a f s e l s k a b s f o r m

Transkript

1 V a l g a f s e l s k a b s f o r m med fokus på partnerselskabet Udarbejdet af: Rasmus Kristensen Kandidatafhandling - cand.merc.aud Aarhus Universitet Business and Social Sciences Vejleder: Liselotte Madsen Juridisk institut 2012 Side 0 af 70

2 Indholdsfortegnelse 1 Executive summary Indledende afsnit Indledning Problemidentifikation Problemformuleringen Opgavedefinering Civilretten Skatteretten Metode Anvendte retskilder Afgrænsning Anvendte begreber Historisk baggrund for partnerselskabet Den civilretlige regulering af partnerselskabet Den selskabsretlige definition Den selskabsretlige definition i Aktieselskabsloven Forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser Omfanget af de økonomiske beføjelser Omfanget af de forvaltningsmæssige beføjelser Forholdet mellem selskabsloven og kommanditselskabsreglerne Fortolkning af de fornødne lempelser/tilpasninger med udgangspunkt i ledelsesstrukturen Retstilstanden før vedtagelsen af selskabsloven Retstilstanden efter vedtagelse af selskabsloven Stiftelse af partnerselskaber Særlige krav til selskabets stiftelsesdokument og vedtægter Afgrænsning mellem kommanditselskaber og partnerselskaber Aflæggelse og revision af regnskab samt offentlighedens adgang til hertil Komplementaren Særlig om komplementaren og krav hertil Komplementarens hæftelsesforhold samt udskiftning af komplementaren Virkningerne af komplementarens konkurs Beskatning af partnerselskabet Hjemmel til beskatning af partnerselskabet Betydningen af skattemæssig transparens (transparensprincippet) Komplementaren som selskabsdeltager Fordeling af selskabets over- eller underskud samt beskatningstidspunkt Side 1 af 70

3 5.5 Skattemæssige aspekter ved driften af partnerselskabet Løn, udbytte og overskudsfordeling Ejerskab gennem holdingselskab og skattemæssige konsekvenser deraf Ændringer i partnerselskabets ejerbrøk og fællesformue Anvendelse af virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Fradragsbegrænsning Skatterettens samspil med selskabsloven Udbytte, løn og overskudsdisponering i forhold til selskabsloven Opsummering Litteraturliste Bøger Vejledninger Artikler Ugeskrift for retsvæsen Revision og regnskabsvæsen Skattepolitik oversigt Øvrige Anvendte forkortelser Figuroversigt Figur 1: Fordeling af virksomheder på de forskellige virksomhedstyper pr Figur 2: Udviklingen i antallet af partnerselskaber siden år Figur 3: Eksempel på forskydning i ideelle andele Side 2 af 70

4 1 Executive summary The objective of this thesis is to analyze the partnership limited by shares company (PLC) and how it is legislated in the Danish regulation, regarding the civil and fiscal law. It will be analyzed how the PLC is regulated as a hybrid between the highly regulated limited liability company and the unregulated limited partnership company. Secondarily the focus is to analyze the fiscal consequences of participation in the partnership company. Basically the PLC is the only company that combines the liability and statutory characteristics of the limited liability company with the taxation of the limited partnership company, and therefore is said to combine the best of two worlds. The PLC consists of both a general partner, who is liable to the creditors for the company s debt, and a limited partner, who is liable for its invested capital. The general partner is awarded administrative and economic authority as compensation for the extensive liability. This authority must be bigger than the power obtained as a shareholder, and still be within the scope of the company act, except of the power to sign for the company and a veto against burdensome decisions. The LPC has been known in the Danish company act since the late 19th century but has yet to achieve recognition as an alternative to the generally accepted company structures e.g. the limited liability company or the limited partnership company. This is due to a former ambiguity legal framework, which has caused uncertainty about, which regulations were to be applied in different situations. With the passing of the new company act in 2009 the legal effect has been distinct and the PLC is mainly regulated by the company act, but with the necessary adjustment due to the general partner s attendance. If the company act does not regulate the subject, the common law of the limited partnership company is applied. The PLC is, like the other partnership companies, not an independent object of taxation, which means the limited partner is taxable by his part of the profit. This is an advantage compared to the limited liability company, and makes it possible for the limited partner to make independently tax optimization and depreciations of the company assets. This also means that the taxation is being carried out under framework of the limited partner s fiscal conditions, despite the PLC is regulated by the company act. The payouts from the PLC are not taken into consideration when determining the income, as the limited partner is liable to pay tax for his part of the income regardless of the payouts. Side 3 af 70

5 2 Indledende afsnit 2.1 Indledning I forbindelse med opstart og etablering af en virksomhed er det vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvordan virksomheden skal organiseres og hvilken selskabsstruktur, der er relevant i det konkrete tilfælde. Valget mellem de forskellige selskabsformer er derfor ikke givet på forhold, og det er vigtigt, at man i hver situation vurderer de bagvedliggende forhold, og derudfra vælger selskabsform. Det er derfor nødvendigt, at der bliver gjort overvejelser omkring, hvilket regelsæt, der er relevant for virksomheden. Der er mange forhold, som ud fra et teoretisk synspunkt har indflydelse på valget f.eks. virksomhedens branche, hæftelsesforhold, kapitalbehovet, skattemæssig behandling, påvirkning fra selskabsretlige forhold og de administrative byrder 1. I praksis syntes valget dog at være styret af tradition, hvor man vælger det kendte, idet både klienter og rådgivere ikke har det fornødne kendskab til alternativerne 2. Nedenfor i tabel 1 er antallet af udvalgte virksomheder/selskaber opstillet, og det fremgår, at den mest udbredte virksomhedsform er enkeltmandvirksomheden, efterfulgt af anparts- og aktieselskabet, hvilket kan give indblik i, hvad man i praksis ligger vægt på. Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Aktieselskab Interessentskab Kommanditselskab Partnerselskab 334 Øvrige I alt Figur 1: Fordeling af virksomheder på de forskellige virksomhedstyper pr Egen tilvirkning på baggrund af dataudtræk fra cvr.dk At enkeltmandsvirksomheden er den mest udbredte, kunne tyde på, at man i praksis anser enkeltmandvirksomhedens karakteristika, som det mest fordelagtige. Det er dog ikke sikkert, at det forholder sig sådan i praksis, da man ikke kan udtale sig herom udelukkende på baggrund af ovenstående. Det kunne dog indikere, at man i praksis anser 1 Carsten Fode i Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, 2. udgave, 2007, side 467, beskriver disse motiver for valg af selskabsform. 2 Noe Munck i Selskabsformerne lærebog i selskabsret, 6. udgave, 2010, side Gruppen øvrige dækker over bl.a. foreninger, frivillige foreninger, dødsboer, udenlandske virksomheder registreret i Danmark og filialer heraf samt øvrige virksomhedsformer og offentlige institutioner, der alle er registreret i CVR-registret. Side 4 af 70

6 enkeltmandsvirksomheden, som værende mere fordelagtig end kapitalselskaberne; her tænkes især på hæftelsen contra kravene til kapitalindskud og retlig regulering. I Danmark er der frihed til at vælge selskabsform, dog gælder der enkelte begrænsninger, f.eks. at banker skal være organiseret i aktieselskabsform. Principielt er aftalefriheden så vidtrækkende, at det er muligt at skabe en hidtil ukendt selskabsstruktur, såfremt man tager hensyn til de gældende præceptive love. Praktiske forhold taler dog for, at man holder sig til det allerede etablerede og kendte Problemidentifikation Som nævnt er det vigtig, at man foretager en konkret vurdering af de forskellige selskabsformer, og efter grundig overvejelser vælger den selskabsform, som er mest relevant i forhold til virksomhedens situation. Et valg vil dog forudsætte et kendskab til de forskellige virksomhedsformer, således at man har det nødvendige beslutningsgrundlag at vælge selskabsform ud fra. Partnerselskabet er en af de mindre anvendte selskabsformer i praksis, og er ikke indgående beskrevet i litteraturen, hvorfor denne opgave vil analysere og udlede den gældende ret for partnerselskabet, herunder hvad vedtagelsen af selskabsloven har betydet for selskabsformen. Denne opgaves formål er således at give et beslutningsgrundlag i forbindelse med valg af selskabsform. 2.3 Problemformuleringen På baggrund af ovenstående opstilles følgende problemformulering: Udled gældende ret gennem en analyse og vurdering af det civil- og skatteretlige lovgrundlag med fokus på driften af partnerselskabet. 2.4 Opgavedefinering På baggrund af ovenstående problemformulering defineres herefter, hvilke problemstillinger opgaven vil besvare for at løse ovenstående problemformulering. Denne fremstilling har to hovedområder, hhv. en civilretlig del og en skatteretlig del. Både det civilretlige og skatteretlige lovgrundlag vil blive analyseret for derved at udlede gældende ret, gennem en analyse af, hvorledes partnerselskabet civilretligt og skattemæssigt reguleres. 4 Noe Munck i Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, 2. udgave, 2007, side samt Poul Kryger Andersen i Aktie- og Anpartsselskabsret kapitalselskaber, 11. udgave, 2010, side Side 5 af 70

7 2.4.1 Civilretten For at vurdere den selskabsretlige regulering, vil selskabslovens definition af partnerselskabet blive analyseret, for at vurdere, hvorvidt vedtagelsen af selskabsloven har ændret definitionen på et partnerselskab, samt hvilke konsekvenser dette har haft for partnerselskabets retsstilling og anvendelsesmuligheder. Dette vurderes relevant, idet definitionen og omfanget af den tidligere gældende aktieselskabslov var omdiskuteret i teorien, hvilket bidrog til usikkerhed omkring partnerselskabet. I forbindelse med analysen af den selskabsretlige definition, vil betydningen af henvisningen i selskabsloven til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ligeledes blive analyseret, for derved at vurdere dennes betydning på den selskabsretlige regulering af partnerselskabet. Som følge af henvisningen stilles krav om, at komplementaren skal have økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser, hvorfor omfanget heraf vil blive analyseret, idet dette er et krav for, at partnerselskabet kan registreres. Da definitionen på partnerselskabet både relateres til selskabsloven samt lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, vil betydningen og konsekvensen heraf, for reguleringen af partnerselskabet, blive analyseret med fokus på, hvilket regelsæt partnerselskabet er underlagt. Omfanget af tilpasningsmulighederne i SL 358 vurderes med udgangspunkt i partnerselskabets ledelse, hvorved både retsstillingen før og efter vedtagelsen af selskabsloven vurderes. Perioden før vedtagelsen af selskabsloven inddrages, således at de nugældende bestemmelser relateres til de tidligere fortolkningsmæssige uenigheder i litteraturen, for derved at vurdere, om den selskabsretlige regulering af partnerselskabet er ændret, som følge af et bedre fortolkningsgrundlag. Omfanget af tilpasningsmuligheder var omdiskuteret, hvilket førte til en ikke klar defineret retsstilling for partnerselskabet på grund af et manglende klart fortolkningsgrundlag i lovene og deres forarbejder. Disse usikkerheder søges afklaret i opgaven, og derved analyseres partnerselskabets retstilling som en selskabsform med grene i både selskabsretten samt kommanditselskabsreglerne, og som følge heraf vurderes, hvorledes denne regulering har ændret sig efter vedtagelsen af selskabsloven, og om denne vurderes, at bidrage til en øget anvendelse af partnerselskabet i fremtiden. Efter analysen af den gældende ret for partnerselskabet i forhold til de usikkerheder, der var før vedtagelsen af selskabsloven, fokuseres herefter på de øvrige selskabsretlige forhold, som vurderes, at være relevante i forhold til valget mellem selskabsformerne, og hvor partnerselskabet adskiller sig fra hhv. aktieselskabet og kommanditselskabet. Side 6 af 70

8 Dette er relevant som følge af partnerselskabets position som en hybrid mellem aktieselskabet og kommanditselskabet, hvorfor f.eks. kravene til stiftelse vil være underlagt resultaterne af ovenstående analyse af forholdet mellem reglerne. Det analyseres derfor, hvilke krav, der civilretligt stilles i forbindelse med stiftelse af partnerselskabet, både til stiftelsesdokumentar og vedtægter, og hvorledes partnerselskabet afgrænser sig fra kommanditselskabet ved stiftelsen. Det analyseres endvidere hvordan partnerselskabets regnskaber adskiller sig fra hhv. aktieselskabets og kommanditselskabets regnskab, samt offentlighedens adgang hertil. I henhold til kommanditselskabsreglerne stilles der krav til komplementaren som selskabsdeltager, herunder til komplementarens hæftelse og kreditorernes adgang til at søge fyldestgørelse i partnerselskabets og komplementarens formue. Disse krav analyseres, og det vurderes tillige, hvem der kan være komplementar i et partnerselskab, samt om komplementaren har adgang til at udtræde som selskabsdeltager og hvordan dette vil påvirke partnerselskabet Skatteretten Analysen af den gældende ret for partnerselskabet i relation til skatteretten tager udgangspunkt i en vurdering af beskatningshjemlen, samt om partnerselskabet kan opretholde sin skattemæssige transparens efter vedtagelsen af selskabsloven. Dernæst belyses, hvilke konsekvenser den skattemæssige behandling har for selskabsdeltagerne, både i relation til fordeling af partnerselskabets resultat samt adgangen til skattemæssige afskrivninger. I relation til aktionæren er den skattemæssige behandling det, der primært adskiller partnerselskabet fra aktieselskabet, hvilket gør dette område relevant i forhold til valget mellem selskabsformene. Det analyseres i forlængelse heraf, hvordan deltagerne beskattes af udbetalinger fra partnerselskabet, samt hvorledes dette er påvirket af ejerstrukturen, og hvilke skattemæssige konsekvenser ejerstrukturen har for deltagerne. Anvendelsen af hhv. virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen samt konsekvensen af hhv. anpartsindgrebet og reglerne om fradragskontoen belyses tillige, idet deltagerne kan disponere uafhængigt af de øvrige deltagere. Det analyseres herefter, hvilke skattemæssige konsekvenser ændringer i ejerkredsen og afståelse af aktierne har for deltagerne, idet partnerselskabet her adskiller sig fra aktieselskabet. Det må desuden kunne antages, at de fleste virksomheder på et tidspunkt skal gøre overvejelser omkring ændringer i ejerkredsen, hvorfor det er relevant at belyse konsekvenserne heraf. Dette illustreres ved et tænkt eksempel, hvor der sker ændring i Side 7 af 70

9 selskabets ejerbrøk. Eksemplet viser konsekvenserne for den enkelte deltagers afskrivningssaldo samt påvirkning på indkomstopgørelsen. Slutteligt vil samspillet mellem civilretten og skatteretten blive vurderet og analyseret og derved, hvorledes den skattemæssige transparens kan indeholdes i selskabslovens faste rammer, og om dette er grundlag for konflikter mellem de forskellige regler. Her er fokus på reglerne omkring deklarering og udbetaling af udbytte, samt forbuddet mod at stille lån eller sikkerhed for kapitalejere eller ledelse. Disse områder vil have indflydelse på deltagerens mulighed for at foretage hævninger i partnerselskabet, hvorfor omfanget og konsekvenserne heraf vurderes med vægt på, hvordan de selskabsretlige regler om beskyttelse af selskabets kapital kan have indflydelse på deltagerens hævninger som løn, udbytte og overskudsandel. 2.5 Metode Den retsdogmatiske juridiske metode anvendes til at udlede den gældende ret for partnerselskabet. Retsdogmatik er at systematisere, beskrive og fortolke/analysere den gældende ret for et konkret område i dette tilfælde partnerselskabet - ved at fokusere på retskildeværdien af det materiale, der inddrages. Retsdogmatik kan derfor siges at være en lære om retskilderne, og ikke en lære i retskilderne. Opgavens problemformulering løses derfor med udgangspunkt i de retskilder, der bedst definerer, hvad der er gældende ret for partnerselskabet, dvs. med udgangspunkt i materialets præjudikatværdi. Den juridiske metode er relevant for at sikre, at anvendelse og fortolkning af retskilderne sker systematisk og på samme grundlag, således at man mindsker forfatterens påvirkning af opgavens konklusioner. Derved sikres, at konklusioner drages på baggrund af relevante retskilder, og deres plads i retskildehierakiet. Det er relevant at tage udgangspunkt i præjudikatværdien af de inddragede kilder, idet man herved øger opgavens anvendelsesområde i forhold til praktiske problemstillinger, da man fokuserer på den gældende ret, som er anerkendt i praksis 5. Der foretages en komparativ analyse af partnerselskabet i forhold til kommandit- og aktieselskabet. Sammenligningen vil ske løbende gennem opgaven, hvor det findes relevant, og vil ske på et overordnet niveau. Som sammenligningsgrundlag anvendes aktieselskabet og kommanditselskabet, idet partnerselskabet netop kombinerer aktieselskabets faste selskabsretlige struktur og kommanditselskabets skattemæssige behand- 5 Nielsen m.fl. i Retskilder og retsteorier, 2. udgave, 2008, s og Side 8 af 70

10 ling. Ved sammenligning hertil sker der sammenligning til de grundlæggende træk, som karakteriserer en stor del af selskaberne i Danmark, idet aktieselskabet ikke adskiller sig væsentligt fra anpartsselskabet, og kommanditselskabets skattemæssige struktur ses tilsvarende i enkeltmandsvirksomheden og interessentskabet. Som det fremgår af figur 1 i nærværende opgave, omfatter denne gruppe af selskabsformer de fem mest anvendte i Danmark, og udgør ca registrerede selskaber ud af samlet registrerede selskaber. Opgavens hovedfokus er den civilretlige regulering, idet denne ikke ses indgående behandlet andetsteds. Dette kommer f.eks. til udtryk i omfanget af domspraksis på det skatteretlige område, som er større end det civilretlige område til trods for, at partnerselskabet har været kendt siden slutningen af 1800-tallet. Selskabsretligt er der derfor en højere grad af usikkerhed pga. et relativt begrænset mængde fortolkningsgrundlag af lovene og dens forarbejder. Det skatteretlige område forbigås dog ikke, idet denne må antages at udgøre en ikke uvæsentlig parameter ved valget mellem selskabsformerne. 2.6 Anvendte retskilder I nærværende opgave er anvendt følgende retskilder nævnt efter præjudikatværdi: Lovregulering, retspraksis, administrative praksis samt den juridiske litteratur. Partnerselskabet er primært undergivet lovgivning fra selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt årsregnskabsloven, hvorfor primært den civilretlige analyse i nærværende opgave vil tage udgangspunkt heri, mens øvrige love forbigås. I tilfælde, hvor loven ikke i sig selv bidrager til fortolkning af retsstillingen, inddrages lovens forarbejder som fortolkningsbidrag 6. Især forarbejderne til selskabsloven anvendes, eksempelvis ved vurdering af forholdet mellem selskabslovens regler og kommanditselskabsreglerne. Dernæst søges problemstillinger løst med udgangspunkt i retspraksis. Retspraksis er ligeledes hierarkisk opdelt, idet en højesteretsdom har forrang frem for både landsretten og byretten, mens landsretten har forrang frem for byretten. Retspraksis danner primært grundlag for den skatteretlige analyse, idet dette område ikke er lovhjemlet. Hvor der ikke findes løsninger i ovenstående, vil administrativ praksis blive inddraget. I nærværende opgave er det især landsskatteretskendelser, skatterådsafgørelser samt er- 6 Aage Michelsen i Lærebog om indkomstskat, 14. udgave, 2011, side 109. Side 9 af 70

11 hvervsankenævnskendelser. Den administrative praksis er ikke bindende overfor domstolene, hvorfor det kan diskuteres om denne udtrykker gældende ret. Dette antages, idet sagerne ikke er blevet påklaget til domstolsprøvelse, hvorved de involverede parter accepterede resultatet heraf. Når en administrativ praksis f.eks. er fastlagt i Landskatteretten uden krav om domstolsprøvelse, vil Skat følge denne praksis, hvorved denne praksis bliver til et udtryk for den anvendte ret. I relation til Erhvervsankenævnets afgørelser må det forhold, at de inddragede kendelser er afsagt i 1990 erne tale for en anerkendelse som gældende ret, idet praksis har været fulgt siden, uden krav om domstolsprøvelse. Det vurderes derfor, at den administrative praksis kan anvendes i analysen til trods for, at den ikke er lovhjemlet eller fastslået ved dom, hvilket for skatteretten skyldes, at mange domme afgøres i administrativt regi, hvorfor man ikke kan se bort fra dennes påvirkning på retsstillingen 7. Landskatterettens kendelser har selvsagt højere præjudikatværdi end skatterådsafgørelser, og administrative vejledninger er kun bindende overfor den udstedende myndighed, idet disse udtrykker myndighedens fortolkning. Dernæst anvendes den juridiske litteratur som fortolkningsgrundlag. Ved inddragelse heraf øges risikoen for påvirkning af forfatternes retspolitiske holdninger, hvilket forstærkes af den begrænsede mængde litteratur på området. Opgaven vil derfor være præget af enkelte værker, som inddrages i væsentlig grad, hvorfor synspunkterne heri vil blive forsøgt understøttet gennem øvrige kilder. Såfremt der ikke er kilder med en højere præjudikatværdi, vil den juridiske litteratur derfor virke udfyldende og bidrage til fortolkningen. Den juridiske litteratur vil blive inddraget i en ikke uvæsentlig grad på grund af partnerselskabets placering mellem forskellige regelsæt, og det lave antal domme på området. Som opgaven viser, sker anvendelsen af den tidlige juridiske litteratur dog ikke uden problemer. Dette er især i forhold til retstilstanden før vedtagelsen af selskabsloven, hvor fortolkningsgrundlagene var præget af uklarheder. Fortolkningen skete primært i den juridiske litteratur, med den konsekvens, at der ikke var enighed om en række af partnerselskabets grundlæggende forhold. Til besvarelsen af den civilretlige del vil især selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og deres forarbejder samt de deklaratoriske kommanditselskabsregler blive anvendt. Der anvendes dog også administrativ praksis fra Erhvervsankenævnet samt den juridiske litteraturs fortolkninger, som primært anvendes i forbindelse med 7 Liselotte Madsen i Den skatteretlige behandling af personselskaber, 1. udgave, 2011, side Side 10 af 70

12 retsstillingen før vedtagelsen af selskabsloven. Civilretligt er der først gennem de senere år kommet fokus på partnerselskabet, hvorfor det endnu ikke foreligger et omfattende civilretligt domspraksis eller administrativ praksis. Der foreligger dog enkelte afgørelser, som anvendes til de forhold, som ikke er omfattet af selskabsloven, idet dette bygger på de ulovregulerede kommanditselskabsregler. Den skatteretlige regulering af partnerselskabet er ikke lovfæstet, hvorfor analysen er påvirket af den omfattende skatteretlige domspraksis. Personselskaberne er underlagt et større fokus i retspraksis, hvilket er naturligt set i lyset af det samlede antal personselskaber i forhold til partnerselskaber, hvorfor der på det skatteretlige område er et omfangsrigt domspraksis at udlede den gældende ret på baggrund af. 2.7 Afgrænsning Gennem nærværende opgave foretages en komparativ analyse af partnerselskabet i forhold til aktieselskabet og kommanditselskabet. Læser forudsættes at have kendskab til disse selskabsformer, idet en beskrivelse heraf ikke foretages. Selskabsformerne anvendes udelukkende til perspektivering af partnerselskabet, og en analyse af selskabsformerne er ikke i overensstemmelse med denne opgaves hovedformål. I opgaven er der fokus på driften af partnerselskabet, hvorfor kun forhold foranlediget heraf inddrages. Derved forbigås emner som f.eks. konkurs og omdannelse. Det vurderes, at man ved opstart primært vil have fokus på de driftsmæssige forhold. Hæftelsesforhold, komplementarens konkurs og ændringer i ejerkredsen er dog behandlet i opgaven, da dette kan relateres til driften af partnerselskabet, dels fordi komplementarens konkurs vil have indflydelse på partnerselskabet i forhold til opfyldelse af LEV 2, stk. 2 samt, at hæftelsesforholdene må anses som værende essentielle for partnerselskabet som selskabsform. Ændringer i ejerkredsen vil tillige have skattemæssige konsekvenser, som vurderes at være relevant i forhold til opgavens problemformulering. Det vurderes desuden, at en dybdegående analyse af øvrige emner ikke vil kunne indeholdes i nærværende opgaves omfang, også set i lyset af, at der formegentlig er materiale til en selvstændig afhandling alene om omdannelse af partnerselskaber ikke mindst efter Erhvervsstyrelsen i år 2010 muliggjorde deltagelse for partnerselskabet i fusioner og spaltninger, hvilket ikke var muligt tidligere efter administrativ praksis 8. 8 E&S, Vejledning om partnerselskaber, 2010, side 8. Side 11 af 70

13 Beregning af selskabsindkomst vil ikke blive foretaget eller gennemgået. Dette sker, idet opgaven vil forholde sig til partnerselskabet som selskabsform. I forbindelse med analysen af ændringer i ejerbrøken gennemgås dog et eksempel til illustration af de skattemæssige konsekvenser, men derudover vil skatteberegningen ikke inddrages. Tilsvarende er gældende for inddragelsen af virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen, fradragskontoreglerne og anpartsreglerne, som kun i overordnede træk forklares. Disse anvendes til at illustrere de skattemæssige konsekvenser, hvorfor kun fordele og ulemper ved anvendelse heraf, i forhold til partnerselskabet, er inddraget i opgaven, mens beskrivelse og øvrige konsekvenser forbigås. Revisionstekniske forhold inddrages ikke i opgaven, mens regnskabsmæssige forhold inddrages i det omfang, partnerselskabet adskiller sig fra kommanditselskabet og aktieselskabet. En nærmere analyse af partnerselskabet i forhold til årsregnskabsloven eller til revisionstekniske bestemmelser inddrages således ikke, da dette ikke vurderes relevant i forhold til opgavens problemformulering og formål. 2.8 Anvendte begreber Erhvervsstyrelsen hed tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse begreber dækker derfor over samme instans. I opgaven er betegnelsen sket under hensyntagen til navnet på tidspunktet for udarbejdelsen af kilden. Anvendelsen vil således ikke ske konsekvent. Betegnelsen partnerselskab og kommanditaktieselskab anvendes synonymt, jf. SL 359. Betegnelserne udtrykker hhv. den nye betegnelse for selskabsformen og den oprindelige betegnelse for samme, jf. lov nr. 377 af 22. maj Betegnelsen partnerselskab vil blive anvendt for at undgå sproglig sammenblanding med kommanditselskaber. Betegnelsen aktionær anvendes synonymt med betegnelserne partnerselskabsaktionær, kommanditaktionær og kommanditistaktionær. Betegnelsen for selve aktien benævnes med synonymerne aktier, kommanditaktier, partnerselskabsaktier eller kommanditistaktier. Side 12 af 70

14 3 Historisk baggrund for partnerselskabet Partnerselskabsformen er ikke en ny selskabsform, da den udspringer af de strenge krav, der i flere europæiske lande blev stillet ved etableringen af selskaber i med begrænset hæftelse1800-tallet. Modsat blev der ikke stillet betingelser ved etablering af kommanditselskaber, hvorfor man placerede sig i mellem disse to selskabsformer, således man kunne undgå hæftelseskravet, og samtidig ikke var underlagt de restriktive betingelser. Herfra udviklede sig en selskabsform, som en mellemform mellem aktieselskabet og kommanditselskabet. Selskabsformen blev i slutningen af 1800-tallet lovfæstet i Frankrig og Tyskland, og dermed var grundlaget for partnerselskabet lagt 9. I Danmark er partnerselskabet første gang defineret i 1889 i lov om Handelsregistre, Firma og Prokura. Ved vedtagelsen af aktieselskabsloven i 1917 blev bestemmelserne overført hertil, og har siden været reguleret af aktieselskabsloven/selskabsloven 10. Selskabsformen vandt dog ikke indpas i Danmark, og man overvejede derfor at fjerne selskabsformen, men Danmarks indtræden i EF betød, at selskabsformen forblev i lovgivningen, idet den var omfattet af det første selskabsretlige direktiv 11. Selskabsformens ringe udbredelse kommer til udtryk i ovenstående figur 1, der viser, at antallet af partnerselskaber udgør en beskeden del af det samlede antal selskaber. Dog er det en selskabsform, som har vundet større indpas gennem det seneste årti, hvilket ses i nedenstående figur, som viser en oversigt over udviklingen i antallet af partnerselskaber siden årtusindeskiftet, og viser, at der pr. juli 2012 var 357 partnerselskaber i Danmark. Selvom tallet er begrænset i forhold til antallet af f.eks. aktieselskaber, så viser grafen dog en positiv tendens i antallet af partnerselskaber. Grafen viser, at der har været en udvikling fra 21 partnerselskaber pr. 31. december 2000 til 357 pr. juni I perioden frem til årtusindeskiftet var stigningen dog mere moderat, og der var ved ændringen af aktieselskabsloven i 1973, kun registreret et partnerselskab 12. Dette tal var dog steget til 5 partnerselskaber pr. 31. december 1980, og 11 partnerselskaber pr. 31. december FSR, introduktion til partnerselskaber, 2005, side Noe Munck i Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, 2. udgave, 2007, side FSR, introduktion til partnerselskaber, 2005, side Noe Munck i Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, 2. udgave, 2007, side Baseret på dataudtræk fra cvr.dk Side 13 af 70

15 Antal af partnerselskaber Juli 2012 Årstal, antal virksomheder pr det pågældende år. Figur 2: Udviklingen i antallet af partnerselskaber siden år Egen tilvirkning på baggrund af dataudtræk fra cvr.dk Udviklingen i antallet af partnerselskaber gennem de senere år kan tilskrives flere faktorer. Dels har man fra lovgivers side lavet en relancering 14 af partnerselskabet i 1996, hvor den daværende Aktieselskabslovs 173 blev justeret, således at partnerselskabet fik en mere klar profil. Man introducerede med lovændringen begrebet partnerselskab, men det formål at skabe navnemæssig afstand til det almindelige kommanditselskab. Introduktionen af begrebet partnerselskab skulle tydeliggøre forskellen mellem kommanditselskabet og partnerselskabet. Desuden gav man bedre omdannelsesmuligheder fra/til aktieselskab til/fra partnerselskab 15. I den juridiske litteratur og fra lovgivers side kom der mere fokus på partnerselskabsformen, idet partnerselskabet blev markedsført som værende det bedste fra to verdener, og som værende fordelagtigt i forbindelse med etablering af iværksættervirksomheder. Desuden blev der givet mulighed for, at revisorer og advokater kan anvende selskabsformen, hvorved der i rådgivningsbranchen er kommet et øget fokus herpå, hvilket vurderes at give bedre mulighed for at rådgive om selskabsformen 16. Selvom det kan konkluderes, at der har været en betydelig udvikling i antallet af partnerselskaber, udgør andelen dog en lille del af det samlede antal selskaber i Danmark. 14 Blev gennemført ved lov nr. 377 af 22. maj FSR, introduktion til partnerselskaber, 2005, side 6 og lov nr. 377 af 22. maj 1996, 2, stk. 31 og stk Noe Munck i Selskabsformerne lærebog i selskabsret, 6. udgave, 2010, side Side 14 af 70

16 4 Den civilretlige regulering af partnerselskabet 4.1 Den selskabsretlige definition Partnerselskabet defineres i selskabslovens 5, stk. 21 som følgende: Et kommanditselskab, jf. 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende selskaber, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jf. kapitel SL 5, stk. 21, henviser til definitionen i LEV 2, stk. 2, hvor kommanditselskabet defineres som: en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. Det følger desuden af LEV 2, stk. 2 at, komplementaren skal have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser i kommanditselskaber etableret efter 1. juni Omfanget heraf analyseres i afsnit 4.3. Et partnerselskab defineres således som et kommanditselskab, hvor der er to selskabsdeltagere, hhv. en komplementar og en kommanditist 18. Komplementarens hæftelse er personlig og ubegrænset, og hvis der er mere end en komplementar, tillige solidarisk. Som kompensation for den personlige hæftelse, er komplementaren tillagt forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Kommanditisten hæfter derimod udelukkende med sit indskud i partnerselskabet, som er fordelt på aktier og ikke andele som i kommanditselskabet. Partnerselskabet minder derfor i sin opbygning om kommanditselskabet, bortset fra, at partnerselskabet omfattes af selskabsloven. Selskabsformen siges at kombinere det bedste fra to verdener, idet kommanditselskabets hæftelsesforhold og skattemæssige struktur kombineres med aktieselskabets lovregulering 19. Først og fremmest reguleres partnerselskabet af reglerne i selskabsloven, men på grund af henvisningen til LEV 2, stk. 2, finder også de deklaratoriske regler for kommanditselskabet tillige anvendelse. Afgrænsningen mellem de forskellige reglers anvendelsesområde defineres i afsnit Som et kuriosum kan det nævnes at lov om visse erhvervsdrivende selskaber egentlig hedder lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. 18 Som nævnt i afsnit 2.8 anvendes begrebet kommanditist i relation til partnerselskabet synonymt med begrebet aktionær. 19 Deloitte i Partnerselskabet en fleksibel selskabsform, 2010, side 3. Side 15 af 70

17 I forbindelse med vedtagelsen af selskabsloven blev formuleringen af den daværende definition af partnerselskabet i ASL 173, stk. 7 ændret til ovenstående definition i SL 5, stk. 21 med henvisning til LEV 2, stk. 2. Denne ændring har bidraget til at fastlægge den gældende ret for partnerselskabet, og i efterfølgende afsnit vil problemstillingerne omkring den tidligere formulering blive analyseret. 4.2 Den selskabsretlige definition i Aktieselskabsloven I den tidligere gældende aktieselskabslovs 173, stk. 7 blev partnerselskabet defineret som følgende: Ved et kommanditaktieselskab forstås et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier. Definitionen i ASL 173, stk. 7 medførte en diskussion om, hvorvidt der eksisterede to former for partnerselskaber afhængigt af, hvordan kommanditisternes indskud i partnerselskabet retligt var organiseret 20. De to former var: - Et partnerselskab, hvor et aktieselskab med hele sin kapital var kommanditist. (denne er benævnt den danske model) - Et partnerselskab, hvor kommanditisternes indskudte kapital var fordelt på aktier. (denne er benævnt EU-modellen) EU-modellen stammede fra den betegnelse, der blev indsat i lovgivningen ved Danmarks indtræden i EF 21, og denne formulering er videreført i selskabsloven, jf. SL 5, stk. 21. Den danske model stammede derimod fra ordlyden af aktieselskabsloven fra , og kunne ud fra sin ordlyd give usikkerhed om, hvornår der reelt var tale om et partnerselskab, idet ordlyden lod antyde, at et partnerselskab opstod, når et aktieselskab indskød hele sin kapital som kommanditist i et kommanditselskab 22. En sådan fortolkning tilsluttes ikke 23, idet en sådan struktur betegnes en selskabskombination, hvor både aktieselskabet og kommanditselskabet er selvstændige juridiske enheder, og aktieselskabet er selskabsdeltager. Det var desuden ikke nærmere klarlagt, hvad der i den danske model mentes med hele sin kapital, og dette kunne tolkes som værende det indskydende selskabs likvider, aktiekapitel eller egenkapital. Ordlyden stillede desuden 20 Se f.eks. Noe Munck i Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, 2. udgave, 2007, side Lovforslag /2009, bemærkninger til 373 (som blev til 358 efter vedtagelse). 22 Noe Munck i Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, 2. udgave, 2007, side Se hertil FSR, introduktion til partnerselskaber, 2005, side 8 og 9. Side 16 af 70

18 krav om, at der kun var én kommanditist, og at denne indskød 100 % af sin kapital, hvorfor samme konstruktion med 99,99 % indskudt kapital ikke ville være et partnerskab efter den danske model 24. Litteraturen anså ikke grundlag for at antage eksistens af to forskellige partnerselskabsformer 25. Årsagen til diskussionen omkring dobbeltdefinitionen blev i litteraturen tillagt uklare formuleringer i loven og dens forarbejder, og et manglende fortolkningsgrundlag for området 26. Litteraturen lagde således vægt på de uklare og upræcise formuleringer i loven og forarbejderne, hvorved lovens bestemmelse blev tolket anderledes end dens ordlyd. Indførelsen af formuleringen havde desuden ikke den store praktiske betydning, idet der kun var registreret ét partnerselskab 27, hvilket givetvis har haft betydning for den opmærksomhed, man ved indførelsen gav formuleringen af bestemmelsen. Problemstillingerne omkring ordlyden af ASL 173, stk. 7 blev fjernet i selskabsloven, idet definitionen i SL 5, stk. 21 ikke indeholder den danske model, og det af forarbejderne fremgår, at der er tale om en præcisering, og ikke en ændring. Der er således ikke grund til at antage, at den danske model havde en selvstændig betydning. Den danske model blev oprindeligt indsat i aktieselskabsloven for at sikre, at et selskab, som kun er stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et andet selskab, blev omfattet af loven. Dette var ikke længere relevant, da et sådan selskab allerede var omfattet af ASL 173, stk Det må derfor kunne konkluderes, at den danske model ikke havde en selvstændig betydning, hvilket også er i overensstemmelse med den juridiske litteratur, som nævnt ovenfor. Fortolkningsproblemerne af den tidligere bestemmelse analyseres ikke yderligere 29, idet dette ikke bidrager til løsning af opgavens problemformulering. Dog vurderes det, at der med indførelsen af selskabsloven og præciseringen af begrebet partnerselskab, er kom- 24 Martin Chr. Jensen i UfR 2008B.269, side Se f.eks. Bernhard Gomard i RR nr , side 22: Det andet led i 173 må opfattes som en gentagelse eller forklaring af første led. Andre undlader helt at kommentere herpå, se Mette Parlev i RR nr , side 35: I henhold til aktieselskabslovens 173, stk. 7, defineres et partnerselskab som værende et erhvervsdrivende kommanditselskab, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier 26 Martin Chr. Jensen i UfR 2008B.269, side 270 og Som nævnt i den historiske gennemgang, jf. afsnit Lovforslag /2009, bemærkninger til 373 (som blev til 358 efter vedtagelse). 29 Noe Munck i Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, 2. udgave, 2007, side anfører flere fortolkningsmæssige problemstillinger, hvorfor der henvises hertil for en mere omfattende analyse heraf. Side 17 af 70

19 met mere klarhed over definitionen af partnerselskabet, hvilket bidrager til en øget sikkerhed omkring de selskabsretlige forhold, og dermed har positiv indflydelse på anvendelse af selskabsformen. Med definitionen i SL 5, stk. 21 er der således kommet klarhed over begrebet partnerselskab. Dog indgår partnerselskabet ligeledes i definitionen af aktieselskabet i SL 5, stk. 1, hvor aktieselskabet defineres som: Et kapitalselskab, herunder et partnerselskab (egen fremhævning), hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Til trods for, at partnerselskabet er omfattet af ovenstående definition, defineres partnerselskabet tillige i SL 5, stk. 21 med henvisning til LEV 2, stk. 2, hvor det klart fremgår, at partnerselskabet er et kommanditselskab. Derved syntes man at have fjernet en dobbeltdefinition i den tidligere ASL 173, stk. 7, og indsat en ny dobbeltdefinition i hhv. SL 5, stk. 1 og stk. 21, idet det kan diskuteres om partnerselskabet derved skal defineres som et aktieselskab efter ovenstående eller som et kommanditselskab. Selskabslovens forarbejder syntes dog at løse dette problem 30, idet det her understreges, at partnerselskabet skal opfylde definitionen på et kommanditselskab. Det må derved kunne antages, at definitionen i SL 5, stk. 21 udtrykker definitionen af partnerselskabet. At partnerselskabet nævnes i definitionen på et aktieselskab, er formegentlig lovgivers udtryk for, at partnerselskabet er forbundet med aktieselskabet 31 som en hybrid mellem aktieselskabet og kommanditselskabet, hvilket også fremgår af SL 358. Formuleringen i SL 5, stk. 1 et kapitalselskab, herunder et partnerselskab forekommer således overflødig i forhold til partnerselskabet, idet den ikke bidrager med noget, som ikke er defineret eller reguleret andetsteds i selskabsloven. Det er således min vurdering, at definitionerne skal forstås således, at et partnerselskab er et kommanditselskab, som skal opfylde kravene i LEV 2, stk. 2, dog underlagt selskabslovens regulering i forhold til aktieselskabet med de fornødne tilpasninger, jf. SL 358, hvor forholdet mellem selskabsloven og kommanditselskabsreglerne reguleres, hvilket analyseres nærmere i afsnit Forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser Det følger af LEV 2, stk. 2, at komplementaren skal være tillagt forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser i kommanditselskaber etableret efter 1. juni 1996, hvilket efter SL 5, stk. 21 tillige er gældende for partnerselskaber. Idet antallet af partnersel- 30 Lovforslag /2009, bemærkninger til 373 (som blev til 358 efter vedtagelse). 31 Peter Seeberg i Partnerselskabet transparens med blinde vinkler, side 46. Side 18 af 70

20 skaber etableret før dette tidspunkt er begrænset, har kravet betydning for næsten alle partnerselskaber. Bestemmelsen blev indført fordi, man tidligere havde en række kommanditselskaber, hvor komplementarens eneste rolle var at hæfte for selskabets gæld, hvilket var i strid med den oprindelige tanke bag kommanditselskabet. Det er i henhold til LEV 2, stk. 2, en forudsætning for etableringen af et partnerselskab, at komplementaren er tillagt reelle forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser i selskabet for at modsvare hæftelsen. Hvorvidt der er tilstrækkelige beføjelse, skal vurderes ud fra en konkret bedømmelse 32. Konsekvensen af, at komplementaren ikke er tillagt fornødne beføjelser er, at partnerselskabet vil blive nægtet registrering eller sendt til tvangsopløsning, såfremt forholdet ikke udbedres inden for en given tidsfrist 33. Tillægges komplementaren for mange beføjelser kan Erhvervsstyrelsen nægte registrering som partnerselskab, idet man fjerner sig fra de karakteristika som kendetegner et aktieselskab 34. Gives der på den anden side for få beføjelser, kan der tilsvarende nægtes registrering, idet betingelserne for partnerselskabets stiftelse således ikke er til stede. Dette forhold blev tidligere kritiseret, idet der ikke var et videre fortolkningsgrundlag for, hvornår man var i intervallet, som kunne sikre, at partnerselskabet kunne registreres 35, men Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning med eksempler, som inddrages nedenfor 36. I den juridiske litteratur omtales omfanget af beføjelserne som beskedne, og nemme at opfylde i praksis 37, især i forhold til de forvaltningsmæssige beføjelser, idet der typisk er personsammenfald mellem kommanditisterne og kapitalejerne i et komplementarselskab 38. Vigtigheden af, at komplementaren er tillagt tilstrækkelige beføjelser og tilsvarende ikke er tillagt for mange beføjelser må dog alligevel anses som værende relevant, idet man som nævnt kan risikere, at partnerselskabet nægtes registrering. Omfanget af de forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser vil herefter blive analyseret, samt hvorledes dette vil påvirke aktionærernes rettigheder i selskabet. Herefter vil forholdet mellem selskabslovens regler og kommanditselskabsreglerne blive analyseret 32 E&S, Vejledning om partnerselskaber, 2010, side E&S, Vejledning om partnerselskaber, 2010, side Se Erhvervsankenævnets kendelser af 12. maj (Stendyssegaard Svineproduktion K/S) og , som er beskrevet i afsnit Dommene definerer i præmisserne, hvad der kendertegner et aktieselskab, og dommene omhandler samme problemstilling. 35 Martin Chr. Jensen i UfR 2008B.269, side Se E&S, Vejledning om partnerselskaber, Noe Munck i Selskabsformerne lærebog i selskabsret, 6. udgave, 2010, side 362 og 368 samt Jan Børjesson m.fl. i Partnerselskabet, 1. udgave, 2012, side Søren Sandfeld Jakobsen & Nina Sandroos i RR nr , side 23. Side 19 af 70

21 med udgangspunkt i ledelsens organisering. Analysen af beføjelserne skal ses i sammenhæng med den efterfølgende analyse af forholdet mellem selskabslovens regler og kommanditselskabsreglerne, idet dette forhold har indflydelse på både omfanget af komplementarens beføjelser og organiseringen af selskabets ledelsesorganer Omfanget af de økonomiske beføjelser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 39 samt lovforslag til selskabsloven 40 nævner følgende eksempler 41 på komplementarens økonomiske beføjelser: - Komplementaren er tillagt en rimelig andel i overskud eller bruttoindtægter. - Komplementaren er tillagt en rimelig andel i likvidationsprovenu eller af indtægt ved salg af selskabets aktiver. - Komplementaren modtager forrentning af indskud/egenkapital. - Komplementaren modtager forretning af sin egenkapital. Som nævnt skal der foretages en konkret vurdering af selskabets forhold ved vurdering af, om komplementaren er tillagt tilstrækkelige økonomiske beføjelser. Ovenstående eksempler definerer ikke nærmere, hvad en rimelig andel er eller hvor høj forrentning, komplementaren skal modtage. Det følger, at den honorering, komplementaren gives, skal afspejle den risiko, der påtages som hæftende selskabsdeltager. Nogle afgørelser fra Erhvervsankenævnet illustrerer de krav, der mindst stilles til komplementarens økonomiske beføjelser. Denne administrative praksis kan overføres til partnerselskabet pga. henvisning til LEV 2, stk. 2. En rimelig andel af selskabets overskud skal være større end den andel komplementarens ejerandel berettiger til, hvilket fremgår af 1/161- sagen 42. Komplementaren havde i sagen en ejerandel svarende til 1/161 af den indskudte kapital og skulle ikke oppebære en større honorering end 1/161-del af overskuddet. Dette blev ikke godkendt, idet komplementarens økonomiske beføjelser ikke var ud over, hvad en aktionær ville modtage for sit indskud. De økonomiske beføjelser er således ikke reelle, hvis honorering ikke sker udover, hvad komplementarens aktieindskud giver ret til 43. Tidligere havde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen accepteret, at den eneste 39 E&S, Vejledning om partnerselskaber, 2010, side Lovforslag /2009, bemærkninger til 373 (som blev til 358 efter vedtagelse). 41 Dette er blot eksempler. Man kan i praksis tillægge komplementaren andre beføjelser end de nævnte. 42 Erhvervsankenævnets kendelse af 20. december 2000 j.nr også kaldet 1/161- sagen. 43 Samme resultat opnås i sagerne (MR Management K/S) og (Danske Herregårdsfrugt P/S), som ikke beskrives nærmere. Side 20 af 70

22 økonomiske beføjelse var honorering i forhold til ejerandel, hvis komplementaren havde tegnet kapital, svarende til lovens kapitalkrav for den selskabsform komplementaren var organiseret som 44. Ovenstående 1/161-sag ændrede derved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis på dette område, idet en sådan økonomisk beføjelse vil være for beskeden og ikke kan stå alene, jf. 1/161-sagen 45. Med hensyn til forrentning af kapitalen skal denne mindst svare til den gældende mindsterente, jf. TfS 2002,422 LR, hvor komplementaren modtog 1 % af kommanditselskabets omsætning, dog mindst en forretning af komplementarens egenkapital med mindsterenten, hvilket blev accepteret 46. Forretningen må dog ikke have karakter af långivning fra komplementaren, hvorfor kapitalindskud fra komplementaren er en betingelse i denne situation 47. Komplementarens honorering skal desuden ske på en form for 48 markedsmæssige vilkår, og skal derfor tilnærmelsesvis svare til den honorering, som en uafhængig ville kræve som betaling for at påtage den ubegrænsede hæftelse. At det kun er tilnærmelsesvist på markedsvilkår skyldtes nok, at en uafhængig tredjemand vil forvente end noget højere betaling end en komplementar, idet der typisk vil være personsammenfald mellem aktionærerne og komplementarens ejere. Grundlaget for derudover at vurdere, hvornår komplementaren er tillagt tilstrækkelige økonomiske beføjelser, er sparsomt. Spørgsmålet er herefter om en komplementar kan tillægges for mange økonomiske beføjelser. Tidligere fremgik det af Erhvervsstyrelsens standardvedtægter 7, at komplementaren oppebar ret til halvdelen af partnerselskabets overskud, men om der er en maksimal grænse, og i givet fald hvor denne grænse går, er uvist. Noget taler dog for, at kommanditisterne ikke vil acceptere en fordeling, hvor komplementaren tillægges hele overskuddet, idet kommanditisternes skattemæssige incitament derved fjernes, hvorfor denne model sandsynligvis ikke vil kunne forventes at forekomme i praksis Omfanget af de forvaltningsmæssige beføjelser Omfanget af de forvaltningsmæssige beføjelser, som komplementaren kan tillægges er begrænset af, at ledelsen i et partnerselskab skal organiseres tilsvarende aktieselskaberne 49. Derved skal der enten være direktion og bestyrelse eller direktion og tilsynsråd, 44 Dette ses både i j.nr og j.nr Mads Berg i SO nr , side Heje m.fl. i Erhvervsdrivende virksomheder en lovkommentar, 2. udgave, 2007, side 61 og Søren Sandfeld Jakobsen & Nina Sandroos i RR nr , side Mads Berg i SO nr , side Lovforslag /2009, bemærkninger til 373 (som blev til 358 efter vedtagelse). Side 21 af 70