Juridisk Institut Kandidatafhandling

Transkript

1 Juridisk Institut Kandidatafhandling Partnerselskaber - En selskabsform i fremgang? En analyse af de selskabsretlige reguleringer for partnerselskaber og skattemæssige forskydninger mellem valg af virksomhedsordning og selskab. Kandidatafhandling, cand.merc.aud. 1. november 2014 Forfattere: Jesper Frederiksen og Thomas V. T. Jensen Vejleder: Liselotte Madsen Aarhus School of Business and Social Sciences Efteråret 2014

2 Abstract For business operators who are about to establish a company, one of the most significant considerations in this relation is to choose the most optimal corporate form as regards risk for business participants, the opinion of the outside world and the overall economy, including the tax regulation. Limited partnership companies are still a relatively unknown corporate form, and only few business operators have full knowledge of advantages and disadvantages relating to this corporate form, which is therefore seldom considered when setting up a business. The purpose of the thesis is to give an account of the company-law and tax treatment of limited partnership companies. To do this, the thesis is based on a theoretical and a practical examination of company law and tax law. The company-law part uses theory to make a comparison between limited partnership companies, limited liability companies and limited partnerships. The tax law account of the current legislation of limited partnership companies is used as a basis for the subsequent analysis. The theoretical part of the thesis describes current legislation, and the problems in relation to limited partnership companies are discussed. The analysis is based on three situations: current profits, losses and varying earnings. The tax implications of this and the changes between the Danish Business Tax Scheme and company taxation are analyzed in order to assess the financial impact of the choice of corporate form on business participants. Based on the theoretical examination and the analysis based on different scenarios, it is concluded that in some areas the limited partnership companies, as a corporate form, have clear advantages to business participants who want the flexibility of tax transparency and also want regulation according to the existing well-known legislation. The thesis will be rounded off with a discussion about the future of limited partnership companies as a corporate form.

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING KILDEKRITIK ANVENDTE FORKORTELSER METODE OG RETSKILDER PARTNERSELSKABER, UDBREDELSE OG ANVENDELSE DEFINITION PÅ ET PARTNERSELSKAB OM PARTNERSELSKABER, DERES BESTANDDELE SAMT VISSE SELSKABSRETLIGE KRAV Komplementaren Kommanditisten Ledelsesorganer SAMMENLIGNING TIL KOMMANDITSELSKABER OG AKTIESELSKABER SELSKABSRETLIG BEHANDLING I PARTNERSELSKABER STIFTELSESPROCEDURE Selskabets navn Vedtægter Partneraftale Ejerbog og ejerregister Tegning og indbetaling Nystiftelse KAPITALFORHØJELSE ELLER NEDSÆTTELSE KAPITALEJERLÅN Selvfinansiering Lån til kapitalejere og ledelse Konsekvenser ved ulovlige kapitalejerlån UDBYTTE OMDANNELSE OG OPLØSNING AF PARTNERSELSKABER Fusion og spaltning Omdannelse af partnerselskaber Ophør af partnerselskabet Likvidation og betalingserklæring Tvangsopløsning Konkurs DELKONKLUSION DEN SKATTEMÆSSIGE REGULERING I PARTNERSELSKABER... 36

4 4.1 OVERORDNET Anpartsreglerne og underskudsbegrænsning Seneste væsentlige ændringer i den skattemæssige regulering SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF PARTNERSELSKABER Selvstændig erhvervsvirksomhed Beskatning af person indkomst Selskaber VIRKSOMHEDSORDNINGENS OPRINDELIGE FORMÅL Baggrund for virksomhedsskatteloven Forudsætninger BEHANDLING AF OVER-/UNDERSKUD I VIRKSOMHEDEN KAPITALAFKASTGRUNDLAG OG INDSKUDSKONTO KAPITALAFKASTET I PRAKSIS SAMMENLIGNING MED EJERSKAB I SELSKABER UDVIKLINGEN I BESKATNING AF KAPITALINDKOMST FRA KAPITALAFKAST RENTEKORREKTION SAMMENLIGNING MED SELSKABER HÆVERÆKKEFØLGEN SAMMENLIGNING MED SELSKABER Virksomheds- og selskabsskatten UNDERSKUD MELLEMREGNINGSKONTO MELLEM PERSON OG VSO Sammenligning med selskaber, mellemregning mellem person og selskab Mellemregninger i partnerselskabet GÆLD I VIRKSOMHEDSORDNINGEN Privat gæld i virksomhedsordningen Lov L DELKONKLUSION ANALYSE AF FORSKYDNINGER I BESKATNING MELLEM VIRKSOMHEDSORDNINGEN OG SELSKABER VALG AF VIRKSOMHEDSFORM VED KONTINUERLIGT OVERSKUD Sammenligning mellem virksomhedsordningen og selskabsbeskatningen Analyse i forhold til nedsættelse af skatteprocent Effekt af kapitalafkastet Delkonklusion skat af overskud VALG AF VIRKSOMHEDSFORM VED SVINGENDE INDTÆGTER Sammenligning mellem virksomhedsordningen og selskabsbeskatningen Delkonklusion skat ved svingende indtægter VALG AF VIRKSOMHEDSFORM VED KONTINUERLIGT UNDERSKUD... 84

5 5.3.1 Sammenligning mellem virksomhedsordningen og selskabsbeskatningen Delkonklusion skat ved underskud SAMMENFATNING AF ANALYSERNE I FORHOLD TIL ANVENDELIGHEDEN I PARTNERSELSKABER KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG

6 1. Indledning De fleste erhvervsfolk og iværksættere kender situationen, hvor de skal bestemme sig for, hvilken selskabsform der er den optimale. Skal det være et traditionelt aktie- eller anpartsselskab, eller bør man starte som enkeltmandsvirksomhed? Skal man eventuelt i stedet prøve en helt tredje mulighed, nemlig partnerselskaber? Der er i Danmark et stort udbud af selskabsformer, hvilket kan være med til at gøre det svært for det enkelte individ at skelne imellem selskabsformernes kendetegn, karakteristika og selskabs- og skatteretlig regulering. For den erhvervsdrivende er de vigtigste elementer i beslutningen at fastlægge den ønskede risikoprofil og den skatteretlige regulering, som er mest optimal. I mange tilfælde vælger den erhvervsdrivende det sikre valg og vælger en selskabsform, som er velkendt. Navnlig partnerselskaber overses i mange tilfælde, da selskabsformen for de fleste iværksættere fremstår som en mindre oplagt selskabsform. De færreste kender formentlig reguleringen og mulighederne i denne selskabsform i et tilstrækkeligt omfang til at sikre selskabsformens udbredelse. Partnerselskaber er en forholdsvis ukendt selskabsform i Danmark i modsætning til de sammenlignelige selskabsformers popularitet i eksempelvis Tyskland og Frankrig 1. I Danmark er der registreret 538 partnerselskaber, hvilket sammenholdt med de henholdsvis og registrerede anpartsselskaber og aktieselskaber må betegnes som meget minimalt 2. Et partnerselskab er kendetegnet ved at være en hybrid enhed mellem de personlige virksomheder og kapitalselskaber i form af eksempelvis aktieselskaber. I ordet hybrid skal forstås, at selskabsformen reguleres civilretlig efter selskabsloven og samtidig er skattemæssigt transparent. Det betyder, at den enkelte virksomhedsdeltager har en høj grad af fleksibilitet i forhold til den valgte beskatningsform, da resultatet bliver beskattet direkte hos den enkelte virksomhedsdeltager. 1 Lise Høgh, Revision og Regnskabsvæsen, 1996, side 27, samt Bernhard Gomard, Regnskab og Revision 2002, 9 udgave, side Statistikken er trukket den 7/9, Se bilag 1 Side 1 af 102

7 Selskabsformen kan derfor være aktuel i rigtig mange tilfælde, hvor der ønskes en velkendt regulering og skattemæssig fleksibilitet. 1.1 Problemformulering Den foreliggende afhandling har til formål at undersøge den retslige regulering af partnerselskaber og herigennem at vurdere på, i hvilket omfang den retslige regulering har betydning for valg af selskabsform. Ved overvejelse om valg af selskabsform bør der tages udgangspunkt i de potentielle selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser. Den overordnede metode vil derfor være at fortage en gennemgang af gældende dansk selskabsret og skatteret for partnerselskaber. Ud fra dette vil der blive lavet analyse af forskydningerne mellem virksomhedsordningen og selskabsbeskatningen med henblik på at vurdere, hvilken økonomisk indflydelse dette har på anvendelse og valget af selskabsform. Afhandlingen vil blive afrundet med en vurdering og perspektivering af forventninger til selskabsformens fremtidige benyttelse. 1.2 Afgrænsning Afhandlingen vil tage udgangspunkt i partnerselskaber og den selskabsretlige og skattemæssige behandling. Der vil således ikke i væsentlig grad blive omtalt den skattemæssige og selskabsretlige behandling af aktie- og anpartsselskaber og kommanditistselskaber. Der vil blive draget paralleller til disse selskabsformer, og hvor det er fundet relevant, er behandlingen kort beskrevet. Ligeledes afgrænses der fra øvrige selskabsformer. Da det er afhandlingens hovedformål at behandle de selskabsretlige og især skattemæssige overvejelser i forbindelse med valg selskabsform, vil afhandlingens gennemgang og analyse hermed ikke omfatte de regnskabsmæssige og revisionsmæssige problemstillinger. Såfremt det er fundet relevant i afhandlingen, er der dog kort tilføjet beskrivelse heraf. Den selskabsretlige og skatteretlige del af afhandlingen tager udgangspunkt i de grundlæggende bestemmelser og de selskabsretlige og skatteretlige problemstillinger for partnerselskaber. Det vurderes, at en fuldstændig gennemgang af samtlige regler på områderne ikke vil tilføre yderligere værdi for afhandlingen og dennes konklusion. Side 2 af 102

8 Som eksempler herpå kan nævnes arveregler, generationsskifte, konkurs, fri bil kontra blandet benyttelse af bil i VSO, sambeskatningsforhold og internationale forhold mv. Øvrige forhold såsom spaltning, fusion mv. bliver kun behandlet i en overfladisk sammenhæng i afhandlingen og vil ikke blive analyseret dybdegående. I forhold til afhandlingens analytiske del er det forudsat, at personen er fuld skattepligtig til Danmark og ugift. Det vurderes ikke at have afgørende indflydelse på afhandlingens konklusion, at der tages udgangspunkt i en ugift person, da forskydningerne i progressionsgrænserne ikke forskyder den overordnede konklusion. Formålet er at vurdere forskydninger på et overordnet niveau, hvorfor der ikke korrigeres for mindre forskydninger, og der benyttes i alle årene gældende skattesatser for Desuden afgrænses der fra behandlingen og analysen af, hvilke konsekvenser personskatteloven, kapitalafkastordningen og øvrige skattemæssige ordninger såsom kapitalafkastordningen for aktier og anparter vil kunne have på den endelige konklusion. Lov L200 er ikke indregnet i analysens konklusion i forhold til den ved negativ indskudskonto kraftigt forøgede rentekorrektion samt lovens begrænsninger i muligheden for at spare op i virksomhedsskatteordningen. Lovens effekter behandles teoretisk i afhandlingens skattemæssige del. 1.3 Kildekritik Til udarbejdelse af afhandlingen er der taget udgangspunkt i dansk lov, bekendtgørelser, cirkulærer, domme, forarbejder og bemærkninger til loven. Der er således lagt vægt på, at afhandlingen er opbygget på pålidelige og troværdige kilder. Afhandlingen vil, så længe det er muligt, tage udgangspunkt i gældende dansk ret. Ved gældende ret skal forstås retskilder og retsdogmatisk analyse heraf. Da materiale herved er udgivet og offentliggjort af regeringen, vurderes materialet benyttet pålideligt. Supplerende materiale i form af bøger, tidsskrifter og publikationer er anvendt i begrænset omfang, og benyttelsen er foretaget med en kritisk tilgangsvinkel. Der er således kun benyttet materiale fra pålidelige forlag, brancheforeninger mv. Side 3 af 102

9 Partnerselskaber er minimalt omhandlet i domspraksis og sædvane, hvorfor der i flere tilfælde bliver benyttet domspraksis og sædvane fra kommanditistselskaber, som bliver lagt til grund for konklusionerne. Gældende lovgivning vil altid foretrækkes frem for anden regulering eks. cirkulærer, dompraksis med videre. 1.4 Anvendte forkortelser SL = Selskabsloven SEL = Selskabsskatteloven ABL = Aktieavancebeskatningsloven PSL = Personskatteloven VSL = Virksomhedsskatteloven VSO = Virksomhedsskatteordningen 1.5 Metode og retskilder Nærværende afhandling er aflagt efter den retsdogmatiske metode 3. Den retsdogmatiske metode baseres på en beskrivelse og fortolkning af eksisterende retsregler. Analysen vil således basere sig på almindeligt anerkendte retskilder og fortolkningsprincipper. Afhandlingen vil derfor ikke søge udfyldelse, hvor retten er mangelfuld, men derimod både beskrive, analysere og fortolke gældende ret inden for området. Hovedvægten i afhandlingen vil blive lagt på afsnittene omhandlende en forståelse af partnerselskaber og deres anvendelse, den selskabsretlige behandling, den skattemæssige behandling samt en analyse af forskellene af beskatningen imellem traditionel selskabsbeskatning og beskatning i virksomhedsordningen, som de fleste partnerselskaber giver mulighed for. Afhandlingen afsluttes med en konklusion og en perspektivering, der tager udgangspunkt i de delkonklusioner og opdagelser, der er tilvejebragt under udarbejdelsen af afhandlingen. 3 Egen overordnet fortolkning af afsnittet om Retsdogmatisk fortolkning (Juridisk metode), af Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø: Retskilder & Retshistorier, 3. reviderede udgave, Jurist og Økonomforbundets Forlag, Kp 5 Side 4 af 102

10 Figur Afhandlingens disponering Del 1: Indledning Del 2: Partnerselskaber, udbredelse og anvendelse Definition på et partnerselskab Del 3: Om partnerselskaber, deres bestanddele og visse selskabsretlige krav Selskabsretlig behandling i partnerselskaber Del 4: Den skattemæssige regulering i partnerselskaber Skattemæssig behandling i partnerselskaber Del 5: Analyse af forskydningen i beskatningen imellem virksomhedsordningen og selskaber Del 6: Analyse af forskydningen Konklusion, i beskatningen vurdering imellem og perspektivering virksomhedsordningen og selskaber Kilde: Egen tilvirkning Følgende afsnit vil kort præcisere og beskrive bagvedliggende formål med de enkelte afsnit som tillæg til indledningen og problemformuleringen. Del 2: Indledningsvis vil afhandlingen tage udgangspunkt i et kort beskrivende afsnit af partnerselskaber, deres udbredelse og anvendelse. Dernæst vil definitionen og kendetegnene for et partnerselskab blive gennemgået. Dette har til formål at skitsere hovedtrækkene i partnerselskaber for at opnå en grundlæggende forståelse af partnerselskaber for læseren af afhandlingen. Side 5 af 102

11 Del 3: Herefter vil fokus være rettet mod partnerselskabers retlige opbygning samt den selskabsretlige behandling heraf, herunder hvilke beføjelser selskabsdeltagerne har, hvilke hæftelser de hver især indestår for, strukturering og en sammenligning til kommanditistselskaber og aktieselskaber. Denne del vil blive afrundet med en nærmere gennemgang af de selskabsretlige reguleringer, formalia og procedurer, partnerselskaber er underlagt. Dette afsnit har til formål at give læseren en indføring i de retslige principper, partnerselskaber er underlagt. Del 4: I denne del gennemgås de skatteretlige reguleringer, partnerselskaber opererer under. Denne del indledes med en gennemgang af partnerselskabers skattemæssige karakter som et skattemæssigt transparent selskab og opstiller et scenarie for mulighederne med forskellige ejerformer af partnerselskabets kommanditistandele. Denne del indeholder en gennemgang af virksomhedsordningen og dens anvendelse. Afsnittet afsluttes med en gennemgang af lovforslag L200, der forventes at have væsentlig indflydelse på anvendelsen af virksomhedsordningen. L200 er specifikt henstillet mod personer, der tidligere har udnyttet, at der kunne opnås en forskydning i beskatningen imellem ejerskab i selskabsform kontra virksomhedsordningen ved at medtage privat gæld i opgørelsen af virksomhedsordningens samlede resultat. Del 5: I del fem opstilles der til formål for analysen af forskydningen imellem personligt ejerskab af virksomhed eller partnerselskabsandele kontra selskabsform eller ejerskab i selskabsform forskellige økonomiske scenarier for et nystiftet selskab. Dette er med henblik på at opstille forskellige sammenligninger i de samlede skattebetalinger og rådighedsbeløb for at kunne lave en samlet vurdering af, hvilken økonomisk betydning valget af virksomhedsform har herpå. Ovenstående vil afslutningsvis danne grundlag for afhandlingens konklusion samt en vurdering og perspektivering af partnerselskaber som selskabsform. Side 6 af 102

12 2. Partnerselskaber, udbredelse og anvendelse Selskaber med begrænset hæftelse har været en kendt selskabsform i mange år og blev allerede benyttet i 1700-tallet i Europa. På daværende tidspunkt var kravene til stiftelse af selskaber med begrænset hæftelse restriktive. Restriktionerne kunne lettes, såfremt minimum én af deltagerne hæftede personligt. De grundlæggende kendetegn ved selskabsformen, som partnerselskaber er opstået ud af, blev altså indført i forbindelse med, at begrænset hæftelse blev indført i dansk ret 4. Den danske selskabsret er kendetegnet ved, at der i langt de fleste tilfælde er aftalefrihed i relation til valg af selskabsform. Dog kan enkelte bestemmelser være til hinder herfor, både selskabsretlige- og skatteretlige bestemmelser. Udviklingen i partnerselskaber de sidste par år skyldes en liberalisering af selskabsloven, hvilket har medført, at især advokat- og revisionsbranchen har valgt og benytte partnerselskaber de senere år 5. Partnerselskab som selskabsform er en videreførelse af de mere kendte kommanditistaktieselskaber og blev relanceret i 1996 som P/S 6. Det var meningen med denne realisering at udbrede kendskabet til partnerselskaber. Relanceringen medførte dog ikke en større udvikling i antallet af partnerselskaber og er stadig minimalt udbredt 7. Der er i Danmark pr. 07/ registreret 538 partnerselskaber, hvilket sammenlignet med få år tilbage er en stor procentvis stigning 8. Således var der i 1996 kun registreret 12 partnerselskaber 9. Til sammenligning er der i Danmark pr. 07/ registreret henholdsvis og anpartsselskaber og aktieselskaber, så man kan roligt sige, at partnerselskaber som selskabsform er meget lidt udbredt i Danmark Dübeck, Inger, Aktieselskabernes Retshistorie, 1991, s. 11 og Børjesson, Jan et al, Partnerselskaber, 2012, kapitel 1 s Betegnelsen P/S blev indført ved lov nr. 377 af 22. maj Børjesson, Jan et al, Partnerselskaber, 2012, kapitel 1 s Web Direct den. 07/09/ Danmarks statistik 10 Web Direct 07/09/2014 Side 7 af 102

13 Sammenholdt med øvrige EU-lande kan dette give anledning til undren, da netop partnerselskaber er meget udbredt i eksempelvis Frankrig og Tyskland 11. Grundlæggende motiver for den erhvervsdrivende til at vælge partnerselskab som selskabsform er centreret omkring den skatteretlige regulering samt mugligheden for at begrænse hæftelsen. Det er normalt en fordel, når flere personer driver virksomhed sammen, at kunne individualisere skattedisponeringen 12. Som det fremgår af figur 2.1 er omkring 50% fra erhverv såsom ejendom-, rådgivnings-, konsulent-, revisions- og advokatbranchen. Specielt de sidste par år har mange af de store revisionsselskaber skiftet til partnerselskabsformen. Som eksempel kan nævnes KPMG og Deloitte. Der er altså en klar tendens til, at en del af partnerselskaberne findes inden for de liberale erhverv, hvilket også underbygges af figur 2.1. De senere år har der dog også været en tendens til, at selskabsformen er kommet på tale i andre brancher. Jf. figur 2.1 ser vi også en fordeling, hvor 34% består af øvrige selskaber. Af disse er eksempelvis registreret griseavler, mindre it-selskaber, medicinalvirksomheder mv. Man ser altså en klar tendens til, at selskabsformen er ved at blive udbredt til øvrige brancher og ikke kun er at finde i de liberale erhverv. Figur 2.1 Partnerselskaber fordelt på branche 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 24% 9% 2% 7% 5% 17% 34% 1% Kilde: Udtræk den 09/ samt egen tilvirkning (bilag 1). 11 Høgh, Lise, Revision & Regnskabsvæsen, 1996, side 27 samt Gomard, Bernhard, Revision og Regnskabsvæsen 2002, 9. udgave, side Børjesson, Jan et al, Partnerselskaber, 2012, kapitel 1, side 12 Side 8 af 102

14 Partnerselskaber er som udgangspunkt meget sammenlignelige med kommanditselskaber, hvor man i stedet for andele har en aktiekapital i lighed med et aktieselskab. Man anser derfor partnerselskab som en hybrid mellem et kommanditselskab og aktieselskab, hvor partnerselskabet grundlæggende er identisk med kommanditselskaber, men opfattes som et aktieselskab selskabsretligt 13. Partnerselskaber er derfor et skattemæssigt transparent kapitalselskab, hvilket giver en risikobegrænsning i form af begrænset hæftelse for selskabsdeltagerne, kendte strukturer og ledelsesorganer samt den skatteretlige mulighed for fradragsret for underskud og afskrivninger direkte i kommanditistaktionærens skattepligtige indkomst Definition på et partnerselskab Jf. selskabsloven 5, nr. 21 er et partnerselskab defineret som et kommanditselskab, jf. 2, stk. 2 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor kommanditisterne har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier 15. Kendetegnede for et kommanditselskab er, at der er to forskellige typer af selskabsdeltagere 16. Disse selskabsdeltagere er henholdsvis en kommanditist og en komplementar. Kommanditisten hæfter begrænset for selskabets forpligtelser, hvorimod komplementaren hæfter ubegrænset. For at opfylde definitionen på et partnerselskab skal følgende betingelse være opfyldt. Der skal være mindst to forskellige fysiske eller juridiske personer, som selskabsdeltagere. Henholdsvis en kommanditist og en komplementar. Der er vigtigt, at disse ikke er identiske, da definitionen på et partnerselskab dermed ikke vil være opfyldt. Dog er der intet til hinder for, at kommanditistaktionæren i partnerselskabet er identisk med anpartshaveren i komplementaren. Der er tidligere faldet afgørelse i Erhvervsankenævnet i en sag, der fastslår dette. Her argumenterede Erhvervsstyrelsen for, at der var tale om omgåelse af definitionen i ovennævnte lov om erhvervsdrivende virksomheder ved at lade kom- 13 Børjesson, Jan et al, Partnerselskaber, 2012, kapitel 1, side Børjesson, Jan et al, Partnerselskaber, 2012, kapitel 1, side Selskabsloven m. kommentar Karnov. Bemærkning 1249, samt Erhvervs og Selskabsstyrelsens vejledning for Partnerselskaber. Oktober 2010, side Børjesson, Jan et al, Partnerselskaber, 2012, kapitel 1, side 31 Side 9 af 102

15 manditisten være et aktieselskab, der var styret fuldt ud af kommanditistaktionæren 17. Sagens udfald var klart, og Erhvervsstyrelsen fik ikke medhold i sit argument. Derfor er definitionen i dag opfyldt, hvis komplementaren er et selskab, som ejes 100% af kommanditisterne. Endvidere er det, jf. selskabslovens 359, et krav, at partnerselskaber benytter kommanditselskab, partnerselskab eller forkortelsen P/S i deres navn. Med andre ord adskiller et partnerselskab sig fra et almindeligt kommanditselskab på nedenstående punkter 18 : Selskabskapitalen skal altid være fuldt indbetalt og følger dermed reglerne om indbetaling af selskabskapitalen lighed med aktie- og anpartsselskaber. Dog er partnerselskaber også omfattet af undtagelsen hertil, jf. 33, om muligheden for delvis indbetaling. Selskabets kapital skal være fast. Strukturen i selskabet skal svarer til et aktieselskabs. Altså har kommanditistaktionærerne indflydelse på selskabets anliggender, dog med respekt for komplementarernes rettigheder. Ud fra ovenstående kan man altså sige, at den retlige organisering er afgørende med hensyn til, om reglerne for partnerselskaber skal anvendes. Som beskrevet ovenfor er et afgørende kriterium, at indskuddet er fordelt på aktier. Såfremt indskudskapitalen er fordelt anderledes, er der tale om et almindeligt kommanditselskab. Der er nedenfor i figur 2.2 vist en simpel konstruktion af et partnerselskab. Figuren er opstillet for at vise et grundlæggende billede af en typisk konstruktion af et partnerselskab. 17 Erhvervsankenævnet, kendelse af 3. december Erhvervs og Selskabsstyrelsens vejledning for Partnerselskaber. Oktober 2010, side 4. Side 10 af 102

16 Figur 2.2 Oversigt over konstruktion for partnerselskaber og aktieselskaber Kilde: Egen tilvirkning, med inspiration fra: Børjesson, Jan et al, Partnerselskaber, 2012, kapitel 1, side 16 Partnerselskaber er altså normalt kendetegnet ved en selskabsretlig struktur, hvor partnerne fungerer som kommanditistaktionærer i selve partnerselskabet/driftsselskabet, men hvor der ligeledes i selskabsstrukturen er indskudt en komplementar, der hæfter ubegrænset. Som det fremgår af figur 2.2 er det muligt kun og give ejerandel til kommanditistaktionærerne, dog skal komplementaren have en overskudsandel, svarende til udført arbejde. Netop denne problemstilling og åbenlyse fordele behandles længere fremme i afhandlingen. 2.2 Om partnerselskaber, deres bestanddele samt visse selskabsretlige krav Partnerselskaber består altså i modsætning til eksempelvis et ApS af flere bestanddele end blot en eller flere kapitalejere og et selskab. Det er altså selskabets karakteristika, der gør, at de benævnes partnerselskaber, jf. definitionen. I nærværende afsnit vil partnerselskabernes enkelte bestanddele og deres karakteristika blive behandlet individuelt Komplementaren Som nævnt i foregående afsnit er partnerselskaber kendetegnet ved, at mindst én komplementar hæfter ubegrænset. En komplementar kan være en fysisk person som juridisk per- Side 11 af 102

17 son. Der stilles dog krav om, såfremt komplementaren er en fysisk person, at personen er myndig og ikke underlagt værgemål eller samværgemål 19. Således er der heller intet til hinder for, at et aktieselskab eller anpartsselskab er komplementar, og at der derigennem for de øvrige kommanditistaktionærer opnås begrænset hæftelse. Mindst én komplementar skal forstås således, at der sagtens kan være flere komplementarer. Såfremt dette er tilfældet, hæfter disse solidarisk 20. Jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2, 2. led fremgår det, at komplementaren skal have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Med denne betingelse søger man at undgå en konstruktion, hvor et kapitalselskab alene har det formål at stille sikkerhed for partnerselskabets gæld. Komplementarselskabet får dermed en mere aktiv rolle i partnerselskabets drift, og man søger derved at undgå passivitet i komplementarselskabet. Disse økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser, der stilles krav om, fremgår af vedtægter eller tilsvarende forpligtende aftale, jf. nedenfor. Forvaltningsmæssige beføjelser Et partnerselskab er i lighed med aktieselskaber tvunget, jf. selskabslovens 5, nr. 4, til at have enten en bestyrelse og en direktion eller et tilsynsråd og en direktion eller alene har en direktion. Ledelsesorganet kan således, som tidligere nævnt, godt bestå af den ultimative ejer i komplementaren, blot der er tal om en fysisk person. Komplementaren kan i vedtægter tilskrives udpegningsret til at udpege et eller flere medlemmer til bestyrelsen. Dog skal selskabslovens 20 altid respekteres. I Erhvervsstyrelsens vejledning om partnerselskaber nævnes nedenstående eksempler på forvaltningsmæssige beføjelser 21 : Komplementaren er repræsenteret i selskabets ledelsesorgan med et antal medlemmer, evt. formand Komplementaren har vetoret over for ændring af selskabets vedtægter - eller ændring kan kun foretages med komplementarens godkendelse 19 Selskabsloven m. kommentar Karnov. Bemærkning nr Erhvervs og Selskabsstyrelsens vejledning for Partnerselskaber. Oktober 2010, side Selskabsloven m. kommentar Karnov. Bemærkning nr Side 12 af 102

18 Komplementaren har vetoret over for større/væsentlige beslutninger i selskabet Komplementaren indgår i selskabets tegningsregel. Det fremgår ikke eksplicit af loven, hvor mange beføjelser man må tildele komplementaren. Man må dog implicit af lovgrundlaget udlede, at komplementaren ikke må tildeles så mange forvaltningsmæssige beføjelser, at kommanditistaktionærerne reelt ingen betydning har. Ligeledes fremgår der heller ikke et minimum antal beføjelser, hvorfor det må bero på en individuel og central vurdering af, om komplementaren er tillagt tilstrækkeligt af reelle forvaltningsmæssige beføjelser. Man kan altså sige, at de forvaltningsmæssige beføjelser er med til at opretholde aktieselskabspræget. Økonomiske beføjelser Som tidligere nævnt hæfter komplementaren ubegrænset. Det er derfor et krav, at komplementaren skal have økonomiske beføjelser, som svarer til den risiko, komplementaren har 22. I Erhvervsstyrelsens vejledning om partnerselskaber nævnes nedenstående eksempler på økonomiske beføjelser 23 : Komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets overskud eller af bruttoindtægter Komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets likvidationsprovenu - eller af indtægt ved salg af selskabets aktiver Komplementaren modtager forrentning af indskud/egenkapital i kommanditselskabet Komplementaren modtager forrentning af komplementarens egenkapital som kompensation for den personlige og ubegrænsede hæftelse Komplementaren har foretaget kommanditistindskud af en rimelig størrelse. 22 Selskabsloven m. kommentar Karnov. Bemærkning nr Erhvervs og Selskabsstyrelsens vejledning for Partnerselskaber. Oktober 2010, side Side 13 af 102

19 Alt andet lige må man formode, at disse økonomiske beføjelser svarer til, hvad en uafhængig tredjemand vil forlange i betaling for at stille en kaution i lighed med komplementaren. Størrelsen af disse økonomiske beføjelser beror altså på en konkret vurdering. De økonomiske beføjelser kan derfor ikke antages opfyldt, såfremt de svarer til den reelle ejerandel. Komplementaren skal stilles, hvad der modsvarer dennes engagement og risici. Administrativ praksis Som oftest er der sammenfald imellem den ultimative ejer af komplementarselskabet og kommanditisten. Man må derfor formode, det er i alles interesse at flytte en andel af overskuddet ud til komplementaren for derefter at udlodde udbytte, svarende til progressionsgrænsen (i kr. og for gifte kr.). Man betaler således kun 27% i udbytteskat heraf, svarende til en marginalskatteprocent på 45, Den reelle indflydelse ligger altså ofte ved kommanditisterne. I Erhvervsankenævnets kendelse af 20. december blev spørgsmålet om komplementarens forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser afprøvet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet at registrere et kommanditistselskab med henvisning til, at komplementaren ikke var tillagt tilstrækkelige økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser med henvisning til den dagældende aktieselskabslov 173, stk. 8. Bestemmelsen, der i dag er videreført i lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2, 2. led, blev af ankenævnet forstået således, at komplementaren skal have beføjelser, som modsvarer deres engagement og risiko i form af ubegrænset hæftelse. Afgørelsen slår fast, at det ikke er tilstrækkeligt for komplementaren at få en andel i overskuddet som betaling for sin hæftelse, men også skal have visse forvaltningsmæssige beføjelser. At komplementaren skal have økomimiske beføjelser/betaling for sin fulde hæftelse, kan altså bl.a. benyttes til at give komplementaren en kautionspræmie for sin hæftelse Side 14 af 102

20 Komplementarens hæftelse Jf. ovenstående definition på et partnerselskab er karakteristikken, at komplementaren hæfter personligt og principal. Dermed hele sin personlige formue. Komplementaren hæfter altså direkte for selskabets gæld. Kreditorer kan derfor, jf. de gældende regler for inddrivelse af fordringer, foretage udlæg i komplementarens aktiver. Såfremt der er flere komplementarer, hæfter disse solidarisk. Det betyder altså ud fra almindelig gældende ret, at kreditorerne kan gøre deres krav gældende mod komplementaren straks ved forfald. Der er dog uenighed om, hvordan straks skal fortolkes ifølge flere forfattere inden for området. Foreningen for Danske Revisorer beskriver forholdet i deres publikation fra 2005, hvor de mener, at komplementarens hæftelsesform må beskrives som personlig, men derimod modificeret subsidiært 25. Dermed menes, at kreditor først kan gøre sit krav gældende over for komplementaren, når partnerselskabet ikke har betalt efter udløb af en rimelig tidsfrist. Werlauff i 2008 omtaler ligeledes denne problemstilling 26. Werlauff karakteriserer komplementarens hæftelse som ubegrænset, modificeret principal. Werlauff er hermed enig i FSR s fortolkning og uddyber, at der dog ikke behøves og være sket udtømmende retsforfølgning af partnerselskabet. Komplementarens hæftelse kan derfor bedst karakteriseres som personlig og modificeret principal hæftelse. Det betyder, at kreditorer er berettiget til at gøre deres krav gældende mod komplementaren, hvis partnerselskabet ikke er i stand til at betale efter udløb af en rimelig tidsfrist. Der er her tale om to forskellige former for kreditorer, de kreditorer som har krav mod partnerselskabet, fælleskreditorer og dem som udelukkende har krav mod komplementaren, særkreditorer. Hvor fælleskreditorer kan foretage udlæg i både partnerselskabets og komplementarens aktiver, kan særkreditorer kun foretage udlæg i komplementarens kapitalkonto, ejerandelen i partnerselskabet med videre. Dette giver altså fælleskreditorer en fortrinsret, hvilket har været genstand for en del diskussioner i litteraturen. Højesteret har afgivet dom 25 Publikation fra FSR ( ): Introduktion til Partnerselskaber, rettet mod rådgiver mv. side 26 %20publikation%20til%20rdgivere.ashx 26 Werlauf, Erik (2008): Selskabsret, 7. udgave, Karnov Group, år 2008, side 52. Side 15 af 102

21 inden for dette område, U H. Dommen bekræfter, at fælleskreditorer har ret til forlodsdækning af aktiverne. Komplementarens erstatningsansvar Komplementaren kan ifalde ansvar over for både kreditorer, kommanditaktionærer og øvrige komplementarer, såfremt komplementaren ved en uagtsom handling eller undladelse påfører selskabet et tab. Som eksempel herpå kan nævnes forkert værdiansættelse i forbindelse med indskydelse af aktiver, og dette resulterer i et tab. Det vil altså sige, hvis komplementaren misligholder sine forpligtelser, kan komplementaren ifalde ansvar over for tab, som selskabet måtte lide. Erstatningskravet kan gøres gældende af selskabet eller enhver selskabsdeltager på selskabets vegne i henhold til selskabsloven 362, stk. 3. Ligeledes er det også muligt for en komplementar at rejse krav mod en anden komplementar efter samme gældende principper Kommanditisten Kommanditisten kan i lighed med komplementaren både være en fysisk person og juridisk enhed. Kommanditisten er kendetegnet ved, at hæftelsen er begrænset til deres respektive indskud. I forhold til kommanditselskaber er der ved stiftelse af partnerselskaber krav om, at kommanditisten indbetaler indskudskapitalen efter gældende regler. Det vil altså sige, at kommanditisterne ved stiftelse skal indskyde minimum 25% af minimumkapitalen 500 t.kr. 27 Ud over indskydelse i form af kontanter kan der også foretages apportindskud. Såfremt sidstnævnt metode vælges, skal der udarbejdes vurderingsberetning 28. Forretningsmæssige beføjelser I lighed med komplementaren er kommanditisten også pålagt nogle beføjelser. Disse beføjelser består i via sin ejerandel i partnerselskabet at udøve sin stemmeret på generalforsamlingen. Dette kan være i form af retten til at møde op til generalforsamlingen, retten til at tale på generalforsamlingen, oplysningspligt mv., jf. kapital 6 i selskabsloven Desuden skal der hertil lægges minoritetsbeføjelser i selskabsloven Erhvervs og Selskabsstyrelsens vejledning for Partnerselskaber. Oktober 2010, side Jf. SL 36 Side 16 af 102

22 Lighedsgrundsætningen i selskabsloven er også gældende for kommanditistaktier, som den er det for aktionærer i aktieselskab, såfremt andet ikke fremgår af selskabets vedtægter. Lighedsgrundsætningen er med til som udgangspunkt at skabe en lige ret mellem alle aktonærer. Dette kan ændres ved indførelse af aktieklasser 29. Der påhviler også kommanditisten økonomiske beføjelser. Her kan eksempelvis nævnes retten til udbytte, udbetaling ved kapitalnedsættelse mv. Kommanditistens hæftelse Som nævnt i tidligere afsnit er kommanditisten omfattet af selskabslovens krav om indbetaling af 25% af selskabskapitalen. Betales der ikke yderligere ind, vil partnerselskabet have en fodring over for kommanditisten på det resterende beløb. Dette er under en forudsætning om, at stiftelsen er sket til kurs 100. Her vil kommanditistens hæftelse over for partnerselskabet altså begrænse sig til 500 t.kr., såfremt der ikke er stillet personlig kaution mv. En kommanditistaktionærs andele i et partnerselskab skal sammenlignes med en aktionær i et aktieselskab. Det er således også kun muligt for kreditorer at gøre udlæg i nettoandele i partnerselskabet ud fra den ejerandel, som kommanditisten ejer. Underforstået at der er krav mod kommanditisten og ikke den juridiske enhed partnerselskabet 30. Partnerselskaber er dermed beskyttet mod aktionærens personlige kreditorer, hvilket er i lighed med en aktionær i et aktieselskab 31. Med den begrænsede hæftelse, der er fra kommanditistaktionæren over for partnerselskabet og for partnerselskabet over for kommanditistaktionæren, er finansieringsmulighederne derfor i lighed med situationen for kapitalselskaber for partnerselskabet oftest begrænset. Det må formodes at der i lighed med kapitalselskaber, oftest er krav om sikkerhedsstillelse i form af en personlig kaution eller sikkerhedsstillelse fra banken side fra en eller flere af kommanditistaktionærerne. 29 Selskabsloven m. kommentar Karnov. Bemærkning nr Erhvervs og Selskabsstyrelsens vejledning for Partnerselskaber. Oktober 2010, side Børjesson, Jan et al, Partnerselskaber, 2012, kapitel, side 32. Side 17 af 102

23 Kommanditistens erstatningsansvar Jf. selskabslovens 362 kan kommanditisten blive erstatningsansvarlig over for sine medkontrahenter, såfremt der er handlet forsætligt, og man har overtrådt selskabets vedtægter eller gældende lov. Kommanditisten kan også ifalde ansvar i sit virke som deltager i selskabets daglige ledelse, jf. selskabslovens 361, stk. 1. Erstatningskravet kan gøres gældende af selskabet eller enhver selskabsdeltager på selskabets vegne i henhold til selskabsloven 362, stk. 3. Kommanditistens udbytteret Som udgangspunkt, jf. selskabsloven 45, giver alle kapitalandele lige ret i forhold til eksempelvis stemme- og udbytteret. Som for aktieselskaber kan det også, jf. selskabslovens 45, af vedtægterne fremgå, at der skal være forskellige klasser. Det er herefter muligt at indskrænke den ene klasses stemmerettighed, udbytteret etc. Dette skal fremgå af selskabets vedtægter. Udgangspunktet for en kommanditist er dog, at man er berettiget til en andel i udbytte vedtaget på generalforsamlingen, svarende til sin ejerandel. Ligeledes kan der også vedtages ekstraordinært udbytte, hvilket kommanditisten under hensyntagen til ovenstående også har ret til. Det ekstraordinære udbytte vedtages på en ekstraordinær generalforsamling og skal ske fra frie reserver. Er det inden for 6 måneder efter aflæggelse af årsregnskabet, kan man udelade at udarbejde en mellembalance. Jf. 183 i selskabsloven skal det centrale ledelsesorgan vurdere, om det er forsvarligt at udlodde udbytte henset til selskabets økonomiske stilling. Kapitalbeskyttelsesreglerne er dermed lig dem, der findes for øvrige kapitalselskaber i selskabsloven Ledelsesorganer Ifølge selskabsloven gives der overordnet lov til at benytte to former for ledelsesmodeller. Den traditionelle ledelsesmodel som består af en generalforsamling, bestyrelse og direktion. Her er generalforsamlingen ledelsens øverste ledelsesorgan. Et alternativ til denne model, som ligeledes er tilladt, jf. selskabsloven, er en ledelsesmodel bestående af generalforsamling, tilsynsråd og direktion. Side 18 af 102

24 Selskabsloven tillader således ikke en ledelsesmodel, hvor kun direktionen indgår som kendt for anpartsselskaber. Partnerselskabets bestyrelse og direktion er i lighed med aktieselskaber selskabets repræsentation for omverdenen, jf. selskabslovens 135, stk. 1. Den repræsentationsret giver ret til at optræde på vegne af selskabet. Jf. selskabslovens 135, stk. 3 kan denne tegningsret begrænses i vedtægterne, således den kun kan udøves i fællesskab eller af et bestemt medlem. 2.3 Sammenligning til kommanditselskaber og aktieselskaber Grundlæggende kan karaktererne af et partnerselskab defineres ud fra to i forvejen kendte selskabsformer. Partnerselskaber er kendetegnet ved og have forskellige træk fra både kommanditselskaber og aktieselskaber. De væsentlige ligheder og forskelligheder er opsummeret i figur 2.3, således kravene for partnerselskaber sammenholdes med aktieselskaber og kommanditselskaber. Figur 2.3 Opsummering af selskabsretlige forskelle og ligheder mellem aktieselskaber, kommanditistselskaber og aktieselskaber, partnerselskaber Selskabsdeltager Kapitalkrav Beføjelser, herunder forvaltnings-, forretningsmæssige mv. Aktieselskaber Kommanditistselskaber Partnerselskaber Består af minimum Består af minimum én Består af minimum én aktionær. komplementar og én én komplementar og kommanditist. én kommanditist. Selskabskapitalen Består af andele. Ingen Selskabskapitalen består af aktier. Krav krav til minimumkapital. består af aktier. om selskabskapital Krav om selskabskapital på minimum 500 på minimum t.kr. 500 t.kr. Underlagt de selskabsretlige Komplementaren er ud- Komplementaren er beføjellagt nogle forvaltnings- udlagt nogle for- ser, herunder forretningsmæssigeser, og økonomiske beføjelvaltnings- og økosten hvor kommanditinomiske beføjelser, er underlagt sel- hvor kommanditi- Side 19 af 102

25 skabsretlige beføjelser. stens beføjelser er begrænset. Hæftelse Aktionæren hæfter Komplementaren hæfter Komplementaren begrænset i forhold personligt og kommandi- hæfter personligt og til indskuddet. tisten begrænset. kommanditisten begrænset. Retslig regulering Omfattet civilretligt Omfattet af lov om visse Omfattet civilretligt af selskabsloven og erhvervsdrivende virk- af selskabsloven og skatteretligt af sel- somheder og skatteretligt skatteretligt afhæn- skabsskatteloven. afhænger af kommandi- ger af kommanditi- tisten. sten. Selskabsstruktur Er underlagt be- Fuld aftalefrihed, ej un- Er underlagt be- stemmelserne herom derlagt selskabslovens stemmelserne her- i selskabsloven. Se bestemmelse. om i selskabsloven. nedenstående krav: Se nedenstående Generalforsamling, krav: Generalfor- bestyrelse/tilsynsråd samling, bestyrel- og direktion. se/tilsynsråd og direktion. Kilde: Egen tilvirkning, samt Børjesson, Jan et al, Partnerselskaber, 2012, side Der kan udledes ud fra figur 2.3, at partnerselskaber både har træk fra almindelige kommanditistselskaber og aktieselskaber. Overordnet set kan det ligeledes udledes, at de to væsentlige karakteristika er, at partnerselskaber civilretligt reguleres af selskabsloven, dog med de fornødne tilpasninger, og skatteretligt er transparent, samt at partnerselskaber som følge af deres selskabsretlige natur, som en selvstændig juridisk enhed, er underlagt årsregnskabslovens krav i forhold til revision og regnskabsaflæggelse på samme vis som A/S og ApS Erhvervs og Selskabsstyrelsens vejledning for Partnerselskaber. Oktober 2010, side 3. Side 20 af 102

26 Indledningsvis sammenfatning af fordele og ulemper ved partnerselskaber På baggrund af ovenstående kan der allerede opsummeres nogle overordnede fordele og ulemper ved partnerselskaber. I partnerselskabet opnås begrænset hæftelse i lighed med almindelige selskabsformer som A/S og ApS. Partnerselskaber og er derfor også underlagt en almen kendt lovgivning i form af selskabsloven. Desuden opnår den enkelte deltager mulighed for at have deres egne struktur med henblik på optimale skattemæssige dispositioner. Dette er specielt aktuelt i situationer, hvor der er flere deltagere, som har forskellige behov og ønsker. Ovenstående fordele, der kommer af den selskabsretlige regulering, vil dog også af nogen kunne opfattes som en ulempe. Dette skyldes, at der stilles særlige krav til kapital, rapportering og indberetning på samme vis som for A/S og ApS, hvor eksempelvis interessentselskaber som følge af deres personlige hæftelser er lempeligere reguleret. 3. Selskabsretlig behandling i partnerselskaber Jf. selskabsloven 358 er partnerselskaber, som tidligere nævnt, omfattet af selskabsloven, dog med de fornødne tilpasninger. De fornødne tilpasninger afspejler sig i det faktum, at selskabsloven ikke tager højde for, at der ved partnerselskaber er to typer af deltagere, hvor en personlig hæftende komplementar vil give anledning til tilpasninger i forhold til selskabslovens bestemmelser. Ovenstående betyder dog ikke, at der kan fraviges selskabsloven bestemmelser, hvilket fremgår af bestemmelsernes forarbejde 33. De fornødne tilpasninger skal altså fortolkes som indskrænkende og er således en nødvendig undtagelse. 3.1 Stiftelsesprocedure Efter selskabslovens 24 kan et partnerselskab stiftes af en eller flere såvel juridiske som fysiske personer. Såfremt det er en fysisk person, skal denne være myndig og ej underlagt værgemål. For juridiske personer gælder, at selskabet skal have opnået retsevne 34. Det medfører også, at partnerselskaber ikke kan stiftes af kapitalselskaber under stiftelse. Lige- 33 Betænkning nr. 1498, Modernisering af selskabsretten, november 2008, s Opnås ved registrering hos Erhvervsstyrelsen Side 21 af 102

27 ledes må selskabet ikke være under rekonstruktion, konkurs eller tvangsopløsning. Selskabsloven stiller heller ikke krav til nationalitet, hvorfor det er irrelevant, om den juridiske person er fra EU eller udenfor 35. Ved stiftelse underskrives stiftelsesdokument, som skal indeholde nedenstående, jf. selskabsloven 26: 1.Stifterens navn, bopæl, CVR-nr. 2.Tegningskurs for kapitalandelene 3.Frister for tegning og indbetaling af kapitalandelene 4.Fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning, jf. 40, stk Fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have regnskabsmæssig henseende, jf. 40 stk Hvorvidt kapitalselskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende falde de anslåede omkostninger. Såfremt stiftelsesdokumentet ikke indeholder valg af ledelse og evt. revisor, eller hvis dette ikke er fravalgt efter reglerne herfor, skal der afholdes generelforsamling herom senest 2 uger efter underskrivelse af stiftelsesdokumentet 36. Ligeledes skal stiftelsesdokumentet opfylde kravene i selskabsloven 27, såfremt disse er relevante. Endvidere er der for partnerselskaber specifikke krav til stiftelsesdokumentet, jf. selskabslovens 360. Det skal indeholde nedenstående punkter 37 : 1. Den eller de fuldt ansvarlige deltageres (komplementarernes) fulde navn, bopæl og eventuelt CVR-nummer. 2. Hvorvidt den eller de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud og i bekræftende fald størrelsen af hvert enkelt indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end kontanter, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget. 3. Vedtægternes regler om den eller de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender, andel i overskud og tab. 35 I praksis stiller Erhvervsstyrelsen dog krav om, at anmelderen dokumenterer eksistensen af de udenlandske stiftere. Jf. Børjesson, Jan et al, Partnerselskaber, 2012, kapitel 2, side SL Selskabsloven m. kommentar Karnov. Bemærkning nr Side 22 af 102

28 3.1.1 Selskabets navn Jf. selskabsloven 2-3 gælder der nogle formelle krav til selskabets navn. Desuden skal selskabets navn indeholde P/S, kommanditaktieselskab eller partnerselskab, jf. selskabsloven Vedtægter I forbindelse med stiftelsen skal der ligeledes udarbejdes selskabets vedtægter. Disse skal opfylde minimumkravene, jf. selskabsloven 28-29: 1.Kapitalselskabets navn og eventuelle binavne 2.Kapitalselskabets formål 3. Selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele eller kapitalandelens pålydende værdi 4.Kapitalandelenes rettigheder 5.Kapitalselskabets ledelsesorganer 6.Indkaldelse til generalforsamling 7.Kapitalselskabets regnskabsår. Jf. selskabslovens 29 skal vedtægterne indeholde oplysninger om de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne. Hermed menes eksempelvis oprettelse af aktieklasser mv. Yderligere fremgår det, at vedtægter ud over minimumkravene skal indeholde nærmere retsforhold mellem aktionærerne og komplementaren. 38 Dermed også om komplementarens indflydelse i selskabet, andel af overskud/tab, jf. forudsætningsvis reglen i selskabsloven 359, stk. 1, nr. 3. Af bestemmelsens forarbejder fremgår det desuden, at retsforholdet mellem aktionærerne og komplementaren sigtes til opfyldelse af kravet i lov om visse er- 38 SL 360 stk. 2 Side 23 af 102