Raske børn bliver syge af farvestoffer i slik og mad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Raske børn bliver syge af farvestoffer i slik og mad"

Transkript

1 Raske børn bliver syge af farvestoffer i slik og mad Nyhedsavisen sektion Side ord artikel-id: e0f7dffb Skadeligt * Tusindvis af raske, danske børn risikerer at blive syge, hvis ikke politikerne forbyder farvestoffer i slik og mad. Det viser en ny, omfattende undersøgelse. Af Anna Rossman Thejsen Har dit barn svært ved at sidde stille eller problemer med at koncentrere sig i skolen, kan der være god grund til at gå slikskabet efter i sømmene. En omfattende britisk undersøgelse slår nemlig fast, at de såkaldte azo-farvestoffer i slik og læskedrikke kan gøre ellers helt raske børn så forstyrrede, at de hverken kan passe deres skole eller leve et normalt liv.»vi har nu fuldstændigt klare beviser på, at en blanding af forskellige farvestoffer kan påvirke børns adfærd negativt. De effekter, vi ser af farvestofferne, er store nok til, at vi kan sige, at de udgør en trussel mod børns helbred,«siger professor Jim Stevenson, som har stået i spidsen for forskerne på Southampton Universitet i Storbritannien, der står bag undersøgelsen. Tusindvis kan helbredes Forskerne går så langt som til at sige, at over britiske børn mellem 3 og 12 år ville kunne undgå at ende som ADHD-patienter (tidligere kendt som DAMP, red.), hvis de europæiske myndigheder forbød de kunstige farvestoffer. Hvis de britiske tal passer på den danske virkelighed, svarer det til, at over danske børn kunne undgå at blive alvorligt syge, hvis farvestofferne forsvandt fra supermarkederne. Og endnu flere ville kunne undgå at få mindre problemer med koncentrationsbesvær i skolen og at blive stemplede som forstyrrede eller sløve. Fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Sofie Krogh Holm, kalder det dybt uansvarligt, at farvestofferne stadig er tilladt:»det er ubegribeligt, at vi tillader de syntetiske farvestoffer, når der er en risiko ved at anvende dem, og de ingen anden funktion har end at sminke maden. Især når vi igen og igen får dokumenteret, at helt små mængder af farvestoffer ændrer børns adfærd negativt.«hun understreger, at der findes masser af alternative, naturlige farvestoffer. S: Brug for indgreb Mens Storbritannien arbejder på et totalforbud i EU, har den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) indtil videre afvist at gøre det samme. Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) er helt uenig med ministeren:»med alt det, vi ved om deres skadelige virkninger, er det rystende, at vi tillader den slags. Hvis ikke kommissionen er villig til at gå ind at forbyde det her og nu, påtager de sig ansvaret for dårlig skolegang og helbred for vores børn.«hun samler lige nu underskrifter i Parlamentet, som skal lægge pres på EU-kommissionen for at forbyde farvestofferne. Snart ude af butikkerne Farvestofferne kan stadig købes i stort set alle supermarkeder, men der er ved at ske noget i de hjemlige butikker. I september sidste år kom en anden omfattende undersøgelse om den negative sammenhæng mellem farvestoffer og børns hyperaktivitet, og det fik industrien og en række detailkæder i Danmark til at love Forbrugerrådet gradvist at fjerne en række af de omstridte farvestoffer fra deres produkter - blandt andet har Faxe Kondi allerede mistet sin grønne farve.»vi har længe anbefalet vores medlemmer at udfase farvestofferne, og de færreste danske produkter indeholder faktisk de farvestoffer i dag, det drejer sig primært om importerede produkter, og det er snart også sporadisk, hvor mange der er af dem,«siger Astrid Bork Andersen, konsulent i FødevareIndustrien, som repræsenterer 230 fødevarevirksomheder i Danmark. Også indkøbsdirektør i Lidl, Dan Lykholt, lover, at forbrugerne snart bliver helt fri for de kunstige farver.»det kan være lidt svært at sige præcist, hvornår butikkerne får udsolgt produkterne, men senest til august er de helt væk,«siger han.

2 Offentliggjort 16. juli :30 / Opdateret 17. juli :10 Børn under usundt bombardement fra TV Af MORTEN ZAHLE Samtlige fødevarereklamer på TV 2 rettet mod børn reklamerer for produkter, der er for fede eller søde. JP-Xtra Relaterede artikler Stemning for stramning af reklameregler (16/07) Der er ikke meget hjælp at hente i TV-reklamerne for de stadig flere børn, der kæmper mod overvægt. En undersøgelse, som Forbrugerinformationen offentliggør i dag, viser, at de fødevare-reklamer i TV 2, der er rettet mod børn, udelukkende reklamerer for usunde produkter. Mens det "kun" er to ud af tre reklamer henvendt til voksne, der forsøger at sælge usunde produkter, lokker samtlige reklamer til børn med fødevarer, der enten er for søde, for fede - eller begge dele.»det er dybt problematisk, da mange børn i forvejen spiser usundt og drikker for meget sodavand. De har absolut ikke behov for presset fra TV-reklamer,«siger Gitte Laub Hansen, der er ernæringsekspert i Forbrugerinformationen. Tegning: Rasmus Sand Høyer Forbrugerinformationens undersøgelse bygger på en optælling af reklamevisninger for fødevarer på TV 2's landsdækkende flade fra oktober 2002 til marts 2003 og er en opfølgning på en undersøgelse fra Den tidligere undersøgelse viste, at 1485 ud 1600 reklamer for fødevarer henvendt til børn reklamerede for usunde produkter. Det svarer til 93 pct. Siden er det blevet endnu værre. Nu er andelen af usunde reklamer oppe på 100 pct. Klik på tegningen for at se en større version. Tegning: Rasmus Sand Høyer I den nye undersøgelse er antallet af reklamer for fødevarer ganske vist faldet til en tredjedel. Det skyldes ifølge kilder i reklamebranchen dels konjunkturerne, dels at den foregående undersøgelse blev lavet på et andet tidspunkt af året. Men fødevareproducenternes interesse for børnene er usvækket. Sodavand bekymrer Ud af 3100 reklamevisninger for fødevarer er 536 direkte henvendt til børn, og samtlige vil have børnene til at spise noget usundt. Reklamerne er samlet på ganske få annoncører, der til gengæld udsætter børnene for et massivt bombardement af budskaber om velsignelserne ved at købe Danonino-yoghurt, Guldkorn fra Quaker Oats, Happy Meal fra McDonald's, Kellogg's Frosties og Bamseboller med chokolade fra Kohberg. Og så er reklamer for slik og chokolade og sodavand endda ikke talt med. Årsagen er, at de også henvender sig til voksne. Tæller man dem med, når antallet af usunde produkter nye højder, nemlig 931 visninger i løbet af seks måneder.»sodavand er en af vores største bekymringer i øjeblikket. Selv om reklamerne ikke henvender sig direkte til børn, bliver børnene påvirket af dem,«siger professor, overlæge dr. med. Bjørn Richelsen, der er formand for Ernæringsrådet.

3 I løbet af de seneste 30 år er forekomsten af fedme blandt børn og unge i Danmark tredoblet, og det anslås, at omkring børn og unge i dag er så overvægtige, at det truer deres helbred. Et problem som TVreklamerne ikke ligefrem bidrager til at bekæmpe. Guldkorn fra Quaker Oats har et tårnhøjt sukkerindhold og er med 194 visninger i den pågældende periode også den reklame, der blevet eksponeret mest. Men markedschef Christian Linde, Quaker Oats, mener ikke, at det er fødevareproducenternes problem.»det er ikke vores opgave at pådutte familierne, hvad de skal spise,«siger Christian Linde. Offentliggjort 24. juni :02 / Opdateret 24. juni :01 Det feder at spise foran PC'en Af KENNETH MILLING Hvis du spiser under stress, reagerer kroppen med det samme. Kroppen vælger at lagre maden i stedet for at lade dig få gavn af den. 29 forskere fra både Europa, USA og Canada har sammen med franske Danone Vitapole Research analyseret sig frem til, at personer der spiser under stress har en markant større ophobning i fedtdepoterne end folk, der spiser i ro og mag. Forskerne har blandt andet studeret personer, hvis arbejde primært foregår ved en computer. Disse personer er ofte stressede, uden at de lægger mærke til det. De springer måske morgenmaden over, frokosten indtages ved computeren (hvis overhovedet), mens aftensmaden klemmes ind mellem forskellige aktiviteter. I kroppen kan dette adfærdsmønster kun tolkes på én måde - der er fare på færde. Urmenneskets krop reagerede så at sige med at gå på nødblus, når den blev stresset. Kroppen sparede på energien og lagde den på lager til senere. Det er et sindrigt system af stresshormoner, som sender beskeder til tarmfloraen om at sende energien i "depot", der er skyld i dette. Når næringsstofferne i maden ryger direkte i depot, får man ikke den energi, der skal til, for at klare en arbejdsdag. Det betyder ofte, at man sidst på dagen føler sig sulten, træt og i nogle tilfælde svimmel. Forskerne konkluderer, at man bør spise sin frokost i kantinen i ro og mag. Alternativt bliver man fed, træt og ikke særlig effektiv på jobbet, hvis man spiser foran skærmen. kilde: børn ryger for meget hash Hashrygerne bliver yngre og flere.

4 Superhash kan give psykoser Skolebørn køber hash i hele landet Unge ryger sig skæve i skolen Print siden Send siden Mette og Pia på 14 år tager toget fra Sydsjælland til København for at købe hash på Christiania. Foto: Maria Hedegaard AF TINA HANNBERG, POUL F. NIELSEN OG BIRGER A. ANDERSEN»Vi er taget til København, fordi vi skal i biografen, men vi skal selvfølgelig også købe hash - det gør vi altid, når vi er her.«mette og Pia på 14 år er fra Sydsjælland, og efter et par timers togtur skynder de sig til Christiania, hvor de ved, at det ikke er noget problem at købe hash til weekendens forbrug. Pigerne er et billede på den nye og alvorlige tendens, hvor stadig yngre og stadig flere bruger fritiden med joints og hashpiber. Misbrugerne kommer fra hele landet og fra alle samfundslag. Mette og Pia ser meget unge ud, men det betyder intet, for de bevæger sig hjemmevant blandt de bugnende hashboder i Pusherstreet, og ingen løfter så meget som et øjenbryn.»vi har røget hash, siden vi var 13 år, og det er ikke et problem for os at købe. Pusherne har aldrig spurgt om alder. De er ligeglade, så det er nemt nok,«siger pigerne, da B.T. møder dem på en af Christianias caféer. De smilende imødekommende piger ryger jævnligt hash. Nogle gange flere gange om ugen. Og de er langt fra de eneste på deres alder.

5 I går fortalte B.T., hvordan et stigende antal børn helt ned til årsalderen ryger sig skæve. Den ulovlige røg kan på flere skoler købes i frikvarteret og klassekammeraterne ryger også.»man kan helt sikkert skaffe det på skolen, men vi køber andre steder. Enten på Christiania eller også bare hos venner. Man spørger bare lidt rundt, hvem der har noget,«siger Mette og Pia, der begge går i 8. klasse på en skole i det sydsjællandske. Sundhedsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse fra 2002 viser, at 24 procent af de årige har prøvet at ryge hash og ifølge misbrugsekspert, Henrik Rindom fra Hvidovre Hospitals psykriatiske afdeling har et stort antal unge et omfattende misbrug. En årgang klasser svarer til danske skolebørn og ryger bare to procent jævnligt hash, er der tale om 3000 børn, hvor hashtågerne er en stor del af dagligdagen.» jævnlige rygere vil ikke undre mig, og det er alt for mange. Når vi taler jævnligt, taler vi om unge, der er skæve tre-fire gange om ugen, og vi ville jo aldrig acceptere, at unge drak sig fulde fire dage om ugen,«siger misbrugsekspert, Henrik Rindom. Fire gange om ugen ryger Mette og Pia på 14 år endnu ikke, men de vælger at bruge den frostklare eftermiddag på Christiania fremfor en tur på Strøget.»Vi hænger bare ud nogle timer, og så tager vi hjem igen. I dag tager vi først en tur i biografen, og så skal vi hjem og ryge med vennerne. Det er ikke en egentlig fest - vi ryger bare. Nogle gange ryger vi joints og andre gange bon. Det kommer helt an på, hvad folk har,«siger pigerne og fniser lidt. I dag har de to 14-årige valgt to joints i fine lilla hylstre til aftenhyggen. Pigerne er glade, for hver joint kostede kun 30 kroner.»det er lidt forskelligt, hvor mange penge vi køber for, men i gennemsnit bruger vi nok omkring 100 kroner om måneden. I stedet ryger vi bare, hvad vores venner har købt,«siger Mette og

6 Pia, der undlader at fortælle forældrene, at en del af lommepengene ryger i Christiania-pushernes lommer.»jeg tror, min mor har fattet mistanke, men det er bestemt ikke noget vi taler om,«siger Pia og ser for første gang alvorlig ud. Mette og Pia er opdigtede navne. B.T. er bekendt med pigernes rigtige navne. Lagt på lørdag den 1. februar 2003, kl. 02:59 Vi er europamester i slik Af Peter Suppli Benson Nu er det jo ingen skade til at have en sød tand. Men måske har danskernes trang til søde sager efterhånden nået et niveau, hvor folkesundheden er ved at komme i fare. En stor britisk undersøgelse slår i hvert fald fast, at hver dansker efterhånden spiser så mange søde sager, at den søde tand er godt og grundigt i fare for at bliver ædt op af Karrius og Baktus. Ifølge den britiske undersøgelse er danskerne nemlig det folkefærd, der konsumerer mest slik af alle i Europa. Hver dansker spiser marcipanbrød, chokolade, lakrids, vingummi og tyggegummi for knapt 380 kroner om året - og vi taler vel at mærke alle danskere, fra spædbarnet til den tandløse olding. Men hvordan kan det være, at vi danskere råæder de enorme mængder? Ifølge en analytiker passer det kolde klima perfekt til slikspisning. - Foto: Niels Hougaard»Det kolde klima passer perfekt til slikspisning, ikke kun fordi indbyggerne bruger mange timer i shoppingcentre og i biografen, hvor slikspisning er naturligt. Men også fordi danskerne forsøger at være lidt gode ved sig selv og spiser slik for at klare sig gennem vinterdepressionen«, siger analytiker John Band fra Datamonitor, der har lavet undersøgelsen. Hos Danmarks største slikproducent, Toms Gruppen, der blandt andet står bag kendte varemærker som Anton Berg, Pingvin, Gajol og Bon Bon, lyder salgs- og marketingdirektør Bo Lundberg ikke overrasket, da Politiken fortæller ham om danskernes europamestertitel.»slik og chokolade er meget populært i Danmark og i resten af Norden i øvrigt. Vi kan se, at især

7 vingummi og lakrids vinder markedsandele, og for os er det godt, fordi vi står med nogle stærke varemærker. En af de tendenser, vi ser lige nu, er, at flere og flere går op i, hvad de putter i munden og derfor køber sukkerfrit«, siger Bo Lundberg fra Toms. Danmarks Statistik opgør hvert år, hvor meget slik hver enkelt husstand køber i Danmark. Ifølge specialkonsulent Bo Møller købte gennemsnitshustanden i 2000 chokolade for kroner og anden slik, det er typisk vingummi, bolscher og lakrids for Fem år tidligere, i 1995, købte hver hustand chokolade for 871 kr. og anden slik for (8. mar 2003 kl. 19:45) Offentliggjort 7. juni :12 / Opdateret 8. juni :17 Halvdelen af danske unge har dårlig sæd Op imod halvdelen af de unge danske mænd har så ringe sæd i pungen, at de kan få problemer med at få børn. Mange må vente længere på den ønskede familieforøgelse, andre vil slet ikke kunne sætte børn i verden. Det viser de første tal fra det overvågningsprogram, regeringen satte i værk i 2000 i forsøget på at forstå, hvorfor det står så dårligt til med danskernes sædkvalitet, skriver Berlingske Tidende. Men selv om overvågningen cementerer alvoren i problemet og først lige er kommet fra start med de første afrapporteringer, er programmet allerede blevet kraftigt beskåret. Miljøstyrelsen har skåret en tredjedel af pengene væk fra programmet. Det betyder, at forskerne må droppe en sammenligning af sæd fra mænd i henholdsvis København og Aalborg, som ellers var sat i gang. De første tal fra den del af projektet antød, at de unge i Nordjylland havde endnu dårligere sæd end københavnerne. Et resultat, som forskerne på Rigshospitalet nu ikke kan få undersøgt nærmere. Det ærgrer lederen af overvågningsprogrammet, læge Ph.D. Niels Jørgensen, Rigshospitalet.»Amerikanske forskere har fundet, at mænd i landbrugsområder har dårligere sæd end mænd i byerne. Derfor er det relevant at få undersøgt, om der også er regionale forskelle i Danmark. Sådan en undersøgelse kunne måske have gjort os klogere på, om miljøfaktorer kunne forklare regionale forskelle. En sammenligning af sæd fra flere egne af landet var netop også en forudsætning for bevillingen til overvågningsprogrammet,«siger Niels Jørgensen. Underdirektør i Miljøstyrelsen, Helge Andreasen siger, at overvågningsprogrammet er beskåret som led i en almindelig omprioritering af midlerne til miljø- og sundhedsområdet.»samlet set går der faktisk flere penge til området. Men vi har skåret i bevillingerne til sædovervågning for bl.a at få penge til etablering af et allergicenter. Mænds sædkvalitet ligger desuden i periferien af Miljøstyrelsens gebet. Når det gælder hormonforstyrrende kemikaliers eventuelle medansvar for skader på kønsudvikling, går vores penge primært til undersøgelser af fisk

8 i vandmiljøet. Det er her, vi finder den bedste dokumentation for, at de hormonforstyrrende stoffer kan gøre skade,«siger Helge Andreasen. Flere småpiger tager p-piller Antallet af piger mellem 10 og 14 år, som får p-piller, er næsten fordoblet siden 1998.»Fuldstændig vanvittigt«, mener børne- og ungelæge Vibeke Manniche. Nej, det handler om ansvarlighed, svarer de praktiserende lægers formand. Af Elisabeth Astrup I de seneste fem år er antallet af piger mellem 10 og 14 år, som får p-piller, næsten fordoblet. Således fik piger recept på præventionspillerne i 1998, mens tallet steg til i Det viser nye tal fra Lægemiddelstyrelsen. 'Fuldstændigt vanvittigt Den udvikling bekymrer børne- og ungelæge Vibeke Manniche.»Det er fuldstændig vanvittigt. Vi ved, at tidlig brug af p-piller giver øget risiko for brystkræft, og desuden er piger i den alder ikke færdigudviklede. Ofte er pigerne gået tidligt i pubertet og derfor ikke særlig høje. Ved at give dem p-piller risikerer vi, at de stopper med at vokse tidligere, end naturen havde planlagt det«, siger hun. Formanden for de praktiserende læger, Jørgen Lassen, glæder sig derimod over udviklingen.»både forældre, skoler og læger er blevet bedre til at informere om prævention. Og indsatsen resulterer for eksempel i et rekordlavt aborttal«, siger han. 'Giver god mening' Overlæge Charlotte Wilken-Jensen, som er faglig leder af Foreningen Sex og Samfunds præventionsklinik, ser heller ingen problemer.»hvis pigerne er seksuelt aktive, giver det god mening at udlevere p-piller til dem, så vi undgår uønskede graviditeter i en alt for tidlig alder. Det kræver selvfølgelig, at de praktiserende læger tager en samtale med pigerne, men den samtale tager lægerne også altid«, siger hun. Forældrenes ide Vibeke Manniche oplever, at læger føler sig pressede af bekymrede forældre.»der findes mødre, som er hysterisk bange for, at deres piger skal blive gravide, og derfor insisterer de på, at lægerne skal udskrive p-piller. Problemet er, at både mange mødre og læger tilhører en p-pillegeneration, som har aversioner overfor kondomer, og den holdning smitter af«, siger Vibeke Manniche.

9 »Der er ikke tvivl om, at det ikke altid er pigerne, der har fået ideen. Men jeg mener, det er udtryk for ansvarlighed, at forældre ikke ønsker, at deres barn bliver gravid i så ung en alder«, siger Jørgen Lassen. Selv om flere børn tager p-piller, er der intet, der tyder på, at den gennemsnitlige seksuelle debutalder falder, oplyser Charlotte Wilken-Jensen. Næstbedste kan være det bedste Jørgen Lassen er enig i, at kondomet er et godt præventionsmiddel for unge, men hæfter sig samtidig ved den usikkerhed, der er forbundet med de unges brug.»det er for nemt at stille idealer op om, at kondomer er den bedste prævention for unge, for det næstbedste kan i praksis vise sig at være det bedste, hvis det er det, der rent faktisk bliver anvendt«, siger Jørgen Lassen. Forskere: Vitaminpiller virker Af Kaare Skovmand Den er lille, nem at spise og koster ikke alverden. Vitaminpillen. Men hjælper den nu også? Det spørgsmål har en gruppe amerikanske forskere besluttet sig for at opklare, og i tidsskriftet Annals of Internal Medicine står svaret nu at læse: Ja - i hvert fald for nogle mennesker. Det er mennesker med type 2-diabetes, tidligere benævnt gammelmandssukkersyge og en af de hurtigst voksende patientgrupper i verden, forskerne fra North Carolina har fokuseret på. Snydepille gav klart billede Efter at have givet de 130 deltagere enten en snydepille eller en vitamin-mineralpille hver dag i et år, tegnede der sig et meget klart billede af, hvem der fik fornøjelse af pillen - type 2-diabetikere i alderen år. Gevinsten var betragtelig. Blandt de diabetikere, der fik en virkningsløs snydepille, kunne 93 pct. rapportere en eller flere infektioner i årets løb. Men i vitaminspisergruppen var tallet blot 17 pct. Selv den forsigtigste videnskabsmand vil kalde den forskel for markant.»når denne undersøgelse i så markant grad kan forebygge infektioner hos personer med diabetes 2, skyldes det nok, at disse mennesker løber en særligt høj risiko for at have en såkaldt subklinisk mangel på både vitaminer og mineraler, også fordi kroppen på grund af sukkersygen har et øget behov. Selv om de måske ikke har egentlige mangelsymptomer, er deres immunforsvar blevet svækket over for infektioner«, siger læge Jerk W. Langer, medlem af regeringens arbejdsgruppe for kosttilskud. Gode spisevaner Ifølge Jerk W. Langer antager man, at op mod halvdelen af alle voksne danskere tager en daglig vitaminpille, især om vinteren.

10 »Men vi ved faktisk ikke ret meget om, hvorvidt det overhovedet hjælper i øvrigt raske mennesker, der blot spiser rimeligt fornuftigt. Næsten ingen danskere er i egentlig vitaminmangel. Men meget tyder på, at vi trods fornuftige spisevaner ligger i underkanten med eksempelvis B- vitaminet folinsyre og D-vitamin, og at det kan være med til at fremkalde blodpropper og knogleskørhed. Og selv en let vitaminmangel kan svække immunforsvaret og dermed føre til infektioner, f.eks. hyppige forkølelser«, påpeger han. Forskerne, hvis finansielle støtte til projektet i parentes bemærket er kommet fra en uafhængig velgørende fond, mener deres undersøgelse kan få store konsekvenser. De peger på, at luftvejsinfektioner og influenzaagtig sygdom er uhyre almindelige og tegner sig for en stor andel af de tabte arbejdsdage i den industrialiserede verden.»hvis vore resultater kan bekræftes af en større undersøgelse, kan en vidtspredt indførelse af denne form for forebyggelse få en massiv økonomisk effekt og kunne lette byrden af lidelser i vort samfund«, skriver de. (5. mar 2003 kl. 22:30) Skolebørn på dope PÅ MANDAG begynder de fleste børn i skolen igen efter sommerferien. Med i skoletasken eller rygsækken vil mange af dem foruden en småmuggen madpakke og skolebøgerne have en lille æske med et præparat, der på det frie narkomarked kunne indbringe dem summer, der var nok til at finansiere en uges slikforbrug. Ritalin hedder det. Det er recept-pligtigt og udskrives med stadig større hast. De seneste seks år er antallet af danskere på Ritalin tredoblet. Og nu kommer det skræmmende: Gennemsnitspatienten er 13 år, og den aldersgrænse er på vej ned. Også unger i børnehaveklassen og i folkeskolens yngste klasser er begyndt at tage pillen. VI TALER OM nervemedicin, der gives til de alleryngste i samfundet, for at de kan opføre sig ordentligt i skolen, i familien, og hvor de ellers færdes. Stoffet gives især til de såkaldte DAMP-børn, de hyperaktive, der er svære at styre i børnehaven, skolen og privat. Det er en diagnose, stadig flere børn får stillet. Hvorfor, er der ingen, der kan forklare, men et bud kunne være, at forholdene på daginstitutionerne, hvor vi jo parkerer vores børn, er blevet så pressede, at aggressionerne florerer og flytter med op i folkeskolen. Et andet gæt kunne være, at netop institutionsmiljøet ikke er egnet til småfolk, der er vildbasser fra naturens hånd. Hvad var der mon blevet af Pippi Langstrømpe på Blå Stue? ET ER GÆTTERIER, noget andet facts. Officielle statistikker hævder, at 10 pct. af samtlige danske skolebørn er så urolige, at de ødelægger undervisningen. Allerede i børnehaveklassen har syv procent så mange problemer, at en stribe af psykologer og støttepædagoger må træde til, og to pct. af en årgang skønnes at være DAMPbørn, der så er modne til Ritalin-pillerne. DET ER IKKE noget kønt billede af de vilkår, vores samfund tilbyder de opvoksende generationer. Måske var det på tide at spørge, om vi har indrettet os rigtigt, når det gælder familielivet og børnenes opvækst. Alle mennesker med psykiske lidelser kan have god brug for medicin, og det gælder også børn. Men det er ikke rart at skulle

11 sende ungerne dopede i skole. Polinfos databaser indeholder lige nu artikler Man d. 4. august 200 Ny søgning Liste Print Hjælp Artikel: 1 af 18 Y Sunde børn dropper kriminalitet Politiken 14 juli 2002, 1. sektion side 4 På Midtbyens Ungdomsskole i Århus har man længe brugt sund mad som et vigtigt middel til at hjælpe udsatte unge tilbage på ret køl. Ifølge lærer Frede Bräuners erfaringer starter ungdomskriminalitet ofte med en dårlig kost i hjemmet. Af Thomas Hoffmann I Århus sidder en håndfuld skolelærere og er glade for de engelske forskningsresultater, som viser, at sund kost begrænser unges kriminalitet. Resultaterne er offentliggjort med fanfarer i British Journal of Psychiatry, men de overrasker ikke lærerne på Midtbyens Ungdomsskole. I øjeblikket har skolen 35 elever i klasse. Eleverne er socialt udsatte børn, som alle har forpligtet sig til hver dag at spise morgenmad og frokost i deres forsøg på at få et lidt bedre liv. Sodavand og slik er bandlyst; i stedet får eleverne vitamintilskud.»det forandrer simpelthen de unge mennesker radikalt. De får det meget bedre, og de registrerer det også selv. De kan bedre koncentrere sig, og det er en forudsætning for at klare sig godt i skolen. Vi kunne aldrig drømme om at køre stedet her uden«, siger lærer Frede Bräuner. MADPAKKEN MED Ungdomsskolen er for børn mellem 14 og 18 år med eksempelvis vanskeligheder i folkeskolen eller problemer på hjemmefronten, men Frede Bräuner er ikke i tvivl om, at dårlig ernæring kan skabe kriminalitet blandt unge i samfundet generelt.»hvis lille Peter er meget sulten midt på dagen, men ikke har en madpakke med, skriger kroppen på blodsukker. Så kan det være, han går til købmanden og stjæler - det er meget almindeligt, og sådan starter kriminaliteten ofte. Man kunne spare bunkevis af ressourcer, hvis man i samfundet tog fat på de områder her. Man hælder milliarder ud på området, men går helt galt i byen.

12 Grundlæggende omsorg og ernæring, dét er vejen frem«, mener Frede Bräuner. Bräuner har arbejdet på ungdomsskolen i 17 år og har blandt andet skrevet bogen 'Kost og adfærd: indlæringsevner'.»hævn FOR NEDERLAGDer er mange aspekter i det. Hvis man er usund og lever usundt i barndommen, så risikerer man også at blive et underskudsmenneske, og de har meget svært ved at lære at forstå andre mennesker og svært ved at forstå andre menneskers ulykke. Man synes, det er normalt at kunne, men den evne mangler de, fordi de er underskudsmennesker, blandt andet fordi de får dårlig kost. Deres kriminalitet er en form for hævn for alle de nederlag, de har haft«, mener Frede Bräuner. Midtbyens Ungdomsskole ligger ikke inde med konkrete tal på deres positive erfaringer. Forskerne bag forsøget i ungdomsfængslet i England kan ikke give noget endeligt svar på, hvad der helt præcis gør de unge mindre kriminelle, men vitaminpillerne i forsøget indeholdt udvalgte næringsstoffer, som er vigtige for hjernens produktion af stoffer som seratonin og dopamin, som har indflydelse på menneskets humør. Stednavne: Dk Uk Århus Emneord: Kosttilskud Kriminalprævention Ungdomskriminalitet Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse. En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte. Y Kosttilskud bremser kriminalitet Politiken 14 juli 2002, 1. sektion side 1 Kosttilskud til unge kriminelle sænker den generelle kriminalitet med en fjerdedel og voldelige episoder med næsten 40 procent, viser engelsk undersøgelse. Professor i ernæring ønsker en dansk kortlægning. Af Thomas Hoffmann En engelsk undersøgelse viser, at man kan sænke kriminaliteten betydeligt, let og billigt ved blot at give de kriminelle lidt flere næringsstoffer i kosten. Undersøgelsen er lavet af et hold forskere fra blandt andet Oxford University på en lukket institution for kriminelle unge i England og er støttet af det engelske indenrigsministerium. 231 mænd på år blev fulgt i ni måneder for at kortlægge kriminaliteten blandt dem og over for personalet på institutionen. Efter de ni måneder fik halvdelen af de unge piller og olie med vitaminer,

13 mineraler og fedtsyrer, mens den anden halvdel fik piller og olie uden næringsindhold. Denne periode varede også i ni måneder. Ved forsøgets slutning var kriminaliteten dalet med 26 procent blandt de unge, som spiste vitaminer. Den grove, voldelige kriminalitet alene faldt med 37 procent. Mængden af kriminalitet i gruppen af unge, som fik piller uden næringsstoffer, var den samme som før.»det er meget interessant«, mener professor Kim Fleischer Michaelsen fra Forskningsinstituttet for Human Ernæring ved Landbohøjskolen.»Forsøget er lavet efter et meget stærkt design. De har blandt andet trukket lod om, hvem der skulle deltage, og de, som har undersøgt forsøgspersonerne, har ikke selv vidst, hvad de unge har fået af tilskud«, siger Kim Fleischer, som har speciale i børneernæring. Han er enig med de engelske forskere i, at resultatet sandsynligvis vil være endnu tydeligere i befolkningen generelt end på en lukket institution, hvor de indsatte får regelmæssige måltider.»der er store perspektiver i det, for det er sandsynligt, at nogle i befolkningen har dårligere dækning af vitaminer og mineraler, og hos dem er effekten nok endnu stærkere«, vurderer Kim Fleischer. Han opfordrer regeringen til at kigge nærmere på sammenhængen mellem kosttilskud og kriminalitet.»der skal flere resultater til, før vi med sikkerhed kan sige, om det er vitaminer, mineraler eller fedtsyrer, som giver en effekt. Man skal bestemt følge op på sådanne studier«, siger professoren. Han vurderer, at et kosttilskud sandsynligvis også vil have effekt på adfærd i andre aldersgrupper. Resultatet af den engelske undersøgelse overrasker ikke lærer Frede Bräuner, der til daglig arbejder med besværlige unge på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. Her er kosten selve kernen i at få de unge på ret køl.»vi har kørt et madprojekt for socialt udsatte unge i mange år, og vi kan mærke på dem, at når de får sundere mad, ændrer de adfærd. De bliver roligere og er ikke så aggressive. Det er min klare fornemmelse, at det gælder både deres omgang med mennesker og kriminalitet«, siger Frede Bräuner, som har arbejdet på skolen i 17 år. De engelske forskere har nu udvidet forsøget fra ungdomsinstitutionen for at finde ud af, om vitaminer har samme effekt på kriminalitet i befolkningen generelt. Stednavne: Dk Uk Emneord: Kosttilskud Kriminalprævention Ungdomskriminalitet Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse. En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte. Y Fedmeepidemi: Fedmes sociale slagside

14 Politiken 14 martf 2002, 1. sektion side 8 Den eksplosivt voksende fedme herhjemme har en foruroligende social slagside. Det er nemlig i vid udstrækning de socialt ringest stillede, der er overvægtige. Og i de områder af landet, hvor folk har det laveste uddannelsesniveau, og flest er uden arbejde, er der flere fede end i de rige regioner. Af Thomas Hundsbæk og Tonie Yde Mørch Når Svend Aage Madsen kigger ud ad vinduet fra sit kontor på Rigshospitalet i København, skuer han lige ned på den trafikerede Tagensvej, der markerer overgangen mellem Østerbro og Nørrebro. Umiddelbart ligner de to sider af Tagensvej hinanden, men den sociale sammensætning i de to kvarterer er markant forskellig. På Østerbro bor der flere med en længevarende uddannelse og et bedre job end på Nørrebro- siden. Den sociale forskel lader sig også læse i en anden undersøgelse lavet af Københavns Kommune sidste år: i antallet af fede. Undersøgelsen viser, at der bor dobbelt så mange fede på Nørrebro som på Østerbro.»Der er en kæmpe social ulighed, når det handler om overvægt - og fedme. Der er en tendens til, at andelen af folk med en kortvarig uddannelse og arbejdsløse er mere fede. Fedme er ved at blive et nyt parameter for, hvem der tilhører under- og overklassen i Danmark«, siger chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet, der beskæftiger sig med fede børn og deres familier. FORUROLIGENDE Selv om eksperterne ikke er helt enige om, hvorvidt det er fedme, der forringer folks sociale status, eller om det er folks sociale kår, der gør dem fede - så er der markante sammenhænge mellem både uddannelse, jobstatus, spisevaner og fedme. Faktorer, der får et foruroligende perspektiv, fordi hver anden dansker i dag er overvægtig - hver tiende i sådan en grad, at de går under betegnelsen fede. Københavns Kommune er langtfra enestående. Ifølge nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed er der på landsplan også en stor forskel i fordelingen af fede danskere - en fordeling, der også følger amternes ledighedsgrad, uddannelsesfrekvens og velstand. I et af landets tykkeste amter, Nordjyllands Amt med 11,4 procent fede, er der dobbelt så mange arbejdsløse og halvt så mange med en længerevarende uddannelse som i Frederiksborg Amt, der med sine 8,1 procent fede er et af landets tyndeste. Samme resultat når man frem til i landets øvrige amter. Inge Lissau, der er seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, peger på, at tallene endnu ikke er analyseret, men at de taler for sig selv: I gruppen af folk med under 10 års uddannelse er 14,1 procent fede, mens tallet kun er 6 procent for dem med en længerevarende uddannelse. Andelen af fede blandt arbejdsløse og førtidspensionister er også høj.»andre undersøgelser viser samme mønster. En dansk undersøgelse fra 1999 viser, at svært overvægtige unge mænd opnår lavere social status end normalvægtige. En lignende finsk undersøgelse konkluderer, at det specielt er blandt kvinder, at overvægt er associeret til arbejdsløshed og fedme«, siger Inge Lissau.

15 Der er flere grunde til, at fedme og social status følges ad. Blandt andre spisevaner. Fødevaredirektoratets kostundersøgelse fra 1995 viser, at der er en tendens til, at folk med kortere uddannelse og dårlig social status generelt spiser mere fedtholdigt og usund mad end de højtuddannede.»højtuddannede er formentlig bedre til at tage budskaber til sig, fordi de har et større overskud og ressourcer til at gå op i sund livsstil«, siger bromatolog Sisse Fagt fra Fødevareministeriet. SOM FAR SÅ SØN Spisevaner er som alle andre livsstilsfaktorer også dybt præget af social arv. Selv om der endnu ikke findes statistikker over, hvor mange danske børn der er overvægtige, anslås det, at mindst to børn i en dansk skoleklasse er for tykke. Børn og unge spiser i stigende grad usundt, hvilket her i Politiken i går fik flere ernæringseksperter til at råbe vagt i gevær, fordi kimen til overvægt og fedme lægges i de tidlige barneår. Netop arvefølgen er ifølge lærer og forfatter Frede Bräuner, der i 16 år har arbejdet med socialt dårligt stillede børn på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, essensen i det danske fedmeproblem.»fedme skaber en under- og en overklasse - ikke omvendt. Folk er dårligt stillede, fordi de er fede. Danskernes dårlige spisevaner bevirker, at vi svigter vores børn ernæringsmæssigt. Mange børn er i dag fejlernæret, og når et barn er det, får det svært ved at koncentrere sig og får indlæringsproblemer - både bogligt og socialt. Når man er svag begge steder, er man en taber og bliver udstødt. Og er man først blevet fed, er det svært at komme ud af det igen som voksen - og mange fastholdes således i en lav social klasse«, siger Frede Bräuner. Stednavne: Dk Emneord: Fedme Social_Status Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse. En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte. Y Fedmeepidemi: Fedme giver ny underklasse Politiken 14 martf 2002, 1. sektion side 1 Det er primært de socialt ringest stillede, der er overvægtige, viser ny undersøgelse. Sundhedseksperter mener, at fedmen i sig selv skaber tabere og resulterer i en lagdeling af samfundet. Af Thomas Hundsbæk og Tonie Yde Mørch Nordjyderne er tykkere end nordsjællænderne, specialarbejderne er tykkere end

16 revisorerne og de fattige er tykkere end de rige. Nye tal fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Institut for Folkesundhed viser, at der er en foruroligende sammenhæng mellem uddannelsesniveau, jobstatus, spisevaner, velstand og fedme. Den sociale slagside giver sig til udtryk i, at det i høj grad er de ringest socialt stillede og lavtuddannede, der er overvægtige.»der er en klar social dimension i fedmen. Den rammer mest hos dem, der i forvejen er dårligst stillede, og det bidrager til en meget tydelig lagdeling af samfundet. Fedme trækker også en række negative sideeffekter med sig i form af sygdomme og problemer med at passe sit arbejde«, siger formand Arne Astrup fra Ernæringsrådet, der betegner tendensen som»foruroligende«. Politiken skrev i går om den eksplosive stigning i antallet af overvægtige herhjemme. Næsten halvdelen af danskerne er overvægtige - hver tiende så meget, at de kategoriseres under betegnelsen fede. Netop blandt de meget fede er de sociale slagsider mest tydelige. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at hver syvende person, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen er fed. Blandt de højtuddannede er det kun hver 17. FEDE ARBEJDSLØSE Samme tendens ses, når man kigger på jobsituation, arbejdsløshed og førtidspension. Eksempelvis er der dobbelt så mange fede blandt arbejdsløse som blandt mellemfunktionærer. Samtidig er folk betydeligt federe i de fattigste egne som Nordjylland og Bornholm end i det rigere Nordsjælland og København. I hovedstaden kan man endda se, at antallet af fede stiger markant fra gade til gade og fra kvarter til kvarter, alt efter hvor mondænt området er. Lærer og forfatter Frede Bräuner, som i 16 år har arbejdet med dårligt stillede og fede børn på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, mener, at det stigende antal fede vil få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser.»fedme skaber en under- og en overklasse. Folk er dårligt stillede, fordi de er fede. Vores usunde spisevaner bevirker, at vi svigter vores børn ernæringsmæssigt. På den måde skaber vi tabere, fordi fejlernærede og fede børn har svært ved at klare sig både bogligt og socialt. De bliver udstødt og vil formentlig blive ved med at tilhøre en lavtuddannet og lav socialklasse som voksne«, siger Frede Bräuner. Stednavne: Dk Emneord: Fedme Social_Status Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse. En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte. Y

17 Citathistorie fra Politiken: Fedme skaber ny underklasse Ritzaus Bureau 13 martf 2002 kl Nordjyderne er tykkere end nordsjællænderne, specialarbejderne er tykkere end revisorerne og de fattige er tykkere end de rige. Nye tal fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Institut for Folkesundhed viser, at der er en foruroligende sammenhæng mellem uddannelsesniveau, jobstatus, spisevaner, velstand og fedme, skriver Politiken torsdag. Den sociale slagside giver sig til udtryk i, at det i høj grad er de ringest socialt stillede og lavtuddannede, der er overvægtige.»der er en klar social dimension i fedmen. Den rammer mest hos dem, der i forvejen er dårligst stillede, og det bidrager til en meget tydelig lagdeling af samfundet. Fedme trækker også en række negative sideeffekter med sig i form af sygdomme og problemer med at passe sit arbejde«, siger formand Arne Astrup fra Ernæringsrådet, der betegner tendensen som»foruroligende«. Politiken skrev i går om den eksplosive stigning i antallet af overvægtige herhjemme. Næsten halvdelen af danskerne er overvægtige - hver tiende så meget, at de kategoriseres under betegnelsen fede. Netop blandt de meget fede er de sociale slagsider mest tydelige. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at hver syvende person, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen er fed. Blandt de højtuddannede er det kun hver 17. Samme tendens ses, når man kigger på jobsituation, arbejdsløshed og førtidspension. Eksempelvis er der dobbelt så mange fede blandt arbejdsløse som blandt mellemfunktionærer. Samtidig er folk betydeligt federe i de fattigste egne som Nordjylland og Bornholm end i det rigere Nordsjælland og København. I hovedstaden kan man endda se, at antallet af fede stiger markant fra gade til gade og fra kvarter til kvarter, alt efter hvor mondænt området er. Lærer og forfatter Frede Bräuner, som i 16 år har arbejdet med dårligt stillede og fede børn på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, mener, at det stigende antal fede vil få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser.»fedme skaber en under- og en overklasse. Folk er dårligt stillede, fordi de er fede. Vores usunde spisevaner bevirker, at vi svigter vores børn ernæringsmæssigt. På den måde skaber vi tabere, fordi fejlernærede og fede børn har svært ved at klare sig både bogligt og socialt. De bliver udstødt og vil formentlig blive ved med at tilhøre en lavtuddannet og lav socialklasse som voksne«, siger Frede Bräuner. (Denne historie er formidlet af Ritzaus Bureau på vegne af andre) Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse. En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte. Y

18 Børnekostprojekter delvist spildt Ritzaus Bureau 5 februar 2002 kl De godt 20 mio. kr. som Børnekostpuljen sidste år nåede at dele ud til forsøg med madordninger på danske skoler og daginstitutioner, er delvist spildt. Den overordnede idé med projektet var, at man skulle støtte et begrænset antal forsøg med madordninger, som bagefter skulle evalueres grundigt, så alle kunne få gavn af erfaringerne. Men nu, hvor kassen er smækket i, og puljen er ved at lukke og slukke, er der ingen umiddelbare udsigter til, at de 57 projekter, som man nåede at sætte i gang, kommer til at påvirke de danske børns generelle sundhed, vurderer fuldmægtig i Børnekostpuljen Ursula Rahbek Jensen. - Pengene er selvfølgelig ikke helt spildt, da de enkelte skoler forhåbentligt får noget ud af det, men hvis erfaringerne skal bearbejdes ordentligt og formidles videre, så alle kan få gavn af det, så koster det penge, siger hun. Børnekostpuljen nåede langt fra at bruge de bugetterede 50 mio. kr. sidste år, da den blev fanget af regeringens generelle udgiftsstop den 12. december. Da puljen blev oprettet, var den planlagt til at eksistere i tre år med et budget på 50 mio. kr. hvert år. Børnekostpuljen har modtaget mange skuffede reaktioner fra skoler og institutioner, da det stod klart, at puljen skulle lukke. - Interessen for at lave madordninger på skolerne har været overvældende. Der er kommet hundredvis af ansøgninger, og mange har gjort et stort forarbejde. Af ansøgningerne fornemmer man en udbredt bekymring for børnenes kostvaner. Lærerne og pædagogerne kan se, at børnene ikke spiser ordentligt, og at det påvirker børnenes adfærd og indlæring negativt, siger Rahbek Jensen. Lærer Frede Bräuner, der netop har udsendt bogen "Kost, adfærd, indlæringsevne", mener, at bekymringerne er mere end velbegrundede. - De dårlige kostvaner har bredt sig til børn fra alle sociale lag. Situationen er blevet meget værre på få år. De usunde vaner er blevet moderne og flere og flere børn lever næsten udelukkende af slik, chips, kager, cola, smøger og bajere. Hvis vi ingenting gør, risikerer vi at ødelægge en hel generation både fysisk og psykisk, siger Bräuner, der mener udviklingen ikke kan vendes, uden at skolerne og fritidshjemmene påtager sig et ansvar. - Det er meget svært for forældrene at styre det her alene, når børnene er i andre voksnes varetægt i op til ti timer om dagen, siger han. Ritt Bjerregaard (S) har foreslået, at Børnekostpuljen bliver friholdt fra regeringens sparekniv. Forslaget er til førstebehandling tirsdag. Stednavne: Dk Emneord: Børn Ernæring Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse. En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.

19 Y Fejlernæring skaber tabere Flensborg Avis 2 februar 2002, side 23 / RITZAU Sundhed. Børns sociale funktion hænger nøje sammen med, hvad de får at spise, fremgår det af dagens kronik. Af Carl Emil Falbe-Hansen Maja på 11 år er ofte sur om morgenen, hvor hun tit kommer op at skændes med de andre familiemedlemmer, navnlig sin lillebror. Hun spiser næsten ingen morgenmad - et stykke tørt brød eller en lille smule cornflakes. I skolen spiser hun sjældent hele sin madpakke, men køber til gengæld ofte en tør bolle og en kakaomælk i kantinen. Det første Maja gør, når hun kommer hjem, er at flå køleskabsdøren op i håb om at finde nogle hurtige kulhydrater. Det bedste, hun ved på det tidspunkt af dagen, er saftevand, jordbæryoghurt og franskbrød med pålægschokolade. Kan hun ikke få det, bliver hun sur og gal og plager om at få lov til at gå hen til bageren efter "noget at hygge sig med". Maja er ofte umulig resten af eftermiddagen indtil aftensmaden, hvor hun som regel spiser meget. Herefter har hun et par gode timer og laver sine lektier. Men senere på aftenen starter problemerne igen. Selv om Maja er træt, har hun svært ved at falde til ro og er næsten umulig at få i seng i ordentlig tid, og om morgenen er hun næsten ikke til at få op. Majas adfærd påvirker hele familien negativt. Forældrene skændes ofte om, hvad der er galt med Maja, og hvem der er skyld i problemerne. Det handler om mad Ifølge Frede Bräuner, der netop har udgivet bogen "Kost, Adfærd og Indlæringsevne", er Maja et meget typisk eksempel på et barn, der lider af for lavt og ustabilt blodsukker, og som derfor er i fare for at havne i en alvorlig ond cirkel, der kan ødelægge hendes muligheder i uddannelsessystemet og føre til et tidligt misbrug af tobak og alkohol. Maja er et af mange eksempler i bogen, som er hentet fra virkeligheden. I 16 år har Frede Bräuner været lærer på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, som er en slags endestation for de børn, der ikke kan trives i folkeskolen. På landsplan er der ca. 100 lignende skoler med i alt elever, som statistisk set er næsten sikre på at ende på bunden af samfundet. Bräuner mener imidlertid at have fundet ud af, hvordan man på en forholdsvis enkel måde kan hjælpe de fleste af børnene til igen at blive normale og velfungerende børn. Det handler om mad. I dårlig form Frede Bräuner lagde hurtigt mærke til, at langt de fleste børn, der kom til

20 skolen, var i fysisk dårlig form. Det blev meget tydeligt på en tur til Færøerne, hvor det var meningen, at børnene skulle med på vandreture. Det blev en fiasko, for børnene magtede det ikke. Ofte gik de nærmest i chok, fordi det ikke altid var muligt at få fat på sodavand og slik. Frede Bräuner opdagede, at en meget stor del af de børn, der endte på Midtbyens Ungdomsskole, havde et stort overforbrug af sukker og næsten ikke spiste almindelig sund mad. Iagttagelserne førte til, at han gik i gang med et omfattende selvstudium, som igen førte til, at Midtbyens Ungdomsskole indførte et mad- og sundhedsprogram for skolens elever. Sund morgenmad, frokost og vitamintilskud blev et obligatorisk krav. Virkningerne var slående og overraskede skolens lærere positivt. Flere fejlernærede - Det viste sig, at mange af de symptomer som f.eks. koncentrationssvigt, hyperaktivitet, aggressivitet, nervøsitet og apati, som vi før tolkede som psykiske, i overvejende grad var symptomer på dårlig ernæring. Elever, der før var trætte, urolige og negative, blev pludselig mere positive og aktive i hverdagen. Andre vendte 180 grader i forhold til adfærd og indlæring, fortæller Bräuner, som mener, at antallet af fejlernærede børn i Danmark er stigende. - Det hænger bl.a. sammen med en massiv fejlinformation. Der er opstået en forestilling om, at det nærmest er lige meget, hvad børnene spiser. Mange tror, at slik og sodavand er harmløst, bl.a. fordi Ernæringsrådet i årevis har påstået, at sukker nærmest er sundt. Men sukker er langtfra harmløst, siger Bräuner, som mener, at der er en direkte sammenhæng mellem sukkernarkomani og et stigende alkoholmisbrug blandt de helt unge. - Alkohol har omtrent den samme virkning på blodsukkeret som hvidt sukker, og derfor skifter mange sukkernarkomaner colaflasken ud med ølflasken i weekenderne, siger Bräuner, som også mener, at den uheldige udvikling skyldes en stigende ligegyldighed blandt forældrene kombineret med en generel uvidenhed om, hvor skadeligt alkohol er for børn og unge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om højest 14 til 21 genstande om ugen bliver bevidst misforstået af de unge og tolket som en opfordring til at drikke, mener han. To enkle råd For at undgå, at børnene og for den sags skyld også forældrene udvikler et sukkermisbrug og i det hele taget får en forkert og mangelfuld kost, har Frede Bräuner to enkle råd. - Hvis man vil ændre kostvaner, så skal man ændre indkøbsvaner. Hvis huset er fuld af usunde ting, så bliver de også spist, og man kan være sikker på, at børnene finder dem, specielt hvis de er ved at udvikle en sukkerafhængighed. Man skal derimod sørge for, at der altid er fri adgang til frugt, grøntsager eller nødder, men ikke franskbrød, kager, saftevand, sodavand og yoghurt. Men det er ikke nok, at man tilbyder sund mad. Det skal være et krav til børnene, fuldstændig ligesom vi kræver, at de går i skole og laver deres lektier. Omsorg og mad hænger sammen, siger Bräuner, som frygter, at den stigende fejlernæring også hænger sammen med, at den grundlæggende omsorg for hinanden og derfor også for vores børn er blevet svækket. - Da jeg var barn, sagde min mor: "Sæt dig nu ned, så skal jeg finde noget mad,

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO SLIP SUKKERVANEN Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO Indledning Idéen til denne bog udsprang af min egen nysgerrighed både som professionel sundhedskonsulent og som privatperson.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere