valg AF virksomhedsform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "valg AF virksomhedsform"

Transkript

1 Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab med begrænset hæftelse (S.M.B.A.) 6 Partnerselskab (P/S) 6 Andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) 7 Kommanditselskab (K/S) 7 Oversigt 8

2 2 INdledeNde overvejelser Af Mikael Risager, skattepartner, Niels Chr. Boll, statsautoriseret revisor og Klaus Nørgaard, statsautoriseret revisor Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den rigtige virksomhedsform. Det kan give store uønskede økonomiske og organisatoriske konsekvenser, såfremt man vælger en forkert eller uhensigtsmæssig virksomhedsform, og det kan være dyrt og besværligt at ændre virksomhedsformen, når først ulemperne har vist sig. Ja Nej Ved valg af virksomhedsform bør følgende forhold overvejes: Krav til kapitalens størrelse Virksomhedsejernes hæftelse Offentlighed om virksomheden Skattemæssige forhold Ledelse af virksomheden Overdragelse af virksomheden eller et generationsskifte. Hvorvidt der er krav om indskudskapital, og hvorvidt virksomhedsdeltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, har nøje sammenhæng. Det er en grundlæggende sondring inden for dansk ret, at såfremt der er en lovpligtig indskudskapital, kan virksomhedens kreditorer alene rette krav mod denne kapital (betegnes som begrænset hæftelse). Virksomhedens kreditorer kan som udgangspunkt gå efter virksomhedsdeltagernes private formuer, såfremt der er tale om en virksomhed uden indskudskapital (personligt hæftende virksomheder). Dette gælder dog ikke i kommanditselskaber, hvor kommanditisterne har begrænset hæftelse og ikke nødvendigvis indskyder kapital. Lovgivningen for en række af virksomhedsformerne kræver, at årsrapporter og andre oplysninger om virksomheden (eksempelvis vedtægter, stiftelsesdokumenter mv.) indsendes til offentlige myndigheder og derefter offentliggøres. For andre virksomhedsformer er der som udgangspunkt mindre eller ingen adgang til, at offentligheden kan få indsigt i oplysninger om virksomheden. Reglerne for beskatning af virksomhedens drift i de forskellige virksomhedsformer bør tillægges stor opmærksomhed ved valg af virksomhedsform. Visse virksomheder beskattes som et selvstændigt skattesubjekt (eksempelvis aktieselskaber og anpartsselskaber), hvorimod andre virksomheder beskattes hos virksomhedsindehaverne (eksempelvis interessentskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber og enkeltmandvirksomheder). Visse af virksomhedsformerne er ikke reguleret særlig intensivt i dansk ret. Det er derfor op til virksomhedsdeltagerne selv at aftale det fornødne. Det gælder både mellem virksomhedsdeltagerne indbyrdes og mellem virksomheden og dens samhandelspartnere. Herudover findes der en række virksomheder (typisk selskaber), der er intensivt reguleret, og hvor man som virksomhedsejer i vid udstrækning kan forlade sig på at anvende de ufravigelige regler i lovgivningen. For interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder er der ikke opstillet noget krav til sammensætningen af virksomhedens ledelse. I selskaber er det derimod nøje angivet, hvorvidt et selskab både skal have bestyrelse og direktion eller alene er forpligtet til at udpege enten en direktion eller en bestyrelse. Herudover er der fastsat regler for medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, for ledelsens opgaver og for kompetencefordeling mellem direktionen og bestyrelsen. Det er hensigtsmæssigt allerede ved påbegyndelsen af en virksomhed at overveje, om virksomheden skal afhændes eller generationsskiftes inden for en overskuelig periode. Ligeledes er det relevant, om en eller flere af virksomhedsdeltagerne skal afhænde sin del af virksomheden til en eller flere af de øvrige eller til en tredjemand. Inden man vælger selskabsform, er der også en række praktiske forhold, der bør overvejes. Såfremt en ejer skal påtage sig personlige kautioner over for et pengeinstitut for et selskabs gæld, kan den begrænsede hæftelse, der ligger i aktie- og anpartsselskaber synes illusorisk, og en alternativ selskabsform kunne overvejes. Uanset valg af selskabsform er der også andre praktiske forhold, der skal overvejes i forbindelse med virksomhedsstart. Det er yderst relevant at få overblik over sine forsikringsforhold, således at lovpligtige forsikringer tegnes. Virksomheden skal også overveje risikoen for erstatningssager, særligt inden for brancher som byggeri og rådgivning.

3 3 personligt drevet enkeltmandsvirksomhed I en enkeltmandsvirksomhed hæfter indehaveren personligt med hele sin formue. Dette skyldes, at der ikke er krav om en vis indskudskapital. Ved etablering af en enkeltmandsvirksomhed kan indehaveren vælge mellem 3 forskellige beskatningsformer: Personskattereglerne, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Ved underskud i personligt drevne virksomheder er der mulighed for at udnytte underskuddet i egen øvrig indkomst eller i en ægtefælles indkomst, således at beskatningen af indkomsten nedsættes. En enkeltmandsvirksomhed er ikke forpligtet til at offentliggøre sit årsregnskab gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller på anden måde offentliggøre informationer om virksomhedens drift, kapital eller øvrige forhold. Regnskaber for enkeltmandsvirksomheder aflægges efter årsregnskabslovens regler for klasse A. Der er ikke revisionspligt på personligt drevne virksomheder. Virksomheden skal momsregistreres eller registreres for lønsumsafgift afhængig af arten og omfanget af virksomheden. Endvidere skal virksomheden registreres, hvis der er ansatte. En enkeltmandsvirksomhed ejes og ledes af én person, der med juridisk bindende virkning kan træffe alle beslutninger i virksomheden. For enkeltmandsvirksomheder er der ikke i lovgivningen fastsat særlige krav om udarbejdelse af stiftelsesdokumenter mv. Registrering af virksomheden sker hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på baggrund af en anmeldelse fra virksomheden. Såfremt en enkeltmandsvirksomhed skal afhændes eller lukkes, bliver ejeren beskattet som personlig indkomst af det eventuelle provenu, der måtte blive realiseret ved salg eller ophør. Såfremt der er indskudt beskattede midler i virksomheden forud for salget eller lukningen, kan disse midler hæves uden skat. Der findes regler for genplacering af avancen eller for udskydelse af beskatning f.eks. ved indskud på pensionsordning. Personligt drevne virksomheder kan efterfølgende omdannes til selskaber efter reglerne for skattefri virksomhedsomdannelse. Omdannelsen udløser således ikke beskatning. Der er alene tale om en skatteudskydelse og ikke en permanent skattefrihed. INteResseNtsKAB (I/s) Ved etablering af et interessentskab går 2 eller flere personer sammen om at etablere erhvervsmæssig virksomhed. Et interessentskab kan også bestå af en eller flere personer, der driver virksomhed sammen med en eller flere juridiske personer. For interessentskaber er der ingen krav om indskudskapital. Som en refleksvirkning heraf hæfter ejerne (interessenterne) ubegrænset og solidarisk med hele deres personlige formue for interessentskabets forpligtelser. Såfremt der er selskaber blandt deltagerne i interessentskabet hæfter disse med egenkapitalen i selskabet. Der findes ingen udfyldende lovregulering for samarbejdet mellem interessenterne. Det er derfor en naturlig konsekvens af den solidariske hæftelse, at enhver beslutning som udgangspunkt kræver enighed mellem virksomhedsdeltagerne. Deltagerne i et interessentskab vil typisk udarbejde en kontrakt, hvor beslutningskompetencen fastlægges. Som det gør sig gældende for enkeltmandsvirksomhederne, er der som udgangspunkt ingen krav om offentliggørelse af et interessentskabs regnskaber eller øvrige informationer. Dog skal et interessentskab offentliggøre regnskab, hvis alle interessenterne er selskaber. Udgangspunktet for regnskabsaflæggelse for I/S er er, at regnskaberne aflægges efter regnskabsklasse A, hvis der er tale om et I/S udelukkende med personlige interessenter. Såfremt der er selskaber blandt interessenterne, bør man overveje at følge reglerne for regnskabsklasse B, da I/S-regnskabet skal indarbejdes i et regnskab, der skal følge klasse B som minimum. Da et interessentskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt, foretages beskatning af interessentskabets overskud og underskud hos den enkelte virksomhedsdeltager. Dette gør sig ligeledes gældende ved salg af virksomheden. Et interessentskab bliver etableret ved interessenternes aftale om stiftelse. I stiftelsesaftalen er det hensigtsmæssigt at regulere en lang række af de forhold, der vedrører drift af virksomheden, virksomhedens økonomi, ledelse af virksomheden, og hvordan interessenter kan udtræde.

4 4 ANpARtsselsKAB (A p s) og AKtIeselsKAB (A/s) Ved etablering af et anpartsselskab skal der indskydes værdier for DKK , og for et aktieselskabs vedkommende DKK Indskuddet kan ske i form af enten kontanter eller værdier (netto-aktiver). Det er muligt kun at indbetale 25 % af selskabskapitalen, dog altid minimum DKK Såfremt der indskydes værdier, skal disse vurderes af en uvildig sagkyndig vurderingsmand. Kravet om, at der foretages en vurdering af de indskudte aktiver, skyldes selskabets begrænsede hæftelse. Når kreditorerne skal nøjes med at kunne rette deres krav mod indskudskapitalen, skal der også være en vis grad af sikkerhed for, at værdierne er til stede. Der findes ligeledes en lang række regler, der skal sikre indskudskapitalens tilstedeværelse, som eksempelvis forbud mod lån til aktionærer/ anpartshavere, og hvad selskabet skal foretage sig, såfremt en vis del af indskudskapitalen mistes/tabes. I et anpartsselskab og et aktieselskab hæfter ingen af selskabsdeltagerne personligt for selskabets forpligtelser, og der hæftes alene med den allerede indskudte kapital samt indtjening, der ikke er udloddet til ejerne. Dette betegnes sædvanligvis som begrænset hæftelse. I selskabsloven og årsregnskabsloven findes der en lang række bestemmelser om offentlig indsigt med virksomhederne. Det drejer sig bl.a. om økonomi, selskabsretligt fundament (stiftelsesdokument og vedtægter) og i visse tilfælde en angivelse af selskabsdeltagerne. Årsrapporterne med eventuelle koncernregnskab skal offentliggøres senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsrapporten skal aflægges efter årsregnskabslovens regler for klasse B til D. Selskaberne kan også vælge at aflægge regnskab efter de internationale regnskabsregler kendt som IAS/IFRS. Årsrapporterne skal som udgangspunkt revideres af en uafhængig revisor, dog kan små selskaber fravælge revisionen. Et anpartsselskab og et aktieselskab kan stiftes og ejes af en eller flere personer eller andre selskaber og kan også efterfølgende overdrages til både fysiske og juridiske personer. I et anpartsselskab vælger selskabsdeltagerne (ejerne) som udgangspunkt selv, om selskabet både skal have en direktion og en bestyrelse eller alene en direktion eller en bestyrelse. For aktieselskaber er det et krav, at der både eksisterer en bestyrelse (eller et tilsynsråd) og en direktion. Forskellen mellem en bestyrelse og et tilsynsråd består meget kort fortalt i, at tilsynsrådet alene har en kontrollerende og overvågende funktion, mens en bestyrelse også har en aktiv rolle i virksomhedens ledelse, f.eks. ved vedtagelse af strategiplaner og virksomhedsudvikling. I selskaber, der de sidste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til at vælge et antal bestyrelsesmedlemmer. Medarbejderne kan vælge et antal bestyrelsesmedlemmer svarende til halvdelen af de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af ejerkredsen, men dog minimum 2. Såfremt dette gør sig gældende, er det et krav, at anpartsselskabet både har direktion og bestyrelse. I aktieselskaber udøver selskabsdeltagerne principielt retten til at træffe beslutninger på selskabets generalforsamlinger, hvorimod overordnede beslutninger i anpartsselskaber kan træffes mere uformelt, eksempelvis ved møder, udveksling af s mv. mellem selskabsdeltagerne. I aktieselskaber med en begrænset ejerkreds træffes en lang række beslutninger dog sædvanligvis i praksis på tilsvarende uformelle vis som i anpartsselskaberne.

5 5 HoldINGselsKAB Et holdingselskab er et almindeligt selskab (enten et anpartsselskab eller et aktieselskab som gennemgået ovenfor) med det formål at eje (fra engelsk to hold ) et andet selskab eller en del heraf. I det følgende gennemgås alene holdingkonstruktioner, hvor holdingselskabet og det ejede selskab er enten et anparts- eller et aktieselskab. Et holdingselskab stiftes som et almindeligt selskab (enten som et anpartsselskab eller et aktieselskab) med de krav til indskudskapital, ledelse mv., som er skitseret ovenfor. Såfremt man ønsker at etablere en holdingkonstruktion, er det muligt først at etablere et holdingselskab og derefter lade dette selskab stifte et nyt selskab (driftsselskab) med de midler, der lige er indskudt i holdingselskabet. Et anpartseller aktieselskab kan også købe anparter eller aktier i et andet (eksisterende) selskab og derved blive et holdingselskab. Virkningen af en holdingkonstruktion er bl.a., at holdingselskabet i visse tilfælde kan modtage udbytte/dividende fra driftsselskabet skattefrit. Det er muligt at udlodde skattefrit udbytte til et holdingsselskab, hvis ejerandelen er større end 10 %. Herudover kan holdingselskabet sælge aktierne/anparterne i driftsselskabet skattefrit. Hvis et driftsselskab har flere ejere, kan der opstå uenighed om, hvorvidt ejerne ønsker at deklarere udbytte (og dermed få udbyttet beskattet) eller ønsker at lade selskabets overskud henstå i selskabet. Såfremt hver selskabsdeltager har sit eget holdingselskab, kan driftsselskabet, der er ejet af holdingselskaberne, deklarere udbytte skattefrit til det enkelte holdingselskab. Det enkelte holdingselskab kan herefter deklarere udbytte til den personlige ejer (og dermed udløse skat) eller lade udbyttet henstå i holdingselskabet. Her kan udbyttet fungere som en opsparing eller investeres på ny, uden at dette sker med beskattede midler. Såfremt driftsselskabet indgår i risikable transaktioner, kan det ydermere være en fordel at deklarere udbytte jævnligt, således at driftsselskabet alene er i besiddelse af den lovpligtige kapital. På den måde bringes et realiseret overskud i sikkerhed for driftsselskabets eventuelle kreditorer, og tabet ved en eventuel konkurs er reduceret til indskudskapitalen og det overskud, der endnu ikke er udbetalt som udbytte. Anparts- og aktieselskaber kan udbetale udbytte løbende over regnskabsåret (acontoudbytte) og ikke kun som tidligere i forbindelse med den årlige ordinære generalforsamling. Etablering af en holdingkonstruktion har de umiddelbare ulemper, at der skal udarbejdes og revideres årsrapporter også for holdingselskabet. Herudover bindes der yderligere kapital i selskaberne, hvis driftsselskabet skal have mere end én ejer (jf. eksemplet med udbytte til flere ejere ovenfor). Hver ejer skal således oprette sit eget selskab med den ovenfor angivne minimumskapital, der herefter kan anvendes til at stifte et fælles driftsselskab. Ydermere kan etablering af et holdingselskab medføre, at driftsselskabet skal underkastes revision, selv om driftsselskabet grundet egen størrelse kunne fravælge revisionen.

6 6 selskab Med BeGRÆNset HÆFtelse (s.m.b.a.) Denne selskabsform minder om aktieog anpartsselskaber, idet der er tale om selskaber med begrænset hæftelse og selvstændige juridiske skattesubjekter, hvilket medfører beskatning af indkomst inde i selskabet og ikke hos selskabsejeren. Der er imidlertid den centrale forskel i forhold til aktie- og anpartsselskaber, at S.M.B.A. er ikke har et kapitalkrav. Det er således muligt at stifte et selskab med begrænset hæftelse uden selskabskapital. Der er dog nogle forhold, som adskiller et S.M.B.A. fra aktie- og anpartsselskaber. Det er et grundlæggende krav for at kunne registrere et S.M.B.A. hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at det klart adskiller sig fra et anparts- eller aktieselskab. Dette medfører, at der som minimum skal være 2 selskabsejere. Deltagerne skal være personligt aktive. Ved aktiv forstås deltagere, der deltager aktivt i driften og eventuelt ledelsen af virksomheden. Dette er en afgørende forskel i forhold til kapitalselskaber, hvor deltagelse kan ske i form af passivt kapitalindskud. Det skal fremgå af vedtægterne, at udbytte og stemmeret ikke må fordeles efter indskudt kapital. Endvidere skal det af vedtægterne fremgå hvilke objektive krav, der ligger til grund for optagelse af nye selskabsdeltagere. Det skal være op til ledelsen at afgøre, om nye selskabsdeltagere opfylder disse kriterier. Det er således ikke et generalforsamlingsanliggende blandt ejerne at afgøre, om en ny selskabsdeltager skal optages som ejer. Selskabsformen er reguleret i lov om erhvervsdrivende virksomhed, og selskabsformen er ikke underlagt selskabsloven. Dette indebærer blandt andet, at aktionærlån ikke er ulovlige. S.M.B.A.-selskaberne skal som udgangspunkt udarbejde årsregnskab efter årsregnskabsloven, men små S.M.B.A.-selskaber kan dog undlade at aflægge årsregnskab til offentliggørelse gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. partnerselskab (p/s) Partnerselskabet går også under betegnelsen kommanditaktieselskab. Denne form for juridisk enhed har en betydelig række ligheder med både kommanditselskabet og aktieselskabet. Det særlige ved et partnerselskab (kommanditaktieselskab) i forhold til et kommanditselskab er, at komplementaren er et aktieselskab. I partnerselskabet hæfter komplementaren således med hele sin kapital for selskabets forpligtelser, hvorimod kommanditisternes hæftelse er begrænset til indskuddet. Partnerselskaber er i modsætning til kommanditselskaber direkte omfattet af selskabsloven og årsregnskabsloven, og det følger af lovgivningen, at der er et kapitalkrav på minimum DKK i forbindelse med stiftelse af et partnerselskab. Blandt andet regulering af partnerselskabets ledelse mv. følger direkte af selskabsloven med de tilpasninger, der er nødvendige som følge af partnerselskabets særlige forhold og karakteristika. Partnerselskaber er skattemæssigt transparente ligesom K/S er. Partnerselskaber er særlig anvendelige i konstruktioner med mange ejere, hvor den enkelte ejer skal honoreres med overskud i forhold til indsats. Selskabsformen anvendes derfor ofte i liberale erhverv. Den enkelte ejer (partner) kan deltage i partnerselskabet enten som person eller via et personligt ejet selskab, og der er derfor mulighed for individuel skatteoptimering.

7 7 ANdelsselsKAB Med BeGRÆNset ANsvAR (A.M.B.A.) Andelsselskaber er delvist lovregulerede, bl.a. i lov om erhvervsdrivende virksomheder. Der er ingen kapitalkrav til et andelsselskab, men selskabet skal have til formål at fremme deltagernes fælles interesse som aftagere, leverandører eller lignende (typisk som indkøbsforening eller salgssamarbejde). I et andelsselskab med begrænset ansvar hæfter ingen af andelshaverne personligt for andelsselskabets forpligtelser. Andelshaverne hæfter kun med den andelskapital, de hver især har indskudt. Efter lovgivningen skal et andelsselskab udarbejde en årsrapport, der skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvordan selskabet ledes fastlægges i andelsselskabets vedtægter; og et andelsselskab med begrænset ansvar har typisk en generalforsamling, der vælger en bestyrelse. Bestyrelsen ansætter herefter en direktion. Andelsselskabets vedtægter er offentlige. Andelsselskaber med begrænset ansvar kan enten blive beskattet som aktie- og anpartsselskaber (hvis overskuddet bliver fordelt efter indskud) eller kooperationsbeskattet (hvis overskuddet bliver fordelt efter omsætning med medlemmerne). KoMMANdItselsKAB (K/s) For kommanditselskaber er der ingen krav om indskud af en minimumskapital. På trods heraf er der i en vis udstrækning begrænset hæftelse svarende til en begrænset hæftelse i anpartsselskaber og aktieselskaber. I et kommanditselskab findes der 2 ejere: Komplementarer og kommanditister. Komplementaren hæfter personligt og ubegrænset, hvorimod kommanditisterne kun hæfter med deres indskud i selskabet. Komplementaren er typisk et selskab med begrænset hæftelse. Der er for kommanditselskaber krav om offentliggørelse af årsrapporten, såfremt komplementaren (den juridiske person, der hæfter ubegrænset og personligt) i kommanditselskabet er et aktieselskab eller et lignende selskab med begrænset hæftelse. Kommanditselskaber er ikke selvstændige skattesubjekter, hvorfor tab og gevinst beskattes hos deltagerne. Komplementaren kan ikke sælge sin andel i kommanditselskabet uden samtykke fra samtlige andre selskabsdeltagere. Herudover vedbliver komplementaren at hæfte for al gæld, der bestod ved overdragelsen af komplementardelen. Reguleringen af kommanditselskaber er begrænset, hvorfor regulering af selskabets ledelse mv. typisk fastlægges i en aftale mellem selskabsdeltagerne.

8 8 Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab Anpartsselskab/ Aktieselskab Partnerselskab Selskab med begrænset hæftelse (S.M.B.A.) Kommanditselskab Andelsselskab med begrænset hæftelse (A.M.B.A.) Etablering Etableres ved ejerens beslutning. Etableringen skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Etableres ved aftale herom mellem ejerne af virksomheden. Etableringen skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Sker af stifterne på den stiftende generalforsamling. Der skal udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter. Stiftelse skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stiftelsesprocedure minder om anpartsog aktieselskaber, dog skal der minimum være 2 aktive ejere. Etableres ved aftale herom mellem ejerne af virksomheden. Etableringen skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Sker af andelshaverne. Der udarbejdes normalt et stiftelsesdokument og vedtægter. Stiftelse skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kapitalkrav Intet kapitalkrav. DKK / DKK Intet kapitalkrav. Intet kapitalkrav. Ledelse Ledes af indehaver/indehaverne. I anpartsselskaber er det valgfrit, om selskabet skal ledes af både en direktion og bestyrelse eller alene af en direktion eller bestyrelse. I aktieselskaber er der krav om både direktion og bestyrelse/tilsynsråd. Der skal vælges en bestyrelse eller tilsynsråd og udpeges en direktion, der leder selskabet. Selskabsdeltagerne skal være aktive i selskabet. Ledelsen skal anmeldes til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. Ledes af komplemen taren. Hvis komplementaren er et aktieeller anpartsselskab, skal der vælges en bestyrelse. Der vælges normalt en bestyrelse, som udpeger en direktion. Hæftelse Hver indehaver hæfter ubegrænset med hele sin formue. Begrænset. I partnerselskab og kommanditselskab hæfter komplementaren dog personligt og ubegrænset. Offentlighed Lav grad af offentlighed. Høj grad af offentlighed. Lav grad af offentlighed. Høj grad af offentlighed. Selvstændigt skattesubjekt Nej, deltagerne beskattes personligt. Ja. Nej, deltagerne beskattes personligt. Ja. Nej, deltagerne beskattes personligt. Ja. Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Redaktion: Statsautoriseret revisor Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Torben Madsen Statsautoriseret revisor Svend Therchilsen Redaktører, Karnov Group Denmark A/S Majbritt Cordt og Birgitte Strange Design/Sats: Karnov Group Denmark A/S Tryk: Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 5. oktober 2011

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del - 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt fordele og ulemper knyttet til udøvelse af virksomhed i interessentskabsform,

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse

Læs mere

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM OPSTART VIRKSOMHEDSFORM Der findes flere forskellige typer af virksomhedsformer, der hver især har både fordele og ulemper. Det vigtigste er, at den type du vælger passer til dig og det du laver i virksomheden.

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

START UP: VIRKSOMHEDSTYPER

START UP: VIRKSOMHEDSTYPER START UP: VIRKSOMHEDSTYPER Det er nemt og hurtigt at registre en virksomhed og få et CVR-nummer I Erhvervsstyrelsen. Det gøres online og tager ca. 15 min, når du ved, hvilken virksomhedstype du gerne vil

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Indledning. Kapitel Formål og afgrænsning

Indledning. Kapitel Formål og afgrænsning Kapitel 1 1.1. Formål og afgrænsning Partnerselskabet (tidligere»kommanditaktieselskabet«), har i en dansk sammenhæng traditionelt ikke spillet noget betydende rolle som selvstændig selskabsform ved siden

Læs mere

Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS eller noget helt tredje?

Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS eller noget helt tredje? Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS net helt tredje? IvS PMV ApS ENK A/S I/S Det er i dagens Danmark uhyre nemt at stifte et selskab. Som udgangspunkt kræver det blot 10 minutter, dit NemID en computer

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Selskabsformer. Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016

Selskabsformer. Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016 Selskabsformer Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016 Overblik 1. Kort om de enkelte selskabsformer 2. Fordele / ulemper motiver for valg 3. Dokumenter 4. Priser 5. Spørgsmål 6. Kontaktinfo 1. Selskabsformer

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Nørrekær Enge Vind K/S

VEDTÆGTER. for. Nørrekær Enge Vind K/S 18107-MKJ VEDTÆGTER for Nørrekær Enge Vind K/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Nørrekær Enge Vind K/S. 2. Formål 2.1 Selskabets formål er at udvikle et vindmølleprojekt i Nørrekær Enge, herunder ved i muligt

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM - 1 07.02.2012 TC/BD jr. nr. 6.11/12-06 Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM2012.42.SR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM

OPSTART VIRKSOMHEDSFORM OPSTART VIRKSOMHEDSFORM Der findes flere forskellige typer af virksomhedsformer, der hver især har både fordele og ulemper. Det vigtigste er, at den type du vælger passer til dig og det du laver i virksomheden.

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S

V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S BILAG 1 København Sagsnr. 908404-0037 jkr/tkr/hpj V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Danmark

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

(Mads Bryde Andersen, Merete Cordes, Gert Kristensen, Eskil Trolle og Vagn Joensen)

(Mads Bryde Andersen, Merete Cordes, Gert Kristensen, Eskil Trolle og Vagn Joensen) Kendelse af 3. december 1996. 96-38.871. Intet til hinder for at kommanditselskab udelukkende kunne bestå af en komplementar og en kommanditist, selvom komplementaren var ejet af kommanditisten. Lov om

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017 REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017 Skattelovforslag To skattelovforslag er fremsat i Folketinget. Det ene omhandler ejere af andele i transparente selskaber selvstændig

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HMN GASNET P/S CVR-NR.:

VEDTÆGTER FOR HMN GASNET P/S CVR-NR.: VEDTÆGTER FOR HMN GASNET P/S CVR-NR.: 37 27 00 24 31. DECEMBER 2015 1. Navn 1.1 Selskabets navn er HMN GasNet P/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet GasNet.dk P/S. 2. Formål 2.1 Selskabets

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Introduktion til selskabs- og foreningsretten

Introduktion til selskabs- og foreningsretten Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Introduktion til selskabs- og foreningsretten GADJURA DEL I: DET SELSKABSRETLIGE UNIVERS Kapitel 1: Selskabsrettens centrale problemer og begreber 15 1.1 Selskabsrettens

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Vedtægter. Andelsgarant a.m.b.a.

Vedtægter. Andelsgarant a.m.b.a. Vedtægter Andelsgarant a.m.b.a. Vedtægter 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Andelsgarant a.m.b.a. Selskabets binavn er Andelsselskabet af 15. maj 2013 A.M.B.A. 1.2. Selskabets hjemsted er Storkøbenhavn.

Læs mere

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R 15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven

Læs mere

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS)

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) 9. januar 2014 Præsentation af Martin Mønsted Jensen HA-jur Hvad er et iværksætterselskab (IVS)? IVS ikke en ny selskabsform, men derimod et anpartsselskab med

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

for Dansk Fjernvarmes Handelsselskab A.M.B.A.

for Dansk Fjernvarmes Handelsselskab A.M.B.A. 2. oktober, 2014 VEDTÆGTER for Dansk Fjernvarmes Handelsselskab A.M.B.A. [1/8] 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Dansk Fjernvarmes Handelsselskab A.M.B.A. 1.2 Selskabet driver også virksomhed

Læs mere

Omdannelse af et andelsselskab med begrænset ansvar til aktieselskab nægtet registreret på grund af manglende omdannelsesplan m.v.

Omdannelse af et andelsselskab med begrænset ansvar til aktieselskab nægtet registreret på grund af manglende omdannelsesplan m.v. Kendelse af 25. september 1995. 95-12.636. Omdannelse af et andelsselskab med begrænset ansvar til aktieselskab nægtet registreret på grund af manglende omdannelsesplan m.v. Aktieselskabslovens 135. (Eskil

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 21 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Dagsordenpunkt. Omdannelse af Udvikling Fyn fra aktieselskab til partnerselskab SAGSRESUMÉ

Dagsordenpunkt. Omdannelse af Udvikling Fyn fra aktieselskab til partnerselskab SAGSRESUMÉ Dagsordenpunkt Omdannelse af Udvikling Fyn fra aktieselskab til partnerselskab Åbent - 2013/169208 SAGSRESUMÉ I den periode, Udvikling Fyn A/S har været i drift, har det vist sig, at aktieselskabsformen

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

RevisorInformerer. Selskab eller personlig virksomhed? Særnummer Juni 2010

RevisorInformerer. Selskab eller personlig virksomhed? Særnummer Juni 2010 RevisorInformerer Særnummer Juni 2010 Selskab eller personlig virksomhed? I dette særnummer gennemgår vi udvalgte elementer af den nye lov om selskaber, som delvis trådte i kraft den 1. marts 2010. Herunder

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen 18.11.2009 UDKAST Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af selskabsloven, ophævelse af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og overgangsbestemmelser

Læs mere

Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder

Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder VIDEN OM Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder Til egenkapitalreserverne stilles en række regnskabsmæssige og selskabsretlige krav, som nærmere bestemmer reservernes restriktioner og muligheder. REVISION

Læs mere

TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk

TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk RevisorInformerer Selskab eller personlig virksomhed? Særnummer Juni 2010 I dette særnummer gennemgår vi

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Praksis Plus en workshop Statsautoriseret revisor Morten K. Nielsen, PwC Program modul 2 Køb- og salgssituationen netop nu Et køb set fra købers revisor Hvad kan revisor hjælpe med? Spørgsmål?

Læs mere

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 1. del

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 1. del - 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 1. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) De fleste danske virksomheder inden for liberale erhverv, hvor der er mere end en ejer, drives som

Læs mere

I/S Uggeløse Vandværk Postbox Lynge Tlf Vedtægter for Uggeløse Vandværk A.m.b.a.

I/S Uggeløse Vandværk Postbox Lynge Tlf Vedtægter for Uggeløse Vandværk A.m.b.a. I/S Uggeløse Vandværk Postbox 13 3540 Lynge 2018 Vedtægter for Uggeløse Vandværk A.m.b.a. Vedtægter for Uggeløse Vandværk A.m.b.a. Vedtægterne udgør grundlaget for det juridiske selskab andelsselskabet

Læs mere

Vedtægter for Falcon Invest Flex A/S CVR nr

Vedtægter for Falcon Invest Flex A/S CVR nr FALCON INVEST Vedtægter for Falcon Invest Flex A/S CVR nr. 35 52 80 32 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Falcon Invest Flex A/S. 1.2 Selskabets binavn er Falcon Invest A/S. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Stiftelse af ApS og A/S

Stiftelse af ApS og A/S Vejledning Stiftelse af ApS og A/S Denne vejledning handler om reglerne om stiftelse af anpartsselskaber og aktieselskaber, herunder blandt andet hvilke dokumenter der skal udarbejdes, og hvad de skal

Læs mere

Aktionærerne/anpartshaverne er blevet direkte ejere af moderselskabet og ejer kun indirekte det gamle selskab.

Aktionærerne/anpartshaverne er blevet direkte ejere af moderselskabet og ejer kun indirekte det gamle selskab. Ordbog i selskabsret Aktiebog/aktiebogsfører Fortegnelse over aktierne i selskabet. Selskabets bestyrelse eller en aktiebogsfører fører aktiebogen. Aktiebogen skal ligge på selskabets kontor. Aktiebogen

Læs mere

1. SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED Selskabets navn er Komplementarselskabet San Michael 1. sal (herefter Komplementarselskabet ).

1. SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED Selskabets navn er Komplementarselskabet San Michael 1. sal (herefter Komplementarselskabet ). V E D T Æ G T E R F O R K O M P L E M E N T A R S E L S K A B E T - S A N M I C H A E L 1. S A L 1. SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED 1.1. Selskabets navn er Komplementarselskabet San Michael 1. sal (herefter

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere

Fig. 1.1 Virksomheder i byen.

Fig. 1.1 Virksomheder i byen. Fig. 1.1 Virksomheder i byen. Distributionskæden Produktionsvirksomhed Engroshandelsvirksomhed Detailhandelsvirksomhed Forbruger Fig. 1.2 Distributionskæden. 28/04/09 1 10:22 Side 20 Virksomheder og ejerformer

Læs mere

Vedtægter for Opholdsstedet Purhusvej ApS

Vedtægter for Opholdsstedet Purhusvej ApS Vedtægter for Opholdsstedet Purhusvej ApS 1 Selskabets navn Selskabets navn er Opholdsstedet Purhusvej ApS 2 Selskabets hjemsted Selskabets hjemsted er Silkeborg Kommune 3 Selskabets formål Selskabets

Læs mere

Kan selskaber være løsningen på salg/overdragelse af mit landbrug. v. Palle Høj og Niels Peder Søgaard

Kan selskaber være løsningen på salg/overdragelse af mit landbrug. v. Palle Høj og Niels Peder Søgaard Kan selskaber være løsningen på salg/overdragelse af mit landbrug v. Palle Høj og Niels Peder Søgaard Der er meget få unge i landbruget Gennemsnitsalderen er 60 år Køb og salg af virksomhed i landbruget

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende

Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende - 1 Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Partnerselskabet er hyppigt anvendt i de liberale erhverv. Selskabsformen forener på mange

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

News & Updates. Pligt til registrering af reelle ejere

News & Updates. Pligt til registrering af reelle ejere News & Updates Pligt til registrering af reelle ejere Pligt til registrering af reelle ejere Med henblik på at skabe øget transparens omkring danske virksomheders reelle ejerstruktur indføres den 23. maj

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Danish Crown A/S. CVR-nr

VEDTÆGTER. For. Danish Crown A/S. CVR-nr VEDTÆGTER For Danish Crown A/S CVR-nr. 26 12 12 64 VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Danish Crown A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene Danish Crown Holding A/S, DC Holding

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber Nr. 12 Side: 1 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Introduktion Der kan være flere formål med at gennemføre en fusion. En fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber, og

Læs mere

THRANE, ODENSE APS CHR. WINTHERS VEJ 36, 5230 ODENSE M 1. AUGUST JULI 2017

THRANE, ODENSE APS CHR. WINTHERS VEJ 36, 5230 ODENSE M 1. AUGUST JULI 2017 Tlf.: 63 12 71 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab odense@bdo.dk Fælledvej 1 www.bdo.dk DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 7020222670 THRANE, ODENSE APS CHR. WINTHERS VEJ 36, 5230 ODENSE M ÅRSRAPPORT

Læs mere

UDKAST 07.05 VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

UDKAST 07.05 VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard UDKAST 07.05 VEDTÆGTER FOR Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. 129431-Jesper Bierregaard 2 af 8 1 NAVN 1.1 Selskabets navn er Klejtrup Udvikling ApS. 2 FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at drive virksomhed med

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NØRRE ALSLEV VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NØRRE ALSLEV VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NØRRE ALSLEV VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der er stiftet som interessentskab den 6. januar 1914, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Nørre Alslev Vandværk A.m.b.a. Selskabet

Læs mere

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Skattefri spaltning når din virksomhed står ved en skillevej Indhold Når din virksomhed står ved en skillevej Forord Når din

Læs mere

Firmalovens 19 og 20. Aktieselskabslovens 1, stk. 4. Anpartsselskabslovens 1, stk. 4.

Firmalovens 19 og 20. Aktieselskabslovens 1, stk. 4. Anpartsselskabslovens 1, stk. 4. Kendelse af 7. januar 1993. 91-69.320. Et selskab, der var anmeldt til handelsregistret som et andelsselskab med begrænset ansvar ("amba"), var ikke et andelsselskab og kunne ikke registreres. Firmalovens

Læs mere

Er din virksomhed fremtidssikret?

Er din virksomhed fremtidssikret? SÆRNUMMER OKTOBER 2015 Revisionsfirmaet Mogens Møller Nielsen Registreret revisor Cand. merc. VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI Er din virksomhed fremtidssikret? denne særudgave af DIN RE- VISOR INFORMERER sætter

Læs mere

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Kandidatafhandling Aalborg Universitet Cand.Merc.Aud Skrevet af: Vejleder: Liselotte Madsen Afleveret den 11. marts 2014 1 1 Indledning... 4 2 Problemformulering... 6 2.1

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere