Globalisering. dm privat

Transkript

1 dm privat NR FEBRUAR 2012 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE DM Privat sætter globalisering på DM s dagsorden 3 Forskningen flytter til udlandet 4 Uddannelse er den bedste forsikring 6 Indere er også kolleger 8 Faglig hjælp på tværs af landegrænser 10 Sådan får man arbejde i Danmark 11 Gratis kurser for privatansatte 12 Globalisering Den globale landsby kan give nye muligheder til akademikere

2 2 Af Poul Kattler, DM Privats bestyrelse Kineserne kommer! Siden Asien for alvor blev en del af verdensmarkedet, har vi skullet vænne os til, at vi virkelig lever i en lille verden, hvor en fattig kineser, en fuldfed amerikaner og en stresset dansker udveksler varer med hinanden. Så længe det drejede sig om at kunne købe flere og billigere forbrugsgoder, så passede det os meget fint herhjemme. Coca-Cola i hver en afkrog og turistrejser i komfort til Fjernøstens sol og sommer var heller ikke så ringe. Så begyndte danske virksomheder at flage arbejdspladser ud. Søfolk var de første. Siden er en masse ufaglærte arbejdspladser flyttet til udlandet. Virksomhederne har ingen fine fornemmelser, og drømmen om større fortjenester får gang i udflagningen. Det globale marked presser varepriserne ned, og lave lønninger og ringere arbejds- og miljøforhold i udlandet fyrer op under denne udvikling. Længe har vi højtuddannede trøstet os med, at det var de andre, det gik ud over. Det har også været tendensen hidtil. Men indiske programmører og kinesiske ingeniører viser nu, at den 3. verden også kan levere højt uddannet arbejdskraft. Disse mennesker er parat til at træde ind i middelklassen og således tage plads både som forbrugere, arbejdskraft og kolleger med os. Det er godt, at menneskelige ressourcer i den 3. verden kommer i spil, og en masse mennesker får et bedre liv. Sådan har vi også i Danmark gennem generationers slid skaffet os et bedre liv. Tiden er ikke til regulering og begrænsninger i varers og arbejdskrafts frie bevægelighed. Globaliseringen vil fortsætte, og når produktionen flytter ud, vil vi nok se, at udviklingsafdelingerne flytter med. Men på trods af mange dommedagsprofetier så er der næppe grund til at tro, at Danmark lukker og slukker. Så længe der kan tjenes penge, er der arbejdspladser. Og Danmark kan prale af at have dygtig og effektiv arbejdskraft ikke mindst blandt de akademiske af slagsen. Men forandringer står vi over for. Det sikreste er nok, at vi ikke ved, hvordan arbejdspladserne vil udvikle sig. For at ruste os til en spændende fremtid skal vi fastholde et højt uddannelsesniveau, sikre løbende udvikling af de ansatte og udvikle interkulturelle kompetencer. Ikke kun sprog, men også forståelse for kulturer og levevilkår. Her har DM-medlemmer ofte et forspring. Der er ikke tale om et slag mellem dem og os. Der skal være plads til os alle i et solidarisk fællesskab. De ansættelsesvilkår, vi møder både hjemme og ude, skal afspejle den værdi, vi som ansatte skaber, og de leveomkostninger, der findes lokalt. Udenlandske kolleger på job i Danmark skal være velkomne. De skal ind i fællesskabet også med fagforening og ansættelsesforhold som vores. Derfor siger vi nej til løntrykkeri. Bukker vi under for dét pres, så ser fremtiden først mørk ud! DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Poul Kattler Redaktionssekretær: Mette Engell Friis Næste nummer af DM Privat udkommer 27. april 2012 Forside illustration: Ib Kjeldsmark

3 af Mette Engell Friis illustration: Ib Kjeldsmark 3 WILLKOMMEN, BIENVENUE, NAMASTE... Offshoring, outsourcing og udflagning er ord, der bliver direkte associeret med globalisering. Danske arbejdspladser forsvinder ud i den globale landsby. Men globalisering er også udenlandske kolleger, der kommer til Danmark, og det faktum bør DM blive bedre til at tackle, mener DM Privat. Sandsynligheden for, at du ønsker dine kolleger god weekend på mere end ét sprog fredag aften, er steget betragteligt, siden de såkaldte jobplanordninger blev indført i Sidste år var der pr. 30. november givet opholdstilladelser på baggrund af jobplanordningerne, som omfatter greencard, beløbsordningen hvor man selv skal stille med en bankgaranti på kr. positivlisten, koncernordningen og retten til frit at rejse og arbejde mellem EU-landene (læs mere om ordningerne på side 11). Selvom der kommer ret mange til landet på de forskellige ordninger, så oplever de meget ofte, at der ikke helt er forståelse for, hvilke erfaringer og ekspertiser de har, og hvad de dermed kan bidrage med, siger Bjarke Friborg, medlem af DM Privats bestyrelse. Han oplever, at virksomhederne meget gerne vil have højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Men medarbejderne skal ankomme fikse og færdige. Skal man først bruge tid på oplæring, sprogkurser eller noget helt tredje, så daler interessen, og den udenlandske jobsøger oplever pludselig enten at blive ansat til en løn langt under overenskomsten eller slet ikke at komme i betragtning. En nigeriansk akademiker udtrykte det på denne måde: Det er som at blive inviteret til en fest, men når man kommer frem, er der ingen stole, fortæller Bjarke Friborg. Globalisering på dagordenen Den problematik er blot én af grundene til, at DM Privat på DM s repræsentantskabsmøde sidste år foreslog, at globalisering skal være ét af foreningens fokusområder det kommende år. For hvordan påvirker det løn- og arbejdsvilkår for DM-medlemmerne, når der kommer stadig flere udenlandske akademikere til landet, eller når danske virksomheder vælger at lægge deres arbejdsopgaver i udlandet via outsourcing eller offshoring? Og hvordan får DM organiseret de udenlandske akademikere, samtidig med at man sørger for at give dem et ståsted i et nyt land? Som det er lige nu, har DM eksempelvis kun en kort omtale af sig selv på engelsk på dm.dk, men ingen foldere eller lignende til uddeling. Der bliver heller ikke holdt informationsmøder for udenlandske kolleger, så de får en mulighed DM PRIVATS FORSLAG HAR ALLEREDE BÅRET FRUGT. En velkomstpjece, som er nyredigeret og nyoversat, er lige nu i korrektur. Velkomstpjecen kan også bruges som hvervepjece. Ny hvervepjece bliver sat i gang til efteråret for at forstå, hvad DM kan tilbyde dem, ligesom der ikke er noget engelsksproget nyhedsbrev eller en navngiven kontaktperson for udenlandske AC ere. Det kunne være oplagte steder at starte indsatsen, siger Bjarke Friborg. DM Privats bestyrelse er ikke i tvivl om, at skal man komme løntryk og dårlige arbejdsvilkår til livs, så er det nødvendigt, at danske og udenlandske kolleger har samme viden om deres rettigheder. Vi skal have noget materiale på engelsk og lave infoaftner, hvor vores udenlandske kolleger for eksempel kan høre om deres rettigheder, om det danske arbejdsmarkeds opbygning, uskrevne regler på arbejdspladsen og den slags, mener Bjarke Friborg. DM Privats forslag blev vedtaget på repræsentantskabsmødet. Det mener DM Privat... Forslaget fra DM Privat om øget fokus på globalisering og udenlandske akademikere i Danmark har blandt andet følgende indhold: * Der bør først og fremmest laves en undersøgelse med hovedfokus på løn- og arbejdsvilkår, og i hvilken grad det globale arbejdsmarked påvirker DM-medlemmer positivt og negativt. DET VIL SPECIELT VÆRE INTERESSANT AT AFDÆKKE: Om der er problemer omkring løntrykning og forringelse af arbejdsvilkårene på DM-arbejdspladserne i Danmark. Hvordan der konstruktivt kan bygges bro til de udenlandske akademikere fx via rekruttering og organisering i DM. * Samtidig bør der iværksættes en kampagne for at organisere og informere udenlandske kolleger, der arbejder i Danmark, om danske løn- og arbejdsforhold.

4 4 af Mette Engell Friis illustration: Ib Kjeldsmark Forskning flytter mod viden Flere virksomheder regner med at flytte deres hardcore forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet de kommende år. To forskere mener dog ikke, at danske akademikere akut behøver at frygte for deres job. Men presset øges Anders Sørensen trækker et skema frem. Med en kuglepen sætter han to tykke streger under FoU på den udviklingslinje, der er tegnet på papiret. Linjen hedder Grad af nyskabelse. Laveste nyskabelse er standardproduktion, så følger specialproduktion, innovation og endelig altså forskning og udvikling, FoU, som den ultimative nyskabelse. Det er vigtigt at understrege, at innovation er andet end forskning og udvikling. FoU har faktisk en meget snæver definition, som handler om at udvikle ny viden og nye ideer for eksempel gennem grundforskning eller anvendt forskning og derefter finde en måde at bruge denne nye viden på, understreger han. Grunden til, at det er så vigtigt af få en klar definition af FoU, er, at Anders Sørensen, som er professor og ph.d. og leder for Centre for Economic and Business Research, CEBR, sammen med senioranalytiker Martin Junge også fra CEBR, sidste år offentliggjorde en undersøgelse om produktion, forskning og udvikling i et globaliseringsperspektiv. Undersøgelsen viser blandt andet, at selv om flere virksomheder ti procent ud af de 420, som de to forskere har spurgt overvejer at flytte deres forskning og udvikling til udlandet, så er det stadig først og fremmest produktion, der vandrer over landegrænsen. Den innovation, der ikke er FoU, knytter sig formodentlig tættere til produktionen. Det er fx det, der foregår, når en ingeniør står i produktionshallen og kan se, at et produkt kan videreudvikles, at en produktionsproces kan forbedres, eller at et design med fordel kan ændres på en bestemt måde. Forskning og udvikling er langt mere grundlæggende, og det foregår ofte i deciderede FoU-afdelinger, som eksempelvis er placeret i virksomhedens hovedsæde. Derfor er det ikke umiddelbart givet, at FoU-aktiviteterne flyttes til udlandet, selvom produktionen gør, påpeger Anders Sørensen. Danske familieforetagender Også på Aalborg Universitet er man i gang med at undersøge problemstillinger omkring udflytning af arbejdspladser. Lektor Brian Vejrum Wæhrens fra Center for Industriel Produktion, CIP, står bag en række projekter omkring dansk industris globalisering. Alle peger de på en tæt sammenhæng mellem produktion og værdikædens øvrige aktiviteter som en drivende faktor for udflytning af mere videnstunge arbejdspladser. CIP stod i 2010 også bag en større udredning, Produktion 2025, som gav fem bud på fremtidsscenarier for danske virksomheder. Fælles for de fem er, at produktion er en væsentlig ramme for produktionsudvikling og innovation og i sidste ende forskning og udvikling. Forsvinder produktionen ud af landet, forsvinder en stor del af innovationen og siden også forskning og udvikling, er tesen. Det ser ud til, at mange af de virksomheder, der flytter dele af deres virksomhed til udlandet, flytter deres udviklingsaktiviteter med, siger Brian Vejrum Wæhrens. FoU placeres der, hvor virksomheden kan finde viden eller få adgang til specialiserede ressourcer, og er det i udlandet, så lægger man også gerne sin udvikling og forskning der. Men samtidig understreger Brian Vejrum Wæhrens, at der er nogle helt andre mekanismer, der gør, at danske virksomheder i vidt omfang ønsker at bibeholde en stor del af deres aktiviteter i moderlandet. Mange af vores store virksomheder er jo familieejede Grunfos, Danfoss, Lego eksempelvis og familierne bor i Danmark. Det taler imod, at man vil vælge at rykke alting udenlands, mener Brian Vejrum Wæhrens. Samtidig er der noget så ukonkret som dansk tankegang og kultur, der gør det nemmere for en dansk virksomhed at benytte danske akademikere til at udvikle og forske i deres produkter. Selv om forskerne prøver at gisne om virksomhedernes fremtidige aktiviteter, så er det stadig netop kun gisninger, fordi virksomhederne ofte ikke selv har afsøgt markedet så

5 5 ORDFORKLARING Offshoring er udflytning af en virksomheds processer til et andet land. Det kan eksempelvis være udflytning af produktion eller supportprocesser (regnskab, it mv.). Oprindeligt var formålet primært at reducere omkostningerne, men i dag gør virksomhederne det også for at udnytte ekspertise i andre lande. Outsourcing er et økonomisk begreb, der dækker over, at en virksomhed vælger at købe varer/ydelser, den tidligere selv har produceret, hos en underleverandør. Begrundelsen for at gøre dette kan være at: Opnå lavere pris. Opnå bedre kvalitet ved at benytte sig af en specialist frem for selv at gøre tingene. Opnå en højere forrentningsgrad for den investerede kapital. Kilde: Wikipedia og CBS Det er vigtigt at understrege, at innovation er andet end forskning og udvikling. Anders Sørensen, professor og ph.d. grundigt, at de kan sige noget om, hvad de vil gøre om fem eller ti år. Forskning ude skaber forskning hjemme Men også andre undersøgelser viser, at når virksomheder tager skridtet at offshore eller outsource dele af deres aktiviteter, så er man samtidig indstillede på at sætte ekstra ind på virksomhedens forsknings- og udviklingsdel. En amerikansk undersøgelse viser blandt andet, at hvis en teknologivirksomhed vælger at oprette sin egen forskningsinstitution i eksempelvis et asiatisk land, så genereres der større vækst og dermed flere job i hjemlandet i den virksomhed, end der gør i virksomheder, der vælger at holde al udvikling og forskning i hjemlandet. Forklaringen på det fænomen er ifølge Brian Vejrum Wæhrens formentligt, at virksomheder, der tør tage chancen i udlandet, også er mere indstillede på at tænke nyt og anderledes hjemme og derigennem er i stand til at skabe større vækst. Eller som professor på CBS Anders Sørensen siger: Mange virksomheder gennemtester de nyeste produkter derhjemme, før de sender produktionen af dem udenlands. Det er derfor naturligt, at man lægger en stor del af grundforskningen i sit hjemland, før man sender produktionen til udlandet. Læs også: Outsourcing giver højere løn, i Magisterbladet nr. 3.

6 6 af Mette Engell Friis illustration: Ib Kjeldsmark Uddannelse er stadig Jeg tror på, at efteruddannelse er en god forsikring for danske akademikere forudsat at det er den rigtige efteruddannelse. Brian Vejrum Wæhrens, lektor på Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet.

7 7 den bedste forsikring Alt efter temperament er globalisering en spændende udfordring eller en trussel. DM Privats svar på arbejdet i den globale landsby er efter- og videreuddannelse. Og det en stadig en rigtig strategi, mener forsker. Inderne er højtuddannede. Det samme er kineserne. Uddannelse, omstillingsparathed og villighed til at flytte efter jobbene er nøgleord for akademikerne i de folkerige lande. Men betyder det, at danske akademikere på sigt kan se sig udmanøvrerede af de asiatiske kolleger? Nej, mener Brian Vejrum Wæhrens, lektor på Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet. Han har lavet flere undersøgelser af virksomhedernes outsourcing og offshoring, og han er sikker på, at danske akademikere ganske vist kommer under pres i fremtiden, fordi forskningen vil flytte derhen, hvor den bedste viden er, men samtidig ser han også, at danske virksomheder helst vil have akademisk arbejdskraft, som forstår virksomhedens mentalitet. Jeg tror på, at efteruddannelse er en god forsikring for danske akademikere forudsat at det er den rigtige efteruddannelse. Der er ingen tvivl om, at man er nødt til at orientere sig mere globalt, når man efter- og videreuddanner sig, men man må samtidig som medarbejder og arbejdsgiver gøre sig nogle seriøse overvejelser omkring, hvordan man kan bevare den tekniske indsigt, som mange industrivirksomheder bygger deres konkurrencekraft på. Kulturforståelse, HRM og marketing gør det ikke alene. Jeg mener, man bør sætte sig ned og undersøge og tænke over: Hvad er de nye muligheder for mig? Og så vælge efteruddannelse efter det. Arbejdsgivernes ansvar Fra DM er rådet det samme: Sørg for også at tænke i internationale baner, når der skal søges efter- og videreuddannelse. Globalisering kan ikke aflyses. Det vil blive mere og mere udtalt, at virksomhederne arbejder over grænserne, derfor bliver det nødvendigt, at man kan tænke globalt, og at man sørger for at udvikle sine kvalifikationer, siger konsulent for DM s internationale relationer Jens Vraa-Jensen. Det er sagt så tit, men det bliver stadig mere sandt: Vi skal leve af forskning, udvikling og kreativitet. Alt andet kan fås andre steder. Hvis vi vil beholde vores job, skal kvalifikationerne kunne følge med den internationale udvikling. Når det er sagt, ved Jens Vraa-Jensen selvsagt godt, at de medlemmer, som eksempelvis ønsker at hæve deres markedsværdi på den internationale scene ved at tage arbejde i udlandet i en periode, ofte har det svært, når de kommer hjem. Mange arbejdsgivere ved ikke rigtigt, hvad de skal stille op med den hjemvendtes erfaring fra udlandet. Måske er det, fordi de stadig tænker meget provinsielt: Hvis man skal arbejde i Danmark, hvad skal man så bruge erfaring fra Kina eller USA til? Måske er det bare svært for arbejdsgiverne helt at gennemskue, hvilken praktisk erfaring og viden en potentiel medarbejder har erhvervet, fordi det ikke umiddelbart kan stilles op på en formel. Men Jens Vraa-Jensen understreger, at det er DM s holdning, at arbejdsgiverne i fremtiden for alvor skal tage et medansvar for at opkvalificere medarbejderne til det internationale arbejdsmarked. Det er helt nødvendigt, at de ansatte får mulighed for at komme ud i verden og arbejde, hvis danske virksomheder vil have et globalt udsyn. Og det er arbejdsgivernes ansvar at give medarbejderne den mulighed. Det betyder blandt andet også, at arbejdsgiverne må forpligte sig til at indbetale til medarbejderens pension, mens vedkommende er ude, så man ikke er ringere stillet end kollegerne, fordi man valgte at komme ud. Pension skal ikke være et individuelt problem for dem, der tør chancen i udlandet, understreger konsulenten. Områder i vækst Professor og ph.d. fra CBS Anders Sørensen forholder sig ikke til, hvem der har ansvaret for, at danske akademikere har råd til at gå på pension eller om de overhovedet har job om ti eller 15 år. Helt nøgternt fastslår manden, som sidste år lavede en undersøgelser af 420 danske virksomheders planer for offshore og outsourcing, blot, at alt tyder på, at områder som for eksempel organisation af virksomhedens arbejdskraft human ressource management og marketingaktiviteter vil blive stadig vigtigere. Hvis virksomhederne vel at mærke stadig har deres hovedkontor i Danmark. For mig at se er det mest interessante for Magisterforeningens medlemmer at tænke på den palet af hjælpefunktioner, der ikke er direkte relateret til produktionen for eksempel kommunikation, forskellige it-aktiviteter og marketing og så spore sin efter- og videreuddannelse ind efter det, siger Anders Sørensen. Han er ikke i tvivl om, at virksomhederne i fremtiden vil blive stadig mere internationale, og at man vil lægge arbejdsopgaver, udvikling og forskning der, hvor man finder det mest hensigtsmæssigt. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle produktionsjob flytter til Kina og andre lavtlønsområder. Der er faktisk eksempler på virksomheder, der har flyttet produktionen hjem igen og i stedet benytter robotter i produktionen i Danmark. Sådan et eksempel er fynske Micro Matic blandt andet, siger Anders Sørensen. Fleksibilitet synes at være nøgleordet for de virksomheder, der beholder produktionen i Danmark. Men fleksibilitet er én ting, konkurrenceevne er en anden. For at sikre konkurrencekraften for danske virksomheder med produktion i Danmark er det uhyre væsentligt, at funktionerne ledelse, organisation, marketing og innovation omkring produktionen fungerer så hensigtsmæssigt som muligt, og her kan Magisterforeningens medlemmer spille en væsentlig rolle, understreger professoren.

8 8 af Mette Engell Friis foto: Jesper Voldgaard En gynge Kultur og fysisk afstand kan gøre samarbejdet med indiske it-kolleger svært, mener Irving Knus. er ikke bare en gynge Han leder lidt efter ordene. For hvordan forklarer man, hvad det er, der kan gå galt, når man skal samarbejde med kolleger kilometer og en kultur væk og for alles vedkommende kun har tastatur og tålmodighed til rådighed? Det vil være det samme som at sige til et menneske, der aldrig har set en gynge, at nu skal de lave en. De må bruge reb, et bræt og en gren. Sådan en gynge kan komme til at se ud på rigtig mange måder, siger Irving Knus, tester hos CSC Scandihealth i Aarhus, hvor han til daglig samarbejder med 27 indiske systemudviklere om at udvikle en elektronisk patientjournal til det danske sundhedsvæsen. Det faglige hospitalspersonale, som kommer med ønskerne til, hvad patientjournalerne skal indeholde, og it-arkitekterne, som har en mening om, hvordan siderne skal opbygges, udformer en specifikation, der beskriver, hvordan journalen skal være. Det bliver rimeligt grundigt beskrevet, men alligevel er der rum til fortolkning og det er her, det kan gå galt, siger Irving Knus. Når vi tester resultatet, kan vi se, at specifikationen nok er blevet fulgt, men resultatet er ikke altid blevet, så det reelt kan bruges af AC-OVERENSKOMST Fordi CSC Scandihealth over de seneste fire år har fordoblet antallet af akademikere, har virksomheden sidst i januar underskrevet en AC-overenskomst. Flere fakta om den i næste nummer af DM Privat. læger og sygeplejersker. Så det bliver stoppet. Det er en ommer. CSC Scandihealth releaser nye applikationer til patientjournalerne to gange om året. Halvdelen af konstruktionsarbejdet bliver udført i Indien. Selvfølgelig laver danske udviklere også fejl. Men vi har dels den fordel, at vi kender det danske sundhedssystem, dels er det en del af vores kultur, at vi stiller spørgsmål, indtil vi mener, vi forstår, hvad kunden vil have. Vores indiske kolleger stiller meget sjældent spørgsmål. For dem ville det være at tabe ansigt. Man ville signalere, at man er dum, og det er en kulturforskel, som det er meget svært at komme til livs, påpeger Irving Knus. Danske projektledere CSC Scandihealth er en del af den multinationale it-leverandør CSC, og moderselskabet ønsker, at en bestemt procent af arbejdet foregår i samarbejde med kolleger i Noida i Indien. Samarbejdet med CSC Noida har betydet vækst for firmaet. I løbet af det seneste år har vi på Scandihealth kunnet ansatte 60 danske akademiske medarbejdere, fortæller Irving Knus. Vi har samarbejdet med inderne i knap fem år, og i en periode havde vi danske projektledere siddende i Noida, hvor CSC har sit indiske hovedsæde. Det fungerede ret godt, fordi projektlederne kunne oversætte de opgaver, der kom fra Danmark. I dag er de danske projektlederes job overtaget af indere, fordi de forstår den indiske arbejdskultur bedre. En del kommunikation gik alligevel skævt mellem danskerne og inderne, fordi de ikke er vant til vores meget direkte måde at kommunikere på, forklarer Irving Knus. Hos it-leverandøren CSC Scandihealth har tester Irving Knus i øjeblikket 27 indiske kolleger, som han samarbejder med om at udvikle en elektronisk patientjournal. I løbet af i år bliver det tal formentligt fordoblet. Samarbejdet er et studie i kulturforskelle. Inderne smalltalker gerne, og så kommer det egentlige ærinde ud i en sidebemærkning, hvor vi danskere jo ofte går lige til sagen. I det daglige arbejde er der heller ikke megen plads til smalltalk. Danskerne i Aarhus og inderne i Noida kommunikerer via en messengerfunktion. Det er hurtigt og effektivt, men: Der går meget tabt i kommunikationen, fordi vi ikke kan aflæse hinandens kropssprog. Den manglende forståelse og i sidste ende de ret mange fejl er frustrerende for alle parter. Når jeg har været i Noida, udtrykker mine indiske kolleger frustration over, at tingene ofte bliver sendt tilbage til dem for at blive rettet, selvom de mener, de har gjort, som de skulle ud fra den beskrivelse, de fik, siger Irving Knus. De vil gerne tale om teknikken og de problemer, den kan udløse. Men de vil ikke tale om ledelse eller kommunikationsproblemer. Den slags diskuterer man bare ikke. Helt objektivt kan han se, at noget af det udførte arbejde bliver skrevet på tabskontoen. Jeg tror bestemt ikke, der er lavet en costbenefit-analyse af det her, som han siger. Han understreger, at fejlen ikke kun ligger hos inderne, som er højtkvalificerede og kompetente it-ingeniører.

9 9 Teknologien, forståelse for it-akitekturen og forretningsverdenen skal finde sammen i en symbiose. Og det lykkes bare ikke altid. De internationale øjne Selve ideen om at arbejde sammen med kolleger fra andre dele af verden er Irving Knus begejstret for. Vi er en international virksomhed, og det er på alle måder godt at få andres øjne på tingene. Problemerne starter først, når kommunikationen gør det vanskeligt at opnå et optimalt produkt. Personligt har han et godt forhold til flere af de indiske kolleger, som han godt kan small talke lidt med over Messenger, når tiden er til det. Det er vigtigt at huske, at vi netop også er kolleger, og kolleger smalltalker man også med. Snakken er dog aldrig blevet så åbenhjertig, at Irving Knus rigtigt er kommet under huden på kollegerne i Noida. Jeg har været dernede, jeg har set deres fysiske rammer. De er absolut på niveau med danske forhold. Men jeg ved meget lidt om deres ansættelsesforhold. Jeg spurgte på et tidspunkt en kvindelig kollega, som er en af de få, der har været med i alle fem år, om hun får lønforhøjelse indimellem. Det svarede hun ja til. Det almindelige er ellers, at udviklerne søger nyt job efter et års tid, fordi det er den eneste måde at få lønforhøjelse og bedre forhold på. Men når de indiske kolleger er i Aarhus, er de ansat efter HK-overenskomsten, som vi alle er omfattet af, indtil vi får vores egen AC-overenskomst, siger Irving Knus. FAKTA OM NOIDA: Noida er en forkortelse for New Okhla Industrial Development Area og har status af Special Economic Zone. Byen, som i dag er en forstad til millionbyen New Delhi, bestod oprindeligt af hen ved 100 små landsbyer, i dag er det en supermoderne storby, som blandt andet er et stort samlingspunkt for multinationale it-firmaer som eksempelvis CSC, IBM, Adobe, DELL mv. Noida er også hjemsted for Software Technology Park, som den indiske stat har grundlagt for at promovere den indiske softwareindustri. Privat foto: Irving Knus Irving Knus har flere gange besøgt kollegerne i Noida senest i 2009.

10 10 af Mette Engell Friis illustration: Ib Kjeldsmark Faglig hjælp Løntryk, accept af ringe arbejdsforhold eller manglende ferie kan være konsekvenser af et globalt arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt, at akademikere kan få hjælp på tværs af landegrænser. Du har fået drømmejobbet! Kontrakten ligger på bordet, det er bare at skrive under. Men du undrer dig lidt. Det finske firma har ikke skrevet noget om arbejdstid. Du trækker på skulderen. Formentlig er det bare en forglemmelse. Man arbejder vel også omkring 37 timer om ugen i Finland. Eller...? Det er vigtigt, at man altid sørger for at tjekke de lokale arbejdsmarkedsaftaler, før man skriver under. Man kan blive slemt overrasket. Det er én af grundene til, at DM har forhandlet gæstemedlemskaber på plads med en lang række fagforbund fortrinsvis i Norden. Det betyder, at vi eksempelvis hurtigt kan kontakte en finsk fagforening om, hvordan en kontrakt bør se ud, og samtidig etablere en kontakt for medlemmet, så vedkommende har et sted at henvende sig i Finland, fortæller konsulent for DM s internationale relationer Jens Vraa-Jensen. Kontakten til de nationale fagforeninger for akademikere sikrer, at DM s medlemmer er garanteret samme rådgivning, som det pågældende lands egne medlemmer ligesom medlemmer af et nordisk akademikerforbund har adgang til samme rådgivning og tilbud som DM s medlemmer, mens de arbejder i Danmark. Tilbuddet gælder i op til to år. Derefter begynder ansættelsen at ligne noget permanent, og tanken er derfor, at man herefter melder sig ind i den stedlige fagforening. Det er den eneste måde at sikre os mod Der findes flere muligheder for opholdstilladelser for udenlandske akademikere, der giver mulighed for at arbejde i Danmark. Greencard-ordningen En opholdstilladelse efter greencard-ordningen gives efter individuel vurdering på baggrund af et pointsystem, som bruges til at vurdere, om det er sandsynligt, at man vil kunne finde kvalificeret arbejde i Danmark. For at kunne få opholdstilladelse efter greencard-ordningen skal man i alt opnå mindst 100 point. Pointene tildeles efter fem kriterier: Uddannelse. Sprogfærdigheder. Arbejdserfaring. Tilpasningsevne. Alder. Derudover er det bl.a. et krav: sig selv det første år i Danmark. Dokumentationen kan være en bankudskrift i ens eget navn, hvor det tydeligt fremgår, i hvilken valuta og på hvilken dato den er udstedt. At man under sit ophold i Danmark ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Hvis man har en opholdstilladelse efter greencard-ordningen, behøver man ikke en særskilt arbejdstilladelse. En greencard-opholdstilladelse giver ret til lønnet eller ulønnet beskæftigelse. Den giver dog ikke ret til at drive selvstændig Positivlisten Positivlisten består af en række erhvervsområder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Bl.a.: Akademisk arbejde. It og teleteknik. Undervisning og vejledning. Ledelse. Salg, indkøb og markedsføring. at man kan dokumentere, at virksomhed. man er i stand til at forsørge

11 11 uden grænser JA TIL FORNYELSE AF OVERENSKOMST dårlige arbejdsforhold og løntrykkeri på. Når med tilsammen 20 millioner ansatte inden for vi kan udveksle erfaringer, kan vi lægge pres det private område. på arbejdsgiverne og deres organisationer, Bjarke Friborg er projektleder i PROSA, som understreger Jens Vraa-Jensen. siden 2006 har været medlem af UNI. Det er et godt netværk, hvor man kan mødes og tale sammen på tværs af landegræn- UNI når globaliseringen trænger sig på DM-Privats formand, Frederik Dehlholm, har ser. Det betyder, at vi kender til arbejdsforhold og lønniveauet i de forskellige lande, flere gange efterlyst, at DM skal søge samarbejde med fagforeninger inden for det private ligesom vi kan holde øje med, hvordan multinationale selskaber opfører sig i de lande, område endnu bredere end blot i Norden. Det ønske er blevet hørt, selvom det kompliceres af, at der ikke findes selvstændige Konkret betyder samarbejdet eksempelvis, hvor de optræder, siger Bjarke Friborg. fagforeninger for akademikere i andre lande at UNI gik ind i CSC-konflikten sidste år, og at end de nordiske. faglige kampagner, som foregår i ét land, bliver diskuteret og ofte brugt i de andre. I resten af verden er alle inden for en branche uanset deres uddannelse organiseret i samme fagforening, forklarer Jens på at tage sig af hinandens medlemmer, når UNIs medlemsforbund arbejder samtidig Vraa-Jensen. de krydser grænserne på grund af arbejde. Men DM har nyligt søgt medlemskab af UNI En god ting, mener Jens Vraa-Jensen: Union Network International, som er samarbejdsorgan for 900 fagforeninger verden over tigt, at fagforeningerne også er Når arbejdsgiverne er globale, er det vig- det. Læs mere om UNI Global Union på: uniglobalunion.org Akademikerne i Mellemfolkeligt Samvirke har ja ja til fornyelsen af overenskomsten for perioden Det betyder blandt andet: Generelle lønforbedringer på 1,7 pct. en forhøjelse af et eksisterende tillæg i to omgange (2x0,9 pct. = 1,8 pct). Tillægget, der løftes, er et erfaringstillæg, som gives til alle AC ere med syv års anciennitet eller mere efter endt uddannelse. Planlægningsprocedurerne er strammet op, så det er et fælles ansvar mellem leder og medarbejder, at tidsrummet for den faglige orlov fastlægges i forbindelse med MUS samtalen det år, hvor man skal holde sin orlov. Beløbsordningen Udlændinge, som er tilbudt arbej- Koncernordningen Koncernordningen giver mu- tet af overenskomst, skal Forskere Forskere har særligt let adgang de med høj løn, har særligt let ad- lighed for, at virksomheder, den erklære, at den lever op til det danske arbejdsmarked. gang til det danske arbejdsmar- der er etableret i Danmark, til dette krav. ked. Der stilles ikke særlige krav kan hente medarbejdere med Den danske virksomhed Normalt anses arbejdet som for- til uddannelse, erhvervsområde særlige evner eller kvalifika- må ikke være ramt af lovlig sker for at være så tæt knyttet til eller stillingens præcise karakter. tioner fra udenlandske dele konflikt. forskeren som person, at beskæf- af virksomheden til Danmark Antallet af udenlandske an- tigelsessituationen i Danmark Det er et krav, at man er tilbudt i forbindelse med opgaver af satte med koncernopholds- ikke er afgørende for, om forske- arbejde med en årlig løn på mini- innovativ, projektmæssig eller tilladelse skal stå i rimeligt ren kan få opholds- og arbejdstil- mum kr. uddannelsesmæssig karakter. forhold til det samlede an- ladelse. Man skal kunne: tal ansatte. Man skal kunne fremvise en Fremvise en jobkontrakt eller Virksomheden skal blandt Der skal være minimum 10 jobkontrakt eller et konkret job- et konkret jobtilbud, hvoraf andet opfylde følgende betin- ansatte i den danske virk- tilbud, hvoraf løn- og ansæt- løn og ansættelsesvilkår frem- gelser: somhed. telsesvilkår fremgår, og løn- og går. Løn og ansættelsesvilkår ansættelsesvilkår skal være sæd- Løn- og ansættelsesvilkår skal skal generelt være sædvan- Koncerngodkendelsen gives vanlige efter danske forhold. være sædvanlige efter danske lige efter danske forhold. Er for tre år med mulighed for for- Forskere, videnskabsmænd og forhold. virksomheden ikke omfat- længelse. foredragsholdere behøver ikke en opholds- og arbejdstilladelse for at udføre undervisning, som de er indbudt til, hvis varigheden af det samlede ophold er under tre måneder regnet fra indrejsen. Kilde: nyidanmark.dk

12 12 af Mette Engell Friis illustration: Bob Katzenelson Kurser for dig DET PRIVATE ARBEJDSMARKED FORHANDLINGS TEKNIK BEDRE RESULTATER FORHANDLINGSTEKNIK STYRK DIN POSITION! KVINDER OG FORHANDLING På det private arbejdsmarked er Modul 1 Modul 2 Er du bevidst om dine styrker og løn- og ansættelsesvilkår ikke i samme grad reguleret som i det offentlige. Og det kan være svært Formål: At du bliver en bedre forhand- Afprøv rollen som forhandler på begge sider af bordet. udfordringer som kvinde i forhandlingssituationer? Ønsker du større gennemslagskraft i at navigere i regler, kutymer, lov- ler. I modul 2 udvides forhandlingssi- forhandlinger og at blive fortro- givning etc. At du bliver mere tryg i rollen tuationen med et større forhand- lig med dig selv i rollen som for- DM Privat inviterer til et gåhjem- som forhandler. lingsspil, hvor flere aktører med handler? møde for privatansatte, der in- At du opnår bedre resultater. forskellige interesser skal finde Kurset henvender sig til kvinder, den for det seneste par år har en forhandlingsløsning. der er ansat i den private sektor. fået job på det private arbejdsmarked. Kom og del dine erfaringer med andre privatansatte og Modul 1 starter med en kort teoretisk introduktion, hvorefter du på baggrund af en række for- Formål: At styrke din egen forhandlings- Tid og sted: 1. modul: mandag 26. marts få værktøjer til bedre at kunne handlingsøvelser får afprøvet position som medarbejder ved kl håndtere arbejdslivets problem- dine forhandlingsevner, samtidig at få et indblik i, hvilke rammer 2. modul: mandag 16. april stillinger. med at du får supervision af to arbejdsgiverne forhandler under. kl begge dage hos DM, På mødet vil der blandt andet professionelle og erfarne for- samt at opnå indsigt i de interes- Nimbusparken 16, Frederiksberg være highlights fra relevant lov- handlere. ser og rammer, modparten for- givning, ansættelseskontrakter handler under. samt de spørgsmål, som deltagerne finder relevante. Tid og sted: Tirsdag den 6. marts kl i Læs mere på dm.dk Tid og sted: Torsdag den 8. marts kl hos DM, Nimbusparken 16, Frederiks- Indhold: To store forhandlingsforløb. Supervision af professionelle og erfarne forhandlere fra ar- DM s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, berg bejdsgiver- og medarbejder- 7. sal, Aarhus siden. Torsdag den 15. marts kl hos DM, Nimbusparken 16, Frederiksberg Tid og sted: Torsdag den 22. marts kl hos DM, Nimbusparken 16, Frederiksberg DM ERE I BOLIGSEKTOREN WORKSHOP: GØR STATUS OG SÆT NYE KARRIEREMÅL Flere og flere DM ere arbejder i Skal vi i fremtiden holde en De private arbejdspladser er i I denne workshop kommer boligsektoren både centralt og Boligsektorens dag, hvor stigende grad udfordret af kom- du til at arbejde med, hvordan decentralt i de enkelte boligsel- DM ernes faglige kompetence- plekse opgaveløsninger samt for- du aktivt træffer de strategiske skaber. udvikling er i fokus? andringer og pres fra den globale valg, der kan få betydning for din udvikling. Det stiller større krav fremtidige karriere. Du kommer AC-overenskomsten er på plads, Arrangementet starter med op- om at kunne navigere kompetent også til at forholde dig til dine men der er stadig udfordringer. læg fra tillidsrepræsentanter og og strategisk både i forhold til kompetencer og udviklingsmulig- På fyraftensmødet lægger DM op DM om status og muligheder for kunder, men også organisatorisk heder samt til de udfordringer og til at drøfte, om der er behov for en fremtiden. Herefter lægges der i forhold til ledelse og kolleger. faldgruber, der kan være i de kar- bedre organisering blandt medar- op til debat om fælles fremtid i I din karriere er både ledelse, rieremæssige valg, som du skal bejderne i boligselskaberne: boligsektoren. selvledelse, branding og balance træffe. Kan det betale sig at bruge tid og energi på at etablere en klub? Tid og sted: Torsdag den 12. april kl hos i spil, og du kan opleve hele tiden at blive udfordret på dine værdier. Tid og sted: Tirsdag den 24. april kl i Er der behov for tværfagligt DM, Nimbusparken 16, Frederiks- Hvordan sikrer du i den kon- DM s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, samarbejde mellem boligsel- berg tekst at få et stærkt afsæt for 7. sal, Aarhus skaberne? den karriere, du gerne vil have? Læs mere om indhold, tidsfrister og tilmelding på