Bilag progression Spansk A. Alment ordforråd Emnelæsning Jóvenes en Madrid Empresas en España

Transkript

1 Bilag progression Spansk A Alment ordforråd Emnelæsning Jóvenes en Madrid Empresas en España

2 Bilag alment ordforråd Bilag 1: Videnskortet Formål: Elever bevidstgøres om egen forforståelse og om, hvad de skal lære. Videnskortet kan også anvende til at dokumentere elevers arbejde med fagligt stof. Fremgangsmåde: Ved indledning til et nyt projekt/emne/område stiller eleverne en række spørgsmål, som de forsøger at besvare så udførligt som muligt. På den måde får de fat på deres forhåndsviden og - forståelse samtidig med, at det bliver tydeligt, hvad de gerne vil vide/arbejde mere om. Desuden giver videnskortet mulighed for at arbejde med de faglige mål og kompetencer ved fx at omformulere søjlen hvor kan vi/jeg lede til hvilke faglige mål arbejder vi med i dette forløb. Undervejs i forløbet summer eleverne op undervejs og skriver til i videnskortet med deres nye viden. Videnskortet udfyldes mere og mere udførligt, så forløbet i stikord afslutningsvis er formuleret i videnskortet. Læreren kan på den måde meget tydeligt følge med i elevernes vidensudvikling i forhold til fx definition af fagbegreber mv. Eksempel på skabelon til videnskort Hvad ved vi/jeg allerede? Hvad tror vi/jeg at vi/jeg ved? Hvad har jeg/vi Hvem skal brug for at vide? vi/jeg spørge? Hvor kan vi/jeg lede? ELLER Hvilke faglige mål arbejder vi/jeg med i dette forløb? Hvornår gør vi/jeg hvad? Tidsforbrug: Som opstart: ca. 60 minutter Løbende: ca. 10 minutter i afslutning af et modul Som afslutning: ca. 30 minutter, hvorefter der gøres status Materialer: A2-papir med videnskort. Post-it-sedler I øvrigt: Elevernes IT-dannelse også tænkes ind i kortet, fx ved at spørge: Hvilke IT-redskaber kan vi anvende til: a) proces, b) fastholdelse af viden og c) videndeling? Disse IT-redskaber indtænkes i modulerne og evalueres løbende.

3 Bilag 2: Glose-flip-over Læreren indleder timen med at skrive de spanske gloser til dagens tekst på tavlen (i vilkårlig orden). I dette tilfælde: Un paseo por Madrid: torero (m) es artista (m) de dónde cuál pero aquí torear con posar también vecino(m) profesión (f) arte (m) posar delante típico ambición (f) flirtear músico (m) En elev udpeges og oversætter glosen til dansk. (f.eks. torero tyrefægter ). Læreren visker ordet ud og skriver den spanske glose på tavlen. Turen går på omgang indtil alle gloser er oversat og alle gloserne på tavlen står på dansk. Herefter aktiveres glosen gennem øvelsessamtale, to og to i summegrupper (10-15 min.), hvor A spørger B: Por favor. Me das una frase con la palabra torero? hvortil B svarer. Soy torero en Madrid. Hermed løsrives glosen ud af sin vante kontekst og indlæringen optimeres. Til slut foretager læreren et par stikprøver blandt elevernes nydannede sætninger: Martin, me das una frase con la palabra torero? Eleverne kommer med eksempler og læreren skriver igen gloserne på spansk på tavlen.

4 Bilag 3: Sproglige øer og faste vendinger Parøvelser, hvor man skiftes til at svare på spørgsmål. S eksempler på øvelser i bogen: Vive el español, nivel inicial fra Don Quijote. Bilag 4: Tjeklisten Disse tjeklister bør laves løbende mhp bl.a. at sikre og tydeliggøre progressionen. Følgende er blot et eksempel hvad man kunne samle op på: I dette kapitel/forløb har jeg på spansk lært at: 1. sige hej til min kammerat 2. spørge min kammerat, hvordan det går hvad han/hun hedder hvor han/hun kommer fra hvor han/hun bor hvilken nationalitet han/hun har om han/hun arbejder, studerer eller går i skole hvor han/hun arbejder, studerer eller går i skole 3. sige at det går godt 4. fortælle at jeg hedder jeg arbejder jeg går på gymnasiet, på universitetet jeg tjener meget eller lidt 5. fortælle hvor jeg arbejder, hvor jeg kommer fra hvilken nationalitet jeg har hvor jeg bor Bilag 5: Ark til billedbeskrivelse Se eksempelvis ark i Mi querida familia, Eva Rosenkilde, Gyldendal, 2013

5 Bilag 6: Gambitter i en forenklet printerversion:

6 Bilag 7: Intersprog, selvlæring og ansvar Selvlæring + medansvar Læring er en personlig og aktiv proces, der fordrer medansvar og selvstændighed. Den grundlæggende tanke bag konceptet 'selvlæring' er, at sprogindlærernes tur op ad intersprogsskalaen mod en stigende beherskelse af målsproget er deres egen. Det er indlærerne selv, der taler, skriver, lytter og læser og dermed udvikler deres fremmedsproglige kommunikative kompetence. En underviser er således ikke i stand til at indlære et sprog hos deres studerende, hvorfor betegnelsen lærer i grunden er uheldig, fordi den giver forkerte associationer. Man kan lidt populært beskrive det på den måde, at underviseren står ved foden af intersprogsskalaen og i en omdefineret rolle som sproglig konsulent løbende giver de studerende studiemæssige råd samt vejledning i, hvordan de mest effektivt kan bevæge sig op ad skalaen mod målsproget. Det vil sige, at sprogindlæring bør foregå i et samarbejde imellem underviser og studerende. Med selvlæringskonceptet levnes den lærende således mulighed for mere selvstændigt at tage et medansvar for egen læring samt for løbende at deltage i planlægning, revision og evaluering af denne proces. For underviseren betyder dette et skift fra den traditionelle lærerrolle til at fungere som faglig vejleder og proceskonsulent.

7 Bilag 8: Intro til eleven. Læservejledning. I dette afsnit forklarer vi baggrunden for metoden Den naturlige samtale, og vi giver eksempler på, hvordan webstedet kan bruges. Flere steder i artiklen (de understregede ord) er det muligt at klikke sig videre til en nærmere forklaring på et fagudtryk, en ordliste eller øvelser. I øvrigt gør vi opmærksom på, at der andetsteds er en liste over fagudtryk. Formål? Formålet er dobbelt. 1. Du skal som elev have indsigt i din egen læringsproces. Hvordan lærer jeg bedst? Hvordan husker jeg bedst? Hvor er mine svage/stærke sider? Når man bliver klar over sin egen læringsproces, bliver det ny stof ikke blot til terperi og ulidelig udenadslære. Når man oplever, at ens indsats gavner én fagligt, og når man forstår hvorfor, stiger motivationen og lysten til at komme videre. 2. Du skal blive god til at indlede og deltage i en samtale på fremmedsproget. Du skal lære nogle tricks til at holde en samtale i gang, selv om du måske mangler en glose, en vending eller lignende. Meningen er, at dit sproglige overskud efterhånden bliver så stort, at du i højere grad kan koncentrere dig om indholdet i det, du siger. Vi kalder metoden procesorienteret. Det betyder, at vi lægger vægt på nogle bestemte, udvalgte, sproglige fænomener, som du skal fokusere på og blive bevidst om, inden du skal til at tale på det fremmede sprog. Indlæringen bliver mere effektiv, når du først har en grundlæggende forståelse for, hvad det er, du skal lære. Metoden fokuserer især på 3 kompetencer, (kvalifikationer eller evner), som er grundlæggende for en naturlig samtale: 1. Den diskursive (gambitter) 2. Den leksikalske (gloser) 3. Den strategiske (kommunikationsstrategier) Ad 1: Ved diskursiv kompetence forstår vi evnen til at åbne, føre og slutte en samtale mellem 2 eller flere personer. Dvs. viden om den struktur, der ligger bag en meningsudveksling mellem afsender(e) og modtager(e). Hvordan blander man sig i talestrømmen? Hvordan skifter man emne? Hvordan viser man sin interesse for de andres udsagn? M.a.o. hvordan bliver man en god samtalepartner? Ad 2: Ved leksikalsk kompetence forstår vi det aktive og passive ordforråd. Ad 3: Ved strategisk kompetence forstår vi evnen til at klare sig ud af et problem, der opstår i samtalens løb, f.eks. fordi man har glemt en glose, et navn eller lign. Dvs. evnen til at omskrive, give eksempler, bruge kropssprog o.lign. Der er tale om problemer, vi alle oplever, også når vi taler vort

8 modersmål. Men det er klart at problemerne bliver markante, når vi taler et fremmedsprog og kun er i besiddelse af en begrænset leksikalsk viden. Eksempel: "Kan du huske.. åh, hvad er det nu hun hedder.. vores gamle klassekammerat, hun havde lyst hår og briller hun var altid sammen med Eva Hun boede vist i Vestergade.?" "Mener du Anna?" "Ja, netop. Det var det, hun hed."

9 Bilag 9: Den gode, naturlige samtale Hvad er en samtale? En samtale eller dialog er en udveksling af verbale (sprog) og non-verbale (kropssprog) bidrag mellem 2 eller flere deltagere, der på skift indtager rollerne som afsender/modtager. Samtalens funktion: Samtalen har 2 grundlæggende formål: 1. at udveksle informationer 2. at skabe og vedligeholde sociale relationer En dialog består normalt af 3 faser: 1. indledningsfasen 2. kernefasen 3. afslutningsfasen Indledningen har rituel karakter, dvs. at det er det samme der gentager sig igen og igen, når man indleder en samtale. F.eks. man hilser, undskylder at man kommer for sent, præsenterer sig osv. Man snakker lidt om vind og vejr, om hvordan man har det o.lign. = small-talk. Small-talk har en slags isbryder-funktion. Samtaleparterne skal finde ud af, om de har lyst til at fortsætte samtalen, om de har noget vigtigt at tale om. Eksempler: - Hej! -Nåh, hva' så -Sig mig. Kernefasen er den vigtigste del af samtalen. Det er her tyngdepunktet i samtalen ligger, og det er her man udveksler sproghandlinger. En sproghandling kan f.eks. være, at man informerer om noget, opfordrer til noget, siger sin mening, beklager noget, afviser eller accepterer noget, giver et løfte om noget, truer, anmoder om noget o.lign. Eksempler: Jeg så en god film i går. Den skal du altså gå ind og se. Jeg gider ikke se film. Det er en skam. Den er ellers bare alletiders Afslutningen er ligesom indledningen rituel. Man bryder op, konkluderer på samtalen, udveksler ønsker, siger farvel osv. Eksempler: Nåh, men jeg skal videre Hov, klokken er allerede 3. Jeg skal nok tage den cd med Ha' det godt.. Bye,bye

10 Et kompliceret samspil: Når man skal deltage i en samtale som ovenfor beskrevet, indgår man i et temmelig kompliceret samspil med andre. Man skal kende mange ord og udtryk, og man skal kende "spillereglerne". Her kan man få brug for de såkaldte 'gambitter'. En gambit er et lille stykke dialog, somme tider blot en lyd (f.eks. "hm, hm"). En gambit er rent "fyld", hvis man ser på indholdet i den (ofte skal den ikke oversættes, hvis der er tale om en fremmedsproget tekst, det engelske ord 'please' f.eks.) Alligevel har gambitter en vigtig funktion i dialogen, idet de hjælper med at regulere, hvem der taler, og hvor længe man taler. De kan også bruges, hvis man ønsker at sige noget, men lige skal lede efter det helt rigtige ord. De kan sørge for, at samtalen forløber glat uden pinlige pauser, og de kan informere den talende om, hvad modtagerens reaktion er. På vores eget sprog har vi ikke svært ved at opfange og bruge gambitterne. På fremmede sprog må vi lære "at få øje på dem", udvælge nogle der passer os og træne dem. Da gambitterne skal bruges i mange forskellige funktioner, er det nødvendigt at kategorisere dem. Nogle gambitter går igen i de forskellige funktioner. Se oversigten over gambitter. Den gode dialogpartner: En samtale er et samarbejde mellem 2 eller flere personer. En god samtale forudsætter at begge/alle parter overholder nogle grundlæggende regler: 1: Vis opmærksomhed og interesse. Man skal vise opmærksomhed for, hvad hinanden siger og mener. Man kan f.eks. komme med små bemærkninger "Nåh, ja..", "Aha ", "super!!", "Fedt!" osv. Man kan også vise sin opmærksomhed ved hjælp af nik, smil o.lign. Manglende interesse og opmærksomhed vil få samtalen til at gå i stå. 2: Skab emnefællesskab. Man bygger samtalen op i fællesskab. Dvs. man må interessere sig for det samme emne. En samtale, hvor A taler i øst og B i vest, fungerer ikke. Hvis man synes emnet er kedeligt, kan man forsøge at skifte emne. 3: Tilpas informationsmængden. Man bliver nødt til at tage hensyn til, hvem man taler med. Er det en person, som kender meget til emnet, kan man nøjes med en mindre informationsmængde.(ellers bliver det kedeligt og omstændeligt). Kender modtageren mindre til emnet på forhånd, kræves der naturligvis flere informationer. (så det ikke bliver uforståeligt) 4: Tag initiativer i samtalen. Det er vigtigt, at begge/alle engagerer sig i samtalen f.eks. ved at stille spørgsmål, besvare spørgsmål, skifte emne osv. Hvis man nøjes med at svare på spørgsmål, kommer man til at virke passiv og uengageret. Hvis arbejdet med at holde dialogen i gang kun tilfalder den ene part, vil vedkommende opfatte det som en meget belastende og tung opgave. 5: Reagér på det den/de andre siger. Man kan f.eks. stille uddybende spørgsmål, komme med sin egen mening, fortælle om egne erfaringer, vise begejstring eller det modsatte osv. 6: Gør brug af almen viden og personlig erfaring. Den gode, interesserede dialogpartner kan i princippet snakke med om hvad som helst. Dvs. man skal inddrage sin viden om verden, personlige oplevelser osv. 7: Skab forståelse og vær fælles om at løse problemer, der opstår undervejs.

11 undgå at dominere, lad også de andre komme til orde (hvis en person ikke overholder denne regel, må man bruge 'vendinger til overtagelse af taleretten' lad være med at afbryde (hvis en person ikke overholder denne regel, må man bruge vendinger til bibeholdelse af taleretten) hvis én forholder sig passivt, kan man prøve at inddrage vedkommende i dialogen (man kan bruge vendinger til overdragelse af taleretten) hvis man har forståelsesproblemer, bør man sige til. Man skal ikke lade som om man forstår, så vil samtalen uvægerligt køre af sporet (man kan bruge vendinger hvormed man udtrykker forståelsesproblemer) man bør som afsender sikre sig, at modtager forstår, hvad man siger. Der kan f.eks. være problemer, fordi man ikke kender så meget til emnet, eller fordi der bruges udenlandske gloser og udtryk, man ikke kender betydningen af. (man kan bruge vendinger hvormed man sikrer forståelse). Bilag 10 Et lille ord med stor betydning Trine Blicher, Jyllands-Posten. 16 juli 2002, 1. sektion side 5 Find artiklen på Infomedia

12 Bilag 11: Dansk (og spansk) gambitliste Gambitter: Ord og faste vendinger som vi bruger til at regulere turskift i en samtale. Gambitter indeholder ikke informationer om sagen, men bidrager til at regulere samtalen, fx "jamen" brugt som indledning Generelt Feedback Emneskift Åbning af dialog Gambitter til reaktion Perspektiverende emneskift Sammenfatning/konklusion Neutral feedback Reintroducerende emneskift Lukning/afslutning på dialog Ekspressiv feedback Påkaldelse af modtagers opmærksomhed Som uddybning Adversativ feedback (modsvar) Eksplicitte emneskift Som modifikation Til at afklare forståelsesproblemer Fokusering Modtagerengagement Til sikring af forståelsen Taleretten Overtagelse af taleretten Overdragelse af taleretten Direkte anmodning om at beholde taleretten Bibeholdelse af taleretten For at vinde tid i taleprocessen

13 Gambitter til åbning af dialog nå, ja, men lad mig/os se Bueno/pues/ bueno pues Vamos (a ver) hør her, ved du hvad Mira hør her Escucha sig mig, hør lige her Oye mens jeg husker det Qué te iba a decir åh, lige en ting Ah, una cosa Gambitter til feedback Neutral feedback aha ja ja; nå; nå ja ja, det er klart, selvfølgelig ikke det er sandt det har du ret i det kan jeg forestille mig Ah Sí Bueno Claro que sí, claro que no Es verdad/es cierto Tienes razón Me imagino Ekspressiv feedback virkelig? det siger du ikke nej, altså; ved du nu hvad nådada; næh Sí? de verdad? ah, sí? No me digas Pero, hombre/mujer Anda altså; nåda; næh; altså; hold op; nej da Vamos

14 du milde himmel du godeste det var pokkers gudskelov; heldigvis alle tiders nej, hvor godt/herligt det var da skrækkeligt sikken en skam hvor åndsvagt sikken et held Dios mío Madre mía, Caramba Menos mal Estupendo Qué bien Qué horror Qué lástima Qué locura Qué suerte Adversativ feedback (modsvar) nåh; jah; joh; nej Bueno ja/jo, men; nej men Bueno, pero ja/jo men Sí, pero, ya pero Gambitter til emneskift Perspektiverende emneskift ja, men nå ja, men nu vi taler om Bueno Pues Hablando de

15 på den anden side Al otro lado Reintroducerende emneskift som jeg sagde tidligere Como decía antes for at vende tilbage til Volviendo a lo de antes Introducerende emneskift v.h.a. smalltalk / Påkaldelse af modtagerens opmærksomhed sig mig engang Dime! forestil dig Imagínate jamen, ved du nu hvad Sabes una cosa Eksplicitte emneskift nu, hvor vi taler om for nu at skifte emne apropos mens jeg husker det der var lige en anden ting Hablando de Cambiando de tema A propósito Ahora que me acuerdo Ah, otra cosa for nu at vende tilbage til det med Volviendo a lo de Gambitter til reaktion hmm, øh ja/ tja/jo, altså; nå men så tja, det ved jeg ikke rigtigt Humm Bueno/pues (Pues), no sé

16 lad os se engang; lad mig se (Vamos) a ver la verdad es que sandheden er at La verdad es que det er fordi at det er sådan at tænk dig Lo que pasa es que Es que Fíjate Gambitter til sammenfatning/konklusion det vil sige (at) så det vil sige (at) så, altså O sea, que Entonces Es decir (que) Así que, de manera que Gambitter til lukning/afslutning på dialog under alle omstændigheder De todos modos nå, men så OK Bueno/pues/bueno pues/entonces De acuerdo/vale Gambitter til overdragelse af taleretten ikke? vel? hva'? ikke også? synes du ikke (også det)? tror du ikke?; synes du ikke? Eh?/ no/verdad/no es cierto No te parece? No crees? er du med? forstår du, hvad jeg mener? Sabes/ te das cuenta/comprendes?

17 Gambitter til bibeholdelse af taleretten For at vinde tid i taleprocessen hm ja, altså ja, nå, men altså men altså jeg ved ikke rigtigt Bueno/pues Vamos Pero bueno No sé lad mig se; hvad er det nu A ver øh; altså hvordan skal jeg sige det tja... lad os se... O sea Cómo lo diría Nada más Y vemos pues Som uddybning det vil sige (at) Bueno, es decir (que)/o sea (quo) Som modifikation eller; eller rettere Bueno/vamos det vil sige; eller ja altså; det vil sige eller rettere sagt O sea (que) En fin Es decir (que) Mejor dicho

18 Fokusering det er sådan at Es que/el caso es que/la verdad es que sagen er den at, det forholder sig sådan at Lo que ocurre/pasa es que Modtagerengagement tænk dig du kan ikke forestille dig Fíjate, imagínate No te puedes imaginar du ved godt; som du godt ved Ya sabes (que) som du kan forestille dig Como entiendes Direkte anmodning om at beholde taleretten må jeg få lov at tale ud? jeg er ikke færdig Me dejas terminar? Todavía no he terminado vær venlig ikke at afbryde mig No me interrumpas, por favor Gambitter til overtagelse af taleretten må jeg godt sige noget her kunne jeg tilføje noget jeg vil gerne sige at det her er jeg ikke enig i Podría decir algo (yo) Aquí yo podría agregar algo Quisiera decir que No estoy de acuerdo en/con eso Ok men jeg mener nu også Vale, pero según mi opinion también nej, her tager du fejl No, en eso te equivocas

19 Gambitter til at afklare forståelsesproblemer hva? Eh? hvad sagde du? gider du lige gentage gider du tale lidt langsommere vær venlig at tale højere vent lige, jeg forstår ikke helt Qué has dicho? Me podrías repetir eso, por favor Habla más despacio, por favor Habla en voz más alta, por favor Espera, no te entiendo hvad er det egentlig, du taler om? De qué estás hablando? du mener altså Tú piensas que Gambitter til sikring af forståelsen Entiendes? forstår du mig/er du med? Me explico? Me sigues? Está claro? er det forståeligt? kan du følge mig? er det klart? Bilag 12: Elevøvelse dansk grundtekst Anders og Louise sidder på en café og snakker. 1 Anders Nå, hva' så... skal vi have kaffe eller øl? 2 Louise The, tror jeg. Jeg bliver så træt af at drikke øl på den her tid af døgnet 3 Anders O.K., jeg henter det lige...

20 4 Louise Uf, hvor det regner, bliver det da aldrig sommer i det her land? 5 Anders De har faktisk lovet bedre vejr i vejrudsigten i går, men det lader åbenbart vente på sig. 6 Louise Hm. 7 Anders For resten nu vi taler om det danske vejr. Hvordan ser det egentlig ud med ferie for dig i år? 8 Louise Jeg har først ferie i august, de to midterste uger. Der er laaaang tid til, synes du ikke? 9 Anders Tjo, men hør lige. Jeg skal først i gang med at arbejde fra 1.september. Vi kan godt nå at komme en tur ned i varmen. Var det noget? 10 Louise Måske, men det er jo skidedyrt, er det ikke? 11 Anders Nej, ikke nødvendigvis. Hør lige her. Jeg har en god ven, der for tiden arbejder et sted i Israel. Jeg har lige fået en mail fra ham. Man kan vist komme ret billigt derned for tiden, bureauerne har en masse aflyste rejser, og vi kan bo hos ham. Det er vist en øh.børneinstitution eller lignende, de har i hver fald en masse unge fra hele verden boende. 12 Louise Fedt! Hvem er er det, du kender i Israel? 13 Anders Lasse hedder han, det er en gammel klassekammerat. Jeg har lige snakket med hans mor, hun siger, at han har lidt hjemve. Han synes det kunne være enormt fedt at få besøg af nogen herhjemmefra. 14 Louise Er det hans mor, der har børnehaveklassen på Bakkely Skole. 15 Anders Yes! Hun hedder.. Åh hvad er det nu. Jeg plejer da godt at huske hendes navn Det er noget med i.. Åhr Birte, tror jeg. Ja, hun hedder Birte. 16 Louise Så kender jeg hende godt. Hun har haft min lillebror. 17 Anders Nå, men hva' siger du til det?... Skal jeg prøve at finde ud af noget? 18 Louise Jeg ved ikke rigtigt... Jeg mener. Er der ikke krig og sådan noget for tiden?

21 19 Anders Jo, men det er jo kun i de store byer. Det mærker de ikke noget til dér, hvor han er. 20 Louise Er du sikker på det? Jeg tænkte lige... mine bedsteforældre har faktisk et sommerhus ved Vesterhavet. Det kan godt være, vi må låne det. Det var måske også en mulighed. Peter træder ind på caféen. 21 Peter: Hej, sidder I her? Long time no see? 22 Anders: Ja, hej. Hva' så? 23 Peter: Hva' så hva'? 24 Anders: Sæt dig ned. Var det ikke noget med en øl? Har du egentlig arbejde for tiden, eller...? 25 Peter: Ja, jeg blev jo fyret ude på lageret, men nu har jeg fået noget på museet. 26 Louise Hm, hm. Det er skidegodt betalt, siger de. Jeg kender én, der var der sidste år. Er det ikke rigtigt? 27 Peter Jo, det er godt nok. Det er vist ikke mere end det man skal have, men det er et fedt job, man skal jo bare sælge et par postkort ind imellem. Folk betaler jo ikke entré for at se udstillingen. Hva' ellers med jer?... Jeg bestiller lige en øl Louise: Jeg tror, jeg er ved at blive syg. Jeg fryser bare hele tiden Anders Jeg tager en slapper for tiden, men jeg har nyt job fra 1.september. Jeg starter på FDB. Hvad' siger I så? 30 Peter: Dér har du da været før, har du ikke? 31 Anders: Jo, jo jeg kender arbejdet, og der er vist stadigvæk mange af de samme gutter. Det er fint nok..

22 32 Louise: Prøv lige at se her. Står der ikke, at "Starwars" kommer i vores bif i aften? 33 Anders: Lad mig se, er den avis fra i dag? 34 Louise Jeps! Tror du jeg sidder og læser gamle aviser? 35 Anders: O.k, o.k, o.k. Tag det roligt, jeg spurgte jo bare. 36 Louise Jeg tror jeg har feber. Jeg 37 Peter Lad os gå i biffen, jeg går. 38 Louise Ja, ja, du skal da bare afbryde. Her sidder jeg og fortæller, at jeg er ved at blive dødssyg. 39 Peter Nåh, det er synd. Gå du hjem i seng, så underholder jeg Anders i aften. 40 Anders Altså. Enten går du hjem i seng, Louise, eller også tager du med i biffen. Hva' siger du??? 41 Louise Det er pokkers ærgerligt, men jeg bliver nok nødt til at gå hjem i seng. 42 Peter Jeg bliver nødt til at løbe jeg skal nå at handle ind, før de lukker.. det vil sige, vi har en aftale Anders. I aften kl. kvart i syv foran Kino. 43 Anders O.K. 44 Louise Jeg smutter også. Jeg har det vist bedst i sengen. 45 Anders O.K. Det gør ikke noget at jeg går i biffen med Peter, vel? 46 Louise Nej, det er fint nok. Men der var lige en anden ting. Jeg er inviteret til fest hos Jørgen og Jytte på fredag. Jeg tænkte øh har du lyst til at tage med? 47 Anders Jytte? Er det hende der er.. åhr hvad hedder det nu du ved sådan én, der ekspederer på apoteket. 48 Louise Ja, nemlig, det er hende. 'Defektrice' hedder det. 49 Anders Nåh ja.. Lad mig se.. fredag. Sagde du fredag? Tja, det skulle der vist ikke være noget i vejen for. Ja, tak, det vil jeg gerne. 50 Louise Det tænkte jeg nok. Det vil jeg glæde mig til, men 51 Anders Hva' med Vi blev faktisk aldrig helt færdige med vores ferieplaner.. 52 Louise Jeg orker altså ikke at tage stilling til det nu. Kan vi ikke snakke om det i morgen? 53 Anders Selvfølgelig. Skynd dig lidt, så kan du vist lige nå bussen. Jeg drikker lige min øl

23 54 Louise Tak. Ciao!! færdig. Vi ses i morgen. God bedring!

24 Bilag 13: Forståelsesorienterede opgaver på basis af den danske grundtekst: Diskursiv kompetence Formålet med disse øvelser er, at I skal få en fornemmelse af, hvad gambitter er, hvordan de optræder i en almindelig, naturlig samtale, og hvilken funktion de har, dvs. på hvilken måde de medvirker til at regulere replikskiftet. Når I skal løse opgaverne, vil det være en god ide at have den danske gambitliste ved hånden. Opgave 1- identifikation af gambitter En gambit er replikregulerende. Den har ikke i sig selv en betydning, der er vigtig for samtalens indhold. Har vi med en fremmedsproget tekst at gøre, skal den ofte slet ikke oversættes. Gambitter bruges til at strukturere samtalen, dvs. at deltagerne f.eks. fordeler taleretten imellem sig vha. gambitter. Valget af gambitter afslører også de talendes holdning til det, der bliver sagt. Gambitterne er med til at få samtalen til at forløbe mere flydende, og de er også gode til at afprøve om kontakten mellem de talende er intakt, eller om den ændrer sig. I de første 20 replikker er gambitterne markeret med rødt. I skal nu vha. gambitarket forsøge at afmærke gambitterne i resten af teksten. Opgave 2 - Identifikation af gambitter Replik 24, gambitten '.. eller?' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører: Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Replik 32, gambitten 'Prøv lige at se her.' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører:

25 Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Replik 46, gambitten '.øh..' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører: Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Replik 49, gambitten ' lad mig se ' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører: Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Replik 39, gambitten 'Nåh, det er synd ' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører:

26 Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Replik 52, gambitten 'Åhr, ved du hvad altså.' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører: Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Opgave 3 - bestemme gambitters kategori og funktion ud fra den sammenhæng de optræder i. Herunder redegøres for nogle af gambitternes funktion i de første 20 replikker. Replik 1: Typisk gambit til dialogåbning. Anders har lyst til at starte en samtale med Louise, han har noget på hjerte. Han lægger ud med en slags 'invitation' til samtale og afventer hendes reaktion. Replik 6: Neutral feedback. Louise synes tilsyneladende ikke at vejrsnak er specielt interessant. Hun giver dog en lyd fra sig for at vise, at hun er interesseret i at fortsætte samtalen. Replik 7:

27 Emneskift (introducerende, dog med en vis relation til det forudgående emne, vejret) Anders har opfattet Louises signal (hm) og vælger at skifte emne til noget, han formoder kan vække hendes interesse. Replik 8: Overdragelse af taleretten. Louise har svaret på Anders' konkrete spørgsmål, og nu spiller hun bolden tilbage til ham. Replik 9a: Bibeholdelse af taleretten (fokusering på det der følger). Anders nærmer sig det, han egl. vil tale med Louise om (en tur til Israel). Replik 9b: Overdragelse af taleretten. Anders er spændt på Louises reaktion. Går hun med på ideen? Replik 10a: Feedback hvormed der udtrykkes et vist forbehold. Louise er ikke helt med på ideen. Hun fokuserer i sit svar på det negative (det er dyrt). Replik 10b: Overdragelse af taleretten. Louise vil have mere at vide om Anders' planer Replik 11a: Bibeholdelse af taleretten med kraftig fokusering på det følgende. Anders er nu nået til kernen af det han vil tale med Louise om. Replik 11b: Bibeholdelse af taleretten. Anders har behov for en mindre pause (han skal tænke sig om) i sin forholdsvis lange replik. Replik 12: Feedback (ekspressiv). Nu er Louise tændt på ideen. Hendes feedback er ikke længere neutral. Hendes gambitbrug afslører en væsentligt stærkere interesse for at høre mere om Anders' ferieplaner. Anders har opnået, hvad han ville.

28 Nu er det op til jer at kommentere mindst 5 af de gambitter, I har fundet i resten af teksten. Forsøg på samme måde som i eksemplerne ovenfor at bestemme hvilken kategori de tilhører, og hvilken funktion de har i sammenhængen. Opgave 4 - Gambitter med flere forskellige funktioner. Find i hele grundteksten så mange eksempler som muligt af gambitten 'nå', 'nåh', 'nåhr'. Bestem i hvert enkelt tilfælde gambittens funktion Opgave 5 - Hvad sker der, hvis man fjerner/udskifter en gambit? Replik 22. Prøv at fjerne gambitten 'Hva' så?' Hvad sker der med indholdet i samtalen? Replik 30. Udskift gambitten 'Det må jeg nok sige..' med 'Nå'. Hvad sker der med indholdet i samtalen? Replik 46 Fjern gambitten 'Men der var lige en anden ting..' Hvad sker der med indholdet i samtalen? Replik 52 Erstat gambitten 'Åhr, ved du hvad altså ' med 'Nej ved du nu hvad ' Hvad sker der med indholdet i samtalen? Opgave 6 - friere, kreativ opgave Skriv en kort dialog med 2 eller flere deltagere. I samtalen skal indflettes eksempler på

29 følgende gambitter: 3. Dialogåbning 4. Overtagelse af taleretten 5. Bibeholdelse af taleretten 6. Overdragelse af taleretten 7. Emneskift (introducerende og/eller reintroducerende) 8. Feedback (neutral og/eller ekspressiv) Bilag 14 Introduktion til almene emne Se eks. Spanish Vocabulary) Personal matters : 1.1 Titles, greetings and making arrangement

30 Bilag 15: Emnekort (her med udgangspunkt i La generación de los mil euros) Følgende vejledning i brug af emnekort er inspireret af Lone Ambjørns artikel, Anvendelsesorienteret kommunikativ undervisning. Fokus på spansk samtalefærdighed fra Der citeres frit herfra. Emnekort er dels en effektiv måde til at oparbejde og træne gloser, til at blive en god samtalepartner og kunne tale om i princippet hvilket som helst emne og øve at tale flydende uden pauser. Arbejdet med emnekort anvendes som en individuel forberedelse til efterfølgende samtaletræning typisk i tremandsgrupper. Emnekort kan udformes på flere måder, men vil typisk være opdelt i 9 rubrikker, med en overskrift per rubrik, der hver repræsenterer deskriptive undertemaer, diskussionsemner og/eller perspektiveringsemner relaterede til den læste tekst. Oftest udarbejder læreren seks af de ni overskrifter og lader tre rubrikker stå tomme til at eleverne selv kan udfylde disse med egne ideer til perspektivering, diskussion eller yderligere relevante underemner til teksten. Under overskrifterne skriver eleverne nøglegloser fra teksten i stikordsform. Bemærk at der kun må skrives stikord ikke hele sætninger. Udfordringen består således efterfølgende i at koble stikord til hele sætninger (hvilket træner dem til den endelige eksamenssituation hvor oplæsning som bekendt er bandlyst). Figur 1 Eksempel på emnekort Kortet printes ud og udleveres til eleverne, som får 20 minutter til at udfylde rubrikkerne med nøglegloser fra teksten. Efter 20 minutter lader de pennen falde og de skal nu tale på spansk ud fra stikordene i rubrikkerne i samtalegrupperne (med flittig brug af gambitter se bilag x). Der indledes med de deskriptive rubrikker og afsluttes med diskussions og perspektivering. Ønsker man at variere øvelsen, kan man alternativt efter de 20 minutters gloseskrivning vælge at lade eleverne indgå i matrixgrupper hvor de får ekstra gloser foræret. Som supplement kan man som forberedelse lade eleverne vælge tre gloser hjemmefra som de skal lade de andre gætte ved at beskrive ordet uden selvfølgelig at nævne selve ordet. Hvis progressionen synes for stejl, kan man inden arbejdet med emnekort lade dem træne tekstens gloser med eksempelvis glosetræningsprogrammet Quizlet.

31 I diskussionsrubrikkerne anlægges som oftest en personlig synsvinkel pa emnerne. Indholdet i disse felter bør i videst mulig udstrækning være med udgangspunkt i elevens egne omgivelser, oplevelser, erfaringer, meninger osv. Her skal ikke produceres en form for oplæg eller foredrag, hvorfor der aldrig bør startes med vendinger som "Ahora voy a hablar de..." eller lign. Der kan med fordel startes op med gambitten 'bueno pues' efterfulgt af vendinger som fx: En mi opinio n... Pienso que... Acabo de leer que... na cosa ue me (pre)ocupa es... n amigo m o me ha contado ue... Se por experiencia que... (No) me gusta/n... Me interesa/n (mucho)... No me interesa(n) nada... Estoy a favor de/en contra de... Me gustar a... Brugen af gambitter er en essentiel del af den naturlige samtale, hvorfor eleverne bør træne disse aktivt. Man kan evt. bede dem anvende 5 gambitter under samtalen (Læs mere om gambitter og eksempler i bilag 6-13).

32 Bilag 16: Tópicos para el examen Denne øvelse har til formål at øge elevernes ordforråd og træne dem i at samtale om et billede og billedets emne på et mere generelt og reflekteret niveau. Ét eller flere af understående emner tænkes inddraget som afsæt for en samtale i forlængelse af billeddelen til eksamen. Dette gør at samtalen således ikke kun bevæger sig på et deskriptivt niveau, hvor al tiden bruges på billedets forestillende elementer, men i stedet hæver sig op på et mere generelt og reflekterende niveau. I daglig praksis (fx 10 min i hver time) samtales i parvis ud fra et billede (selvvalgt eller valgt af underviseren), og efter en deskriptiv analyse af billedet indledes en mere generel snak om emnet med udgangspunkt i eleven selv. Den ene spørger ind, den anden svarer (svarene i det nedenstående skal tænkes som igangsættere og ikke som endegyldige svar). Man kan med fordel med jævne mellemrum udpege en elev til prøveeksamen, hvor denne eksamineres af læreren enten foran klassen eller i enerum. Dette motiverer sjovt nok eleverne til i højere grad at forberede sig til timen. De valgte sætninger er blot forslag til videreføring af samtalen, og man kunne evt. lade eleverne i fællesskab beslutte ordlyden af spørgsmålene inden for de enkelte kategorier. Det forudsættes at man til selve eksamen vælger et billede der relaterer sig til ét af de øvede emner. Med til øvelsen hører selvfølgeligt brugen af gambitter (min. 5 pr. elev). 1. El individuo y la sociedad (individet og samfundet) Apariencia (udseende) Vestimenta Qué ropa prefieres? (Prefiero llevar vaqueros azules/llevar falda roja/una camiseta ) Comida y bebida (mad og drikke) Comidas Qué te gusta comer? (Me gusta comer...) Cuál es tu plato favorito? Cuáles son los ingredientes? (mi plato favorito contiene harina, azúcar...) Restaurantes Qué restaurante prefieres y por qué? (prefiero ir a Marcos porque ) Tipos de tiendas/negocios Dónde prefieres hacer las compras? (Prefiero hacer las compras en Netto porque...) Datos personales (personlige oplysninger) Casa: habitaciones, mobiliario Dónde vives? En una casa o en un piso? (vivo en una casa...) Describe tu casa (habitaciones, mobiliario) (Mi casa tiene 6 habitaciones y 2 baños...) Edad Cuántos años tienes? (tengo dieciocho años ) Fecha de nacimiento Cuándo naciste? (Nací el 6 de julio de mil novecientos noventa y tres (1993)) Idiomas Cuántos idiomas hablas? (Hablo tres idiomas: inglés, danés y holandés...) Educación (uddannelse og skole) Puedes describir tu escuela: Cuántos alumnos hay? (Hay alrededor de 800 estudiantes, hay xxx profesores, hay una biblioteca grande, hay un campo de deporte ) Asignaturas: Qué asignaturas tienes? (Tengo matemáticas, historia, biología etc...) Exámenes: Qué exámenes tienes este año? (Bueno por el momento no se... pero prefiero tener exámenes de biología, matemáticas, danés, español etc )

33 Profesores: Cómo son tus profesores? qué profesor te gusta más y por qué? (Me gusta mi profesor de español porque ) Universidad: curso, carrera: Qué te gustaría hacer después de la escuela? (Me gustaría viajar/estudiar/trabajar ) Carrera: Qué vas a estudiar en el futuro? (Voy a estudiar medicina...economía etc...) Por qué? (Porque me fascina ) Con qué quieres trabajar? (Me gustaría trabajar como médico...) Desempleo (arbejdsløshed): Te preocupas por el futuro en cuanto al desempleo? (Sí, me preocupo mucho/ No me preocupo por el futuro porque creo que la situación económica va a cambiar a lo mejor...) Relaciones (venner og relationer) Amigos: Tienes buenos amigos? (Sí tengo ) Por qué es un buen amigo? (Peter es mi mejor amigo porque...) Animales: Tienes animales de compañía? (Sí tengo un perro/gato ) cómo se llaman? (tengo un perro/gato que se llama...) Familia: Tienes familia? (Tengo un padre y una madre, hermanos, hermanas, tíos, abuelos ) Festejos familiares: Qué tradiciones familiares celebran en tu casa? (En mi casa normalmente/solemos ir a misa el 24 de diciembre...) Cumpleaños: Cómo se celebra un cumpleaños en tu casa? (En mi casa siempre.) Cuándo es tu cumpleaños? (Mi cumple es el xx de xx ) Rutinas diarias (daglige rutiner) De lunes a viernes: Qué haces durante la semana? (Los lunes normalmente trabajo en Netto, los martes ), Describe un día normal. (Pues, primero me levanto a las 7, después me ducho, me visto, luego desayuno ) En casa: Cuáles son tus deberes en casa? (Bueno, en casa siempre tengo que hacer ) En el colegio. Describe un día normal en tu escuela (Pues, llego a la escuela a las 8 de la mañana...) En el lugar de trabajo Tienes buenos colegas? (Bueno, mi jefa es muy ) El fin de semana. Qué haces normalmente durante el fin de semana? (El fin de semana normalmente salgo con mis amigos...) 2. El tiempo y geografía (Vejret og geografi) Tiempo meteorológico (El tiempo/vejret) Qué tiempo hace? etc... (Hace sol, hace viento, hace calor, nieva, llueve, está nublado, está despejado...) Geografía (geografi) Campo Te gusta el campo y por qué? (porque es muy bueno, y es muy fresco y el naturaleza es fantástica).

34 Costa y playa Hay muchas playas de arena en tu país? Sí, porque mi país tiene muchas costas especialmente al oeste... Te gusta ir a la playa? (Pues claro... etc...) Países y regiones En qué país vives? (vivo en Dinamarca...) te gusta vivir ahí o no te gusta? (Me encanta porque hay etc...) Si tuvieras que mudarte a otro país adónde irías? (Si tuviera que ( ) iría a Perú porque allí hay...) Cuáles países has visitado y cuál te gusta más y por qué? (He visitado Italia y me gustó porque...) Qué país te gustaría visitar y por qué? (Me gustaría visitar Argentina porque...) Qué país no te gusta y por qué? (No me gusta Suecia porque...) Cuántos países has visitado y cuáles? (He visitado Alemana, Estados Unidos, España, Lituania, Italia, Austria, Eslovaquia, Noruega, Francia, Inglaterra y Suecia...) Qué región te gusta más en tu país y por qué? (A mí me gusta ) 3. Trabajo y ocio (arbejde og fritid) Entretenimiento (tiempo libre) Actividades recreativas: Qué haces en tu tiempo libre? (juego al fútbol, nado, monto a caballo... Me gusta leer novelas...) Cuál es tu canal favorito? (Me gusta ver DR2, TV3 Hotel Paraíso...) Por qué te interesa? (Me interesa porque...) Practicas un deporte? (No/ Sí juego al fútbol...) Tienes una banda de música favorita? (Sí me gusta Red Hot...) Por qué? (Porque...) Te gustan los festivales? (Sí cada año voy al festival de Roskilde...) Vacaciones Te gusta viajar - y por qué? (Me gusta viajar porque...) Viajas solo o con tu familia? (Siempre viajo con mi familia...) Cuál es tu país favorito - y por qué? (Mi país favorito es...porque...) Adónde has viajado últimamente? (Últimamente he viajado a Italia...) Cómo viajas normalmente? (Normalmente voy en auto/avión/bus...) Alojamiento Dónde vives normalmente? (Normalmente vivo en un hotel, hostal, albergue juvenil...)

35 Bilag 17: Samtale om almene emner (med udgangspunkt i Birgit Tengbergs Elena una joven española: Opgaver til filmen om Elena una joven española (Birgit Tengberg): Lytteøvelse: Interviewet med Alejandro (film) ses på klassen med spanske undertekster. Undervejs standses filmen, og eleverne parafraserer på spansk i tremandsgrupper.

36 Bilag 18: Margretheskållegen (modificeret version til spanskundervisningen) Formålet med denne leg er på en sjov og effektiv måde at repetere og træne det specifikke ordforråd fra et studeret emne. Klassen deles op i to hold med lige mange elever på hvert hold. Alle får så udleveret 3-5 lapper papir, hvor de skal skrive gloser studeret fra det pågældende emne, fx Los jóvenes en España: mileurista, desempleo, crísis etc.. (Alternativt kan læreren lave papirlapperne for dermed at undgå at de samme ord går igen flere gange. En god idé ville være at laminere lapperne så de kan bruges igen). Alle sedlerne lægges i en margretheskål, heraf navnet, og første runde begynder. Legen går nu ud på, at en fra det ene hold tager en seddel. Den udvalgte skal så forklare ordet uden at sige selve ordet. De andre fra holdet skal nu gætte ordet. Holdet har 30 sekunder til at gætte, og hvis man kan nå det, må man gerne trække flere sedler. Når tiden på 1 minut er gået, er det næste holds tur til at trække og gætte. Runde 1 slutter, når der ikke er flere sedler i skålen. Hvert hold tæller, hvor mange sedler de fik, og putter dem derefter tilbage i skålen. I runde 2 bliver det sværere. Her må man kun sige ét ord for at få sit hold til at gætte personen på sedlen. Runde 3 er endnu sværere. Når man trækker en seddel, må man kun mime for at få de andre til at gætte. Legen slutter efter 3. runde, og holdene tæller sammen, hvor mange sedler de har fået i hver runde. Der er et point for hver seddel.

37 Bilag 19: Dictogloss i spanskundervisningen 1 Dictogloss er en interaktiv taskopgave der har til formål gennem samarbejde og mundtlige forhandlinger at genskabe en tekst. I denne proces bringes såvel de receptive som produktive sprogfærdigheder i spil på én gang. Der tager udgangspunkt i en kort tekst (gerne med en pointe), som læses op eller afspilles to til tre gange for eleverne. Under første oplæsning lyttes der kun, mens der under anden og evt. tredje oplæsning ma tages notater. Derefter forsøger eleverne i par eller sma grupper at rekonstruere den oplæste tekst sa præcist som muligt, både hvad angår indhold og form. Hvis man finder det relevant, kan der i denne proces bruges ordbøger. Forhandlingerne skal resultere i et fælles skriftligt produkt, nemlig deres version af den oplæste tekst. Arbejdets faser Processen kan indledes med en før-fase: en fælles brainstorm/introduktion til tekstens emne, hvis man skønner det nødvendigt at aktivere elevernes ordforråd i forhold til tekstens emne (evt. ved brug af Quizlet). Når teksten er læst op eller afspillet i klassen inddeles eleverne i tremandsgrupper (velegnet). Når grupperne har et foreløbigt fælles produkt (men ikke før), kan de ga rundt til de andre grupper og smugkigge pa deres versioner (evt. Matri grupper). Derefter kan gruppen ga tilbage og revidere deres egen version og forhandle sig frem til det endelige skriftlige produkt. I efter-fasen diskuteres og sammenlignes gruppernes forskellige versioner i klassen, og man kan eventuelt ogsa sammenligne med den oprindelige, oplæste tekst. Dette kan dog udelades, pa trods af elevernes ofte udtalte ønske om at se den rigtige løsning ; formålet med dictoglossopgaven i en undervisningssammenhæng er nemlig forhandlingsprocessen (formativ)i højere grad end det færdige produkt (summativ). Tekstvalg En tekst til brug for dictogloss skal være en kortere tekst, gerne med en (sjov eller overraskende) pointe, da et handlingsforløb med en pointe er nemmere at huske og dermed rekonstruere. Sværhedsgraden skal være tilpasset elevernes niveau. Teksten ma ikke være for nem, sa der ikke er nogen forsta elsesproblemer og dermed ikke er noget behov for diskussion. Pa den anden side ma teksten heller ikke være for svær, sa diskussionen alene kommer til at dreje sig om indholdet, da opgavens forma l jo blandt andet er at rekonstruere sprogligt og derigennem sætte fokus pa form og blive opmærksom pa det sproglige udtryk. 1 Ovenstående uddrag er lettere omskrevet og er oprindeligt forfattet af Annette Pedersen og Rikke Jensen:

38 Bilag emnelæsning Jovenes en Madrid Bilag 1: Videnskortet Formål: Elever bevidstgøres om egen forforståelse og om, hvad de skal lære. Videnskortet kan også anvende til at dokumentere elevers arbejde med fagligt stof. Fremgangsmåde: Ved indledning til et nyt projekt/emne/område stiller eleverne en række spørgsmål, som de forsøger at besvare så udførligt som muligt. På den måde får de fat på deres forhåndsviden og -forståelse samtidig med, at det bliver tydeligt, hvad de gerne vil vide/arbejde mere om. Desuden giver videnskortet mulighed for at arbejde med de faglige mål og kompetencer ved fx at omformulere søjlen hvor kan vi/jeg lede til hvilke faglige mål arbejder vi med i dette forløb. Undervejs i forløbet summer eleverne op undervejs og skriver til i videnskortet med deres nye viden. Videnskortet udfyldes mere og mere udførligt, så forløbet i stikord afslutningsvis er formuleret i videnskortet. Læreren kan på den måde meget tydeligt følge med i elevernes vidensudvikling i forhold til fx definition af fagbegreber mv. Eksempel på skabelon til videnskort Hvad ved vi/jeg allerede? Hvad tror vi/jeg at vi/jeg ved? Hvad har jeg/vi brug for at vide? Hvem skal vi/jeg spørge? Hvor kan vi/jeg lede? ELLER Hvilke faglige mål arbejder vi/jeg med i dette forløb? Hvornår gør vi/jeg hvad? Tidsforbrug: Som opstart: ca. 60 minutter Løbende: ca. 10 minutter i afslutning af et modul

39 Som afslutning: ca. 30 minutter, hvorefter der gøres status Materialer: A2-papir med videnskort. Post-it-sedler I øvrigt: Elevernes IT-dannelse også tænkes ind i kortet, fx ved at spørge: Hvilke IT-redskaber kan vi anvende til: a) proces, b) fastholdelse af viden og c) videndeling? Disse IT-redskaber indtænkes i modulerne og evalueres løbende. Glose-flip-over (bilag 2) Læreren indleder timen med at skrive de spanske gloser til dagens tekst på tavlen (i vilkårlig orden). I dette tilfælde: Un paseo por Madrid: capital (f) habitante (m) ciudad (f) museo (m) calle (f) pintura (f) importante gente (f) vecino(m) bar (m) tomar estar muy músico (m) En elev udpeges og oversætter glosen til dansk. (f.eks. capital by ). Læreren visker ordet ud og skriver den spanske glose på tavlen. Turen går på omgang indtil alle gloser er oversat og alle gloserne på tavlen står på dansk. Herefter aktiveres glosen gennem øvelsessamtale, to og to i summegrupper (10-15 min.), hvor A spørger B: Por favor. Me das una frase con la palabra ciudad? hvortil B svarer. Vivo en una ciudad que se llama Nyborg. Hermed løsrives glosen ud af sin vante kontekst og indlæringen optimeres. Til slut foretager læreren et par stikprøver blandt elevernes nydannede sætninger: Martin, me das una frase con la palabra ciudad? Eleverne kommer med eksempler og læreren skriver igen gloserne på spansk på tavlen.

40 Bilag 3: Tópicos para el examen Denne øvelse har til formål at øge elevernes ordforråd og træne dem i at samtale om et billede og billedets emne på et mere generelt og reflekteret niveau. Ét eller flere af understående emner tænkes inddraget som afsæt for en samtale i forlængelse af billeddelen til eksamen. Dette gør at samtalen således ikke kun bevæger sig på et deskriptivt niveau, hvor al tiden bruges på billedets forestillende elementer, men i stedet hæver sig op på et mere generelt og reflekterende niveau. I daglig praksis (fx 10 min i hver time) samtales i parvis ud fra et billede (selvvalgt eller valgt af underviseren), og efter en deskriptiv analyse af billedet indledes en mere generel snak om emnet med udgangspunkt i eleven selv. Den ene spørger ind, den anden svarer (svarene i det nedenstående skal tænkes som igangsættere og ikke som endegyldige svar). De valgte sætninger er blot forslag til videreføring af samtalen, og man kunne evt. lade eleverne i fællesskab beslutte ordlyden af spørgsmålene inden for de enkelte kategorier. Det forudsættes at man til selve eksamen vælger et billede der relaterer sig til ét af de øvede emner. 1. El individuo y la sociedad (individet og samfundet) Apariencia (udseende) Vestimenta Qué ropa prefieres? (Prefiero llevar vaqueros azules/llevar falda roja/una camiseta ) Comida y bebida (mad og drikke) Comidas Qué te gusta comer? (Me gusta comer...) Cuál es tu plato favorito? Cuáles son los ingredientes? (mi plato favorito contiene harina, azúcar...) Restaurantes Qué restaurante prefieres y por qué? (prefiero ir a Marcos porque ) Tipos de tiendas/negocios Dónde prefieres hacer las compras? (Prefiero hacer las compras en Netto porque...) Datos personales (personlige oplysninger) Casa: habitaciones, mobiliario Dónde vives? En una casa o en un piso? (vivo en una casa...) Describe tu casa (habitaciones, mobiliario) (Mi casa tiene 6 habitaciones y 2 baños...) Edad Cuántos años tienes? (tengo dieciocho años ) Fecha de nacimiento Cuándo naciste? (Nací el 6 de julio de mil novecientos noventa y tres (1993)) Idiomas Cuántos idiomas hablas? (Hablo tres idiomas: inglés, danés y holandés...) Educación (uddannelse og skole) Puedes describir tu escuela: Cuántos alumnos hay? (Hay alrededor de 800 estudiantes, hay xxx profesores, hay una biblioteca grande, hay un campo de deporte ) Asignaturas: Qué asignaturas tienes? (Tengo matemáticas, historia, biología etc...) Exámenes: Qué exámenes tienes este año? (Bueno por el momento no se... pero prefiero tener exámenes de biología, matemáticas, danés, español etc ) Profesores: Cómo son tus profesores? qué profesor te gusta más y por qué? (Me gusta mi profesor de español porque ) Universidad: curso, carrera: Qué te gustaría hacer después de la escuela? (Me gustaría viajar/estudiar/trabajar ) Carrera: Qué vas a estudiar en el futuro? (Voy a estudiar medicina...economía etc...) Por qué? (Porque me fascina ) Con qué quieres trabajar? (Me gustaría trabajar como médico...) Desempleo (arbejdsløshed): Te preocupas por el futuro en cuanto al desempleo? (Sí, me preocupo mucho/ No me preocupo por el futuro porque creo que la situación económica va a cambiar a lo mejor...)

41 Relaciones (venner og relationer) Amigos: Tienes buenos amigos? (Sí tengo ) Por qué es un buen amigo? (Peter es mi mejor amigo porque...) Animales: Tienes animales de compañía? (Sí tengo un perro/gato ) cómo se llaman? (tengo un perro/gato que se llama...) Familia: Tienes familia? (Tengo un padre y una madre, hermanos, hermanas, tíos, abuelos ) Festejos familiares: Qué tradiciones familiares celebran en tu casa? (En mi casa normalmente/solemos ir a misa el 24 de diciembre...) Cumpleaños: Cómo se celebra un cumpleaños en tu casa? (En mi casa siempre.) Cuándo es tu cumpleaños? (Mi cumple es el xx de xx ) Rutinas diarias (daglige rutiner) De lunes a viernes: Qué haces durante la semana? (Los lunes normalmente trabajo en Netto, los martes ), Describe un día normal. (Pues, primero me levanto a las 7, después me ducho, me visto, luego desayuno ) En casa: Cuáles son tus deberes en casa? (Bueno, en casa siempre tengo que hacer ) En el colegio. Describe un día normal en tu escuela (Pues, llego a la escuela a las 8 de la mañana...) En el lugar de trabajo Tienes buenos colegas? (Bueno, mi jefa es muy ) El fin de semana. Qué haces normalmente durante el fin de semana? (El fin de semana normalmente salgo con mis amigos...) 2. El tiempo y geografía (Vejret og geografi) Tiempo meteorológico (El tiempo/vejret) Qué tiempo hace? etc... (Hace sol, hace viento, hace calor, nieva, llueve, está nublado, está despejado...) Geografía (geografi) Campo Te gusta el campo y por qué? (porque es muy bueno, y es muy fresco y el naturaleza es fantástica). Costa y playa Hay muchas playas de arena en tu país? Sí, porque mi país tiene muchas costas especialmente al oeste... Te gusta ir a la playa? (Pues claro... etc...) Países y regiones En qué país vives? (vivo en Dinamarca...) te gusta vivir ahí o no te gusta? (Me encanta porque hay etc...) Si tuvieras que mudarte a otro país adónde irías? (Si tuviera que ( ) iría a Perú porque allí hay...) Cuáles países has visitado y cuál te gusta más y por qué? (He visitado Italia y me gustó porque...) Qué país te gustaría visitar y por qué? (Me gustaría visitar Argentina porque...) Qué país no te gusta y por qué? (No me gusta Suecia porque...) Cuántos países has visitado y cuáles? (He visitado Alemana, Estados Unidos, España, Lituania, Italia, Austria, Eslovaquia, Noruega, Francia, Inglaterra y Suecia...) Qué región te gusta más en tu país y por qué? (A mí me gusta ) 3. Trabajo y ocio (arbejde og fritid) Entretenimiento (tiempo libre) Actividades recreativas: Qué haces en tu tiempo libre? (juego al fútbol, nado, monto a caballo... Me gusta leer novelas...) Cuál es tu canal favorito? (Me gusta ver DR2, TV3 Hotel Paraíso...) Por qué te interesa? (Me interesa porque...) Practicas un deporte? (No/ Sí juego al fútbol...)

42 Tienes una banda de música favorita? (Sí me gusta Red Hot...) Por qué? (Porque...) Te gustan los festivales? (Sí cada año voy al festival de Roskilde...) Vacaciones Te gusta viajar - y por qué? (Me gusta viajar porque...) Viajas solo o con tu familia? (Siempre viajo con mi familia...) Cuál es tu país favorito - y por qué? (Mi país favorito es...porque...) Adónde has viajado últimamente? (Últimamente he viajado a Italia...) Cómo viajas normalmente? (Normalmente voy en auto/avión/bus...) Alojamiento Dónde vives normalmente? (Normalmente vivo en un hotel, hostal, albergue juvenil...)

43 Bilag 4: Ark til billedbeskrivelse (fra Mi querida familia) Bilag 5: Intersprog, selvlæring og ansvar Selvlæring + medansvar Læring er en personlig og aktiv proces, der fordrer medansvar og selvstændighed. Den grundlæggende tanke bag konceptet 'selvlæring' er, at sprogindlærernes tur op ad intersprogsskalaen mod en stigende beherskelse af målsproget er deres egen. Det er indlærerne selv, der taler, skriver, lytter og læser og dermed udvikler deres fremmedsproglige kommunikative kompetence. En underviser er således ikke i stand til at indlære et sprog hos deres studerende, hvorfor betegnelsen lærer i grunden er uheldig, fordi den giver forkerte associationer. Man kan lidt populært beskrive det på den måde, at underviseren står ved foden af intersprogsskalaen og i en omdefineret rolle som sproglig konsulent løbende giver de studerende studiemæssige råd samt vejledning i, hvordan de mest effektivt kan bevæge sig op ad skalaen mod målsproget. Det vil sige, at sprogindlæring bør foregå i et samarbejde imellem underviser og studerende. Med selvlæringskonceptet levnes den lærende således mulighed for mere selvstændigt at tage et medansvar for egen læring samt for løbende at deltage i planlægning, revision og evaluering af denne proces. For underviseren betyder dette et skift fra den traditionelle lærerrolle til at fungere som faglig vejleder og proceskonsulent.

44 Bilag 6: Intro til eleven. Læservejledning. I dette afsnit forklarer vi baggrunden for metoden Den naturlige samtale, og vi giver eksempler på, hvordan webstedet kan bruges. Flere steder i artiklen (de understregede ord) er det muligt at klikke sig videre til en nærmere forklaring på et fagudtryk, en ordliste eller øvelser. I øvrigt gør vi opmærksom på, at der andetsteds er en liste over fagudtryk. Formål? Formålet er dobbelt. 9. Du skal som elev have indsigt i din egen læringsproces. Hvordan lærer jeg bedst? Hvordan husker jeg bedst? Hvor er mine svage/stærke sider? Når man bliver klar over sin egen læringsproces, bliver det ny stof ikke blot til terperi og ulidelig udenadslære. Når man oplever, at ens indsats gavner én fagligt, og når man forstår hvorfor, stiger motivationen og lysten til at komme videre. 10. Du skal blive god til at indlede og deltage i en samtale på fremmedsproget. Du skal lære nogle tricks til at holde en samtale i gang, selv om du måske mangler en glose, en vending eller lignende. Meningen er, at dit sproglige overskud efterhånden bliver så stort, at du i højere grad kan koncentrere dig om indholdet i det, du siger. Vi kalder metoden procesorienteret. Det betyder, at vi lægger vægt på nogle bestemte, udvalgte, sproglige fænomener, som du skal fokusere på og blive bevidst om, inden du skal til at tale på det fremmede sprog. Indlæringen bliver mere effektiv, når du først har en grundlæggende forståelse for, hvad det er, du skal lære. Metoden fokuserer især på 3 kompetencer, (kvalifikationer eller evner), som er grundlæggende for en naturlig samtale: 4. Den diskursive (gambitter) 5. Den leksikalske (gloser) 6. Den strategiske (kommunikationsstrategier) Ad 1: Ved diskursiv kompetence forstår vi evnen til at åbne, føre og slutte en samtale mellem 2 eller flere personer. Dvs. viden om den struktur, der ligger bag en meningsudveksling mellem afsender(e) og modtager(e). Hvordan blander man sig i talestrømmen? Hvordan skifter man emne? Hvordan viser man sin interesse for de andres udsagn? M.a.o. hvordan bliver man en god samtalepartner? Ad 2: Ved leksikalsk kompetence forstår vi det aktive og passive ordforråd.

45 Ad 3: Ved strategisk kompetence forstår vi evnen til at klare sig ud af et problem, der opstår i samtalens løb, f.eks. fordi man har glemt en glose, et navn eller lign. Dvs. evnen til at omskrive, give eksempler, bruge kropssprog o.lign. Der er tale om problemer, vi alle oplever, også når vi taler vort modersmål. Men det er klart at problemerne bliver markante, når vi taler et fremmedsprog og kun er i besiddelse af en begrænset leksikalsk viden. Eksempel: "Kan du huske.. åh, hvad er det nu hun hedder.. vores gamle klassekammerat, hun havde lyst hår og briller hun var altid sammen med Eva Hun boede vist i Vestergade.?" "Mener du Anna?" "Ja, netop. Det var det, hun hed." Bilag 7: Den gode, naturlige samtale Hvad er en samtale? En samtale eller dialog er en udveksling af verbale (sprog) og non-verbale (kropssprog) bidrag mellem 2 eller flere deltagere, der på skift indtager rollerne som afsender/modtager. Samtalens funktion: Samtalen har 2 grundlæggende formål: 3. at udveksle informationer 4. at skabe og vedligeholde sociale relationer En dialog består normalt af 3 faser: 4. indledningsfasen 5. kernefasen 6. afslutningsfasen Indledningen har rituel karakter, dvs. at det er det samme der gentager sig igen og igen, når man indleder en samtale. F.eks. man hilser, undskylder at man kommer for sent, præsenterer sig osv. Man snakker lidt om vind og vejr, om hvordan man har det o.lign. = small-talk. Small-talk har en slags isbryder-funktion. Samtaleparterne skal finde ud af, om de har lyst til at fortsætte samtalen, om de har noget vigtigt at tale om. Eksempler: - Hej! -Nåh, hva' så -Sig mig. Kernefasen er den vigtigste del af samtalen. Det er her tyngdepunktet i samtalen ligger, og det er her man udveksler sproghandlinger. En sproghandling kan f.eks. være, at man informerer om noget, opfordrer til noget, siger sin mening, beklager noget, afviser eller accepterer noget, giver et løfte om noget, truer, anmoder om noget o.lign. Eksempler: Jeg så en god film i går. Den skal du altså gå ind og se.

46 Jeg gider ikke se film. Det er en skam. Den er ellers bare alletiders Afslutningen er ligesom indledningen rituel. Man bryder op, konkluderer på samtalen, udveksler ønsker, siger farvel osv. Eksempler: Nåh, men jeg skal videre Hov, klokken er allerede 3. Jeg skal nok tage den cd med Ha' det godt.. Bye,bye Et kompliceret samspil: Når man skal deltage i en samtale som ovenfor beskrevet, indgår man i et temmelig kompliceret samspil med andre. Man skal kende mange ord og udtryk, og man skal kende "spillereglerne". Her kan man få brug for de såkaldte 'gambitter'. En gambit er et lille stykke dialog, somme tider blot en lyd (f.eks. "hm, hm"). En gambit er rent "fyld", hvis man ser på indholdet i den (ofte skal den ikke oversættes, hvis der er tale om en fremmedsproget tekst, det engelske ord 'please' f.eks.) Alligevel har gambitter en vigtig funktion i dialogen, idet de hjælper med at regulere, hvem der taler, og hvor længe man taler. De kan også bruges, hvis man ønsker at sige noget, men lige skal lede efter det helt rigtige ord. De kan sørge for, at samtalen forløber glat uden pinlige pauser, og de kan informere den talende om, hvad modtagerens reaktion er. På vores eget sprog har vi ikke svært ved at opfange og bruge gambitterne. På fremmede sprog må vi lære "at få øje på dem", udvælge nogle der passer os og træne dem. Da gambitterne skal bruges i mange forskellige funktioner, er det nødvendigt at kategorisere dem. Nogle gambitter går igen i de forskellige funktioner. Se oversigten over gambitter. Den gode dialogpartner: En samtale er et samarbejde mellem 2 eller flere personer. En god samtale forudsætter at begge/alle parter overholder nogle grundlæggende regler: 1: Vis opmærksomhed og interesse. Man skal vise opmærksomhed for, hvad hinanden siger og mener. Man kan f.eks. komme med små bemærkninger "Nåh, ja..", "Aha ", "super!!", "Fedt!" osv. Man kan også vise sin opmærksomhed ved hjælp af nik, smil o.lign. Manglende interesse og opmærksomhed vil få samtalen til at gå i stå. 2: Skab emnefællesskab. Man bygger samtalen op i fællesskab. Dvs. man må interessere sig for det samme emne. En samtale, hvor A taler i øst og B i vest, fungerer ikke. Hvis man synes emnet er kedeligt, kan man forsøge at skifte emne. 3: Tilpas informationsmængden.

47 Man bliver nødt til at tage hensyn til, hvem man taler med. Er det en person, som kender meget til emnet, kan man nøjes med en mindre informationsmængde.(ellers bliver det kedeligt og omstændeligt). Kender modtageren mindre til emnet på forhånd, kræves der naturligvis flere informationer. (så det ikke bliver uforståeligt) 4: Tag initiativer i samtalen. Det er vigtigt, at begge/alle engagerer sig i samtalen f.eks. ved at stille spørgsmål, besvare spørgsmål, skifte emne osv. Hvis man nøjes med at svare på spørgsmål, kommer man til at virke passiv og uengageret. Hvis arbejdet med at holde dialogen i gang kun tilfalder den ene part, vil vedkommende opfatte det som en meget belastende og tung opgave. 5: Reagér på det den/de andre siger. Man kan f.eks. stille uddybende spørgsmål, komme med sin egen mening, fortælle om egne erfaringer, vise begejstring eller det modsatte osv. 6: Gør brug af almen viden og personlig erfaring. Den gode, interesserede dialogpartner kan i princippet snakke med om hvad som helst. Dvs. man skal inddrage sin viden om verden, personlige oplevelser osv. 7: Skab forståelse og vær fælles om at løse problemer, der opstår undervejs. undgå at dominere, lad også de andre komme til orde (hvis en person ikke overholder denne regel, må man bruge 'vendinger til overtagelse af taleretten' lad være med at afbryde (hvis en person ikke overholder denne regel, må man bruge vendinger til bibeholdelse af taleretten) hvis én forholder sig passivt, kan man prøve at inddrage vedkommende i dialogen (man kan bruge vendinger til overdragelse af taleretten) hvis man har forståelsesproblemer, bør man sige til. Man skal ikke lade som om man forstår, så vil samtalen uvægerligt køre af sporet (man kan bruge vendinger hvormed man udtrykker forståelsesproblemer) man bør som afsender sikre sig, at modtager forstår, hvad man siger. Der kan f.eks. være problemer, fordi man ikke kender så meget til emnet, eller fordi der bruges udenlandske gloser og udtryk, man ikke kender betydningen af. (man kan bruge vendinger hvormed man sikrer forståelse).

48

49 Bilag 8: Et lille ord med stor betydning Trine Blicher, Jyllands-Posten. 16 juli 2002, 1. sektion side 5 Find artiklen på Infomedia Bilag 9: Dansk (og spansk) gambitliste gambitter: Ord og faste vendinger som vi bruger til at regulere turskift i en samtale. Gambitter indeholder ikke informationer om sagen, men bidrager til at regulere samtalen, fx "jamen" brugt som indledning Generelt Feedback Emneskift Åbning af dialog Gambitter til reaktion Perspektiverende emneskift Sammenfatning/konklusion Neutral feedback Reintroducerende emneskift Lukning/afslutning på dialog Ekspressiv feedback Påkaldelse af modtagers opmærksomhed Som uddybning Adversativ feedback (modsvar) Eksplicitte emneskift Som modifikation Til at afklare forståelsesproblemer

50 Til sikring af forståelsen Fokusering Modtagerengagement Taleretten Overtagelse af taleretten Overdragelse af taleretten Direkte anmodning om at beholde taleretten Bibeholdelse af taleretten For at vinde tid i taleprocessen Gambitter til åbning af dialog nå, ja, men lad mig/os se Bueno/pues/ bueno pues Vamos (a ver) hør her, ved du hvad Mira hør her Escucha sig mig, hør lige her Oye mens jeg husker det Qué te iba a decir åh, lige en ting Ah, una cosa Gambitter til feedback Neutral feedback Aha Ja ja; nå; nå ja Ah Sí Bueno

51 ja, det er klart, selvfølgelig ikke det er sandt det har du ret i det kan jeg forestille mig Claro que sí, claro que no Es verdad/es cierto Tienes razón Me imagino Ekspressiv feedback virkelig? det siger du ikke nej, altså; ved du nu hvad nådada; næh Sí? de verdad? ah, sí? No me digas Pero, hombre/mujer Anda altså; nåda; næh; altså; hold op; nej da Vamos du milde himmel du godeste det var pokkers gudskelov; heldigvis alle tiders nej, hvor godt/herligt det var da skrækkeligt sikken en skam hvor åndsvagt sikken et held Dios mío Madre mía, Caramba Menos mal Estupendo Qué bien Qué horror Qué lástima Qué locura Qué suerte Adversativ feedback (modsvar)

52 nåh; jah; joh; nej Bueno ja/jo, men; nej men Bueno, pero ja/jo men Sí, pero, ya pero Gambitter til emneskift Perspektiverende emneskift ja, men nå ja, men nu vi taler om Bueno Pues Hablando de på den anden side Al otro lado Reintroducerende emneskift som jeg sagde tidligere Como decía antes for at vende tilbage til Volviendo a lo de antes Introducerende emneskift v.h.a. smalltalk / Påkaldelse af modtagerens opmærksomhed sig mig engang Dime! forestil dig Imagínate jamen, ved du nu hvad Sabes una cosa Eksplicitte emneskift nu, hvor vi taler om for nu at skifte emne Hablando de Cambiando de tema

53 Apropos mens jeg husker det der var lige en anden ting A propósito Ahora que me acuerdo Ah, otra cosa for nu at vende tilbage til det med Volviendo a lo de Gambitter til reaktion hmm, øh ja/ tja/jo, altså; nå men så tja, det ved jeg ikke rigtigt lad os se engang; lad mig se Humm Bueno/pues (Pues), no sé (Vamos) a ver la verdad es que sandheden er at La verdad es que det er fordi at det er sådan at tænk dig Lo que pasa es que Es que Fíjate Gambitter til sammenfatning/konklusion det vil sige (at) så det vil sige (at) så, altså O sea, que Entonces Es decir (que) Así que, de manera que Gambitter til lukning/afslutning på dialog

54 under alle omstændigheder De todos modos nå, men så OK Bueno/pues/bueno pues/entonces De acuerdo/vale Gambitter til overdragelse af taleretten ikke? vel? hva'? ikke også? synes du ikke (også det)? tror du ikke?; synes du ikke? Eh?/ no/verdad/no es cierto No te parece? No crees? er du med? forstår du, hvad jeg mener? Sabes/ te das cuenta/comprendes? Gambitter til bibeholdelse af taleretten For at vinde tid i taleprocessen hm ja, altså ja, nå, men altså men altså jeg ved ikke rigtigt Bueno/pues Vamos Pero bueno No sé lad mig se; hvad er det nu A ver øh; altså hvordan skal jeg sige det tja... lad os se... O sea Cómo lo diría Nada más Y vemos pues Som uddybning

55 det vil sige (at) Bueno, es decir (que)/o sea (quo) Som modifikation eller; eller rettere Bueno/vamos det vil sige; eller ja altså; det vil sige eller rettere sagt O sea (que) En fin Es decir (que) Mejor dicho Fokusering det er sådan at Es que/el caso es que/la verdad es que sagen er den at, det forholder sig sådan at Lo que ocurre/pasa es que Modtagerengagement tænk dig du kan ikke forestille dig Fíjate, imagínate No te puedes imaginar du ved godt; som du godt ved Ya sabes (que) som du kan forestille dig Como entiendes Direkte anmodning om at beholde taleretten må jeg få lov at tale ud? jeg er ikke færdig Me dejas terminar? Todavía no he terminado vær venlig ikke at afbryde mig No me interrumpas, por favor Gambitter til overtagelse af taleretten

56 må jeg godt sige noget her kunne jeg tilføje noget jeg vil gerne sige at det her er jeg ikke enig i Podría decir algo (yo) Aquí yo podría agregar algo Quisiera decir que No estoy de acuerdo en/con eso Ok men jeg mener nu også Vale, pero según mi opinion también nej, her tager du fejl No, en eso te equivocas Gambitter til at afklare forståelsesproblemer hva? Eh? hvad sagde du? gider du lige gentage gider du tale lidt langsommere vær venlig at tale højere vent lige, jeg forstår ikke helt Qué has dicho? Me podrías repetir eso, por favor Habla más despacio, por favor Habla en voz más alta, por favor Espera, no te entiendo hvad er det egentlig, du taler om? De qué estás hablando? du mener altså Tú piensas que Gambitter til sikring af forståelsen Entiendes? forstår du mig/er du med? Me explico? Me sigues? Está claro? er det forståeligt? kan du følge mig? er det klart?

57 Bilag 10: Elevøvelse dansk grundtekst Anders og Louise sidder på en café og snakker. 1 Anders Nå, hva' så... skal vi have kaffe eller øl? 2 Louise The, tror jeg. Jeg bliver så træt af at drikke øl på den her tid af døgnet 3 Anders O.K., jeg henter det lige... 4 Louise Uf, hvor det regner, bliver det da aldrig sommer i det her land? 5 Anders De har faktisk lovet bedre vejr i vejrudsigten i går, men det lader åbenbart vente på sig. 6 Louise Hm.

58 7 Anders For resten nu vi taler om det danske vejr. Hvordan ser det egentlig ud med ferie for dig i år? 8 Louise Jeg har først ferie i august, de to midterste uger. Der er laaaang tid til, synes du ikke? 9 Anders Tjo, men hør lige. Jeg skal først i gang med at arbejde fra 1.september. Vi kan godt nå at komme en tur ned i varmen. Var det noget? 10 Louise Måske, men det er jo skidedyrt, er det ikke? 11 Anders Nej, ikke nødvendigvis. Hør lige her. Jeg har en god ven, der for tiden arbejder et sted i Israel. Jeg har lige fået en mail fra ham. Man kan vist komme ret billigt derned for tiden, bureauerne har en masse aflyste rejser, og vi kan bo hos ham. Det er vist en øh.børneinstitution eller lignende, de har i hver fald en masse unge fra hele verden boende. 12 Louise Fedt! Hvem er er det, du kender i Israel? 13 Anders Lasse hedder han, det er en gammel klassekammerat. Jeg har lige snakket med hans mor, hun siger, at han har lidt hjemve. Han synes det kunne være enormt fedt at få besøg af nogen herhjemmefra. 14 Louise Er det hans mor, der har børnehaveklassen på Bakkely Skole. 15 Anders Yes! Hun hedder.. Åh hvad er det nu. Jeg plejer da godt at huske hendes navn Det er noget med i.. Åhr Birte, tror jeg. Ja, hun hedder Birte. 16 Louise Så kender jeg hende godt. Hun har haft min lillebror. 17 Anders Nå, men hva' siger du til det?... Skal jeg prøve at finde ud af noget? 18 Louise Jeg ved ikke rigtigt... Jeg mener. Er der ikke krig og sådan noget for tiden? 19 Anders Jo, men det er jo kun i de store byer. Det mærker de ikke noget til dér, hvor han er. 20 Louise Er du sikker på det? Jeg tænkte lige... mine bedsteforældre har faktisk et sommerhus ved Vesterhavet. Det kan godt være, vi må låne det. Det var måske også en mulighed. Peter træder ind på caféen.

59 21 Peter: Hej, sidder I her? Long time no see? 22 Anders: Ja, hej. Hva' så? 23 Peter: Hva' så hva'? 24 Anders: Sæt dig ned. Var det ikke noget med en øl? Har du egentlig arbejde for tiden, eller...? 25 Peter: Ja, jeg blev jo fyret ude på lageret, men nu har jeg fået noget på museet. 26 Louise Hm, hm. Det er skidegodt betalt, siger de. Jeg kender én, der var der sidste år. Er det ikke rigtigt? 27 Peter Jo, det er godt nok. Det er vist ikke mere end det man skal have, men det er et fedt job, man skal jo bare sælge et par postkort ind imellem. Folk betaler jo ikke entré for at se udstillingen. Hva' ellers med jer?... Jeg bestiller lige en øl Louise: Jeg tror, jeg er ved at blive syg. Jeg fryser bare hele tiden Anders Jeg tager en slapper for tiden, men jeg har nyt job fra 1.september. Jeg starter på FDB. Hvad' siger I så? 30 Peter: Dér har du da været før, har du ikke? 31 Anders: Jo, jo jeg kender arbejdet, og der er vist stadigvæk mange af de samme gutter. Det er fint nok.. 32 Louise: Prøv lige at se her. Står der ikke, at "Starwars" kommer i vores bif i aften? 33 Anders: Lad mig se, er den avis fra i dag? 34 Louise Jeps! Tror du jeg sidder og læser gamle aviser?

60 35 Anders: O.k, o.k, o.k. Tag det roligt, jeg spurgte jo bare. 36 Louise Jeg tror jeg har feber. Jeg 37 Peter Lad os gå i biffen, jeg går. 38 Louise Ja, ja, du skal da bare afbryde. Her sidder jeg og fortæller, at jeg er ved at blive dødssyg. 39 Peter Nåh, det er synd. Gå du hjem i seng, så underholder jeg Anders i aften. 40 Anders Altså. Enten går du hjem i seng, Louise, eller også tager du med i biffen. Hva' siger du??? 41 Louise Det er pokkers ærgerligt, men jeg bliver nok nødt til at gå hjem i seng. 42 Peter Jeg bliver nødt til at løbe jeg skal nå at handle ind, før de lukker.. det vil sige, vi har en aftale Anders. I aften kl. kvart i syv foran Kino. 43 Anders O.K. 44 Louise Jeg smutter også. Jeg har det vist bedst i sengen. 45 Anders O.K. Det gør ikke noget at jeg går i biffen med Peter, vel? 46 Louise Nej, det er fint nok. Men der var lige en anden ting. Jeg er inviteret til fest hos Jørgen og Jytte på fredag. Jeg tænkte øh har du lyst til at tage med? 47 Anders Jytte? Er det hende der er.. åhr hvad hedder det nu du ved sådan én, der ekspederer på apoteket. 48 Louise Ja, nemlig, det er hende. 'Defektrice' hedder det. 49 Anders Nåh ja.. Lad mig se.. fredag. Sagde du fredag? Tja, det skulle der vist ikke være noget i vejen for. Ja, tak, det vil jeg gerne. 50 Louise Det tænkte jeg nok. Det vil jeg glæde mig til, men 51 Anders Hva' med Vi blev faktisk aldrig helt færdige med vores ferieplaner.. 52 Louise Jeg orker altså ikke at tage stilling til det nu. Kan vi ikke snakke om det i morgen? 53 Anders Selvfølgelig. Skynd dig lidt, så kan du vist lige nå bussen. Jeg drikker lige min øl færdig. Vi ses i morgen. God bedring! 54 Louise Tak. Ciao!!

61

62 Bilag 11: Forståelsesorienterede opgaver på basis af den danske grundtekst: Diskursiv kompetence Formålet med disse øvelser er, at I skal få en fornemmelse af, hvad gambitter er, hvordan de optræder i en almindelig, naturlig samtale, og hvilken funktion de har, dvs. på hvilken måde de medvirker til at regulere replikskiftet. Når I skal løse opgaverne, vil det være en god ide at have den danske gambitliste ved hånden. Opgave 1- identifikation af gambitter En gambit er replikregulerende. Den har ikke i sig selv en betydning, der er vigtig for samtalens indhold. Har vi med en fremmedsproget tekst at gøre, skal den ofte slet ikke oversættes. Gambitter bruges til at strukturere samtalen, dvs. at deltagerne f.eks. fordeler taleretten imellem sig vha. gambitter. Valget af gambitter afslører også de talendes holdning til det, der bliver sagt. Gambitterne er med til at få samtalen til at forløbe mere flydende, og de er også gode til at afprøve om kontakten mellem de talende er intakt, eller om den ændrer sig. I de første 20 replikker er gambitterne markeret med rødt. I skal nu vha. gambitarket forsøge at afmærke gambitterne i resten af teksten. Opgave 2 - Identifikation af gambitter Replik 24, gambitten '.. eller?' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører: Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Replik 32, gambitten 'Prøv lige at se her.' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører:

63 Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Replik 46, gambitten '.øh..' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører: Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Replik 49, gambitten ' lad mig se ' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører: Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Replik 39, gambitten 'Nåh, det er synd '

64 Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører: Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Replik 52, gambitten 'Åhr, ved du hvad altså.' Bestem hvilken af følgende kategorier gambitten tilhører: Dialogåbning Bibeholdelse af taleretten Overdragelse af taleretten Emneskift Feedback Opgave 3 - bestemme gambitters kategori og funktion ud fra den sammenhæng de optræder i. Herunder redegøres for nogle af gambitternes funktion i de første 20 replikker. Replik 1: Typisk gambit til dialogåbning. Anders har lyst til at starte en samtale med Louise, han har noget på hjerte. Han lægger ud med en slags 'invitation' til samtale og afventer hendes reaktion. Replik 6: Neutral feedback. Louise synes tilsyneladende ikke at vejrsnak er specielt interessant. Hun giver dog en lyd fra sig for at vise, at hun er interesseret i at fortsætte samtalen. Replik 7:

65 Emneskift (introducerende, dog med en vis relation til det forudgående emne, vejret) Anders har opfattet Louises signal (hm) og vælger at skifte emne til noget, han formoder kan vække hendes interesse. Replik 8: Overdragelse af taleretten. Louise har svaret på Anders' konkrete spørgsmål, og nu spiller hun bolden tilbage til ham. Replik 9a: Bibeholdelse af taleretten (fokusering på det der følger). Anders nærmer sig det, han egl. vil tale med Louise om (en tur til Israel). Replik 9b: Overdragelse af taleretten. Anders er spændt på Louises reaktion. Går hun med på ideen? Replik 10a: Feedback hvormed der udtrykkes et vist forbehold. Louise er ikke helt med på ideen. Hun fokuserer i sit svar på det negative (det er dyrt). Replik 10b: Overdragelse af taleretten. Louise vil have mere at vide om Anders' planer Replik 11a: Bibeholdelse af taleretten med kraftig fokusering på det følgende. Anders er nu nået til kernen af det han vil tale med Louise om. Replik 11b: Bibeholdelse af taleretten. Anders har behov for en mindre pause (han skal tænke sig om) i sin forholdsvis lange replik. Replik 12: Feedback (ekspressiv). Nu er Louise tændt på ideen. Hendes feedback er ikke længere neutral.

66 Hendes gambitbrug afslører en væsentligt stærkere interesse for at høre mere om Anders' ferieplaner. Anders har opnået, hvad han ville. Nu er det op til jer at kommentere mindst 5 af de gambitter, I har fundet i resten af teksten. Forsøg på samme måde som i eksemplerne ovenfor at bestemme hvilken kategori de tilhører, og hvilken funktion de har i sammenhængen. Opgave 4 - Gambitter med flere forskellige funktioner. Find i hele grundteksten så mange eksempler som muligt af gambitten 'nå', 'nåh', 'nåhr'. Bestem i hvert enkelt tilfælde gambittens funktion Opgave 5 - Hvad sker der, hvis man fjerner/udskifter en gambit? Replik 22. Prøv at fjerne gambitten 'Hva' så?' Hvad sker der med indholdet i samtalen? Replik 30. Udskift gambitten 'Det må jeg nok sige..' med 'Nå'. Hvad sker der med indholdet i samtalen? Replik 46 Fjern gambitten 'Men der var lige en anden ting..' Hvad sker der med indholdet i samtalen? Replik 52 Erstat gambitten 'Åhr, ved du hvad altså ' med 'Nej ved du nu hvad ' Hvad sker der med indholdet i samtalen? Opgave 6 - friere, kreativ opgave

67 Skriv en kort dialog med 2 eller flere deltagere. I samtalen skal indflettes eksempler på følgende gambitter: 11. Dialogåbning 12. Overtagelse af taleretten 13. Bibeholdelse af taleretten 14. Overdragelse af taleretten 15. Emneskift (introducerende og/eller reintroducerende) 16. Feedback (neutral og/eller ekspressiv)

68 Bilag 12: Gambitter i en forenklet printerversion: Bilag 13: Forståelsesorienterede opgaver (bevidstgørende fase) Eksempel 1