Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
|
|
- Sigrid Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og Danmarks Biblioteksforening Forfattere: Christian Jervelund, Partner Anders Oskar Kjøller-Hansen, Economist Jossi Steen-Knudsen, Economist Johanne Jørgensen, Analyst
3 Forord De danske folkebiblioteker løfter mange samfundsmæssige opgaver på lokalt og nationalt plan, og der er ingen tvivl om, at mange danskere opfatter bibliotekerne som et betydende bidrag til vores samfund. Men i de fleste undersøgelser måles bibliotekernes bidrag ofte ud fra brugertilfredshed og antal af udlånte bøger. Interessante og relevante faktorer men langt fra fyldestgørende, hvis vi vil blive klogere på, hvordan vi værdisætter bibliotekernes samfundsmæssige rolle og betydning- ikke mindst som velfærdsinstitution. Det er baggrunden for, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker har bedt Copenhagen Economics om, at vurdere folkebibliotekernes samfundsøkonomiske betydning. Undersøgelsen er den første af sin art, som værdisætter folkebiblioteket i kroner og ører og i forhold til BNP. Undersøgelsen Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi har til formål at styrke bibliotekernes handlings- og udviklingsmuligheder i arbejdet med at tydeliggøre deres samfundsmæssige rolle. Ikke nødvendigvis som en selvstændig størrelse, men som medskaber i at løfte nogle af velfærdssamfundets kerneopgaver. Undersøgelsen dokumenterer på overbevisende vis bibliotekernes styrker og potentialer, men danner også grundlag for en debat om, bibliotekernes fremtidige rolle, hvad deres primære opgaver skal være, og hvad de skal måles på. Der eksisterer allerede en ISO-standard (ISO-16439) for at vurdere bibliotekers samfundsøkonomiske betydning. Bibliotekers værdisætning kan anskues gennem én eller flere analyser: 1) Værdi for brugerne/ikke-brugere; 2) effekt på økonomien gn. kompetenceløft og 3) bibliotekernes rolle som arbejdsgiver (lønsum, der beskattes) og indkøber af fx bøger, rengøring mv. Vi har valgt at fokusere på analyse 1 og 2, da den tredje analyse gælder for alle offentlige institutioner og private virksomheder. Undersøgelsen er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje og Danmarks Biblioteksforening. Tænketanken Fremtidens Biblioteker vil herudover særligt takke en meget aktiv arbejdsgruppe for deres indsats og bidrag til undersøgelsen. Arbejdsgruppen har bestået af May-Britt Diechmann, Varde Bibliotek; Isabella Gothen, Roskilde Bibliotekerne; Morten Skovvang Jensen, Center for Kultur og Fritid i Hørsholm; Steffen Nissen, Odense Centralbibliotek; Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne; Nanna Kahn-Rasmussen, IVA; Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen og Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening. Vi håber, at den mangfoldighed af viden, som undersøgelsen bidrager med, vil blive anvendt både internt i biblioteksverdenen og eksternt som afsæt til en vigtig debat om kulturen og kulturens bidrag til velfærdssamfundet. God læselyst! Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Christian Jervelund, Copenhagen Economics 3
4
5 Hard facts. Clear stories. Sammenfatning Folkebibliotekernes traditionelle rolle er under forandring. Fra tidligere at repræsentere en unik adgang til viden er biblioteker i dag én blandt mange vidensleverandører på et hav af platforme. Uden sin traditionelle rolle som vidensbank oplever bibliotekerne, at det bliver sværere at forsvare sin samfundsøkonomiske berettigelse. Det medfører et stadigt voksende behov for at demonstrere værdien for samfundet. Forståelsen af bibliotekernes samlede værdiskabelse i Danmark er relativt begrænset. Vi ved, at mere end 36 mio. danskere årligt besøger biblioteket, og dermed gør det til landets mest besøgte kulturinstitution. Vi ved også, at de knap 500 biblioteker sikrer danskere landet over en forholdsvis nem adgang til bibliotekerne og deres tilbud. Men ét er aktivitet det kan vi måle noget andet er værdi. Her er vores viden indtil nu meget sparsom. Værdi gennem kulturelle og sociale bidrag I denne analyse sætter vi tal på folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag. Vi vurderer, at borgerne værdsætter bibliotekerne svarende til, at de tilsammen er villige til at betale op i mod 4 mia. kroner om året for at have dem. Det er betydeligt mere end de 2½ mia. kroner de i dag betaler for bibliotekerne over skatten. Årsagen til den høje betalingsvillighed er, at bibliotekerne løfter en betydelig opgave som kulturel-, social- og læringsinstitution. Det tillægger borgerne høj værdi, som de er villige til at betale for. Men værdien i befolkningen opstår ikke kun, når den enkelte borger selv anvender bibliotekets ydelser til fx at låne bøger eller musik. Den enkelte tillægger det også værdi, at andre anvender bibliotekets ydelser. Vi finder det underbygget i adskillige studier, at ikke-brugere af biblioteket er villige til at betale for at have biblioteket, selvom de altså ikke selv direkte bruger det. Det har en værdi for dem, at de kunne anvende bibliotekerne, hvis de ville, at andre har glæde af bibliotekerne og at bibliotekerne har en kulturbærende og social funktion. Som kulturbærer sikrer bibliotekerne, at danskerne har nem og gratis adgang til litteratur, musik, foredrag, kurser, m.m. Det betyder, at mere bliver læst end uden biblioteker og bibliotekernes fokus på at udvælge også smal kvalitetslitteratur betyder, at mere smalt bliver tilbudt og læst end uden. 5
6 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI Bibliotekerne spiller også en rolle ved at udligne mulighederne for, at være en aktiv borger på tværs af sociale og økonomiske skel. Personer med lav indkomst og lav uddannelse bruger oftere end andre biblioteket som mødested. Ligeledes bruger minoritetsgrupper biblioteket på flere måder end ikke minoritetsgrupper blandt andet som fysisk mødested. Bibliotekets rolle som socialt centrum giver sig blandt andet til udtryk ved, at antallet af besøgende på bibliotekerne har udviklet sig stabilt de senere år på trods af, at antallet af fysiske udlån er faldet. Det afspejler, at bibliotekernes fysiske rum har værdi ud-over selve udlånet af fx bøger og musik. Af de 4 mia. kroner borgerne er villige til at betale for bibliotekernes ydelser, vurderer vi, at det kun er godt halvdelen 60 procent som skyldes den direkte glæde af selv at benytte biblioteket. Resten skyldes andres glæde og den kulturbærende og sociale funktion. At folk har nytte af, og er villige til, at betale for andres brug kan virke overraskende, men er ikke et usædvanligt fænomen. Det samme gælder for naturområder såsom åer, skove og parker, og for andre kulturområder fx scenekunsten. Som bærer af kultur og sociale relationer indskriver bibliotekerne sig i rækken af institutioner som fx DR og Det Kongelige Teater, hvis samfundsværdi knytter sig ikke alene til den enkeltes direkte brug, men til en bredere sammenkittende funktion. Værdi gennem læsning Denne betalingsvillighedstilgang afspejler imidlertid slet ikke den sande samfundsøkonomiske værdi af bibliotekerne. Vi har beregnet, at bibliotekerne skaber værdi for formenligt helt op imod 2 mia. kroner af Bruttonationalproduktet (BNP) om året ved, at styrke primært børns læsefærdigheder. Det svarer til 0,1 procent af BNP. Her er altså tale om en værdi, som ikke afspejler en nytte og glæde i befolkningen gennem det kulturelle og sociale, som var de 4 mia. kroner fra før, men helt konkret, at bibliotekerne bidrager til, at øge velstanden i samfundet, som er hvad BNP udtrykker. Bibliotekerne gennemfører nemlig en række aktiviteter, der bidrager til at øge børns læselyst, herunder og meget vigtigt også i fritiden. Gennem stimulering af læsefærdigheder finder vi, at bibliotekerne øger sandsynligheden for, at det enkelte barn i sidste ende uddanner sig videre end ellers. Mere uddannelse hæver det generelle uddannelsesniveau i Danmark, som vi ved fører til højere produktivitet og lønninger. Det øger BNP. Vi finder endda et vist belæg for, at bibliotekernes indsats for at styrke læsningen, kan virke som en modvægt hos børn, der kommer fra hjem, hvor læsning ikke er en del af dagligdagen. Med andre ord kan bibliotekernes indsats for at styrke læsningen hos børn være med til at bryde en negativ social arv. Gevinsten på 2 mia. kroner mere velstand årligt synes betragteligt. Især i lyset af, at det ikke er vores opfattelse, at denne indsats er dyrket til perfektion i de enkelte biblioteker. Resultatet er snarere et positivt udslag af grundydelsen om at levere et litteraturudvalg 6
7 og samarbejde med skolerne. Det indikerer, at bibliotekerne vil kunne forfine deres tilbud og dermed stimulere børns læselyst mere, end det er tilfældet i dag med endnu højere BNP-effekt til følge. Et oplagt sted at starte kunne være samarbejdet med skolerne. Som et kuriosum til effekten fra bedre læsefærdigheder, kan bibliotekerne måske også virke som inkubator for fremtidens topiværksættere. Den mulighed for fordybelse og dyb specialisering i et emne eller en interesse som bibliotekerne tilbyder, kan være det, der er med til at forme grundlæggeren af det næste Skype eller Microsoft. Værdi gennem digital omstilling Endelig finder vi, at biblioteker er med til at accelerere den digitale omstilling i samfundet. Det skaber værdi gennem offentlige og private besparelser. Bibliotekernes bidrag til digitalisering udspringer af de danskere, som årligt får opgraderet deres digitale kompetencer på bibliotekerne. Det accelererer og smidiggør omstillingen til et mere digitalt samfund, hvilket både giver offentlige besparelser og private gevinster svarende til mellem 100 og 200 mio. kroner årligt. Dette tal er behæftet med betydelig usikkerhed, og kan være større. Blandt andet dækker tallet ikke over værdien af den 1/2 million borgere, der får individuel hjælp og anvender bibliotekernes IT-cafeer samt de virksomheder, som også modtager hjælp til digitale opgaver på bibliotekerne. Hvis bibliotekerne skal øge sin samfundsværdi gennem digital omstilling, kan det ske ved at tage fat i de borgere, der har allersværest ved det; og som uden bibliotekernes hjælp, ikke vil formå at omstille sig. Vi finder nemlig, at den gruppe borgere vil forsinke udfasningen af de offentlige ikke-digitale løsninger, som i mange år vil løbe side om side med de nye digitale løsninger. Det er nemlig ikke sådan, at det offentlige kan udfase ikke-digitale løsninger i takt med, at borgerne lærer at kommunikere digitalt med det offentlige. Det er snarere sådan, at ikke-digitale systemer først kan lukkes helt ned hvorved de store besparelser indtræffer når alle borgere har omstillet sig til digital kommunikation. Hvorvidt bibliotekerne har fat i netop de borgere med størst omstillingsudfordringer ved vi faktisk ikke, men der er formentlig forbedringsmuligheder, da bibliotekerne i dag ikke systematisk målretter deres tilbud denne gruppe. Et første skridt kunne være systematisk at målrette indsatsen mod gruppen med de største udfordringer. På trods af, at besparelsen tælles i hundrede millioner er det et spørgsmål værd, om bibliotekerne fremover er de rigtige til at løse omstillingsopgaven? Bibliotekerne har et godt udgangspunkt for, at løse opgaven gennem sit fintmaskede filialnet på 500 biblioteker spredt over hele landet, der giver let adgang for borgere og virksomheder, der har brug for hjælp. Det er formentlig også en af de væsentlige årsager til, at Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen har udpeget bibliotekerne som samarbejdspartnere til den digitale omstilling. Men høj kvalitet i undervisning og rådgivning følger ikke automatisk af en stærk fysisk tilstedeværelse. Det kræver kompetencer, som helt umiddelbart betragtet, ikke nødvendigvis følger af klassiske biblioteks-kernekompetencer. Vi har ikke belæg for at konkludere, at bibliotekerne fremover vil levere en ydelse til hjælp til digital omstilling, 7
8 FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI som andre kunne levere bedre eller billigere; virksomheder, institutioner eller myndigheder med et DNA, der ligger tættere på den relevante kunnen end bibliotekernes. Men det er en relevant diskussion at tage i lyset af det store spørgsmål i disse år om, hvad bibliotekernes kernekompetence egentligt er, og hvilke ydelser den fremover bør give sig udslag i. Samlet set Vi finder altså, at borgernes betalingsvillighed for bibliotekerne er på op i mod 4 mia. kroner. Eftersom borgerne i dag betaler 2½ mia. kroner årligt over skatterne, skaber bibliotekerne mere nytte end de koster. Men derudover øger bibliotekerne årligt velstanden i samfundet målt ved BNP med 2 mia. kroner gennem en styrkelse af børns læsefærdigheder, der betyder, at flere vil tage en længere uddannelse end ellers. De 4 mia. kroner indgår reelt set ikke i BNP, da det er et udtryk for borgernes værdisætning af bibliotekerne. Men hvis man et øjeblik betragtede de 4 mia. kroner som BNP, fordi beløbet netop afspejler værdien for borgerne, kan man sige, at bibliotekernes samfundsøkonomiske betydning er på ~6 mia. kroner af BNP årligt (4 mia. kroner plus 2 mia.; hertil kommer besparelserne fra digitalisering). For at gøre dette tal større viser vores analyser, at bibliotekerne bør overveje at dyrke de kulturelle og sociale ydelser endnu mere. Det kunne være at optimere værdien af det fysiske rum. Her er bibliotekerne i forvejen stærke. Derudover synes der at ligge et betydeligt potentiale ved at styrke læselyst- og uddannelseskanalen yderligere. Fællestrækket for disse to kultur/social og læselyst/uddannelse er, at de ligger tæt op ad de klassiske bibliotekarkompetencer. Hvis vi ekstrapolerer videre ad det spor, at fremtidens biblioteker fokuserer på ydelser, der udspringer af bibliotekarernes kernekompetencer, så falder vores fokus på den enorme mængde information som dagens digitale samfund producerer. Snarere end at kunne finde information, er der i dag efterspørgsel efter dem, der evner at finde frem til den rigtige information. Dette kræver strukturering af information og effektiv opbygning af databaser og søgefunktioner, som er nogle af kernekompetencerne hos bibliotekarer. Det viser sig blandt andet ved, at private virksomheder, der ansætter kandidater fra Informationsvidenskabsuddannelsen (den tidligere bibliotekaruddannelse) benytter dem til at udføre den slags opgaver. Det understreger, at der er en reel markedsværdi forbundet med kompetencer inden for informationsarkitektur, ellers ville private virksomheder ikke have dem ansat. Faktisk er omkring en fjerdedel af de nye Informationsvidenskabsuddannede i dag ansat i private virksomheder. Bibliotekerne kunne muligvis i højere grad end i dag udnytte disse kompetencer til at skabe værdi for borgere og virksomheder. Mange biblioteker tilbyder i dag virksomheder ydelser, der skaber værdi gennem informationsarkitektur og informationssøgning. Men vi vurderer, at de fleste af disse tilbud har potentiale til at blive skærpet og blive stærkere forankret i bibliotekerne. 8
9
10 Tænketanken Fremtidens Biblioteker skaber viden og debat om bibliotekernes rolle i fremtidens velfærds- og videnssamfund
Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og
Læs mereFolkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
samfundsøkonomiske værdi 20. januar 2015 Den samfundsøkonomiske værdi af biblioteker 2 Kulturelle og sociale bidrag Kulturelle og sociale Vi synes biblioteket har stor samfundsværdi og er glade for det
Læs mereFolkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske Tænketanken Fremtidens Biblioteker 12 december 2014 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Anders Oskar Kjøller-Hansen, Economist Jossi Steen-Knudsen, Economist
Læs mereFolkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
samfundsøkonomiske værdi Støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje 30. september 2014 Copenhagen Economics Konsulentfirma Specialiseret i samfundsøkonomiske analyser Etableret i 2000 Kontorer i København,
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereIndhold Baggrund... 3 Målsætninger og succeskriterier... 5 Målgrupper... 5 Undersøgelsens tilgang og metode... 5 Copenhagen Economics tilgang har
AFRAPPORTERING Oktober 2014 1 Indhold Baggrund... 3 Målsætninger og succeskriterier... 5 Målgrupper... 5 Undersøgelsens tilgang og metode... 5 Copenhagen Economics tilgang har været at beskrive og opgøre
Læs mereHvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel
Læs mereNyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012
Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket
Læs mereFremtidens biblioteksstrategi. Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent
Fremtidens biblioteksstrategi Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent Zombier eller biblioteksudviklere? - Bibliotekarer er zombier om 15 år: kassedamer, postbude og bibliotekarer er et uddøende folkefærd...
Læs mereBibliotekernes krise. -situationen for Rudersdal bibliotek. Ole Münster
Bibliotekernes krise -situationen for Rudersdal bibliotek Ole Münster Baggrund Øverste administrative chef i Det Etiske Råd, Dansk Psykologforening, Dyrenes Beskyttelse, Haveselskabet Medstifter FrivilligDanmark
Læs mereKultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID
Kultur & Fritid Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID Udviklingsplan 2016 Indledning Slots- og kulturstyrelsen har bl.a. på baggrund af tre konferencer
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereKOU åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT
Kommunaludvalget 2011-12 KOU Alm.del Bilag 61 Offentligt KOU åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT Offentlig digitalisering: Udfordringer og faldgruber Offentlig digitalisering - erfaringer
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSTRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <
STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i
Læs mereHørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen
Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Åbningstider: Alle dage kl. 8 22. Betjening man. fre. fra kl. 11-18 og lørdag 10-14 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE
BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereDU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!
DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den
Læs mereNy undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag
Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereHandlingsplan for 2015-2017
Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev
Læs mereDIGITALE MAGASINER I MASSEVIS - EFFEKTMÅLING
NATIO N AL EFFEK TMÅLIN GSRAPPO RT NATIONAL KAMPAGNE FOR RB DIGITAL Erfaringer fra tidligere projekter viser, at kendskab til de digitale licenser øger brugen, og derfor har der i DDB været fokus på at
Læs mereUdviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek
Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek 13. januar 2017, Vejle & 16. januar, Roskilde Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker 45 min o Hvem bruger det fysiske og digitale
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereFremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015
Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på
Læs mereIndividualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.
1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,
Læs mereFORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013
FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på
Læs mereMan burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til
1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt
Læs mereHvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?
Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereGodkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder
DJØF PRIVAT Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts 2018 Djøf Privats fokusområder 2018-2020 Danmark oplever i disse år en markant vækst, og der er stor efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft
Læs mereRE-PUBLISHED 2018-strategi
E-PUBLISHED RE- RE-PUBLIS RE-P Silkeborg Bibliotekerne Strategi 2018 Silkeborg Bibliotekernes 2018-strategi handler om, det vi VIL som lokalt folkebibliotek. De handlingsplaner, vi sammen skaber og udvikler
Læs mereOplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010. Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København
E-bøger og library bypass Oplæg på temadag om e-bøger Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010 Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København Dagens ret Projektet: Deltagere Mål Arbejdet Fem
Læs mereStrategiske fokusområder
5 Strategiske fokusområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske fokusområder og handleplan 2018 Randers Bibliotek bestræber sig
Læs mereKøbenhavns Biblioteker Scenarier for den fremtidige kerneopgave
KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN Københavns Biblioteker Scenarier for den fremtidige kerneopgave RESUMÉ OM RAPPORTEN I foråret 2017 nedsatte Københavns Biblioteker en ekstern arbejdsgruppe, der skulle udarbejde
Læs mereKommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Læs merePEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK
Fælles strategidag for biblioteksmedarbejdere, Munkebjerg Hotel, d. 6. september 2016 PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK Tine Vind, enhedschef for biblioteker, Slots- og Kulturstyrelsen Foto: Ferie Camp
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering
ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs merePotentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020
Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats
Læs mereDanmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer
Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Drop forestillingen om en reserve af arbejdskraft blandt folk på deltid Torsdag den 11. oktober 2018 Manglen på arbejdskraft kan ikke afbødes ved, at folk på deltid går op i tid, sådan som
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereDigitalt salg skaber flere arbejdspladser
Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereReferat af møde i Kultur- og Fritidsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Kultur- og Fritidsudvalget Mødetidspunkt 04-03-2015 18:30 Mødeafholdelse Ordrup Bibliotek Ejgårdsvej 11, 2920 Charlottenlund Protokollen blev læst og mødet hævet kl:
Læs mereKulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Høring om bogmarkedets situation Folketingets Kulturudvalg afholder onsdag d. 7. november 2012 kl. 9-12 en åben høring om bog markedets situation
Læs mereTirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK
Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereBiblioteket Borgernes indgang til samfundet
Høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet I et partnerskab skal der være tale om win-win -situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for bibliotekets brugere. Folketingets
Læs mereVIDEN OM BØRNS LÆSEVANER. Gentofte Hovedbibliotek 1. marts 2019 Lisbet Vestergaard
VIDEN OM BØRNS LÆSEVANER Gentofte Hovedbibliotek 1. marts 2019 Lisbet Vestergaard Et stemningsbillede Erica på 10 år har trukket sig tilbage med en bog. Der er ikke lige andet at lave. Læsning som den
Læs mereVelkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere
Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereVIL DU OG KLOG? SÅ LÆS EN BOG
VIL DU VÆRE SUND OG KLOG? SÅ LÆS EN BOG 1 LÆSNING SOM VEJEN TIL FLOW Flow handler om at have kontrol over sin egen koncentration i en sådan grad, at du kan lukke ned for forstyrrelser og ting, der ellers
Læs mereHighlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi
Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København
Læs mereDet digitale økonomiske fodaftryk
ANALYSE Det digitale økonomiske fodaftryk www.danskerhverv.dk Det digitale økonomiske fodaftryk Hvor stor er den digitale økonomi? Digitaliseringen har ændret den måde, vi lever, arbejder, kommunikerer
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereGentofte Centralbibliotek. Resultatrapport
Gentofte Centralbibliotek Resultatrapport 2014 Centralbiblioteket Gentofte Bibliotekerne er centralbibliotek for Region Hovedstaden, der består af 28 kommuner ekskl. Bornholms Kommune. Grundydelserne omfatter
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereBalancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser
Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs merePISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00
PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles
Læs mereBiblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening
Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereForebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)
Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig
Læs mereBibliotekernes krise. Ole Münster
Bibliotekernes krise Ole Münster Udlån CD er 2009-2015 Udlån DVD er 2009-2015 Udlån fysiske lydbøger 2009-2015 Udlån multimediematerialer 2009-2015 Bibliotekernes materiale krise Der i dag ikke grundlag
Læs mereDELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR.
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 69 Offentligt September 2016 DELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR. Deleøkonomi er ikke kun for forbrugere, men
Læs mereANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser
ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser
Læs mereKultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereMen hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?
I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen
Læs mereAlle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.
Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereFolkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014
Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag
Læs mere1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Læs mereKulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media
Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereSamfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København
Center for al- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regional
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mere1.1 Den unge arbejder
1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved
Læs mereCASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015
CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen
Læs mereAktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014
Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes
Læs mereDatas betydning for driftsoptimering af fjernvarmen
Datas betydning for driftsoptimering af Disposition digitale potentialer Optimering af energiforbrug i eget net Nye kundeservices Fjernvarmen som infrastruktur for et bæredygtigt energisystem Behov for
Læs mere1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Læs mereVanskelige finansieringsvilkår. investeringer
Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereTilmelding til centralbibliotekernes Akademiforløb i Biblioteksdidaktik Ved projektleder og fagkonsulent Cecilie Laskie
Tilmelding til centralbibliotekernes Akademiforløb i Biblioteksdidaktik 2018-2019 Ved projektleder og fagkonsulent Cecilie Laskie Har du lyst til at blive uddannet i biblioteksdidaktik sammen med kollegaer
Læs mereNemt på Nettet - strategi og partnerskab
Nemt på Nettet - strategi og partnerskab - i kurser for borger og ansatte i digital selvbetjening / Vibeke Mygind, Horsens Kommunes Biblioteker 14. juni 2012 Agenda Strategi Partnerskaber Kort om kurserne
Læs mereBorgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje
Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen
Læs mereIntroduktion til Centralbiblioteket
Introduktion til Centralbiblioteket Region Hovedstaden - Gentofte Centralbibliotek Thomas Angermann, Leder af Kultur & Bibliotek og CB-leder Bo Steengaard Christensen, CB-sekretær Rosa Andersen, bibliotekar
Læs mere