Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i informatik. Bacheloruddannelsen i informatik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 22. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 13. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i informatik Bachelor of Science (BSc) in Informatics Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Matematik B Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8105 AUDD 8105 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for datalogi. Akkrediteringsrådets godkendelse 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Juridiske opmærksomhedspunkter Styrelsen skal gøre opmærksom på, at det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 3, nr. 2, at der skal være valgfag på mindst 10 ECTS-point på en bacheloruddannelse. ACE Denmark har i indstillingsbrevet oplyst, at uddannelsen ikke er i overensstemmelse med dette. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Styrelsen skal henstille til, at ovenstående forhold bliver bragt i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelse i uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Roskilde Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 - Bachelor- og kandidatuddannelse i informatik Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 19 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for informatik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for informatik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i informatik består af: Kernefaglig ekspert Professor Stefan Arnborg, Den Kongelige Tekniske Højskole (KTH), Stockholm, Sverige Stefan Arnborg er Civilingeniør (teknisk fysik) fra KTH i 1968, og fik en ph.d. i informationsbehandling fra samme sted i Han har arbejdet på forsvarets forskningsinstitut med kompilatorteknik, databaseteknik og operationsanalyse. Har også arbejdet på Phillips Data Systems med distribuerede database systemer og computerarkitektur. Blev i 1982 professor i datalogi ved KTH. Har her arbejdet som forsker og underviser, og været proprefekt, sektionsdekan og afdelingschef, og været ansvarlig for 20 ph.d. projekter og 500 kandidatafhandlinger. Har siden 1994 været uddannelsesansvarlig for civilingeniøruddannelsen i datateknik. Aftagerrepræsentant Carsten Hansen, Conscensia A/S, Aalborg Carsten Hansen er Datalog fra Aarhus Universitet i 1992, og har siden sin uddannelse beskæftiget sig med udvikling af softwaresystemer til mediebranchen, ledelse af softwareudviklere, forretningsudvikling og virksomhedsledelse samt rekruttering af softwareudviklere i en globaliseret verden. Han har siden 1/ arbejdet som CEO. for Conscensia A/S, som specialiserer sig i at tilføre danske IT-virksomheder velkvalificerede softwareudviklere med base i sine udviklingscentre i L viv, Ukraine og Saigon, Vietnam. Studerende Troels E. Jeppesen, kandidatuddannelsen i medicinalkemi, Syddansk Universitet Troels E. Jeppesen er bachelor i lægemiddelvidenskab fra SDU i 2010, og er nu specialestuderende på kandidatuddannelsen i medicinalkemi samme sted med forventet afslutning i januar Han har tidligere været elevrådsformand på HTX og har i 3 år fungeret som tutor på sit studie. Han har i den forbindelse indgået i tutorernes styregruppe, der bidrager til planlægning og strukturering af det første fælles naturvidenskabelige år for de bachelorstuderende. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er indhentet supplerende dokumentation: januar 2012 vedrørende dimittendkontakt, beskæftigelse, studerendes kontakt til undervisere, uddannelsens kvalitetssikring og valgfag februar 2012 vedrørende blandt andet grundoplysninger, beskæftigelse og kvalitetssikring - 1. marts 2012 vedrørende grundoplysninger, valgfag, overgang til videreuddannelse og beskæftigelse marts 2012 vedrørende kvalitetssikring herunder uddannelsesevaluering 5

9 - 19. marts 2012 vedrørende kvalitetssikring herunder uddannelsesevaluering og monitorering af uddannelser marts 2012 vedrørende kvalitetssikring, herunder monitorering af studieordning og nøgletal marts 2012 vedrørende uddannelsesevalueringer marts 2012 vedrørende nøgletal og retskrav Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 8. og 9. februar 2012 På besøgets to dage blev følgende program fulgt: - Møde med ledelsen for uddannelserne i datalogi, informatik, informationsteknologi og datateknik - Møde med studerende fra bachelor- og kandidatuddannelsen i informatik og informationsteknologi - Møde med studerende fra bachelor- og kandidatuddannelsen i datalogi - Møde med studerende fra kandidatuddannelsen datateknik - Møde med VIP er fra uddannelserne i datalogi, informatik, informationsteknologi og datateknik - Møde med ledelsen for uddannelserne i datalogi, informatik, informationsteknologi og datateknik Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 30. april maj 2012 er der modtaget supplerende dokumentation til universitetets høringssvar Sagsbehandling afsluttet 24. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger - Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2009, delrapport for Naturvidenskab, der findes på benævnes bilag A i akkrediteringsrapporten. 6

10 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i informatik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at der er etableret en løbende dialog mellem bacheloruddannelsen i informatik og relevante repræsentanter for kandidatuddannelsen i informatik, som er den kandidatuddannelse dimittenderne i langt overvejende grad fortsætter på. Derfor omfatter vurderingen af aftagerdialogen for kandidatuddannelsen også bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer om aftagerdialogen på kandidatuddannelsen i informatik, at den kun foregår på et indirekte og overordnet niveau, og at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af kandidatuddannelsen i informatiks relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet har ved vurderingen lagt vægt på, at kandidatuddannelsen i informatik adskiller sig fra kandidatuddannelsen i datalogi ved sit erhvervssigte og jobfunktioner. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet, men det vurderes, at der aktuelt ikke er klare retningslinjer og procedurer for uddannelsesledelsens anvendelse af de tilgængelige informationer. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i informatik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes, at universitetets dialog med uddannelsens aftagere kun foregår på et indirekte og overordnet niveau, og at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af kandidatuddannelsen i informatiks relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet har ved vurderingen lagt vægt på, at kandidatuddannelsen i informatik adskiller sig fra kandidatuddannelsen i datalogi ved sit erhvervssigte og jobfunktioner. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet, men det vurderes, at der aktuelt ikke er klare retningslinjer og procedurer for uddannelsesledelsens anvendelse af de tilgængelige informationer. 8

12 Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder kun for bacheloruddannelsen Det bemærkes, at uddannelsen efter ACE Denmarks opfattelse ikke lever op til uddannelsesbekendtgørelsens (Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor - og kandidatuddannelser ved universiteterne) krav om 10 ECTS valgfrihed jf. indstilling til Styrelsen for Universitetet og Internationalisering bagerst i rapporten. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det bemærkes, at uddannelsen efter ACE Denmarks opfattelse ikke lever op til uddannelsesbekendtgørelsens (Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor - og kandidatuddannelser ved universiteterne) krav om 10 ECTS valgfrihed jf. indstilling til Styrelsen for Universitetet og Internationalisering bagerst i rapporten. Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende (Grundoplysninger samt supplerende oplysninger af 23. februar og 1. marts 2012) 9

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil (Studieordning for bacheloruddannelsen i informatik, s. 3) 10

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil (Studieordningen for kandidatuddannelsen i informatik, s. 3) 11

15 Bacheloruddannelsens struktur (Studieordningen for bacheloruddannelsen i informatik, s.4f.) 12

16 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordningen for kandidatuddannelsen i informatik, s. 4) 13

17 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet oplyser at, der i 2011 var to dimittender fra bacheloruddannelsen i informatik, hvoraf den ene er fortsat på kandidatuddannelsen i informatik, den anden er ikke længere indskrevet. I var der i alt syv dimittender, der alle er fortsat på kandidatuddannelsen i informatik (Supplerende dokumentation af 23. februar og 1. marts 2012). Endvidere oplyser universitetet, at bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelægges af den samme gruppe af VIP er, og at studienævnsformanden for uddannelsernes fælles studienævn, deltager i aftagerpanelets møder (Dokumentationsrapporten, s. 2f.). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det er sandsynliggjort, at der er etableret en løbende dialog mellem bacheloruddannelsen i informatik og relevante repræsentanter for kandidatuddannelsen i informatik. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i informatik er tilknyttet School of Information and Communication Technology (herefter IKT-skolen), hvorunder der er nedsat et aftagerpanel, der dækker skolens tre studienævn: Studienævn for Datalogi, Studienævn for Elektronik og IT samt Studienævn for Medieteknologi (Dokumentationsrapporten, s. 2). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at det nuværende aftagerpanel blev nedsat i 2011 (ibid). På besøget oplyste ledelsen, at aftagerpanelet blev etableret dels som en følge af fakultetets organisering i skoler dels i en erkendelse af, at det tidligere fakultære aftagerpanel var for bredt. Det nuværende aftagerpanel består af otte eksterne medlemmer, der repræsenterer virksomheder, der aftager dimittender fra IKT-skolen (Progressive Media, Telenor, IBM, Nokia Siemens Networks, Vestas Wind Systems, KMD, Bang & Olufsen samt Die Asta Experience (fra 2012)) (Dokumentationsrapporten, s. 2, bilag 1A). De centrale institutter ITK-skolen samarbejder med og rekvirerer undervisning fra, er på to halvdagsmøder repræsenteret i panelet med formændene fra de tre studienævn og institutlederne. Det drejer sig om Institut for datalogi, Institut for Elektroniske systemer og Institut for arkitektur og medieteknologi (Dokumentationsrapporten, s. 2). Aftagerpanelet afholdte sit første møde i maj 2011 og seneste møde blev afholdt i november Referaterne fra begge møder er vedlagt dokumentationsrapporten som bilag og universitetet oplyser, at der på møderne diskuteres emner af både generel karakter og emner rettet specifikt mod konkrete uddannelser (Dokumentationsrapporten, s. 2). I dokumentationsrapporten nævnes til eksempel, at aftagerpanelet har udtrykt ønske om en styrkelse af dimittender fra IKT-skolens erhvervsrettede kompetencer. På den baggrund har universitetets karrierecenter i oktober 2011 gennemført en undersøgelse, hvis formål var, at afdække hvorvidt dimittenderne oplever, at deres uddannelsesmæssige kompetencer er i overensstemmelse med de kompetencer, der efterspørges af erhvervslivet og omvendt (Dokumentationsrapporten, s. 2f.). 423 dimittender fra perioden er blevet adspurgt, og 173 har svaret. Ligeledes er 2130 aftagervirksomheder blevet spurgt, hvoraf 291 virksomheder enten helt eller delvist har svaret (Bilag 1D og 1E). Det er hensigten, at 14

18 undersøgelsen skal danne grundlag for, at studienævnet frem mod aftagerpanelets næste møde, skal arbejde med forslag til, hvordan undersøgelsens resultater kan imødekommes gennem videreudvikling af projektarbejdsformen (Dokumentationsrapporten, s. 3). I forbindelse med de seneste studieordningsrevisioner, hvor alle skolens studieordninger er blevet revideret samtidigt, har ledelsen afholdt møder mellem repræsentanter for studienævnet for Datalogi og en mindre gruppe af aftagere for datalogiuddannelserne. Universitetet anfører i den forbindelse: bachelor- og kandidatuddannelserne i informatik [er] nært beslægtet med bachelor- og kandidatuddannelserne i datalogi, hvor der i forbindelse med en større studieordningsrevision er blevet indarbejdet tanker og forslag fra en ad hocgruppe af aftagere, som repræsentanter for Studienævn for Datalogi har afholdt møde med. Sådanne samarbejder med aftagergrupper har, grundet de store ligheder mellem uddannelserne, en inspirerende effekt på tværs af uddannelserne. (Dokumentationsrapporten, s. 3) På besøget fremgik det, at ledelsen havde valgt at afholde møder med en mindre gruppe aftagere, da de fandt det hensigtsmæssigt i forhold til at sikre mere specifikke frem for faglige brede drøftelser. Det blev ligeledes bekræftet, at processen havde været konstruktiv, og følgelig vil blive anvendt ved fremtidige større studieordningsrevisioner. Akkrediteringspanelet anerkender i forbindelse med ovenstående, at der i et vist omfang kan være afsmittende effekter af uddannelsesspecifikke drøftelser på andre uddannelser. Om dialogen med øvrige aftagere fremgår det videre af dokumentationen, og blev understøttet på besøget, at forskningen bag uddannelserne naturligt indgår i et tæt samarbejde med aftagervirksomheder. Universitetet henviser til, at der i forskningsgruppen for informationssystemer er ansat to ph.d. studerende, der før deres ansættelse på universitetet har været ansat i relevante aftagervirksomheder. Således anfører universitetet, at uddannelsens tilrettelæggere: derfor klart [har] haft aftagersynspunkter integreret i arbejdet med den seneste større revision af studieordningerne i 2010 og (ibid) På besøget fremgik det, at underviserne har god kontakt til tidligere dimittender, der blandt andet inddrages som gæsteforelæsere, ligesom der er eksempler på samarbejde omkring artikelpublicering. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitetets dialog med aftagerne af dimittender fra kandidatuddannelserne i informatik kun foregår på et overordnet niveau, og at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af kandidatuddannelsen i informatiks relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet konstaterer således, at uddannelserne kun er blevet inddraget i dialogen med aftagerpanelet på et generelt niveau i forbindelse med den overordnede drøftelse af dimittender fra IKT-skolens kompetencebehov og udvikling. Akkrediteringspanelet har ved vurderingen lagt vægt på, at kandidatuddannelsen i informatik adskiller sig fra kandidatuddannelsen i datalogi ved sit erhvervssigte og jobfunktioner. I forhold til det rådgivende aftagerudvalg, som blev nedsat i forbindelse med revisionen af studieordningen for datalogi, vurderer akkrediteringspanelet, at denne dialog også kun vedrører kandidatuddannelsen i informatik indirekte. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Den seneste dimittendundersøgelse er fra 2009 og indeholder svar fra dimittendårgangene dimittender fra det relevante studienævn deltog i undersøgelsen, heraf 92 dimittender fra kandidatuddannelsen i informatik. Universitetet oplyser, at undersøgelsen blev gennemgået af Studienævn for Datalogi, med henblik på at sikre fortsat kvalitet og relevans af uddannelsen. Da undersøgelsens resultater var tilfredsstillende, har universitetet ikke på den baggrund fundet grund til at iværksætte initiativer, men anfører, at der fremover vil blive fulgt op på lignende undersøgelsers resultater (Dokumentationsrapporten, s. 4 og Bilag A). Aalborg Universitets karrierecenter gennemfører fremover hvert 3. år en undersøgelse af blandt andet kandidaternes overgang fra uddannelse til arbejdsmarked, beskæftigelsessituation m.v. Ifølge universitetet bidrager resultaterne af undersøgelsen blandt andet til: kvalificering af policy-udvikling vedr. beskæftigelse, bedre karrierevejledning og forbedret arbejdsmarkedsrelevans af uddannelserne. Undersøgelsen bidrager til 15

19 kvalitetssikring, udvikling og evaluering af uddannelser samt til en kvalificering af vejledningsindsatsen på alle niveauer. (Dokumentationsrapporten, s. 3f.) Jf. ovenstående gennemførte universitetet i 2011 ydermere en undersøgelse, der omhandlede dimittendernes oplevelse af tilegnede og anvendte kompetencer, hvilket aftagerpanelet har haft en overordnet drøftelse af. Undersøgelsen blev drøftet på besøget, hvor det blev fremhævet, at uddannelsesledelsen arbejder på, at imødekomme den identificerede kompetenceefterspørgsel på for eksempel samarbejde på tværs af teams gennem projektarbejdsformen. På besøget fremgik det yderligere, at underviserne har god kontakt til tidligere dimittender, der blandt andet inddrages som gæsteforelæsere, ligesom der er eksempler på samarbejde omkring artikelpublicering. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen gennem dimittendundersøgelser er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at denne dialog, som har en relativt overordnet karakter, anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Jf. ovenstående er alle dimittender fra bacheloruddannelsen i informatik, på nær en enkelt, de seneste tre år fortsat på kandidatuddannelsen i informatik. Akkrediteringspanelet er i forbindelse med sammenligning til øvrige bachelordimittender inden for samme hovedområde opmærksom på, at den forholdsvis lille population bachelordimittenderne i informatik udgør, betyder at det ikke er formålstjenstligt at regne i procenter ved en sammenligning. På baggrund af universitetets oplysninger, er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens dimittender videreuddanner sig i et omgang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Nedenstående ledighedstal fremgår af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings uddannelsesstatistik: Ledighed på landsplan, naturvidenskab 4 % 3 % 7 % Ledighed AAU, naturvidenskab 4 % 2 % 4 % (Tabel udarbejdet af ACE Denmark, kilde: Af kandidat- og aftagerundersøgelsen fra 2009 for de Ingeniør- Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter fremgår det, at der blandt samtlige respondenter er en ledighed på 2,2 % og specifikt for kandidater i informatik en ledighed på 4,5 % (Bilag A, s. 39). Akkrediteringspanelet er ligeledes her i forbindelse med sammenligning til øvrige dimittender inden for hovedområdet opmærksom på, at den forholdsvis lille population af kandidater i informatik betyder, at det ikke er formålstjenstligt at regne i procenter. Akkrediteringspanelet noterer sig, at opgørelsen for AAU omfatter andre uddannelser end informatik, hvilket gør det vanskeligt for panelet og universitetet at følge udviklingen inden for den enkelte studieretning. Panelet anerkender at ledigheden er lav, hvorfor opgørelsen ikke giver grund til usikkerhed omkring beskæftigelsen for kandidater i informatik. Akkrediteringspanelet vurderer, at ledigheden for dimittender fra AAU ligger enten på niveau med eller under ledigheden for området på landsplan. 16

20 Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Da alle dimittender fra bacheloruddannelsen i informatik, på nær en enkelt, de seneste tre år er fortsat på kandidatuddannelsen i informatik, jf. ovenfor, er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens dimittender videreuddanner sig i et omgang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Af kandidat - og aftagerundersøgelsen fra 2009, delrapporten for naturvidenskab, fremgår stillingsbetegnelsen for 20 dimittender, der fortsat er i deres første job. Heriblandt findes til eksempel IT-konsulent, softwareudvikler og systemudvikler. Ligeledes fremgår stillingsbetegnelser for dimittender, der på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse havde haft mere end et job. Udover en gentagelse af ovenstående stillingsbetegnelser findes også her til eksempel stillingsbetegnelser som udvikler og systemingeniør (Bilag A, s. 28 og 30). For begge grupper findes ligeledes universitetsstillinger som adjunkt og lektor. I supplerende dokumentation af 23. februar 2012 fremgår ligeledes en række andre stillingsbetegnelser, hvor også firmatilknytning fremgår. Til eksempel Teamleder ved SCADA international, Developer ved Miracle, ITIL Knowledge Expert ved Vestas Wind Systems og IT Developer ved Danske Bank. Universitetet oplyser, at disse informationer er indhentet ved enten personlig kontakt eller via Linked In (Supplerende dokumentation af 1. marts 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at der er etableret en løbende dialog mellem bacheloruddannelsen i informatik og relevante repræsentanter for kandidatuddannelsen i informatik, som er den kandidatuddannelse dimittenderne i langt overvejende grad fortsætter på. Derfor omfatter vurderingen af aftagerdialogen for kandidatuddannelsen også bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer om aftagerdialogen på kandidatuddannelsen i informatik, at den kun foregår på et indirekte og overordnet niveau, og at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af kandidatuddannelsen i informatiks relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet har ved vurderingen lagt vægt på, at kandidatuddannelsen i informatik adskiller sig fra kandidatuddannelsen i datalogi ved sit erhvervssigte og jobfunktioner. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen gennem dimittendundersøgelser er i løbende dialog med dimittenderne, og at denne dialog anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Endelig vurderer akkrediteringspanelet, at dimittenderne videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets dialog med uddannelsens aftagere kun foregår på et indirekte og overordnet niveau, og at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af kandidatuddannelsen i informatiks relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet har ved vurderingen lagt vægt på, at kandidatuddannelsen i informatik adskiller sig fra kandidatuddannelsen i datalogi ved sit erhvervssigte og jobfunktioner. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen gennem dimittendundersøgelser er i løbende dialog med dimittenderne, og at denne dialog anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Endelig vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimitter har en ledighed, der ligger enten på niveau med eller under ledigheden for området på landsplan, og at de finder relevant beskæftigelse. 17

21 Dokumentation Dokumentationsrapport, s.2-7 Bilag A: Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2009, delrapport for Naturvidenskab Bilag 1A: SICT aftagerpanel Bilag 1B: Referat SICT aftagerpanelmøde Bilag 1C: Referat SICT aftagerpanelmøde Bilag 1D: Rapport for IKT-kandidaterne Bilag 1E: Rapport for virksomhederne Uddannelsesstatistik fra Supplerende dokumentation af: februar 2012 vedrørende dimittendkontakt, beskæftigelse, studerendes kontakt til undervisere, uddannelsens kvalitetssikring og valgfag marts 2012 vedrørende grundoplysninger, valgfag over-gang til videreuddannelse og beskæftigelse 18

22 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det er overvejende forskningsområder på Institut for datalogi og Institut for kommunikation, der er knyttet til uddannelserne i informatik. Derudover er også forskningsområder fra Institut for matematiske fag og Institut for planlægning i mindre grad knyttet til uddannelserne (Dokumentationsrapporten, s. 8). Universitetet oplyser, at der på Institut for datalogi findes 4 forskningsgrupper: Database- og programmeringsteknologier Distribuerede og indlejrede systemer Informationssystemer Maskinintelligens Om forskningsgruppen informationssystemer fremgår det til eksempel, at gruppen: Udfører forskning inden for fire hovedområder: probabilistiske grafiske modeller, maskinindlæring og datamining, autonome agenter samt intelligente web og informationssystemer (Dokumentationsrapporten, s. 8 og bilag 2c). Af forskningsgruppens præsentation fremgår det videre, at der forskes inden for metoder, systemer og praksis og at forskningen overordnet: is based on and makes contributions to the intersection between software engineering (as traditionally known within computer science), information systems (as traditionally known within business administration) and human-computer interaction. (Bilag 2C) Forskningsgruppen står for eksempel bag fagelementerne vurdering af et IT-system i brug og konstruktion og afprøvning at et IT-system. På Institut for kommunikation forskes i: et bredt spektrum af kommunikationsprodukter og -processer: fra sagprosa til multimedie-, spil-, og softwareprogrammer samt fra sprog- og begrebsudvikling til medarbejdersamtaler, læringssituationer og klientrelationer. Det humanistiske grundlag betyder, at instituttets forskning tager særligt sigte på: Analyse af betydningsdannelse i kommunikationsprocesser og i relation til kommunikationsprodukter Fortolkning og forklaring af den sociale brug af kommunikationsprodukter og de psykologiske processer ved denne brug Konstruktion og intervention ved hjælp af produkter og processer (heriblandt best practices) som understøtter og forbedrer menneskers muligheder for at kommunikere på en social relevant og psykologisk tilfredsstillende måde. (Dokumentationsrapporten, s. 8f.) Instituttet står bag fagelementer som for eksempel IT-systemer til kommunikation: behov og design, og design og IKT med organisation som kontekst. Universitetet har opstillet sammenhængen mellem uddannelsernes fagelementer og de bagvedliggende forskningsområder i et skema. Uddrag af skemaet for bachelor- og kandidatuddannelsen findes nedenfor: 19

23 (Dokumentationsrapporten, s. 9f.) 20

24 Sammenhængen mellem forskningen bag uddannelserne og fagelementerne blev drøftet på besøget. Underviserne tilkendegav blandt andet, at det kan være en udfordring at tilpasse det faste udbud af fagelementer i studieordningerne til fagområdets forholdsvise hurtige udvikling. Det blev tilkendegivet, at PBL modellen er fordelagtig i at med, at det gennem projekterne i et vist omfang er muligt, at indarbejde udviklingen. I den forbindelse bemærker akkrediteringspanelet positivt, at der på mødet med underviserne også blev henvist til, at der i kandidatuddannelsens studieordning er indarbejdet avancerede valgfrie fagelementer inden for forskellige emner, eksempelvis systemudvikling, med henblik på at gøre dem forskningsnære. De udbud der synes at være tilslutning til, vil man overveje at indarbejde i det faste fagudbud. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at forskningsområderne bag uddannelsen ikke er særligt professions- eller praksisrettede (Dokumentationsrapport, s. 11). Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at det fremgik af besøget på uddannelsen, at forskningsmiljøerne i høj grad samarbejder med virksomheder. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet oplyser, at den gruppe af centrale VIP er der har det formelle og reelle ansvar for bachelor- og kandidatuddannelsen i informatik omfatter studieleder, studienævnet, fagkoordinatorer og medlemmer af den revisionsgruppe, der har medvirket ved den seneste revision af studieordningerne. Gruppen af VIP er der tilrettelægger uddannelserne består af: Skoleleder/studieleder, lektor Uffe Kjærulff, IKT-Skolen Institut for Datalogi, MI Studienævnsformand, lektor Lone Leth Thomsen Institut for Datalogi, DPT Professor Jan Stage, Institut for Datalogi, IS Lektor Jesper Kjeldskov, Institut for Datalogi, IS Lektor Thomas Dyhre Nielsen, Institut for Datalogi, MI Seniorrådgiver Tem Frank Andersen, Institut for Kommunikation Skoleleder/studieleder, lektor Mikael Vetner, Skolen for Kommunikation, Æstetik & Oplevelsesteknologi, Humanistisk Informatik Professor Ellen Tove Christiansen, Institut for Kommunikation (Dokumentationsrapporten, s. 11). Institut for datalogi og Institut for kommunikation, som er de to institutter der i overvejende grad leverer undervisning til uddannelsen, er således repræsenteret i gruppen af centrale tilrettelæggere. CV er og publikationslister for ovennævnte VIP er forefindes i bilag 2 E-L. Heraf fremgår til eksempel, at fokusområdet for studienævnsformand lektor Lone Leth Thomsens forskning er programmeringssprog og programmeringsteknologi, inden for hvilke områder hun publicerer (Bilag 2 E-L). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet gør opmærksom på, at undervisningen på informatik ofte foregår som samlæsning med studerende fra beslægtede uddannelser som f.eks. datalogi. I disse tilfælde er antallet af VIP-årsværk (1924 timer) beregnet ud fra andelen af studerende fra hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i informatik på holdet. Uni- 21

25 versitetet har præciseret denne beregning for et typisk semester med 3 kurser á 5 ECTS-point og et 15 ECTSpoint projekt: Til hvert af de 3 kurser á 5 ECTS medgår der 150 timer, 1,5 timer pr. studerende for hvert kursus samt 15 timer pr. studerende til projektarbejdet (1 time pr. ECTS). I alt ,5 timer pr. studerende på semestret (Supplerende dokumentation af 30. januar 2012, s. 2) I den supplerende dokumentation anfører universitetet samtidig, at det ikke giver mening at beregne antallet af VIP-årsværk for en enkelt uddannelse på andre måder for de hold, hvor der er samlæsning. Således anføres det, at havde universitetet valgt at angive et samlet antal årsværk for alle de uddannelser, der indgår på et hold, ville tallet blive kunstigt højt, og det ville fremstå, som om der er betydeligt flere ressourcer til undervisningen, end der reelt er (Supplerende dokumentation af 30. januar 2012, s. 2). Det fremgik på mødet med ledelsen, at der som udgangspunkt alene bruges VIP er til at undervise, og at DVIP er primært inddrages i situationer, hvor VIP erne af praktiske årsager ikke kan varetage undervisningen. I enkelte fagelementer inddrages desuden gæsteforelæsere fra for eksempel erhvervslivet for at give et andet perspektiv på det faglige indhold. Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetets dokumentation for forholdet mellem VIP- og DVIP-årsværk for bacheloruddannelsen i informatik i 2010, er sammenfattet i følgende tabel: VIP/DVIP ratio for 2010 VIP årsværk 1,15 DVIP årsværk 0,02 VIP/DVIP ratio 57,5 VIP/DVIP ratio på NAT TEK 6,80 (Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten s. 11f.) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetets dokumentation for forholdet mellem VIP- og DVIP-årsværk for kandidatuddannelsen i informatik i 2010, er sammenfattet i følgende tabel: VIP/DVIP ratio for 2010 VIP årsværk 0,50 DVIP årsværk 0 VIP/DVIP ratio VIP/DVIP ratio på NAT TEK 6,80 (Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet er opmærksom på, at universitetets redegørelse for beregningen af antallet af VIPårsværk også gør sig gældende for beregningen af antallet af studerende pr. VIP. Akkrediteringspanelet bemærker, at opgørelsesmetoden ikke giver et retvisende billede af forholdet mellem antallet af studerende og VIP er i de undervisnings- og vejledningssituationer, hvor der er samlæsning med studerende fra andre uddannelser. I praksis vil antallet af studerende således være højere, idet der også indgår studerende fra beslægtede uddannelser. Det har ikke været muligt for universitetet at udarbejde mere retvisende tal, og akkredite- 22

26 ringspanelet havde derfor også fokus på dette forhold under besøget. Her fremgik det, at kontakten mellem studerende og VIP i høj grad blev sikret gennem projektvejledningen, hvor underviserne mødes med de studerende i grupperummene. Det blev desuden præciseret, at der typisk er og aldrig mere end 40 studerende til holdundervisningen. Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetets dokumentation for forholdet mellem antallet af studerende og VIP for bacheloruddannelsen i informatik, kan sammenfattes i følgende tabel: STUD/VIP-ratio pr. 1.oktober 2011 Antal studerende 22 Antal STÅ 17 Antal VIP VIP-årsværk 1,15 Studerende/VIP ratio 1,47 STÅ/VIP-årsværk ratio 14,78 (Tabel 2D, dokumentationsrapporten, s. 12) På besøget blev forholdet mellem antallet af studerende pr. VIP på bacheloruddannelsen diskuteret. Her fremgik det, at der især på bacheloruddannelsens 1. studieår var forelæsninger i auditorier med over 100 studerende. Det blev dog samtidig pointeret, at projektvejledningen sikrede muligheden for en mere direkte dialog mellem studerende og underviser. De studerende tilkendegav, at de har en god kontakt til VIP, der ligeledes i forbindelse med vejledningssituationer gerne henviser dem til kollegaer, hvis forskningsområde måtte være relevant i den konkrete situation. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen STUD/VIP-ratio pr. 1.oktober 2011 Antal studerende 11 Antal STÅ 8,1 Antal VIP VIP-årsværk 0,5 Studerende/VIP ratio 1,38 STÅ/VIP-årsværk ratio 16,2 Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har oplyst forskningsproduktionen samt antal VIP er for de centrale forskningsmiljøer bag uddannelserne og for de to forskningsmiljøer, der i mindre omfang er knyttet til uddannelsen. Nedenfor genfindes oplysningerne for de centrale forskningsmiljøer: Tabel 1: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion Forskningsmiljøer Antal VIP Peer reviewed Journal papers Informationssystemer (IS) Øvrige Database- og Programmeringsteknologier (DPT) Peer reviewed Journal papers

27 Maskinintelligens (MI) Øvrige Peer reviewed Journal papers Øvrige Institut for Kommunikation Peer reviewed Journal Øvrige (Tabel 1 er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten s. 13f. samt supplerende oplysninger af 30. januar). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de forskningsmiljøer, som er knyttet til uddannelserne, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2C: IS Bilag 2E-L: CV er for VIP er Supplerende dokumentation af januar 2012 vedrørende dimittendkontakt, beskæftigelse, studerendes kontakt til undervisere, uddannelsens kvalitetssikring og valgfag. 24

28 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i informatik er reguleret efter Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29. juni En bachelorgrad i informatik giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i informatik på dansk og Bachelor of Science (BSc) in Informatics på engelsk. Universitetet anfører, at det af uddannelsens studieordning og kompetenceprofil fremgår, at de studerende beskæftiger sig med fagområder og problemstillinger, der relaterer sig til informatik og ligger inden for det naturvidenskabelige område. Det eksemplificeres med, at de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer blandt andet inden for vurdering af IT-systemer i brug; grundlæggende programmering; konstruktion og afprøvning af IT-systemer; datalogiens matematiske grundlag; systemanalyse, design og evaluering og IT systemer til kommunikation (Dokumentationsrapporten s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i informatik er reguleret efter uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr. 814 af 29. juni 2010 bilag 1, 4.8. En kandidatgrad i informatik giver ret til titlen cand.scient. i informatik på dansk og Master of Science (MSc) in Informatics på engelsk. Universitetet anfører, at det af uddannelsens studieordning og kompetenceprofil fremgår, at de studerende beskæftiger sig med fagområder og problemstillinger, der relaterer sig til informatik og ligger inden for det naturvidenskabelige område. Det eksemplificeres med, at de studerende blandt opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for kommunikationsdesign, kommunikationstilrettelæggelse og - design og kommunikationsplanlægning (Dokumentationsrapporten, s. 16). På besøget blev koblingen mellem - og vægtningen af - uddannelsens naturvidenskabelige og humanistiske elementer drøftet. Det fremgik, at de studerende på kandidatuddannelsen i informatik følger fagelementer på uddannelsen Humanistisk Informatik på Det Humanistiske Fakultet. Ledelsen oplyste, at uddannelsen vægtlægger de naturvidenskabelige elementer, og at de humanistiske fagdiscipliner bliver indrettet til at understøtte de naturvidenskabelige. Ligeledes fremgik det på mødet med både underviserne og de studerende, at foreningen af de to områder genfindes i de studerendes projekter. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 25

29 Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har udarbejdet et skema, hvor uddannelsens kompetenceprofil viser det niveau, der kræves for bacheloruddannelser i Den Danske Kvalifikationsramme: (Uddrag af tabel 3A, dokumentationsrapporten, s.16f) I dokumentationsrapportens oversigt er enkelte ord faldet bort ved gengivelsen af bachelorniveauet fra den danske kvalifikationsramme. I ovenstående uddrag gælder det, at de studerende skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber Ligeledes fremgår det ikke under vidensdelen, at det er forskningsbaseret viden. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at videnskabelige metoder og forskningsbaseret viden, ligeledes ikke fremgår af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at læringsmålene for de enkelte fagelementer kompenserer for kompetenceprofilens mangler. Af uddannelsens læringsmål fremgår til eksempel, at den studerende skal kunne: 26

30 Foretage en kritisk vurdering af relevansen af den indhentede viden i forhold til projektarbejdet, herunder vurderer de valgte modeller, teorier og/eller metoders egnethed (fagelementet konstruktion og afprøvning af et IT system, studieordning for bacheloruddannelsen i informatik, s.13f.). Af beskrivelsen af bachelorprojektets mulige emner fremgår det ligeledes til eksempel, at de studerende skal kunne: Redegøre for begreber, resultater og teoridannelser inden for et avanceret område inden for de informationsteknologiske emnekredse eller at de studerende skal: Dokumentere kendskab til og overblik over de relevante teknikker, metoder og begreber fra et informationsteknologisk forskningsområde (Studieordning for bacheloruddannelsen i informatik, s.27f.) På den baggrund er det akkrediteringspanelets vurdering, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har udarbejdet et skema, hvor uddannelsens kompetenceprofil viser det niveau, der kræves for kandidatuddannelser i Den Danske Kvalifikationsramme: (Uddrag af tabel 3B, dokumentationsrapporten, s.17) Det bemærkes, at der i gengivelsen af kvalifikationsrammen fremgår enkelte ukorrekte gengivelser, f.eks. under vidensdelen, hvor de studerende skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over Ligeledes under færdighedsdelen, hvor de studerende skal have færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Uddannelsens kompetenceprofil er dog i overensstemmelse med kvalifikationsrammen på disse punkter. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at kompetenceprofilen er generisk formuleret, og dermed i mindre grad beskriver uddannelsens konkrete indhold i forhold til uddannelsens titel. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 27

31 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordningen for bacheloruddannelsen i informatik Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik 28

32 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsens områdespecifikke adgangskrav er: Dansk A Engelsk B Dertil kommer det for uddannelsen specifikke adgangskrav: Matematik B (Dokumentationsrapporten, s.19). Om niveauets tilpasning til adgangskravet anfører universitetet: Bacheloruddannelsens faglige niveau er tilpasset således, at undervisningen er en direkte viderebygning på den viden, der opnås på Matematik B- niveau på de gymnasiale uddannelser. For eksempel er kurset Datalogiens matematiske grundlag på andet semester en naturlig fortsættelse af den matematik, der læres på Matematik B-niveau. Engelsk på B-niveau er krævet, idet størstedelen af undervisningsmaterialet er på engelsk, og der desuden bliver undervist på engelsk, hvis der er udenlandske studerende, der følger undervisningen, eller hvis kursusholder ikke taler dansk. (Dokumentationsrapporten, s. 19). På besøget tilkendegav de studerende, at der er sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelse. Der blev blandt andet givet udtryk for, at kravet til matematik var tilstrækkeligt, og at matematikken på informatik finder en anden anvendelse end på for eksempel en mere klassisk IT uddannelse som datalogi. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse og på baggrund af læringsmålene for uddannelsens kurser, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Om uddannelserne i informatik skriver universitetet, at de: sigter imod at opbygge viden, færdigheder og kompetencer hos de studerende inden for informationsteknologi og kommunikation. Der sigtes imod at give den studerende et bredt fundament i form af en forskningsbaseret indsigt i teorier, metoder og anvendelser. Herudover skal uddannelserne give kompetencer inden for samarbejde, kommunikation, læring, projektarbejde, videnskabeligt arbejde mm. (Dokumentationsrapporten, s. 21) Semestrene er i udgangspunktet opbygget af 3 fagelementer af 5 ECTS-point og 1 projektmodul af 15 ECTS -point. I nedenstående figur har universitetet illustreret bacheloruddannelsen progression ud fra semestrenes overordnede temaer: 29

33 (Figur 4A, dokumentationsrapporten, s.21) Semestrenes enkelte fagelementer under det overordnede tema fremgår af dokumentationsrapporten s. 19f. samt af akkrediteringsrapporten s.12. På bacheloruddannelsens 1. år, hvor det overordnede tema er vurdering af et IT-system i brug, anfører universitetet, at der indlæres: grundlæggende kundskaber inden for henholdsvis analyse og design af IT - systemer og forståelse af kontekstuelle variabler for IT-systemers implementering, rentabilitet og funktionalitet (Dokumentationsrapporten, s. 22) På 1. år findes blandt andet kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund og IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering. På 2. år af uddannelsen får de studerende det: basale teoretiske og metodiske grundlag i centrale vidensområder inden for informationsvidenskab, således at den studerende bliver i stand til at analysere IKT-brug, brugere, brugssituationer og brugergrænseflader med henblik på forbedringer eller nyudvikling, hvilket er en underliggende del af temaerne på de efterfølgende semestres projektmoduler. (Dokumentationsrapporten, s.22) Her er til eksempel kurserne Kommunikationsprodukter og Design, implementation og vurdering af brugergrænseflader placeret. Universitetet anfører, at progression blandt andet kommer til udtryk på uddannelsens 4. semester, hvor der bygges videre på sidstnævnte kursus under temaet udvikling af databasesystemer til en specifik anvendelse, hvor de studerende opnår viden om udvikling af et databasesystem til en specifik brugersammenhæng og erfaring med et komplekst softwaresystem (Dokumentationsrapporten, s.22). I følge universitetet, opnår den studerende på uddannelsens 3. år indsigt i den teknologiske dynamik og udvikling, der kendetegner fagområdet. Udover deres projektmodul følger de studerende her til eksempel kurset Avancerede emner inden for menneske-maskine interaktion, der blandt andet forudsætter viden om designprincipper, usability og systemudvikling tillært på uddannelsens 2. og 3. semester (Dokumentationsrapporten, s. 23). Bachelorprojektet afslutter uddannelsen og udarbejdes efter den studerendes valg enten under temaet Fra modeller til virkelighed eller Systemudvikling. Under begge temaer [får] den studerende yderligere indsigt i, hvordan man ved hjælp af avancerede modeller for IT-systemer kan identificere og bidrage til løsning af et problem, der hidrører fra en problemstilling inden for forskning i eller anvendelse af informationsteknologi. (Dokumentationsrapporten, s.23) 30

34 På besøget blev bacheloruddannelsens første studieår det naturvidenskabelige basisår som tidligere var fælles for de naturvidenskabelige bachelorer, diskuteret. Her fremgik det, at Studienævnet for Datalogi i højere grad end tidligere har mulighed for at påvirke fagligheden i kurserne, og at der med den seneste studieordningsrevision er kommet mindre fællesundervisning på tværs af uddannelserne. Bacheloruddannelsens faglige progression starter således med et mere snævert fagligt fokus på informatik, end det tidligere har været tilfældet. De fælles fagelementer drejer sig først og fremmest om en introduktion til problembaseret læring og almene matematiske færdigheder. Både undervisere og studerende tilkendegav på besøget, at progression tydeligst kommer til udtryk i de studerendes projekter blandt andet ved at underviserne lægger vægt på, at tidligere tilegnet viden inddrages og udbygges. De studerendes oplevelse var videre, at progressionen også sker i bredden, hvilket de fandt naturligt set i lyset af uddannelsens emneområder, hvor de studerende tilegner sig viden inden for både det naturvidenskabelige område, som for eksempel ved konstruktion og afprøvning af et IT system, og det humanistiske område ved for eksempel kvalitative metoder og værdiopfattelse i en forretningsmæssig sammenhæng. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i bilag 4A udarbejdet en oversigt, der viser hvilke fagelementer, der understøtter de kompetencer, der fremgår af kompetenceprofilen: (Uddrag af bilag 4A, samlet ansøgning s. 207ff.) Akkrediteringspanelet bemærker, at der i universitetets bilag 4A forekommer at være en række uklarheder. Herunder til eksempel, at der for en række fagelementer er angivet, at de understøtter, at de studerende kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis, mens det ikke er markeret, at de studerende har viden 31

35 om disse teorier og metoder. Det gør sig til eksempel gældende for fagelementet IT systemer til kommunikation: behov og design, hvor det ligeledes er markeret at de studerende skal anvende den teoretiske viden. Af studieordningen fremgår det dog af læringsmålene, at de studerende efter gennemført projektmodul skal kunne: Forstå og gøre rede for teoretisk indsigt i følgende centrale vidensområder inden for informationsvidenskab: Menneske-maskine interaktion, læring og undervisning, kunstig intelligens, praktisk multimediedesign og programmering, herunder også de filosofiske, læringsmæssige, kognitive og datalogiske synsvinkler, teorier og metodiske tilgange og bruge denne viden til at kunne gennemføre en analyse af ikt-brug og brugergrænseflader med henblik på forbedringer eller nyudvikling af brugergrænseflader (Studieordningen for bacheloruddannelsen i informatik, s. 17f) På mødet med underviserne blev kompetencen til at formidle til ikke-specialister drøftet. Det fremgik her, at kompetencen indgår i fagelementet Design, implementation og vurdering af brugergrænseflader, hvor de studerende skal opnå viden om brugskontekst og brugere og forstå deres behov og krav gennem f.eks. interview, observation eller spørgeskemaer. Ligeledes henviste underviserne til, at det er en kompetence de studerende arbejder med, i de tilfælde deres projekter er rekvireret af eksterne parter. Akkrediteringspanelet har foretaget en analyse af fagelementernes læringsmål og samlet set er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Om frafald på bacheloruddannelsen i informatik oplyser universitetet, at det i årene er højere end for hovedområdet teknisk videnskab/naturvidenskab på landsplan, og i 2009 mere end 33 % højere end for hovedområdet på landsplan. Frafaldstallene fremgår af nedenstående tabel: BA informatik, AAU Hovedområdet på landsplan % (1) 16 % % (2) 15 % ,3 % (2) 15 % (Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, s.25) Universitetet anfører i forbindelse med opgørelsen: Den forholdsvist høje frafaldsandel på uddannelsen skal imidlertid ses i lyset af, at uddannelsen har haft et lille optag af studerende i de tre år (2008: 4, 2009:10 og 2010: 6) (Dokumentationsrapporten, s. 25). Frafaldstallene er beregnet på baggrund af optagne gennem den koordinerede tilmelding. Herudover blev to optaget i 2009 og to i 2010 (Supplerende dokumentation af 23. februar 2012). Videre anfører universitetet at: Frafald der skyldes, at nye bachelorstuderende finder ud af, at indholdet af bacheloruddannelsen i informatik eksempelvis adskiller sig fra den studerendes forventninger eller interesser kan være vanskeligt at hindre. Dog bestræber skole og studienævn sig på at sikre, at information til potentielle og kommende studerende omkring bacheloruddannelsen i informatik giver så klart et billede af uddannelsen og hvad den indebærer som muligt. Herudover samles der op og tages om nødvendigt hånd om eventuelle problemstillinger med betydning for frafald via det løbende arbejde med kvalitetsudviklingen af uddannelsen ( ) (Dokumentationsrapporten, s. 25) Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der i forbindelse med procentuelle beregninger på frafald for kandidatuddannelsen i informatik må tages højde for en relativt lille population, hvor større udsving i opgørelsen repræsenterer få studerende. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at universitetets betragtninger vedrørende frafald er forholdsvist ukonkrete. Akkrediteringspanelet konstaterer, at uddannelsens frafald er højere end på hovedområdet på landsplan, men vurderer, at frafaldet ikke udgør et reelt problem. 32

36 Prøveformer Omkring prøveformer fremgår det af dokumentationsrapporten, at kursusmoduler eksamineres individuelt gennem en blandt flere prøveformer eller en kombination heraf. Således anføres at skriftlige eksamensformer eksempelvis kan være: Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt Multiple choice Løbende skriftlige prøver, f.eks. aflevering af miniprojekter eller opgaver Mundtlige prøver kan eksempelvis være: Mundtlig prøve med eller uden forberedelse Mundtlig prøve baseret på projektrapport Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar Løbende mundtlige prøver, f.eks. fremlæggelse for kursusholder og de øvrige studerende (Dokumentationsrapporten, s.25f) Om projektmoduler fremgår: Projektmoduler eksamineres ved en individuel mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en udarbejdet projektrapport. Dermed testes evnen til at forstå og reflektere samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger inden for projektets område. (Dokumentationsrapporten, s. 25) Universitet anfører, at: Prøveformen fastsættes ud fra pædagogisk-didaktiske og praktiske overvejelser. Gennem forberedelse til og gennemførelse af disse prøveformer opøves således en lang række centrale dele af kompetenceprofilerne (f.eks. anvendelse af den faglige terminologi på korrekt vis), ligesom prøveformerne i sig selv udprøver de centrale elementer i uddannelsernes kompetenceprofiler. (Dokumentationsrapporten, s. 26) Af studieordningen for bacheloruddannelsen fremgår det, at der anvendes både mundtlige og skriftlige prøver. Oftest anvendes de i sammenhæng, således de studerende går til mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig afsluttende rapport, eller delopgaver afleveret i løbet af semesteret. I en række fagelementer à 5 ECTS-point, kan de studerende vælge, om de vil udprøves mundtligt eller skriftligt (Studieordningen for bacheloruddannelsen i informatik, s.5ff). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at prøveformerne udprøver centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet oplyser, at følgende uddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i informatik: bacheloruddannelsen i informatik, AAU bacheloruddannelsen i informatik, RUC (Grundoplysninger, adgangskrav) Universitetet oplyser, at der p.t. i Danmark alene findes en bacheloruddannelse i informatik på henholdsvis Roskilde - og Aalborg Universitet. Videre oplyses det, at for størstedelen af universitetets bachelorer i infor- 33

37 matik, er kandidatuddannelsen i informatik den naturlige fortsættelse af deres studium. Ifølge universitetet, bygger kandidatuddannelsens faglige indhold direkte videre på det faglige indhold af informatik, der opnås på bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapporten, s. 19). Til eksempel fremgår det af dokumentationsrapporten, at de tre projektmoduler, der findes på 1. semester af kandidatuddannelsen, forudsætter kompetencer inden for systemdesign, analyse af IKT-produkter, brugssituationer og brugere, og dermed bygger videre på kompetencer, de studerende har tillært sig på 3. semester af bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapporten, s. 23). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har illustreret kandidatuddannelsens progression i nedenstående figur, hvor semestrenes overordnede temaer fremgår: (Figur 4A, dokumentationsrapporten, s. 21f.) Semestrenes enkelte fagelementer under det overordnede tema fremgår af dokumentationsrapporten s. 20f og af akkrediteringsrapporten s. 13. Om kandidatuddannelsens progression fra første til sidste semester anfører universitetet, at den i endnu højere grad end for bacheloruddannelsen sikres gennem projektmodulerne (Dokumentationsrapporten, s. 23). På kandidatuddannelsens 1. semester gennemfører de studerende tre projektmoduler af 10 ECTS-point under det overordnede tema kommunikationsdesign (Ibid.) Projektmodulerne: gør den studerende i stand til at identificere, udvikle og implementere kommunikations- og informationsvidenskabelige løsninger ud fra forskellige tilgange. I tre projekter udfordres den studerende af at skulle designe informations- og kommunikationsteknologiske løsninger, der hver har et særligt sigte i forhold til den konkrete brugssituation og - kontekst. (ibid.) Gennem kursusmodulerne på 2. semester, eksempelvis kommunikationstilrettelæggelse og processer, bygges der: videre på de studerendes evner til at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et kommunikationsfagligt emne. (Dokumentationsrapporten, s. 24). Videre inddrages også mobile applikationer (ibid.). Uddannelsens 3. semester domineres af et forspecialiseringskursus på 20 ECTS-point: der sætter den studerende i stand til at arbejde med problemstillinger i semesterprojektet, som ligger i direkte forlængelse af de forskningsaktiviteter, der pågår i den tilknyttede forskningsgruppe. (Dokumentationsrapporten, s. 24). Herudover følger de studerende blandt andet to mindre omfangsrige specialiseringskurser à 5 ECTS-point, som universitetet anfører, bygger videre på kompetencer tillært på 2. semesters modulerne Organisatorisk 34

38 læring gennem kommunikation og intervention og Værktøjer til udvikling af mobile applikationer (Dokumentationsrapporten, s. 24). Specialet afslutter uddannelsen og bygger typisk videre på det specialeforberedende arbejde, den studerende har gennemført på forspecialiseringskurset (Dokumentationsrapporten, s. 24). På den baggrund er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i bilag 4B udarbejdet en oversigt, der viser hvilke fagelementer, der understøtter de kompetencer, der fremgår af kompetenceprofilen: (Uddrag af bilag 4B, samlet ansøgning s.210) Akkrediteringspanelet bemærker, at der i universitetets bilag 4B forekommer at være en række uklarheder. Til eksempel fremgår det af læringsmål for fagelementet Læring, netværk og organisering i studieordningen s.5, at det understøtter færdigheden i at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke - specialister, mens det ikke fremgår i universitetets oversigt, at fagelementet understøtter kompetenceprofilen på dette punkt. Akkrediteringspanelet har foretaget en analyse af fagelementernes læringsmål og samlet set er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet oplyser, at frafaldet på kandidatuddannelsen i 2008 er 3,8 % mod 7 % for hovedområdet på landsplan. I 2009 og 2010 har der ikke været frafald på uddannelsen. Akkrediteringspanelet noterer sig, at der ikke har været frafald på kandidatuddannelsen i 2009 og 2010, og at uddannelsens fravær i 2008 er lavere end frafaldet på hovedområdet på landsplan. 35