at der per 1. oktober 2011 var 30 ressourceudløsende studerende på uddannelsen, og at der indgik 9 VIP i undervisningen (dokumentationsrapporten s. 11). Det giver en ratio på 3,33 studerende per VIP. Opgjort i årsværk leverede de 9 VIP 1,29 årsværk og de studerende udløste 27,6 STÅ. Det giver en ratio på 21,4 studenterårsværk per VIP-årsværk. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har oplyst publikationstal for Sektion for kemi og Sektion for bioteknologi (dokumentationsrapporten s ): Panelet har også forholdt sig til aktiviteten i det andet forskningsmiljø, der bidrager til uddannelsen (Sektion for bioteknologi). Akkrediteringspanelet vurderer, at Sektion for kemi, som er hovedkraften bag uddannelserne har en tilfredsstillende aktivitet. Panelet bemærker dog kritisk, at publikationslisterne i de vedlagte CV er for VIP fra Sektion for kemi ikke indeholder særlig mange publikationer inden for kemiteknologi. Panelet bemærker dette, fordi uddannelsen er en ingeniøruddannelse og forskningsmiljøet som følge heraf bør have fokus på det ingeniørfaglige og tekniske inden for kemi. 17

22 Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2: CV er for uddannelsens tilrettelæggere Supplerende dokumentation indsendt 21. september besøgt 31. oktober

23 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsen udbydes i henhold til Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) nr. 814 af 29. juni 2010, 18. Uddannelsens titel er: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i kemi Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Chemistry) Universitetet skriver, at kernefagligheden i uddannelsen omfatter tekniske problemer og komplekse teknologiske produkter og systemer (dokumentationsrapporten s. 13). Universitetet henviser også til kompetenceprofilens mål om, at de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for kemi på områder som procesteknologi, materialeteknologi og polymerteknologi (dokumentationsrapporten s. 13 og høringssvaret). Universitetet har med høringssvaret indsendt en ændret kompetenceprofil for uddannelsen. Panelet vurderer, at det fremgår af den nye kompetenceprofil, at der er tale om en ingeniøruddannelse i kemi med et teknisk indhold. Panelet bemærker, at uddannelsen er forholdsvis specialiseret inden for materialer og makromolekyler, men vurderer at uddannelsens indhold understøtter titlen. Panelet bemærker, at dele af kompetenceprofilens ordlyd ligger tæt op ad ordlyden i kvalifikationsrammen. Panelet har i sin behandling af høringssvaret og den ændrede kompetenceprofil lagt vægt på, at besøget på universitetet viste, at de studerende i praksis anvendte deres ingeniørfaglige viden, færdigheder og kompetencer i løbet af uddannelsen og lagde et ingeniørfagligt indhold i deres projekter og specialet. Med de indførte ændringer i uddannelsens indhold, læringsmål og kompetenceprofil er det sikret, at universitetet og underviserne tager ansvar for, at den uddannelse de studerende opnår, svarer til titlen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har lavet en oversigt, hvor kvalifikationsrammen sammenholdes med uddannelsens kompetenceprofil. Et eksempel er (dokumentationsrapporten s og høringssvaret): Kvalifikationsrammen Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kompetenceprofilen Are able to independently initiate and carry out discipline specific and cross-disciplinary cooperation and to assume professional responsibility within the area of chemical engineering Akkrediteringspanelet har sammenholdt den ændrede kompetenceprofil (indsendt med høringssvaret) med kvalifikationsrammen. Panelet har i sin behandling af høringssvaret lagt vægt på, at besøget på universitetet viste, at de studerende i praksis anvendte deres ingeniørfaglige viden, færdigheder og kompetencer på uddan- 19

24 nelsen og lagde et ingeniørfagligt indhold i deres projekter og specialet. Med de indførte ændringer i kompetenceprofilen er det sikret, at universitetet og underviserne tager ansvar for, at den uddannelse, de studerende opnår, er en civilingeniøruddannelse på kandidatniveau. Panelet bemærker, at dele af kompetenceprofilens ordlyd ligger tæt op ad ordlyden i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en kandidatuddannelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Universitetets høringssvar af 10. januar

25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet oplyser, at adgangskravene til uddannelsen er en bacheloruddannelse i kemiteknologi fra AAU eller tilsvarende, for eksempel en diplomingeniøruddannelse i kemi (dokumentationsrapporten s. 15). Dertil kommer krav om engelsk på B-niveau (Grundoplysninger). Universitetet skriver, at uddannelsen bygger videre på det faglige niveau af kemiteknologi, der er opnået på bacheloruddannelsen (dokumentationsrapporten s. 15 og høringssvaret). Der gives to eksempler: Materialeteknologi på første semester bygger videre på uorganisk kemi fra bacheloruddannelsen i kemiteknologi Industrial Application of Macromolecules bygger videre på organisk kemi fra bacheloruddannelsen i kemiteknologi Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet skriver, at uddannelsen lærer de studerende avancerede kemiske teorier og metoder og giver dem mulighed for at specialisere sig inden for et område af kemien (dokumentationsrapporten s. 15). Halvdelen af uddannelsen foregår som kurser og den anden halvdel som projektarbejde, hvor de studerende arbejder med en praktisk relevant problemstilling. Kurserne beskæftiger sig teoretisk med et afgrænset kemisk fagområde inden for organisk, uorganisk eller fysisk kemi. På uddannelsens første to semestre er kurser og projekter fastlagt og ligger inden for organisk og uorganisk kemi (dokumentationsrapporten s. 16). Tredje semester er valgfrit og kan anvendes til kurser og et projekt, til et projektorienteret forløb i en virksomhed til et udlandsophold eller den studerende kan påbegynde et 60 ECTS-point eksperimentelt speciale. Uddannelsen er delvis samlæst med universitetets cand.scient. i kemi. Universitetet har med sit høringssvar indsendt en ændret studieordning for begge uddannelser. Der er foretaget ændringer i såvel projekter som kurser og både i indhold og læringsmål. Ændringerne betyder, at der fremover vil være samlæsning på 5 obligatoriske kurser af hver 5 ECTS-point, i alt 25 ECTS-point (høringssvaret). Kursusbeskrivelserne og læringsmålene for disse 25 ECTS-point er ens for de to uddannelser, men de har med ændringerne fået et større indhold af kemiteknik. Beskrivelserne og læringsmålene for de tilhørende to semesterprojekter (på hver 15 ECTS-point) er fremover indholdsmæssigt forskellige for de to uddannelser (høringssvaret). Projekterne på ingeniøruddannelsen har med ændringerne fået et tydeligere teknisk fokus. Panelet understreger vigtigheden af, at underviserne er opmærksomme på, at de studerende på de samlæste kurser går på to forskellige uddannelser med forskellige kompetenceprofiler og titler. Panelet vurderer, at der er progression på uddannelsen inden for kemiteknik ved de studerende anvender deres kemitekniske kunnen på materialer og makromolekyler og dermed specialiserer sig på uddannelsen. 21

26 Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er faglig progression på uddannelsen. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet en tabel, der giver eksempler på læringsmål fra uddannelsens kurser, der understøtter de enkelte mål i kompetenceprofilen (supplerende dokumentation af 21. september 2012 og høringssvaret). Et eksempel er: Kompetenceprofil Have knowledge within chemistry that in selected areas, such as process technology, materials technology and polymer technology, is based on the highest international research Læringsmål (kursus) Clarify the relationships among production process, materials selection, microstructure and material properties within the selected project (Materialeteknologi) Relate similarities and differences of the intra- and intermolecular forces of large molecules and aggregates (Supramolekylær kemi) Universitetet har med høringssvaret indsendt en revideret studieordning for uddannelsen, hvor der er foretaget ændringer i kompetenceprofilen, kurserne og projekterne, både indholdsmæssigt og i forhold til læringsmålene (høringssvaret). Akkrediteringspanelet vurderer, at de læringsmålene stemmer overens med kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer og at læringsmålene er formuleret på kandidatniveau. Panelet bemærker, at uddannelsens faglige indhold og læringsmål afspejler en ingeniørfaglig kandidatuddannelse i kemi inden for et specialiseret område (materialer og makromolekyler). På mødet med underviserne fortalte de, at der skelnes mellem scient.- og polyt.-studerende i projekterne ved, at der vælges forskellige fokusområder. De studerende bekræftede dette, men gav også eksempler på at projekter var udført i samarbejde mellem scient.- og polyt.-studerende uden, at der blev skelnet. Akkrediteringspanelet understreger vigtigheden af, at vejlederne (både de interne og de eksterne) er opmærksomme på, om den studerende går på scient. eller polyt.-uddannelsen, således at de nødvendige faglige forskelle praktiseres. Panelet anerkender, at der er overlap mellem natur- og teknisk-videnskabelig kemi, men mener at naturvidenskab og ingeniørvidenskab udgør to forskellige videnskabelige traditioner. Derfor skal det være tydeligt i vejledningen, at den studerende læser til civilingeniør. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilens niveau. Frafald Universitetet har opgjort frafaldet på uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 16): År Frafald på uddannelsen Landgennemsnit 2009 Ikke oplyst 15 % % 10 % ,7 % (1 person) 9 % % Foreligger ikke Det ses, at frafaldstallet i et af de opgjorte år er højt i forhold til landsgennemsnittet på hovedområdet. Det drejer sig om 1 studerende, der faldt fra ud af de 6 optagne på årgangen (dokumentationsrapporten s. 16). 22

27 Universitetet skriver, at der arbejdes med at sikre et lavt frafald på uddannelsen, blandt andet ved at arbejde med den information kommende studerende modtager om uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 17). Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er problemer med frafald på uddannelsen, da der i flere af de opgjorte år slet ikke har været noget frafald, og fordi det drejer sig om en enkelt studerende i det år, hvor frafaldet er højt. Prøveformer Universitetet oplyser, at både kurser og projekter udprøves (dokumentationsrapporten s. 17). Kurser udprøves med en mundtlig eller en skriftlig prøve og projekter med en mundtlig prøve på baggrund af projektrapporten. Universitetet skriver, at Ved skriftlig prøve testes særligt videnskompetencen. Denne eksamensform tester desuden den studerendes evne til at vurdere kemiske problemstillinger og løse disse. Ved mundtlig evaluering er ræsonnementskompetencen og mundtlig formidling i centrum. Evnen til at forstå og reflektere over kemiske områders viden er også i spil (dokumentationsrapporten s. 17). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Udviklingen af pædagogiske kompetencer er formaliseret gennem AAU Learning Lab, som blandt andet udbyder det obligatoriske adjunktpædagogikum og står for Grundkursus for Universitetsundervisere". Derudover tilbyder AAU Learning Lab brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb (dokumentationsrapporten, s. 25). På det teknisk-naturvidenskabelige fakultet forskes desuden i variationer af projektarbejdsformen og undersøgelser af samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet og vidensdeling (dokumentationsrapporten, s. 25). Underviserne afholder en pædagogisk dag med jævne mellemrum, og tager didaktiske problemstillinger op på møder, blandt andet på det årlige sektionsmøde, hvor uddannelsernes tilrettelæggelse er på dagsordenen. Indhentningen af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen sker gennem undervisningsevaluering med spørgeskemaer og styringsgruppemøder (se nedenfor). Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres hvert semester. Ledelsen fortalte, at der har været en lav svarprocent for skolens uddannelser, og derfor har resultaterne ikke været valide. En arbejdsgruppe har reduceret spørgeskemaet til ni spørgsmål. Det nye spørgeskema blev introduceret i foråret 2012, og svarprocenten for skolens uddannelser var 44 %. De studerende fortalte, at de er glade for det nye, forkortede skema, og at de som regel besvarer evalueringsskemaerne. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at skoleledelsen arbejder med evalueringsformen for at opnå brugbare resultater. Studienævnet er ansvarlig for at gennemføre undervisnings- og semesterevalueringer og behandler resultaterne (dokumentationsrapporten s. 32). Eventuelle problemer forelægges for Studielederen, som er ansvarlig for at følge op. Der gives eksempler på ændringer, der er foretaget på baggrund af input fra de studerendes evalueringer (dokumentationsrapporten, s. 35). Blandt andet har kurset i polymerkemi på kandidatuddannelsen fået en ny eksamensform. 23