Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Transkript

1 Fig. 1. Tødsø. Ydre, set fra Sydøst. TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 blev Tienden afhændet til Peder Smeedgaard og medinteresserede Sognemænd i Tødsø 1. Kirken forblev derefter i Privateje (sml. Jernbogstaver paa Taarn S. 919), indtil den overgik til Selveje 27. August Ifølge et Sagn skal denne Kirke være opført for Indtægten af det rige Sildefiskeri, som hørte til Sognet (sml. Dørfløj). Kirken ligger sydøstligt i Byen. Kirkegaardens Kampestensdiger er delvis bevaret paa Øst- og Sydsiden, men ellers erstattet med Mur af kløvet Kamp. Laager mod Øst og Nord og en Indkørsel med Laage mod Syd har alle murede Piller af smaa Sten. Kirken bestaar af Kor og Skib fra romansk Tid samt sengotisk Taarn. Orienteringen afviger mod Syd. Den romanske Granitkvaderkirke, Kor og Skib, har Skraakantsokkel, hvorover Murhøjden er o. 4,00 m. Korets Nordvindue er oprindeligt, med

2 918 MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 2. Tødsø. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz Monolitoverligger og -saalbænk, den første af normal Karakter (Buevidde 73 cm), den sidste ejendommelig ved, at Nedhugningen ikke er retkantet, men skævt fladbuet. Et andet romansk Vindue, cm, med retkantet, falset Overligger og særlig Saalbænksten, ses midt i Skibets Nordmur (sml. Kalkmalerier S. 920). Sydportalen, der svarer nøje til Nordportalen i Frøslev (sml. S. 799), staar nu som udvendig Blænding (Fig. 3). Dens spinkle, rundbuede Kilestensstik omgiver et glat Tympanon og hviler paa attisk profilerede Konsolsten, der atter bæres af Søjler med Kapitæler og Baser af ens Terningform. Disses trapezagtige Sidefelter, der kantes af Rundstave med klolignende Hjørneknopper, er enten glatte eller prydede med forskellige, reliefhugne Motiver. Vestkapitælet har paa den fremadvendende Side en rund Knap, og mod Portallysningen en Lilje, Østkapitælet et tomt Felt og tre Knapper, Vestbasen Kors og Knap, Østbasen et tomt Felt og uklart, stærkt forvitret Bladværk. Portalen, der bryder Sokkelen, benyttedes endnu 1878 (Uldall), men kun den ene Søjle var fuldt bevaret, den anden, sikkert den østre, hvis Kapitæl og Base nu fejlagtigt vender de glatte Felter frem, fandtes kun i forkert opstillede Brudstykker. Det nuværende, østre Søjleskaft, der er helt og noget for kort, maa stamme fra Nordportalen, hvis Søjler 1878 var opstillet paa Kirkegaarden. Nævnte Aar sporedes Nordportalen endnu udvendig; nu er Kvadrene omsat, og der ses intet Spring i Sokkelen, men indvendig skimtes begge Portaler stadig (Br. 142 cm), og Nordportalens kvadersatte Østkarm ses bag Vægpanelet. Vest for Sydportalens Bueslag findes et rektangulært Stenhuggerfelt. I det Indre staar Triumfbuen med Skraakantsokkel og forskelligt profilerede Kragsten, den nordre med Rundstav i Underkanten, den søndre med attisk Profil (S. 915 Fig. 1 2). I en af Bueslagets øverste Kilesten ses et fo dsaalagtigt Stenhuggerfelt. Over Loftet er begge Skibets Gavle af raa Kamp.

3 TØDSØ KIRKE 919 Ændringer og Tilføjelser. Den neder- ste Del af det sengotiske Taarns Mure er udvendig af romanske Kvadre fra Vestgavlen, indvendig af raa Kamp, mens Resten af Murværket er af Munkesten i Munkeskifte. De romanske Sokkelkvadre er indsat under Sydmuren. Taarnrummet, der dækkes af et oprindeligt, ottedelt Hvælv uden Skjoldbuer, har rundbuet Arkade ind til Skibet. Over den nymodens, retkantede Syddør, der 1878 var fladbuet og lavere, skimtes et tilmuret, rundbuet Vindue, som maaske er oprindeligt, mens et smiget, rundbuet Vestvindue, i hvilket der udvendig er genanvendt en romansk Monolitoverligger, snarere er moderne. Adgangen til det mørke Mellemstokværk er ad en Fritrappe med moderne, muret Gelænder gennem en fladbuet, udvendig falset Fig. 3. Tødsø. Sydportal (S. 918). Dør, hvis indvendige Rulskiftestik ledsages af et Fladskifte. Gennemgangen til Skibets Loft er fladbuet. Klokkestokværket har mod hvert Verdenshjørne to rundbuede, falsede Glamhuller, et lignende, men mindre, ses i hver af Gavlene, der vender mod Nord og Syd. Mure og Gavle er næsten helt skalmurede paa forskellig Tid 2 ; lavt paa Vestmuren læses i Jernankre: NCQ EMB 1803 (Niels C. Quistgaard, Ellen Margrethe Bang). Korets fladrundbuede Sydvindue, hvis Karme er af Munkesten, stammer formodentlig fra o ligesom Opgangen til Prædikestolen, der er brudt gennem Triumfvæggen og muret af Munkesten i polsk Skifte. Vaabenhuse nævner Kirkeregnskabet et Vaabenhus uden at angive dets Plads, 1662 omtales søndre, Aaret efter nørre Vaabenhus; det første ombyggedes helt (Bindingsværk med murede Tavl, blytækt), det andet fik nyt Blytag. Begge Vaabenhuse er vist paa Matrikelplanen af 1791 (Fig. 11), men synes nedbrudt O fik Kirken atter et Vaabenhus foran Syddøren; det var af smaa, røde Sten og havde intet Bjælkelag, men et buet Tag dækket med Zink (Uldall). Af Skibets nuværende Vinduer, tre mod Syd, to mod Nord, er de to østligste mod Syd af smaa Sten og fladrundbuede om rundbuede Støbejernsrammer, medens de øvrige er ny-romanske, af Granit og med blyindfattede

4 920 MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 4. Tødsø. Maleri 1711 af Rasmus Jensen Thrane, i Altertavlens Storfelt (S. 921). Fig. 5. Tødsø. Prædikestol med malet Aarstal 1600 (S. 922). Ruder. Murenes i stor Udstrækning omsatte Kvadre 4 staar blanke, Striber omkring Sydsidens Murstensvinduer og under Sugfjælene samt Taarnets Murstenspartier er kalkede. Korets Taggavl er omsat i moderne Tid og har ved denne Lejlighed faaet en stor, rundbuet, granitindfattet Luge. Tagværkerne er nye, af Fyr, i Taarnets er der dog bevaret en Del gammel Eg. Korets Tag er blytækt, Skibets skifertækt, Taarnets teglhængt. I det Indre har Kor og Skib Bjælkeloft. KALKMALERIER Ved en Skalmuring af Skibets Nordvæg 1910 fandtes der Rester af en kalkmalet Dekoration paa det tilmurede, romanske Vindues indre Buesmig 5. Dekorationen syntes at stamme fra den senere Middelalder, men blev ikke nærmere undersøgt. INVENTAR Alterbord, romansk, fritstaaende, sat af Granitkvadre. Paa den o. 145 cm lange Bagside findes en firkantet Gemmeniche overdækket af en flad Marksten. Paa de tre andre Sider har Pladen, som bestaar af Kvadre ( cm) kraftigere, skraakantet Fremspring undersøgte Præsten Alterbordet og fandt en tom Helgengrav, cm, uden Dæksten.

5 TØDSØ KIRKE 921 Fig. 6. Tødsø. Alterkalk (S. 922). Fig. 7. Tødsø. Alterstage (S. 922). Alterbordspanel i Renaissance, med glatte Fyldinger i Profilrammer og Gesimsfrise, fremspringende over Tandsnit; nymalet Altertavle i Renaissance, stafferet 1648 (Rgsk.). Opbygningen med de fire Storsøjler ligner Rakkeby (o. 1625) og Mollerup (1655), Detaillerne især Solbjærg. Storstykkets tre Felter indrammes af æggestavprofilerede Lister, ligesom Gesimsens Kronliste har Æggestav. Storsøjlerne har korintiske Kapitæler og Prydbælter med Kartoucher. Paa Postamentfremspringene er der Løvemasker, paa Gesimsfremspringene Englehoveder. Topstykket, der er lidt smallere end Midtfeltet, flankeres af Tvillingsøjler med bosserede Prydbælter og drejede Profilkapitæler. Baade Topfelt og Topgesims har Pærestav-Lister. Vingerne er kartoucheornamenterede, Storvingerne med Ørnehoved, Fugleklo og i Midten Diademhoved. Topkartouchen indfatter et æggestavindrammet Firkantfelt. Altertavlen, som har været to Gange egetræsmalet med nogen Guldbronze, er 1932 frit opmalet i Lighed med Prædikestolen; alle Felternes Indskrifter er nye; samtidig er i Storfeltet fremdraget et Nadvermaleri (Fig. 4), medens de mindre *Malerier, Moses og Aron fra Sidefelterne, Gethsemane fra Topfeltet, nu opbevares paa Dueholm. Disse Billeder stammer sikkert fra en Staffering, for hvilken Rasmus Jensen Thrane 1711 fik 24 Daler (Rgsk.). Ved Undersøgelsen fandtes paa Gesimsens og Postamentets to yderste Felter et kronet»f. 4«og»Lov«(Louise), Aarstallet 1711

6 922 MORSØ NØRRE-HERRED og Navnene F. Thestrup, Diderich Schytte 7. Af den oprindelige Renaissancestaffering fra 1648 var kun bevaret nogle Rester paa Lister og Billedskærerarbejde. Altersølv, Kalk (Fig. 6), sammensat af Dele fra forskellig Tid. Ældst, fra o. 1550, er den gotiserende Knop, paa hvis Rudetoppe er graveret IHESVS; de kantede Tunger paa dens Overside har stavværksagtigt gennembrudte Ornamenter. Skaftet er mod Sædvane femkantet. Foden, fra 1696, har seks halvrunde Tunger med siksakridset Standkant og bred Fodplade. Paa den ene af Tungerne er fastloddet en støbt Krucifiksfigur paa udklippet Kors. Langs Tungekanten er graveret:»anno 1696 forærede Henrich Gyldenstierne 8 og hans Frue Anna Heduig Kula denne Kalck og Disk till Tødse Kircke. W. 43 ¼ Lod«; utydeligt Mestermærke, vistnok HES (ell. HS). Disk»11 Lø«, med graveret Cirkelkors og Mestermærke for H. Etzerodt, Nykøbing. Disk fra 1696,»dog uforgyldt«, foræredes til Kirken sammen med Kalken (Rgsk.). Alterstager (Fig. 7) fra o. 1625, 37,2 cm høje, rigt og svært profilerede, paa lav Fodskaal. Messehagel, nævnt 1683, af rødblommet Damask med Kors af Sølvsnore (Rgsk.). Font (Fig. 8), romansk, af Granit, Tybotype med Firkløver-Kumme, 72 cm i Tvm., Bægerbladene kun indristede. Tre Indvielseskors, et paa Kummens Overside, et ved dens Overkant og et paa Foden. Afløbshul i Bunden. Fad af Tin (sml. Erslev S. 929), fra 1729, ottekantet, 34 cm i Tvm., med Messingknapper i Hjørnerne og rund, konkav Bund. Paa Randen graveret:»ao dend 23. Marti er dette Fad bekostet til dend hellige Daabis Brug udi Tødse Kircke«. Stemplet S. A.H. (el. ASH) over Syndefaldet (Viborg Bymærke). Kande af Tin, stemplet: Hans Høy. Prædikestol (Fig. 5) i Høj-Renaissance, med malet Aarstal 1600, snedkret af samme Mester som Nykøbing (S. 72). Karnapform med tresidet Fremspring. Storfelternes Arkader er af Aalborgtype med kannelerede Pilastre, Profilkapitæler og Kassetteværksbuer; i Buehjørnerne veksler Rosetter, Englehoveder, Treblade og Frugtklaser. Hjørnesøjlerne har udpræget aalborgensiske Prydbælter og kori ntiske Kapitæler. Af Løvemaskerne paa Postamentfremspringene viser de to Tænder; mellem Midtfagets spidsvinklede Gesimsfremspring sidder to fremspringende, skæggede Mandshoveder. Paa Hængekartoucherne, den ene ny, religiøs Indskrift paa Latin, med Reliefversaler: Esajas 55,3. Der findes hverken Underbaldakin eller Himmel; Opgangen er en muret Trappe gennem Triumfmuren. Den oprindelige Staffering er genfremstillet Rødt dominerer; paa Metallerne er der ingen Lasurer. I Storfelterne er fremdraget oprindelige Malerier, forestillende Moses, de fire Evangelister og Johannes Døberen, alle paa landskabelige Baggrunde med Navnene i sorte Versaler paa svovlgult Himmellys. I Smalfelterne religiøse Indskrifter, under Gesimsen: Rom. 10,17 og

7 TØDSØ KIRKE 923 Fig. 8. Tødsø. Font (S. 922). E. Horskjær 1939 E. Horskjær 1939 Fig. 9. Tødsø. Klokke, støbt af»p. L. P. (S. 923). Aarstallet 1600, paa Postamentet Bibelsteder svarende til Figurmalerierne: 5. Mosebog 27,26. Matth. 15,13. Marc. 1,15. Luc. 11,28. Johs. 3,36. Johs. 1,17. Stolestader i Renaissance. De brede Gavlplanker har spidse Tvillinggavle med Æggestavlister og profilerede Overkanter, de lodrette Rygpaneler Tandsnitgesims, ligesom de høje Vægpaneler. Malet Degnestol, ganske enkel, ligesom Skriftestol snedkret 1719 af Christen Didrichsen Schytte (Rgsk.). Pultbrædtet er dog ældre, med indsnittede Navne og Aarstal deriblandt Dørfløj, jernbeslaaet, med»en af Jern udhuget Fisk i Lignelse af en Sild«nævnes 1808 (Præsteindberetning, sml. Sagn S. 917). Klokke (Fig. 9), sengotisk med Støbemærker for Mester»P. L. P.«. Tvm. 106 cm (Uldall 146). Gammel Klokkestol af Eg. GRAVMINDER Gravsten. 1) (Fig. 10). Provst Peder Pedersen Harre, død 1605, af Granit, cm, med Versalindskrift paa Latin:»52 docuit 32 qui annos præpositus Petrus humatus erit obiit anno l «(»Peder, som lærte i 52 og var Provst i 32 Aar, skal begraves [her]; han døde...«). Over Indskriften Jesumonogram, forneden en Kalk, flankeret af Bogstaverne P. P. I Korets Væg. 2) Udslidt, af Kalksten, o cm. Skriftfeltet indrammes af en Bort

8 924 MORSØ NØRRE-HERRED med barokt bølget Baand. I Hjørnerne Firbladsrosetter, mellem de øvre Kristi Monogram. Ligger som Trin for Taarndøren. Begravelse. Præsten Anders Andersen Knie ( )»skal ligge begravet i Tødsø Kirke under Gulvet nede ved Taarnet i Gangen, hvor der er en Hulhed«(Kirkebog). E. Horskjær 1939 Fig. 10. Tødsø. Gravsten over Provst Peder Pedersen Harre, død 1602 (S. 923). KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , , div. Aar samt Kirkebog (LA. Viborg). Præsteindberetning 1808 (NM) Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1873, C. A. Jensen, E. Moltke og E. Horskjær F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsykirker II S (NM). 1 Specifikationer over Konge- og Kirketiender i Aalborg og Viborg Stifter (RA). 2 Sydsiden af Taarnet istandsattes 1653, 1686, 1700 og 1713, Sydvesthjørnet 1686, 1700 og 1717, Vestsiden 1642, 1652, 1667 og 1706, Nordvesthjørnet 1689 og 1717, Østsiden blev Taarnets brøstfældige Mur, fra Spidsen og ned til Glamvinduet, som var ganske nedfalden, af ny ganske opmuret, saavel- som Sydøstsiden af Taarnet repareret (Rgsk.). 3 Kirkesynet 1803 meddeler, at da Synet blev taget over Nørre-Herreds Kirker i Juni, var Kirken under Reparation, som sluttede sidst i Oktober. Da den kortfattede Bygningsbeskrivelse ikke omtaler Vaabenhusene, er disse formodentlig blevet nedbrudt ved denne Lejlighed blev al Kirken og Koret paa den søndre Side opmuret af ny (Rgsk.). 5 Brev af 16. November 1910 fra Kirkeværge Peter L. Søndergaard (NM). 6 Beretning ved Maler Poul Jensen. 7 Frederik Thestrup, Provst i Hundborg Herred 1720 og i Hassing Herred 1723, Ejer af Vejerslevgaard paa Mors, død Didrik Christensen Schytte, Præst i Tødsø, død Henrik Gyldenstjerne til Boltinggaard, født 1634, blev 1667 benaadet med Hanherred og Morsø Provstier; død Kalken er altsaa en Dødsgave fra Enken. Fig. 11. Tødsø 1791.