Rapportbilag 1. Optagelsessamtaler. Input/output-analyse af optagelsessamtalerne. på læreruddannelsen

Transkript

1 Rapportbilag 1 Optagelsessamtaler på læreruddannelsen 2015 Input/output-analyse af optagelsessamtalerne på læreruddannelsen

2 Indhold Input/output-analyse af optagelsessamtalerne på læreruddannelsen Indhold 3 Del 1. Analyse af pointgivningen Optagelsessamtalernes 6 indholdsdomæner Sammenhæng mellem den samlede pointgivning i optagelsessamtalerne og forskellige baggrundsvariable 9 Del 2. Analyse af ansøgerne og deltagerne i samtalerne Ansøgere der ikke gik til samtale Ansøgere der ikke bestod samtalen 14 Del 3. Sammenhæng mellem frafald, optagelsessamtalerne og forskellige baggrundsvariable i perioden Del 4. Sammenhængen mellem det faglige niveau, optagelsessamtalerne og forskellige baggrundsvariable 22 Del 5. Analyse af ansøgere og optagne på læreruddannelsen Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

3 Input/output-analyse af optagelsessamtalerne på læreruddannelsen I 2013 blev der indført optagelsessamtale på læreruddannelserne for ansøgere, som har under 7 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen (inklusiv evt. bonus for tidlig studiestart og flere fag på A-niveau) eller som endnu ikke er sikker på at få et gennemsnit på 7 eller derover. Ansøgere, som ikke har en adgangsgivende eksamen, skulle også til samtale, hvis der var givet dispensation for dette adgangskrav. Optagelsessamtaler på læreruddannelsen er baseret på Multiple Mini Interview-modellen, som er et internationalt testformat, der bedømmer de realkompetencer, der er relevante i forhold til de enkelte uddannelser. Formålet med denne særlige optagelsesprocedure er at skabe det bedste match mellem den studerende og uddannelsen ved at optage ansøgere, der har større mulighed for at gennemføre studiet og bidrage positivt til studiet og læringsmiljøet. Herved forventes på sigt at mindske frafaldet på uddannelserne og få mere fagligt kvalificerede studerende. Denne del af evalueringen (input-output analysen) undersøger, hvordan institutionerne har udmøntet samtaleoplægget, pointfordelingen og optagelsessamtalerne. Det undersøges om samtalerne ser ud til at have en effekt på frafaldet og på det faglige niveau. Endelig ses der også på udviklingen i karakterprofilen på de optagne. Indhold Notatet indeholder 5 delanalyser. Del 1 undersøger om der er forskelle på pointgivningen i på de på enkelte prøvesteder, og om baggrundsvariable som fx alder, køn adgangsgivende eksamen har betydning for resultaterne. Del 2 ser på hvad der kendetegner gruppen, der ikke gik til samtale versus gruppen der gik til samtale. Er der særlige kendetegn for gruppen der ikke bestod versus gruppen, der blev optaget? Del 3 undersøger frafaldet før og efter indførelsen af optagelsessamtalerne. Del 4 ser på det faglige niveau før og efter indførelsen af optagelsessamtalerne Endelig ser del 5 på hvem, som ansøger og optages på læreruddannelsen i perioden Altså både før og efter samtalerne blev indført. Afsnittet ser også nærmere på karakterprofilen for de optagne over de seneste år. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

4 Resume Analyserne viser bl.a. At det samlede pointtal er faldet fra 33,8 til 33 fra 2014 til (NB: Det forventede gennemsnitlige pointtal er 24 1 ). Analyserne viser også, at der generelt blev givet højere point i både 2013 og 2014 end i 2015 kontrolleret for baggrundsvariable. At pointfordelingerne viser, at der generelt bliver givet flere point i den høje ende. Tendensen ser dog ud til at være aftaget en smule ligesom der er kommet lidt større variation i pointgivningen samlet set. At køn ikke systematisk påvirker den samlede pointgivning. Det gør alder, den adgangsgivende karakterkvotient, og samtalestedet derimod. At der i 2015 er givet387 afslag på baggrund af samtalerne. Det er en forøgelse i forhold til i 2014, hvor der blev givet 271 afslag. At blandt de, som har været til samtale (eller blev optaget med et gennemsnit på mindre end 7 i årene op til samtalernes indførelse), er andelen som falder fra inden for det første år, faldet efter samtalerne blev indført. At det faglige niveau, illustreret ved eksamenskarakteren i faget Almen Dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, er højere i årene efter optagelsesprøven blev indført end i årene før. At det faglige niveau i faget Almen Dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, udtrykt ved karakteren ved den afsluttende eksamen for faget, er højere jo højere pointsum den studerende fik ved optagelsesprøven til læreruddannelsen. 1 Det forventede pointtal er 24 idet middelpointtallet for hvert samtaledomæne er 4 og der er i alt 6 domæner Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

5 Del 1. Analyse af pointgivningen I dette afsnit undersøges pointgivningen til de enkelte samtaler. Formålet er bla. at undersøge, om der er særlige forhold ved pointgivningen, som interviewpersonerne skal være opmærksomme på i optagelsessamtalerne i de kommende år. 1.1 Optagelsessamtalernes 6 indholdsdomæner Optagelsessamtalerne består af 6 indholdsdomæner: 1.1 Motivation 1.2 Kognitiv formåen 1.3 Samarbejdsevne og personlig integritet 2.1 Kommunikationsevne 2.2 Etisk formåen 2.3 Faglig tekstforståelse og teksthåndtering Beregning af samlet pointtal og score Under optagelsessamtalerne skal der for hvert indholdsdomæne foretages individuelle separate vurderinger af ansøgerens præstation. Ansøgerens præstation vurderes på en skala fra 1-7 for hvert indholdsdomæne. Summen af de seks test giver det samlede pointtal. I 2013 var pointudmålingen tilrettelagt efter følgende skala: 1 gives for den utilfredsstillende præstation. 3 gives for den jævne præstation. 5 gives for den tilfredsstillende præstation. 7 gives for den udmærkede præstation. Da pointgivningen lå ret højt i 2013, blev der udmeldt en ny og udspecificeret pointudmålingsskala i 2014, hvor 4 er blevet middelpointtallet: 1 gives for den utilfredsstillende præstation 2 gives for den ujævne præstation 3 gives for den jævne præstation 4 gives for den middelgode præstation 5 gives for den gode præstation 6 gives for den fortrinlige præstation 7 gives for den fremragende præstation Minimumsscoren for at blive erklæret egnet til optagelse er 30. Den samlede score beregnes som adgangsgivende uddannelses karaktergennemsnit (inkl. bonus for tidlig start og højniveaufag) ganget med faktoren 1,5. Dette udløser mellem 3 og 10,4 point for henholdsvis 2 og 6,9 som Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

6 adgangsgivende karakterer, som lægges til det samlede pointtal for optagelsessamtalerne. For ansøgere uden adgangsgivende eksamen gives der 3 point til erstatning for adgangsgivende uddannelses karaktergennemsnit. På baggrund af den reviderede skala ses der i det følgende på, om pointgivningen har ændret sig. Tabel 1.1 Gennemsnit af point for de seks domæner Antal individer: Motivation 5,7 5,5 4,9 1.2 Kognitiv formåen 5,5 5,3 5,0 1.3 Samarbejdsevne og personlig integritet 5,6 5,4 5,0 2.1 Kommunikationsevne 5,3 5,1 5,4 2.2 Etisk formåen 5,3 5 5,2 2.3 Faglig tekstforståelse og teksthåndtering 5,5 5,2 5,2 Tabel 1.1 viser, at pointgennemsnittet for de fleste domæner er faldet fra 2013 til Fra 2013 til 2014 faldt gennemsnittet for hvert domæne med omkring 0,2 point, mens udviklingen fra 2014 til 2015 er mindre entydig. Gennemsnittet for motivation er faldet mest i 2015, mens gennemsnittet for kommunikationsevne er steget en smule. Som vist i tabel 1.2 er der kun marginalt forskel på hvordan de to køn har klaret de forskellige domæner i optagelsessamtalerne. Tabel 1.2 Gennemsnit af point for de 6 domæner fordelt på køn kvinde mand kvinde mand kvinde mand Antal af individer Motivation 5,8 5,7 5,5 5,5 4,8 4,9 1.2 Kognitiv formåen 5,6 5,5 5,3 5,3 4,9 5,1 1.3 Samarbejdsevne og personlig integritet 5,6 5,5 5,4 5,4 4,9 5,1 2.1 Kommunikationsevne 5,4 5,3 5 5,1 5,4 5,4 2.2 Etisk formåen 5,3 5,3 4,9 5 5,2 5,2 2.3 Faglig tekstforståelse og teksthåndtering 5,5 5,5 5,2 5,2 5,2 5,2 Uddannelses- og Forskningsministeriet 6

7 Tabel 1.3 Gennemsnit af point for de 6 domæner fordelt på alder i Alder under over 40 Antal individer Motivation 5,5 5,7 5,9 6 5,9 1.2 Kognitiv formåen 5,4 5,5 5,7 5,8 5,6 1.3 Samarbejdsevne og personlig integritet 5,4 5,5 5,8 5,8 5,7 2.1 Kommunikationsevne 5,4 5,3 5,5 5,2 5,2 2.2 Etisk formåen 5,3 5,3 5,4 5,3 5,2 2.3 Faglig tekstforståelse og teksthåndtering 5,5 5,5 5,7 5,5 5,3 Samlet pointtal 32,4 32,8 33,8 33,8 33 Tabel 1.4 Gennemsnit af point for de 6 domæner fordelt på alder i Alder under over 40 Antal individer Motivation 5,2 5,5 5,7 5,8 5,5 1.2 Kognitiv formåen 5,1 5,3 5,4 5,6 5,4 1.3 Samarbejdsevne og personlig integritet 5,1 5,3 5,6 5,7 5,6 2.1 Kommunikationsevne 4,9 5 5,3 5,3 5,2 2.2 Etisk formåen 4,8 4,9 5,2 5,3 5,1 2.3 Faglig tekstforståelse og teksthåndtering 5 5,2 5,4 5,5 5,2 Samlet pointtal 30 31,3 32,5 33,1 31,9 Tabel 1.5 Gennemsnit af point for de 6 domæner fordelt på alder i Alder under over 40 Antal individer Motivation 4,4 4,8 5,1 5,3 5,2 1.2 Kognitiv formåen 4,6 4,8 5,2 5,4 5,4 1.3 Samarbejdsevne og personlig integritet 4,7 4,9 5,2 5,5 5,3 2.1 Kommunikationsevne 5 5,3 5,6 5,7 5,7 2.2 Etisk formåen 4,8 5,1 5,5 5,6 5,6 2.3 Faglig tekstforståelse og teksthåndtering 4,8 5,1 5,5 5,6 5,8 Samlet pointtal 28, ,1 33,1 Uddannelses- og Forskningsministeriet 7

8 Der er ikke i de tre år sket væsentlige ændringer i aldersfordelingen. Den største gruppe er alle tre år unge mellem Aldersgruppen under 20 år ligger generelt lavere pointmæssigt end de andre aldersgrupper, mens de årige samt de årige generelt klarer sig bedst. Figur 1.1 på næste side viser fordelingen af point for de 6 domæner for 2013, 2014 og 2015 i forhold til en normalfordelingskurve 2. Figuren viser også hvordan de faktiske gennemsnit (stiplet linje) placerer sig ift. det forventede gennemsnit på 4 (rød linje). Figurerne viser, at pointene er mere jævnt fordelt i 2015 sammenlignet med 2013 og For de fleste domæner er antallet af ansøgere, som får 4 point steget og antallet som får 6 eller 7 point faldet. Figur 1.1 Test af normalfordeling i pointfordelingen for de 6 domæner 1.1 Motivation 1.2 Kognitiv formåen (tidl. analytisk formåen) 1.3 Samarbejdsevne og personlig integritet 2.1 Kommunikationsevne 2 Man skal være opmærksom på, at de 6 domæner i udgangspunktet er ordinale variable. Og da pointfordelingen har et begrænset udfaldsrum (1-7) vanskeliggør det en sammenligning med en normalfordeling. Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

9 2.2 Etisk formåen 2.3 Faglig tekstforståelse og teksthåndtering 1.2 Sammenhæng mellem den samlede pointgivning i optagelsessamtalerne og forskellige baggrundsvariable Med udgangspunkt i de indledende oversigtstabeller, dykker denne del dybere ned i de identificerede mønstre i pointgivningen. Analysen viser, at det samlede pointgennemsnit for samtalerne er faldet siden 2013 ligesom der også er en større spredning i pointgivningen samlet set, hvilket kan ses ved at standartafvigelsen er steget. Tabel 1.5 viser de centrale mål for den samlede pointgivning i 2013, g Tabel 1.6 Centrale mål for den samlede pointgivning i 2013 og Gennemsnit 32,99 31,51 30,59 Std.afvigelse 5,16 5,38 6,06 Min værdi Max værdi Figur 1.2 viser den gennemsnitlige pointgivning for alle prøvestederne i 2015 (rød)2014 (grøn), og 2013 (blå) for alle samtalerunder samlet set. Prøvestederne er rangordnet, så steder med højest gennemsnit i perioden står øverst. Figuren viser de faktiske gennemsnits placeringer ift. det forventede gennemsnit på 24 point, placeringen ift. minimumsscoren for at blive optaget (rød linje), samt placeringen ift. det faktiske gennemsnit på 32 for samlet set (sort stiplet linje). Det forventede gennemsnit er på 24 point idet middelpointtallet for hvert domæne er 4 og der i alt er 6 domæner. Linjerne viser usikkerheden på gennemsnittene (90 pct. kon- Uddannelses- og Forskningsministeriet 9

10 fidensintervaller). Linjerne er brede de steder hvor der er få observationer. Det er ikke alle prøvesteder, som har afholdt prøver i både 2013, 2014 og Figur 1.2 Fordeling af de samlede pointgennemsnit på prøvesteder 2015 (rød) 2014 (grøn) og 2013 (blå). N=4255. Anm.:visse uddannelsessteder og typer er udeladt pga. få observationer o.lign. Dette gælder Læreruddannelsen Bornholm, Holbæk og skypesamtalestederne. Figuren viser både hvordan samtalestederne giver point ift. til hinanden, og om den gennemsnitlige pointgivning har ændret sig inden for den enkelte institution ift. sidste år. Det er også væsentligt at være opmærksom på hvor meget de samlede gennemsnit afviger fra det forventede gennemsnit på 24. I toppen af figuren er steder som Hjørring, Skive og Vordingborg. Her er de gennemsnitlige pointtal over det samlede gennemsnit for I midten ligger steder som Zahle og Blaagaard/KDAS, Ålborg, Jelling og Silkeborg, mens steder som Metropol, Nr. Nissum og Esbjerg ligger under det samlede gennemsnit (32) for alle prøvestederne. Ses der isoleret på udviklingen inden for den enkelte institution er det interessant at bemærke, at nogle institutioner har en forholdsvis stabil pointgivning, mens andre har væsentlig større udsving. Det er derfor væsentligt at se nærmere på, hvordan de samlede point fordeler sig. Det kan gøres ved at se nærmere på pointfordelingerne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 10

11 Figur 1.3 Fordeling i den samlede pointgivning Figur 1.3 viser den samlede pointfordeling for henholdsvis 2013,2014 0g Det forventede gennemsnit på 24 er markeret med en rød linje. Af figuren fremgår det, at pointgivningen generelt ligger for højt i forhold til det det forventede gennemsnit. I 2013 var der umiddelbart flere, som fik en samlet pointscore over det faktiske gennemsnit. Denne tendens ser ud til at være aftaget en smule i 2015 Ser vi på de enkelte prøvesteder (fig. 1.4), ser vi samme tendens til, at antallet, som får en samlet pointscore over det forventede gennemsnit falder svagt fra 2013 til Yderligere kan bemærkes, at der er forskel på hvor stor en variation, der er i den samlede pointgivning på tværs af samtalestederne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 11

12 Figur 1.4 Pointfordelingen på de største samtalesteder Forskellene mellem pointgivningen på samtalestederne kan i nogen grad forklares ud fra en række karakteristika ved ansøgerne såsom alder, adgangsgivende eksamen, karaktergennemsnit mm. Selve samtalestedet har dog også betydning for pointgivningen. Vi har testet om følgende har betydning for forskelle i den samlede pointgivning: Ansøgerens køn Ansøgerens alder Året for optagelsessamtalen (2013, 2014 eller 2015) Typen af den adgangsgivende eksamen Karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen KOT-prioritering pr. 30/7 Prøvestedet Uddannelses- og Forskningsministeriet 12

13 Analysens resultater afviger ikke i væsentlig grad fra sidste års analyse. Lige som i sidste års rapport viser køn sig ikke at have en betydning for den samlede pointscore, mens de andre faktorer viser sig at have betydning. Alder har en positiv betydning, således at pointscoren stiger en smule jo ældre ansøgeren er. Karaktergennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen har også en positiv betydning, så den gennemsnitlige samlede pointscore stiger når adgangskvotienten stiger. Den gns. samlede pointscore stiger således med ca. 0,6 point når adgangskvotienten stiger med 1. Med andre ord har karaktergennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen en vis betydning for, hvordan optagelsessamtalen er gået. Effekten er dog forholdsvis begrænset, og det vil til illustration fx betyde, at en person med en adgangskvotient på 2 forventeligt vil score knap 2,5 point lavere end en person, der har en adgangskvotient på 6. Testen bekræfter at der er forskel mellem pointgivningen i de forskellige år, idet der generelt blev givet højere point i de første år med samtaler. Typen af den adgangsgivende eksamen har en vis betydning. Bruges STX som referencepunkt viser testen, at personer med en STX generelt opnår lidt højere pointscorer med undtagelse af personer med andet adgangsgrundlag der som de eneste generelt opnår lidt højere point end STX. Endelig har samtalestedet stadigvæk en stærk sammenhæng med pointgivningen. Det er interessant, da samtalestedet - teoretisk set - ikke burde have en betydning. Tabel 1.6: Sammenhæng mellem samlet pointgivning og baggrundsvariable Variable Type III Sum of Squares df Mean Square F Sig. Corrected Model ,128a 52,00 614,58 25,13 0,000 Intercept ,68 1, ,68 728,39 0,000 køn 75,11 1,00 75,11 3,07 0,080 alder 3.352,90 1, ,90 137,10 0,000 År 4.175,83 2, ,91 85,37 0,000 Adgangseksamen type 4.860,58 12,00 405,05 16,56 0,000 Karaktergennemsnit 3.222,32 1, ,32 131,76 0,000 Prioriteringsnr ,14 11,00 197,56 8,08 0,000 samtale institution ,38 24,00 545,60 22,31 0,000 Error , ,00 24,46 Total , ,00 Corrected Total , ,00 a. R Squared =,204 (Adjusted R Squared =,196) Afhængig variabel: Point Anm.: Der er gennemført en regression med udgangspunkt i en GLM-model, hvor point udgør den afhængige variabel. For den adgangsgivende eksamen er STX anvendt som referencekategori for variablen Adgangseksamen type. Mand er anvendt som referencekategori for variablen køn Uddannelses- og Forskningsministeriet 13

14 Del 2. Analyse af ansøgerne og deltagerne i samtalerne 2.1 Ansøgere der ikke gik til samtale I det følgende undersøges gruppen af ansøgere, der blev inviteret til samtale og enten ikke bookede en samtale, eller bookede samtale uden at møde op. Tabel 2.1 Samtalestatus for ansøgere inviteret til samtale Samtalestatus Antal Antal Antal I det følgende ser vi på resultatet af at afholde samtalerne. Hvem er blevet sorteret fra og hvordan? Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit booket samtale ikke fremmødt 51 4,5 87 4, ,5 booket samtale og fremmødt , , ,8 ikke booket samtale 485* 5,0* 435 4, ,8 Total Anm.: på grund af manglende oplysninger i datagrundlaget har vi ikke oplysninger om antallet af ansøgere, som ikke bookede samtale i I stedet er anvendt data fra sidste års rapport for tallene markeret med *. Dette bør ikke være en stor fejlkilde idet dette års datasæt og sidste års datasæt er ens for de to grupper, som har booket samtale 2013 og vi derfor kan antage at der heller ikke er væsentlige ændringer for antallet der ikke har booket samtale mellem de to datasæt. Vi kan se, at der stadig i 2015 er ansøgere der falder fra i løbet af den forberedende proces, hvor ansøgere selv skal booke og møde op til samtale. 17 pct. bookede enten ikke en samtale eller mødte ikke op til samtalen i 2014, i 2015 er det tilsvarende tal 13 pct. 2.2 Ansøgere der ikke bestod samtalen Herefter undersøges gruppen af ansøgere, der gik til samtale uden at bestå. Vi har kigget på, hvordan de enkelte afslag falder fordelt på prøvestederne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 14

15 Tabel 2.2 Ansøgere der ikke bestod samtalen fordelt på prøvesteder Institution Antal af individer Point- gennemsnit Karakter- gennemsnit Læreruddannelsen Esbjerg ,3 Læreruddannelsen Fyn , Læreruddannelsen Haderslev Læreruddannelsen Jelling Læreruddannelsen Metropol ,3 Læreruddannelsen Nørre Nissum ,7 Læreruddannelsen Roskilde ,9 Læreruddannelsen Silkeborg ,6 Læreruddannelsen Skive Læreruddannelsen Vordingborg ,5 Læreruddannelsen Aalborg Læreruddannelsen Aarhus ,5 Læreruddannelserne Blaagaard/KDAS & Zahle ,9 Øvrige ,5 Hovedtotal ,5 Institution Antal individer Point- gennemsnit Karakter-gennemsnit Læreruddannelsen Esbjerg ,1 Læreruddannelsen Fyn ,9 Læreruddannelsen Haderslev ,2 Læreruddannelsen Jelling ,6 Læreruddannelsen Metropol , Læreruddannelsen Nørre Nissum 8 24 Læreruddannelsen Roskilde ,2 Læreruddannelsen Silkeborg ,7 Læreruddannelsen Skive 4 29 Læreruddannelsen Vordingborg ,2 Læreruddannelsen Aalborg ,8 Læreruddannelsen Aarhus ,0 Læreruddannelserne Blaagaard/KDAS & Zahle ,9 Øvrige ,3 Hovedtotal ,9 Uddannelses- og Forskningsministeriet 15

16 2015 Institution Antal individer Point- gennemsnit Karakter-gennemsnit Læreruddannelsen Esbjerg Læreruddannelsen Fyn Læreruddannelsen Haderslev ,6 Læreruddannelsen Jelling Læreruddannelsen Metropol ,4 Læreruddannelsen Nørre Nissum 7 24 Læreruddannelsen Roskilde ,5 Læreruddannelsen Silkeborg ,6 Læreruddannelsen Skive ,4 Læreruddannelsen Vordingborg ,9 Læreruddannelsen Aalborg ,5 Læreruddannelsen Aarhus ,5 Læreruddannelserne Blaagaard/KDAS & Zahle ,8 øvrige ,3 Hovedtotal ,1 Anm.: Enkelte steder er oplysninger om karaktergennemsnittet udeladt pga. manglende oplysninger. Samtalerne har i 2015 givet anledning til 387 afslag. Det er en forøgelse i forhold til i 2013, hvor der kun blev givet 231 afslag på baggrund af samtalerne. Antallet af afviste er således vokset støt siden Tallet skal ligeledes ses i relation til, at lidt flere gik til prøve i 2015 end i I 2013 og 2014 udgjorde afslagene hhv. 10 pct. og 13 pct. af dem der gik til samtale. I 2015 det oppe på 18 pct. Uddannelses- og Forskningsministeriet 16

17 Del 3. Sammenhæng mellem frafald, optagelsessamtalerne og forskellige baggrundsvariable i perioden Datasættet indeholder oplysninger om samtlige optagne til læreruddannelsen i perioden Optagelsessamtalerne har nu eksisteret i tre år, hvorfor det er muligt at sammenligne frafaldet i perioden før samtalerne blev indført ( ) med perioden efter ( ). I analysen ser vi på frafald op til 1 år efter uddannelsen er påbegyndt. Indledningsvist bør man dog være opmærksom på, at data kun indeholder to år med det nye system, ligesom der er også uoverensstemmelser mellem SIS og KOT, både ift hvornår afbruddet sker og hvornår personen er optaget. Data for karaktergennemsnit er blevet beriget med oplysninger fra SIS. Alt dette skaber øget usikkerhed om hvorvidt samtalerne har betydning for frafaldet. Tabel 3.1 Antal optagne på læreruddannelserne Total Gennemsnit >= 7, Gennemsnit < 7 (optagelsessamtale) Uoplyst gennemsnit Total Tabel 3.1 viser antallet af optagne i perioden fordelt på om deres snit var 7 eller højere, eller om de har været til optagelsessamtale. De optagne i 2011 og optagne i 2012 har naturligvis ikke været til samtale, da ændringen først trådte i kraft i 2013, men de burde have været det, da deres adgangskvotient var lavere end 7. Denne gruppe kan derfor sammenlignes med de hhv og 1.409, som har været til samtale i 2013 og 2014, og som nu har været på uddannelsen i mindst 1 år. Hvis samtalerne virker efter hensigten, vil vi forvente, at frafaldet inden for 1 år er lavere blandt de som blev optaget gennem en samtale i 2013 og 2014 sammenlignet med dem, som blev optaget i 2011 og 2012 og som også havde en adgangskvotient under 7. Vi kan samtidigt bruge gruppen med et snit på 7 eller mere som en kontrolgruppe, for at sikre, at en evt. ændring ikke skyldes, at frafaldet er ændret generelt. Uddannelses- og Forskningsministeriet 17

18 Der er en mindre gruppe optagne, som ikke har et oplyst gennemsnit. Gruppen er dog lavere for 2013 og 2014 end for 2011 og For dem optaget i 2013 og 14 gælder det at 77 pct. har været til samtale. Det gennemsnitlige frafald for denne gruppe er det samme før og efter samtalernes indførsel. Indledningsvist viser tabel 3.2 det samlede antal og andel, som har afbrudt efter 1 år opdelt på 2011, 2012, 2013 og Frafaldet inden for det første år er reduceret fra ca. 17 pct. i året før indførelsen af optagelsesprøverne til 13 pct. i 2014 Tabel 3.3 viser det samme, men her er der opdelt på før/efter samtalerne blev indført. Dette for at øge robustheden i analysen ved ikke at se på frafald i enkeltår, men i stedet at se på frafaldet i de to år op til indførelsen af optagelsessamtaler (2011 og 2012) sammenlignet med frafaldet i de to år efter indførelsen af optagelsessamtalerne (2013 og 2014). Tabel 3.2 Det samlede antal og andel, som har afbrudt efter 1 år. Samlet Afbrud efter 1 år Pct I gang Pct Total Pct Anm: Der er uoverensstemmelser mellem SIS og KOT, både ift. hvornår afbruddet sker og hvornår personen er optaget. Tabel 3.3 Samlet antal og andel, som har afbrudt før og efter samtalerne blev indført. Samlet FØR samtaler ( ) EFTER samtaler ( ) Total Afbrud efter 1 år Pct I gang Pct Total Pct Anm: Der er uoverensstemmelser mellem SIS og KOT, både ift hvornår afbruddet sker og hvornår personen er optaget. Uoplyste er udeladt af tabellen. Dykker vi dybere ned viser tabel 3.4 antallet og andelen, som har afbrudt for der hvor adgangskvotienten var 7 eller højere (kontrolgruppen). Tabel 3.5 viser det samme for de, der har været til samtale (eller burde have været det). Uddannelses- og Forskningsministeriet 18

19 Tabel 3.4 Signifikanstest af antallet og andelen, som har afbrudt efter 1 år, som havde et karaktergennemsnit på 7 og over. FØR samtaler ( ) EFTER samtaler ( ) Afbrud efter år 1 Antal Total Forventet antal Pct Ikke afbrud år 1 Antal Forventet antal Pct Total Antal Forventet antal Pct Anm: Der er uoverensstemmelser mellem SIS og KOT, både ift hvornår afbruddet sker og hvornår personen er optaget. Det skaber øget usikkerhed i signifikanstesten. Uoplyste er udeladt af analysen. Tabel 3.4 viser, at blandt de som ikke er gået til samtale (kontrolgruppen), er der en svag forskel på andelen som falder fra inden for det første år, før og efter samtalerne blev indført. Forskellen er dog ikke signifikant, hvorfor vi ikke kan udtale os om hvorvidt der er forskel på frafaldet før og efter optagelsessamtalerne blev indført blandt gruppen med syv eller over i snit (dem der ikke skulle til optagelsessamtale). I gruppen som har været til optagelsessamtale (eller burde være det) er frafaldet det første år reduceret fra ca. 16 pct. før til 14 pct. efter. I rækken Forventet kan man se, at der forventet set skulle være ca. 460 personer, der var faldet fra såfremt der ikke var nogen forskel før og efter. Det faktiske tal er 425, hvilket betyder at ca. 35 færre end forventet er faldet fra de første to år. Idet forskellen er signifikant kan vi konkludere, at andelen af ansøgere, med et snit under 7, som afbryder læreruddannelsen indenfor 1 år, er faldet efter, at optagelsessamtalerne er blevet indført. Vi kan dog ikke umiddelbart konkludere, at det er indførslen af optagelsesprøverne, som fører til det lavere frafald blandt gruppen som går til samtale. Tabel 3.5 Signifikanstest af antallet og andelen, som har afbrudt efter 1 år i gruppen, med et gennemsnit under 7 (optagelsessamtale) FØR samtaler EFTER samtaler Total ( ) ( ) Afbrud efter år 1 Antal Forventet antal Pct Ikke afbrud år 1 Antal Forventet antal Pct Total Antal Forventet antal Pct Anm: Der er uoverensstemmelser mellem SIS og KOT, både ift hvornår afbruddet sker og hvornår personen er optaget. Det skaber øget usikkerhed i signifikanstesten. Uoplyste er udeladt af analysen. Uddannelses- og Forskningsministeriet 19

20 Bemærk også at tabel 3.4 og 3.5 ikke siger noget om hvorvidt der er forskel på frafaldet mellem dem som har været til optagelsessamtale og dem som ikke har. En analyse af forskellen mellem disse to grupper hhv. før og efter optagelsesprøvernes indførsel viser, at der ikke er signifikant forskel på frafaldet for dem med et gennemsnit over eller lig 7 og dem med et gennemsnit under 7 før optagelsesprøvernes indførsel. I perioden efter indførslen af optagelsesprøverne er der en svag forskel på frafaldet for dem med et gennemsnit over eller lig 7 og dem med et gennemsnit under 7, således at frafaldet er en smule lavere for gruppen der har været til samtale. Forskellen er dog lille og kun svagt signifikant. Frafaldet er således lavere for gruppen som var til samtale i årene sammenlignet med gruppen med et gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen på under 7 i Tabel 3.6 viser, at det især er for de lavere karakterer, at frafaldet er faldet. Tabel 3.6 Frafaldet fordelt på adgangseksamenskarakter samt optagelsesperiode Karakter: FØR samtaler ( ) EFTER samtaler ( ) Forskel Pct antal Pct antal 2-2,9 23, ,5 51-8,1 3-3,9 19, ,7 4-4,9 14, ,6 96 0,1 5-5,9 16, , ,8 6-6,9 12, ,3 95-0,4 7-7,9 15, , ,6 8-8,9 15, , ,7 9-9, ,7 73 1, ,9 13,3 26 8,5 20-4,8 Over ,2 12-2,8 Anm.: Det samlede frafald afviger svagt fra de tidligere angivne totaler idet der ikke er karakteroplysninger på samtlige frafaldne. Som sagt kan ovenstående ikke konkludere på hvorvidt det faldende frafald hænger sammen med indførslen af optagelsesprøver. Det at frafaldet ikke falder for gruppen med over 7 i gennemsnit giver en indikation herpå, men forskellene mellem frafaldet før og efter indførslen af optagelsessamtalerne kan potentielt hænge sammen med en række karakteristika ved ansøgerne eller ansøgningsstedet såsom alder, adgangsgivende eksamen, karaktergennemsnit mm. Vi har derfor undersøgt følgende faktorers betydning: Ansøgerens køn Ansøgerens alder Typen af den adgangsgivende eksamen Karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen Institutionen KOT-prioriteringen Uddannelses- og Forskningsministeriet 20

21 Der er ligeledes blevet undersøgt modeller med flere faktorer, men de viste sig, at være dårligere til at forklare frafaldet. Testen viser, at alder, køn og karaktergennemsnit ikke har nogen signifikant betydning for frafaldet, når der kontrolleres for de andre faktorer. Institutionen har en signifikant betydning, hvilket teoretisk giver god mening. KOT-prioriteringen har en signifikant positiv sammenhæng med frafaldet således at jo lavere prioritet læreruddannelsen har haft jo større sandsynlighed er der for at afbryde studiet. Optagelsesåret har en signifikant negativ effekt på frafaldet, således at sandsynligheden for at afbryde studiet indenfor det første år er lavere i end i I en lignende test har vi undersøgt om antallet af point givet ved samtalen har betydning for frafaldet blandt de studerende, som har været til samtale. De samme faktorer som ovenfor er inddraget i modellen. Igen viser det sig, at år og institution er signifikante. Antallet af point har en negativ sammenhæng med frafaldet således at frafaldet er lavere jo højere pointsummen er. Faktoren ligger dog lige på grænsen til at være signifikant. Uddannelses- og Forskningsministeriet 21

22 Del 4. Sammenhængen mellem det faglige niveau, optagelsessamtalerne og forskellige baggrundsvariable Denne analyse undersøger om optagelsesprøverne kan formodes at have påvirket det faglige niveau på uddannelsen eksemplificeret ved karakterfordelingen ved prøven i undervisningsfaget Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM). Data er de samme som i del 3, men der er tilføjet oplysninger fra SIS ift. karakterer i faget KLM. Analysen bruger en metode tilsvarende til den benyttet i del 3. Idet der undersøges om karaktergennemsnittet er ændret fra til for hhv. gruppen der ikke skulle til samtale (7 eller over i gennemsnit fra adgangseksamen) og gruppen der skulle til samtale (under 7 i snit fra adgangseksamen). Tabel 4.1 viser fordelingen af karakterer i faget KLM i de fire år. Bemærk at en ikke uvæsentlig andel ikke er angivet med karakter, men enten som andet, dvs. fx syg til eksamen, eller slet ikke er oplyst. Dette skyldes sandsynligvis forskelle mellem de to datasæt, som er blevet koblet og øger usikkerheden af vores analyser. Derudover lader det til at faget har skiftet navn i SIS mellem 2012 og 2013, hvis der i den forbindelse er sket væsentlige ændringer i indholdet af faget, kan det betyde, at en sammenligning mellem de to perioder ikke er hensigtsmæssig. I den videre analyse benytter vi kun data, hvor der er angivet en karakter i faget KLM. Dvs. vi ser kun på sammenhængen mellem indførslen af optagelsesprøver og karakteren for dem som går til eksamen. Hvis der er sket ændringer i hvem der ikke går til eksamen vil vi ikke kunne spore det. Tabel 4.1 Karakterfordeling i faget Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, antal, Karakter og Andet Ingen oplysninger Antal bedømmelser Uddannelses- og Forskningsministeriet 22

23 Tabel 4.2 viser gennemsnittet og standardafvigelsen for karaktergivningen i KLM i årene 2011 til Vi kan se at gennemsnittet er steget fra 6,9 i 2011 til 7,4 i Samtidig bliver spredningen i karaktergivningen en smule mindre, hvilket kan ses ved at standardafvigelsen er faldet svagt. Tabel 4.2 Centrale mål for den samlede karaktergivning i KLM i Gennemsnit 6,9 7 7,2 7,4 Std.afvigelse 3,54 3,52 3,49 3,37 Vores test viser, at der ikke er en signifikant sammenhæng mellem år og karakteren i KLM for gruppen med 7 eller over i gennemsnit i deres adgangseksamen (dem der ikke var til optagelsessamtale). Det er der til gengæld for gruppen med under 7 i gennemsnit. Tabel 4.3 viser fx at der tilsyneladende er en stigning i antallet, som får 7 eller 10 I KLM eksamen efter samtalerne er indført blandt dem som har under 7 i snit fra deres adgangseksamen samtidig med, at der er et fald i antallet, som får 2 og 4. Tabel 4.3 Signifikanstest af karakterfordeling ved eksamen i KLM for dem har været til optagelsessamtale (eller burde have været det) Karakter FØR samtaler ( ) EFTER samtaler ( ) Total 00 og -3 Antal Forventet antal 196,8 118,2 315 Pct 5,7% 5,4% 5,6% 2 Antal Forventet antal 431,1 258,9 690 Pct 13,3% 10,8% 12,3% 4 Antal Forventet antal 833,5 500, Pct 25,0% 21,9% 23,8% 7 Antal Forventet antal 1009,1 605, Pct 27,5% 31,0% 28,8% 10 Antal Forventet antal Pct 18,3% 21,6% 19,5% 12 Antal Forventet antal 347,4 208,6 556 Pct 10,3% 9,4% 9,9% Total Antal Forventet antal Pct 100% 100% 100% Uddannelses- og Forskningsministeriet 23

24 Tabellen siger ikke noget om hvorvidt tendensen til en stigning i karaktererne ved KLMeksamen skyldes indførslen af optagelseseksaminer. Vi har derfor testet sammenhængen mellem karakteren i faget KLM og årene (dvs. før/efter optagelsesprøven blev indført). Som i del 3 er der kontrolleret for karaktergennemsnit fra adgangseksamen, køn, alder og institution. Analysen viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem karakteren i KLM og karaktergennemsnittet fra adgangseksamen, køn, alder og år. Institutionen er derimod ikke signifikant. Sammenhængen er stærkest for karaktergennemsnittet fra adgangseksamen, således at karakteren i KLM stiger jo højere det adgangsgivende gennemsnit var. Karakteren tenderer også til være højere jo ældre personen er samt at være højere for mænd end for kvinder. Optagelsesåret har en signifikant positiv effekt på karakteren i KLM, således at karakteren er højere i 2014 end i Endelig har vi undersøgt sammenhængen mellem karakterer ved prøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab og point opnået ved optagelsessamtalerne. Igen er der kontrolleret for år, køn, alder, karaktergennemsnit i adgangseksamen og institution. Bemærk at data kun indeholder studerende som har været til optagelsessamtale dvs. kun data for årene Analysen viser, at år, køn og institution ikke er signifikante, mens både alder, karaktergennemsnit fra adgangseksamen og point har en positiv sammenhæng med karakteren i faget KLM. Jo ældre den studerende er jo højere karakter vil den studerende have fået i faget og jo højere adgangseksamensgennemsnit eller point jo højere karakter. Det lader således til at der er en sammenhæng mellem hvor dygtige de studerende er og hvor godt de klarer sig til optagelsessamtalen. Bemærk desuden at der ikke i denne forbindelse er en signifikant korrelation mellem den studerendes point og deres gennemsnit fra adgangseksamen. Det skyldes at vi her kun ser på studerende, som er optaget på uddannelsen og ikke, som tidligere, på både optagne og ikkeoptagne ansøgere. Uddannelses- og Forskningsministeriet 24

25 Del 5. Analyse af ansøgere og optagne på læreruddannelsen Der er dannet et udtræk fra KOT databasen for årene som indeholder alle ansøgere pr. 30/7, som har søgt mindst en læreruddannelse. Datasættet indeholder alle disse ansøgeres uddannelsesønsker. En ansøger kan have op til 8 forskellige uddannelsesønsker hvert år. Der er kun brugt data for ansøgere, som har søgt inden den 5/7. I 2013 blev der optaget ca. 250 ekstra studerende i 2 optagelsesrunde i august til ledige pladser. Dette tal er steget i 2014 og 2015 til hhv. ca. 320 og 557 ny-optagne. Antallet af 1. prioritetsansøgere er faldet kraftigt fra 2011 til 2015 med et fald på ca. 20 pct. (tabel 5.1). Sammenlignet med 2014 er antallet dog steget med 16 pct. i Kønsfordelingen har ikke ændret sig gennem årene, med ca. 60 pct. kvinder i begge år. Aldersfordelingen viser heller ikke nogen ændring i løbet af de fire år, idet der for alle årene er ca. 20 pct. som er yngre end 21 år, ca. 50 pct. i alderen 21 til 24 år og ca. 30 pct. ældre end 24 år. Tabel 5.1 Fordeling af 1. prioritetsansøgninger Folkeskolelærer PH Lillebælt UC PH Metropol UC PH Sjælland UC PH Syddanmark Esbjerg-Haderslev PH UC Nordjylland PH UCC PH VIA University College Folkeskolelærer i alt Uddannelses- og Forskningsministeriet 25

26 Figur 5.1 Første-prioritetsansøgere til læreruddannelserne fordelt på karaktergennemsnit Antal 350 Antal Figuren viser 1.prioritetsansøgere til læreruddannelserne fordelt på karaktergennemsnit kurven er moduleret med rullende gennemsnit. Bemærk det lave antal ansøgere i 2015, som skyldes manglende oplysninger for 480 ansøgere. Det er derfor ikke muligt at udtale sig om udviklingen for Tallene fra 2013 og 2014 viser en stigende tendens allerede før ansøgningen er sendt - til selvselektion for ansøgere med karaktergennemsnit under 7,0, som betyder, at disse ansøgere slet ikke søger. Det kan skyldes, at optagelsessamtalerne medfører, at ansøgerne allerede på ansøgningstidspunktet skal have en større motivation til at gennemgå processen, og at dette afholder nogle ansøgere fra at søge. Antallet af optagne pr. 30/ sammenlignet med 2014 viser, at der er sket en stigning på 6 pct. Men hvis man sammenligner med hvor der ikke var optagelsessamtaler - er faldet på godt 31 pct. (tabel 5.2). Fordelingen mellem de optagnes prioritering viser, at læreruddannelserne mindskede sin andel af 1.prioritets optagne fra 90 pct. til 85 pct., dvs. med 5 procentpoint, fra 2013 til 2014 (Tabel 5.3), dette er nu steget til 93 pct. i 2015, og er altså over niveauet fra Karaktergennemsnittet for de optagne er på samme niveau som sidste år nemlig 6,9. Kvindernes karakterer ligger over gennemsnittet, men der er ikke sket nogen forskydninger mellem kønnene over årene. Uddannelses- og Forskningsministeriet 26

27 Tabel 5.2 Antallet af optagne 30/ PH Lillebælt UC PH Metropol UC PH Sjælland UC PH Syddanmark Esbjerg/Haderslev PH UC Nordjylland PH UCC PH VIA University College Folkeskolelærer i alt Anm.: Tabellen bygger på tal fra optaget 2015, notat 7. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Tabel 5.3 Fordelingen af de optagne på læreruddannelserne i forhold til deres prioriteringsønsker Prioritet samtale Gns >= 7,0 i alt samtale Gns >= 7,0 i alt samtale Gns >= 7,0 i alt samtale Gns >= 7, i alt Tabel 5.4 Karaktergennemsnit for alle optagne 30/ PH Lillebælt UC 5,9 6,0 6,4 6,8 6,5 PH Metropol UC 7,0 6,8 6,9 6,9 7,4 PH Sjælland UC 5,7 5,9 6,0 6,5 6,3 PH Syddanmark/Esbjerg/Haderslev 6,0 6,1 6,5 6,9 6,6 PH UC Nordjylland 6,0 6,1 6,3 6,9 6,6 PH UCC 5,9 5,9 6,3 6,8 6,9 PH VIA University College 6,7 6,5 7,0 7,1 7,3 Gennemsnit for alle optagne 6,2 6,2 6,6 6,9 6,9 Uddannelses- og Forskningsministeriet 27

28 METODEN BAG ANALYSEN Notatet er udarbejdet af Statistik og Analyse i Styrelsen for videregående uddannelse, og bygger på en række datakilder. Del 1, 2, 3 og 4 tager udgangspunkt i det samlede dataudtræk fra professionshøjskolernes centrale samtalesystem LUBOSS, som er blevet sammenholdt med optagelsesstatus fra den koordinerede tilmelding KOT pr. 1/10. Altså optaget 30. juli og efteroptaget i august. Datasættet er beriget med frafaldsdata fra professionsskolerne studieadministrative system SIS samt med karakterdata og oplysninger om den mundtlige prøve i faget Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab fra professionsskolerne studieadministrative system SIS. Del 5 bruger data fra KOT for årene , men kun optaget pr. 30/7. Data baserer sig således kun på sommeroptaget på læreruddannelserne og evt. vinteroptag er ikke inkluderet i analyserne. Ligeledes er evt. optag udenom KOT ikke medtaget. Samkøringen af de forskellige datakilder fungerer generelt godt, men der er enkelte steder, hvor oplysningerne ikke er samstemmende i de forskellige registre, fx er data for karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen fra LUBOSS mangelfulde, idet der mangler oplysninger for en væsentlig andel af ansøgerne. I forbindelse med frafaldsanalysen er data derfor blevet beriget med karakteroplysninger fra SIS. I de tilfælde, hvor data kunne komme fra forskellige datakilder, er de data, der samlet set vurderes af højest kvalitet og som bedst understøtter det analytiske formål valgt. Det er klart at de trufne valg i denne sammenhæng øger usikkerheden i forhold til de gennemførte opgørelser. I samtlige delanalyser er deskriptive plots og fordelinger af data udarbejdet. I del 1 er der derudover udarbejdet en regression med udgangspunkt i en GLM-model, hvor point udgør den afhængige variabel. For den adgangsgivende eksamen er STX anvendt som referencekategori for variablen Adgangseksamen type. Derudover er en række test af fx normalfordeling mm. blevet kørt, men ikke medtaget i notatet. I del 3 er tabel 3.4 og 3.5 baseret på en signifikanstest af forskellen mellem perioden før optagelsessamtalerne ( ) og perioden efter optagelsessamtalerne ( ). Således er 2011 og 2012 blevet slået sammen til en periode og ligeså med 2013 og Endelig bygger sidste del af del 3 på to logistiske regressioner, med frafald/ikke frafald som afhængige variabel. I del 4 er der også gennemført en signifikanstest (tabel 4.3). Denne gang af karakterfordelingen i faget KLM før og efter samtalernes indførsel. Endelig bygger de sidste analyser i del 4 på to regressioner med karakterer i KLM som den afhængige variabel. Regressionen er lavet vha. endnu en GLM model. I samtlige analyser er der anvendt et signifikansniveau på 0,05 eller lavere. Endelig dækker del 5 over deskriptive tabeller. Det er væsentlig at bemærke at del 5 er lavet på baggrund af et andet datasæt end del 1-4, idet det kun indeholder optaget pr. 30/7. Uddannelses- og Forskningsministeriet 28