Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1 ; 23. Juni 1721 blev BESTED KIRKE HASSING HERRED

Transkript

1 Fig. 1. Bested. Ydre, set fra Syd. H. M BESTED KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1 ; 23. Juni 1721 blev Kirketienden, med Reservation af Kaldsretten, afhændet til Brigader og Amtmand Hans Eifler paa Tandrup 2, hvis Ejere fra tidlig Tid havde haft deres Lejersted i Kirken og havde betænkt den med Gaver og Udsmykning. Den overgik til Selveje 1. Januar Kirken ligger højt og frit paa en Bakke. Især i Øst er der ret brat Fald foran Kirkegaardens Kampestensdige. En Port i Vest og Laager i Syd og Øst har nymodens Piller af rode Mursten. Fra Bygningen falder Jordsmonnet svagt til alle Verdenshjørner. Bygningen bestaar af Apsis (genrejst), Kor og Skib fra romansk Tid, samt sengotisk Taarn og yngre Vaabenhus. Orienteringen har svag Misvisning til Nord. Den anselige, romanske Granitkvaderkirke, Apsis, Kor og Skib, har Skraakantsokkel, 37 cm høj, hvorunder et Fundamentskifte af almindelige Kvadre, der paa Skibets Sydside springer ret stærkt (indtil 20 cm) frem, men andre Steder er lidet eller slet ikke fremtrædende. Apsiden, der har været helt nedbrudt, blev genrejst Ved Gravning fandtes de oprindelige Syldsten, som især viste Indervæggens Krumning. Apsisbuen, der ikke har haft Kragsten, stod

2 BESTED KIRKE 557 Fig. 2. Bested. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz ind mod Koret ganske velbevaret i dettes lige Østvæg, omend selve Buetoppen var ommuret med gule Munkesten; Gavlens Yderside var beklædt med krumhugne Apsiskvadre, hvoriblandt en halv Snes Sten med Skraakant (Fig. 3). En Mængde andre genfandtes i Brolægningen paa Herregaarden Tandrup, deriblandt ogsaa et Dusin hulhugne Kvadre fra Apsidens Indervæg, svarende til dem, som endnu sad paa deres Plads i de bevarede Partier af Apsisvangerne. Østvinduet er nu cirkelrundt; dets oprindelige Form kendes ikke. Baade i Kor og Skib er Murhøjden o. 4,87 m over Sokkelen. Korets Sydmur er reguleret 1925, og Nordmuren er tidligere saa grundigt omsat, at ethvert Spor af Nordvindue er forsvundet. I Skibet findes kun et Sydvindue, kendeligt som Vægniche, (H. 184 cm, Br. 70). Men mange smighuggede Vindueskvadre er i Behold. En Overligger sidder indmuret i Triumfgavlens Inderside mod Skibets Loft, en anden, som sad i den 1925 nedbrudte Skillemur mellem Kor og Apsis (se S. 559), ligger nu skjult i et af Kirkegaardsdigets Vesthjørner, tre halve Overliggere findes ved Østlaagen, en Saalbænk (Vidde: 67 cm) ved Vestporten. Af Dørene, der har brudt Sokkelen, er den endnu aabne, retvinklede Syddør, som nu dækkes af Træværk, ret ændret, og Overliggeren indsat med Forsiden nedad. Den 112 cm brede Norddør er lukket, og dens øvre Del samt hele Østkarmen over Sokkelen ødelagt. Tæt Øst for Norddøren sidder en Kvader med en forsænket, lodret Rundstav. Af Stenhuggerfelter forekommer to Rektangler, 8,5 9 cm høje, brede, begge i Underkanten af Kvadrene, den ene umiddelbart ved Skibets østre, den anden ved det vestre Nordvindue.

3 558 HASSING HERRED Fig. 3. Bested. Korets Østmur med Apsisbuen synlig i Udhugningen (S. 557). C. A. J I det Indre er Korets Vægge af raa Sten, Skibets helt kvaderklædte. Korbuen er omdannet, men ved Kirkegaardsporten findes en 35 cm høj, 106 lang Kvader med kraftig, ikke omløbende Karnisprofil, der maaske kan være en af dens Krag- eller Sokkelsten; den laa 1925 i Skibets Gulv (tidligere, ifølge Uldall, som Tærskel i Vaabenhusdøren). En anden, lavere og kortere Kvader (32 94 cm, ligeledes karnisprofileret) laa som Tærskelsten paa Tandrup. Ogsaa i Vægkvadrene forekommer Stenhuggerfelter, flere paa Sydvæggen, af almindelig, rektangulær Form, et enkelt meget anseligt paa Nordvæggen, placeret ved Underkanten af en Kvader, 32 cm langt og tredobbelt aftrappet indtil en Dybde af 5 cm. Under Istandsættelsen 1925 eftersøgtes Skibets oprindelige Gulvhøjde, som ved Sydvæggen synes at have ligget cm under den daværende. Et Lag med Stenflækker og Kalk sluttede sig til de o. 50 cm fremspringende Syldsten. Ændringer og Tilbygninger. I sengotisk Tid, o. 1500, overdækkedes Korrummet med et ottedelt Hvælv, der har Halvstensribber og i Kapperne firkantede Trækhuller (røde Munkesten; Helstens Overribber med Trintænder).

4 BESTED KIRKE 559 Fig. 4. Bested. Indre, set mod Øst. V. H Samtidig hermed udskiltes Apsiden fra Koret med en Skillemur af gule Munkesten (skraat afskaarne Fuger), der Nord for Alteret havde en fladbuet, 80 cm bred Dør, og i den romanske Taggavls søndre Del blev der brudt en stor, rundbuet Gennemgang. Endvidere udvidedes Triumfbuen, der fik Rundbue af næsten samme Spændvidde som Koret. Taarnet, hvori der forneden er 8 Kvaderskifter, er i det Ydre moderne skalmuret med røde Sten i Krydsskifte. I det Indre er det lille Taarnrum bevaret med spids Taarnbue, spidsbuet, mangefalset Vestvindue, tilmuret, fladbuet Norddør i spidsbuet Spejl og Hvælv med Halvstens Ribber. Mellemstokværket, hvortil der er Adgang ad en fladbuet Dør fra Skibets Loft, har haft et fladbuet Vestvindue. I dets Sydvæg findes indsat en Sten med Halvdelen af en cirkelformet Fordybning, o. 18,5 cm i Diameter og o. 9 cm dyb. I Klokkestokværket, der ogsaa tidligere havde to spidsbuede Glamhuller til hver Side (Uldall), er kun de indre Hjørner af gammelt Murværk. Paa Sydsiden af Taarnet stod ifølge Uldall Aarstallet 1788 i Murankre og paa Vestsiden Vaabenhuset er klædt med romanske Granitkvadre; paa den glatte Gavl læses i Jernankre: meddeler Uldall, at det»for faa Aar siden«blev helt ombygget, men Aarstallet anbragtes atter. Dør, Vindue og Gesims er nymodens. Om Reparationer meddeler Regnskaberne bl. a.: 1688 huggede Anders Nielsen Tømmermand det nye Taarnværk og reparerede det forraadnede Klokkeværk; Blytækker Christen Christensen af Villerslev beklædte Taarnet

5 560 HASSING HERRED E. Rothe E. Rothe 1927 Fig Bested. Kalkmalerier Korhvælvet. 5. Søndre Kappe, østre Halvkappe. 6. Topornament.

6 BESTED KIRKE 561 Fig. 7. Bested. Kalkmalerier. Skematisk Gengivelse af Vaabenskjoldenes Placering. Efter Tegning af E. Rothe 1927 (S. 562). med Bly, 18 Opgange paa hver Side opmurede Jens Knudsen den»brækkede«gavl paa østre Ende og to Aar efter istandsatte han Skibets nedfaldne Sydmur fra Døren hen til Koret samt Vestmuren arbejdede Niels Christensen i Jersbøl paa Kirken: Taarnets Sydøsthjørne, der var brøstfældigt fra øverst til nederst blev opmuret af ny, Skibets Nordøsthjørne ligeledes,»de hugne Sten blev udtaget og igen med Kalk indsatte«; Sakristiet (ɔ: Apsis),»som var revnet over Kors og færdig at skilles fra Kirken«, blev udflækket og repareret. Ifølge Uldall omsattes Skibets Nordside o. 1850, Korets Nordside o og Skibets Sydside Kirken, der blev underkastet en Hovedistandsættelse 1925 (Arkitekt Hother Paludan), staar med hvidkalket Stribe under Tagskægget og Kantning omkring 36

7 562 HASSING HERRED Vinduerne, hvis Murkarme, af smaa Sten, synes at være samtidige med Trærammerne, der er fra Begyndelsen af 1800 erne. I Skibets Sydside er der mange gamle Jernankre; paa et Anker paa Korets Sydside stod Aarstallet 1720 (Uldall). Tagværkerne, af Fyr, er blytækte; over det hvidkalkede Vaabenhus dog hængt med Cementtagsten. Skibet har Bjælkeloft. KALKMALERIER Korhvælvet er dekoreret i Ung-Renaissance, o I Kappernes nedre Del findes en Frise af 32 Adelsvaaben (Niels Lykkes og Karen Krabbes 16 Aner, sml. Fig. 7) med usymmetriske Skjolde, fire i hver Kappe, hvortil der i de to Østkapper slutter sig en mangelfuldt bevaret Indskrift med sort Fraktur, næsten ulæselig paa Grund af en senere Ommaling (fragmentarisk Aarstal 16..) med noget ændret Ordstilling og Indhold:»Her stander erlige oc velbyrdig... Mand... Niels Løcke till... han... XII Karine Krabs... federne oc møderne...«. Under Vaabenfrisen løber en Ornamentbort, symmetriske Ranker med Griffe om Midtvaser (sml. Fig. 5), malet graat i graat paa vekslende gullig, graa og rød Bund. I den østre af de to Kapper mod Syd, lige under Midtvasen, ses Malerens Monogram: N P med sammenskrevne Versaler. Lignende Akantusværk i kraftigere Farver, overvejende gult, rødt og grønt, fylder Ribberne og Kappernes Toppe (Fig. 6). I Korbuen er malet et rigt Kandelaberornament med mange Masker og i Buetoppen en Roset, alt i hvidt med sorte Konturer paa rød Bund. Ogsaa Korets og Skibets Vægge har været prydet med Renaissancedekorationer, førstnævnte Sted vistnok med Evangelist-Medailloner, men intet heraf lod sig restaurere. Ved Maleriernes Istandsættelse 1927 sporedes under Renaissancelaget en ældre Udmaling fra o. 1500; paa Ribberne grove, gule Sparrer, paa Triumfvæggen, omkring Korbueslaget, vekslende lyst rødbrune og graasorte»kvadre«, kronet af smaa, staaende»pile«, der havde smaa, trekantede Spidser. Paa den nu nedbrudte Væg i Apsismundingen, omkring Altertavlen, var der Rester af to Tæppedekorationer over hinanden, fra 1700 erne. INVENTAR Alterbord, staaende umiddelbart foran Apsismundingen, muret af gule Munkesten i Munkeskifte 3. Pladen, cm, er af romanske Kvadre med uregelmæssig Skraakant. I en af Kvadrene er en Helgengrav af vanlig aftrappet Type, med en let tilhugget Dækplade af rødlig Kalksten. I Graven ligger en Relikviekapsel af Bly, firkantet, 2 2 cm, indeholdende en Bensplint, svøbt i Silketøj.

8 BESTED KIRKE 563 Fig. 8. Bested. Altertavle, malet 1638 (S. 563). E. M E. M Fig. 9. Evangelisten Matthæus, fra Altertavlen (S. 563). Alterklæder omtales 1) et gammelt af grønt Fløjl»med behørige silkesyet Dug«, 2) et hvidt Atlaskes med Guldbordyring forneden (Rgsk.). Altertavle (Fig. 8) i Sen-Renaissance, med malet Aarstal Baade Opbygning og Snitværk i den kraftigt virkende Tavle minder i høj Grad om de bedre skaarne Tavler i Øster Nykirke (Vejle A.) og Vester Nykirke (Ribe A.), den sidste fra Storstykket tredeles af svære, glatte, korintiske Søjler med Prydbælter, af hvilke de ydre indeholder Frugtbundter, de indre Adam og Eva. I Storfeltet bæres det flade Bueslag af udsvejfede Pilastre, og lavt i Feltet sidder et naivt udført Relief forestillende Nadveren. I de nicheagtige Sidefelter er anbragt ret store Figurer af Matthæus (Fig. 9) og Markus, mens de to andre Evangelister staar yderst paa Storgesimsen. I Storvingerne, der foroven kantes af smaa Havfrueskikkelser, forneden af Frugtbundter, er Smaastatuetter af Kristus med Verdenskuglen og Moses. Det firkantede Topstykke flankeres af to Hermer, Klogskaben med Spejl og Troen(?) med Bog; Topfeltets Relief fremstiller Kristus paa Korset mellem Røverne; ved Korsets Fod Johannes og de tre Kvinder. I Topvingerne Masker og Frugtbundter. Topstykkets Gavl er formet som et ovalt Felt, hvori Gudfader med Verdenskuglen; det flankeres af to Englebørn med Lidelsesredskaber og krones af den opstandne Frelser. Ved en Istandsættelse fremdroges og repareredes 36*

9 564 HASSING HERRED en Staffering fra 1710, signeret:»pinxit A. Gundal«. Ifølge Regnskaberne akkorderede Sognepræsten Peder Kirketerp imidlertid 1. November 1710 med Kontrafejeren Jens Thrane om Altertavlens Staffering: med behørige Guld og Sølv og oprigtig Oliefarve for 30 Rdl., og 21. December foreligger Thranes Kvittering. Anders Eskesen Gundal, hvis Stafferinger kendes fra flere af Amtets Kirker (se f. Eks. Sønderhaa Prædikestol S. 488) maa da have været Thranes Førstemand. Farverne er overvejende sort og hvidt med lidt Marmorering, rødt, Forgyldning og Lasurer. Af Tavlens oprindelige Staffering, som ligger gemt under den yngre, er kun fremdraget Nadverordene med Fraktur samt Aarstallet 1638 i Midtfeltet over Relieffet. De yngre Indskrifter staar med gul Skriveskrift, i Fodfeltet: Joh. 6, 54 og Aarstallet 1710, paa Gesimsen: 1. Cor. 10, 16 samt tre Adelsvaaben med Navnebogstaverne ECvB ESR HE, henvisende til Elisabeth Sophie Rantzau (Ejer af Tandrup, død 1726) og hendes to Ægtefæller, Erasmus Casimir v. Bassen, død 1698, og Hans Eifler, død Altersølv. Kalk (Fig. 12), 19,5 cm høj. Paa den sekstungede Fod er graveret tre sammenstillede, barokke Kartoucheskjolde, hvori Versaler: KLD CNS E H D (Christen Nielsen til Tandrup og hans to Hustruer) og herunder Aarstallet Skaftet er rundt og glat; paa den glatte, fladtrykte Knop er loddet støbte, smaa Relieffer: 1) Krucifiksgruppe, 2) Kærligheden, 3) Jesu Daab, 4) basunblæsende Figur i flagrende Gevandt, 5) siddende Kvinde (Attributterne udslidte), 6) nøgen Mand (5 6 = Mars og Venus?) og 7) Kvinde og Barn. Paa Kummen, hvis nederste Del er fornyet, er graverede Versaler:»Anno 1670 gaf Christen Nielsøn paa Tanderup denne Kalck oc Diske til Bidsted Kircke for sin oc sinne Hustruers Begrafvelse«; Mestermærke for Johan Wahlbom (Olrik 476); et andet, utydeligt Stempel henviser muligvis til Bægerets Reparation. Samtidig Disk med Cirkelkors. Sygekalk, enkel, med Mestermærke for Brinch, Tisted var Sygekalk af Messing (Rgsk.). Alterkrucifiks (Fig. 11), groft drevet af Sølv, o. 50 cm højt, flankeret af de to Røvere paa Korset, fra Tiden o ; Korsstammerne er ornamenteret med spinkle Ranker. Stykket er ifølge Uldall taget fra den gamle Messehagel. Alterstager (Fig. 10) fra 1673, 41 cm høje, med svulmende Fodprofil og spinkelt Balusterskaft, paa hvis Midtknop er graverede Versaler:»Gud til Ere oc Bedsted Kirke til Prydelse hafver Mr. Samuel Christensøn af Kiøbenhafn for sin sal. Kieristis Maren Madsdatters Begrafvelse disse Liysestager forærit anno 1673«. Messehagel var 1695 af rødt Fløjl med Sølvkors (Rgsk.); sml. Alterkrucifiks. Font (Fig. 14), romansk, af Granit, Variant af Tybotypen, o. 70 cm i Tvm.

10 BESTED KIRKE 565 Fig. 10. Bested. Alterstage 1673 (S. 564). E. M E. M Fig. 11. Bested. Alterkrucifiksgruppe, opr. fra Messehagel (S. 564). Kummens Profilering er omtrent den samme som den firkløverformede Snedsted Fonts (S. 476), med ganske spinkel Rundstav foroven og den sædvanlige Mundingsprofil ført ned midt paa Kummen, her omgivet af to meget brede, skraa Hulinger. Bægerblade i svagt Relief, Afløb midt i Bunden. Ogsaa Foden er særpræget, idet den nedre Rundstav er kraftigere udformet end vanligt, og de klumpede Hjørneknopper løber foroven ud i en lille Spids. Højde cm. Fad af Nürnbergerarbejde fra o. 1575, i Tvm. 57,5 cm, med Marie Bebudelse (uden Skriftring) og Hjort-og-Hund Frise baade i Bund og paa Rand; desuden graverede Versaler: HAG KPDS. Fontehimmel (sml. Fig. 4) fra o. 1700, med Springlister paa de vandrette Led og to Sæt akantusbladsmykkede Volutbøjler. Indenfor de nedre staar Smaafigurer: Johannes døbende Jesus; paa Gesimshjørnerne er Englehoveder. Den oprindelige Staffering, graat med røde, grønne og gulbrune Detailler, er genfremdraget og istandsat I Frisen er malet hvid Fraktur:»Daaben er en goed Samvittigheds Pacht med Gud formedelst Iesu Christi Opstandelse. 1. Pet. 3, 21«.

11 566 HASSING HERRED Prædikestol (sml. Fig. 4) af Aalborgtype, fra 1609, sikkert fra samme Værksted som Nykøbingstolen 1605 (S. 72). Af de seks Fag springer de tre frem som Karnap. I Storfelterne er, under Arkader, skaaret naive Relieffer: Evas Skabelse, Syndefaldet, to Adelsvaaben (med Jesumonogram og Navnebogstaverne IL og S R, henvisende til nedennævnte Jakob Lykke og Sophie Rud), Krucifiksgruppe, Opstandelse og Himmelfart. Paa Hjørnerne staar enkelte eller parvise Søjler med kannelerede Skafter og naive, korintiske Kapitæler. Smalfelterne har Reliefversaler, foroven i Kartoucheramme: Esa 55,6, forneden: Fig. 12. Bested. Alterkalk 1670 (S. 564). E. M. 1939»Den 12. Dag Julii lod erlig oc velbørdig Mand Iacob Løcke til Tanderup indsete denne Predickstol i Bedsted Kiercke. Gud lade den stande til Guds Ære oc Mennisken til evig Salighed, Amen«. Endvidere paa Hængeornamenterne:»Completum est hoc opusclum(!) anno Domni(!) 1609«(»I Herrens Aar 1609 er dette lille Arbejde fuldendt«). Nyere Underbaldakin. Ny Opgang. Himmelen har samme Grundform som Stolen, men er for Størstedelen fornyet i 1700 erne. Moderne Maling. Stoleværket er nyt, fra Kirkens Hovedistandsættelse. Vestligst staar et Par Stader med Gavle fra o , som over indsnøret Hals har Reliefroset i Trekanttop, og med Døre fra 1718, idet der dette Aar foræredes 2 Mark»til Stolene i Kirken at indlukke«(rgsk.). Degnestol blev gjort af ny 1718 af Jens Jensen Bødker for 7 Dlr. (Rgsk.). Dørfløjen i Syddøren er fornyet 1925, men har beholdt de gamle, vandrette Hængselbeslag. Paa et af disse er indslaaet:»anno 1652 IIS CMF PIB«og paa et andet:»ano 1707, (Bomærke), ISW P?B«. Ifølge Uldall bar den gamle Egedør Aarstallet I det nye Orgelpulpitur er der brugt fire drejede Bærestolper og en Række Balustre af et Pulpitur fra o Lysekrone fra o. 1700, med 2 6 glatte Arme, kraftig Hængekugle og som Topfigur en flakt Ørn. Klokker. 1) Versaler:»Verbum Domini manet in æternum. Mit Gottes Hulf gus mich Berent Bodeman zu Lubeck A. 1615«(»Herrens Ord bliver i Evighed«). Over Indskriften er Akantusranker med Hestehoveder, ordnede

12 BESTED KIRKE 567 om en Midtvase, under den en Akantusbladrække. Tvm. 98 cm. 2) Støbt af I. C. og H. Gamst, Kjø- benhavn Tvm. 47 cm var den lille Klokke revnet fra nederst til øverst (Rgsk.). GRAVMINDER Gravsten. 1) Romansk, af Granit, cm, skriftløs, med meget svagt ophøjet, latinsk Processionskors, hvis brede Stang staar paa et halvcirkulært Baand. Nu indmuret i Skibets Vestgavl, ved Sydhjørnet. 2) (Fig. 15) Romansk, af Granit, cm, skriftløs, med græsk Processionskors i ret kraftigt Relief. En Knop er indskudt mellem Korsets nedre Arm og Stangen, som staar paa en halvrund E. M Fig. 13. Bested. Povl Klingenbergs Gravkapel (S. 569). Høj. Nu indmuret i Vaabenhusets Sydmur, hvidkalket og overskaaret af et Muranker. 3) (Fig. 16) Figursten, hugget o. 1600, over Niels Lycke til Tanderup, død 14. Febr og Fru Karine Gyldenstiern, salige Hr. Mogens Gyldenstierns Datter, med deres liden Søn Mogens Lyche, som var 4 Aar og 14 Dage. Sort, belgisk Skifermarmor, cm. Indskriftens Reliefversaler er placeret i Fodafsnittet under de tre Figurer, som alle lægger Fingerspidserne sammen til Bøn. Manden klædt i Rustning med et af Snoge omslynget Kranie paa Brystpladen, Hustruen i Enkedragt; den lille Dreng knæler ved Faderens Side, med Kors over Hovedet. Ejendommeligt virker det, at Drengen svæver over en lodret staaende Pude, paa hvis Forside hans Hue ses i svagt Relief, og at Kvindeskikkelsen ligeledes svæver over det skraa Gulv, formodentlig for at hendes Hoved kan naa samme Højde som Mandens. Denne uperspektiviske Figurplacering er særegen for Stenen, hvis præcise, detaillerede Teknik iøvrigt tilhører det store, nørrejyske Gravstensværksted i Tiden o Over Figurfeltets vinkelbrudte øvre Profilkant ses i Buehjørnerne Hjelm og krydslagte Handsker og derimellem et Felt med Jesumonogram og de 4 nærmeste Anevaaben. De fjernere 2 6 Anevaaben er placeret paa de joniske Pilastres Skafter; under Kapitælerne er Tøjmønster, paa Postamenterne Kassetteværk.

13 568 HASSING HERRED E. M Fig. 14. Bested. Font (S. 564). H. M Fig. 15. Bested. Romansk Gravsten, indmuret i Vaaben huset (S. 567). Stenen er nu indsat i Korets Nordvæg, ligesom allerede 1765, da Abildgaard tegnede den, men 1715 laa den i Altergulvet over Begravelsen (S. 569), til stor Gene for Altergængerne. 4) Christen Nielsøn Kovstrup, Forpagter paa Tanderup og Provstiskriver over Tyholums Provsti, som boede og døde paa T. 31. Marts 1669, 54 Aar, med Hustruer: Karen Lavridtzdatter, død paa Bustrup i Salling Langfredag 1655, i hendes Alders 43. Aar, i Ægteskab 5 Aar, og Else Hansdatter, fød i Ribe, død 3. Aug , i hendes Alders 43. Aar, i Ægteskab Aar (een Datter). Ølandsk Kalksten, cm, med fordybede Versaler. Skriftfeltet flankeres af Lisénfelter med Kristi Lidelsesredskaber, ophængt i Baand; forneden et udslidt Felt og Kristi Gravlæggelse, foroven Korsfæstelsen og i Ovaler Opstandelsen og Himmelfarten. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisterne i Helfigurer. Stenen laa tidligere (Uldall) i Skibets Gulv, men er nu rejst paa Taarnets Sydvæg. 5) (Fig. 17)»Hæderlig, dyderig og meget gudelskende Matrone«Maren Samuel Christians af Kiøbenhafn, født sammesteds 18. Aug. 1607, død i Bidsted Præstegaard 28. Marts Langfredag Aften Kl. 9 slet, 1673, 65 Aar, 7 Maaneder, 10 Dage. Kalksten, o cm, sortmalet over Staffering, uden Slid. Indskriftens fordybede Versaler staar i et Cirkelfelt med Blomsterbort, holdt af Engle. Forneden, under et Bibelcitat, Kristi Gravlæggelse, foroven Korsfæstelsen og Opstandelsen, adskilt af Lidelsesredskaberne, øverst Himmelfarten. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisterne. Trods de ikonografiske Overensstemmelser er Stenen af en anden Stenhugger end Nr. 4, stivere og mindre plastisk gjort. Opsat paa Skibets Nordvæg, vistnok fra første Færd som Epitaf.

14 BESTED KIRKE 569 C. A. J Fig. 16. Bested. Gravsten o over Niels Lykke til Tandrup, død 1575 (S. 567). V. H Fig. 17. Bested. Gravsten over Maren Samuel Christians, død 1673 (S. 568). Under Koret har der været en nu tilkastet Gravkælder for Niels Lykke (sml. Gravsten og Kalkmalerier). Den synedes 1715 og»viste sig at indeholde nogle Stykker Fjele af de afdødes Ligkister og deres Benrester«; der klagedes over, at Hvælvingen naaede 1 Alen op over Jorden (Rgsk.). Taarnrummet er indrettet som Gravkapel (Fig. 13). I Taarnbuen staar en Skillemur med Smedejerns Fløjdøre, hvis Gitterstænger er formede som Spyd; i Fladbuen foroven: P K Kapellet indeholder kun een Kiste, rokokoprofileret, af Eg, nu umalet. Paa Laaget ligger en spinkel Kaarde og en oval Blyplade over Povel von Klingenberg til Wolstrup, Tandrup og Koustrup, Major af Cavalleriet, født paa Ørum 1714, død paa Wolstrup 1771, i hans Alders 57. Aar, de sidste 13 Aar i Ægteskab med hans efterlevende Enke Øllegaard Marie Iermiin til Wolstrup. I Inderkisten ligger det mumificerede Lig paa Humle, med glat Guldring paa Fingeren. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , div. Aar (LA. Viborg). Museumsindberetninger af E. Rothe 1910, 1927 (Kalkmalerier), C. A. Jensen 1924 (do.), N. Termansen 1910 (Altertavlen), C. A. Jensen (R. Graae og O. Norn) Revideret af C. A. J. og E. M

15 570 HASSING HERRED Chr. Heilskov: Personalhistoriske Indskrifter fra Hassing Herred, i AarbThisted S Thura: Aalborg Stift S S. Abildgaard: Dagbøger XIII [1767] S. 24 v. F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker III S Hother Paludan: Opmaalinger og Snit 1924 i NM. 1 Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 2 Matriklen 1664 med Tilføjelser (RA). 3 Bordet er muligvis samtidigt med den S. 559 omtalte gotiske Skillemur; 4 Beretning af Peter Kr. Andersen. 5 Muligvis er Dato og Aarstal senere tilføjet. Fig. 18. Bested 1815.