UNDERSØGELSENS RESULTATER...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1 RESUMÉ OM UNDERSØGELSEN Baggrund og formål med undersøgelsen UNDERSØGELSENS RESULTATER Undersøgelsens datagrundlag Resultater for totalscore Resultater for scoren for nedsat funktion FORKLARINGER OG TENDENSER Hvad har betydning for resultaterne? Sammenhænge mellem faglige resultater og undersøgelsens resultater Sammenhænge mellem den nationale trivselsmåling og undersøgelsens resultater DEN VIDERE PROCES I ASSENS KOMMUNE BILAG Baselineundersøgelsen af børns sociale og personlige kompetencer blandt alle børn i dagtilbud og skoler er iværksat og finansieret af Assens Kommune og gennemført i tæt samarbejde med BDO, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, samt Rambøll Management. Side 2 af 23

3 1 Resumé Assens Kommune har gennemført en undersøgelse af sociale og personlige kompetencer blandt alle børn i dagtilbud, herunder dagpleje, og skoler samt specialtilbud i kommunen. Undersøgelsen er gennemført med henblik på, at vurdere kommunes evne til at inkludere børn og unge i normaltilbud samt etablere en baselinestatus for fremadrettet at vurdere inklusionsindsatsen i kommunen og arbejdet med børn og unges positive udvikling. Undersøgelsen er i dagpleje, dagtilbud og specialtilbud gennemført som en spørgeskemaundersøgelse for alle børn ved både at spørge de fagprofessionelle og det enkelte barns forældremyndighedsindehavere. For skoler er de samme grupper adspurgt, og herudover har de ældre elever fra år også selv svaret på spørgeskemaet. Undersøgelsen er gennemført i marts 2015, og er gennemført med gennemgående høje svarprocenter, som sikrer undersøgelsen en høj troværdighed. Samtidig baserer undersøgelsen sig på et internationalt anerkendt måleredskab/spørgeskema, der hedder Strengths and Difficulties Questionnaire, hvilket ydermere sikrer undersøgelsens troværdighed og anvendelighed. Undersøgelsens væsentligste resultater er fremhævet nedenfor: En mindre gruppe af børn i Assens Kommunes normaltilbud udviser en social og adfærdsmæssig dysfunktion. Det vil sige dysfunktion i forhold til forhold som følelsesliv, adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet/uopmærksomhed samt relationsproblemer i forhold til jævnaldrende. Konkret viser undersøgelsen, at mellem 5-10 % af børnene i Assens Kommunes normaltilbud (dagpleje, dagtilbud og skoler) enten af de fagprofessionelle, deres forældre eller dem selv vurderes at udvise social og adfærdsmæssig dysfunktion. Udvides denne gruppe til også at omfatte de børn, der i undersøgelsen kan indplaceres i en risikogruppe for at udvise social og adfærdsmæssig dysfunktion, så øges andelen til mellem % af børnene i Assens Kommunes normaltilbud (andelen varierer efter hvem der spørges, og hvilken aldersgruppe, der er tale om). En mindre gruppe af børn i Assens Kommunes normaltilbud har vanskeligheder ved at mestre deres hverdag. Det vil sige børn hvor social og adfærdsmæssig dysfunktion påvirker barnets dagligdag væsentligt, når det kommer til forhold som familieliv, indlæring, forhold til jævnaldrende samt leg og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen viser samtidigt, at det er på skoleområdet, at andelen af børn, som har disse vanskeligheder, er størst. Konkret viser undersøgelsen, at mellem 2-14 % af børnene i Assens Kommunes dagpleje, dagtilbud og skoler af enten de fagprofessionelle, deres forældre eller dem selv vurderes at opleve adfærdsvanskeligheder i forhold til deres dagligdag, som påvirker dem væsentligt i forhold til fx indlæring, familieliv, jævnaldrende, fritidsaktiviteter mv. Inkluderes gruppen af børn, der på baggrund af undersøgelsen kan indplaceres i en risikogruppe for at have disse vanskeligheder, så er andelen på mellem 3-20 % af børnene i Assens Kommunes normaltilbud (andelen varierer efter hvem der spørges, og hvilken aldersgruppe, der er tale om). Side 3 af 23

4 Der er en lille gruppe af børn i Assens Kommunes normaltilbud, som både udviser social og adfærdsmæssig dysfunktion og har vanskeligheder ved at mestre deres hverdag. Konkret viser undersøgelsen, at mellem 4-6 % af børnene i skole og 2-3 % af børnene i dagtilbud/dagpleje enten af de fagprofessionelle, deres forældre eller dem selv (skoleelever), vurderes at udvise både social og adfærdsmæssig dysfunktion og have vanskeligheder ved at mestre deres hverdag. Undersøgelsen viser videre, at inkluderes gruppen af børn, der på baggrund af undersøgelsen kan indplaceres i en risikogruppe for både at have adfærdsmæssig dysfunktion og vanskeligheder med at mestre hverdagen, så er andelen for børn i skole på mellem 9-12 % af alle børn i skole og 4-6 % af alle børn i dagtilbud (andelen varierer efter hvem, der spørges). En stor andel af børn i specialtilbud i Assens Kommune udviser social og adfærdsmæssig dysfunktion samt oplever vanskeligheder med at mestre hverdagen. Konkret viser undersøgelsen blandt forældre og fagprofessionelle, at mellem % af børnene i specialskoletilbud og specialdagtilbud vurderes, at udvise social og adfærdsmæssig dysfunktion, mens mellem % vurderes at have vanskeligheder ved at mestre deres hverdag. Dermed viser undersøgelsen altså, at der er væsentlige forskelle mellem gruppen af børn og unge i kommunens normaltilbud og specialtilbud, når det kommer til tilstedeværelsen af social og adfærdsmæssig dysfunktion og/eller vanskeligheder med at mestre hverdagen. Andelen af børn I Assens Kommune, der oplever social og adfærdsmæssig dysfunktion eller oplever problemer med at mestre hverdagen, adskiller sig ikke markant fra andre sammenlignelige (internationale) undersøgelser. Undersøgelsen viser således, at børne- og ungegruppen i Assens Kommune sammenlignet med børne- og ungegrupper i sammenlignelige internationale undersøgelser gennemgående ligger på et ensartet eller lavere niveau, når det kommer til andelen, der har sociale og adfærdsmæssige problemer eller vanskeligheder med at mestre hverdagen. På ét område adskiller resultaterne i Assens Kommune sig dog fra andre sammenlignelige undersøgelser. Resultaterne i Assens Kommune tyder således på, at ældre elever og forældre til elever i skoler i Assens Kommune i højere grad end i sammenlignelige undersøgelser vurderer, at elever i skolen oplever vanskeligheder i forhold til at mestre deres hverdag. Vanskeligheder som vurderes at påvirke eleverne væsentligt i forhold til fx indlæring, familieliv, jævnaldrende, fritidsaktiviteter mv. På dette område viser undersøgelsen, at de ældre elever samt forældrene til børn i skolen i deres besvarelser peger på, at en større andel af børn i Assens Kommune har udfordringer med at mestre hverdagen end det der ellers ses i sammenlignelige undersøgelser (i Assens Kommune peger 14 % af de adspurgte forældre på disse vanskeligheder hos deres børn, mod 9 % i sammenlignelige undersøgelser, og 10 % af de ældre elever peger på disse vanskeligheder, mod 6 % i sammenlignelige undersøgelser). Side 4 af 23

5 Undersøgelsen viser, at der er nogle markante sammenhænge mellem på den ene side alder, køn, overgange fra dagtilbud til skole samt konkrete forhold ved den enkelte skole/dagtilbud og på den anden side andelen af børn, som oplever social og adfærdsmæssig dysfunktion og/eller problemer med at mestre hverdagen. Konkret viser undersøgelsen, at specielt alder og køn har en betydning for sandsynligheden for at opleve adfærdsmæssig dysfunktion og problemer med at mestre, hverdagen, og at det aldersmæssigt særligt er i forbindelse med overgang til børnehave og overgang til skole, at sandsynligheden for problemer øges. Derudover viser undersøgelsen at fravær og omfanget af inklusion på den enkelte skole har en betydning for forældre og elevers vurdering af omfanget af problemer med at mestre hverdagen og adfærdsmæssig dysfunktion. Undersøgelsen viser, at gode faglige resultater i skolen og social og adfærdsmæssig trivsel og kompetencer hænger sammen. Således viser undersøgelsen, at resultaterne for de nationale test har en positiv sammenhæng med resultaterne i denne undersøgelse. Med andre ord tyder undersøgelsen på, at skoler med en højere andel af elever med adfærdsmæssig dysfunktion og/eller problemer med at mestre hverdagen end gennemsnittet af skoler, også vil have en tendens til at ligge lavere i de nationale test end gennemsnittet af skolerne. Side 5 af 23

6 2 Om Undersøgelsen 2.1 Baggrund og formål med undersøgelsen Assens Kommune har igennem de seneste år iværksat en lang række tiltag, som skal sikre at flere børn og unge deltager i kommunens dagtilbud og skoler og ikke modtager specialtilbud. Der er i Assens Kommune klare mål med inklusionsindsatsen, og Assens Kommune har aktivt prioriteret konkrete indsatser, kompetenceudvikling og ressourcer til området for at sikre, at målene nås. Men der er også opmærksomhed på, at inklusion i normalområdet er en opgave, som indebærer udfordringer. Derfor er det i kommunen besluttet at følge op på inklusionsindsatsen, så det sikres, at målene nås, og kommunen har de rette redskaber i dagtilbud og skoler. Som et led i denne opfølgning er der gennemført en undersøgelse af inklusionsindsatsen i Assens Kommune. I dette notat præsenteres undersøgelsens væsentligste resultater. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN Formålet med undersøgelsen er, at belyse om Assens Kommune formår at skabe inkluderende dagtilbud og skoler. Derfor sætter undersøgelsen fokus på i hvilken grad, at Assens Kommune realiserer de centrale mål, som kommunen har, når det kommer til børn og unge i dagtilbud og skoler. Målene drejer sig om børnenes og de unges faglige, sociale og personlige kompetencer samt deres trivsel. Da vi allerede ved meget om de faglige kompetencer, sætter Assens Kommune med denne undersøgelse fokus på, hvordan det står til med de sociale og personlige kompetencer samt trivslen hos børn og unge i dagtilbud og skoler. Konkret afdækker undersøgelsen børns adfærd i Assens Kommune i forhold til en række emner; emotionelle problemer, adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet/uopmærksomhed, problemer i forhold til jævnaldrende, sociale styrker samt mestring af hverdagens situationer og relationer (familieliv, forhold til jævnaldrende/venskaber, læring og leg/fritidsaktiviteter). HVORDAN ER UNDERSØGELSEN GENNEMFØRT? For at give et grundigt og klart indblik i forhold vedrørende sociale og personlige kompetencer samt trivslen hos børn og unge i Assens Kommune er undersøgelsen karakteriseret ved At være gennemført som en omfattende spørgeskemaundersøgelse målrettet alle børn og unge, der går i Assens Kommunes dagpleje, dagtilbud, skoler og specialskoler (fra 2-17 år) 1 At spørge både forældre, kontaktpædagog/klasselærer samt de større børn, som er 11 år eller ældre (dog undtaget ældre børn i specialtilbud, som er undtaget fra selv at svare på undersøgelsen). 1 Selve spørgeskemaundersøgelsen forløb i perioden d. 2. marts marts 2015, og er gennemført af Rambøll for Assens Kommune. Side 6 af 23

7 For at sikre et troværdigt grundlag for en så omfattende undersøgelse har Assens Kommune med bistand fra BDO og forskere fra Aarhus Universitet identificeret relevante og retvisende spørgsmål, der kan belyse undersøgelsens tema. Konkret benyttes et såkaldt valideret spørgeskema, der hedder Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) 2. Spørgeskemaet fokuserer på det enkelte barns stærke og svage sider og indeholder konkret 25 udsagn om barnets adfærd efterfulgt af en række spørgsmål om, hvorvidt barnet har vanskeligheder ift. følgende fire områder: følelser, koncentration, adfærd, og/eller samspil med andre mennesker, samt hvordan sådanne vanskeligheder evt. påvirker barnet. Spørgsmålene omhandler både problematisk og positiv adfærd og er derfor bedre accepteret af forældre end andre lignende spørgeskemaer. SDQ har samtidigt vist sig anvendelig i mange forskellige sammenhænge både til store epidemiologiske undersøgelser, i klinisk praksis og i kommunalt regi. SDQ er udformet i forskellige versioner målrettet forskellige målgrupper og kan således besvares af såvel fagprofessionelle (lærere og pædagoger), forældre samt børn/unge i alderen år. HVORDAN KAN UNDERSØGELSENS RESULTATER ANVENDES? Inklusion er at sikre rammer pædagogik, undervisningstilrettelæggelse, menneskesyn og holdninger som udvikler institutioners, og skolers formåen i forhold til at fremme pædagogisk udvikling og indlæring for alle børn. I Assens Kommune indebærer det også, at en væsentlig del af målet for inklusion er opnået, når man holder op med at bruge begrebet inklusion og i stedet betragter alle børn og unge som særegne individer med hver deres unikke behov i pædagogisk praksis og undervisning. Derfor afrapporteres undersøgelsen ikke på hvert enkelt barn, men kigger på gruppen af børn i Assens Kommune det være sig den enkelte stue/klasse, dagtilbud/skole eller kommunen som helhed. Undersøgelsen afdækker derfor hvor stor en andel af børn og unge i Assens Kommune, som har stærke og svage sider vedrørende sociale og personlige kompetencer og trivsel. Konkret afrapporteres undersøgelsen via to enkle scores: Totalscore: en faktor som udtrykker i hvilken grad børn og unge udviser social og adfærdsmæssig dysfunktion 3. Score for nedsat funktion: en faktor som udtrykker i hvilken grad barnet har vanskeligheder i mestring af hverdagens situationer og relationer 4 2 SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) er et kort standardiseret spørgeskema, der giver mulighed for systematisk at måle børn og unges psykiske trivsel. Det er gennemtestet på verdensplan og oversat til 80 forskellige sprog og dialekter. SDQ blev udviklet i England af Robert Goodman i 1990 erne og blev oversat til dansk i Totalscoren er beregnet på baggrund af summen af score for de 20 udsagn i SDQ-skemaet, der direkte eller indirekte vedrører sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder og dysfunktion (emotionelle symptomer, adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet/uopmærksomhed, relationsproblemer) 4 Det vil sige (i) i hvilken grad barnet har vanskeligheder på et eller flere af følgende områder: det følelsesmæssige område, koncentration, adfærd, samspil med andre mennesker områder, (ii) i hvilket omfang evt. vanskeligheder gør barnet/den unge ked af det/ulykkelig samt (iii) hvordan evt. vanskeligheder påvirker barnets dagligdag i forhold til læring, familieliv, jævnaldrende samt leg/fritidsaktiviteter. Side 7 af 23

8 For hver af disse scores viser afrapporteringen hvor stor en andel af børn og unge, der befinder sig i hhv. en normal, let forhøjet og en forhøjet kategori. De tre kategorier skal fortolkes på den måde, at kategorien forhøjet indikerer problemer for barnet, kategorien let forhøjet indikerer en øget risiko for problemer for barnet mens kategorien normal indikerer, at der ikke skulle være risiko for vanskeligheder for barnet 5. De to scores er endvidere afrapporteret for både forældrebesvarelse, fagprofessionelbesvarelse samt elevbesvarelse (11-17-årige), og der sammenlignes i denne undersøgelse samtidig med kendte referencescores fra en tilsvarende undersøgelser i Storbritannien 6 samt en lignende undersøgelse i Bergen, Norge. Nedenstående er der angivet et eksempel, som illustrerer undersøgelsen afrapportering. 5 Disse kategorier er baseret på baggrund af en stor befolkningsundersøgelse i Storbritannien, hvor man udvalgte skæringspunkter for kategorierne således, at ca. 80 % af børnene i befolkningen var i kategorien almindelig, ca. 10 % i kategorien let forhøjet og ca. 10 % i kategorien forhøjet. 6 Der er tale om en sammenligning med en såkaldt referencefordeling fra en populationsundersøgelse i Storbritannien. Denne sammenligning giver et billede af, om scores i Assens Kommune afviger fra den norm, som kendetegner befolkningen i Storbritannien generelt. Årsagen til at der ikke er valgt danske referencescores er, at de pt. ikke er udviklet i samme omfang. Valget af referencescores fra Storbritannien er sket efter konsultation med forskere indenfor området, som den bedst mulige og robuste referencescore. Side 8 af 23

9 3 Undersøgelsens resultater I dette afsnit gennemgås undersøgelsens hovedresultater 3.1 Undersøgelsens datagrundlag Undersøgelsen baserer sig gennemgående på høje svarprocenter, som det også fremgår af nedenstående oversigt: Svarprocent for skoler: Antal vurderinger Svarprocent Fagprofessionelle: % Forældre: % Elever: % Svarprocent for dagtilbud: Antal vurderinger Svarprocent Fagprofessionelle: % Forældre: % Svarprocent for dagpleje Antal vurderinger Svarprocent Fagprofessionelle: % Forældre: % Svarprocent for specialskoletilbud: Antal vurderinger Svarprocent Fagprofessionelle: % Forældre: 60 55% Svarprocent for Specialdagtilbud Antal vurderinger Svarprocent Fagprofessionelle: % Forældre: 8 62% Side 9 af 23

10 Som det fremgår, så er der for de fagprofessionelle på tværs af tilbud tale om så høje svarprocenter, at deres svar kan anses som dækkende for alle børn og unge, der går i kommunale dagtilbud og skoler i Assens Kommune. Selv om svarprocenterne fra såvel elever som forældre også må vurderes som relativt høje, er der imidlertid med hensyn til disse grupper også en betydelig andel, som undersøgelsen ikke indeholder svar fra. Når det gælder forældrebesvarelserne, ved man fra tidligere SDQ undersøgelser, at der er en klar tendens til, at non-respondenternes børn har større vanskeligheder/problemer end respondenternes. Der er grund til at formode, at noget lignende gør sig gældende mht. selvbesvarelser. Når det gælder forældrenes og elevernes perspektiv, må de målte andele i let forhøjet og forhøjet zone derfor ses som minimumsværdier. Side 10 af 23

11 3.2 Resultater for totalscore Nedenstående oversigt viser undersøgelsens resultater samlet set for Assens Kommune, når det kommer til totalscoren. Dvs. den score som udtrykker, i hvilken grad børn og unge udviser social og adfærdsmæssig dysfunktion 7. 7 Totalscoren er beregnet på baggrund af summen af score for de 20 udsagn i SDQ-skemaet, der direkte eller indirekte vedrører sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder og dysfunktion (emotionelle symptomer, adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet/uopmærksomhed, relationsproblemer) Side 11 af 23

12 De væsentligste resultater kan kort opsummeres på følgende vis: DE FAGPROFESSIONELLE: For børn i normaltilbud gælder, at de fagprofessionelle på tværs af skoler, dagtilbud og dagpleje vurderer, at mellem 8-10 % af børnene befinder sig i kategorien forhøjet, hvilket skal forstås på den måde, at der er mellem 8-10 % af børnene, som udviser social og adfærdsmæssig dysfunktion. En tilsvarende andel vurderes at befinde sig i kategorien let forhøjet, som indikerer, at disse børn er i risikogruppen for denne type problemer. FORÆLDRENE: Besvarelserne fra forældrene er generelt karakteriseret ved, at en lidt lavere andel indplacerer deres børn i kategorier let forhøjet og forhøjet. Den lidt lavere vurderede andel skal dog formentligt delvist tilskrives, at det ikke er alle forældre, der har besvaret undersøgelsen, og at den faktiske andel derfor undervurderes. En supplerende analyse viser, at kigger man udelukkende på de børn, hvor undersøgelsen har svar fra både forældre og fagprofessionelle om de samme børn, så er der en høj grad af konsistens i besvarelserne fra forældre og fagprofessionelle. ELEVERNE: Besvarelserne fra de ældre elever adskiller sig generelt ved, at en lidt højere andel her indplacerer sig i kategorierne forhøjet og let forhøjet sammenlignet med forældre og fagprofessionelle. Denne tendens forstærkes yderligere i gennemførte supplerende analyser, hvor der kun sammenlignes mellem besvarelser for de ældre børn, og deres forældre og fagprofessionelle (dvs. en analyse renset for forældre og fagprofessionelle til de yngre elever). Her viser analysen, at mens ca. 18 % af elevernes besvarelser indplacerer sig i forhøjet eller let forhøjet kategorierne, så er de tilsvarende andele i besvarelserne fra de fagprofessionelle og forældre kun 9-10 %. SPECIALTILBUD: Der er markante forskelle mellem normaltilbud og specialtilbud, da undersøgelsen tydeligt viser, at såvel forældre som fagprofessionelle til børn i specialtilbud i langt højere grad indplacerer disse børn i kategorierne forhøjet og let forhøjet. SAMMENLIGNING MED ANDRE UNDERSØGELSER: Et væsentligt spørgsmål er naturligvis, om disse resultater adskiller sig fra de resultater, man har fundet i tilsvarende SDQundersøgelser? Her kan dels direkte sammenlignes med den såkaldte referencefordeling fra Storbritannien, som viser normen for den britiske befolkning i denne aldersgruppe, og dels for skoleområdet sammenlignes med andre tilsvarende undersøgelser, hvor bedste bud her vil være en undersøgelse fra Bergen i Norge med sammenlignelige dataindsamlingsprocedurer og svarprocenter. Her fokuserede man imidlertid kun på de 8-10 årige og havde dermed ikke selvbesvarelser fra de ældre elever med. Analysen viser her, at der i Assens Kommune er en lidt lavere andel af børn, som indplaceres i kategorien høj og let forhøjet på totalscoren end i de sammenlignelige undersøgelser. Med andre ord vurderes ikke så mange børn samlet set at have synlige tegn på social og adfærdsmæssig dysfunktion som i den britiske referencegruppe. Mere uddybende viser analysen, at; For normalskoler er det en lidt lavere andel af børn i Assens Kommune, der indplaceres i forhøjet og let forhøjet sammenlignet med de britiske resultater. Den samme tendens gjorde sig gældende i det norske studie fra Bergen, hvor der også var en lavere andel børn i disse kategorier end i den britiske undersøgelse. For dagtilbud er andelen af børn i kategorien forhøjet og let forhøjet på samme niveau som den britiske referencefordeling, mens den for børn i dagplejen er lidt under. Specialtilbud adskiller sig ikke overraskende ved, at en væsentlig større andel af børnene her indplaceres i kategorierne forhøjet og let forhøjet sammenlignet med de internationale undersøgelser (som jo omfatter en hel befolkningsgruppe, og ikke en udvalgt målgruppe med særlige behov). Side 12 af 23

13 3.3 Resultater for scoren for nedsat funktion Nedenstående oversigt viser undersøgelsens resultater samlet set for Assens Kommune, når det kommer til scoren for nedsat funktion. Dvs. den score som udtrykker i hvilken grad barnet har vanskeligheder i mestring af hverdagens situationer og relationer 8 8 Det vil sige (i) i hvilken grad barnet har vanskeligheder på et eller flere af følgende områder: det følelsesmæssige område, koncentration, adfærd, samspil med andre mennesker områder, (ii) i hvilket omfang evt. vanskeligheder gør barnet/den unge ked af det/ulykkelig samt (iii) hvordan evt. vanskeligheder påvirker barnet dagligdag i forhold til læring, familieliv, jævnaldrende samt leg/fritidsaktiviteter. Side 13 af 23

14 De væsentligste resultater kan kort opsummeres på følgende vis: DE FAGPROFESSIONELLE: For børn i normaltilbud gælder, at de fagprofessionelle på tværs af skoler, dagtilbud og dagpleje vurderer, at mellem 7-11 % af børnene befinder sig i kategorien forhøjet, hvilket skal forstås på den måde, at der er mellem 7-11 % af børnene, som har vanskeligheder, der påvirker deres hverdag væsentligt i forhold til sindstilstand samt forhold som venskaber og indlæring. En lidt lavere andel på mellem 4-7 % vurderes af de fagprofessionelle at befinde sig i kategorien let forhøjet, som indikerer, at disse børn er i risikogruppen for at opleve denne type vanskeligheder. FORÆLDRENE: Besvarelserne fra forældrene adskiller sig fra de fagprofessionelles resultater ved, at der er væsentlige forskelle mellem skoler på den ene side og dagtilbud og dagpleje på den anden side. Således viser undersøgelsen, at forældrenes besvarelser i skolen indplacerer hele 14 % af børnene i kategorien forhøjet, mens den tilsvarende andel i dagtilbud er 6 % og 2 % i dagpleje. En tilsvarende om end ikke så markant tendens gør sig også gældende for andelen i let forhøjet. Med andre ord vurderer forældre til børn i skoler i højere grad, at deres børn har vanskeligheder med at mestre hverdagen sammenlignet med både de fagprofessionelle og sammenlignet med forældre til børn i dagtilbud 9. ELEVERNE: Besvarelserne fra de ældre elever viser, at 10 % indplacerer sig i kategorien forhøjet, mens 6 % indplacerer sig i kategorien let forhøjet. SPECIALTILBUD: Der er ligesom ved totalscore markante forskelle mellem normaltilbud og specialtilbud, og her er forskellen endnu mere markant. I specialetilbuddene er det således mellem % af de fagprofessionelles besvarelser, der indplacerer børn i kategorien forhøjet, mens den tilsvarende andel baseret på forældrenes besvarelser er mellem %. Med andre ord viser undersøgelsen, at børn og unge i specialtilbud i markant højere grad oplever vanskeligheder med at mestre hverdagen sammenlignet med gruppen af børn i normaltilbud. SAMMENLIGNING MED ANDRE UNDERSØGELSER: Ligesom med totalscoren kan det også undersøges, om resultaterne i Assens Kommune adskiller sig fra de resultater man har fundet i tilsvarende SDQ-undersøgelser. Her kan der som tidligere nævnt dels direkte sammenlignes med den såkaldte referencefordeling fra Storbritannien, som viser normen for den britiske befolkning i denne aldersgruppe, og dels for skoleområdet sammenlignes med en tilsvarende undersøgelse fra Bergen i Norge med sammenlignelige dataindsamlingsprocedurer og svarprocenter. Analysen viser her, at der på tværs af skoler og dagtilbud er modsatrettede tendenser, hvor besvarelser fra forældre og elever i skolerne skiller sig ud. For specielt forældre men også for de ældre elever i skoler er der en højere andel børn i Assens Kommune, der indplaceres i kategorierne forhøjet og let forhøjet sammenlignet med såvel den britiske undersøgelse samt den norske undersøgelse fra Bergen. Omvendt viser undersøgelsen, at i forhold til dagpleje og dagtilbud (både forældrebesvarelse og fagprofessionelbesvarelse) samt de fagprofessionelles besvarelse fra skolen, så er der i lighed med totalscore en lidt lavere andel af børn i Assens Kommune, som indplaceres i kategorien forhøjet og let forhøjet på scoren for nedsat funktion sammenlignet med den britiske undersøgelse. 9 Denne tendens bekræftes også af supplerende analyser, hvor der udelukkende kigges på besvarelser for de samme børn fra hhv. fagprofessionelle og forældre her viser analysen, at tendensen faktisk forstærkes således, at ca. 14 % af forældrenes besvarelser indplacerer børn i kategorien høj og 6 % i kategorien let forhøjet, mens de tilsvarende andele fra de fagprofessionelles besvarelser her er ca. 10 % (høj) og 6,5 % (let forhøjet). Side 14 af 23

15 Det understreger, at der er tale om et markant resultat, som viser en væsentlig udvikling fra dagtilbud til skole, når det kommer til andelen af børn, som oplever vanskeligheder i hverdagen i hvert fald set i forældrenes og elevernes perspektiv. En nærmere analyse på tværs af klassetrin i skolen viser også, at mens andelen i kategorien forhøjet på totalscoren er faldende med alderen i skolen (dvs. jo højere klassetrin jo lavere andel med social og adfærdsmæssig dysfunktion), så er andelen ikke på samme vis faldende med alderen, når det kommer til scoren for nedsat funktion. Så undersøgelsens resultater tyder her på, at selv om umiddelbart synlige symptomer på dysfunktion bliver mindre markante jo ældre børnene er, betyder det ikke, at deres funktion og velbefindende automatisk bliver bedre. TENDENSER PÅ TVÆRS AF TOTALSCORE OG SCORE FOR NEDSAT FUNKTION: Endeligt er det i forbindelse med undersøgelsen også blevet afdækket, hvor stor en andel af børn i skoler og dagtilbud, som både har problemer med adfærdsmæssig dysfunktion og vanskeligheder med at mestre hverdagen Analysen viser her, at når der ses på gruppen af børn, som både udviser social og adfærdsmæssig dysfunktion og har vanskeligheder ved at mestre deres hverdag på samme tid, så viser undersøgelsen, at det drejer om ca. 4-6 % af børnene i skole og 2-3 % af børnene i dagtilbud alt afhængigt af om der ses på de fagprofessionelle besvarelse, forældrenes besvarelse eller de ældre elevers besvarelse. Undersøgelsen viser videre, at inkluderes gruppen af børn, der på baggrund af undersøgelsen kan indplaceres i en risikogruppe for både at have adfærdsmæssig dysfunktion og vanskeligheder med at mestre hverdagen, så er andelen for børn i skole på ca % af alle børn i skole og 4-6 % af alle børn i dagtilbud. Side 15 af 23

16 4 Forklaringer og tendenser I dette afsnit gennemgås forklaringer og tendenser bag ved undersøgelsens resultater nærmere. Konkret undersøges det i afsnittet om der er sammenhæng mellem undersøgelsens resultater og forhold som alder, køn, institutionsspecifikke forhold (ledelsesform, fravær, resultater i nationale tests mv.) 4.1 Hvad har betydning for resultaterne? En overordnet gennemgang af undersøgelsens resultater viser, at der er markante forskelle på tværs af såvel de enkelte skoler som dagtilbud i Assens Kommune, når det kommer til såvel totalscore som score for nedsat funktion 10. Et centralt spørgsmål er naturligvis, hvad disse forskelle kan skyldes? Som et led i undersøgelsen er det derfor blevet analyseret, hvilken betydning en række forskellige baggrundskarakteristika har for indplaceringen af de undersøgte børn og unge på totalscoren. Fx betyder alder, køn, fravær i skolen, skolernes inklusionsandel mv noget for hvor stor en andel, der indplaceres i de forskellige kategorier i skolen? Denne analyse er gennemført som såkaldte sandsynlighedsberegninger på, hvorvidt der er en større sandsynlighed for, at fx drenge lander i kategorien forhøjet, eller hvilke institutioner der har størst sandsynlighed for at opleve en stor andel af elever i kategorien forhøjet 11. Fordelen ved at gennemføre denne type analyser er, at det er muligt at identificere hvilke faktorer, som har en statistisk signifikant sammenhæng til totalscore og score for nedsat funktion og dermed pege på de forhold, som statistisk set øger sandsynligheden for en indplacering i kategorierne forhøjet og let forhøjet. 10 Tabellerne for at illustrere dette er ikke indsat her, men kan findes i notatets bilagsmateriale. For alle skoler og dagtilbud er der derudover på institutionsniveau adgang til en letlæselig rapport, der opsummerer institutionens resultater. Derudover kan man på skoleniveau trække tilsvarende rapporter på klasseniveau. 11 Analysen er gennemført som logistiske regressionsanalyser, der giver et mål på sandsynligheden for, at børnene vil placere sig i en given kategori som normal eller indenfor en af kategorierne forhøjet og let forhøjet. For en nærmere beskrivelse af den konkrete gennemførsel af analyserne henvises til bilagsmaterialet. Side 16 af 23

17 HVAD BETYDER NOGET FOR UNDERSØGELSENS RESULTATER I SKOLERNE? De gennemførte analyser af undersøgelsens resultater viser, at følgende forhold har en statistisk signifikant sammenhæng med totalscoren og/eller scoren for nedsat funktion 12. KØN: I undersøgelsen hos både de fagprofessionelle og forældre viser analysen, at drenge har større sandsynlighed for at befinde sig i kategorien høj eller let forhøjet både når det gælder totalscore som score for nedsat funktion. Disse resultater er i tråd med sammenlignelige undersøger, som viser, at når det kommer til forældrenes og de fagprofessionelles vurdering, så vil drengene i højere grad end pigerne udvise dysfunktion og/eller vanskeligheder. Dette betyder dog ikke, at pigernes problemer skal overses, da undersøgelsen også viser, at en tilsvarende tendens ikke kan findes i undersøgelsen foretaget blandt de ældre elever, hvor piger faktisk viser sig at have en større sandsynlighed for at indplacere sig i forhøjet eller let forhøjet på scoren for nedsat funktion, men denne sammenhæng forsvinder dog, når der kontrolleres for andre forhold. Med andre ord bekræfter undersøgelsen fund fra tidligere undersøgelser, som viser at drengenes problemområder er mere synlige end pigernes set fra de fagprofessionelles og forældrenes synspunkt, men at mestringsvanskeligheder og dysfunktions-problemer i pigegruppen samtidigt ikke bør undervurderes, da elevbesvarelser peger på, at pigerne i mindst ligeså høj grad som drengene oplever udfordringer på disse punkter. ALDER: I undersøgelsen blandt de fagprofessionelle viser det sig, at når det kommer til såvel totalscore som nedsat funktion, så er der en sammenhæng mellem klassetrin og scoren, således at der er større sandsynlighed for at være i kategorierne forhøjet og let forhøjet i de mindre klasser (indskoling) end i de større klasser (udskoling) 13. En udvikling der specielt ses i overgangen fra 0. klasse til 1. klasse. FRAVÆR: I undersøgelsen blandt forældre viser analysen, at skoler med et højt fravær har en større sandsynlighed for at have en større andel af elever i kategorien høj eller let forhøjet for såvel totalscoren som scoren for nedsat funktion. Med andre ord så øger et højt fravær på skoleniveau den enkelte skoles sandsynlighed for, at elever placerer sig i kategorien høj eller let forhøjet 14. KLASSEKVOTIENT: I undersøgelsen blandt de fagprofessionelle viser analysen, at jo højere klassekvotient jo mindre er sandsynligeden for, at et barn befinder sig i kategorien forhøjet eller let forhøjet. Sammenhængen er statistisk signifikant, men den øgede sandsynlighed er dog lille ved dette forhold. INKLUSION: I undersøgelsen blandt forældrene viser undersøgelsen på den ene side, at børn på skoler, som ikke har oplevet en stigning i inklusionsgraden siden 2012, vil have mindre sandsynlighed for at befinde sig i kategorien forhøjet eller let forhøjet. På den anden side viser analysen af undersøgelsen blandt forældre også, at børn på skoler med et højt antal 12 Konkret er der undersøgt for følgende forhold: Køn, alder, klassetrin, Klassekvotient, inklusionsgrad, udviklingen i skolens inklusionsgrad fra , antal segregerede, overbygning eller ej, fraværsprocent, Størrelse på skole, andel AKT-elever, skolens socioøkonomiske profil samt hvilken institution, som eleven går på 13 En tilsvarende tendens ses også i de gennemførte analyser af forældrebesvarelserne i forhold til totalscoren, men den signifikante sammenhæng forsvinder, når der kontrolleres for andre de undersøgte forhold. 14 Fravær er opgjort på skoleniveau derfor kan det ikke her konkluderes om der er direkte sammenhæng mellem den enkelte elevs fravær og den enkelte elevs resultater i denne undersøgelse. Så vi ved ikke, om det er de elever, der har social og adfærdsmæssig dysfunktion og/eller problemer med at mestre hverdagen, som også har et særligt højt fravær eller om der er tale andre elever med højt fravær eller et gennemsnitligt højt fravær blandt alle elever på disse skoler. Side 17 af 23

18 segregerede elever, vil have en større sandsynlighed for at befinde sig i kategorien forhøjet eller let forhøjet. Der er ikke nødvendigvis modstrid mellem disse resultater, men resultaterne kunne tyde på, at forældrenes vurdering af deres eget barns totalscore og score for nedsat funktion påvirkes af, om barnet går på en skole, som ikke har øget sin andel af inkluderede elever og/eller har seggregeret et større antal elever. Analysen suppleres af, at analysen af undersøgelsen blandt elever viser, at her mindskes sandsynligheden for, at eleven befinder sig i kategorien forhøjet eller let forhøjet, når eleven er på en skole med et højt antal segregerede elever, eller når det på skolen er et AKT-tilbud. Disse resultater kunne tyde på, at elevernes vurdering påvirkes anderledes end forældrenes vurdering, når det kommer til betydningen af antallet af segregerede. Ovenstående resultater fortæller noget om hvilke sammenhænge, der kan identificeres på tværs af skoler i Assens Kommune, og kan dermed være med til at danne grundlag for en refleksion dels om forskelle mellem skoler, og dels på den enkelte skole i forhold til tiltag, som kan understøtte, at så lav en andel som muligt af elever oplever udfordringer i forhold til sociale relationer og adfærd samt vanskeligheder med at mestre hverdagen. Men selvom der her er tale om statistiske sammenhænge er der ikke tale om en udtømmende facitliste ikke alle mulige forhold er undersøgt, og mange analyser er foretaget på et skoleniveau fremfor individniveau, hvilket kan sløre en række bagvedliggende sammenhænge Analysen af undersøgelsens resultater har også afdækket en række andre signifikante sammenhænge, som dog forsvinder, når der kontrolleres for alle forhold på én gang. Disse resultater indikerer, at andre forhold også kan have en betydning for placeringen på totalscore og score for nedsat funktion i skolerne, men deres sammenhæng er ikke ligeså stærk som de nævnte forhold ovenfor, og disse resultater bør derfor tolkes med forsigtighed. Resultaterne fremgår af bilagsmaterialet Side 18 af 23

19 HVAD BETYDER NOGET FOR UNDERSØGELSENS RESULTATER I DAGTILBUD? De gennemførte analyser af undersøgelsens resultater viser, at følgende forhold har en statistisk signifikant sammenhæng med totalscoren og/eller scoren for nedsat funktion 16. KØN: I undersøgelsen blandt de fagprofessionelle, viser analysen, at drenge har større sandsynlighed for at befinde sig i kategorien forhøjet eller let forhøjet både når det gælder totalscores som score for nedsat funktion. Undersøgelsen blandt forældrene viser delvist den samme tendens, da analysen her viser, at drenge har større sandsynlighed for at befinde sig i kategorien forhøjet eller let forhøjet, når det kommer til totalscoren, mens den samme sammenhæng ikke findes i forhold til scoren for nedsat funktion. ALDER: I undersøgelsen blandt de fagprofessionelle, viser analysen, at yngre børn har større sandsynlighed for at befinde sig i kategorien høj eller let forhøjet, når det kommer til totalscoren, mens det omvendte gælder for scoren for nedsat funktion. Her viser analysen at ældre børn har større sandsynlighed for at befinde sig i kategorien høj eller let forhøjet på scoren for nedsat funktion 17. Denne samme sammenhæng kan også findes i undersøgelsen baseret på forældrebesvarelser, når det kommer til totalscoren, men ikke når det kommer til scoren for nedsat funktion. Ovenstående resultater fortæller noget om hvilke sammenhænge, der kan identificeres på tværs af dagtilbud i Assens Kommune, og kan dermed være med til at danne grundlag for en refleksion dels om forskelle mellem dagtilbud, og dels på det enkelte dagtilbud i forhold til tiltag, som kan understøtte, at så lav en andel som muligt af børn oplever udfordringer i forhold til sociale relationer og adfærd samt vanskeligheder med at mestre hverdagen. Men selvom der her er tale om statistiske sammenhænge, er der ikke tale om en udtømmende facitliste ikke alle mulige forhold er undersøgt Konkret er der undersøgt for følgende forhold: Køn, alder, Institutionstype (dagpleje, vuggestue, børnehave eller integreret institution, ledelsesform (områdeinstitution eller landsbyordning), socioøkonomisk profil på institutionen samt hvilken institution, som barnet/eleven går på 17 En tilsvarende tendens ses også i de gennemførte analyser af forældrebesvarelserne, men den signifikante sammenhæng forsvinder, når der kontrolleres for de andre undersøgte forhold 18 Analysen af undersøgelsens resultater har også afdækket en række andre signifikante sammenhænge, som dog forsvinder, når der kontrolleres for alle forhold på én gang. Disse resultater indikerer, at andre forhold også kan have en betydning for placeringen på totalscore og score for nedsat funktion i dagtilbud, men deres sammenhæng er ikke ligeså stærk som de nævnte forhold ovenfor, og disse resultater bør derfor tolkes med forsigtighed. Resultaterne fremgår af bilagsmaterialet Side 19 af 23

20 4.2 Sammenhænge mellem faglige resultater og undersøgelsens resultater I forbindelse med analysen af undersøgelsens resultater er sammenhængen i forhold til de faglige præstationer i Assens Kommune blevet undersøgt. Analysen er udelukkende gennemført på skoleområdet med resultater fra de nationale test i dansk og matematik som udtryk for elevernes faglige præstationer 19. Analysens resultater viser, at der på skoleniveau er en statistisk signifikant sammenhæng mellem andelen af elever, som befinder sig i kategorien forhøjet eller let forhøjet på totalscore og score for nedsat funktion, og deres score i de nationale test. Gennemgående viser de forskellige analyser af besvarelserne fra hhv. fagprofessionelle, forældre og elever, at skoler med en høj andel af elever med dårlig trivsel forstået som en høj score på totalscore eller score for nedsat funktion statistisk set også som skole samlet set vil præstere dårligere i de nationale test i dansk og matematik. Analysen er også blevet lavet den anden vej dvs. undersøgt om scoren i de nationale tests i dansk påvirker hhv. totalscoren og scoren for nedsat funktion. Her viser analysen, at der er en klar tendens til, at skoler med en høj andel af elever med en høj faglig performance også synes at have en højere andel af elever med god trivsel set ved totalscoren og scoren for nedsat funktion. Tendensen er dog ikke signifikant for alle respondentgrupper. 19 Analysen indebærer metodisk en tidsmæssig udfordring, idet de faglige resultater kun ligger tilgængeligt bagudrettet. Det vil med andre ord sige, at de faglige resultater er indsamlet forud for trivselsmålingen, så det er nødvendigt at knytte faglige resultater for elever i fx 2. klasse med trivsel for elever i 3. klasse. Man vil derfor højst være i stand til at tale om eventuel samvariation mellem trivsel og faglige resultater. Det er forsøgt på klasseniveau at matche de opnåede testresultater med den angivne trivsel, således at testresultater for elever i fx 2. klasse matches med trivsel for elever i 3. klasse. Der kan derfor højst tales om en eventuel samvariation mellem trivsel og faglige resultater. Side 20 af 23

21 4.3 Sammenhænge mellem den nationale trivselsmåling og undersøgelsens resultater Sideløbende med gennemførslen af denne undersøgelse er der i Assens Kommune blevet gennemført den første runde af den obligatoriske nationale trivselsmåling. I det følgende kommenteres der kort på den nationale trivselsundersøgelses resultater set i forhold til den gennemførte SDQ-undersøgelse i Assens Kommune. Den nationale trivselsundersøgelse er en spørgeskemaundersøgelse i folkeskolen, som besvares af eleverne selv. Konkret svarer eleverne i 0-3 klasse på 20 spørgsmål om alt fra glæde ved at gå skole, over medbestemmelse i timernes tilrettelæggelse til rengøring på skolens toiletter. Mens eleverne i 4-9. klasse svarer på 40 spørgsmål om den samme type spørgsmål samt spørgsmål med et øget fokus på faglige resultater og læringsmiljø i skolen. Resultaterne fra den nationale trivselsmåling på kommuneniveau viser, at når det kommer til de spørgsmål, der vedrører personlige, sociale og sundhedsmæssige aspekter af trivsel, så er der en mindre andel blandt eleverne, der ikke trives. For eleverne i 0-3. klasse er andelen på mellem 4-14 % afhængigt af det konkrete spørgsmål, mens andelen for eleverne i 4-9. klasse er i et betydeligt spænd på 1-22 % afhængigt af det konkrete spørgsmål. Disse andele er ikke umiddelbart sammenlignelige med den gennemførte SDQ-undersøgelse i Assens, da fortolkning af den nationale trivselsundersøgelse endnu ikke er afprøvet i større skala og forskningsmæssig valideret i samme grad som SDQ, hvorfor det er svært at sige noget sikkert om sammenhængen mellem spørgsmålene i den nationale trivselsundersøgelse og de to scores i SDQ-målingen (totalscore og scoren for nedsat funktion). Der kan dog peges på, at der i begge undersøgelser er en mindre andel af det samlede antal elever på mellem ca %, som angiver tydelige tegn på mistrivsel og social og adfærdsmæssig dysfunktion, og resultaterne af begge undersøgelser kan derfor også med fordel anvendes i sammenhæng i forbindelse med refleksion over fremadrettede indsatser for at sikre trivsel og en positiv udvikling af sociale, personlige og faglige kompetencer for elever i Assens Kommune folkeskoler. Side 21 af 23

22 5 Den videre proces i Assens kommune Baseline-undersøgelsen af inklusionsindsatsen i Assens Kommune er afsættet for videreudvikling af den pædagogiske praksis i de kommunale dagtilbud og skoler. Resultaterne fra undersøgelsen samt den dyberegående analyse har medvirket til en synliggørelse af tendenser på kommuneniveau såvel som på institutionsniveau. Formålet med undersøgelsens resultater er; at tydeliggøre status, åbne muligheder for handling og igangsættelse af tiltag samt løbende opfølgning, som kan medvirke til at forbedre praksis og dermed også børn/elevers udvikling, læring og trivsel. Foregående kapitler af baseline-undersøgelsens resultater har anskueliggjort to tendenser, som vi på kommunalt niveau ønsker at have fokus på i det videre arbejde med trivsel og inklusion. Overgang i indskolingen Analysens resultater viser, at børn/elever har vanskeligt ved at håndtere overgangen mellem dagtilbud og skole og i særdeleshed overgangen mellem 0. kl og 1. kl. Der ønskes derfor et større fokus på, hvorledes vi kommunalt og i de decentrale enheder kan forbedre overgangen for indskolingseleverne, så de trives bedre i deres første skoleår. Drenge- og pigepædagogik Undersøgelsen indikerer, at de forskellige respondenter har forskelligt syn på, hvordan drenge og piger trives forældre og fagprofessionelle oplever, at specielt drenge har udfordringer med adfærdsmæssig dysfunktion om mestring, mens det blandt de ældre elever selv vurderes, at problemerne er størst blandt pigerne, når det kommer til at mestre hverdagen. Denne forskel kan også have en faglig dimension, når der kigges på viden om de faglige resultater blandt piger og drenge. Denne problemstilling bør italesættes og arbejdes med fagprofessionelt, således at samarbejdet omkring børnene/eleverne har en positiv indvirkning på både trivslen og de faglige præstationer. Det videre forløb for baselineundersøgelsen og inklusionsindsatsen i Assens Kommune er intensivt arbejde med undersøgelsens resultater; hver institution præsenteres for egne data, der afholdes en fælles workshop-dag, der arbejdes decentralt med udvalgte fokusområder, der afholdes interventionsforløb med deltagelse af konsulenter fra BDO, og hver enkelt institution fastsætter egne måltal for valgte indsatsområder. Kommunalt skal der tages stilling til, hvorledes de to udvalgte fokusområder operationaliseres og hvilke måltal der skal fastsættes, samt med hvilken kadence undersøgelsen af inklusionsindsatsen som opfølgning til baseline-undersøgelsen skal indarbejdes i Dagtilbud og Skole i Assens Kommune. Side 22 af 23

23 6 Bilag Som bilag til dette notat findes Eksempel på anvendt spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen En teknisk gennemgang af resultater på skole- og dagtilbudsniveau Præsentationsmateriale anvendt i forbindelse med beskrivelse af undersøgelsens resultater for ledere i skoler og dagtilbud samt det politiske udvalg Side 23 af 23